Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.
Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig å finne fram til.
Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.
Retningslinjer for bruk
Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.
Vi ber deg også om følgende:
• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål
Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål,
• Ikke bruk automatiske søk
Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.
• Behold henvisning
Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne
Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.
• Hold deg innenfor loven
Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.
Om Google Book Search
Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/|
HARVARD LAW LIBRARY.
Received .^-t-^^- <^y / ^ O i^_
r(\<jv^Arts^lt 2_ (^
4f
DET NORSKE RIGSRAAD.
fx^, 3LJ-. y/^/f^^
DET
NORSKE RIGSRAAD
AF
YNGVAR NIELSEN
KRISTIANIA
DEN NORSKE FOBLAGSFOKBNING
(H. Asehehong & Co. Alb. Cammermeyer. J. W. Cappelen.
P. T. ICalUngs Boghandel).
1880. /-/o^- '-j/^y-
^0 tT. CC
#^
Det Mallingske Bogtiykkeri.
Forord.
Ved udarbeidelsen af dette skrift har det været tanken at
levere en skildring af rigsraadets stilling i vort faddreknds
historiske udvikling fira det trettende til det sekstende aarhun-
drede. Som den politiske repræsentation for rigets aristokrati
og hierarki og som den institution, der under Norges forening
med Danmark og Sverige skulde være bæreren af landets sær-
lige interesser og opretholde dets selvstændighed, itfgiver rigs-
raadet til enhver tid i den periode, hvori det bestod, en sikker
maalestok for Norges indre kraft. Af denne grund er ogsaa
fremstillingen anlagt paa at vise rigsraadet ikke alene i dets
forhold til kongedømmet og for unionstidens vedkommende til
de to andre rigers raad, men ogsaa i dets forhold til de ved det
repræsenterede samfiinds-klasser. Saaledes er det navnlig blevet
nødvendigt at tåge meget hensyn til aristokratiet og dettes
stilling i samfandet. Derigjennom har den hele fremstilling
faaet en bred basis, saaledes at den tillige omfatter vigtige par-
tier af Norges politiske historie i det ovenfor angivne tidsmm.
Navnlig gjaalder dette tiden effcer 1400, hvor den politik, som
dronning Margrete og de følgende unions-regenter fulgte i sit
forhold til det norske rigsraad, indbyder til en mere indtræn-
gende undersøgelse. Men netop her ere kildeme af den beskaf-
fenhed, at man kun sjelden føler fast grund under sine fødder, og
saaledes bliver det netop i disse afsnit endnu mere end ellers
en nødvendighed at afgrænse framstillingen til de foreliggende
fakta og nøies med, hvad deraf kan udledes.
De kilder, af hvilke stoffet for et skrift som dette maa øses,
ere kun sjelden meget righoldige. Under dets udarbeidelse har
der ogsaa fr^n^tillet sig flere spørgsmaal, som dels aldeles ikke,
dels blot paa en. utilfredsstillende maade kunne besvares. I saa-
danne tilfelde har det enten været nødvendigt at nøies med en
VI
gjætning eller at opgive ethvert forsøg paa at byde en fyldestgjø-
rende besvarelse. Arbeidets plan har været en rent historisk,
at følge rigsraadet ned igjennem tideme under dets udvikling
og forfEdd. Opgaven har mere været at levere et bidrag til rigets
og folkets historie end til den ældre norske statsret. Det sidste
vilde ogsaa været et overflødigt arbeide efter den udtømmende
fremstilling, som er leveret i det første bind af professor T. H.
Aschehougs store verk over » Norges offentlige retc
Som fortsættelse af nærværende skrift vil der forhaabentlig
inden forholdsvis kort tid kunne feflge en framstilling af de norske
stændermøders historie i tiden fra 1536 til 1661, til hvilken de
fleste materialier allerede for flere aar tilbage ere samlede, og
hvis udarbeidelse ligeledes er paabegyndt. Maaske kan det
dertil endnu blive muligt åt £øie fremstillinger af den norske
adminifltratioiis udvikling i middelalderen og videre nedover i
tiden, indtil 1660, samt af samfunds-forholdene i den senere
middelalder.
Kristiania den 3die Januar i88o.
Yngvar NielBen.
I n d h 1 d.
Side.
I. De ældste spor af et kongeligt raad i Norge. Det
trettende aarhondrede som a^ørende overgangstid. — Ud-
viklingen af monarkisk-aristokratiske institutioner i Frank-
rige, England, Sverige og Danmark. — Tilsvarende udvikling
i Norge. — Bestemmelser i Magnas Lagabøters lovgivning
om de til&elde^ i hvilke kongen skal høre sine raadgivere.
— Kongesagaemes omtale af kongemes raadgivere. — De
ældste antydninger af saadanne i samtidige diplomer. —
Det kongelige raad nævnt i handelstraktaten med Ltibeck
af 1250. — Freden i Perth 1266. — Lendermændene i 1273 *
og 1277. — Mere lavbyrdige elementer i raadet. — Betyd-
ningen af den mere almindelige anvendelse af skriftlig for-
retningsorden. — Et kongeligt kancelli udvikles. — Geist-
lighedens høiere damielse. — Forretningsdygtigheden faar
større vægt. — Det mindre raad. — Udviklingen af et større
raad hemmes allerede tidlig 1
n. Det norske aristokrati efter borgerkrigene. Fyl-
kesforfatningen og det gamle ættearistokrati. — Lender-
mændene træde i kongedømmets tjeneste. — Aristokratiet
taber derved sin gamle lokale karakter, men aabner sig til-
lige veien til en ny udvikling. — Giskeætten. — Nye ætter
kanne indgiftes i de gamle. — Betydningen af det lavbyrdige
element, som kom i veiret med Sverre, maa ikke overvur-
deres. — Borgerkrigenes indvirkning paa aristokratiets øko-
nomiske forhold. — De indre aroligheder fremkalde et be-
siddelsesløst aristokrati. — G^mle ætter tabe sine eiendomme.
— Landets økonomiske forhold gjøre det vanskeligt for nye
ætter at komme i veiret. — Anseede ætter, der ikke ere
jævnbyrdige med lendermands-aristokratiet. — Høiadelens
fomemhed. — Ætten paa Pinnen. — Aristokratiet svinder
stadig sammen. — Baroner og riddere. — Ledingsfriheden.
— Byrden bevarer firemdeles sin betydning. — Hirdmands-
klassen. — Aristokratiets stilling forandres. — Dets forhold
til det kongelige raad 25
m. llaadets udvikling i kong Erik Magnussøns tid,
1280—1299. Formynderstyrelsen efter kong Magnus La-
vin
Side.
gftbøtera død. — Denne har megen betgrdning for ndyiklingen
af det kongelige raad. — Aristokratiet faar for en tid mag-
ten. — De nyeste anskuelser herom. — Aristokratiet begik
intet feiJgreb yed at optage Syerres program. — Dets ledere
maa ikke nndenmrderes. — Et forbund mellem aristokrati
og hierarki hayde i 1880 ikke store udsigter for sig. — Ari-
stokratiet yar i sin optræden meget yoldsomt. — Høydinge-
mødet i Bergen 1S80. — Kroningseden. — Kongens yerds-
lige raadgiyere. — Baadets samtykke paaberaabes for første
gang yed en regjeringshandling. — Den store retterbod af
1280. — Raadets optræden yed forhandlingeme om kong
Eriks giftermaal. — Kongens høieste raad i lSi8S og hertug
Haakons stilling yed den i dette aar ndstedte retterbod for
Bergen. — Fællesskab i formynderstyrelsen. — Kongen og
hertugen bliye myndige. — Hertugens formodede selystæn-
dighed. -^ Enkedronningens og kongens omgiyelser beyare
sin indflydelse oyer denne. — Kong Eriks »egentlige raad<
i 1385. — Biskop Narye, abbed Erik og proyst Erlend. —
Spørgsmaalet, om >det egentlige raad< udelukkende harhayt
faste medlemmer, som yare udnæynte dertil en gang for alle,
— Udtiykket vera i konungs garSi» — Maaske har det egent-
lige raad i regelen hayt toly medlemmer, af hyilke igjen et
• mindre antal altid yar personlig tilstede hos kongen. —
Raadet har nu yundet i fasthed. — Baronemes selyskreyne
ret til at yære kongens raadgiyere hindrer det dog fremde-
les i at opnaa en fuldstændig udyikling. — Raadets deling
mellem kong Erik og hertug Haakon. — Raadets optrssden
som samlet helhed. — Kanslerembedets deling. — Audun
Hugleikssøn kongens secretaritts. — Alf Erlingssøn jarl . . 4&
IV. Raadets udyikling i kong Haakon Magnussens tid
indtil aar 1308. Klager oyer formynderstyrelsen og ari-
stokratiet. — Haakon V.s bestræbelser for at stanse ndyik-
lingen af aristokratiets selyraadighed. — Kongen arbeider
paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling. —
Kildemé tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater
med hensyn til brydningen mellem denne konge og aristo-
kratiet. — Ved kong Eriks død ophørte raadets deling. — For-
skjellige til£»lde, hyori raadet forudsættes som medyirkende
eller samtykkende i regjeringshandlinger. — Raadets omtale i
den islandske remonstration af 1302. — Forskjellige breyskaber,
hyori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer omta-
les. — Kong Haakons sneyrere raad har ikke talt ganske faa
medlemmer. ~ Spørgsmaalet, om Haakon V yed yalget af
sine raadgiyere som konge især har tåget dem, som han alle-
rede teft hayde benyttet i denne egenskab som hertug* —
Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn. — Betydnin-
gen af hr. Auduns fald. — Omstændighedeme yed kong Eriks
død ikke saa gunstige for aristokratieti som yed hans faders.
— løine&ldende forskjel mellem det ældre og det yngre
IX
Sid*.
aiisÉK^nti. — Baadet indoidnes pM ay i åen monarkiflke
samftmdflorden. — Det lavbyidige element synes atter atfiaa
betydning inden raadet. — Sira Botolf Haakonaeen og Salo-
mon Thoraldeesen. — Geistligheden i kong Haakons raad.
— Hr. Snare Aslakssan og Bjarne Andnnssøn. ' — Lagmæn-
dene i laadet. — Haakon V og Philip den smokke. — Raa-
det Tedbliver efter sin sammensætning yæsentlig at være en
aristokratisk institation. — Den fomdgaaende ndyikling har
ain store betydning til at gjøre raadet, naynlig det mindre,
mere fsst. — Kong Haakon tog et mere ndviklet raad i arr.
— Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at ud-
vikle det snevrere raad. ~ Dette manglede dog endnn sin
sidste aMatning. 72
V. Haadet i kong Haakon Magnassøns senere regje-
ringsaar, 1806—1319. Retterboden af 17de Jnni ld06
er efter sine indledningsord iigefrem rettet mod aristokratiet.
— Kong Haakons redoktion og almindelige inddngning af
sysleme. — Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer
og a&kaffer jarle- og lendermands-værdigheden. — Keysers,
Munchs, Aschehongs og Sars'8 opfatning af retterboden af
1808 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. — Ba-
i-onemes og hirdstyremes ret til at være kongens selvskrevne
raadgivere ophører fra nu af . — Riddernes stilling meget
forskjellig fra baronemes. — Det snevrere raad ndskiUes nn
fira det større og faar sin endelige afslntning. •— For aristo-
kratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den
indgribende betydning, som tidligere for&ttere tildels have
tillagt den. — Kong Haakon afs^ærer aristokratiet adgangen
til at berige sig af krongodset. — Raadets medlemmer blive
den første klasse i samfiindet. — Retterboden afi^lutter en
længere ndvikling. — Raadet bliver en fastere institation.
— Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til
aristokratiets skade. — Store ætter synke ned. — Der
danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. — Biskopeme
i kong Haakons raad. — Den kongelige kapelgeistlighed. —
Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hen-
syn. — Kongens, raadgivere og omgivelser 1808 — 1319. —
Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s
død. — Forretningsordenen i denne konges tid 94
VI. Hertuginde Ingebjørg og kong Magnas Erikssøns
første formynder-sty reise, 1319—1328. Formynder-
styrelsens ordning efter retterboden af 1802. — Kong Haa-
kons valg af formyndere for sin dattersøn. — Hertnginde
Ingebjøtg træder ind ved siden af formynderne. — Det store
møde i Oslo 1819. — Medets deltagere som repræsentatipn for
det norske aristokrati. — F. A. Monchs ndtaielser on% mange
anseede mænd udenfor deres kreds. — Formynderetyrelsens
medlemmer. — Kongens > daglige raad« og hans «høieste raadc.
— Hertngindens stilling i formynder-styrelsen. — Raadet og
Side.
formynderne. — Benasvnelsen ^rigets nuid< fortennger »kon-
gens raadc — Rigsraadets stræben efter selvstændig magt
beganstiget af de ydre forhold. — Hertnginde Ingebjeigs
karakter. — Hendes slette styrelse. — De nnder hende an-
vendte administratlTe former. — Uviljen over hendes færd
fremkalder en splittelse mellem hende og aristokratiet . . 132
Vli. Hr. Brling Vidkunnssøn og kong Magnns Briks-
søns anden formynder-styrelse, 1323— 138S. Hird-
stemen i Oslo 1323. — Erkebiskop Eiliv og hr Erling Yid-
knnnssøn. — De øvrige mødende. — Mødet i 1323 repræsQn-
terer videre samfondslag end det i 1319. — Erkebiskopen
ndnævner hr. Erling til rigsforstander. — Tolvmands-stj-
relsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans sider. — Konge-
dømmets personlige repræsentation. — Hr. Erling som rigets
formand eller rigsforstander med Md kongelig myndighed.
— Drottsetens forandrede stilling i raadet og rigsstTrelsen. —
Aristokratiet og raadet faar magten. — Det norske aristo-
krati i 1323. — Den lavere adel træder mere frem i den
indre politik. — Sammenkomsten i 1323 forskjellig fira de
tidligere høvdingemøder. — Aristokratiets almene nationale
og politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. —
Raadets supplering onder formynder-styrelsen. — Raadsmø-
deme. — Styrelsen føres i den ange konges navn, men hr.
Erling nævnes i alle offentlige breve. — Hr. Paal Baards-
nen. kansler og seglbevarer fra 1327. — Kongebrevenes ud-
færdigelse onder formynder-styrelsen. — Hertoginden heller
ikke efter 1323 helt odelokket fra styrelsen. — Stridigheder
mellem aristokratiet lamme dettes politiske indflydelse. —
• Familiefeider mellem de store ætter. — Si>ændt forhold mel-
lem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop Aodfinn i
Bergen. — Den nye kanslers odnævnelse er til hierarkiets
fordel, som derved faar fast fod inden raadet 150
Vill. Raadet onder kong Magnos Brikssisns enestyrelse,
1332 — 1843. Tilbageblik paa den foregaaende ndvikling.
— Kong Magnos bliver myndig og overtager regjeringen i
1382. — Raadet i 1332 og 1338. . — Retterboden af 18de
December 1332. — Reisningen i 1888. * — Møde paa Baahos
— Hr. Ivar Rova bliver -drottsete. — Biskop Salomon og hr.
Haakon Agmondssøn. — Kongebrevenes besegling 1334—1844.
— Kongen ondlader at odnævne nogen kansler. — Drottseten
træder tilbage. — Kongen forsøger at regjere oden ngsraa-
dets medvirkning. — Denne nævnes kon i sjeldne tilleide.
— Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte.
— Kong Magnos folger i sin styrelse andre grondsætninger
end morfadéren. — Raadsmøde i Oslo 1887 i kongens nær-
værelse. — Reisningen i 1838. — Overenskomsten i Skara
1839 — Ordningen af forskjellige anliggender overdrages til
erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. — Kongen er
dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. —
XI
Side.
Kong MagtfUs overdrager i 1843 Norge til «in son Haakoo.
— Dq geistlige og verdslige herrer oi^ræde ved denne leilig-
hed hver for sig. — De toste spirer til en nation al-ropræ-
sentation efter stænder 179
IX. Baadet under den yngre kong HaakonMagnnssens
umyndige aar, 1344 — 1355. Rigsraadet som den snev-
rere repræsentation for de to heiere stænder. — Baadets
myndighed i administration, lovgivning og retsvæsen. —
Det geistlige element i rigsraadet. -- Aristokratiets stilling.
— Ame Ajalaksaen bliver kansler. — Raadtimøde i Oslo
Marts 1845. — Hr. Ivar Agmundssøn. — Dobbelthed i sty- '
reisen, foranlediget ved det uklare i kong MagnuB*8 «tilling.
— Bigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke i
retterbødeme. — Kong Magnu8's besøg i Noige. — Raads-
mødeme indtil 1350. — Kanslerens styrelse. — Ogsaa andre
medlemmer af r^raadet tåge ved enkelte leiligheder del i
landBSl^relsen. ^ Kansleren. synes undertiden i kongens nær-
værelse at have midlertidig nedlagt sit embede. — Hr. Orm
liysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved
sin side. — Denne forandring i styrelsen maa antages at
være foranlediget af rigsraadet. Kong Magnas'8 deltagelse
i regjeringen efter 1350. —.Kong Haakon og raadet i 1353
nævnt ved kong Magnus^s side. — Drottsetens deltagelse i
regjeringen. — Styrelsen besørges nn udelukkende inden lan-
dets grænser. — Drottsetens værdighed kan ved visse leilig-
heder midlertidig ophæves. — Hovedøens abbed som medlem
af rigsraadet. — Orknøjarlen i det norske raad. — Drottse-
ten i 1351 som deltager i et møde af svenske raadsherrer . 201
X.. Baadet under kong Haakon VI Magnussen, 1355
—1380. Kong Haakon erklæres for myndig i 1355. —
Visse landsdele forbeholdes kong Magnus. — Hr. Orm Ey-
steinssøn vedbliver at være drottsete i disse. — Hr. Orm
fængsles og henrettes. — Styrelsen af kong Magnus' s lands-
dele. — Bigsraadets medvirkning ved denne synes at have
været meget ringe. — Ved enkelte leiligheder er styrelsen
af kong Magnus'8 landsdele ført i sønnens navn. — Spørgs-
maalet, ora raadet har været delt mellem de to konger, lige-
som landsstyrelsen. — Kong Haakons selvstændige styrelse.
— Hr Peter Erikssøn bliver kansler. — Efter 1364 over-
drages kongens segl til sira Vinalde Henrikssøn. — Hr. Ag-
mund Finnssøn som drottsete. — Henrik Henrikssøn som
seglbevarer efter drottsetens tilbagetræden. — Kong Haa-
kons fleste breve ere beseglede uden nogen kansler eller konge-
lig klerk. — Bigsraadet har stor indflydelse. — Betterboden
af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. —
enkelte af raadsherreme have rimeligvis altid fulgt kongen.
— Baadsmøder i Bergen og paa Baahus 1361. — Baadet i
virksomhed uden kongens nærværelse 1362. — Baadsmødet
i Oslo 1364. — Baadet paa egen haand i Nidaros 1365. —
XII
Sid».
Haadet under førhiiiidliiig:e]iie med de tsrdflke stæder 1809
—1870. — Raadsmødet i 1379. -- Raadsifiødet i 1878, 1874
og 1875. — Freden i EaUnndborg 1876. — Raadsmødet i
1877 og den almindelige handelsordning. — De sidste raads-
møder i kong Haakons tid. — Bigsraadets stilling i almin-
deligfaed under kong Haakon . S21
XI. Raadet under kong Olaf Y Haakonssøn og dron-
ning Margrete, 1880—1897. Dronning Margrete og
rigsraadet overtage styrelsen under kong Olafs umyndige aar,
udeu at der tåges hensyn til bestemmelseme fra 1802. —
Drottsete og kansler. — Raadsmødeme i 1881—1884. —
Raadets indflydelse paa regjeringen udtrykkelig anerkjendt
i retterbødenie. — Rigsraadets daglige styrelse; kongens og
hans moders forhold til denne. — Styrelsen, efterat kong
Olaf er bleven myndig. — Ved kong Olafs død bringes riget
i en stilling, hyori det ikke tidligere har yæret. — Erkebi-
skop Yinalde Henrikssøn. — Raadsmøde i Oslo Februar 1888.
— Styrelsen overdrages til dronning Margrete. — Hun be-
nytter i sin administration raadets medvirkning. — Kans-
leren, hr. Henrik Henrikssøn, afgaar ved døden. — Raadet
samles i Helsingborg 1889 og vælger Erik af Pomem til
konge. — Hr. Ame Sigurdssøn bliver kansler. — £ongen
sendes til Nidaros og hyldes paa Ørething. — Raadsmøde i
Nidaros. — Administrative former. — Dronning Margrete
ved raadsmødet i Oslo 1892. — Norske rigsraader i Skaane
1895. — ' Det norske rigsraads repræsentation ved det store
møde i Kalmar 1897 .847
XIX. Raadet under dronning Margrete og kong Erik af
Pomernl397 — 1442. Aristokratiets fortsatte sammensvin-
den. — Rigsraadets politiske stilling. — Mangelen af en
fyldigere aristokratisk repræsentation. — Rigsraadets sam-
mensætning. — Sammenblanding mellem norsk og svensk
aristokrati. — Det norden- og vestenQeldske aristokrati. —
Østlandets særegne forhold. — Aristokratiets mangel paa
politiske interesser. — Fælles raadsmøde i Kjøbenhavn 1898.
— Det norske rigsraads forhold til ledelsen af de udenland-
ske anliggender. — Dronning Margrete ved raadsmødet i
Oslo 1401. — Unionelt raadsmøde i Helsingborg 1401. —
Kong Eriks reise til NoTge i 1405. — Tvivlsomme raads-
møder i 1409 og 1410. — Raadets talrighed. — Hr. Ame
Sigurdssøn træder efter 1898 tilbage fra sin stilling som
kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. — Rigsseg-
let bringes udenfor landet. — Ingen centralslyrelse inden
rigets grænser. — Uorden i administrationen. — Dronning
Margrete den egentlige regent. — Hendes offtcielle forhold
til kong Eriks styrelse af Norge. — Dronning Maigretes
død 1412. — Kong Erik følger i hendes fodspor. — Biskop
. Jakob optræder som kansler. — Seglet overdrages til biskop
Jon af Oslo. — Den danske kansler besegler norske breve*
XIII
Bide.
— £t eget B((»»k ka&oelli hUret overMtij^. — Det norske
ægl bringeB .hyspif adenliur riget. ^ Kongen paaberaaber
sig ondertiden rigsraadets medvirkning. — Raadameder 1490
og 1431. — Norske rigsraader i KjøbenhaTn 1428. — Raads-
in«de paa Akershnf Mai 1485. — Unionelt raadsmøde i Kjo-
benbavn 1426. — Raadsmøde i Bergen 1426. ~ Forhandlin-
ger med Bngland 1431 og 1432. — Det norske raads med-
lemmer under aroligfaedeme i Sverige 1484 og 1436. —
Raadsmødet i Søderkøping 1436. — Udkast til en ny nni-
onsakt. — - Agmnnd Sigordssøns opstand> — Signrd Jonssøn
bliyer drottsete i 1439 og stilles tiltige med raadet i spidsen
for landsstyrelsen. — Raadsmøde i Oslo 1440. — Møder i
Lødøse og Kalmar 1441. ~ Møde i Lødøse 1442. — Kri-
stofer af Bayern vælges til Norges konge og krones i Oslo . 266
Xin. Raadets sidste magtperiode, 1442--1450. Rigsraa-
det faar ingen formand i en ny drottsete. — Ghinnar Holk
som kansler. — Administratiye former under Kristofér af
Bayern. — Rigsraadet tager kon gjelden nmiddelbar del i
de løbende forretninger, men bar aUigevel stor indflydelse.
— Aslak Bolt, hr. Olaf Nilssøn, br. Sigurd Jonssøn og hr.
Erik Sæmnndssøn. — Smaaættemes medlemmer i rigsraadet.
— Der holdes hyppige raa^møder. — Rigsraader i Bergen
1442. — Retterboden af 15de Aogost 1443. — Raadsmøder
i Bergen og Kjøbenhavn 1444. -r- Forskjellige anskuelser
inden raadet med hensyn* til den optræden, man «kulde følge
ligeoverfor Tydskerae i Bergen. — Raadsmødet i Kjøbenhavn
1445 og de der udstedte privilegier og retterbøder. — Raa-
det i Bergen 1446. —Forholdene i 1447. — Kong Kristofers
død. — Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. — Partier inden
raadet. — Medet paa Baahus. — Kristjem af Oldenburg
vælges i Oslo til NiNrges konge. — Karl Knutssøos valg. —
Oplandske bondeadel. — Karl Knutssøns styrelse i Norge.
-r Kristjem I.s kroning. — Overenskomsten i Bei^gen 1450. 296
XIV. Etaadet under kong Kristjem den første, 1450—
1481. Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1449 og 1450. —
Det arvelige kongedømmer øphør giver raadet nye betingelser
for at kunne udvide sin magt. — £jirl Knutssøns haandfæst-
ning. — Kristjem Is haandfaestning. — Der mangler be-
stemmelser om rigets daglige styrelse. — Hr. Sigurd Jons-
søn og hr. Hartvig Krammedike. — Rigsraadets forhold til
."Styrelsen under kongens ophold i Norge 1450. — Kansleren.
- Raadet 1451 og 1452. — Kongens besøg i Norge 1458. —
Fuldstændigt omslag i den politik, som tidligere havde været
fulgt mod Tydskeme i Bergen. — Raadet savner adgang til
at kontrollere kongen. — Forandringer inden aristokratiet
^ paa grand af storættemes uddøen. — Det indgiftede aristo-
krati faar overtaget inden raadet — Oeistligheden svæk
kt s, ved at dens heleste stillinger overdrages mænd, som
ikke ere indfødte. — Erkebiskopen bliver raadets formand.
XIV
Side.
— Raadet deles i det mndenQeldske og det nordeniQeldske
raad. ^ Etmgeu paa Akershns i Deeember 1458. — Hr.
Tyar Yikingssøn bliver norsk kansler. ~- Konghelles privile-
ger af 1468. — Danske rigsraader medvii^ende ved Norges
styrelse. — Raadsmode paa Blfsboig 1466. — Uiiionelt raads-
møde i Skara 1458. — Raadets indflydelse formindskes. —
Ilaadet som rigets øverste domstol. — Den ndvalgte konge
Hans i Oslo 1478—1474. — Kristjem I i Oslo 1488 og 1478.
-^ EUumdfoestningen overtrædes paa forskjellige maader. —
Kaadets deltagelse i forhandlinger med fremmede magter.
— Raadet paa de nnionelle møder. — Eristjem I.s regjering
bar stor betydning for den følgende ndvikling. — Grænseme
mellem det norske og danske rigsraad ndviskes efterhaanden.
— Rigsraadets medlemmer forståa ikke sin stilling. — Det
norske aristokrati savner den nødvendige nddannelse for det
offentlige liv. — Raadets klager over Eristjem I.s slette
styrelse 810
XV. Raadet nnder kongerne Hans og Eristjem II,
1481 — 1628. Rigsraadet overtager styrelsen . — Raadsmøde
i Bergen 1481. — Forhandlinger med Sverige. — Raads-
møde i Oslo 1482. — Det norske rigsraads klageskrift. —
Hr. Jon Smør som rigsforstander. — Beleiringen af Baahos.
— Eong Hans vælges af det norske rigsraad. — Haandfæst^
ningen frøUes for Danmark og . Norge. — Haandfæstnin-
gens bestemmelser om rigsraadets m3mdighed. — Eongens
besøg i Norge sommeren 1488. — Han begynder med at styre
landet efter sin haandfæstning. — Rimeligvis er der i 1488
udnævnt to centralstyrelser for Norge. — Raadsmøder i 1485,
1486 og 1489. — Eongens ældste søn, Eristjem, hyldes
som thronfélger. — Raadsmøder i 1490, 1491 og 1492. —
Raadet i 1495, 1498 og 1499. — Eong Hans misfomøiet med
rigsraadet i 1601 og 1502. ~ Det nordenQeldske raad 1506,
— Raadet nn yæsentlig indskrænket til at være den øverste
domstol. — Raadets indflydelse paa administrationen kon
ringe. — Thronfølgeren stilles i 1506 i spidsen for Norges
styrelse. — Han anvender i 1507 og 1508 raadets medvirk-
ning. — Senere synes denne at være aldeles ophørt. — Eong
Eristjem benytter fremmede som sine raadgivere. — Eong
Hans's død. — Det norske raads klagesloift. — Fælles
haandfæstning for begge riger i 1518. — Raadsmøde ved
kongens kroning i Oslo 1514. — Raadsmøde i Ejøbenhavn
1515. — Raadets virksomhed synes at være aldeles ophørt.
— Eristjem n.s kansler. — Hr. Nils Henrikssøn som hof-
mester. — Rigsraadet som domstol d8SI
XVI. Raadets sidste aar, 1|528— 1586. Hr. Nils Henrikssøn
og hr. Olaf G-alde gjøre et mislykket forsøg paa at overtage
rigets styrelse effcer Eristjem n.s flngt i 1523. ~ Frederik
I begynder at ndøve regjerings-myndighed i NoTge og bliver
faktisk herre over landet ~ Biskopen af Hamar forhandler
XV
Side.
i Eji^beiihavn paa raadets vegne om haandfæstningen. —
Raadsmøde i Bergen i August og September 1524. — Hr.
Vincentiiis Lunge og Erik IJgerap i raadet. — Kongens
norske haandfæstning. — Kongens nddeling af de norske len.
— Statholderskab i det norden- og det sendenQeldske. —
Raadets sammenkomster. — Kongens myndighed indskræn-
kes. — Hr. Vinoentins Langes modstaudere i det danske
raad. — Hr. (Haf Galde afeættes. ^ Hr. Yincentins maa
overlade Beigenhtis til hr. Esge Bilde. ^ Styrelsen atter
lagt i kongens haand. — Raadet træder mere tilbage. —
Hertug Kristjems besøg i Oslo 1529. — Overenskomsten i
Bergen af 1460 fornyes. — Hr. Henrik ilfmmmedike. —
Ansøgning fra lagmænd og adel. — Lovgivningen nnder kong
Frederik I. -^ Raadets sammensætning. — Raadsmøde i Oslo
1531. — Norske raadsherrer i Danmark. 1581. — Norges
og rigsraadets foldstændige afinagt. — Kristjem II i Norge
1581—1582. — Overenskomsten i Throndhjem 1582. — Fre-
derik I dør. — Rigsmødet paa Bod 1588. — Erkebispen vak-
ler. — Det sønden^eldske raad erkjender Kristjem IQ. —
Mordsceneme i Throndhjem 8die Januar 1586. — Raadets op-
Juøsning. — Slutnings-bemærkninger 862
Trykfeil og Rettelser.
Side 71, U 14 f. o. Titelen secretarius forekommer ogsaa i et diplom fira
1355. Smlgn. herom s 223 med note 2
— 75, 1. 3 f. n. Den her omhandlede retterbod er allerede omtalt et
lidet stykke ovenfor, sammen med en anden af s. d.
— 161 f 1. 1 f. 0. I 1515 forekommer en Peder Kyming som foged i
Skidasyssel. Dipl. Xorv., VIII, no. 486.
— 208, 1. 13 f. n. er, læs: ere.
— 286, 1. 10 f. 0. En retterbod for Jæmteland af 1420, hvori raadets
medvirkning ikke nævnes, er trykt i Sam 11. til d.
norske folks spr. og hist., I, s. 39 flg.
— ' 300, 1. 18 f. 0. Antydninger til en raadssammenkomst i Bergen, Au-
gust et af aarene 1442 — 1450 i Norske magasin,
I, s. 572.
— 302, 1. 22 f. 0. I udstedelsen af dronningens morgengavebrev deitog
ogsaa raadet.
— 304, 1. 18 f. 0. Det kan være tvivlsomt, om hr. Sigurd Jonssøns^
myndighed ogsaa har været udstrakt til det norden-
igeldske. Dipl. Norv., V, no. 754 kaldes han kun
rigens forstander søndenQelds.
— 304, 1. 20 f. 0. udøveren, læs: indehaveren.
— 309, 1. 7 f. 0. Der var 27 medlemmer af det norske raad tilstede
i Nidaros. Af Dipl. Norv., HI, no. 834, s. 609
fremgaar nemlig, at ogsaa biskop Thorleif og hr.
Gaute Kane samt væbneren Herlag Pederssen vare
med kongen i denne by.
— 326, 1. 2 f. n. Af Throndhjems privilegier, der i 1450 vare bekiæf-
tede af kongen, derpaa atter uden raadet i 1455 og
endelig med raadet i 1478 under opholdet i Oslo,
findes i rigsarkivet en gammel afekrift (Miinch.
saml., 19).
— £354, note 1 maa i citatet i sidste linje sidetallet 44 flg. for-
andres til 46.
— 358, note 2, 1. 2. Nidroensis, læs : Nidrosiensis.
I.
De ældste spor af et kongeligt raad i Norge.
Det trettende aarhondrede som afgjereude ove]ig:a]ig8tid. — Udvik-
lingen af monarkisk-aristokratiske institutioner i Frankrige, England,
Sverige og Danmark. — Tilsvarende advikling i Norge. — Bestemmelser
i Magnas Lagabøters lovgivning om de tilfælde, i hvilke kongen skal
høre sine raadgivere. — Kongesagaemes omtale af kongemes raadgivere.
— De ældste antydninger af saadanne i samtidige diplomer. — Det konge-
lige raad nævnt i handelstraktaten med Liibeck af 1250. — Freden i Perth
1266. — Lendermændene i 1273 og 1277. — ^Mere lavbyrdige elementer i
raadet. — Betydningen af den mere almindelige anvendelse af skriftlig
forretningsorden. — Et kongeligt kancelli nd vikles. — Geistlighedens
høiere d^nelse. — Forretningsdygtigheden faar større vægt. — Det min-
dre raad. — IJdviklingen af et større raad hemmes allerede tidlig.
Det trettende aarhundrede er i Norges ældre historie
en betydningsfuld overgangstid. Ved borgerkrigenes afslut-
ning gik det seirende kongedømme mægtigt og anseet ud
af kampen. Rigsenheden var nnder denne bleven udviklet
og befæstet, og de tilbageværende levninger efter den gamle
samfandsorden maatte bøie sig for den nye tid og lempe
sig efter dens krav. Et nyt afsnit i rigets historie tog
sin begyndelse, i hvilket det skulde vise sig, om Norge var
istand til at følge den almindelige enropæiske udvikling
paa den bane, hvorpaa den nu slog ind. Tilsyneladende
saa alt i begyndelsen lovende ud; men det vårede ikke
længe, forinden det viste sig, at virkeligheden ikke svarede
dertil.
Med det :Qortende aarhundrede begynder rigets aaben-
bare forfald at vise sig. I den følgende tid bliver dette større
og større, indtil nedgangen naar sin yderste grænse i det seks-
Yngvar Nielsen : Bet norske rigsraad. 1
tende aarhundrede. Saa godt som paa alle omraader af
det offentlige liv savnede riget evnen til at fortsætte den
nye udvikling. Dets aristokrati gik skridt for skridt tilbage,
ude af stand til at indtage den samme stilling, som dets
jævnbyrdige i andre lande, som den første rigsstand. Greist-
ligheden, der skulde have staaet ved dets side, som den
anden rigsstand, kunde heller ikke hævde en saadan stilling.
Under det hanseatiske handelsaag stansedes enhver selv-
stændig udvikling af de norske stæder og af en levedygtig
borgerstand. Almuen led ogsaa under det samme aag.
Med aristokratiets indsvinden tabte den sine gamle tilvante
ledere, som en gang havde talt dens sag paa dens vegne.
De gamle thing vare heller ikke mere, hvad de havde væ-
ret; forsaavidt der ytrede sig en bestræbelse for at skafPe
almuen en politisk repræsentation — om overhovedet dette
udtryk her tør anvendes — da blev det kun ved famlende
forsøg. Om en organisation af folket efter stænder og en
dermed følgende deltagelse i det offentlige liv er der i
Norge saa godt som ikke tale. De spirer, der forud fand-
tes til saadanne stænderforsamlinger, som de, der efter-
haanden udvikledes i Europas øvrige lande, døde her bort
uden at kunne slaa rod. Paa dette omraade var der i
Norge saa godt som intet liv.
Kongedømmet stod alligevel ikke ganske alene. Ved
dets side udvikledes der ialfald én offentlig institution, der
holdt sig langt ned i tiden, gjennem mere end to aarhun-
dreder, og først endelig forsvandt sammen med rigets selv-
stændighed. Dette var det kongelige r a ad, senere al-
mindelig kaldet rigets raad. Oprindelig udviklet som
en monarkisk institution, blev dette rigsraad paa grund af
omstændighedernes medfør gjennem en længere tid ved si-
den deraf en repræsentation for rigets aristokrati, ligesom
ogsaa for dets høiere geistlighed. Udviklingen af dette
raad er næsten helt igjennem knyttet til rigets forfaldstid.
Det er dermed ogsaa givet, at den ikke kunde naa meget
vidt. Mén den har sin interesse som et af de faa forsøg^
dér gjordes i vort fædrelånd paa at skabe nye politiske
institutioner i lighed med dem, der i den senere middelal-
alder voksede frem i andre af Europas lande, hvor raadets
udvikling tildels stod i nærmeste sammenhæng med udviklin-
gen af en stænderf orfatning. Overalt, hvor et saadant raad
udvikledes, tør man deri se en institution, der ved monar-
kiets side repræsenterer statssamfandets enhed, og tillige
betragte det som en monarkisk institution. Men en saadan
opfatning er ikke udtømmende. Om ogsaa raadet i sin før-
ste udvikling kar kunnet støtte sig til monarkiets interesser
og behov, har det samtidig ogsaa fundet en støtte i de
høieste samfiindsklassers trang til at have en snevrere re-
præsentation, der tager del i rigets styrelse. Saaledes maa
raadet ligesaa meget betegnes som en aristokratisk insti-
tution. I de forskjellige lande har dets stilling været en
meget afvekslende. Men ligesom dets første fremvækst næ-
sten i alle tilfælde frembyder store ligheder, saaledes har
det dog ogsaa altid bevaret visse grundtræk fælles.
I Frankrige fandtes allei^ede fra begyndelsen af det
ellevte aarhundrede en kreds af kongelige raadgivere, der
linder navne som curia eller consUium regis, — curia pcUaMi
eller curia Franciæ bistode kongen som hans høieste raads-
koUegium ved afgjørelsen af alle vigtigere statssager og
ved udøvelsen af hans myndighed som rigets øverste dom-
mer. I tidens løb maatte imidlertid disse tvende forret-
ningsomraader udskilles fra hinanden. En adskillelse i
denne retning antages allerede at være begyndt under
Philip Augusts regjering, men er i sMe fald først senere
bleven helt gjennemført. De egentlige statssager forhand-
ledes efter denne deling udelukkende i det saakaldte conr
sUium regis, conseU du roi eller grand conseil^ medens alle
retssager overdroges til parlamentet, der samtidig udvik-
ledes af den gamle curia. Denne ordning var allerede
istandbragt af Ludvig den hellige og blev paa ny fastslaaet
af Philip den smukke i 1302. Kongens raad var saaledes
netop paa den tid, da det franske kongedømme stadig ud-
videde sin magt, bleven en fuldt udviklet institution, der
havde sit bestemte omraade, og som senere stadig modtog
forbedringer i sin organisation, medens ved dets side en
anden fast kongelig institution varetog rets væsenet. ^
I England spores til samme tid en lignende bestræ-
belse i retning mod et fast kongeligt raad. Pormyndersty-
relsen under Henrik III har der maaske bidraget til at
paaskynde dannelsen af ' et saadant, og under Edvard I
* L. A. Warnkonig und L. Stein, FranzOsiffche staatsge-
schichte, I, 8. 337 flg. og 395 flg.
1^^
forekommer et permanent eller eontinual caundl, som holder
daglige møder og i dem besørger de løbende regjeringsfor-
retninger. Dette sammensattes af indehaveme af de efter-
haanden opstaaede høiere rigsembeder, men havde ved
siden deraf tillige en saa ubestemt karakter, at det ogsaa
kunde optage andre, alt efter kongens personlige vilje.
Tillige savnede det en skarp afgrænsning fra det saakaldte
consUium magnum^ bestaaende af rigets notabler i større
eller mindre antal. Det beholdt dog inden dette sin selv-
stændige plads som et consilium in consilio. Ligeledes be-
sørgede det snevrere raad den egentlige administration un-
der kongens personlige ledelse og forberedelsen af de sager,
som skulde forhandles i det store raad. Ogsaa i England
modtog det kongelige raad i snevrere forstand i tidens løb
forskjellige udvidelser og saadanne forandringer i sin or-
ganisation, som bleve nødvendige ved statssamfundets ud-
vikling. ^
En lignende udvikling af et kongeligt raad som den,
der foregik i de nævnte lande paa det europæiske fastland,
fandt ogsaa sted i Norges nabolande. For Sveriges ved-
kommende har man rimeligvis allerede fra tiden mellem
1222 og 1230 en antydning af, at et kongeligt raad var i
begreb med at udvikles, idet en person omtales som consi-
liarius i et diplom, der er henføit til et af de nævute aar.
Imidlertid er det dog først femti aar længere nede i tiden,
mellem 1280 og 1290, at man hyppigere finder raadet nævnt
i love og brevskaber, men rigtignok da paa en maade, der
med bestemthed synes at vise, at det er bleven betragtet
som en af rigets faste institutioner, og at dets medlemmer
regnedes for en egen klasse mellem dettes stormænd. ^
I Danmark finder man ligeledes til samme tid, fra
slutningen af det 13de aarhundrede, de kongelige raader
næ^^lte i ofFentlige dokumenter paa en maade, som antyder,
at de allerede paa den tid have været betragtede som en
^ R. Grneist, Das heutige englische verfassungs- und ver-
waltungsrecht, I, s. 122 flg.
*^ Smlgn. Oscar Alin, Bidrag till svenska rådets historia
under ra edelt iden, I, s. 4, hvor forf. har sammenstillet de ældste
sikre vidnesbyrd om forekomsten af et kongeligt raad i Sverige før
aar 1300, — og samme forf., Om svenska rådets sammansåt-
ning under medeltiden, s. 1.
o
særegen samfundsklasse. Men først i 1320 omtales det sam-
lede raad som institution. ^ Dette danske raads stilling
var længe en meget ubestemt, og for dets myndighed var
der ikke optrukket faste grænser. Skjønt dets tilværelse
forudsattes i statsretslige akter, var det dog nærmest kun
udviklet gjennem sædvanens magt. Dets indfly deise i
staten beroede mere paa dets medlemmers personlige myn-
dighed og evne til at gjøre sig gjældende end paa bestemte
lovbud. Hertil kommer ogsaa den omstændighed, at Dau-
mark, ligesom Sverige, havde sine store rigsmøder, hvor
de samme samfundsklasser, af hvilke raadet maatte sam-
mensættes, havde den største indflydelse. Da der ikke
blev gjort noget forsøg paa at ud^ondre, hvad der hørte
under raadet og under disse almindelige møder, forøger
dette vanskelighederne ved at forfølge det førstps virksom-
hed. Ligesom der i England ikke lader sig paapege en
bestemt forskjel mellem de forretninger, som vare henlagte
under det større eller det mindre raad, saaledes flyder ogsaa
i Danmark og Sverige grænserne ialfald tildels sammen
mellem raadet og de store rigsmøder.
I Danmark blev der allerede i 1282 givet en regel for
tiden, paa hvilken det store rigsmøde, »Da,neho{^ , cons^lium
eller parlamenttMn generale Danorum^ aarlig skulde holdes,
og i 1284 blev der ligeledes fastsåt, at det skulde holdes
i Nyborg, hvilken bestemmelse ogsaa senere gjentoges.^
Men intet er da mere nærliggende, end at ogsaa kongens
raadgivere maa have deltaget i disse samme møder, og at
de der have dannet forsamlingens egentlige kjerne. Imid-
lertid er det maaske rimeligst at antage, at der paa den
tid, da de nævnte bestemmelser blevne givne, endnu ikke
var dannet noget helt afsluttet raad, men at der dog be-
* Dr. Chr. L. E. Stemann, Den danske retshiatorie indtil
Christian V.s lov, s. 78 flg.
* Vordingborgske forordning af 19 Marts 1282 i Aarsberetninger fra
det kgl. danske gehejmearkiv, II, s. 3 flg» De nyborgske forord-
ninger af 26 Mai 1284 hos P. F. Suhm, Historie af Danmark,
X, 8.880flg. T. H. Aschehoug (Norges offentlige ret. I, s. 133)
henfører bestemmelsen om, at Nyborg skulde være stedet for det
aarlige afholdte Danehof, til 1282. Smlgn. J. E. Larsen, Om
rigsdage, landsthing og rigsraad i Danmark i Dansk
histor. tidsskrift. I, s. 247 og Steraanns danske retshistorie,
s. 76 flg.
6
stod en snevrere kreds inden rigets stormænd, udenfor hvil-
ken- kongen kun sjelden indlod sig paa at vælge sine raad-
givere. Som saadanne kan man bl. a. tænke sig de mænd,
hvis navn udtrykkelig anføres ved kongens side i de omtalte
forordninger, ved hvilke Danehoffet fik sin første ordning. For-
uden disse enkelte navngi vne paaberaabes ogsaa »de bedste
mænd af riget, baade lærde og læge«, en formel, hvortil
der ogsaa i Norge kan opvises sidestykker.
Tiltrods for de forskjellige forhold, som bestode i alle
disse lande, ser man saaledes der overalt en ensartet ud-
viklingsgang, forsaavidl der til kongedømmet sluttede sig.
en mer eller mindre afsluttet kreds af raadgivere, dermed
dettes personlige repræsentanthavdeatdeltagei afgjørelsen
af rigets vigtigere anliggender. Denne kreds var altid
valgt mellepi rigets stormænd, verdslige eller geistlige.
Kongedømmet kunde ikke undvære en saadan. Hvad enten
det lykkedes det at beseire enhver modstand, eller det
maatte lempe sig efter forholdene, havde det overalt stillet
ved sin side et raadgivende kollegium, der igjen tildels
støttedes af de leilighedsvis sammentrædende større for-
samlinger, og hvis medlemmer netop vare hentede fra de
klasser i samfundet, som paa disse øvede den største ind-
flydelse. I sine grundtræk fremvise altsaa disse raadskol-.
legier en stor ensartethed i de forskjellige lande, som et
af de vigtigste organer i den efterhaanden udviklede mon-
arkisk-aristokratiske samfundsorden, medens deres fremti-
dige udvikling for øvrigt blev en meget forskjellig.
Norge var, som det senere vil vise sig, omtrent samtidigt
med de to andre nordiske lande i udviklingen af et konge-
ligt raad, — ja tildels endog maaske et stykke foran disse.
Forholdene stillede sig ogsaa i vort land gunstige for en
saadan. Den voldsomme indre kamp, for hvilken landet
endnu i den første halvdel af det trettende aarhundrede
var skuepladsen, havde jo som sit endelige resultat hidført
en ny tingenes orden, der frembød mange berøringspunkter
med den, der samtidig efterhaanden grundfæstedes i Euro
pas vestlige stater. Norges indre forhold" og exempleme
udenfra virkede begge i ^amrae retning. Landet stod ikke
udenfor den almindelige europæiske udvikling, og saaledes
var det naturligt, at de behov, der frem kaldtes af de indre
forhold, fandt en stærk støtte i denne. Spirerne til et
kongeligt raad vare forud tilstede, men skjød rimeligvis en
stærkere vækst under indflydelsen af exemplet fra de frem-
mede stater, med hvilke Norge paa den tid stod i det liv-
ligste samkvem. Imidlertid deler denne institution forsaa-
vidt skjæbne med mange andre i middelalderen, som denjs
førstft oprindelse skjules i mørke, og den først lidt efter
lidt vinder en saavidt klai afgrænsning, at den kan træde
frem i nogenlunde tydelige omrids. Ligesom det ældre
kongedømmes udvikling til det centraliserende enevælde
gik langsomt, skridt for skridt, saaledes behøvede ogsaa
raadets udvikling sin tid.
I Sverige omtaler saaledes TJplandslagen, de. blev stad-
fæstet 1296, medlemmerne af kongens raad som en egen
klasse af rigets stormænd, og andre love forudsætte dettes
tilværelse som saadan.^ I Norge ere derimod lovene langt
mere ubestemte i sine ytringer om dette emne. AUigevel
skimter det igjennem disse, at der paa Magnus Lagabøters
tid har bestaaet et kongeligt raad, og at kongen jævnlig
har raadført sig med dettes medlemmer ved afgj ør eisen af
vigtigere anliggender. Men hvorvidt raadet har været af-
grænset til et fast medlemsantal, saaledes som det muli-
gens omtrent samtidig har været tilfældet i Sverige,^ og
hvorledes det for øvrigt har været organiseret, derom med-
dele lovene iiitet vink, uden forsaavidt det i 19de kapitel
af Magnus Lagabøters hirdskraa^ siges, at lendermændene
i almindelighed vare -kongens høieste raadgivere«, og at
kongens kansler stod ved deres side som en af hans » høie-
ste raadgivere inden hir den «. Om den sidste siges det ogsaa
udtrykkelig, at han skulde hafa sik sem iduligast nær ho-
nungs rååum.
Her nævnes saaledes udtrykkelig kongens raadgivere.
Paa de øvrige steder i lovene, hvor dis^e maa antages at
være .mente, ere udtrykkene langt mindre bestemte. Der
heder det kun, at kongen skal raadføre sig med sine gode
mænd, med de bedste mænd o. lign., ja, undertiden endog
blot med sine venner. Raadgivernes hele stilling paatryk-
kes derved et præg af ubestemthed, og deres forhold til
kongen bliver efter lovens ord en meUemting mellem et
offentligt og et privat. Dette viser, at institutionen endnu
^ Smlgn. Alin, Bidrag till svenska rådets historia, s. 5, note 1.
* Alin, Bidrag till sv. r&dets faistoriat s. 5.
^ Norges gamle love, n, s. 407.
blot kan have været i sin vækst , men at deg det ganske natur-
lige raadgiverforhold, hvori kongens nærmeste omgivelser
til enhver tid maatte staa til ham, var i færd med at
gaa over til et offentligt, der anerkj endtes og forudsattes
af lovgivningen. Ligesaa ubestemte ere ogsaa lovenes ud-
talelser om de tilfælde, hvori kongen skulde indhente sine
raadgiveres mening, og deraf, at dette i et enkelt tilfælde
ikke er omtalt, kan der ikke drages nogen slutning om, at
det ikke kunde ske. Endnu mindre kan det antages, at
kongen altid har anseet sig strengt forpligtet til at spørge
alle sine raadgivere, hver gatig han foretog en af de re-
gjeripgshandlinger, ved hvilke disses medvirkning var for-
udsat. Af Magnus Lagabøters lovgivning alene kan maxi
saaledes ikke danne sig nogen fuldstændig oversigt over om-
fanget af den myndighed, som paa den tid var tilstaaet
det kongelige raad. Imidlertid vil det være nødvendigt her
at omtale de tilfælde, hvori disse love hentyde til raa-
dets medvirkning ved regjeringshandlinger. Det ligger i
den gamle lovgivnings karakter, at dette kun kan være
inden en snevrere kreds af saadanne. Man er saaledes der
alene henvist til at faa oplysninger om raadgivemes stil-
ling til kongen i hans forhold til hirden, ved udøvelsen af
hans dømmende og lovgivende myndighed og i hans egen-
skab af øverste krigsherre.
Hvad kongens forhold til hirden angaar, da heder
det i hirdskraaen (kap. 12), at naar kongen vil udnævne
en hertug, da skal dette ske med géSra manna rååi. Læn-
gere ude i hirdskraaen (kap. 26) heder det, at kongen, naar
han udnævner en mundskjænk eller drottsete, skal gjøre
dette meb vinna sinna rååi. ^ I hirdskraaens kapitel 3 siges,
at kongen meS skynsamra manna råd ok ifirsjon skal afgjøre
gyldigheden af de tvingende grunde, som ved kongevalg
kunde have hindret nogen af dem fra at indfinde sig, som
der skulde være tilstede.*
Ved udøvelsen af kongens dømmende myndighed
omtales hans raadgiveres medvirkning temmelig ofte, lige-
som man ogsaa for dennes vedkommende finder den forud-
sat allerede i den ældre lovgivning, men dog kun paa et
^ Norges gamle love, II, s. 399 og 415.
' Norges gamle love, II, s. 394.
9
enkelt sted. ^ I hirdskraaen (kap. 11) siges, at kongen
med godra manna rååi kan benaade hirdmænd, som have for-
brudt sig. * Flere tilsvarende bestemmelser åndes i den
nyere landslov. I thingfarebolkens kapitel 4 fastsættes, at'
kongen, naar han forandrer en lagmandsdom, skal gjøre
dette med hinna sJcynsamastu manna rååi, og i kapitel 11,
hvori for øvrigt den grundsætning ndtales, at kongen staar
over loven, heder det, at kongen med vitra manna sampykt
kan gjøre forandringer ved en lagmandsdom, som af lag-
rettesmændene paa et lagthing er befunden ulovlig. Paa
samme maade kunde kongen ifølge landeværnsbolken, kap.
10, eptir godra manna rådi fritage for den straf, som var
fastsat for at forsømme sine pligter paa krigstog, og i
mandhelgebolken, kap. 3 og 8, fastsættes, at kongen med
hinna bestu manna rådi kan udøve dømmende myndighed.
I den nyere bylovs kjøbebolk, kap. 15, udtales dette paa
en anden maade; naar en mand i^ke er fomøiet med en
lagmands afgjørelse, siges det der, at han kan indskyde
sin sag for kongen, som derpaa fælder sin endelige dom,
pvi at par koma fiestir vitrir menn såman. ^
De bedste, gode/ kloge og fornuftige mænd, hvis med-
virkning ved kongens beslutninger forudsættes i de her op-
regnede tilfælde, synes derved at staa i en tilsvarende
stilling til ham. af den, som lagretten skulde indtage ved
domstolene. Saaledes heder det ogsaa i den formular for
en lagmands ed, som anføres i hirdskraaens niende kapitel og
i ellevte kapitel af landslovens kristendomsbolk, at han lover
at sige sine domme med peirra bestu [vitrastu] manna rådi,
er på éru hjå mer. * Naar det samme forudsættes om ham,
som om kongen, da har man deri en forklaring til, at det
netop paa dette omraade af den sidstes jnyndighed gjordes
ham til en pligt at indhente andres raad. Kongen havde,
som det ogsaa udtrykkelig antydes i det nævnte sted af
byloven, bedre end nogen anden adgang til at raadføre sig
^ l>VostathingdloTen iudeholder i sin indledning (kap. 6) eu bestem-
melse, hvorefter afgjørelsen i et kriminelt tilfælde var overdragen
konungi ok oSrum skynsomum monnum. Norges gamle love,
I, 8. 122.
' Norges gamle love, II, s. 399.
« Norges gamle love, II, s. 16, 21, 42, 50, 64 og 260.
* Norges gamle love, II, s. 398 og 30 flg.
10
med forstandige og erfarne mænd om de sager, der vare
indstævnede for hans dom. Derfor ansaaes det som en i
sig selv aldeles rimelig ting, at han benyttede denne. Lige-
saa nær laa det ogsaa at forudsætte det samme^ hvor der
handledes om hans lovgivende myndighed.
Dertil .sigtende bestemmelser findes ogsaa. I hird-
skraaens sjette kapitel siges, at kongen med godra manna
rådi kan forandre de love, som vare givne af hans forgjæn-
gere og da samtykte af konge og folk. Hermed stemmer
ogsaa landslovens udtryk i kiistendomsbolkens ottende ka-
pitel, hvor de fleste haandskrifter have en ordlyd, som paa
det nærmeste svarer til den text, som findes i hirdskraaen.
I indledningen til landsloven siges ogsaa, at kongen var
opfordret til at foretage sine lovforandringer med godra
manna råM og med hinna hestra manna råM.^
Endelig forudsættes det ogsaa i Magnus Lagabøters
lovgivning, at kongen skal raadføre sig med sine betroede
mænd i spørgsmaal om krigsvæsenet. I landslovens
landeværnsbolk, kap. 1, heder det, at naar et ledingsskib
eller det dertil hørende naust er raadnet op, skal kongen
epUr hestra manna rådi træflFe bestemmelse om bygning af
et nyt. Sammesteds, i kapitel 3, er det fastsat, at kongen
ogsaa, naar han udskriver fuld almenning, skal gjøre dette
med vitra manna rådi. Endelig siges i bylovens landværnsboLk
(kap. 18), at kongen med hinna hestu munna m^t har adgang
til at træffe forandringer i lovgivningens bestemmelser om
forsvarsvæsenet. *
Til det her anførte maa endnu føies lovgivningens bud
i landslovens kristendom sbolk (kap. 9 — 10), at hertuger,
jarler og lendermænd i den ed, som de aflagde, skulde
sværge, at de vilde styrke kongens rige med sit raad og
al sin magt og holde de eder, som han havde svoret lands-
folket.^ De betragtedes effcer dette altsaa som kongens
mededsmænd i hans forhold til de øvrige indbyggere af
landet.
Dette er de oplysninger, som findes om de kongelige
raadgivere i Magnus Lagabøters love. De ere ikke mange
og derhos kun lidet bestemte; som ovenfor omtalt, gi ve de
* Norges gamle love, II, s. 397, 29 og 7.
* Norges gamle love, II, s. 33, 85 og 210.
^ Norges gamle love, II, s. 30.
11
kun faa bidrag til belysning af raadets organisation og af
den maade, hvorpaa dets medlemmer kunde gjøre sin ind-
flydelse gjældende. Saa meget sees dog, at den skik, at
kongen ved vigtigere anledninger skulde tilkalde visse be-
troede mænd som raaderivere, allerede den gang havde vun-
det hævd, og at en fast institution var i begreb med at
udvikle sig deraf. Hirdskraaen nævner lendermændene
og kansleren som kongens høieste raadgivere. Det sees
deraf, at han paa den ene side ikke kunde forbigaa disse,
men at han paa den anden ogsaa havde ad«^ang til at tåge
andre raadgivere mellem hirdens lavere rangklasser. At
opstille nogen skarp grænse mellem de medlemmer af hir-
den, som havde ret til at blive hørte som kongens raadgi-
vere, og dem, der ikke havde ensaadan, var her overhovedet
neppe muligt. Paa de oftere omtalte raadslaaende hird-
stevner og gjestestevner var der ialfald formelt adgang til
at ytre sig ogsaa for dem, der ikke hørte til den høieste
klasse af kongens omgivelser inden hirden. Saadanne
stevner, som de her omtalte, holdtes ofte ved vigtigere an-
ledninger, f. ex. jævnlig i den nærmeste tid effcer kong Inge
Baardssøns død, da der var spørgsmaal om thronfølgens
ordning, og om end ikke alle, som der mødte frem, kunde
kaldes kongens raadgivere, var det dog naturligt, at ogsaa
flere af dem kunde træde i et mere betroet forhold til ham.
I virkeligheden vise ogsaa kongesagaeme, at der i det
13de, maaske endog allerede i det 12te aarhundrede mel-
lem kongens omgivelser har været en klasse af mænd, der
benævntes hans » raadgivere* og som saadanne stode nær
lendermændene, der ogsaa tidlig vise sig at have været
betragtede som hans selvskrevne raadgivere. Disse vare
saaledes, hvad Magnus Lagabøters lovgivning kaldte -kon-
gens høieste raadgivere*; de øvrige kunde derfor alligevel
have staaet i et ligesaa fortroligt forhold til ham og øvet
en ligesaa 'stor indfly deise som lendermændene. Dog har
denne ikke været saa kraftig, at den kunde gjennembryde
de skranker, der vare opstillede meUem de gamle rangklas-
ser i hirden, og danne en ny saadan. .Derfor bleve disse
ogsaa fremdeles uforandret beholdte, da Magnus Lagabøter
gav sin hirdskraa. Om de kongelige raadgiveres stilling
og indflydelse for øvrigt nævnes imidlertid intet i konge-
sagaeme. Man er derved indskrænket til de oplysninger,
som ligge i den blotte omtale af deres tilværelse.
12
Allerede i Sverres saga (kap. 48) omtal ea det, at Magnus
Erlingssøn i 1180 ved sin side havde »raadgivere«. Unge
Baardsaøns sidste leveaar tales ogsaa om denne konges
raadgivere, og i Haakon Haakonssøns saga nævnes saadanne
ikke sjelden. 1 1218 omtales kongens »lendermænd og raadgi-
vere*. Aar et efter siges det udtrykkelig, at » disse vare da
kongens raadgivere: Martin kongsfrænde, Gunne Lodins-
søn, Guthorm, hans søn, Dagfinn bonde og Baard Brim-
stein«. Af disse nævnes ogsaa Dagfinn i 1218 som kongens
raadgiver, hvorved det siges om ham, at han » var da kongen
nærmest i alle raad«. I 1223 omtales som kongens raad-
givere, »foruden hans lendermænd«, den nævnte Martin (nu
kaldet Martin i Kinservik), Sigurd af Onarheim, kapellanen
Askell og Ivar Bodde. Den sidste er ligeledes i 1217 nævnt
som en af kongens raadgivere. Ogsaa i 1222 og 1226 om-
tales kongens raadgivere. Da den unge kong Magnus skulde
krones i 1261, henvendte hans fader sig først til sine sven-
ner og raadgivere « og spurgte /om deres mening ,med hen-
syn til denne sag. Det udtryk, som her benyttes af sa-
gaen, stemmer næi overens med det, som ovenfor (s. 8) er anført
af hirdskraaen (med vinna sinna rådi). I 1220 omtales ende-
lig kongens råd som en samlet enhed. Paå samme maade
som kong Haakon havde ogsaa Skule jarl sine raadgivere,
der ligeledes flere gange omtales.
Formodentlig tør man efter dette ogsaa have ret til
at gaa ud fra, at de mænd, der i enkelte oifentlige brev-
skaber fra Haakon Haakonssøns styrelsestid nævnes som
våttar eller oitnismenn ved disses udstedelse, netop have
tilhørt denne kreds af kongens raadgivere. Sandsynlighe-
den herfor bliver saa meget større, som ialfald en, rimelig-
vis to (Dagfinn bonde og Baard Brimstein), af de mænd^
der omtales i det ene brev, ogsaa forekommer mellem dem,
der i sagaerne navngives som kongens raadgivere. Dette er
det brev, ved hvilket kong Haakon i 1222 overdrog erke-
biskopen retten til at slaa sølvmynt, og i hvilket der som
vidner ved denne vigtige statshandling paaberaabes føl-
gende mænd: Paal i Giska, Gregorius Jonssøn, Dagfinn
bonde, mester Bjarne, Peter Brynjulf ssøn, Aslak Pitlor,
mester Aslak, Baard Barre, Branstein (rimeligvis den samme
som den oftere i sagaerne omtalte Baard Brimstein), Vil-
13
hjalm i Torgar, Ivar i Berudal og Gunnar Grrjonbak.^ Paa
samme maade nævnes ogsaa i det brev, hvorved kong Haa-
kon skjænkede hele Stavanger til den hellige Svithnn, som
vidner dronning Margrete, de tre lendermænd, Graut Jons-
søn af Mel, Paal Vaagaskalm og Ivar Ne v, mester Vilhj alm,
— kongens kapellan, Vilhj alm Bote og hans hirdprest, Jo-
han Bulse.* Forsaavidt nogle af dem vare lendermænd,
tør man vistnok uden videre gaa ud fra, at de have været
tilstede som kongens raadgivere. Men ogsaa for de øvriges
vedkommende synes meget at tale for, at grunden til, at
de nævnes eller overhovedet have været medtagne ved saa-
danne anledninger, maa søges deri, at de have staaet i en
nærmere, mere fortrolig stilling til kongen. Saaledes har
man rimeligvis netop i disse to brevskaber et oplysende
supplement til kongesagaernes omtale af kongernes raad-
givere. At der ikke tales noget om, at de mænd, som
nævnes i brevene, vare kongens raadgivere, har liden eller
ingen betydning. Saadant var, hvor der kun handledes
om indenlandske forhold, i grunden aldeles overflødigt,
medens sagen stillede sig ganske ander! edes, saasnart man
stod lige over for udlandet. Her kom andre hensyn til,
som ellers ikke havde nogen betydning, og det er derfor
neppe ene og alene en tilfældighed, at det ældste dokument,
der udtrykkelig forudsætter tilværelsen af et kongeligt
raad i Norge, er et, som vedkommer rigets forhold til ud-
landet. Man har hidtil ikke været opmærksom paa den be-
tydning, som dette ogsaa ellers mærkelige aktstykke netop
har i denne henseende. Da det tilhører en tid, som ikke
ligger langt fra den, da de to forhen omtalte brevskaber
bleve udstedte, kan det ogsaa kaste lys over de deri omtalte
mænds stilling.
Det dokument, hvortil her sigtes, er den handelstrak-
tat, som i kong Haakon den gamles navn aar 1250 blev
afsluttet i Bergen med staden Ltibeck. I dennes indledning
heder det: »Det har behaget os og vort raad« (placuit nohis
^ Di pl. Norv. III, no. 1. Aslak Pitlor og de to mænd, der nævnes
ofter ham, vare korsbrødre. Smlgn. P. A. Munch, Det norske
folks historie, III, s. 639.
* Dipl. Norv. I, no. 51.
14
et nostro consilio etc.)*^ Som medlemmer af dette raad
maa man da ved denne anledning tænke sig de personer,
der i de sidste linjer af traktaten omtales som nærværende ved
dens afslutning. Disse vare først kongens tvende sønner,
kong Haakon den unge, der satte sit segl under- traktaten
ved siden af faderens, og junker Magnus, biskopeme Ame
af Bergen og Henrik af Hole, abbedeme i Munkeliv og ved
Jonskirken i Bergen, kongens frænde hr. Philip, hr. Gaut
af Mel og andre barones, erkedegnen i Bergen, en provst^
og den kongelige gesandt Bjarne Mosessøn. Omtrent paa
samme maade optræde ogsaa ved afslutningen af fredstrak-
taten i Perth i 1266 en del norske geistlige og verdslige
herrer ved Magnus Lagabøters side og deltage endog med
ham i traktatens besegling. * Disse vare biskopeme Peter
af Bergen og Thorgils af Stavanger og nobUes virt. Gaut
af Mel, Brynjulf Jonssøn, Finn Gautssøn og Andreas Ni-
kolassøn samt kongens kansler, Askatin, hvilke i antal
svarede til dem? der fra skotsk side tillige méd kong Alex-
ander hængte sine segl under traktaten, nemlig to biskoper,
fire grever og en baron. I 1266 tales der rigtignok hver-
ken om et norsk eller om et skotsk raad, hvoraf de herrer,
som forseglede traktaten, skulde have været medlemmer.
Men det synes dog at kunne antages, at de norske ved
denne leilighed maa have indtaget en lignende stilling ved
siden af sin konge, som de, der i 1250 deltoge i forhand-
lingerne med Llibeck, især da mindst en af dem, hr. Gaut
* Dipl. Norv., V, no. 4. Traktaten af 1250 har allerede været tiykt
i Thorkelins diplomatarium og senere i Liibecks urknndenbuch.
^ Maaske har dette været provsten ved Apostelkirken i Bergen. I de
islandske annaler (s. 140) og i brudstykker af Magnus Lagabøters
saga heder det vistnok, at rn saadan først blev indsat i vinteren
1272 — 73, samtidig med at kong Ma^us indrettede et kannike-
koUegium ved denne kirke. Imidlertid maa det erindres, at det
brudstjkke, som i Ame Magnussøns af skrift er be varet af det konge-
lige stiftelses- dokument (Di pl. Norv. V, no. 9), kun nævner certas
personås f plures in numero^ ad hoc optis perpettw collegio deputataSy
ln sacris ordinilms constitutas^ men ikke særlig omtaler, at disse
ved samme anledning ogsaa have faaet en forstander. Forsaavidt er
det altsaa ikke umuligt, at kirken allerede tidligere kan have havt
en provst, og at det kun er kannikemes kollegium, som stiftedes i
1272—73.
» Dipl. Norv. Vin, no. 9.
15
a£ Mel, var med ved begge anledninger. Med hensyn til
de fire lendermænd og kongens kansler synes der ikke
engang at kunne være nogen tvivl om, at de her optræde
som medlemmer af kongens raad.
Ogsaa ved andre vigtige regjeringshandlinger i Magnas
Lagabøters tid omtales der som nærværende og deltagende
i disse fornemme mænd, som alene kunne have været til-
stede i sin egenskab af kongens raadgivere, uagtet de ikke
nævnes med nogen titel, som udtrykkelig kunde tilkjende-
give dette. Ved overenskomsten i Bergen af 1273 mellem
kongen og erkebiskopen nævnes saaledes som nærværende
ved kongens side lendermændene, Brynjulf Jonssøn, Ragn-
vald TJrka, Andres G-regoriussøn, Eiliv af Naustdal, Andres
Plytt, Aslak Gruss, Bjarne Erlingssøn og den kongelige
kansler, Thore, — medens tre biskoper og fem korsbrødre
fra Nidaros optræde ved erkebiskopens side. Hvad der
siges om disse i det om denne overenskomst udstedte do-
kument, synes at være i fiildstændig overensstemmelse med
den opfatning, som kpm frem i lovene, hvorefter lender-
mændene vare kongens mededsmænd. De nævnte herrer
og biskoperne forseglede overenskomsten med kongen og
erkebiskopen, medens dette ikke blev gjort af de navngi vne
kanniker eller af de alii viri prudentes et discreti, der om-
tales som tilstedeværende. Paa samme maade omtales
ogsaa ved sættargjerden i Tunsberg af 1277 lendermændene,
Erling Alfssøn, Ragnvald Urka, Andres Plytt, Gaute af
Tolga, Bjarne Erlingssøn, Thore biskopssøn, Audun Hug-
leikssøn og Vigleik Audunssøn^ samt to biskoper og fire
navngivne kanniker med fuldmagt fra Nidaros domkapitel,
samt adrir vitrir menn ok skynsamir herr a konungsins ok
korsbrcedr annarra capitula. Alle disse svore paa sættar-
gjerden, som forsegledes af kongen og erkebiskopen. med
biskoperne og lendermændene.^ Fremgangsmaaden var ved
begge leiligheder i det væsentlige den samme. Hvad len-
^ Norges gamle love, II, s. 461, 475 og 479. Di pl. No r v. I,
no. 64 a og b. I den under 19de April 1276 af kong Magnus La-
gabøter udstedte fundats for Alle helgens og St Katharinas hospitaler
(Dipl. Norv. II, 110. 16) siges udtrykkelig, at kongen har foretaget
dette skridt med raade herra Elriks ahota at Munklifui oe korsbrædra
at Cristkirkiu oe annara lasrdra oe olærdra ær namunda oss varo. Her
møder altsaa en meget udvidet kreds af raadgivere, hvori granden til
det stærke geistlige elements nærværelse er let forklarlig.
dermændene vare ved kongens side, det vare biskopeme
hos erkebiskopen, medens kannikeme indtoge en mere un-
derordnet stilling, svarende til den, hvori de tilstedevæ-
rende af kongens øvrige haandgangne mænd befandt sig,
idet ingen af dem medtoges ved forseglingen. De nævnte
lendermænd vare her i virkeligheden kongens >høieste raad-
givere« , saaledes som lovgivningen vilde have dem, og det
var i sin orden, naar kongen raadførte sig med dem som
sine bedste og klogeste mænd.
Men herved maa tillige erindres, at forholdene ved
begge anledninger vare af en saadan beskafiPenhed, at der
ikke var adgang til at tilkalde noget medlem af den høiere
geistlighed som kongens raadgiver, saaledes som det let-
telig kunde tænkes at være skeet, hvis forudsætningen for
disse forhandlinger havde været en anden. I dette tilfælde
kunde biskopeme ogsaa her have staaet ved kongens side,
ligesom lendermændene, og man havde da seet anvendt den
samme fremgangsmaade som i 1260 og 1266.
Efter det her anførte viser det sig med bestemthed,
at saavel de yngre kongesagaer, som samtidige diplomer
og Magnus Lagabøters lovgivning forudsætte tilværelsen
af et kongeligt raad, inden hvilket lendermændene uimod-
sagt staa som de første. Alle, som en gang vare optagne
i denne rangklasse inden hirden, hørte dermed ogsaa til
-kongens høieste raadgivere«. Men det laa tillige i sagens
natur, at de alene kunde optræde som saadanne, naar de
personlig vare nærvæ.rende hos kongen. Ved siden af len-
dermændene staa foruden kansleren rigets biskoper og ab-
beder, hvis høie stilling rimeligvis har givet dem en lig-
nende ret til at optræde som kongens raadgivere, uagtet
de stode udenfor hirden. Men ogsaa for deres vedkommende
var det en nødvendig forudsætning, at de personlig vare
tilstede i kongens omgivelse. Paa grund af deres stilling
var dette kun i de sjeldnere tilfælde muligt. Deres antal
var ikke stort, og deres deltagelse i behandlingen af de
offentlige anliggender som kongelige raadgivere har derfor
rimeligvis ogsaa været ringere end lendermændenes.
De sidstes stilling var fra gammel tid af en saadan,
at de uvilkaarlig maatte danne kjernen i de kongelige raad-
giveres kreds, saasnart en saadan begyndte at udvikle
sig. At forbigaa dem var for det første — efter hele det
norske samfunds udvikling — en ren umulighed. De len-
17
dermænd, som til enhver given tid opholdt sig hos kongen
i hirden, maatte være den spire, hvoraf det kongelige raad
Hnnde vokse frem. Ved deres side stode hirdstyreme, først
stallar og mærkesmand, demæst alle skutilsvende, hvorimellem
drottsete og skjænker, som kongens raadgivere. Ogsaa de af-
lagde, naar de rjkkede op i denne rangklasse, en ed om at
ville styrke kongens styrelse med sit raad og al sin magt og
betragtedes tiUigemed lendermændene som kongens' mededs-
mænd i hans forhold til landsfolket.^ At de tilstedeværende
biskoper og andre geistlige af høi rang, som abbeder, erkedegne
og andre, kunde blive tilkaldte som kongens raadgivere, var
ikke paafaldende. Men ved siden af dem synes der ogsaa at
være trængt et andet element ind i de kongelige raadgiveres
kreds, der hverken havde den høie byrd ellejr den fremragende
stilling. Naar kongerne til sine raadgivere toge lavbyrdige
mænd, som Gunnar Grjonbak, eller geistlige, der som hird-
prester og korsbrødre ikke hørte til sin stands første medlem--
mer, da har deres tanke dermed neppe været nc^en anden ond at
skaffe sig et forretinngsdygtigt element ind i den kreds, der nær-
mest omgav dem. At enkelte af disse have været lagmænd, kan
i-igtignok ikke være uoget bevis for, at alle medlemmer af denne
samfundsklasse have været betragtede som kongens raadgivere.^
Men det er dog meget rimeligt, at kongerne hyppig have be-
nyttet lagmændenes erfaring, og at flere af disse maa have
været mellem de hyppigst anvendte raadgivere.
Om dette nye, mere lavbyrdige elements forhold til kongen
og hans øvrige raadgivere lader der sig paa grund af kildernes
beskaffenhed ikke sige meget. Deres stilling kan have været
mere eller mindre fast, og det er muligt, at de endog ikke
have været regnede med til consilium regis i den forstand,
hvori dette omtales i handelstraktaten af 1250, men at de sna-
rere have været betragtede som et slags appendix til » kongens
høieste raadgivere «, som tillige med de fornemste geistlige ind-
befattedes under denne benævnelse. I et' svensk brev fra aar-
hundredets næstsidste tiaar finder man ved siden af raadet om-
talt alii discreti, ctérici et laici,^ og lignende udtryk forekomme
i de ovenfor nævnte overenskomster af 1273 og 1277. Saale-
des kan det nok være muligt, at den sociale afstand mellem
* Norges gamle love, II, s. 397. R. Keyser, Efterladte skrif-
ter, I, s. 120.
* R. Keyser, an f. sted, I, s. 120.
* Diplomatarium Svecanum, II, s. 43. Smlgn. ovenfor s. 6.
Yngvar Nielsen : Det norske rigsraad. 2
18
lendermænd og de med disse paa det nærmeste sidestillede
hirdstyrere og fornemmere geistlige paa den ene side og de
mindre høitstaaende mellem kongens omgivelser har været stor
nok til i officielle aktstykker at gjøre det umuligt at sammen-
fatte alle disse under den samme betegnelse. Men dette for-
hindrer ikke, at det alligevel for den almindelige bevidsthed
kunde staa, som om alle, der stode kongen nær og deltoge i
behandlingen af de offentlige anliggender, vare hans raadgivere.
Denne opfatning kan da være kommen til orde i sagaeme,
medens de officielle brevskaber skjelnede mellem dem, som havde
ret til at tåges med paa raad, og dem, som alene kaldtes dertil
efter kongens vilje. I ethvert tilfælde sees det, at et nyt ele-
ment har været i færd med at trænge sig op, hvilket igjen med
tiden maatte faa indflydelse paa lendermændenes stilling som
kongens raadgivere. Allerede det, at der vedvalget afsaadanne
jævnlig toges andre hensyn end udeltikkende til byrden, var
her af stor betydning. Veien var dermed banet for en udvik-
ling af et kongeligt raad paa et grundlag, der tildels var et
ganske andet end det^ hvorpaa lendermands-aristokratiet fra
gammel tid af hvilede, og hvorpaa dets medlemmer grundede
sine fordringer paa at være kongens selvskrevne raadgivere.
Herved blev den mere udstrakte anvendelse, som den skrift-
lige forretningsorden efterhaanden fik, af stor betydning. Be-
seglingen af de offentlige dokumenter, der udgik fra kongen,
blev nu en stedse mere betydningsfald sag, og hvor disse vare
af større vigtighed, blev det snart en almindelig fremgangsmaade
at lade dem besegle af fornemme eller betroede og anseede
mænd. I flere tilfælde, hvor ingen saadanne optræde som be-
seglende, har det ialfald været anseet nødvendigt at nævne
dem, som vare nærværende ved brevets udstedelse, forsaaledes
at skjænke den deri omtalte handling forøget gyldighed.^
Saasnart kongeme som regel valgte disse beseglere eller vit-
terlighedsvidner inden sine raadgiveres kreds, maatte dette igjen
have til følge, at denne blev mere fæstnet, og at den efter-
haanden i andres øine maatte faa et stedse mere afsluttet præg. ^
* Smlgn. de ovenfor anførte steder af Dipl. No r v. I, no. 51 og III,
no. 1. Det kan være rimeligt, at paaberaabelsen af de anseede mænd
som vidner for en handlings gyldighed er den oprindelige fremgangs-
maade, og at beseglingen er en yngre.
^ Maaske har der endnu i nogen tid været gjort den forskjel, at ved
beseglingen kun de mere høitstaaende raadgivere medtoges, medens
19
Saaledes stilledes ogsaa de kongelige raadgiveres kreds frem
for den almindelige bevidsthed paa en mere synlig maade end
forhen.
Den nye fremgangsmaade med at lade flere besegle de
kongelige brevskaber traadte tildels ved siden af, tildels i ste-
det for den ældre med anvendelsen af mededsmænd ved vigtigé
oflFentlige handlinger. Ved den overenskomst om rigsstyrelsen,
som afsluttedes paa thinget paa Hvitingsø i 1208, blev denne
bekræftet ved ed af to tylvter lendermænd og sysselmænd paa
hver side.^ Nogle aar senere hen derimod, da kong Inge og
Haakon jarl afsluttede sin overenskomst om arvefølgen, blev
derom efter sagaens beretning ndstedt et skriffcligt dokument, som
foruden af kongen og jarlen skal være beseglet af erkebiskop
Thore, hans fratraadte formand, Erik, og tvende af jrigets øvrige
biskoper.* Saafremt der ikke har været andre end disse, der
have beseglet dette aktstykke, tør man neppe ved denleilighed
i de fire høie geistlige se medlemmer af de kongelige raadgive-
res kreds. Exemplet viser kun, hvorledes anvendelsen af den
skriftlige forretningsorden, om den endnn ikke var bleven den
mest almindelige, dog var i færd med at trænge igjennem. Fra
den følgende tid er der allerede anført nogle exempler paa, hvor-
ledes kong Haakon Haakonssøn ved overdragelse af gaver af
jordegods tilkaldte lendermænd og andre af sine nærmeste om-
givelser, som ved sin nærværelse bekræftede gavens gyldighed.
Ved senere leilighedér optræde flere lendermænd ved kongens
side for ved sine segl at styrke gyldigheden af brevskaber, der
ttdfærdiges til vidnesbyrd om vigtige statshandlinger. Ved disse
anledninger vare jo ogsaa éildels andre tilstede end netop de,
som nævnes ved navn.
Den mere almindelige anvendelse af den skriftlige forret-
ningsorden havde imidlertid ogsaa andre virkninger, der vare
af betydning for den maade, hvorpaa udviklingen af en fast
kreds af kongelige raadgivere naaatte foregaa. Der blev nu i
samtlige tilstedeværende af disse nævnes, hvor de alene optræde som vit-
terlighedsvidner nden at deltage i beseglingen. Sammenlign, hvad der
er anført ovenfor s. 16.
* Smlgn. Dipl. Norv. I, no. 4: intervenientilms bonæ memoriæ
Thorero, Nidrosieim archiepiacopo et quibusdam allis tam prælatis^
quam nohilihiis Norvegiæ.
' Norges kongesagaer, overs, af P. A. Mnnch og 0. Rygh,
n, s. 244.
2»
20
^n ganske anden grad end tidligere brug for virkelige forrøt-
ningsraænd mellem kongens omgivelser. Under mindre udvik-
lede forhold var kongen nærmest henvist til at søge raad hos
mænd, der havde rig erfaring, og som af egne oplevelser kjendte
forholdene. I tidernes lab fik derimod forretningsdygtigheden
en stedse forøget vægt. I begyndelsen kunde besørgelsen af de
skriftlige forretninger varetages af en enkelt eller et par hird-
prester eller kongelige kapellaner.^ Men dette blev snart
ikke nok, og der udviklede sig af denne oprindelig beskedne
stiUing med en vis hurtighed en hel, vigtig institution, et slags
bureau, som i kongens umiddelbare nærhed var sysselsat med
besørgelsen af de forskjellige sager. I dettes spidse stod den
mest betroede kongelige kapellan som kongens kansler. En
tilsvarende embedsmand omtales allerede omkring 1190 hos
Orknøjarlen ; ^ men først flere aar senere nævnes der — i be-
gyndelsen af det 13de aarhundrede — en norsk kansler, hos
baglerkongen Philippus.* Embedet fandtes allerede tidligere i
andre lande, som i denne henseende have afgivet forbilledet for
udviklingen her i Norge. Saaledes havde det netop paa samme
tid i Frankrige opnaaet en stor betydning, og i Ludvig VIUs
styrelsestid (^r i dette land kanslerens stilKng sammenlignet
med en førstøministers, idet omtrent alle regjerings-handlinger
da gik gjennem hans hænder.* I Norge naaede vistnok kansler-
embedet foreløbi^ ikke til denne høide ; men dets indehaver blev
dog hurtig en indfiydelsesrig personlighed, hvis forretninger vare
af en saadan beskaffenhed, at han i flere henseender kan sam-
menlignes mod de moderne staters udenrigst og indenrigsministre.
Naar der først er indrettet ^t formeligt kancelli, som be-
stod af kongelige klerker og i sin spidse havde den konge-
lige kansler, kan ikke med bestemthed afgjøres. JRimc^-
ligvis kan man med grund henføre dets udvikling til kong
1 Tiltrods for sin geistlige stilling kunde disse kapellaner varetage
forretninger af en derfra vidt forskjellig art. Saaledes omtales i
1217 den kongelige kapellan Eiliv som den, der styrede gjeste-
skuden.
^Dipl. Norv. II, no. 2: testibun Turfinno^ filio meo, Laurentio
cancellario et aliis. Brevet er udstedt af Orknøj arien Harald.
* Norges kongesagaer, oversatte af P. A. Munch og 0. Rygh,
II, s. 240.
* Smlgn. Capefigue, Histoire de la France au moyen age, I, s.
190. R. Keyser, Efterladte skrifter, I, s. 122 betragter den
norske kansler som ^et slags første statsminister ^ .
21'
Haakon Haakonssøns styrelsestid, under hvem der først omtales
navBgivne kanslere. Under hans søn var ialfald kancelliet i
fald gang, og dets tilværelse fonidsættes i denne konges hird-
skraa. • Kanslerens ydre forretninger be^^tode især i at bevare
det kongelige segl og at udstede kongens breve. Efter at være
ferte i pennen af en » klerk « ble ve disse forseglede af kansle-
ren, som derved indestod for, at deres indhold var i sin orden,
og tillige gjennem denne handling gav dem gyldighed. Naar
kansleren havde forfald og ikke personlig kunde besørge breve-
nes forsegling, blev denne foret^en af en anden af de fornem-
ste medlemmer af hirden, f. ex. af mærkesmanden.^ Imidler-
tid maa herved mærkes, at der i den ældste tid, endnu i Mag-
nus Lagabøters regjeringstid, hyppig ikke nævnps noget om,
hvem der har besørget forseglingen af de til vore dage bevarede
breve, hvis tal heller ikke er synderligt stort** Man kan saa-
ledes ikke af et brevs taushed drage nogen slutning om, at
kansleren ikke har været nærværende ved udstedelsen. Kans-
leren beseglede kun med det kongelige segl. Ved siden deraf
ansaaes det, som allerede bemærket, ogsaa i mange tilfælde for
at være nødvendigt at lade andre anseede mænd med sine pri-
vate segl bekræfte gyldigheden af et kongeligt brev i sin egen-
skab af kongens betroede raadgivere.
Kansleren maa betragtes som det egentlige midtpunkt
inden den kreds af forretningsvante mænd, som efterhaanden
dannede sig mellem kongens omgivelser og ved siden af den
samlede lendermandsklasse traadte i en raadgivende stilling til
ham. Efter hirdskraaen (kap. 21) skulde kansleren som sin
særlige forretning have udførelsen af kongens sendefcerder in-
den- og udeiilands. Men dette har ialfald ikke længe været
overholdt, og det har maaske allerede paa den tid, da den
nævnte Jov blev given, kun hørt til de sjeldnere tilfælde, at
kansleren selv besørgede disse dele af sine embedspligter. I
hans sted ere de maaske endog som oftest blevne besørgede
af særlige kongelige gesandter, saadanne som af og til forekomme
ved midten af det trettende aarhundrede og endog føre denne
^ Et kongebrev af 1276 er aaaledes indseglet ved Orm mærkesmand,
Dipl. Nor v. II, no. 16. Et andet af 1S71 derimod Ved kansleren.
sixa Thore. Smstds. IV, no. 2.
' I et kongebrev af 1265 pai^raabes kongens brev og iudsegl; men
i øelve brevet nævnes intet om, hvorvidt dette var inda^kt. Dipl.
Nor v. n, no. 12.
22
titel. En saadan vai f. ex. den i Haakon Haakonssøns saga
omtalte Tydsker, Henrik senderaand, som benyttedes ved flere
sendelser. Mænd i denne stilling havde rig anledning til at
erhverve en erfaring og en fortrolighed med forretningerne, som
ved mange leiligheder senere kunde komme til gode, og det
lader ogsaa til, at mænd, som paa denne maade havde vist sig
i besiddelse af dygtighed, kunde rykke op til at blive kongens
kansler. Dette synes saaledes at have været tilfældet med den
senere biskop Askatin, der under kong Haakon Haakonssiam
hyppig blev anvendt som kongelig gesandt og' under den føl-
gende regjering i nogen tid var kander.^
Gt^is^tligheden var i besiddelse af en saadan dannelse, som
netop maatte gjøre den brugolig ved anledninger af denne be-
skaffenhed. Dens underordnede tjeneste i hirden og kancelliet
daniiede ved siden deraf et nyt tilknytningspunkt for dens an-
vendelse som kongens raadgivere, hvorved navnlig biskopeme
maatte indtage en fremragende stilling. I kansleren havde
geistligheden derhos &aet et fast medlem af kongens nærmeste
omgivelser. Ora han end ikke altid havde den prestelige vielse,
maatte han dog i regelen være i besiddelse af^eistlig uddan-
nelse. Men deri, at der for dem af kongens raadgivere, som
ikke vare lendermænd, lagdes særlig vægt paa deres forretnings-
dygtighed og den. dannelse, de havde erhvervet sig, laa der
ogsaa en opfordring for de lendermænd, som ønskede atbenytte
sin ret til at være kongens raadgivere, til at skaffe sig de samme
forudsætninger. Unge mænd af rigets fornemme ætter søgto
netop i denne tid stadig udenlands for ved Europas store uni-
verf?iteter at erhverve kjendskab til sin samtids dannelse. Naar
• disse bagefter kom hjem og opnaaede hirdstyrer- eller lender-
mandsværdighed^n, laa det nær, at de i den dermed følgende
egenskab af kongens raadgivere maatte finde en god anvendelse
^ P. A. Munch har (Norske folks historie, IV, 1, s. 699) antaget,
at det var i egenskab af kanaler, Askatin af kong Haakon blev
anvendt som gesandt; men da der fra samme og nærmest følgende
lid kjendes andre mænd, deriblandt ogsaa munke, som bleve an-
vendte i lignende hverv, men hverken da eller senere vides at have
været kanslere, kan dette ikke holde stik. SaaledeB kan man ikke
lægge saa'rttor vægt paa dan ovenfor anførte bestemmelse at hird-
skraaen, som Munch har villet gjøre, og det er ialfald. ligesaa
rimeligt at antage, at Askatin fiwBt blev kansler efber, at han
havde godt^ort sin dygt^ed ved at udføre forslgellige politiske
hverv paa en tilfredsstillende maade.
23
for sine kundskaber, og at de der maatte have et fortrin for
de øvrige.
Idet tillige omraadet for den kongelige myndighed stadig
udvidedes, maatte ogsaa behovet af en mere snevert a^rænset
kreds af raadgivere forøges. De løbende forretninger maatte
besørges med en ganske anden regelmæssighed end tør. Ved
siden af kansleren, hvem dette nærmest paalaa, havde kongen
i stallaren og mærkesmanden som oftest to andre raadgivere,
hvis hjælp han ved disse kunde benytte.* Til dem slut-
tede sig da igjen de nærværende forretningsvante medlemmer
af hird og den til denne hørende geistlighed, ligesom i almin-
delighed de for øieblikket tilstedeværende lendermænd og hird-
styrere. Men det kan tillige med grund formodes, at jo mere
samfundets udvikling i monarkisk retning skred fremad, desto
mere maatte indflydelsen gaa over til de raadgivere, som hyp-
pigst færdedes om kongen og paa grund deraf vare inde i for-
retningeme. Saalænge imidlertid bestemmelsen om lendermæn-
denes selvskrevne ret til at være kongens høieste raadgivere
stod ved magt, blev det ikke vel muligt at give de faste
raadgivere nogen ny forret i denne henseende, og dermed var
det tillige en umulighed at give raadet en fastere ordning og
skarpere grænser. Heller ikke tillode forholdene i vort fædre-
land, at der kunde gives bestemmelser om faste sammenkom-
ster af kongens raadgivere. Her stode fremfor alt de store
afstande hindrende i veien.
Endnn i Magnus L^abøters tid hviler der saaledes stor
ubestemthed over det kongelige raad. Forsaavidt kildeme til-
lade os at danne os nogen klarere opfatning deraf, maa vi
forestille os det meget ubestemt i sit omfang, snart kun tæl-
lende ganske > f aa medlemmer, snart mere talrigt og undertiden
udvidet til et formeUgt parliamentum eller hdfdmgjafundr. I
Norge, som i England og Danmark, er det ikke moligt at drago
sikre grænser mellem disse forskjellige raadssammenkomster.
Fra det store raad, hvori alle toge del, som paa nogen maade
havde ret til at ytre sig som kongens raadgivere, glider man
^ R. Keyser (Efterladte skrifter I, s. 129, smlgn. s. 80 og
82) vil endog tiUægge Magans Lagabøter den bestemte hensigt,
at han af disse har villet danne »et mindre, men fast kongedøm-
mets raad«, idet han gav mærkesmanden den samme rang med len-
dermændene, som stallaren allerede havde i forveien. En saadan
slutning er dog noget dristig.
24
ganske nmærkelig over i det snevrere c&nsUiuin m cansUio, der
var dettes inderste kjæme. Ingen kan sige, hvor det ene be-
gynder, og hvor det andet ender. AUigevel bestaar der en
øiensynlig forskjel mellem begge, som dog neppe i Norge kunde
træde ligesaa tydelig frem, som i andre større lande, hvor de
havde andre betingelser for sig.
Det mindre raad, kredsen af kongens raadgivere i en mere
egentlig forstand, var efter sin hele karakter nærmest en institu-
tion, der udvikledes i monarkiets interesser for at opfylde de
krav, som den fremadskridende udvikling stillede til dette. Det
større raad, der bestod af rigets verdslige og geistlige stormænd,
var derimod nærmest en reprsBsentation for rigets hierarki og
aristokrati. Andre lande med et rigere og fyldigere statsliv
have seet begge vokse frem, efterat de mere bestemt havde
skilt sig ad Ara hinanden. I Norge naaede i granden ikke det
større raad længeré frem, end det var kommet paa Magnus La»
gabøters tid. Snart efter stansede det og gik igjen tilbage.
Vor gamle historie kan ikke fremvise noget overhus, ligesom
den overhovedet kun har nogle faa antydninger til rigsstænder,
Derimod fortsattes det mindre raads udvikling paa grundlag
af de en gang givne forudsætninger. Høvdingemødeme og
rigsmødeme, der i det 12tQ og 13de aarhundrede vare blavne
afholdte med en vis regelmæssighed, og hvoraf der sjoites at
maatte kunne udvikle sig en repræsentation af rigsstænder, døde
snart bort igjen. Som institution forsvinde de i grunden gan-
ske, om ogsaa den ferlgende tid kan opvise enkelte møder, som
tilsyneladende havde den samme karakter. Rigets aristokrati
kunde ikke opretholde en mere fyldig i^ræsentation, men neie*
des i denne henseende med det mindre raad, som paa sin side
ikke kunde unddrage sig kongemagtens indflydelse. Den føl»
gende tids historie viser, at Noi^ ikke helt kunde opfylde de
krav, som tiden stillede, og at det blot for en del kunde følge
med i udviklingen af tidsmæsstge institutioner.
II.
Det norske aristokrati efter borgerkrigene.
Fylkesforforfatningen og det gamle ættearistokrati. — Lendennæu'
dene træde i kongedømmets tjeneste. — - Aristokratiet taber derved sin
gamle lokale karakter, men aabner sig tillige veien til en ny ndvikling. —
Giskeætten. — Nye ætter kunne indgiftes i de gamle. — Betydningen af
det lavbyrdige element, som kom i veiret med Sverre, maa ikke over-
vnrderes. — Borgerkrigenes ind virkning paa aristokratiets økonomiske
forhold. — De indre uroligheder fremkalde et besiddelsesløst aristokrati.
— Gamle ætter tabe sine eiendomme. — Landets økonomiske forhold
gjøre det vanskeligt for nye ætter at komme i veiret. — Anseede ætter,
der ikke ere jævnbyrdige med lendermands-aristokratiet. — Høiadelens
fomemhed. — Ætten paa Finnen. — Aristokratiet svinder stadig Bammen.
.— Baroner og riddere. — Ledingsfriheden. — Byrden bevarer fremdele»
sin betydning, — Hirdmandsklassen. — Aristokratiets stilling forandres.
— Dets forhold til det kongelige raad.
Den glans, som fra oldtiden af hvilede over de høibaame
norske ætter, havde endnu paa den tid, som her nærmest maa
hftves for eie, perioden efter boi^rkrigenes shitDing, bevaret sig,
og, som det synes, ialfald tildels med usvækket styrke. AUige*
vel var deres plads i samfandet i mangt og meget bleven en
anden, end den oprindelig var. Navnlig var det derved af be-
tydning, at dores herskende . stilling i deres egne bygder var
ophørt eller ialfald bleven rokket ved den mere og mere ud*
viklede centralisation, der blev en følge af kongedømmets seier
i borgerkrigene. Med den gamle fylkesforfatnings forsvinden
havde ogsaa den indflydelse, som denne havde skjænket det
gamle ættearistokrati, tabt sin^ betydning. »Modsætningen mel-
. lem den lokale hevdingemagt og kongemagten blev ophævet og
den sidste befriet fra enhver selvskreven konknrrense eUer del-
tagelse i landets styrelse*.* Men deri laa det ikke med tvin-
^ J. E. Sårs, IJdsigt over den norske historie, U, s. 871.
26
gende konsekvense, at aristokratiets rolle med en gang skulde være
udspillet, og at det for fremtiden kun skulde være kongedømme
og demokrati, der kunde finde plads i det norske samfund.
Den forandring, som her var indtraadt, var kun foregaaet
ganske langsomt. Gjennom aarhundreder havde forholdene lidt
efter lidt lempet sig efter de nye tider, og aristokratiets medlem-
mer havde samtidig ogsaa nærmet sig mod kongemagten. Skjønt
det efter sin hele oprindelse hvilede paa ganske andre forud-
sætninger, havde det dog allerede tidlig maattet bøie sig for
de nye forhold og med lendermands-værdigheden modtage det
ydre tegn paa sin fremragende stilling af kongedømmet. Ef-
terhaanden blev der flere berøringspunkter, navnlig da det i det
12te aarhundrede var blevet sædvane, at de store ætters med-
lemmer overtoge de nye sysselraands-embeder, først i sine egne
bygder, derpaa ogsaa paa andre, selv mere ^erntliggende steder. ^
Dette er ganske vist et blandt flere vidnesbyrd om, at det
var forbi, med det patriarkalske grundlag, hvorpaa det gamle
norske ættearistokratis magt en gang havde hvilet; men naar
en nyere . forfatter, som har behandlet dette emne, deraf tillige
har villet udlede den slutning, at dette ogsaa var ot bevis for,
at aristokratiets medlemmer nu savnede betingelserne for at ind-
tage en uafhængig holdning lige over for kongedømmet,* da
er det neppe berettiget. Hvad der nu var ophævet, var nær-
mest alene aristokratiets lokale karakter og dets dermed føl-
gende lokale indflydelse. Men det havde paa samme tid vist, at
det forløbig havde evnen til «at rette sig efter de nye forhold og gaa
over i en ny stilling, og om dei* ogsaa tidligere mellem de£ og konge-
dømmet havde bestaaet en stærk indre modsætning, saa viser
netop aristokratiets egen optræden, at denne ialfald ikke var
saa uforsonlig, som man har villet gjøre den til. Det maa
erindres, at borgerkrigenes forvirring i mange henseenijler netop
bidrog til at nærme aristokrati og kongemagt, hvad enten det
var thronprætendentén, der under sig indordnede dettes med-
* R. Keyser, Efterladte skrifter, II, 1, s. 210. I 1198 fortælles
det saaledes i Sverries saga (kap. 144) om Agmnnel Vaaga-
pung, som dog maaske ikke var lendermand, at han havde sin æt
paa Oplandene, men syssel i Orkedalen.
^J. E. Sårs, an f. st. II, s. 372: *Et vidneabyrd om^ at det var
forbi med det patriarkalske forhold^ hvorpaa deres magt en gang
havde hvilet, og at de nu savnede betingelstme for at vndtage en
tiafhcengig holdning ligeoverfor kongedømmet €,
27
lemmer, eller disse omvendt havde opstillet ham. Ved at er-
kjende den paa grundlag af rigets enhed oprettede samfunds-
orden havde det gamle aristokrati selv aabnet sig veien til en
ny udvikling. Såafremt denne tilsidst ikke £ørte til det maal
at skabe en stærk adel, som den første^ stand i riget, da kan
det neppe være berettiget at sage granden hertil i den nære
sammenhæng, hvori aristokratiet stod med den gamle fylkesfor-
fatning, og i dets vedhængen ved sine traditioner. Denne^maa
søges i helt andre forhold, som her stillede uoverstigelige hind-
ringer i veien.
Derved maa det først ligge nær at betragte det porske
samfands økonomiske stilling. Ethvert aristokrati, som under
mere udviklede samfandsforhold vil hævde sin overlegenhed,
maa, for at kunne gjøre dette, være i besiddelse af saa store
rigdomme, at det i det rent ydre kan hæve sig op over sine
omgivelser. Navnlig bliver dette nødvendigt, naar aristokratiet
till%e bringes i nærmere berøring med tilgrænsende landes før-
ste sotter, saaledes som det var tilfældet i Norge paa den her
omhandlede og nærmest følgende tid. I den ældre tid vare
forholdene saadanne, at der behøvedes mindre ydre glans for
at opretholde aristokratiets lokale indfiydelse, som støttedes af
gamle traditioner. Ætternes ydre magt behøvede den gang
i de fleste tilfælde kun at sammenlignes med deres omgivelsers.
Netop den lokale karakter ved det ældre norske aristokrati
kunde tillade det at bevare en stor indflydelse mellem disse*
paa grundlag af nedarvet anseelse, uden at denne støttedes af
en tilsvarende økonomisk overlegenhed. Tillige maa det herved
erindres, at aristokratiet selv maaske fra vikingetiden længe
havde bevaret betydeligere formuer, som tildels kunde forøges
gjennom kjøbmandskab, og sora først langsomt bleve fortærede.
Senere ned i tiden blev det ikke saa let' som før at hævde sin
overlegenhed i det ydre, og naar der kan mærkes en stærk af-
tagen i lendermændenes antal, da Hggier det nærmere at søge
grunden hertil i de vanskeligheder, som vare forbundne med at
opretholde sin værdighed, end i en stærk dødelighed inden
denne klasse. Jo mere aristokratiet tabte sin lokale karakter,
desto mere blev det en nødvendighed for det at støtte sig til
besiddelsen af udstrakte godser og af rede penge for derved at
skabe et nyt grundlag for opretholdelsen af sin magt. Til en
rigsadel stilledes i denne henseende ganske andre fordringer
end til et bygdearistokrati. Her maatte der føres en kamp
for tilværelsen, og denne dreiede sig om besiddelsen af penge
28
Og jordegods. En saadan kamp kunde feros paa flere maader.
Men nærmest laa det at benytte giftermaalsforbindelser til at
opretholde og styrke det' økonomiske grundlag for en fornem
æts sociale stilling, og at dette er skeet i stor udstrækning, kan
ikke betvivles. Ligeledes tyde flere træk paa, at de msdgtige
ætters medlemmer overhovedet ikke toge det naie med mid-
leme, hvor det gjaldt om at erhverve sig jordegods. ^
For Søndmøre haves udtrykkelige vidnesbyrd om den maade,
hvorpaa de derlevende ætter saaledes værgede for sig. Af
gamle slægttavler viser det sig, at det meste jordegods paa disse
kanter, i Haakon Haakonssøns første regjeringsaar var samlet i
Giskeættens og nogle med den besvogrede ætters besiddelse, og
der er al grund til at formode, at den første kort tid efter
ogsaa har- erhvervet sig, hvad de andre endnu den gang eiede. '
Borgerkrigene frembøde netop ogsaa en fortrinlig anledning
til at erhverve udvidede besiddelser. Mange høvdinger faldt i
kampene, og naar disse efterlode sig døtre eller søstre som
eneste arvinger, kunde deres godser let komme over i andre
rige ætters eie og forøge deres jordegods. I flere tilfealde kimde
de <^aa komme over til medlemmer af de nye ætter, som
skyldte borgerkrigene sin opkomst. Men disse maatte da vist*-
nok i regelen gjøre dette ved at indgaa ægteskab med de gjen-
levende kvindelige medlemmer af den gamle æt og saaledes
opnaa en adkomst til sine nye besiddelser. ^ Vor historie firem*
^ Smlgn. T. H. Asehehong, Norges offentlige ret. I, s. 97 flg.
^ Dr. G. Storm, Om indskudene i Pa gra kinna, tiykt i Kristia-
nia yidenskabsselskalrg forhandlinger, 1875, s. 96. — Paa
samme tid nærmede ogsaa den eneste æt paa Søndmøre, som havde
kunnet maale sig med Gi&keætten, sig mod sin ende, efterat Grego-
rins Jonssøn, den sidste af de egentlige Blindheimsmænd, i VJ2S
var dmknet i nærheden af Bergen. Han var efter sagaens ord >dea
ypperste og høibyrdigste af lendermændene i Noige paa den tids
ligesom hans æt yar >den gjæveste lendermandsæt paa Søndmøre*.
^ Om et muligt exempel herpaa se sidst an f. st. — Det kan yære
tyiylsomt, om selv Sverre nogensinde har indladt sig paa udenyidere
at give sine mænd de faldne fiendtlige høvdingers jordegods til
aivelig eiendom, medens han nok, f. ex. i 1177 paa Hedemarken, tog
sine fienden løse gods. Under hans kampe med Heklniigenie oofr-
tales det, at han yar gavmild med navnebøder og veitsler, og
at han skaffede mange af sine mænd «ypperlige giftermaal* —
noget, hvorfor ligeledes hertog Skole faar ros i sagaen. Derpaa
nævnes ogsaa udtrykkelige exempler. Men yidere synes han aldrig
at have disponeret over de lendenmends efterladte eiendomaie, som
29
byder til forskjellige tider exempler paa, at indgiftning i en æt
kunde skaffe lignende ret som nedstamning. For den almin-
delige opfatning kunde det saaledes ogsaa paa borgerkrigenes
tid være en forholdsvis underordnet sag> hvorvidt en æt for-
plantedes paa mands- eller kvindesiden. Af denne grund maa
man ogsaa være forsigtig med at lægge for megen vægt paa
betydningen af de nye lavbyrdige elementer, som kong Sverre
bragte ind i lendermændenes gamle ættekreds. ^
Man har længe været tilbøielig til at sage en af borger-
krigenes mest betydningsfiilde virkninger i den sprængning af
lendermandsættemes kreds, som da skulde være foregaaet^
Men de lavbyrdigf nyo slægter, som derved kom i veiret, have
faldt paa Heklangemes side, og oin inddraguing af levende mænds
jordegods er der neppe nogensinde tale. De, som paa denne maade
kom til magt og eiendomme, fik egenavnet >gjaYlændinger< ; Smlgn.
Sverres saga, kap. 35, 40, 100. Birkebeinerne fik allerede tidlig
høibaarne ætter paa sin side, og straks efter Sverres død heder det,
at der mellem dem yar mange høvdinger. »som vare navnkundige
baade ved sin æt og sin dygtighedc Haakons, Gnthorms pg
Inges saga (korte redaktion), kap. 1.
N'øiag^tige oplysninger om disse lade sig ikke tilveiebringe. Deres
oprindelige byrd kan ogsaa have været af meget forskjellig art.
En egen klasse af disse ere de saakaldte »kongsfrænder« og 'kongs-'
maag6r<, af hvilke der forekommer ikke saa faa i Sverres og hans
efterfølgeres tid. Man tør maaske i dem se medlemmer af gode.
bondeætter, som gjenneiii sine kvindelige slægtningers forbindelser
med kongéme fik eu auLduing til at hæve sig op til et høiere trin.
Farligere for de gamle forestillinger om byrdens afgjørende vægt
ved bestemmelsen af en mands stilling i samfnndet var dog rime
ligvis det militære element, som onder de indre uroligheder trængte
sig op i de høiesti samfnndsforhold og i det hele opnaaede en meget
stor indflydelse. I de yngre kongesagaer tales der meget om svei-
tehøvdingeme og paa en maade, som viser, at disse vare en vigtig
klasse af kongens omgivelser. Denne militære titel synes i den
anden halvdel af borgerkrigene ofte at have været regnet for jævn-
god med den gamle lendermands-værdighed, ja, maaske endog tildels
at have været paa veie til at fortrænge denne, som dog senere hen.
atter vandt nyt fodfæste. Paal Vaagaskalra, der i 1219 var bleven
lendermand, omtales i 1221 som sveitehøvding. I de fleste tilfælde
have disse formodentlig været lendermænd; men det var dog deres
stilling sera sveitehøvdinger, der gav dem deres betydning.
£ndnn hos J. E. Sårs (an f. st. IL s. 371) kommer denne op-
fatning frem: ^Kredsen af gamle storætter blev f uldkommen sprosngt*.
Dog er denne ytring maaske bleven mere skarpt udtrykt, end den
egentlig sknlde, da samme forf. senere (f. ex. s. 378) udtaler sig
mindre bestemt.
30
dog i regelen neppe levet noget langt liv, saafremt de ikke
traadte i stedet for andre og arvede deres anseelse, og man
kan vel i det hele antage, at denne virkning af borgerkrigene
har været mere pludselig end langtrækkende. Det kan over-
hovedet være, at den kun har liden betydning ved siden af
borgerkrigenes øvrige virkninger paa aristokratiet, hvorved navn-
lig maa tænkes paa den økonomiske forstyrrelse, som disse med-
førte, og hvorunder maaske netop samfundets høieste lag maatte
lide føleligst. At følge disse virkninger i det enkelle lader
sig ikke gjøre. De kunne i det hele mere anes end paavises;
men man kan dog ikke være i tvivl om, at de have været der,
og de maa da igjen have bidraget sit til at støtte tendenjsen
til at samle landets jordegods paa et færre antal hænder. Der
lindes ogsaa enkelte antydninger i kongesagaeme, der lade os
faa et indblik i de økonomiske forhold hos de mænd, der un-
der borgerkrigene stode i forreste række. Om disse end ikke
ere mange, saa give de dog enkelte vink, som have sin be-
tydning.
Saaledes heder det i anledning af det forlig, som i 1208
afsfluttedes mellem Bagler og Birkebeiner, at dette kom meget
ubeleiligt for de høvdinger paa begge sider, som havde navne-
bøder, men ikke penge og gods. Ved disse maa nærmest tænkes paa
de »nyo mænd«, som ikke havde været saa heldige at erhverve
besiddelser i jordegods, og som derfor udelukkende vare hen-
viste til at leve af det, som krigens uro bragte med sig.^
Men ved siden deraf har man vel derimellem ogsaa kunnet
^ Smlgn. hvad ovenfor (s. 28) er anført om, at kong Sverre uddelte
navnebøder og veitsler uden at knnne skaffe sine tilhdengere be-
siddelser i jordegods paa anden maade end gjennem giftermaal.
Af fortællingen om, hvad der foregik i 1208, sees det, at disse
pengeløse sveitehøvdinger fandtes ligesaa vel hos Baglerne, som hos
Birkebeinerne. I det hele er det neppe rigtigt at gaa ud fra, at
det alene er de sidste. som have bragt de iavbyrdige elementer i
yeiret. Dette kan i alle fald alene gjælde for de gamle Birkebei-
ner, som fra først af fulgte Sverre, medens de modpartier, som
fremstode efter 1184, neppe heller have været meget kræsne i valget af
sine tilhængere. Baglerhøvdingemes navne synes ofte at vidne om,
at de ikke have været andet end eventyrere, der kom i veiret gjen-
nem krigen, og de staa i denne henseende ikke over sine modstan-
dere. Navne som Gndleik flotbytta, Gudleik skreidnng, Atle grid-
kona, Andres dritljod, Jon gridmand, Thoralde skinring ere valgte
i flæng mellem begge partiers høvdinger. Næsten alle, som vare med,
havde paa denne tid et eller andet tilnavn.
31 ,
finde medlemmer af de gamle, mere eller mindre høibyrdige
ætter, som ved krigen havde mistet sine besiddelser og kun havde
beholdt sit sværd. Dette antydes ogsaa ligefrem i den ene be-
arbeidelse af Haakons, Guthorms og Inges saga. At det maa
have været kostbart for rigets høvdinger at deltage i disse krige,
siger sig selv. Borgerkrigene vare for dem som et lotteri;
enten kunde det berige de spillende eller ogsaa tåge deres
sidste hvid. Men hvad de tabende tabte, det vandt i mange
tilfælde de vindende. ^
Det er meget rimeligt, at de ætter, som under borgerkri-
gene have tilsat sine eiendomme under bestridelsen af de der-
med følgende omkostninger, eller som have mistet dem paa an-
dre maader, derigjennom hyppig middelbart have bidraget til at
hæve sine mere lykkelige medbeilere.^ Den, som havde
penge, kunde nu lettere end før erhverve jordegods. Slægter-
nes vedhængen ved sine nedarvede eiendomme kunde ikke op-
veie de tvingende krav, som stilledes af tidsforholdene, og de
med borgerkrigene følgende omvæltninger have sikkerlig bragt
mange ætter bort fra sine gaarde. For disse var der ingen
fremtid at haabe paa. De havde nu engang trukket det uhel-
dige lod og vare henviste til at synke ned i glemsel og fattig-
dom.. For dem var det jo i længden ikke muligt at hævde de
navnebøder, som de engang havde erhvervet, og naar saadanne
ætter snart forsvandt aldeles af historien, da ligger deri vel
ikke andet, end at de havde opgivet alle forseg i denne ret-
ning. Borgerkrigene have maaske bidraget mere til at deci-
mere aristokratiet gjennom sine økonomiske virkninger end
gjennom det utvivlsomt betydelige an tal af liøibaame mænd,
som faldt i denne tid. Det sidste tab kunde altid, selv om
det virkelig maa antages at have været meget stort, ^ lettere
1
Man har fra det 13de aarhondredes slutning, altsaa fra en tid, der
ligger efter borgerkiigene, et interessant exempel paa en norsk
stormand, der maa hive været meget forgjældet, i hr. Alf Erlings-
3øn, — og han har rimeligvis netop sat sig i denne gjæld ved de
krigsrastninger, som han foretog paa egen haand. Smlgn. P. A.
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 182. — I det 17de
aarh. frembyder Danmarks historie ogsaa slaaende exempler paa den
betydning, som forvirrede økonomiske forhold have for en forryk-
kelse af en adelstands stilling i sit land.
Det er nok at anføre det bekjendte faktum, at der til 1181 paa
Magnus Erlingssøns side var faldt seksten lendermænd og hundrede
lendbaame hirdmænd. Alene paa Kalvskindet faldt der af hans
32
opveies end det første. Naar engang det økonomiske grundlag
for en 8et var forrykket, lod den sig ikke let igjen bringe
paa fode.
Idet der saaledes foregik en betydelig ilidskrænkning med
antallet af de bøibyrdige ætter, der kunde opretholde sin stil-
ling, forøgedes samtidig de tilbageblivendes - rigdomme. Derved
l)lev det lettere for disse at optræde paa en maade, der svarede
til tidens bégreber om, hvad der krævedes af deres stand. Men
4ette kunde ikke opveie det tab, som aristokratiet led ved at
indsnevres til en stedse mindre kreds, og maatte bl. a. have
indflydelse paa den samlede sum af dygtighed, hvorover det
kunde raade. Om at senere hen nye ætter kunde opstaa i
nogen større udstrækning, kunde der under disse forhold van-
skelig blive tale. Landets jordegods var hverken tilstrækkelig
- stort eller tilstrækkelig rigt til at kunne tillade dette. Kron-
godset var neppe blevet formindsket, snarere forøget under
borgerkrigene. Kirkens eiendomme bleve uophørlig forøgede
gjennem testamentariske gaver, og hvad der en gang var kona-
men i kongedømmets eller geistlighedens besiddelse, blev neppe
uden i meget sjeldne tilfælde atter bragt ud deraf De gande
ætter, som kunde hævde sin stilling og de dermed følgende
traditioner, vaagede vistnok med streng omhu over, at det
jordegods, som tilhørte deres kreds, vedblev at tilhøre denne,
og naar de havde afstaaet noget til kirken, have de sikkerlig
snart igjen sørget for at erstatte det derved lidte tab.
Under de store høibaarne ætter havde man rigtignok efter
al rimelighed fra gammel tid af et ikke ringe antal ætter, som
dannede et overgangsled mellem hine og folkets store masse, og
som raaaske ogsaa for en del vare sidegrene af de første. Af
disse kunde nok altid enkelte efterhaanden arbeide sig op i
første linje, naar de støttedes af gunstige omstændigheder og
kom i besiddelse af større eiendomme. Herpaa haves der gan-
ske vist exempler. Ligeledes kunde de ogsaa tildels være traadte
i uddøende gamle slægters sted gjennem forbindelser paa spin-
desiden. Men naar saadant indtraf, afbrødes i grunden et led
i den underbygning, hvorpaa det gamle aristokrati hviledo.
Paa den anden side maatte ogsaa saadanne mindre høitstaaende
folk seksti hirdmænd og otte lendermænd. I slaget ved Fimreite
faldt der ogsaa paa denne konges side adskillige høiættede mænd,
der navngives i Sverres saga.
33
ætter, der vare henviste til et ringere jordegods, i mange tilfælde
synke ned i de lavere samfiindsklasser. Ogsaa dette maatte
have den samme virkning.
Hvad der oprindelig havde givet det gamle norske aristo-
krati dets betydning og indflydelse i samfiindet, var netop for
en stor del det nære forhold, hvori det stod til sine omgivelser.
Fra disse skiltes det fra først af ikke ved nogen stærkt frem-
trædende kløft. Tværtimod laa det ene samfundslag nær til det
andet, og de følte sig vistnok alle i en indre forbindelse med
hverandre. Lendermandsaristokratiet havde under sig en række
anseede ætter, hvorfra man igjen gradvis sank ned til den store
masse, dog. uden at der paa noget sted lod sig trække skarpe
grænser. Men en saadan samfundsorden kunde ikke længe
opretholdes. Den jævnt fremskridende udvikling medferte en
stigende adskillelse mellem de enkelte samfundslag. De høiere
hævedes i veiret, medens de lavere trykkedes ned, og de sociale
uligheder begyndte at gjøre sig gjældende med stedse større
kraft. Som en følge heraf begyndte de gamle forudsætninger
for det høiere aristokratis stilling i samfundet ogsaa paa denne
maade at forrykkes. ^ Den en gang aabnede kløft maatte se-
nere stadig udvides, og om ogsaa dette kun gik langsomt, synes
det dog, som om det maa have ligget i forholdenes medfør, at
de nedlagte spirer til udviklingen af et virkeligt høiaristokrati
maatte slaa rod. Men dermed var ogsaa grundlaget for de
* Smlgn. J. E. Sårs, anf. s. II, s. 21 flg. Som en saadan anseet,
mindre heibyrdig æt kan man maaske f. ex betragte «Yarteigs-
mændenes æt< i Borgesyssel, der udtrykkelig omtales i sagaeme
som en >god æt<. Til den hørte Inga, kong Haakon Haakonssøns
moder, og Audun i Borg. I den samme del af landet finder man
ogsaa samtidig >Gathorm Graabardes æt<, hvortil herte bonden Erlend
. af Hnsabø, der var kong Sverres frænde. Disse ætter have maaske
be^e staaet paa det samme trin i samfundet. — Audun i Borgs
datter har rimehgvis været indgiftet i en af de fornemste ætter
i Fjordene, og hendes søn synes at have været den i dette tilfælde
efter morfaderen opkaldte Audun Hugleikssøn Hestakom. P. A.
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 351 flg. Saafremt
denne sidstes æt har hørt til de mest heibyrdige paa den kant af
landet, hvor den havde hjemme, har det maaske nærmest været
Audun i Borgs slsegtskab med kongehuset, der bragte hans dat-
ter dette giftermaal. Men hans æt kan dog ogsaa have talt len-
dermænd i sin midte og have været ialfald nogenlunde jævnbyrdig
med den for øvrigt ubekjendte slægt, hvortil Audun Hugleikssøn
hørte.
Yngrvar Nielsen : Det norske rigsraad. 3
34
fornemme ætters magt og indflydelse blevet et andet, end det
oprindelig havde været.
Jo mere der aabnede sig en saadan kløft, desto mere maatte
den egentlige høiadels fomemhed vinde i ydre anseelse. I
forbindelse med dens forøgede rigdomme kan dette have givet
dens kreds en ny glans, der, om den end var meget forskjellig-
fra den tidligere, dog ikke derfor behøvede at være mindre
stærk. Folkets opfatning af samfiindet var visselig fremdele»
af den art, at den blev gunstig for en almen anerkjendelse af
en saadan høiadels fremtrædende stilling i dette. Forudsæt-
uingen om, at de gamle, gode ætter vare de første, holdt sig
tiltrods for alt. Skjønt borgerkrigene ved sine resultater tildels
raaa have fremkaldt voldsomme brud paa denne, sees den dog
snart igjen at have vundet fornyet styrke, og den maa da ogsaa
have bidraget til at fæste det nye grundlag, hvorpaa høiadelen
var henvist til at bygge sin magt. Magnus Lagabøters lovgiv-
ning anerkjendte udtrykkelig (hirdskraaen, kap. 49) som forn
sidr, at hirden skulde hente sin tilgang fra goSum ættum. Ud-
trykket var ganske vist noget ubestemt etter sine ord. ^ Men
det er dog neppe uberettiget at fortolke det saaledes, at der
ogsaa til oprykning i en af de høiere klasser af hirden som
oftest fordredes jævnbyrdighed med denne i de foregaaende
slægtled. En saadan regel kunde visselig ikke altid overholdes,
og det norske aristokrati har ikke heller nogensinde kunnet
hævde sin helt ublandede sammensætning. Men alligevol var
det ikke let at trænge ind i dets kreds, der ligesaa meget
holdtes sammen ved egne traditioner, som ved de øvrige sam-
fundsklassers respekt, og deri laa ogsaa en vægtig hindring for,
at nye elementer i større udstrækning kunde optages mellem
de gamle ætter som deres fuldstændige ligemænd.
Endnu i det 14de aarhundrede ser man en æt som den
rige, der havde sit sæde paa Finnen, aldrig naa over de lavere
rangklasser, og tiltrods for sine store besiddelser hæves den
først langt nede i tiden op i den høieste derved, at dens sidste
kvindelige ætling bringer dens betydelige eiendomme som med-
gift til en endnu fornemmere mand. Denne æt var neppe tid-
^ Disse ord maa rimeligvis taged i en meget udstrakt betydning. I
kongesagaeme om Sverre og hans efterfélgere omtales saaledes
hirdmænd, der tilhørte meget forskjellige samfandslag. Eyjolf
Havlessøn var søn af en bonde. En anden hirdmand var søstersøn
af selve Paal Vaagaskalm.
35
ligere, tiltrods for sine store besiddelser, bleven indgiftet i nogen
af de første i landet.
Hvor der tilsjmeladende kan være fremkommet en aldeles
ny æt, maa man ikke heller lade sig sknflte deraf. Der frem-
træder neppe nogen mere betydelig ny æt, om hvilken det med
ftild sikkerhed kan siges, at den ikke gjennem t^atiske eller
kognatiske led har havt tilknytning til de gamle, som til samme
tid forsvinde af historien. Kildeme ere af den beskaffenhed,
at der ved overgangen fra sagatiden til diplomtiden kun van-
skelig lader sig fremtrække noget mere omfattende genealogisk
apparat. En æt som Losneætten kan saaledes meget godt være
en umiddelbar fortsættelse af en ældre lendermandsæt, ^ og om
andre er der god grund til at formode, at de ialfald paa spinde-
siden nedstamme fra saadanne. Giffcermaal var vistnok efter
al sandsynlighed altid den nemmeste udvei til at slippe ind i
den sluttede kreds, og tillige den, som nærmest var anvist efter
folkets hele opfatning af disse forhold. Men denne vei stod
ikke aaben for alle og enhver.
Fra et meget bredt grundlag af var saaledes det gamle
norske aristokrati allerede i den anden halvdel af det 13de
aarhundrede svundet betydelig ind, uden at der viste sig
noget tegn til , at alle de gamle ætters pladse skulde besættes med
nye. Dette er et moment af megen betydning, hvor det gjæU
der at besvare spergsmaalet, om dette aristokrati formaaede at
benytte det grundlag, som den nye samfundsorden bød det, til
at skabe sig en politisk indflydelse gjennem udviklingen af
institutioner, som vare i overensstemmelse med denne. Fore-
løbig syntes det ialfald at have en tendens i denne retning og
at ville indtage en ny plads i det omdannede samfund, a^as-
set efter de nye forhold. Herunder mødtes vistnok baade konge-
dømme og aristokrati, og naar der under Magnus Lagabøters
styrelse foregaar to iøinefaldende forandringer i det norske ari-
stokratis ydre stilling, da ligger det nær at slutte, at dette lige
meget er fremgaaet af bestræbelser fra begge sider.
^ Uag^t det virkelig synes rimeligt, at denne i det 14de og 15de
aarh. meget fremtrsedende rige æt er af betydelig større ælde, kan
man dog ikke ubetinget antage dette, og det er saaledes ikke rig-
tigt aden videre at opføre dens formand som repræsentant for en
af de gamle storætter, saaledes som det sker hos J. E. Sårs, an f.
st. n, s. 395. Man kunde tænke paa, at Fhilippns Erlendssøn,.
Losneættens ældste Igendte medlem, var en søn af den Erlend Rande^
som var med paa toget til Skotland i 1263.
3*
36
Den ene af disse bestod deri, at de gamle værdighedsnavne,
lendermand og skut ils vend, ombyttedes med de nye, fra
udlandet hentede, baron og ridder. Intet af disse var tid-
ligere aldeles ubekjendt i Noi^e. Allerede i Haakon Haa-
konssøns tid forekommer exempler paa, at lendermænd i latinske
dokumenter nævnes som barones,^ og i Kongespeilet sammen-
lignes de norske hirdmænd med udlandets riddere. Den egent-
lige hirdmandsklasse fik ved denne leilighed neppe nogen sære-
gen ny titel; men det kan ikke have varet længe, forinden
man som saadan har anvendt titelen væbner (eller svend),
paa Latin armiger.^ Baroner og riddere fik prædikatet » herre*.
Efter beretningen i de islandske annaler skal dette være skeet
i 1277. Dog er det muligt, at disses beretning kun gjælder
herretitelen, medens ialfald barontitelen (ba/rones riMssins)
allerede forekommer i offentlige dokumenter fra 1273.*
Den anden forandring, som under Mt^us Lagabøter fore-
gik med aristokratiets stilling, bestod i den ledings fr ihed,
som han tilstod dets medlemmer, og hvorigjennom der dannedes
et personligt » frelse*, svarende til det arvelige, som uddannede
sig i nabolandene. Som betingelse for denne frihed krævedes
kun, at vedkommende var optagen i hirden. Fritagelsen for
at yde leding maa, efterat denne ydelse fra en personlig var
gaaet over til en reel, have staaet som en lokkende opfordring
til at søge adgang til den kongelige hird, og antallet af haand-
gangne mænd har derfor sandsynligvis efter denne tid været i
stigende. Man lod sig optage i hirden for at komme i besid-
delse af de dermed følgende fordele, og hirdens medlemmer
bleve saaledes en formelig adelsstand, der rigtignok i principet
* Smlgn. f. ex» pavebulle af 3 Novbr. 1246.. Dipl. Norv. I, no. 31.
* Den første gang, denne titel med bestemthed lader sig paavise, er
vistnok ved fredsslutningen i Kjøbenhavn 1309. Dipl. Norv. IX,
no. 82. Ved en saadan leilighed kunde det dog antages, at den
var indkommen for at give de der tilstedeværende Nordmænd den
samme værdighed, som de danske, med hvem der forhandledes. At
dette imidlertid ikke kan have været tilfældet, viser sig bl. a. derafi
at man allerede i 1310 i et brev fra Valdres, der er udstedt af hr.
Sighyat paa Leirhol og nogle andre, mellem disse træffer en Lodin
Thorkelssøn, der paa sit segl kalder sig armiger. Dipl. Norv.
n, no. 101. Titelen har altsaa paa den tid virkelig været bmgt i
Norge og maaske ikke længere været sjelden.
* Annal es Islandici, s. 154; Norges gamle love, II, s. 475.
Ogsaa titelen >herrec forekommer tidligere nogle enkelte gange.
Saaledes kaldtes Philippns baglerkonges broder >hr. Andresc
37
kun skulde have personlige fordele, men som dog lige fra be-
gyndelsen af havde meget gode betingelser for at kunne udvikle
sig til en arvelig samfundsklasse. Inden hirden gaves der igjen
grader, fra kj ertes vendene og op til baroneme, inden hvilke
man kunde rykke op, dog neppe uden vanskeligheder, saafremt
man ikke tilhørte en slægt, som allerede forhen havde havt
medlemmer i den samme grad. ^ For at blive baron maatte
der ialfald udfordres et særligt held, naar man ikke var søn af
en, der selv havde opnaaet denne værdighed. Grundsætuingen
om »de gpde ætter « blev sikkerlig endnu iagttagen fra øverst
til nederst, i en forskjellig betydning for hver ,grad inden hir-
den. Virkniugerne af disse nye forhold kunne dog ikke rigtig
maales forinden et stykke ud i det følgende aarhundrede, da
kildeme begynde atflyde mere rigelig og lever- et bedre mate-
riale for undersøgelser af denne art, end det, som findefi for
det trettende.
Hvad der her er det væsentlige, er det, at der ved kong
Magnus's foranstaltninger blev banet vei for det gamle aristo-
kratis endelige overgang til et af samme sort, som forekommer i
nabolandene og i det øvrige Europa. Der blev ved disse foran-
staltninger ikke lagt voldsom haand paadet bestaaende, ikke rokket
ved den stilling, som lendermændene før havde indtaget. I det
sted erholdt disse forøget ære og ydre glans ved de nye vær-
dighedsnavne, iom bleve dem tillagte af Magnus Lagabøter, paa
samme tid, som dette ogsaa maatte blive tilfældet for det af
dem omgivne kongedømme. De nye fordele, som tilsikredes
rigets høibaame og høitstaaende mænd, vare knyttede til forud-
sætningen om, at de stode i kongens personlige tjeneste. For-
saavidt nærmede altsaa nu aristokratiet sig til at blive en konge-
lig tjenstadel. Men da tillige den gamle grundsætniiig om de
gode ætter opretholdtes, blev derigjennem ikke gjort noget for-
seg paa at skabe et nyt aristokrati af andre klasser i samfun-
det. I virkeligheden var det blot det gamle aristokrati, som
bragtes over i et nyt forhold i samfundet derved, at der til
den gamle forudsætning om den gode byrd føiedes en ny, at
man maatte staa i kongens personlige tjeneste for at kunne ny de godt
af de deraf følgende fordele. Hvad herved var Magnus Laga-
bøters verk, var egentlig blot de fordele, som bødes enhver,
der traadte ind i hirden. Selve den ting, at lendermændene
^ Der lægges fremdeles, ligesom tidligere, vsBgt paa, at en hirdmand
var lendbaaren. Smlgn* s. 34.
38
i en støn*e udstrækning søgte forøget glands ved at træde i et
nært og underordnet forhold til kongedømmet, udenfor det,
hvori de som medlemmer af hirden stode til dettes personlige
repræsentant, var allerede af ældre datnm. Lendermændenes
værdighed var gaaet over til en titel, der var forbeholdt de
høibaame ætter, men som ikke hindrede denef indehavere fira
at overtage stillinger, som efter den gamle opfatning skulde
være uforenelige dermed. * Nu blev den noget reelt.
I hvilken udstrækning de af Magnus Lagabøter tilstaaede
personlige fordele have virket til at fremkalde forøget tilstrøm-
ning til den kongelige hird, lader sig naturligvis ikke afgjøre
med paalidelighed. Men naar der i den følgende tid optræder
i]^ange hirdmænd, om hvem der er al grund til at antage, at
de kun sjelden, om overhovedet nogensinde, have gjort tjeneste
hos kongen, er det sandsynligt, at der virkelig er foregaaet en
betydelig udvidelse af hirdmændenes antal. Hirden er saaledes
n« maaske bleven rekruteret mellem videre kredse, end før var
tilfældet, selvfølgelig dog kun af gode ætter. Saadanne gaves
visselig ogsaa endnu i et ikke ringe antal udenfor lendermæn-
denes kreds.^ Dels har det været sidelinjer af de store ætter,
dels virkelige hauldsætter, der i ælde, om just ikke altid i rig-
dom, kunde kappes med hine, som paa denne maade afgave det
forøgede personale, der traadte ind i hirden" og derved opnaaede
de nyé rettigheder. Idet alle disse gjennom privilegiemes
særegne art bleve stillede paa omtrent samme fod som lender-
mandsætteme, blev det grundlag, hvorpaa aristokratiet hvilede,
atter gjort bredere. Dette fik saaledes leilighed til at erholde
sig tilført forøget livskraft og derved efterhaanden skyde nye
spirer. Efter hvad man kjender af Magnus Lagabøters karak-
ter, er der ingen grund til at formode, at han derved har tionkt
* Smlgn. J.E, Sårs, Udsigt over den norske historie, n, s. 372.
^ Nogen middelstand i dette ords moderne betydning kj endte det gamle
norske samfund kon ufoldstændig. Derimod maa der til alle tider
have været grader inden dets aristokratiske lag, af hvilke de laveste
kun ved «betydelige forskjelligheder vare skilte fra den store masse
Man Vonde derfor nok tale om en jordeiende middelstand, som altid
havde holdt sig, om den ogsaa havde lidt under det heie aristokratis
tendens til at udvide sig — og af denne er der vel ogsaa altid tildels
hentet hirdmænd. Naar nu hirden^ under eller efter Magnus Lagabø-
ter modtager en forøget tilstrømning, er det altsaa tildels denne mid-
delstand, der skaffer en saadan. I Sverres tid er Eyjulf Havlessøn
et fremtrædende exempel paa en anseet hirdmand af bondeæt. Jvfr. s. 34.
39
paa at skabe den gamle høiadel farlige rivaler. Saafremt han
har havt klare forestillinger om de fremtidige mulige følger af
det skridt, han gjorde ved til høibyrdigheden at lægge et nyt
grundlag for adelen, har. det snarere for en del været hans hen-
sigt at give de gode ætter, som ikke vare repræsenterede i
lendermændenes kreds, lettere adgang til at opretholde sin stil-
ling i samfundet og støtte en samfundsklasse, hvori kongedøm-
met kunde finde hjælp under den fortsatte gjennemførelse af
de grundsætninger, som det havde ført frem til seier. For
denne samfundsklasse medførte de fordele, som nu bleve til-
staaede hirdens medlemmer, vigtige felger. Den. fik det ydre
præg paa at være en adel ; den blev henvist til at arbeide paa
at gjøre de ny opnaaede fordele arvelige og sikre sig en fast
«tilling, som lavere adel. Om den end ikke kunde tænke paa
at maale sig med de første slægter i landet, over hvis oprin-
delse der endnu tildels hvilede en sagnhistorisk glans, blev den
dog i alle fald gjennom sine privilegier skUt fra folkets øvrige
masse, saalænge den kunde opretholde disse. Det var en sam-
fundsklasse, der var henvist til at indtage en lignende mellem-
stilling, som de gamle haulder i sin tid havde gjort. Medens
disse alene havde støttet sig til sin gode byrd og traditionen,
kom der for deres nye arvtagere et andet moment til i de dem
tilstaaede privilegier. Hvad der skede med lendermændene,
skede ogsaa med de andre samfundslag, hvoraf den hele hird
rekruteredes. Nogen øieblikkelig virkning paa lendermændenes
eller barenernes kreds kan dette ikke have havt. Den stod
fremdeles lige heit og var i besiddelse af de store formuer.
Den kuncle saaledes foreløbig uden frygt se paa andres mulig^
forsøg paa at nærme sig op imod den. Men dog var der givet
disse andre alle ydre betingelser for at hæve sig op, saafremt
•de kunde skaffe sig alle de indre.
Hirdmandsklassens eller den lavere adels opnaaelse af eu
delvis ledingsfrihed aabuede en mulighed for, at den engang
begyndte adskillelse mellem de høiere lag af samfundet ialfald
for en tid kunde stanse. Denne klasse blev derved i virkelig-
heden løftet i veiret, og dens mere udmærkede stilling i sam-
fundet blev bygget ptia en grundvold, der svarede til den, hvorpaa
de høieste klasser for eftertiden tildels maatte bygge sin egen
indflydelse. Ved denne forandring kan de mindre ætters for-
svinden være bleven udsat, idet deres medlemmer derved fik
en ydre opfordring til at hævde sin stilling. At de have fulgt
denne, maa antages som ganske sikkert. I den følgende tid
40
optræder der i flere bygder et temmeKg betydeligt antal af
saadanne ætter, der tilhøre et mellemlag mellem høiadelen og
det øvrige folk, og hvis medlemmer som hirdmænd føre skjold-
mærker, der skille dem ud fra det sidste.
Paa denne maade kunde adelen tilsyneladende atter for
længere tid sikres et varigt underlag, fra hvilket med tiden dens
uddøende grene kunde fornyes. Kredsen af de ætter, som paa
nogen maade kunde henregnes til aristokratiet, blev derigjennem
fæstnet i sin videste udstrækning, og der aabnedes dem alle ad-
gang til at erholde et iøinefaldende stempel paa sin gode byrd.
Fra lovgivningens side var ialfald alt gjort for at danne et aristo-
krati, der havde sit grundlag i hirdmandsklassen og mod oven løb
ud i de ætter, hvis første medlemmer vare baroner og riddere.
Samtidig med, at de nye privilegier i almindelighed skjænkede
de samfundsklasser, der havde sine repræsentanter i hirden, en
fremtrædende stilling fremfor det øvrige folk, maatte ganske
vist ogsaa de fornemste hirdklasser ved sine nye værdighedsnavne
endnu hæves et trin i veiret over sine omgivelser. Uag-
tet det er rimeligt, at hensynet til den ydre glans herved kan
have havt megen betydning, er det vel neppe alene dette, som
har bragt Magnus Lagabøter til at indføre de nye titler. Men
hvilke disse andre hensyn kunne have været, derom savnes nærmere
oplysninger. Hvis man kan lægge nogen vægt paa det udtryk,
som en enkelt gang i et offentligt aktstykke forekommer om
den første af disse nye klasser, harones rUdssins^^ da kunde
man nærmest opfatte det, som om hensigten med den hele for-
andring havde været den, at lendermænd og skutilsvende fra
nu af som indehavere af de høieste værdigheder udtrykkelig
skulde fremhæves som rigets dignitærer. En saadan slutning
vil dog ikke .være aldeles paalidelig. At man ved denne
leilighed har villet følge udlandets exempel, er naturligt
nok; men der kan dog neppe fra de fremmede forbilleder
hentes nogen sikker opfatning af, hvad der nærmest til-
sigtedes med den of&cielle ind&relse af baron- og ridder-titelen i
Norge. Derimod er det ganske naturligt, at disse titler for sine
indehavere kunde blive en opfordring til at forsøge paa at opnaa
en stilling, som svarede til den, der i andre lande indtoges af de
samfundsklasser, som der repræsenteredes af baroner og riddere.
Med andre ord, for aristokratiets fortsatte udvikling kunne
de have havt megen betydning og vilde havt dette i en endnu
^ Norges gamle love, IT, s. 475. Smlgn. s. 36 med note 3.
41
høiere grad, hvis der havde været bedre økonomiske betingelser
tilstede for at bygge dette paa et noget fastere gnindlag.
Skridt for skridt havde nu det norske aristokrati forandret
sin karakter. Lendermandsættemes tal var efterhaanden af
forskjellige grunde smeltet sammen, uden at den forøgelse, deres
kreds fik efterhaanden gjennem optagelsen af nye elementer, havde
kunnet opveie dette tab. Men samtidig* vare deres rigdomme
forøgede paa en saadan maade, at de kande optræde i overens-
stemmelse med tidens krav. Deres tidligere stilling som et lo-
kalaristokrati var i begreb med at tabe sig. Flere af disse
ætter havde faaet sine besiddelser udstrakte over mange og
vidløftige landsdele, hvis interesser de ikke kunde repræsentere
paa samme maade, som de ældre lendermænd. I det sted gik
de over til at være et virkeligt rigsaristokrati, et høiaristokrati,
som gjennem de af Magnus Lagabøter indførte nye værdigheds-
navne fik sit ydre stempel. Under dette stod fremdeles et
ganske betydeligt antal af ætter, som nød en stor anseelse i
sine bygder, og som dertil af Magnus Lagabøter havde opnaaet
privilegier, der skilte dem fra det øvrige folk. For en stor del
have disse rimeligvis været gamle, tildels endog beslægtede
med lendermandsætteme, uagtet de ikke kunde stille sig ved
disses side.
Her syntes der virkelig at være skabt et grundlag for ud-
viklingen af tilsvarende samfundsklasser af dem, som paa samme
tid voksede frem i England. Det nye aristokrati var i Norge
udgaaet af det gamle, men stod alligevel paa en helt anden
grund. For at opnaa ny politisk indflydelse var det henvist til
at benytte . de dermed følgende udgangspunkter. Et saadant
havde det i det kongelige raad, der netop paa samme tid
udvikledes til en . af rigets institutioner. Skjønt udviklet i
monarkiets interesse, var dog dette skikket til at blive et natur-
ligt organ for et rigsaristokrati, især naar det støttedes til et
større raad, et overhus, et parliamentum generaie. Norges historie
etter Magnus Lagabøters død viser, .at det ikke manglede paa
bestræbelser for at sikre det høie aristokrati en politisk indfly-
delse ad denne vei. Men naar der alligevel ikke kom noget
ud deraf, da er grunden hertil for en væsentlig del netop at
søge deri, at aristokratiet paa grund af landets særegne forhold
blev henvist til at danne en liden kreds, som tiltrods for enkelte
af sine medlemmers rigdomme dog ikke kunde hævde sin stil-
ling som en stærk stand i riget. Aristokratiet fortsatte, som
det en gang var begyndt. Antallet af dets ætter svandt
42
ind; men de tilbagebli vende forøgede sine rigdomme og hæv-
dede derved ialfald en høi social stilling. De mindre ætter
fulgte tildels den samme vei; tildels sank de ned, Qg med det
fjortende aarhundrede viser der sig ogsaa i deres rækker en
«tærk tilbagegang, idet de synke ned i den almindelige bonde-
stand. Høiaristokratiets underbygning blev derigjennem paa
ny forrykket, ligesom vanskeligheden ved at skaffe det ny
tilgang derved forøgedes. Ora at skaflfe sig politisk indflydelse,
som den første rigsstand, kunde der for det under disse om-
stændigheder blot i forholdsvis ringe grad blive tale. Under
saadanne forhold er det, rigsraadet træder ind i historien og
modtager sin første udvikling.
Raadets udvikling i kong Erik Magnussøns tid,
1280— 1299.
Formyuderstyrelsen efter kong Magnus Lagabøters død. — Denne
har megen betydning for udviklingen af det kongelige raad. — Aristokra-
tiet faar for en tid magten. — De nyeste ajiskiielser herom. — Aristo-
kratiet hegik intet feilgreb ved at optage Sverres program. — Dets ledere
maa ikke undervurderes. — Et forbund mellem aristokrati og hierarki
havde i I28p ikke store udsigter for sig. — Aristokratiet var i sin optræ-
den meget voldsomt. — Høvdingemødet i Bergen 1280. — Kroningseden.
— Kongens verdslige raadgivere. — Haadets samtykke paaberaabes for første
gang ved en regjeringshandling. — Den store retterbod af 1280. — Raa-
dets optræden ved forhandlingeme om kong Eriks giftermaal. — Kongens
høieste raad i 1282 og hertug Haakons stilling ved den i dette aar ud-
stedte retterbod for Bergen. — F^ællesskab i formyuderstyrelsen. — Kongen
og hertugen blive modige. — Hertugens formodede selvstændighed. —
Enkedronningens og kongens omgivelser bevare sin indfly deise over denne.
— Kong Eriks >egentlige raadc i 1285. — Biskop Narve, abbed Erik og
provst Erlend. — Spørgsmaalet, om »det egentlige raadc udelukkende har
havt faste medlemmer, som vare udnævnte dertil en gang for alle. —
Udtiykket vera i konungs garåi. — Maaske har det egentlige raad i rege-
len havt tolv medlemmer, af hvilke igjen et mindre antal altid var per-
sonlig tilstede hos kongen. — Raadet har nu vundet i fasthed. — Barenernes
selvskrevne ret til at være kongens raadgivere hindrer det dog fremdeles i
at opnaa en fuldstændlg udvikling. — Baadets deling mellem kong Erik
og hertug Haakon. — Eaadets optræden som samlet helhed. — Kanslerem-
bedets deling. — Audun Hugleikssøn kongens secretariiM. — Alf Erlings-
søn jarl.
Under Magnus Lagabøters sønner fremtræder raadet plud-
selig med en langt større magtfylde, end tidligere; tildels vi-
ser det sig ogsaa i klarere orarids. Raadet stod nu med en gang
ved siden af enkedronningen, den danske Ingeborg, som den
ledende magt i staten, idet rigsstyrolsen undor kong Eriks og
hertug Haakons uniyndighed var overdragen til en formynder-
styrelse, i hvilkc>u den afdøde konges dronning stod som konge-
44
dømmets repræsentant, medens den egentlige regjering besørgedes
ved medlemmer af det kongelige raad. Om ordningen af denne
formynderstyrelse savnes forøvrigt i kildeme bestemte oplysninger.
Forsaavidt det kan antages, at den afdøde konge derom har
givet nærmere bestemmelser, som siden havde været fulgte, da
er det rimeligt, at disse have havt sine forbilleder i udlandets
større statssamfand. Da det ialfald synes, som om Magnus La-
gabøter før sin død har truffet nye bestemmelser om sine søn-
ners myndighedsalder, afvigende fira de ældre, ^ er der intet i
veien for at antage, at han da med det samme kan have givet
regler for den maade, hvorpaa formynderstyrelsen skulde sam-
mensættes og udøve sin myndighed.
Selv om dette ikke er bleven gjort, var det imidlertid en
selvfølge, at rigsstyrelsen under kongens mindreaarighed maatte
ledes af hans omgivelser. Tidligere, naar der havde været
en umyndig konge, havde det været lendermændene, som
raadede for styrelsen.* Nu traadte baroneme i deres sted.
Men da en styrelse af alle disse paa én gang ikke vel var mu-
lig, og da det heller ikke stemte med tidens krav at overlade den
til de baroner, som tilfældig vare tilstede, maatte det snevrere kon-
gelige raad af sig selv træde ind som den myndighed, der ledede
den egentlige regjering. Dette maatte da tillige faa en fastere
karakter, end det tidligere havde havt, og fremfor alt tåge en
mere levende del i den personlige -udøvelse af regjeringen, end
det før havde gjort. Hos den um}nidige konge maatte der saa-
ledes af mange grunde altid være nogle af dets medlemmer
tilstede, medens andre af disse blot indfandt sig til de tider, da
deres nærværelse var nødvendig. Endelig var der ogsaa adgang
til at afholde et møde af samtlige baroner og riddere, af det
store kongelige raad, der havde afgjørelsen af de vigtigste
statssager.
> Sinlgn. herom, hvadder anføres afP. A. Munch, Det norske folks
historie, IV, 2, s. 227 flg., 118 og 120. — I biskop Narves vidnes-
byrd af 17de Marts 1281 heder det*, usqve dum memoratus dominus
rex ad annos pen}emret discreHonis. Dipl. Nor v. HI, no. 21. Da
dette gjælder begivenheder, som forefaldt om sommeren 1280, er det
dog mnligt, at de omtalte anni disaretiamay som kongen skolde op-
naa, konde regnes fra hans fyldte 12te aar, der var den myndigheds-
alder, som stemte med >de æld^mle norske vedtægter«. (Smlgn.
P. A. Mnnch, an f. st. IV, 2, s. 2). Efter kongens ægteskabskontrakt
sjnes det, som om det fyldte 14de aar har været betragtet som hans
mjndii^edsaldeT.
* Smlgn. R. Keyser, Efterladte skrifter, II, s. 43.
45
En saadan ordning var den, som nærmest frembød sig un-
der de daværende forhold. Hvorvidt der af den foregaaende
konge har været givet udtrykkelige regler derfor, eller ikke,
har her kun liden betydning, idet styrelsens grundtræk vare
givne paa forhaand. Magten gik ved en umyndig konges til-
trædelse af landsstyrelsen naturlig over til de samfundsklasser,
af hvilke raadet blev sammensat, og idet nu dette blev udøve-
ren af de regjerendes vilje, vandt det selv i fasthed. Porrayn-
derstjnrelsen har for raadets udvikling havt en stor betydning,
saa meget mere, som alt tyder paa, at den samme ordning i
alt veasentligt er vedbleven at beståa, ogsaa efterat kong Erik
var bleven myndig. De former for styrelsen, som en gang vare
komne i gang, synes ikke at være lagte tilside, da kongen selv
overtog regjeringen. Formynderregjeringen gik derved kun
over til at være hans indflydelsesrige raadgivere, og kongens
moder kunde endog efter som før vedblive at indtage en frem-
ragende plads i styrelsen. Ligesom kongen paa en tid, da han
utvivlvsomt var umyndig, kunde udstede breve i sit eget navn uden
at nævne sine formyndere, saaledes blev der ogsaa, da han utvivl-
somt var myndig, anvendt de samme former ved udfærdigelsen af
breve, som de, der almindelig benyttedes paa den tid, da han ikke
selv kunde have nogen indflydelse paa regjeringen. Formyn-
derstyrelsen var et raad, der paa kongens vegne regjerede lan-
det. Senere øvede det samme raad som kongens raadgivere
og veiledere en indflydelse, der neppe var meget mindre, Por-
mynderstyrelsen havde i kong Eriks raad sin umiddelbare
fortsættelse, og der har neppe været nogen større forrskjel mel-
lem grundtrækkene for begges organisation. Saaledes kan ri-
meligvis det, som vides om det kongelige raads ordning efter
kongens opnaaelse af den myndige alder, i det væsentlige an-
tages at gjælde ogsaa for den forudgaaende tid.
Formynderstyrelsens tid var det yngre aristokratis magtpe-
riode. Barenerne traadte nu med ét frem for at benytte sig af
de fordele, som situationen bød dem. De optoge kongedømmets
traditionelle kamp mod hierarkiet, men rimeligvis mere med
sine egne end med kongedømmets interesser for øie. Kampen
stod nu mellem hierarki og aristokrati, og det sidste optog for
egen regning monarkiets program. Dermed maatte det^taa sin
prøve, hvorvidt aristokratiet kunde gaa ind i den stilling, som
nu var bleven det anvist,, og fra dette udgangspunkt tilkjæmpe
sig en fornyet politisk indflydelse i det omdannede samfund.
Begyndelsen var unegtelig lovende for aristokratiet, som med
46
et paafaldende sammenhold, kraft og energi stillede sig imod
hierarkiet og trængte dette tilbage.
En nyere forfatter^ har herom udtalt sig i følgende ord:
T^ Alene under formynderstyrelsen efter Magnus Lagabøters død
se vi stormændene stoa enig sammen og forfølge med Jdarhed
og styrke gjennemførelsen af et bestemt politisk program. Men
dette program var kongedømmets og ikke noget for dem etendom-
fuéligt; det var Sverres politiske grundscetninger og ikke hans
modstanderes, af hvilke formynderstyrélsens medlemmer viste sig
gjennemtrængte, idet de saa ivrig stillede sig i veien for erke-
biskop Jons hierarkiske tiitag. Intet godtgjør klarere end dette,
hvor fuldstændig det gamle lendermundsparti var bleven sprængt,
hvor lidet traditionerne fra dets herskende dage i virkeligheden
Jiave havt at betyde, hvorledes under de gamle former en helt
ny aand havde gjort sig gjældende. Aristokratiet kunde ikke
oprum at blive en sélvstændig magt i staten uden i forening
med geistligheden; de to vare naturlige allierede i erkebiskop
Jons og Audun Httgleikssøns tid, som i Erling Skakkes og erke-
biskop Eysteins. Naar desuagtet repræsentanterne for de store
ætter paa en tid, da de havde fuldkommen frie hænder, i stedet
for at søge at komme til forstamlse med hierarkiets forkjæmpere,
stødte disse fra sig og enig sluttede sig om de monarkiske in-
teresser som om sine egne: er det et vidnesbyrd om, at den
indre sammenhæng méllem dem og deres forgjængere i det 12te
aarhundrede, hvis værdighedsnavne de bare, og hvis blod for en
del randt i deres a^rer, var brudt, og at, hvad enten de efter
kjødet vare ætlinger af Magnus Erlingssøns høibyrdige tilhcen-
gere eller af de stavkarte, der gjorde sin lykke ved at følge Sverre,
saa stammede de aandig allesammen fra disse sidste. «
Efter den opfatning, som har dikteret disse ord, skulde det
altsaa have været et misgreb af det norske aristokrati, at det
efter Magnus Lagabøters død optog kampen mod hierarkiet paa
grundlag af det program, som først var fremsat af Sverre. Dette
skulde være et brud med dets egne gamle traditioner fra dea
første halvdel af borgerkrigene. Men en saadan mening holder
neppe stik, naar den undersøges nærmere.
For det første er derved ikke tåget hensyn til aristokratiets
økonomliske evne til at holde sig frem i en kamp om magten
i staten, — noget som i middelalderens politiske historie aldrig
* J. E. Sårs, Udsigt over den norske historie, II, s. 377 flg.
47
kan lades ud af betragtning. Demæst gaar denne anskuelse
ud fra, at aristokratiets traditioner altid maatte lede til, at og-
saa de forudsætninger, hvorunder det kjæmpede for magten,
maatte være de samme. Saafremt dette var rigtigt, havde et
norsk aristokrati i grunden ikke havt meget at kjæmpe for i
det 13de aarhundrede, efterat den gamle samfandsorden havde
veget pladsen for den nye. Men dette var ingenlunde tilfældet.
At aristokratiet til sit politiske program tog Sverres, var
fra dets side intet feilgreb. Ved Magnus Lagabøters død var
det sat i høisædet, som monarkiets formynder, og naar bare-
nerne skulde benytte, hvad dermed fulgte, maatte de først og fremst
gjøre monarkiets program til sit. Den enighed, hvormed baro-
neme optoge kampen mod monarkiets gamle modstandere i
hierarkiet, kan ialfald være et bevis for, at de fattede sagens be-
tydning. Om at gaa tilbage var der ikke tale. Den indflydelse,
som i længst henrundne dage var bleven øvet af lendermands-
klassen, kunde ikke gjenerhverves paa det gamle grundlag.
. Alene ved at erkjende de resultater, som en gang vare opnaaede
ved kongedømmets seier, kunde aristokratiet paa ny vinde mag-
ten. Det maatte arbeide paa at høste, hvad monarkiet havde
saaet, og derfor var det ganske naturligt, at det » sluttede sig^
om monarkiets interesser som om sine egne«.
Men deraf følger ikke, at dette kan opfattes som et tegn paa et
brud med fortiden, eller at det gamle lendermandsparti var
bleven pludselig sprængt. En ny aand havde visselig gjort sig
gjældende, hvilket dog ikke hindrer, at traditioneme fra gamle dage
ogsaa kunde have be varet meget af sin betydning og navnlig
styrke barenernes higen efter at komme til magten. Den samme
stræben gik gjennem de gamle lendermænd, som gjennom de-
res efterfølgere, barenerne. Men de nye tider tvang denne ind
i nye former og drev den til at søge nye udgangspunkter.
Bjarne Erlingssøn, Audun Hugleikssøn, Alf Erlingssøn og de
øvrige stormænd, der vare samtidige med dem, vare ikke van-
slægtede fra sitje forgjængere. Der er netop i den fremfærd,
de viste under kampen mod hierarkiet, mangt og meget, som
Diinder om den ældre tids mænd, og det er derfor ikke beret-
tiget at skildre dem som »aandelige stavkarle«, selv om de
ikke kimde give Norges historie en anden retning. Grunden
til, at den følgende tid ikke kan opvise resultater, som svarede
til den begyndelse, der en gang var gjort, ligger i andre for*
hald, som ere antydede ovenfor. I det trettende aarhundrede
kunde aristokratiet endnu i det ydre være mægtigt nok til at
48
træde frem med politiske krav. Senere blev imidlertid dets
sammensvinden alt mere og mere tydelig, og dermed blev det
hurtig bragt i en saadan stilling, at det ikke længer kunde nære
lignende tendenser.
Et forbund mellem aristokrati og hiemrki i 1280 var vist-
nok ogsaa en ting, dor paa det nærmeste hørte til umulighedemes
verden. Skylden for, at det ikke kom istand, kan neppe hel-
ler tilskrives barenerne, da det netop var erkebiskopen, som
først aabnede kampen. En opgiven af kongedømmets program
fra Sverres tid — thi det var det, som det her gjaldt — vilde
have været en svaghed fra barenernes side. Hvis aristokratiet paa
jsaadanne vilkaar havde tilkjøbt sig et forbund med hierarkiet,
^r det mere end tvivlsomt, om dette var blevet varigt. Inter-
esserne vare altfor stridende til, at de i længden kunde have
gaaet sammen. En anden sag er det, at udfaldet viste, at^ ari-
stokratiet ikke alene var stærkt nok til at blive en selvstændig
magt i staten. Hierarkiets styrke var dog endnu mindre.
Havde dette besiddet større kraft, maatte det ialfald have holdt
kampen ud længere, end det virkelig gjorde. ^ Udfaldet af det
første sammenstød synes ikke at vidne om, at et forbund med
hierarkiet kunde have tilført barenerne nogen betydelig forø-
gelse i deres styrke. Tvertimod bidrager dette kun til at forøge
det.trøstesløse billede, som Norges historie efter denne tid mere
og mere kom til at frembyde. Det var, som om samfundets
livsnerve var klippet over. Selv kongedømmet, som dog fore-
løbig havde været det seirende og under kong Haakon Mag-
nussøn atter syntes at befæste sin seier, blev draget med ind i
den forstenelse,' der efterhaanden greb det hele samfund.
Aristokratiet optraadte i den tid, hvori det under Erik
Magnussøns styrelse havde magten, med megen voldsomhed, og
dets medlemmer synes ikke at have næret stor agt^lse for den
lovlige myndighed. Om der ogsaa kan være en del overdrivelser
' Skjønt vor historiske literatur i Keysers og Langes arbeider besidder
to hovedverker over de kirkelige forhold i middelalderen, kan den
dog ikke opvise nogen undersøgelse af geistlighedens sociale og øko-
nomiske stilling i dens forhold til det øvrige samfund. Vore dom-
kapitler eresaaledes endnu ikke gjorte til gjenstand for nogen mono-
grafisk behandling, og i det hele tåget savne vi nærmere kjendskab
til den høiere som den lavere geistligheds forhold til sine omgivelser
og dens økonomiske foradsætninger i sammenligning med dens lige-
mænd i andre lande.
49
i de klager, som siden bleve førte over deres fremfærd, er det
dog heller ikke tænkeligt, at disse skulde være aldeles ugrun-
dede. ^ Det kan derfor ikke vel betvivles, at de styrende i
denne tid have virket til fordel for sine rent personlige inter-
esser, ligesom den omstændighed, at det i en tid af nitten aar
blev rigets stonnænd, som vare de raadende, maatte være af
stor betydning for at sikre- disse besiddelsen af politisk magt,
hvilken igjen udøvedes gjennem det kongelige raad. Men den
politiske indflydelse, som forholdene under Erik Magnussøns
regjering havde lagt i stormændenes hænder, blev ikke af lang
varighed; derimod bleve de følger, som denne periode havde
for raadets organisation, af en mere blivende betydning. Selv
efterat den følgende regjering atter havde tvunget raadet helt
ind i den monarkiske samfundsorden, vedblev det dog at be-
ståa som en stedse mere udpræget institution, mellem hvis med-
lemmer man altid maa søge blomsten af det norske aristokrati.
Hvad den forudgaaende tid langsomt havde forberedt, blev under
formynderstyrelsen og den derpaa nærmest følgende periode for-
holdsvis hurtig bragt betydelig nærmere mod sin fuldstændige
udvikling. Med hensyn til raadets udvikling som fast institu-
tion har det i denne tid adskillig betydning, at der netop nu
ogsaa opstod faste kongelige residenser. Dermed maatte
der nødvendig følge forøget behov af et fastere regjeringsper-
sonale, og dette maatte då hurtigst ytre sin indflydelse paa raa-
det, der ved kongens side stod i styrelsens spidse.
Kong Eriks regjering aabnedes med et stort høvdingemøde
i Bergen, hvorunder den unge konge ogsaa fik kirkens indvielse.
Aristokratiet og hierarkiet havde her sat hinanden stevne, og
ter aabnedes den kamp, hvortil der allerede er hentydet i det
foregaaende. Mellem de fornemste verdslige høvdinger var hr.
Audun Hugleikssøn Hestakorn fra Jølster, en mand,
der eiede meget gods i iQ ordene, men om hvis slægt der ellers
ikke haves oplysninger. Han nævnes i det følgende aar som
den, der besad den største indflydelse i raadet.* Fremdeles har
man hr. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø og Giske, der var
repræsentant for den yngre Bjarkøæt og gjennem sit giftermaal
med Margrete Nikolasdatter havde arvet Giskeættens besiddel-
ser og saaledes vel paa sin tid maatte regnes for rigets mest
* Smlgn. P. A. Munch, Bet norske fol'ks historie, IV, 2, s. 42.
^ pd var Audunn hestakorn hæstr i rdSi med kommginum, heder det i
biskop Arnes saga. Bis kupa s5gur. I, 724.
Tn^ar Nielsen : Det norske ri^sraad. 4
50
høibjnrdige og rigeste mand. ^ Ved deres side have rimeligvis
ogsaa Thornbergættens med kongehuset nær beslægtede repræ-
sentanter mødt frem ved denne leilighed, hr. Erling Alfssøn,
og hans mere berømte søn, hr. Alf Erlingssøn, samt sviger-
sønnen, hr. Thore biskopssøn, der tidligere havde været
kansler, — videre den nye kansler, hr. Bjarne Lodinssøn,
hr. Andres Paalssøn Plytt, hjr. Hallkell Agmunds-
søn Krøkedans, hr. Graut af Tolga og hr. JonBrynjulfs-
sønaf Kvaal. Til samme tid indfandt ogsaa erkebiskopen sig i
Bergen tilligemed samtlige under ham hørende lydbiskoper — ;
med undtagelse af biskopeme af Orknø og Grønland — for der
at holde et kirkemøde. . En saadan forening af et verdsligt og
geistligt møde var intet nyt. Kirkelige møder ere ofte afholdte
samtidig med rigsmøder og høvdingemøder, og de have endog
i en ganske væsentlig grad enten dannet forbilledet for disse
eller givet stødet til deres afholdelse. Det provincial-concilium,
som nu afholdtes, var usædvanlig talrigt besøgt. Erkebiskopen
havde nu ligesom opbudt hele hierarkiets styrke for at tilkjæmpe
dette seiren, idet han troede at have udsigt til at vinde store
fordele for kirken paa bekostning af kongedømmet.
Idet kampen mellem barenerne og erkebiskopen snart kom
til udbrud, er det ikke at vente, at der skal findes mange spor
af en administrativ eller lovgivende virksomhed fra begges side
i fællesskab imder dette møde. Senere hen blev spændingen
mellem de to samfundsklasser, af hvilke kongedømmet hentede
sine høieste raadgivere, saa stor, at geistligheden for en vassent-
lig del trængtes tilside og kun i ringe udstrækning øvede ind-
flydelse paa statsstjrrelsen. Dens deltagelse i raadets forhand-
linger kan derfor under kong Eriks stjrrelse allerede af denne '
grund ikke antages at have været af nogen synderlig betydning,
og der mærkes heller ikke synderlig til den.
I den unge konges kroningsed, som han aflagde 2den Juli
1280, lovede han bl. a. ogsaa: malasqve leges et consveiudines
perversas, præciptie ctmtra ecdesiasticam Ubertatem facientes
abolere et bonas condere, prout de concUio fiddmm nostrorum
mdius invenire poterimus — eller, som det sidste heder i edens
norske redaktion: eptir pvi sem framazt f am vér råd til af
Om Margrete siges i bradstykket af kong Magnas Haakonssens saga
udtrykkelig, at han tyktes at være det bedste gifte i landet baade
for sin æts, sin rigdoms og sin skjanheds skyld.
51
vårum tryggastu monnum,^ Da kroningseden var affattet i
overensstemmelse med erkebiskopens ønsker,^ maa det antages,
at Jer ved de i den omtalte troe raadgivere saavel har været
tænkt paa geistlige, som paa verdslige, og navnlig har -vel er-
kebisk9pen gaaet ud fra,, at han selv skulde være en af disse.
Imidlertid synes det, som om man under de forhandlinger, der
fulgte umiddelbart ovenpaa kroningen, og som indledede det en-
delige brud, har skilnet mellem erkebiskopen og de verdslige
herrer og alene betegnet de sidste som -kongens raadgivere «.
I et brev af 17de Marts 1281, der er en af de vigtigste kilder
for dette tidspunkts historie,* siges det saaledes, at erkebi-
skopen efter kongens kroning havde havt multa coUoqvia cutn
eodem domino rege, regina et consiliariis eorundem. Imid-
lertid nævnes ved denne leilighed ingen af disse kongens og
hans moders raadgivere udtrykkelig ved navn, saaledes at
man kan vide, hvem de have været. Ettersom splittelsen blev
større, maatte ogsaa denne forskjel mellem kongens raadgivere
og den høie geistlighed blive mere og mere kjendelig. Me-
dens de første nu opnaaede en betydelig indflydelse, blev, som
sagt, den sidste, næsten skudt rent tilside. Kongens verds-
lige raadgivere traadte nu stedse mere frem, dels paa større
møder, dels i den snevrere kreds, som i egentligste forstand maa
benævnes det kongelige raad og nu rimeligvis paa et par undtagel-
ser nær ogsaa alene talte verdslige herrer som sine medlemmer.
For første gang bliver der nu tale om raadets samtykke
ved en regjeringsforanstaltning. Tidligere havde det kun væ-
ret forudsat, at det skulde give kongen sine raad, medens han
i den almindelige opfatning stod som den, der af egen magt-
fuldkommenhed fattede den endelige beslutning. Under en
formynderstyrelse kom dette til at stille sig anderledes. Kon-
gens frie beslutningsret kunde da ikke for nogen staa som an-
det end en ren form, — forsaavidt der overhovedet blev tale
om at opretholde dette ydre skin. En i hans navn offentliggjort
beslutning forudsatte med nødvendighed hans formynderes sam-
tykke, hvad enten dette var indhentet i en større eller i en
snevrere raadsforsamling. Intet kunde derfor ligge nærmere,
* Dipl. Norv. 1, no. tt9. Smlgn* 111, lio. alt td tune (ot naal* koll*
gen var bleven myndig) de diecretorum consitio, eicut juraménto in
die coronationis mce se aatrinxerat, de his salubrius ordinatet^
' Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV^ a, 4.
« Dipl. Norv. III, no. 21.
4»
52
end at dette ogsaa formelig maatte blive udtalt, uagtet man
for øvrigt paa den tid ikke var meget neiagtig med at fastslaa
og overholde statsretslige former, som det bl. a. netop sees af det
brev, hvori kong Erik meddelte den engelske konge sin thronbe-
stigelse; dette er udfærdiget i hans navn, uden at der tales et
ord om hans formyndere eller raadgivere.^
Maaske er den &rste regjeringshandling, hvorved de konge-
lige raadgiveres samtykke ligefrem paaberaabes, den forordriing
om oprettelsen af værtshuse, som vides at være udstedt af kong
Erik og hertug Haakon. Denne selv er tabt, men omtales i
en senere forordning, som er udstedt af Haakon Magnussøn
som konge, i hvilken han siger, at hans broder og han selv
med raad og samtykke af erkebiskop, biskoper og alle an-
dre de bedste mænd i riget havde truffet en bestemmelse om
denne gjenstand.^ Om tiden, naar dette var skeet, oplyses rig-
tignok intet. Men det kan dog være rimeligt at antage, at
det netop har været i den første tid af formynderstyrelsen, og
at den nu tabte originale retterbod er bleven udstedt ved en
af de faa anledninger, hvorved der da kunde være tale om
en sam virken mellem den høie geistlighed og kongens verdslige
raadgivere. Oprettelsen af værtshuse laa ligesaa meget, om ikke
mere, i geistlighedens end i den almindelige trafiks interesse,
da de lettede pilegrimenes færd til St. Olafs helligdom i Nidaros.
Af den grund kan ogsaa tanken om oprettelse af disse
værtshuse ligesaa vel være udgaaet fra^ erkebiskopen, som fra
de verdslige herrer, og den kan ogsaa af ham være bragt frem
. under et af de store møder, som holdtes i 1280 eller 1281.
Dog kan det ogsaa være, at retterboden ikke er udstedt saa
tidlig, men først tilhører en senere tid. I dette tilfælde vil
det imidlertid blive vanskeligt at henføre den til et andet be-
stemt tidspunkt.
Fra det store høvdingemøde i 1280 haves sandsynligvis end-
vider en vigtig retterbod, der siges at være given med hinna te-
strå manna råSL^ Dagtet denne først senere blev endelig ud-
stedt, er det nemlig rimeligt, at dens vigtigste bestemmelser
allerede ere vedtagne ved denne leilighed. De vare ligefrem
* Rymeri f o eder a, II, s. 680.
* Norges gamle love, Ul, s. 186 flg.
* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 14
samt det der paaberaabte brev fra pave Martin IV.
53
rettede mod geistligheden og mod de statuter, der vare ved-
tagne paa det samtidig afholdte provincial-koncilium. Følgelig
er det kiin de verdslige raadgiveres medvirkning, som herved
kan forudsættes, og naar der i retterboden nævnes de bedste
mænd, bliver dette altsaa rimeligvis de samme, der i det foregaa-
ende (s. 51) ere nævnte Qom.consiliarii hos kongen og dronningen.
Da der ved høvdingemødet i 1280 synes at have været samlet
et stort antal af de mænd, der i den videste forstand kunde be-
tenes som kongens raadgivere, og da tillige retterboden var
det farste led i den række af foranstaltninger, som fra det her-
skende partis side rettedes imod hierarkiet, er den efter al sand-
synlighed en frugt af samtlige fremmødte baroners og øvrige
raadgiveres overlægninger. Saaledes er det her det store raad,
som har været medvirkende, medens man ved de kort efter
aabnede forhandlinger om den unge konges giftermaal medden
skotske prinsesse Margrete rimeligvis kun maa tænke paa det
mindre raad som det, der ledede disse, ved siden af kongens
moder.
I disse forhandlinger optraadte enkedronningen og raads-
herreme, som de, der havde den afgjørende myndighed. Kon-
gen selv har ogsaa udstedt nogle breve i den anledning; men
disse ere da tildels ratificerede af hans moder og raad. Forsaavidt
dette ikke er tilfældet, har dog rimeligvis deres medvirkning været
forudsat i selve brevene. Af disse er nemlig intet bevaret, og
deres indhold kjendes kun af en fortegnelse, som i sin tid blev
optagen over dem.^ I denne omtales regjeringens medlemmer
med det almindelige udtryk, magnates, hvorved dog her ikke
vel kan tænkes paa andre end de medlemmer af rigets verds-
lige aristokrati, som paa den tid havde sæde i det snevrere
raad. Ved forhandlinger af denne art var der ingen opfordring
til at benytte andre, selv om man ogsaa paa forhaand har
indhentet samtykke fra samtlige raadgivere i ordets videste
forstand.
Giftermaalet afsluttedes om sommeren 1281, effcerat i for-
veien et norsk gesandtskab havde været over i Skotland og
der 25de Juli afsluttet en ægteskabskontrakt med brudens fader,
den skotske konge og hans raad. Som medlemmer af gesandtska-
bet optræde mindst to herrer, der efter sin hele stilling og optræ-
den med nødvendighed maa have hørt med til det snevrere
* Smlgn. P. A. Manch, Det norske folks historie, IV, 2, s.
21 flg.
54
raad. Af dem var den ene baronen, hr. Bjarne Erlingssøn,
en af de mest fremtrædende personligheder i aristokratiets kamp
mod den høie geistlighed, — den anden var kansleren, Bjarne
Lodinssøn. Med dem fulgte den ogsaa tidligere ved underhand-
linger anvendte Pranciskanermunk, broder Mauritius og biskop
Peter af Orknøerne, samt ridderen, hr. Vidkunn Erlingssøn,
hr. Bjames broder, tilHge med Jon Finnssøn (af Ænesætten),
Isak Gautssøn (af Tolgaætten), Andres Peterssøn, Eilif Am-
finnssøn og Audun af Slinde. Om de sidste forlyder der intet
med hensyn til, hvorvidt de paa denne tid have været medlena-
mer af det snevrere raad. Med nndtagelse af hr. Vidkunn
have de endnu neppe en gang været riddere. lalfald er han
den eneste, som i ægteskabstraktaten farer denne titel. ^ Foru-
den hr. Bjarne Erlingssøn og kansleren har rimeligvis hr. Vid-
kunn allerede paa denne tid været medlem af det snevrere
raad, hvad han i ethvert fald var i 1285, som i det følgende
vil blive omtalt. Derhos kan maaske broder Mauritius have været
regnet for en af kongens raadgivere paa samme maade, som de
mænd, der tidligere i det 12te aarhundrede forekomme under
denne titel, medens der neppe er nogen grund til at antage
det samme om gosandtskabets øvrige verdslige medlemmer.
Hvad endelig biskop Peter angaar, da behøver han ikke at
have været med i gesandtskabet lige fra Norge af. Det er
unegtelig paafaldende, at ved denne anledning ingen biskop
fra det egentlige Norge blev medtagen. Under den herskende
strid mellem stat og kirke synes det, som om de styrende her-
rer ikke have ønsket at se nogen af dem som deltagere; men
da nu en gang et høiere geistligt medlem maaske ikke godt
^ Han kaldes : Viuenua miles frater Bemerii militis, medens de ernge
ikke nævnes med nogen titel. Hr. Bjarne var ellers paa denne tid
ikke miles (ridder), men allerede forlængst baron. Acts ofthe
parliaments of Scotland, vol. I, mellem acta parliamentorum
Alexandri HL P. A. Munch, (anf. st., IV, 2, s. 23) gjør dem alle
til riddere, medens han s. 28 kon nævner hr. Vidkunn med denne
titel. Jon Finnssøn blev ialfald senere ridder ; men dette har vel
mere Tæret af hensyn til hans fornemme byrd, end til hans begavelse.
Ogsaa Audun paa Slinde blev siden mindst ridder, og Isak Gautssøn
blev baron. Andres Peterssøn kjendes ikke ellers, men er maaske
en slægtning af den hr. Peter Andressøn, i hvem P. A. Munch, (anf. st.,
rv, 2, s. 333) tror at se en sen af Andres Plytt; maaske er han en
slsegtning af Serk Peterssøn paa Austraat. Eilif Amfinnssøn var maa-
ske i nær slægt med Naustdalsætten. Da de skulde være gidsler,
maa de i ethvert fald have været af høibyrdige og rige ætter.
55
kunde savnes ved en saadan anledning, vendte man sig til den
orknøiske biskop, der for det første som halv udlænding og
mere ^emtboende stod forholdsvis udenfor striden, og som der-
næst ialfald besad det fortrin at være bedst kjendt med de
skotske forhold.^
Om selve raadets og formynderstyrelsens stilling meddele
disse forhandlinger egentlig intet. Hvis de aktstykker, som
vedkom denne sag, havde været be vårede, vilde disse maaske
kunne have indeholdt flere oplysninger. Af den bevarede for-
tegnelse sees det, at syv norske høvdinger, som ikke kunde
være tilstede, da traktaten — formodentlig umiddelbart efter
den unge dronnings kroning i Norge — blev besvoren, have
givet andre faldmagt til at sværge paa sine vegne. Da dette
tal er vel stort til, at det kunde tænkes, at saa mange med-
lemmer af den snevrere formynderstyrelse skulde have været
fraværende ved en saadan anledning, kan det maaske antages,
at samtlige baroner med undtagelse af disse syv ved denne
leilighed have været tilstede og svoret paa overenskomsten om
giftermaalet.
Fra 1282 haves en sikker efkerretning om raadets tilvæ-
relse og virksomhed som institution i den retterbod, der ud-
stedtes 16de September d. a. om handel og taxier i Bergen.
I denne heder det, at den er udstedt med samtykke af en-
kedronningen, hertug Haakon, Bergens gjaldkyre, Jon Bagn-
valdssøn, hele kongens høieste raad og alle de andre
bedste mænd, som da vare i byen.* Her har man saaled?^s en
udtalelse om, at de kongelige raadgivere ikke alene skulde give
raad, men at ogsaa deres samtykke var nødvendigt for at skjænke
en regjeringshandling fuld gyldighed. Saafremt den i det fore-
gaaende (s. 52) omtalte retterbod om oprettelsen af værtshuse
ikke, som der antaget, skriver sig fra et af aarene 1280 eller
1281, bliver altsaa denne retterbod af 1282 det ældste aktstykke,
hvori forudsættes, at raadet ikke alene er raadgivende, men
ogsaa samtykkende. Derved maa imidlertid erindres, at denne
retterbod heller ikke er bevaret i sin oprindelige form. Hvad vi
nu have, er egentlig kun en optegnelse af dens indhold, der er af-
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 23
fig., og hyad ovenfor, s. 60, er anført om, at han var den ene af de
to norske biskoper, som ikke havde givet møde yed proTincial-konci-
liet i Bergen det foregaaende aar.
' Norges gamle love, III, s. 12 flg.
56
fattet adskillige aar senere, og hvorved den sædvanlige intima-
tion er udeladt. Om der ogsaa er overveiende sandsynlighed
for, at den, som gjengav dette indhold, derved temmelig nøie
har fulgt den oprindelige retterbods form, byder dette dog
ingen sikkerhed for, at udtrykkene ere gjengi vne med dennøi-
agtighed, som her maatte ønskes. Navnlig kan det tænkps
muligt, at ordet sampyJct kun gjælder dronningen og hertugen, og
saafremt det i retterboden virkelig har været refereret ogsaa til
raadet, da er det nok muligt, at dette kun er skeet gjennem
en unøiagtighed i udtrykket^ og at der oprindelig alene har
været tænkt paa, at raadet her skulde være raadgivende. Skjønt
retterboden saaledes ikke kan benyttes som et uigjendriveligt
bevis for, at man paa denne tid har anseet udtalelsen af et forme-
ligt samtykke fra raadets side for nødvendigt ved visse regje-
ringsforanstaltninger, bliver den dog et mærkeligt aktstykke.
Retterboden er udstedt i kongens navn, medens hertugen
kun er samtykkende. En saadan fremgangsmaade er ikke of-
tere anvendt, da hertugen ellers enten ikke nævnes eller ogsaa
fremtræder ved kongens side som den, der i fællesskab med
ham har foretaget vedkommende regjeringshandling. ^ I sidste
tilfælde bliver saaledes den derom fattede beslutning offentlig-
gjort i , begges navn. I 1282 anvendtes en anden fremgangs-
maade, hvortil der, som sagt, ikke paa den tid kan opvises
noget sidestykke. Grunden hertil har maaske været den, at
dronningen ved denne anledning har været tilstede, og at man
af hensyn til hende har fandet at burde lade hendes yngre søn
nævnes i samme stilling som hun, ikke som den, der stod over
hende. Mere end en løs gjætning kan dog ikke dette være.
Hvis der var bevaret flere offentlige aktstykker fra formynder-
regjeringens tid, end de, som nu kjendes, kunde man maaske
lettare komme til klarhed i dette punkt.
Ved »hele kongens høieste raad« menes i 1282 formodent-
lig de da tilstedeværende baroner. Udtrykket maa ialfald for-
staaes saaledes, naar man sammenholder det med de bestem-
meiser, der findes i Magnus Lagabøters hirdskraa. En anden
sag er det, om disse netop nærværende baroner maaske have været
de samme, som i almindelighed udgjorde formynderstyrelsen. I
denne henseende tillade rettørlbodens ord ikke at drage nogen
bestemt slutning. Af disse kaii det heller ikke sees, i hvilken
^ Dette gjælder dog nærmest tiden efter, ftt de kongelige brødre havde
opnaAet myndigheds-alderen. v f*
57
stilling den nævnte gjaldkyre i Bergen, Jon Ragnvaldssøn, paa
denne tid har staaet til formynderstyrelsen. Han synes alle-
rede i kongens første regjeringsaar at have været ridder, da
den Johannes Bolandi miks, som naevnes i et brev fra den
engelske til den norske konge af 1280, neppe kan være nogen
anden.* Men selv om han paa denne tid altsaa virkelig har
været i besiddelse af ridderværdigheden, behøver han ikke af
denne grund at. have været medlem af det snevrere raad. At
han udtrykkelig nævnes ved denne anledning, kan finde sin til-
strækkelige forklaring i hans stilling som gjaldkyre i den by,
for hvilken retterboden var bestemt. Men den maade, hvorpaa
han nævnes, gjør det dog sandsynligt, at han mellem de konge-
lige raadgivere maa have været en anseet personlighed. For
øvrigt vise de udtryk, som anvendes i denne retterbod, at raa-
det fremdeles havde meget ubestemte grænser. »De andre
bedste mænd«, som nævnes, have vistnok ogsaa hørt med der-
til, men om deres forhold kan intet sikkert afgjøres.
Paa den tid, da retterboden af 1282 blev udstedt, havde
kong Erik maaske endnu ikke opnaaet myndighedsalderen ,
hvilket dog i alle fald netop maatte ske i løbet af dette aar. ^
Saaledes lader det sig ikke med bestemthed afgjøre, hvorvidt
hans »høieste raad« og »de andre bedste mænd« ved denne
leilighed ere optraadte som hans formyndere, eller om han selv
ved den tid førte landsstyrelsen i sit eget navn. Hvorvidt kongen
da allerede havde fyldt sit myndighedsaar, eller ikke, har dog
i virkeligheden neppe havt stor betydning, idet i alle fald hans
broder fremdeles var umyndig og der saaledes vedvarende be-
høvedes en formynderstyrelse for de dele af landet, som vare
ham overdragne. Under disse forhold blev det saa meget van-
skeligere at lade nogen øieblikkelig forandring indtræde med
styrelsen af de kongelige landsdele. Kongen selv har neppe
havt noget udpræget ønske i denne retning, og da hans moder
ogsaa, efterat begge hendes sønner havde opnaaet sine myndige
^ Bymeri foedera, pars 1, vol. 2, s: 587. Jon Ragnvaldssøn har
maaske tilhørt en sidelinje af Blindheimsætten og været en efterkom-
mer af den Ragnvald Jonssøn, søn af Jon Hallkellssøn, som i 1184
faldt ved Fimreite. — I 1297 nævnes han ved kong Eriks side, til-
lige med hr. Bjarne Eiiingssøn og kansleren hr. Baard, som nærvæ-
rende, da kongen mæglede forlig mellem erkebiskopen og hans dom-
kapitel. Dipl. Norv. III, no. 39.
» P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s, 118.
58
aar, vides at have ndøvet regjeringshandlinger i den ældstes
navn, er det kun lidet rimeligt, at hun og raadsherreme, i an-
ledning af, at han og ikke tillige den yngre broder var bleven
myndig, have villet gjøre nogen øieblikkelige forandringer i den
hidtil fulgte ordning af styrelsen. Der er saaledes vistnok gode
grunde, som tale for, at man kan betragte formynderregjeringen
som vedvarende, indtil ogsaa hertug Haakon havde opnaaet
den for begge brødre fastsatte myndigheds-alder.
Hvorvidt formynderstyrelsen og raadet i disse aar har væ-
ret betragtet som en enhed for saavel de kongelige som de
hertugelige landsdele, eller om den har været delt for hver
enkelt af disse, lader sig ikke aldeles bestemt afgjere. For
det sidste taler unegtelig den omstændighed, at raadet senere
hen, da hver af brødrene førte styrelsen i sine landsdele i sit
eget navn, var delt. Alligevel synes det dog at være mere
rimeligt at antage, at styrelsen i den tid, da begge brødre endnu
vare umyndige, virkelig har været ført under ét, ^ uden den for-
skjel, som senere hen iagttoges mellem de regjeringsanliggender,
som vedkom de kongelige landsdele, og de, som alene angik
hertugdømmet. I sig selv er det jo høist sandsynligt, at dron-
ningmoderen ønskede at have begge sine sønner i sin umid-
delbare nærhed, og naar disse først vare sammen, var der hel-
ler ingen grund til, at der skulde gjøres nogen forskjel mellem,
hvad der siden skulde høre under kongen og under hertugen.
Saaledes kunde det hænde, at man endog paaberaabte sig den
sidste ved regjeringsforanstaltninger, der udelukkende gjaldt
for de kongelige landsdele. Hertugens samtykke omtales paa
denne maadé i den ovenfor (s. 55) omhandlede retterbod for
Bergen af 1282, og det beskyttelsesbrev, som i 1283 blev ud-
færdiget for domkirken i Nidaros, er ligeledes affattet i begge
brødres navn.* Af mindre vægt er derimod den skrivelse til
de østlandske sysselmænd om geistlighedens anmasselser, som
antagelig skriver sig fra denne tid. ' Denne vedkommer nemlig
ligesaa vel landsdele, der maa have hørt til hertugdømmet, som.
saadanne, der umiddelbart stode underkongen. Følgelig maatte
det her i alle tilfælde blive nødvendigt at lade skrivelsen udgaa
i begge de kongelige. brødres navn. Man kan da heller ikke
derfra drage nogen paalidelig slutning om den fremgangsmaade.,
* Smlgn. P. A. Munch, an f. st. IV, 2, s. 2 flg.
» Dipl. Norv. n, no, 20.
'Norges gamle love, III, s. 32. Smlgn. P. A. Munch, Det
norske folks historie, IV, 2, s. 37 flg
59
som i almmdelighed anvendtes, naar en regjeringsforanstaltning
gjaldt for den enes eller den andens landsdele, uden at vedkomme
broderens. Imidlertid kan det vel, som antydet, ligge nærmest
at gaa ud fra, at formynderstyrelsen har været ført i fællesskab
for begge brødre.
I ethvert fald maa den samstvrelse, som saaledes rime-
ligvis maa have fundet sted. antages at have vedvaret intil
aaret 1284, da hertug Haakon selv overtog styrelsen af sit
hertugdømme og da sandsynligvis ogsaa straks flyttede til Oslo,
hvor han senere mest havde sit sæde. Dermed var han und-
dragen fra dronningmoderens indflydelse, selv om det ikke er
meget sandsynligt, at den fjortenaarige gut allerede umiddelbart
efter sin myndighedserklæring skal have kunnet vise den store
selvstændighed, som man har villet tillægge ham.^ Rimeligvis
maa den unge hertugs omgivelser endnu i nogen tid have ho-
varet meget af sin gamle indflydelse over ham, og om han al-
lerede tidlig optraadte paa en maade, som viste, at han mis-
billigede moderens og hendes venners optræden, da er det heri
neppe berettiget at se mere end en udtalelse af de hertugelige
raadgiveres mening. Da der ogsaa paa andre maader viser sig
spor til rivninger mellem de mænd, som omgave kongen og
hans moder, og dem, som raadede hos hertugen, er der grund
til at formode, at der har hersket et spændt forhold, om det
ogsaa er muligt, at dette ikke har havt nogen indflydelse paa
de to brødres gjensidige stemning. Hr. Alf Erlingssøns strid
med hr. Hallkell Agmundssøn Krøkedans er saaledes bekjendt
nok. Imidlertid har vel i alle tilfælde hertugen i disse aar, der
hengik, inden han selv besteg thronen som eneregent, dannet
sig sin opfatning af forholdene og derhos efterhaanden udviklet
sig til en stedse større selvstændighed. Kong Haakons optræ-
den efter 1299 er øiensynlig for en væsentlig del bestemt efter,
hvad han havde seet som hertug tør 1299. I denne tid falder
netop hans egentlige ud vi kling. At hertugen tillige efterhaan-
den kan have unddraget sig sine raadgiveres indflydelse, er baade
* P. A. Munch, an f. st. IV, 2, s. 120 flg., hvor ogsaa den tid, hvor-
paa han overtog styrelsen af sit hertugdømme, nærmere omhandles.
— Noget exempel paa, at enkedronningen har været nævnt i offent-
lige tUitstykker ved siden af hertugen alene, findes neppe, hvorimod
det paa et enkelt sted er tilfældet, at hun omtales ved siden af begge
sine sønner, — dog ikke i et af dem udstedt brev: TU pess at viråth
ligir herrar, Eirekr konungr ok Håkon hertogi, ok fru Ingebjorg
skilU etc. Bis kupa sogur. I, s. 766.
60
naturligt og rimeligt, selv om dette ikke er skeet med et eneste
slag, umiddelbart efter hans opnaaelse af sin myndighedsalder.
I de kongelige dele af landet vedblev derimod efter al
sandsynlighed de samme personer ogsaa efter denne tid at be-
sidde den egentlige indflydelse. Her kan i alle tilfælde den
forandring, som foregik i styrelsens form, ikke have været meget
iøinefaldende. Medens man fra de forudgaaende aar har breve,
som efter ordene skulle være udstedte af kongen selv uden at
nævne hans moder og formyndere, har man ogsaa fira de fal-
gende aar exempler paa, at der i ofKcielle aktstykker ikke er
lagt synderlig vægt paa hans deltagelse. Det er jo, efter hvad
der i det foregaaende er anført, rimeligt, at formyndersty-
relsen lige fuldt vedblev for det hele rige ogsaa, da kongen,
den ældste af de to brødre, var bleven myndig. Derved blev
der saa meget mindre grund til for hans vedkommende at gjøre
nogen større forandring, da fællesstyrelsen blev opløst.
Paa denne maade kan der ikke opstiUes nogen skarp grænse
mellem formynder-regjeringen og det senere kongelige raad, der,
som allerede ovenfor (s. 45) bemærket, ganske naturlig maatte
glide over i hinanden. Navnlig viser det sig, at enkedronningen,
saalænge hun levede, bevarede en stor indflydelse over sin søn.
Hvorvidt hendes stilling ved siden af formynderne har hvilet
paa udtrykkelige bestemmelser af Magnus Lagabøter, vides ikke,
og det kan godt være, at hun er traadt ind imellem de sty-
rende, alene fordi man syntes, det faldt af sig éelv. I ethvert
fald kan hendes senere indflydelse, efter formynderstyrelsens
ophør, alene have været en følge af det herredømme, hun en
gang havde vundet over sin søn. Det gik i denne henseende
med hende som med kongens øvrige omgivelser. Under saa-
danne omstændigheder bliver det let forklarligt, at disse forhold
maatte faa en stor betydning for det kongelige raad, der ved
overgangen fra formynderstyrelsen til sin tidligere stilling be-
varede det meste af sin indflydelse.
Et ganske mærkeligt exempel paa den maade, hvorpaa enke-
dronningen og den hende omgivende kredsafraadgivere udøvede
sin myndighed, haves i et brev af 1285. Dette er udstedt af
dronning Ingeborg, abbed Erik i Munkeliv og Erik Duggalssøn
og indeholder en instruktion for biskop Narve i Bergen og hr.
Bjarne Erlingssøn,. der skulde afgaa til Danmark og de nord-
tydske stæder som fredsunderhandlere. Deri omtales tillige
otte medlemmer af kongens hetmiligu råSi, som forseglede brevet.
Disse vare Erlend, provst ved Bergens apostelkirke, kongens
61
stallar, hr. Gudleik Viljamssen, mærkesmanden, hr. Lodin Lepp,
Gulathings lagmand, hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, hr. Haa-
kon Ragnvaldssøn, hr. Vidkunn Erlingssøn, hr. Nikolas og hr.
Ivar Grudlaugssøn. ^ Da abbeden og Erik Duggalssøn, der selv
var af kongelig æt, udstedte brevet i forening med enkedron-
ningen og forseglede det tillige med hende og kongen og de
nævnte medlemmer af raadet, have de formodentlig ligesom
biskop Narve og hr. Bjarne Erlingssøn ogsaa hørt med til dette.
Det verdslige element var inden dette det overveiende, hvilket
under de daværende særegne forhold ogsaa maatte være det
rimeligste.
At valget af det ene sendebud ved denne leilighed faldt
paa biskop Narve, har rimeligvis havt sine gode grunde. Man kan
deri se en forøget bekræftelse paa den formodning, som har
været fremsat om, at han stod i et meget venskabeligt forhold
til kong Erik. I ethvert tilfælde synes ikke den maade, hvor-
paa paven kasserede hans valg til erkebiskop i 1284, at tyde
paa, at han \ied denne tid var synderlig yndet af hierarkiet,
og man maa da nærmest gjætte paa, at dette har været foran-
lediget ved hans forbindelser med kongen og dem, som havde ind-
flydelsen i raadet. * Ogsaa om abbeden i Munkeliv er der grund
til at antage, at han har staaet i et nært forhold til kongen og
hans omgivelser. I Magnus Lagabøters tid nævnes han ved
en enkelt anledning som den, der har været kongens raadgiver. ^
Under sønnens regjering synes han at have staaet paa en god
fod med en af dennes mere indflydelsesrige raadgivere, hr.
Audun Hugleikssøn. lalfald vides det, at denne i 1281 har
betænkt hans kloster med gaver af jordegods. ^ Hvad endelig
^ D,ipl. No r v. V, no. 14. Brevet havde 12 segl. — Iden af kong Erik
nnder 13de Marta 1285 udfærdigede bekræftelse af de l^dske kjøbmænds
rettigheder i Norge omtales ikke hans raad. Sm st ds. no. 13. I
det smstds. som no. 15 tiykte lignende brev af hertug Haakon,
dateret anno attscepti regiminis ducatua nostri secundo o: 1286 (29de
-^^O — nævnes heller ikke dennes raadgivere.
^ R. Keyser, Den n|orske kirkes historie, II, s. 51.
' Se ovenfor, s. 15, note 1.
* Codex diplomaticns monasterii Mnnkalivensis, s. 166.
P. A. Mnnch, (Det norske folks historie, IV, 2, 34) seri denne
gave til Munkeliv et forseg paa at afværge den truende banstraale.
Men da det af de andre ovenfor anførte kjendsgjeminger ialfald bli-
ver rimeligt, at abbed Erik netop ikke har staaet paa hierarkiets side
i kampen, maa man søge andre grunde herfor. Det lidet, som man
for øvrigt ved om hans personlighed og om hans liv, tyder ogsaa
i
62
angaar den tredie af de geistlige, som nævnes i det her om-
handlede aktstykke, provsten ved Bergens apostelkirke, da stod
han i et meget løst forhold til den øvrige geistlighed. Maaske
var dette endog allerede paa den tid gaaet over til et rivali-
serende, hvad det end mere hlev senere hen, da provsten som
formand for den kongelige kapelgeistlighed opnaaede en meget
fremragende stilling, som stærkt nærmede ham til biskopeme. ^
Ved det >^entlige raadc, som saaledes nn udtrykkelig
omtales, kan der ikke forstaaes noget andet end den kreds af
raadsmedlemmer, der jævnlig omgave kongen som hans eonseil
privé. Saaledes bliver det vistnok ogsaa dette, hvortil der sig-
tes i den mærkelige retterbod for Bergen af 9de Marts 1295,'
idet kong Erik der nævner pdr godir menn^ setn hverscUigliga
ha/a hjå oss verit Han paaberaaber sig disse som vidner om
den store kjærlighed, han altid havde baaret til Bergen og
denne stads indbyggere. Hvorvidt denne snevrere raadgiver-
kreds faste har havt medlemmer, der vare udnævnte dertil en gang
for alle, eller om de have vekslet, sees ikke. Rimeligvis kan
man åog antage, at der ialfald har været nogen veksel imellem
dem, da det for mange kunde medføre store vanskeligheder
stadig at være tilstede hos kongen.' Paa den anden side er
paa, at han har staaet den kongelige familie nær. Smlgn. C. G. A.
Lange, De norske klostrjes historie (2 ndg.) s. 265 flg.
* Smlgn. 8. 14 ovenfor, hvor det er omtalt, at en provst ved Apostel-
kirken sandsynligvis allerede 1250 var medlem af kongens raad.
' Norges gamle love, III, s. 24 flg. I denne retterbod omtales ikke
ligefrem nogen medvirkning af raadet ved dens ndstedelse, saaledes
som i den af 1282, der ogsaa omhandlede forholdene i Bergen. Smlgn.
8. 55 ovenfor.
' Andnn Hogleikssøn nævnes ikke mellem de i 1285 anferte medlemmer
af >det egentlige raad<. Uagtet der ganske vist ikke er nogen nød-
vendighed for, at han skolde være med i dette, synes dog meget at
tale for, at dette enten maa have havt flere medlemmer end de nævnte,
eller at medlemmeme have vekslet. Hr. Andnn var, saavidt man
nn kan se, en af de norske aristokrater, som fremfor andre maatte
være kaldede til at have sæde i den snevrere kreds af kongelige
raadgivere. Forfatteren af biskop Arnes saga kalder ham (kap. 11)
hinn vitr osta mann till landslaga, ligesom det siges om hr. Thore
biskopssen, at han vel kunni kirkjunnar log. Bis kap a sdgnr. I,
s. 6d2. Smlgn. s. 22 ovenfor. Han knnde imidlertid i intet tilfælde
stadig være nærværende, da han dels havde store besiddelser, som
ktævede hans tilsyn, dels havde andre offentlige hverv, som hyppi^^
maatte hindre ham fra at være tilstede, hvor det snevrere raad var
samlet. Over den hele ordning af styrelsen hviler der for øvrigt stor
nklarhed, der lader et vidt rum aabent for gjætninger.
63
det vel heller ikke nødvendigt at antage, at netop alle, som
hørte med til »det egentlige raad«, til enhver tid maa have
været nærværende. I den bekjendte retterbod af 1302, som vil
blive omtalt i det følgende, forudsættes det, at af den da organi-
serede formynderstyrelses tolv medlemmer de fire skulde sidde
i kongens gaard, medens de øvrige otte kunde være udengaards.
Denne retterbod og de øvrige i det foregaaende omtalte offent-
lige aktstykker ere beklageligvis de eneste kilder, der belyse
dette spørgsmaal om sammensætningen af kongens snevrere kreds
af raadgivere.
Om de raadsmedlemmer, som vare nærværende hos kongen,
har man — ialfåld i formynderstyrelsens tid — anvendt ud-
trykket: vera eller sitja i konungs gardi Ligesom dette fore-
kommer i retterboden af 1302, findes det ogsaa benyttet i en
kundgjørelse fra erkebiskop Jørund af 9de Marts 1291, hvori
han siger, at han forgjæves havde indstevnet hr. Bjarne Er-
lingssøn for sin domstol til at svare for, hvad han havde gjort
mod den hellige kirke, på er han var i konungs gardi.^ Her-
ved maa ganske vist nærmest tænkes paa den tid, da hr. Bjarne
som medlem af formynderstyrelsen optraadte paa det heftigste
imod hierarkiet. Men udtrykket kan ogsaa med fuld ret
have været anvendt om medlemmerne af det snevrere raad,
^det egentlige raad«, som nævnes i 1285. Rimeligvis maa man
her antage, at det kun brugtes om dem, som regelmæssig vare
tilstede, og altsaa ikke om alle, der hørte til det egentlige raad.
I 1291 kan f. ex. hr. Bjarne Erlingssøn efter udtrykkene i den
omtalte kundgjørelse ikke i noget tilfælde have »siddet i kon-
gens gaard «, selv om han ogsaa da har været medlem af det
egentlige raad. Da der i brevet af 1285 ved siden af enke-
dronningen netop nævnes 12 mænd, kunde det maaske — i
overensstemmelse med, hvad der i 1302 bestemtes om medlem-
memes antal i formynderstyrelsen — antages, at det egentlige
raad har bestaaet af 12 medlemmer, af hvilke da igjen en min-
dre del bestandig har »siddet i kongens gaard « for al tid at
være ved haanden til at deltage i besørgelsen af de løbende
forretninger. At dette ialfald har været tilfældet i formynder-
styrelsens tid, synes at være høist rimeligt, og der er heller
intet, som taler imod, at man ogsaa bagefter har beholdt den
samme ordning af styrelsen, der en gang havde vundet hævd.
Ligesom »det egentlige raad< maa betragtes som en umiddel-
bar fortsættelse af formynderstyrelsen, er det endog sandsynligt,
* Dipl. Norv. in, no. 30.
64
at man for dettes virksomhed har vedligeholdt de samme for-
mer, som før bleve benyttede. For den hele styrelses lettere
gang var en saadan ordning vistnok af flere grunde meget hen-
sigtsmæssig.
Som den, der ikke alene var selvskreven til at være med-
lem af »det egentlige raad«, men ogsaa til bestandig cU sitja
i konungs gard i, maa man tænke sig den kongelige kansler.
Alligevel nævnes der i brevet af 1285 aldeles ingen saadan,
ligesora man overhovedet lige fra 1281 og til 1287 ikke hører
tale om, at kong Erik har havt nogen kansler. I 1S83 op-
træder f. ex. stallaren ved en enkelt leilighed som den, der
udfører kanslerens forretninger.* En saadan taushed er paa-
faldende, og det ser næsten ud, som om der overhovedet i denne
tid ikke har været nogen kansler. For øvrigt er det vel, som sagt,
rimeligt, at de raadsmedlemmer, der »sad i kongens gaard«, som
oftest have vekslet, medens det er mere uvist, hvorvidt det
samme som regel ogsaa har været tilfældet med de kongelige
raadgivere, der hørte til »det egentlige raad«. Uagtet dettes
tilværelse vidner om, at raadet pu var en langt fastere institu-
tion, end det tidligere havde været, maa det dog fremdeles
erindres, at baronemes ret til i almindelighed at være kongens
selvskrevne høieste raadgivere endnu bestod uden nogen formel
indskrænkning. Denne maatte med nødvendighed være en
hindring for »det egentlige raads« videre ud vikling. Saalænge
den bestod, maatte grænseme for dettes myndighedsomraade
altid blive ubestemte, og heller ikke lod der sig i alle tilfælde,
selv om det skulde have et bestemt antal medlemmer, trække
en sikker grænse mellem dem, som hørte dertil, og dem, som
kun i almindelighed vare -kongens raadgivere. Granske vist
maa tanken med »det egentlige raad« have været den, at det
skulde gjøre tjeneste som et conseil privé, et consilium in con-
silio; men dermed var ikke det øvrige aristokratis ret til at
øve en lignende indflydelse bleven afskaffet.
I virkeligheden hvilede »det egentlige raads« myndighed
nu paa det samlede aristokrati, som i det havde sin egentlige
repræsentation. Dets medlemmer vare ved siden af nogle feia
biskoper og andre høiere geistlige alene baroner og riddere,
medens det synes, som om det mere lavbyrdige element, der
tidligere kan spores mellem kongens raadgivere, og da endog
maa antages at have havt megen indflydelse, nu maa være trængt
1 Dipl. Norv. II, no. 20.
65
næsten helt ud af denne kreds. Forholdene yare ogsaa saadanne,
at dette maa.tte falde ganske naturligt. Aristokratiet, som un-
der formynderstyrelsen havde faaet magten, berarede ogsaa
denne bage£ter, og det stemte ikke med dets interesser at kde
et fremmed element trænge sig ind i raadet. Saaledes tør man
vel — uagtet der her kun er faa kilder — have ret til at gaa ud
fra, at disses taushed om verdslige raadsmedlemmer udenfor bare-
nernes og riddernes klasser kan vidne om, at saadanne paa den tid
ikke fandtes. Ogsaa forsaavidt har altsaa rimeligvis raadet i kong
Eriks tid modtaget udvikling i retning af at blive en stedse
mere aristokratisk institution. Hvad det under hans regjering
vandt i fasthed, var saaledes ikke til monarkiets fordel, og kunde
det efter dette lykkes for- aristokratiet at vedblive i uforstyrret
besiddelse af, hvad det havde opnaaet, var det dermed tillige
givet, at raadet snart aldeles vilde have forandret stilling i
samfundet. Fra at være en væsentlig monarkisk institution,
var (Jet nu allerede blevet sjælen i en aristokratisk styrelse.
Hvor langt det senere kunde tække frem paa denne vei, var
betinget af den maade, hvorpaa forholdene for øvrigt stillede
sig, saavelsom af dets egen evne til at udnytte de gunstige be-
tingelser, som bleve det givne.
En eiendommelighed ved raadets organisation i denne tid
er dets deling mellem de to kongelige brødre, hvorom der fore-
ligger flere aldeles sikre vidnesbyrd, og som ligeledes er i fald
overensstemmelse med det, 13de aarhundredes sædvanlige brug.
Liigesom allerede Skule jarl havde havt sin egen kreds af raad-
givere,^ der vare helt forskjellige fra kongens, saaledes havde
ogsaa hertug Haakon, efterat han havde opnaaet den for hans
myndighed fastsatte alder, en saadan, der oftere nævnes. I de
af hertugen udstedte retterbøder paaberaabes jævnlig de gode
mænds samtykke. I hans retterbod om arbeidstaxter paa Oplan-
dene af 9de Februar 1291,* for hvilken for øvrigt ikke dette
reiads deltagelse er forudsat, loves der saaledes, at han skal tåge
under overveielse med råSi vå/ru de sager, hvorpaa indbyggeme
i Eifeivathingslagen for øvrigt havde henledet hans opmærk-
somhed. I den store retterbod for Hedemarken og Thoten af
23de April 1293* siges i indledningen, at hertugen har udstedt
den med godra manna, rååi ok ttllogu, I retterboden for Hinge-
* Smlgn. s. 12 ovenfor.
■ Norges gamle love, III, s. 19.
• Norges gamle love, III, s. 20.
Yngrar Nielaen: Det norske rigsraad.
66
•1 -nr j 1 j r 22de Juli 1297 , . ,
Tike og Jdadeland at -^ — -r — .v ^^^^ nævner hertugen kun,
at det er guåi hunniht ok peim testum monnum, sem ncest oss
ganga, at han altid har villet være almuen til gavn og nytte,
men for øvrigt omtales ingen medvirkning af nogen raadgivere. ^
Den hertugelige retterhod for Pærøerne af 28de Juni 1298
siges at være udstedt nied hinna bestra manna rådi. ^ Udtryk-
kene ere saaledes ogsaa i disse retterhøder ganske de samme,
som de, der anvendes i de af kongen udstedte, og der er i det
ydre ingen forskjel mellem de to brødres forhold til sine raad-
givere.
Idet kongen overdrog hertugen en del af riget og sin myn-
dighed over denne, har det altsaaj tillige med det sapime
været betragtet som en selvfølge, at retten til at have sine egne
raadgivere fulgte dermed. Paa ^amme maade havde ogsaa
magtens deling mellem kong Birger Magnussøn i Sverige og
hans brødre, hertugeme, medført en tilsvarende deling af det
svenske raad, som den, der efter 1284 forekommer inden det
norske. Der er ingen grund til at antage andet, end at her-
tugens raadgivere have været valgte efter de samme regler,
som fulgtes for medlemmerne af kongens raad. Ligesom her-
tugens hele stilling i hertugdømmet var en etterligning i for-
mindsket maalestok af kongens i riget, saaledes var det samme
tilfældet med hans raad. Delingen viser imidlertid, at man
her fremdeles lagde hovedvægten paa disse raadgiveres person-
lige stilling til kongedømmets repræsentanter. Medlemmerne
af hertugens raad kunne neppe have været andre end de inden
hertugdømmets grænser bosatte baroner og saadanne andre af
denne landsdels indbyggere, som vare kaldede til at tåge sæde
deri. Deres myndighed var inden hertugdømmet den samme, som
den, der tilkom kongens raad i det øvrige land. Naar kongen
og hertugen vare sammen og i fællesskab udøvede en regje-
ringshandling, har vistnok begges raad optraadt som en enhed. ^
^ Norges gamle love, III, s. 28.
^ Norges gamle love, III. s. 34.
* Et mærkeligt brev er det fribrev, som kong Erik i Juli 1296 udstedte
for staden Hamburgs borgere (Dipl. Norv. V, no. 33). Hertugen
var den gang tilstede i Bergen. Alligevel omtales han ikke i brevet
som medudsteder af dette, men kun som vidne. De øvrige navngivne
vidner ere den sønderjydske hertug Eriks søn, Erik, kongens kansler,
Baard, hr. Jon Ivarssøn, — og ridderne hr Halvard Buk, Detlewns
de Bocwolde og Helericus de Sigersdorpe, af hvilke de tre sidste ellers
67
Dette synes ialfald at maatte følge af den maade, hvorpaa her-
tugens stilling til kongen i det hele betragtedes, idet der ogsaa
fremdeles vedblev at beståa en slags fællesstyrelse. Hvor begge
i forening udøvede sin myndighed, ophørte jo de grunde, som
havde foranlediget den eiendommelige udgrening af kongedøm-
met, som hertugens magt i virkeligheden var. Der tiltrængtes
da ogsaa kun et samlet raad, bestaaende af de samme personer,
som havde sæde i de to særskilte raad. Saaledes maa det vel
antages, at den retterbod, som kongen og hertugen udstedte i
1290 om den ældre kristenret/ er ble ven til, efterat begges
raadgivere vare hørte, uagtet deres medvirkning ikke nævnes.
I det hele kan neppe heller grænsen mellem de medlem-
mer af raadet, der skulde høre til kongens omgivelser, og dem,
der igjen betragtedes som hertugens nærmeste raadgivere, have
været særdeles skarp. Ligesom begge klasser af raadgivere
kunde optræde som samlet enhed, er det vel heller ikke rime-
Hgt, at et medlem af kongens raad, som opholdt sig i hertugens
umiddelbare nærhed, skulde være udelukket fra enhver delta-
gelse i dennes raads forhandlinger, naar han var tilstede paa
en tid, da dette var samlet. Man har ialfald et exempel, der
viser dette. Abbed Erik af Munkeliv, der nærmest maa an-
tages at have hørt til den kongelige raadgiverkreds, fik i 1295
af hertugen faldmagt* til at bereise Ryfylke og der paa hans
vegne » rette paa, hvad der kunde trænge til at rettes*. Et
saadant hverv skulde dog mere end noget andet antages at
maatte være forbeholdt hertugens egne raadgivere, saafremt
der havde været en skarpt afstukken grænse mellem dem og
de kongelige. Abbed Erik synes overhovedet at have hørt
til kongens nærmere kreds, og saa meget mere maatte det da,
hvis der havde bestaaet en saadan grænse, have været paafal-
dende, at hertugen i. ex. ikke tog sin sysselmand i Stavanger. ^
Begge de kongelige brødres samlede raad synes at have
optraadt som helhed ved forliget til Hindsgavl i 1295,
ikke nævnes i norske diplomer. Hr. Jon hørte hjemme i hertngens
del af landet og var visselig en af hans raadgivere; men de to sidst-
nævnte herrer kunne neppe have hørt dertil. P. A. Munch (Nor-
ske folks hist. lY, 2, s. 242) gjør opmærksom paa hertugens sseregne
stilling, men nævner intet om de øvrige vidner. Smlgn. ogsaa den
retterbod for Island, som brødrene udstedte i Bergen 1294. Sm st ds.
IV, 2, 8. 298.
^ Norges gamle love, III, s. 17 flg.
" * Dipl. Norv. n, no. 35.
* Smlgn. s. 61 ovenfor.
5
#
68
Her nævnes foruden erkebiskop Jørund og litiskopeme Narve af
Bergen og Eyvind af Odo endnu navnene paa tyve norske
herrer, der med dem indestode for, at de norske fyrster skulde
holde den indgaaede overenskomst. Disse vare hr. Bjamo
Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Jon Brynjulfssøn, hr.
Isak Grautssøn,^ hr. Erlend Aamundessøn, hr. Yidkunn Er-
lingssøn, hr. Bjarne Lodinssøn (jiåris civUis professor)^ hr.
Guthorm Gydassøn, hr. Thorvald Thoressøn, hr^ Jon Ivarssøn,
hr. Erlend Amessøn, hr. Sighvat af Leirhole, hr. Agmund
Sigurdssøn af Hestbø, ^ samt nogle andre^ hvis navne ikke kujme
kjendes i den form, hvori de findes gjengivne i det uddrag af
forliget, som nu kjendes. ' I dem har man efter al rimelighed
en del, maaske de fleste af de baroner og riddere, som udgjorde
de kongelige brødres mindre eller større raad. Der forekom-
mer i denne fortegnelse flere, som havde besiddelser i hertugens
landsdele, og som maaske ogsaa ved siden deraf have havt
sysler under ham. Efter hvad der ovenfor er antaget, maa
disse netop have været medlemmer af hertugens raad, som nu
ved denne anledning optraadte samlet med kongens. Flere af
^ Hr. Isak blev i 1288 gjort ntlæg paa grand af sin optræden efter sin
faders, ,hr. Gaut af Tolgas drab. P. A. Mnnch (Norske folks
hist., IV, 2, s. 153 flg.) vil slutte, at det var kongen, som fik ham
dømt, og antager, at hr. Isak først efter kongens død kom hjem.
Men dette holder neppe stik. lalfald har hr. Isak allerede. i 12^
været hjemme og en betroet mand.
^ Hr. Agmund af Hest bø har rimeligvis enten tilhørt en sidelinje af
den^ samme æt, som Baard og Jon af Hestbø (rimeligvis fader og søn),
der levede onder Haakon Haakonssøn, eller ogsaa har han faaet gaarden
ved giftermaal med et kvindeligt medlem af deres æt. Jeg har tidligere
(Hist. tidsskr., anden række, II, s. 90 flg.) opstillet den formod-
ning, at der af navneligheden kan hentes bevis for et slægtskab mel-
lem Hestbøætten og den æt, som eiede Spaanheim og Byre og siden
— maaske gjennem giftermaal med hr. Sigurd Brynjulfssøns sønne-
datter — arvede Aga. Navnene Baard og Agmnnd forekomme i begge
ætter og synes at antyde et slægtskab. Da der ligeledes anes et slægt-
skab mellem dis^e og ætteme paa Tolga, Hatteberg og Jaastad, staar
man her overfor et vidløftigt ættekomplex, der var udbredt over Ry-
fylke, Søndhordeland og Hardanger. (Anf. st., s. 79 flg.) Den >0m-
mundc Aga, som levede i begyndelsen af det 17de aarh., er maaske
en efterkommer, af Spaanheims- og Byre-ætten, som i dette tilfælde
endnu lever i Hardanger. Smlgn. J. J. Aga, Slægttavler væ-
sentlig vedk. Ullensvang, s. 203. — Da hr. Basse Guthormssøn
i 1296 nævnes foran hr. Agmund, har han maaske ogsaa hørt til her-
tugens raadgivere. Dipl. Norv. I, no. 84. Smlgn. nedenfor, s. 81,notel.
3 Huitfeldt. Erik Menved, Kristofer II og Valdemar At-
terdag, s. 24.
. 69
dem vare repræsentanter for rigets fornemste ætter, og nogle af
dem hayde allerede i adskillige aar indehavt de høieste vær-
digheder og sæde i raadet.
At saa mange medlemmer af raadet ved denne leilighed
have fulgt kongen og hans broder ndenfor riget, er ikke paa-
faldende. De fornemme herrer vare jo ogsaa fremdeles krigs-
hevdinger og maatte som saadanne deltage i ledingstogene.
Ved en foregaaende leilighed, ved kong Eriks krigstog til Dan-
mark i 1289, heder det ogsaa udtrykkelig, at han havde sit
raad med, og at han under dette tog raadferte sig med sin broder
hertugen, der ogsaa var med, og med raadet. ^ I beretningen om
disse forhandlinger siges ogsaa, at kongen ikke kunde sætte
sin egen vilje med hensyn til felttogets fortsættelse igjennom
imod raadet. Under forhold som disse har det vel heller ikke
været muligt at skjelne mellem det mindre og det større raad.
De baroner og riddere, som toge del i toget, kom gjennem sin
nærværelse hos kongen til at udgjøre hans hele kreds af raad-
givere. Man savner ved denne leilighed hr. Audun Hugleiks-
søns navn. Han var imidlertid kort i forveien afreist som
gesandt til Frankrige. Ellers vilde han rimeligvis have været
med paa toget.
Ved udfærdigelsen af det beskyttelsesbrev, som flere aar
tidligere, i 1287, blev tilstaaet de danske fredløse af kongen
og hertugen, var hr. Audun 'tilstede og deltog øiensynlig som
medlem af kongens raad i dets forsegling. Brevet er nem-
lig forseglet af barenerne hr. Gaut af Tolga, hr. Bjarne af
Bjarkø, hr. Thore biskopssøn, hr. Audun Hugleikssøn, hr.
Jon Brynjulfssøn, hr. Guthorm Gydassøn og hr. Isak Gauts-
søn, samt ridderne hr. Gudleik Viljamssøn, hr. Lodin Lepp,
hr. Audulf Tovessøn og hr. Nikolas Jute.* Som det vil sees,
ere enkelte af disse ogsaa nævnte som medlemmer af det i
1285 forekommende » kongens egentlige raad« (s. 60flg.)^, uden at
* Dm morgininn eptir tåk konungrinn tal viå Kertogan brodur sinn ok
Arna biakup ok rdS sitt. Biskupa sdgnr, I, 's. 781.
* Dipl. Norv. III, no. 24. Smlgn. P. A. Mtinch, Det norske folks
historie, IV^ 2, s. 142.
' Om medlemmerne af det i 1^9 til England og Skotland afsendte
gesandtskab kan det være tvivlsomt, om de alle have været medlem-
mer af raadet, da en af dem var den tidligere svenske kansler, ma-
gister Peder Algetssøn. Den ellers ikke forekommende Thryrik af
Leikvang (Terricu8 de campa ludi, Terri de champ de jeu) nævnes
ndtiykkeUg som baron. >Gnthorm af Oslo*, der ogsaa deltog i ge*
sandtskabet, var ridder, ligesom den mere bekj endte hr. Thorvald
70 .
dei^ dog deraf lader sig drage nogen slutning om, at ogsaa alle,
som nævnes Ved denne leilighed, have hørt med til dette. Rig-
tignok synes de fleste af dem at have været meget indflydel-
sesrige og høiættede mænd, som det maatte ligge meget nær
at medtage i en saadan snevrere kreds af kongens raadgivere.
Paa den anden side er der imidlertid heller ingen nødvendig-
hed for at antage dette. Grrænseme mellem det mindre og det
større raad vare, som ovenfor bemærket, endnu i det hele tåget
saa ubestemte og vaklende, at man her vel maa vogte sig for
alle forsøg paa at ville opstille saadanne.
Til hvad her er meddelt om det kongelige* raad i kong
Erik Magnussøns dage, maa endnu føies nogle afsluttende be-
mærkninger, der væsentlig angaa kanslerembedet og dettes
stilling paa samme tid. Med raadets deling fulgte nemlig ogsaa
en deling af dette embede, idet hver af brødrene havde sin sær-
skilte kansler for sine landsdele. Bjarne Lodinssøn, som var
kansler i 1281 og da maa antages at have fungeret som saadan
baade for kongen og hertugen med deres samlede raad, synes
snart at have trukket sig tilbage, — rimeligvis efter den egent-
lige formynderstyrelses ophør. Fra 1287 pptræder i samme
stilling hr. Baard Serkssøn, som dog kun var kansler for
kongen og indehavde denne stilling indtil sin død, der indtraf
omtrent samtidig med kongens. Hertug Haakons kansler var
først hr. Erlend Grudbrandssøn, der forekommer i breve
indtil 1290, — senere, ialfald fra 1293, Aake, der ogsaa be-
holdt denne stilling efter hertugens thronbestigelse. ^ Hvor
kongen og hertugen for sig alene udstedte breve, er det natur-
ligt, at de benjrttede sin egen kansler. I de tilfælde, hvor et
brev er udstedt af dem begge i fællesskab, benjrttede de derimod
samtidig begge kanslere. Dette sees saaledes at være skeet ved
den af dem i 1289 udfærdigede kundgjørelse om forliget med
Kampen. ^ Kanslerens nærværelse skulde efter regelen være nød-
Thoregsøn, om hvem der nedenfor vil blive meddelt forslgellige oplys-
liinger. Rymeri foedera. I, 2, s. 706, 719—721 og 734. I det
næste gesandtskab, 1292, var mag. Peder ogsaa med tillige med den
])ayelige tiendesamler, magister Hugaitio og den bergenske korsbroder
Ame. Derhos del toge den tidligere kansler, magister Bjarne Lodins-
søn, der var medlem af raadet, og ridderen hr. Yilhjalm af Terge
1 dette gesandtskab. Rymer, I, 2, s. 755 flg. og Huitfeldt, Erik
Menved o. s. v., s. 14.
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, 8.278.
^^ Dipl. No r v. V, no. 18; herra Bårår ok herra Erlenir, Icancellarii
okrar insiglaåu; Gabriel klerkr ritalfi.
71
vendig, naar der skulde forsegles med et kongeligt eller fyrsteligt
segl, og derfor maatte ogsaa hertugens kansler medtages, naar det
hertugelige segl skulde anvendes, saaledes som det skede, hyor
hertugen var medudsteder af et brev. Maaske har man i denne
deling af kanslerembedet en grund til, at Bjarne Lodinssøn
tråk sig tilbage, idet han ikke vilde have on anden ved sin
side.
Medens kanslerens embedsgjeming var en aldeles bestemt
og klar, er der under Erik Magnussens styrelse en anden høi
stilling, om hvis betydning det er ikke let at komme paa det
rene. Hr. Audun Hugleikssøn kaldes nemlig i et brev fra
kong Erik af 24de Juni 1295 dominus de Hegranes^ carus
consangvineus et secretarms noster. Den sidste titel forekom-
mer neppe noget andet sted i norske kilder. Maaske beteg-
ner den kun hr. Audun som medlem af kongens nærmeste om-
givelser; men det er ogsaa muligt, at han inden det snevrere
raad som bevarer af kongens mindre segl eller secretum har
havt en egen, mere betroet stilling, og .at det er denne, hvortil
titelen secretarius sigter. I 1307 omtales der hos de svenske
hertuger en elericus, der var deres secretarius.^ For øvrigt
haves der ogsaa en beretning om, at hr. Audun — samtidig
med hr. Alf Erlingssøn — skulde være bleven jarl. Denne er
dog alt andet end paalidelig. At hr. Alf erholdt samme vær-
dighed (rimeligvis i 1285), er derimod ganske sikkert. Som
det synes, har dette nu nærmest været en militær værdighed,
hvorved der tillige er kastet en større personlig glans over
dens indehaver. Dette maatte igjen have havt indflydelse paa
hans stilling inden raadet, hvor han bl. a. derigjennom fik en
høiere rang, uden at det dog kan antages, at dermed er fulgt
nogen forandring af raadets organisation. Hr. Alfs jarlevær-
dighed blev ogsaa kun af en meget kort varighed.*
^ Smlgn. det nedenfor, s. 90, note 1, anførte sted af diplomatariet.
' Om disse titler og værdigheder kan henvises tilP. A. Munch, Det
norske folks historie, IV, 2, s. 130—182, navnlig 132, note 2. Til
de der anførte dtater om hr. Auduns jarleværdighed kan endnu feies
Bis kupa sOgur, I, s. 7d4 : på enn å nasataåri var gefit jarls nafn
herra Mfl ok Audunni htatakom.
irv.
Raadets udvikling i kong Haakon Magnussøns tid
indtil aar 1308.
Klager over formynderstyrelsen og aristokratiet. — Haakon V.s^ be-
stræbelser for at stanse ud viklingen af aristokratiets selyraadighed. —
Kongen arbeider paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling.
— Kildeme tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater med hensyn
til brydningen mellem den^ie konge og aristokratiet. — Ved kong Erik»
død ophørte raadets deling. — Forskjellige tilfælde, hvori raadet for-
udsættes som medvirkende eller samtykkende i regjeringshandlinger. —
Raadets omtale i den islandske remonstration af 1303. — Forskjellige
brevskaber, hvori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer om-
tales. — Kong Haakons snevrere raad har ikke talt ganske faa medlem-
mer. — Spørgsmaalet, om Haakon V ved valget af sine raadgivere som
konge især har tåget dem, som han allerede før havde benyttet i denne
egenskab som hertug. — Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn.
— Betydningen af hr. Auduns fald. — Omstændighedeme ved kong Erik»
død ikke saa gunstige for aristokratiet, som ved hans faders. — løinefal-
dende forskjel mellem det ældre og det yngre aristokrati. — Baadet
indordnes paa ny i den monarkiske samfiindsorden. — Det lavbyrdige ele-
ment synes atter at faa betydning inden raadet. — Sira Botolf Haakons-
søn og Salomon Thoraldessøn. — G^eistligheden i kong Haakons raad. —
Hr. Snare Aslakssøn og Bjarne Audunssøn. — Lagmændene i raadet. —
Haakon V og Philip den smukke. — Raadet vedbliver efter sin sam-
mensætning væsentlig at være en aristokratisk institution. — Den for-
udgaaende udvikling har sin store betydning til at gjøre raadet, navnlig
det mindre, mere fast. — Kong Haakon tog et mere udviklet raad i arv.
— Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at udvikle det
snevrere raad. — Dette manglede dog endnu sin sidste af slutning.
I det foregaaende er det leilighedsvis berørt, hvorledes ari-
stokratiet under kong Erik Magnussens regjering optraadte med
megen voldsomhed. ^ Hans broder Haakon V, der i 1299 fulgte
liam paa thronen, har selv i sine retterbøder klaget over
* Se ovenfor, s. 48 flg.
73
den maade, hvorpaa ^adskill^e inænd«, saavel medens han xfg
hans broder yare umyndige, som »en stund siden efl;er<, havde
faret frem mod det øvrige folk. Disse klager stemme . ogsaa
ganske vel overens med den korte almindelige skildring af for-
mynderregjeringen, som gives i biskop Arnes saga, hvor det
ligefrem siges, at denne knn tog sig daarlig af landsstyrelsen. ^
Paa et andet sted i samme saga antydes ligeledes, at kong
Erik personlig besad. mange gode egenskaber, men at dette dog
ikke havde nogen synderlig betydning, da hans omgivelser al-
deles beherskede ham og misbrugte sin indfiydelse. ' ^egaskri-
verens opfatning har rigtignok hovedsagelig vs&ret bestemt af
hans hierarkiske sympathier, hvorfor ogsaa aristokratiets op-,
trseden mod geistligheden og dens ferer, erkebiskopen, er den
væsentligste ankepost, som han har at fremsætte^ og det be-
stemmende for hans dom over formynderstyrelsen. Alligevel
er der ingen grund til at anse hans udtalelser for mindre paa-
lidelige, hvor det gjælder dennes ledelse af den norske stat.
Ligesom den mand, hvis liv si^gaen skildrer, var meget loyal
mod kongedømmet, hvor dette kunde forenes med hans pligter
som høitstaaende geistlig, saaledes var heller ikke hans biograf
nogen ensidig fanatiker. Hans udtalelser have derfor ogsaa
utvivlsomt adskillig betydning som et udtryk for den alminde-
lige opfatning af formynderstyrelsen og raadejt under kong Erik.
Om det ogsaa kan antages, at kong Haakon Magnussøn i sine
ovenfor omhandlede ytringer kan have ladet sig forlede til over-
drivelser, er der heller ikke for hans vedkommende nogen grund
til at betvivle, at han ialfald for en del har havt fuldkommen
ret til at udtale sig, som han gjorde.
De retterbøder, kong Haakon allerede havde udstedt som
hertug, vidne ogsaa tildels om, at han inden sine landsdele har
arbeidet paa at hemme aristokratiets selvraadighed, om hvilken
det maa antages, at den netop maa have vundet i styrke i de
aar, hvori dette gjennem formynderregjeringen havde landets
styrelse i sine hænder. I de landsdele, som vare kong Erik
umiddelbart underordnede, har der neppe i hans hele regjerings-
tid været nogen mulighed for at stanse denne, medens det kan
antages, at hertugen i sine egne landsdele efter evne har søgt
^ Téku mål firir hann (o : kong Erik) lendir menn^ sva at ndligår véru
engir hlutir refsaåirj peir sem landstjém heyrdu. fiisknpa sdgnr,
I, s. 726. Smlgn. hermed I, s. 765.
* Bisknpa sogur, I, s. 742.
74
at lægge baand paa de mægtige mænds tilbøielighed til at tåge
sig selv tilrette. Ved hans thronbestigelse var det dermed
ogsaa givet, at han for eftertiden over det hele land vilde gaa
frem effcer de samme grundsætninger, som han havde fulgt i
styrelsen af sit hertugdømme. Haakons stilling til aristokratiet
blev derfor ogsaa en anden, end Eriks havde været.
I kong Haakons egne udtalelser haves sikre vidnesbyrd
om, at han har lagt megen vægt paa at stanse aristokratiets
selvraadighed og lade dets medlemmer føle, at de ogsaa stode
under loven. De rivninger meUem kongedømme og aristokrati,
som fandt sted i de iørste aar af hans regjering, kunne allerede
.derigjennera tildels finde sin forklaring. Men de maa ogsaa
have gjældt noget mere, nemlig aristokratiets politiske magt-
stilling. Idet kongen modsatte sig en fortsættelse af den vold-
somme fremfærd, som dettes medlemmer havde tilladt sig un-
der den foregaaende styrelse, kunde han heller ikke undgaa at
røre ved dets politiske indflydelse i almindelighed.
Forsaavidt maatte kong Haakon især fæste sin opmærk-
somhed ved den institution, som under hans broder var bleven
bæreren af aristokratiets politiske magt, og derigjennom faar hans
regjering sin store betydning for ud viklingen af det kongelige
raad. Kong Haakon var i denne henseende en ganske anden
mand end sin broder. Men idet han arbeidede mod det maal
at indskrænke eller fratage raadet den magt, det havde opnaaet
som en selvstændig repræsentant for aristokratiet, var det ikke
hans tanke at trænge det tilside. Hvad han vilde, var kun at
tvinge raadet ind i den monarkiske samfundsorden og der gjøre
det til et virksomt led. Forsaavidt gik hans politik væsentlig
ud paa at optage den udvikling, som var begyndt under hans
fader og farfader, men under hans broder var slaaet over i en
anden retning.
Uheldigvis ere kilderne for denne tids historie ikke saa-
danne, at man i enkelthedeme kan følge den brydning, som
fulgte kort efter kong Haakons thronbestigelse. Det har endog
sine vanskeligheder at se den med nogenlunde tydelighed i
sine omrids, og som en følge deraf vil det ikke kunne und-
gaaes, at der maa klæbe nogen usikkerhed ved de resultater,
som kunne opnaaes ved en undersøgelse af den nye regents
politiske formaal og styrken af den inodstand, som han mødte
under sine bestræbelser for at gjennomføre disse. Forinden vi
her gaa videre i undersøgelsen, vil det imidlertid -være nødven-
76
digt at sammenstille, hvad der vides om raadet i kong Haakons
første aar.
Med kong Briks død var ogsaa raadets deling til ende.
I Haakon den femtes regjeringstid omtales det altid som sam-
let, idet den særstilling, som i denne henseende havde været
tilstaaet hans raadgivere i hertugdønimet, kun havde været
begrundet paa forhold, der ophørte i det samme eieblik, som
han besteg thronen. Nogen anden forandring i raadets ydre
stilling kan derimod ikke mærkes. I flere af de retterbøder,
som udstedtes i de -første aar af den nye konges regjeringstid,
siges det, at de ere udstedte »med de bedste mænda raad«,
eller, som det ogsaa heder, »med deres samtykke «. I den store
retterbod af 1302 om forandringer i de for thronf algen gjældende
regler og i formynderstyrelsen ^ siges i indledningen, at den er
udstedt med rååi ok sampyht hinna hestra manna i rikinu,
og strax nedenfor heder det, at kongen har givet denne, retter-
bod med raad og samtykke af erkebiskop Jørund og de fire
biskoper af Stavanger, Bergen, Oslo og Hamar, samt følgende
»lendermænd«, hr. Bjarne Erlingssøn, hr. XJlfhedin Bjamessøn,
hr. Isak Gtiutssøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Sæbjøm Helgessøn og
kansleren hr. Aake, hvilke alle satte sine segl under brevet.
Ved siden af disse peaberaabes imidlertid ogsaa » kongens øv-
rige raad« og alle de andre bedste mænd, som vare hos
ham. I de to retterbøder af Ilte Juni 1302 (?), der ere ved-
tagne paa thinget paa Maria kirkegaard i Bergen, paaberaabes
sampykt b.{ hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr.
Pinn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Eriing, sira (eller hr.) Botolf
og hr. Hauk Erlendssøn.^ Retterboden af 29de Mai 1303 om
landløbere og pasvæsen* er ogsaa udstedt med rååi ok sampykt
hinna bestu manna i landinu. I retterboden af 29de Mai ojb^
6te Oktober 1303 om trusler mod kongens ombudsmænd^ siges
ogsaa, at den er udstedt med raad af hinir skynsamastir menn,
Retterboden om landskyld af 30te Marts 1307 * er ligeledes ud-
stedt med hinna besta manna råSi ok sampykt. Retterboden
af Ilte Juni 1302 om udlændingers handel paa det nordlige
Norge er udstedt paa et thing paa Mariakirkegaarden i Bergen
med samtykke af hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjøm Hel-
^ Norges gamle love, TIL, s. 45 %.
* Norgeg gamle love, III, s. 134 flg.
' Norges gamle love, III, s. 68 flg.
^ Norges gamle love, III, s. 69 flg.
^ Norges gamle love, III, s. 71. flg.
76
gesfiøB, hr. Finn Grantssan, br. Snare Aslakssan, hr. Erling
Aamundessøn, sira Botolf Haakonssøn og Hauk Erlendssøn. ^
Et yigtigt politisk aktstykke fra denne tid, hvori ogsaa
raadet omtales, er den islandske remonstration af 1302,^ hvori
det udtales, at det raad, som Islændingeme derved gave den
norske konge, maatte blive ham ok oUu hans réUu rådmeyti
til hæder og ære. Uden at deraf kan udledes nogen slutning
om det kongelige raads forhold til de spørgsmaal, der angik den
islandske landsstyrelse, viser dette ialfald, at raadet betragtedes
som en vigtig institution, der stod kongen meget nær. I re-
monstrationen forudsættes for øvrigt, at kongen for fremtidrøi,
naar han foretog forandringer i den islandske lovgivning, skulde
indhente de bedste mænds raad og samtykke, som fandtee i
landet. Dette udtryk maa rimeligvis tåges lige efter ordene;
om noget særeget islandsk raad kan der ikke være tale.'
Ogsaa i andre brevskaber omtales det kongelige raad. Fra
1303 — eller et af de nærmest forangaaende eller følgende aar
— haves saaledes et brev, som er udstedt af nogle mænd paa
Voss og stilet til »hele Haakons, Norges konges, raad i Bergene
Den maade, hvorpaa dette nævner raadet, har endog foranle-
diget fremsættelsen af en formodning om, at man kunde betrakte
dette som et slags statholderskab for det vestenfjeldske Norge. ^
Selv om en saadan ikke just er grundet, er imidlertid brevet
alligevel ganske mærkeligt. I et andet diplom af 1303 omta-
les ogsaa »kongen og hans raad«.^ Da i 1306 biskop Ame i
^ Norges gamle love, Ul, s. 134.
' Norges gamle love, I, s. 460 flg. Ul, s. 145 flg. med varianteme.
P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 359 flg^.
^ Smlgn. den i 1306 afslnttede > forening mellem de bedste mænd og
almaen paa Islandc P. A. Munch, an(. st. IV, 2, s. 364 flg^. —
Det abestemte præg, som ved denne tid hvilede over Islands stats-
retslige forhold til Norge, beyirker ogsaa, at Island ikke kan bave
nogen større betydning for en undersegelse af det norske raads stilling'
i Staten. Under forhandlingeme om den nye lovbogs antagelse paa
Island i 1281 foradsættes raadsherremes samtykke fra norsk side som
nødvendigt, og det «ynes ogsaa, som om disse derved have havt den
endelige atøørelse som kongens formyndere. P. A. Munch, anf. st.,
s. 65 — 71. Fra den nærmest efterfølgende tid kjendes ogsaa en for-
ordning for Island, der udstedtes i kongens og enkedronningens navn.
Smstds. s. 72.
* Diplom. Norveg. II, no. 71. P. A. Munch, Det norske folks
historie, IV, 2, s. 382.
* Diplom. Norveg. I, no. 98.
77
Bergen sluttede en overenskomst med fru Katarina Ivarsdatter
af »Loghalo«, hvorved denne sidste fik frit bord i biskopsgaarden, ^
blev deres aflale truffen, som det heder, pessom monnam af
radeno hia verandom oh radandam pemma katspmala ok jayrdi
oh borffhan^ nemlig hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjøm Helgessøn,
hr. Aake kansler, hr. Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn,
hr. Hauk lagmand og hr. Herning lagmand ok morgum odrum
godum monnum. I et andet brev af s. a. ^ nævnes pesser menn
af radeno i følgende orden : hr. Sæbjøm Helgessøn, hr. Aake
kansler, hr. Snare Aslakssøn og hr. Hauk lagmand. Brevet
^r paa kongens befaling udstedt af abbed Einar i Munkeliv,
hr. Erling Aamundessøn og Bjarne Audunssøn og var foruden
a£ disse ogsaa beseglet af enkedronning Isabella, hr. Bjarne
Erlingssi^n, hr. Sæbjøm, sira Finn, Apostelkirkens provst, hr.
Aake, hr. Snare og hr. Hauk. Om alle her nævnte mænd
iør man vistnok med fuld føie antage, at de ligesaa vel som de
fire, om hvilke det udtrykkelig siges, at de vare af råSinu,
ved denne leilighed have optraadt i sin egenskab af raadsherrer. *
I et kongebrev af 1300* nævnes som forseglende med
kongen og dronning Eufemia biskopeme Ame af Stavanger,
Narve af Bergen, Eivind af Oslo og Thorstein af Hamar samt
følgende verdslige herrer: hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Thore bi-
«kopssøn, hr. Dlfhediu Bjamessøn, hr. Isak Gautssøn, hr. Vid-
kunn Erlingssøn og hr. Peter Andressøn. Af disse sidste fore-
komme de tre allerede tidligere som raadsherrer hos kong
Haakon (s. 75), og det kan vel heller ikke betvivles, at de tre
øvrige have indtaget en lignende stilling, saa meget more, som
ialfald de to af dem gjorde det under den foregaaende regjering.
Hele brevets indhold og den maade, hvorpaa det er udstedt,
«ynes bestemt at pege hen paa, at disse mænd derved maa
have været tilkaldte i sin egenskab af kongelige raadgivere.
Kong Haakon tilstod ved dette brev formanden for Mariakirken
* Diplom. No r veg. II, no. 82. Brevet er dateret 10de April 1306.
Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 92.
* Diplom. Norveg. LU, no. 64. Brevet er dateret 12te April 1306.
* 25de September 1303 udstedte i Nidaros tre af disse herrer (hr. Bjarne
Erlingssøn, hr. Erling Aamundessøn og hr. Snare Aslakssøn) en dom
i forening med kongens ombndsmand, Halstein Thorleifssøn. Dipl.
Nor v eg. III, no. 66.
^ Diplom. Norveg. I, no. 92. P. A. Munch har ved omtalen af dette
brev (i Det norske folks hist. IV, 2, s. 339) overseet hr. Vidknnns
navn.
78
i Oslo lendermands ret, medens de prester, som der havde præ-
bender, fik ridders, vikarier og diakoner hirdmands og alle an-
dre klerker ved kirken kj ertes vends ret. Ved «n saadan an-
ledning maatte der netop være plads for raadets medvirken.
Da der i 1305 blev udstedt en kundgjørelse om, at kong
Haakon havde modtaget sin dronning Eufemias medgift, skede
dette i 16 geistlige og verdslige herrers navn, hvilke tillige
forseglede brevet,^ og som opregnedes i følgende orden: erke-
biskop Jørund, biskopeme Erlend af Færøeme, Ketil af Sta-
vanger, Ame af Bergen og Ingjald af Hamar, hr. Bjarne Er-
lingssøn, hr. Jon Bagnvaldssøn, hr. Sæbjøm' Helgessøn, hr.
Bjarne Lodinssøn, hr. Velent af Stiklan, hr. Aake kansler, hr
Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn, korsbroderen Salomon'
fra Nidaros, Gibbon marskalk og Bjarne Audunssøn. Af de
her anførte verdslige kan det vel ikke være tvivlsomt, at Jon
Ragnvaldssøn (s. 57), naar han nævnes som .den anden, maa
have indehavt en høi rang og været endog en af de a^ldre med-
lemmer i det snevrere raad. Idet hr. Bjarne Lodinssøn og hr.
Velent i brevets indledning have faaet plads foran kansleren,
maa vistnok det samme antages om dem. Om Bjarne Auduns-
søn er det allerede i det foregaænde antaget, at han hørte med
til raadet,^ hvorimod dette vel kan være tvivlsommere med
korsbroderen Salomon og navnlig med Gibbon, der formodentlig
er kommen ind i landet med en af de udenlandske prinsesser,
som havde ægtet de sidste konger, og siden har havt en høiere
stilling ved deres hof.
Et leidebrev af 20de Marts 1308, udstedt af kong Haakon,
var med ham beseglet af biskop Ame af Bergen samt tre
* Diplom. Nor veg., III. no. 61.
* P. A. Munch fremsætter (Det norske folks historie, IV, 2, s.
477) den paastand, at >Bjame Audunssøn var endnu ikke medlem af
raadet i 1306*. Han har derved formodentlig holdt sig til det ovfr.
s. 77 omtalte brev, hvori Bjarne, ikke er mellem dem, som utrykkelig
siges at være af rddlnu. Heri ligger dog intet bevis. Bjarne havde
som en af brevets udstedere ingen anledning til at betegne sig selv
som medlem af raadet. Demaest er det sikkert, at hr. Erling Aamun-
dessøn, der med ham udstedte brevet og heller ikke deri omtales som
medlem af raadet, netop i et andet brev, der er 2 dage ældre, er
nævnt som saadan. Saaledes er det vistnok langt mere berettiget at
drage den slutning af disse to breve,, at Bjarne Audunssøn i 1306 var
medlem af kongens (snevrere) raad, end at han ikke havde plads i
dette.
% 79
discreU viri de consiUo nostro, hr. Erik Yaldemarssen og ba«
roneme hr. Bjarne Erlingssøn og hr. Snare Aslakssøn. ^
Hvis man kan gaa ad &a, at samtlige her omtalte verds-
lige herrer have været kongens raadgivere i ordets snevrere
betydning, have disse ikke udgjort noget aldeles ringe tal, især
da det maa antages, at der har været endnu flere. Saalede&
kan dette ikke være andet end en tilfældighed, naar hr. Ag-
mund Sigurdssøn af Hestbø, der allerede i 1295 var ridder
(s. 68) og i 1300 nævnes som kong Haakons mærkesmand, ikke
i dokumenter fra denne tid udtrykkelig er betegnet som med-
lem af hans raad. ^ Det samme kan vel ogsaa antages om hr.
Sighvat af Leirhol, og om hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga,
der i 1285 forekommer som medletn af »det egentlige raad«,
og som ligeledes senere hen, efter 1308, var en betroet mand
hos kong Haakon, tør man ligeledes gaa ud fra, at han ogsaa
paa denne tid har hørt med til hans raad. Vi faa saaledes
følgende sikre eller ialfald nogenlunde sikre raadsmedlemmer i
kong Haakons første regjeringsaar (1299 — 1308): hr. Bjarne
Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Dlfhedin Bjamessøn, hr.
Isak .Gautssøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Jon Ragnvaldssøn, hr.
Sæbjøm Helgessøn, hr. Finn Gautssøn, hr. Vidkunn Erlingssøn,
hr. Peter Andressøn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamun-
dessøn, lagmændene hr. Hauk og hr.Heming, hr. Bjarne Lo-
dinssøn, hr. Velent af Stiklan, Bjarne Audunssøn samt hr.
Sighvat af Leirhol, hr. Agmund Sigurdssøn og hr. Sigurd paa
Aga. Dertil kommer da endnu den kongelige kansler, hr. x4Lake,
midtpunktet i hele den kreds af raadgivere, som omgav kong
Haakon.^ Som medlemmer af den snevrere kreds af kongens
raadgivere maa endelig vistnok ogsaa medtages de to geistlige,
sira Botolf Haakonssøn og. Salomon Thoraldessøn, paa den tid
* Diplom. Norveg., DC, no. 79.
^ Nogen stallar nævnes ikke hos kong Haakon. F. A. Munch, Det
norske folks historie, IV, 2, s. 329. Smlgn. ovenfor, s. 23.
* Den i 1305 af de Danske dræbte Halvard Baat skal ogsaa have været
medlem af raadet. Huitfeldt, Erik Menved o. s. v., s. 72.
Smlgn. Annales Islandici, s. 186 og P. A. Munch, det norske
folks historie, IV, 2, s. 421, 424 og 429. Hr. Assur Jonssan,
som i 1307 var den ene af de to befuldmægtigede, der paa kongens
vegne i Aaby afsluttede overenskomsten med de svenske hertuger,
har maaske ogsaa allerede den gang været medlem af kongens raad,
hvad han i alle fald kort efter er bleven. Imidlertid omtales han ikke
ved denne leilighed som saadan. Diplom. Svecanum, II, no. 1566.
Diplom. Norveg., VII, no. 40. Smlgn. nedenfor, s. 90, note 1.
80 •
korsbroder i Nidaros, senere biskop i Oslo. Qibbon marskalk .
har som udlænding neppe staaet kongen saa nær, som de erv-
rige her opregnede personer. Paa denne maade faar man —
foruden erkebiskopen, de øvrige biskoper og provsten ved
Apostelkirken — et antal af 22 — 23 mænd, der maa antages
at have været kong Haakons raadgivere.
Hvorvidt der af disse navne, lader sig udlede bestemte
slutninger med hensyn til de grundsætninger, efter hvilke kong
Haakon ved sin regjeringstiltrædelse har sammensat sin kreds
af mere betroede * raadgivere, synes noget usikkert. P. A.
Munch ^ har med adskillig bestem thed udtalt som sin opfatning,
at Haakon som konge maa have lagt an paa at beholde de
samme omgivelser, som han havde, medens han var? hertug.
En saadan tanke var i sig selv ikke urimelig, og det maa er-
kjendes, at der er adskilligt, som kan støtte denne mening.
Om nogle af de nævnte medlemmer af raadet vides det meni
bestemthed, at de hørte hjemme i de landsdele, som indtil 1299
dannede Haakons hertugdømme. Saaledes var hr. Jon Ivarssøn
S.aud, der havde hjemme paa Romerike i det tidligere hertu-
gelige len, efter al rimelighed en hos Haakon høit anseet mand,
siden han lod sin datter Agnes gifte sig med hans san, hr.
Hafthor Jonssøn. Hr. Isak Grautssøn af Tolga havde sin ætte-
gaard og formodentlig ogsaa sit meste jordegods i Ryfylke, der
havde været en af de landsdele, som hørte til Haakons her-
tugdømme. Mærkesmanden, hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø,
hørte ligeledes hjemme i den samme egn. Om hr. Sæbjøm
Helgessøn har det været formodet, at han ogsaa skulde være
fra denne egn. lalfald eiede han gaarde i Ryfylke.^ For hr.
^ Det norske folks historie, IV, 2, s. 333: ^Overhoved Uider det
til^ at kong Haakon saa vidt rmUigt har beholdt de samme omgivel-
ser, han havde som herttig: de fleste af hans høitsta^aende mænd sy-
nes at have vasret fra Østlandet eller Ryfylke^ det vil sige fra de
dele af landet^ der itdg jorde hans hertugelige len, og hvor han saale-
des allerede tidligere havde havt anledning til at gjøre deres bekjendt-
skab*.
^ Smlgn. Historisk tidss krift, anden række, II, s. 71, hvor der ogsaa
antydes slægtskab mellem hr. Sæbjem, Losneætten og eierne af Bel-
gaarden i Bergen. At hr. Sæbjem endnn før hertugens thronbesti-
gelse hørte til hans nærmeste omgivelser, fremgaar afDipl. Norv.
IV, no. 16. Smlgn. den følgende note. Absalon Pederssen i sin
Norges beskrivelse (N. Nicolaysen, Norske magasin. I, s. 134) vil
have ham til at være fra Sogn. Navnet Sæbjøm er maaske hyppi-
gere i det vestenfleldske, men forekommer dog ogsaa i stedsnavne paa
Østlandet.
81
Snare Aslakssøns vedkommende ér det ogsaa vist, at han havde
eiendomme paa Oplandene, der hørte til hertugdømmet. ^ Hr.
Bjarne Lodinssøn har maaske ogsaa, hvis man tør slutte af
en enkelt antydning, far hertugens thronbestigelse dtaaet denne
nær, ^ men befandt sig dog senere i et fiendtligt forhold til den
nye konge. Saafremt den formodning er rigtig, hvorefter han
skulde yære en Bøn af Lodin Lepp,' maa han have hørt hjemme
i det vestenfjeldske, maaske dog i Kyfylke. Hr. Sighvat af
Leirhole havde hjemme i Valdres, men var maaske gjennem
interesser og fiamilieforbindelser fuldt saa meget knyttet til
Sogn.^ Valdres og Hallingdalen hørte desuden, som dele af
Gulathingslagen, neppe til hertugens forleninger, saadan som
de øvrige Oplande. Bjarne Audunssøn var vistnok fra Øst-
landet. Men da han især synes at have havt eiendomme paa
Vestfold, som netop ikke hørte til hertugdømmet, kan der her-
af ikke udledes noget, som taler for, at han af dette hensyn
har været fremtrukken af Haakon.
Selv om det nu kunde antages, at samtlige her nævnte
mænd allerede have været Haakons fortrolige raadgivere i den
tid, da han var hertug, bliver det dog ikke dermed givet, at
raadets flertal i hans første regjeringsaar netop har bestaaet af
mænd, som han havde prøvet, og til hvem han havde fattet tillid iør
sin thronbestigelse. Uagtet der kun for en del kan erhverves
nærmere oplysninger om de øvrige kongelige raadgiveres hjem-
stavn, og disse saaledes nok tildels kunne have været fra de
tidligere hertugelige landsdele, er der alligevel ikke tilstrække-
lig grund til derpaa at støtte en saadan paastand, som den, der
er fremsat af P. A. Munch. Det er desuden tvivlsomt, hvor-
* Dipl. Norv. n, no. 126. Under forudsætning af, at man i slutningen
af det smstsds. IV, no. 16 aftrykte udkast kan ndfylde . . . rone
Aslad til Snarone Åslaci, har han allerede i 1297 staaet hertugen
meget' nær, nden at han dog endnn paa den tid havde opnaaet ridder-
værdigheden. Snare Aslakssøn nævnes i dette udkast som nærvæ-
rende ved hertugens side tillige med kansleren hr. Aake og ridderne
hr. Sæbjøm Helgessan, hr. Basse Guthormssøn og endnn en tredie.
Hr. Basse var ogsaa en af Haakons høitbetroede mænd og kan saa-
ledes nok have hørt til dennes nærmeste raadgivere, uagtet han neppe
udtrykkelig nævnes som saadan i noget nu bevaret diplom. Smlgn.
s. 68, note 2.
* Dipl. Norv. I, no. rø, s. 84. Smlgn. P. A. Munch, Det norske
folks historie, IV, 2, s. 332.
* Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 94.
* Historisk tidsskrift, anden række, H, s. 61.
Tnffvar Nielsen : Det norske rigsraad. 6
82
vidt en konge ved sin regjeringstiltrædelse havde adgang til i
nogen større udstrækning at forandre raadets samnxensætning,
Forsaavidt den foregaaende konges raadgirere ikke vare len-
dermænd eller baroner eller ogsaa riddere, er det nok rimeligt,
at efterfialgeren ikke kan have været forpligtet til uden videre
ogsaa at betragte dem som medlemmer af sit raad. For ba-
renernes og vistnok ogsaa for riddernes vedkommende stillede
derimod sagen sig helt anderledes. I ældre tider betragtedes
vistnok lendermands-værdigheden formelt, som om den kun var
given for den konges levetid, der uddelte den. Den maatte
altsaa fornyes ved hvert thronskifte. Saaledes skede det ialMd,
da Haakon Haakonssøn blev konge, og rimeligvis er det altid
gaaet saaledes til. Men denne bekræftelse har dog neppe
været mere end en formalitet, og at den ikke blev meddelt,
har visselig kxm været et yderst sjeldent tilfælde. I virkelig-
heden maa det saaledes antages, at den adgang, som en konge
paa denne maade kunde have til at foretage forandringer i raa-
dets sammensætning, for barenernes vedkommende har været
saare liden, om han overhovedet kan siges at have havt nogen
saadan. Med hensyn til ridden;ie maa det ogsaa antages, at
noget lignende har været tilfældet. Efter lovgivningen hørte
de rigtignok ikke med til »kongens høieste raadgivere«, men
vare dog i denne udpegede paa en saadan maade, at de ogsaa
maatte betragtes som medlemmer af hans raad.
I sin videste udstrækning gjælder dette nu vistnok alene,
forsaavidt medlemmerne af de nævnte samfundsklasser havde
ret til at deltage i, hvad man kan kalde det større kongelige
raad. Men det maatte dog ogsaa have sine betydninger for
det snevrere raad. Grænserne mellem begge vare endnu meget
ubestemte, og idet det mindre raad var udgaaet af det større,
der alene var forudsat i lovene, maatte kongens valg af dets
medlemmer altid i en vis grad være bundet. Haakon V maa
derfor ogsaa antages at have beholdt sin broders raadgivere,
og forsaavidt han med dem har foretaget nogen forandring, da
kan dette rimeligvis alene have været, hvor der fra vedkom-
mendes side har foreligget en bestemt forseelse. Ligesom han
maatte tagé hele den store kreds af sin formands raadgivere,
har han ogsaa beholdt de gamle medlemmer af det snevrere
eller >det egentlige raad«. Mellem alle hans raadgivere træffes
i første række den høibaarne baron; hr. Bjarne Erlingssøn, en af
hovedlederne for kampen mod hierarkiet, en mand, som under
denne havde vist sig fra en side, der ikke gjør det rimeligt,
83
at den skildring, der flere handrede aar længere nede i tiden
blev given af ham, at han >var den rigeste, bedste, rundeste,
snildeste og sagtmodigste baron, som være kunde«, i alle hen-
seender medfører sandhed. ^
Bfr. Bjarne og hans broder, hr. Vidkunn, vare paa denne tid
abéstridelig rigets mest høibyrdige mænd og i besiddelse af store
rigdomme. Af dem var hr. Bjarne derhos raadgiverkredsens
ældste medlem. Tillige med hr. Thore biskopssøn var han
vistnok den eneste, der var tilbage af Magnus Lagabøters raad.
Efter 1299 har han neppe havt nogen formand i raadet og
nævnes derfor siden først i alle tilfælde, hvor han omtales sam-
men med andre af dettes medlemmer.* Mellem barenerne
skulde effcer hirdskraaen den indbyrdes raugfølge udelukkende be-
stemmes efter tiden for deres udnævnelse, saaledes at de ældste
vare de første i rang. Hr. Bjarne var lendermand eller baron alle-
rede i 1273 og havde rimeligvis rang umiddelbart foran hr.
Thore biskopssøn, som den gang var kansler og i 1277 omta-
les som lendermand umiddelbart foran hr. Audun Hugleikssøn.
En mand, der stod i en saa fremragende stilling, som hr. Bjarne,
kunde vanskelig holdes udenfor raadet, saafremt han selv øn-
skede at være medlem af dette. Det samme gjaldt dog ogsaa,
skjønt selvfølgelig ikke med samme styrke, de øvrige baroner
og riddere, der repræsenterede de store og rige ætter.
Men om saaledes kong Haakon ikke har havt frie hænder
i denne henseende, forsaavidt han ikke kunde undlade at med-
tage meUem sine egne raadgivere de fornemme mænd, der havde
indtaget denne stilling i hans broders regjeringstid, kunde det
antages, at han var aldeles ubunden med hensyn tU, hvem han
selv bagefter vilde optage i denne kreds. Tildels var dette
ogsaa tilfældet, og maaske navnlig forsaavidt det gjaldt det
snevrere raad, men dog ikke helt. At afvise de høibyrdige
ætters krav paa at opnaa baronværdigheden og dermed træde
^ Absalon Pederssøn i sin Norges beskrivelse, N Nicolay sen, Norske
magasin, I, s. 135.
' At den svenske kongesøn Erik Yaldemarssøn, da han i 1308 var
hos kong Haakon, nævnes som medlem af raadet foran hr. Bjarne
(Dipl. No r v. IX, no. 79), gjør her intet til sagen. Dette skede
af hensyn til hans kongelige herkomst. Paa samme maade nævnes
ogsaa i 1250 hr. Philip Lanrentssøn foran >baroneme<. (Smlgn. s. 14
ovenfor). Naar hr. Audun Hugleikssøn omtales som >den høieste< i
raadet (s. 49, note 2), kan dette neppe have hensyn til hans ancienne-
tet som baron, men kun til hans indflydelse og slaegtskab med kongehuset.
6*
84
ind i kredsen af kongens selvskrevne raadgivere lod sig ikke
i regelen gjøre, og kongen var forsaavidt ogsaa fremdeles bun-
den i sit valg af nye raadgivere gjennem nedarvede hensyn
paa samme maade, som han var henvist til at beholde de æl-
dre. Paa den anden side havde han dog tillige adgang til at
uddele baronværdigheden til andre end dem, hvis fædre havde
havt den, endskjent dette ikke kunde være i overensstemmelse
med de nedarvede forestillinger om høiere værdigheders arve-
lighed. ^ Dette punkt vil ogsaa blive berørt i det følgende (s. 91).
Selv om det nu paa denne maade maa antages, at regje-
ringspersonalet ved kong Haakons thronbestigelse ikke har un-
dergaaet saa gjennemgribende forandringer, som det har været
antaget, er det dog ikke dermed givet, at den nye konge alligevel
ikke £ra først af har staaet i et ganske andet forhold til raadet
end sin forgjænger. "lalfald i ét punkt havde han aldeles frie
hænder, — med hensyn til, hvilke af dets medlemmer han vilde"
skjænke sin tillid, og at han der først og fremst har vendt sig
til sine gamle prøvede raadgivere, er saa naturligt, at det ikke
vel kan tænkes at have været anderledes. Dermed maatte
folge en forrykkelse af den indflydelse, raadets forskjellige med-
lemmer for havde havt, idet det nu blev andre, der især havde
den regjerende konges øre. De første medlemmer af raadet
vare ikke længere de mest betydende, og at dette ogsaa har
været følt af de tidligere magthavere, kan heller ikke betvivles.
For de selvraadige stormænd maatte det ikke blive behageligt
at bøie sig for de grundsætninger, som den nye konge vilde
gjennomføre, og naar der umiddelbart efter hans regjeringstil-
trædelse høres om mægtige mænds fald, kan man ikke vel
lade være at sætte dette i forbindelse med en opposition mod
kong Haakon, der er kommen til udbrud uden at bringe andet
resultat end undergang for sine ledere. Allerede i kong Eriks
styrelsestid spores der bevægelser i landet, hvis nærmere sam-
menhæng man nu kun tildels kan ane, og som ialfald vise, at
der har hersket uro i landet.
Af en alvorligere natur maa imidlertid den modstand have
været, som kong Haakon mødte, da han besteg thronen. Naar
det berettes, at hr. Audiin Hugleikssøn, den samme mand, som
under den forrige styrelse ansaaes for at være raadets mest
indflydelsesrige mand, samtidig blev kastet i fængsel,^ uden at
^ Smlgn. hvad herom er beinærket i det foregaaende, s. 34.
* Annales Islandici, s. 174.
85
aarsagen hertil nærmere omtales, da kan granden ikke vel
have været nogen anden end den, at han paa en eller anden
maade hår vægret den nye konge sin tjeneste, eller at denne
selv har rettet et slag mod de tidligere magthavere i hans per^
son for derved paa forhaand at svække den modstand, som han
har fiygtet for at møde fra deres side. I nær sammenhæng
med denne fængsling af den mand, som i en lang række af
aar havde været den mægtigste i landet, staar hans henrettelse,
der fandt sted tre aar senere og omtrent samtidig med, at den
kvinde, der ndgav sig for kong Eriks datter Margrete, blev
brændt. Hvorvidt hr. Audun i mellomtiden har været paa fri
fod, eller om han den hele tid har siddet i fængsel, vides ikke.
P. A. Munchs formodning ^ om, at han først er bleven frigiven,
og at han derpaa atter har optraadt mod kongen paa en saa-
dan maade, at denne lod ham fængsle paa ny og derefter hen-
rette, er, uden at være støttet af fakta, dog saa rimelig, at
den synes at have truffet det rette. Den falske Margrete kan
i dette tilfælde være bleven fremtrukken af hr. Audun og hans
parti som modkandidat til thronen mod kong Haakon. Efter
den vanærende straf, som overgik hr. Audun, hvis gods lige-
ledes blev inddraget under kronen, maa næsten hans forbrydelse
have bestaaet i et saadant forsøg paa at berøve kong Haakon
hans throne.
Idet nu saaledes hr. Audun Hugleikssøn kan være falden,
fordi han har fremtrukket eller hjulpet den falske Margrete, tør
man vistnok ialfald i dette forsøg paa at styrte den nye styrelse
se et udtryk af de tidligere magthaveres uvilje mod denne og af
deres lyst til atter at erholde den indflydelse, som de nu saa sig
tvungne til at opgive. Thi med den falske Margrete paa thro-
nen maatte de, som havde støttet hende, være sikre paa at faa
al magt i sine hænder, og saaledes kan man vistnok i, hvad
der staar i forbindelse med hendes optræden, neppe se andet
end et forsøg i denne retning. Hr. Audun Hugleikssøn stod
ved denne leilighed visselig ikke alene. Naar det saaledes
omtrent samtidig med hans henrettelse berettes, at kong Haa-
kon ogsaa lod hr. Bjarne Lodinssøn sætte i fængsel, da er det
høist rimeligt, at der mellem disse to handlinger er en indre
forbindelse, og at hr. Bjarne, selv om han ogsaa en gang havde
staaet Haakon den femte nær (s. 81), dog nu har konspireret mod
>*Det norske folks historie, IV, 8, s. 848 flg.
86
hans regjering. Han slåp imidlertid betydelig lettere derfira end
hr. Audun og var faa aar efter paa ny medlem af raadet.
I den modstand, som kong Haakon paa denne maade mødte
ved eller straks effcer sin thronbestigelse, har man efter al sand-
synlighed et vidnesbyrd om, at ialfald en del af aristokratiets
mægtigste medlemmer betragtede regjeringsskiftiet som indehol-
dende en fare for sin magt, som en indledning til en tid, hvori
styrelsen skulde ledes efter helt andre grundsætninger. Enten
kunne de derved alene have holdt sig til, hvad de havde seet
af Haakons styrelse i hans hertugdømme, eller ogsaa har denne
umiddelbart efter siia thronbestigelse foretaget handlinger, der
maatte vække betænkeligheder hos magthaveme fra hans broders
tid. Men det forseg, som disse nu gjorde, blev tillige en roaa-
lestok for det indbyrdes forhold mellem kongedømmets og ari-
stokratiets magt. Forsaavidt er det lærerigt at betragte disse
begivenheder noget nøiere.
Kongedømmet blev ogsaa denne gang det seirende. Lige-
som hierarkiet under den foregaaende regjering havde maattet
ligge under i kampen mod aristokratiet, der optog kongedøm-
mets program, saaledes blev det nu aristokratiet, der laa under,
da det vilde prøve kræfter med kongedømmet. Om netop hr.
Audun Hugleikssøn var den mand mellem medlenuneme af
Norges høibyrdige storætter, der var bedst skikket til at staa
firem som sine standsbrødres leder under en saadan kamp, er
noget, hvorom nutiden ikke kan dømme. I sagnet staar han
som en voldsom og herskesyg personlighed, og det er ikke heller
umuligt, at der har været andre pletter ved hans karakter og
offentlige færd, der have gjort det lettere for hans fiender at
komme ham tillivs og til samme tid have jernet mange &a
ham, der ellers naturlig vilde have staaet paa hans side.^
^ Smlgn. hvad F. A. Munch anfører (Norske folks historie, lY,
2y s. 286) om, at hr. Bjarne Erlingssøn efter. formynderstyrelsens op-
hør tråk sig mere tilbage fra hoffet, hvor paa samme tid hr. Andnn
blev den alt beherskende. Munchs mening er her vistnok fremsat
med større bestemthed, end kildeme skolde tillade; men den kan der-
for være vel befalet. Rigtignok stod hr. Bjarne i formynderstyrelsen
samtidig med, at hr. Andnn ansaaes for at være dennes høieste med-
lem (8. 49, note 2); men forholdet mellem dem behøver ikke derfor at
have været hjerteligt, og der kan efterhaanden være opstaaet en stedse
større kjelighed, som har ledet til, at hr. Bjarne tråk sig tilbage.
Imidlertid kan det ikke sættes nd af betragtning, at hans broder, hr.
Yidknnn Erlingssøn, ogsaa efter formynderstyrelsens ophør i 1285
næynes som medlem 9l >det egentlige iaad< (s. 60). Saafremt faan
87
Saaledes bliver det end mere forklarligt» at han, om han har
havt noget saadant til hensigt, ikke har kunnet fremkalde en
almindelig beyægelse mod den nye konge fra hele aristokra-
tiets side.
Selv bortseet fra spørgsmaalet om den ledende mands per^
sonlighed, kan man alligeyel ikke antage, at udsigteme for en
aristokratisk reisning have været meget gunstige umiddelbart
efter kong Eriks død. Allerede landets forhold lagde her store
hindringer i veien for en samlet optræden. En af de høibaame
mænd hørte hjemme ved landets nordligste, en anden ved dets
sydligste grænse, og der kunde gaa maaneder hen, forinden
den ene kunde faa svar fra den anden. Mellem de spredte
høvdingsæder var forbindelsen ikke let, maaske heller ikke hyp-
pig, og om de store ætter ogsaa forenedes ved sit. fællesskab i
politiske interesser, kunde de igjen saare let splittes ved stri-
dende personlige interesser. Ved Magnus Lagabøters død havde
alt været saa gunstigt for aristokratiet, som muligt. Høvdin-
geme vare da netop sammenkaldte til et stort møde, og regje-
ringen var tilfaldt et barn. Da Erik Magnussen døde, synes
kim ganske faa af raadets medlemmer at have været nærvæ-
rende, og der stod en fuldmyndig thronfølger færdig til at over-
tage arven og hævde den som bærer af det monarkiske princip.
Ved hurtig handling fra hans side kunde overmaade meget ud-
rettes, og det lader ogsaa til, at den nye konge har forstaaet dette
og indrettet sig derefter. ^ Kong Haakon synes virkelig her at
have forekommet alle forsøg paa at hindre hans thronbestigelse.
Efberat denne var en fuldbyrdet kjendsgjeming, slog han sit
hovedslag mod høiadelen ved at fængsle hr. Audun. Forseget
med bagefter at opstille en ny thronprætendent faldt uheldig ud
og 4edede kun til nye ydmygelser for kongens modstandere.
Aristokratiet kom for sent og synes i alle tilfælde at have
været det underlegne.
Mellem de ældre lendermænds og de nye rigsbaroners mod-
tør gaa nd fira, at begge disse brødre have hyldet de samme politiske
anskuelser, kan dette ialfald vise, at de først efter enkedronningenB
død have trakket sig tilbage paa den af Munch formodede maade.
Her gjælder imidlertid det samme, som stadig maa haves for øie
nnder stadiet af disse tiders historie, at hvor fristende det end kan
være at konstraere den røde traad, som gaar.derigjennem, saamindes
man alligevel hvert øieblik ved kildemes yderst mangelfulde beskaffen-
hed om, at dette ikke er let, maaske ikke engang moligt. ~
* P. A. Manch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 334 flg.
88
standskraft overfor kongedømmet bliyer der paa denne maade
en iøinefaldende forskjel. Efter den store forandring, der som
en følge af udviklingen i det trettende aarbundrede var fore-
gaaet med det norske aristokrati, havde dette efter Magnus
Lagabøters død for første gang faaet anledning til at vise, bvor-
vidt det kunde gjenerobre sin gamle politiske indflydelse paa
grundlag af de nye samfdndsforbq^d, — hvorvidt det kunde
fravriste kongedømmet udbyttet af dettes seier og anvende dette
til bedste for sine interesser, og bvorvidt det kunde magte sin
nye stilling. I 1280 var magten i det norske samfond ganske
let gaaet over til aristokratiet, som havde benyttet denne til at
udkjæmpe en strid med hierarkiet. Fra kongedømmets side
gjordes foreløbig intet forsøg paa at gjenvinde, hvad det havde
tabt, og aristokratiet vedblev ialfald for de kongelige landsdeles
vedkommende indtil 1299 at nyde magten. Først i det sidste
aar blev det her sat paa en mere alvorlig prøve, da kong Haa-
kon optog sine forfædres program for kongedømmets egen reg-
ning. Uagtet aristokratiet allerede forud var i besiddelse af
stor magt og indflydelse, og stillingen saaledes skulde være til
dets fordel, synes det dog at være gaaet forholdsvis let foT
kong Haakon at sætte sin vilje igjennem. Tildels kan dette
forklares af indre splittelser mellom aristokratiets ferste med-
lemmer; men denne forklaring hjælper ikke helt. Udfaldet af
dette første sammenstød vidner ialfald ikke om, at aristokratiet
var istand til at udnytte de fordele, som samfundets udvikling
havde budt det under den foregaaende regjering, saasnart det
fra kongedømmets side mødte en mere bestemt modstand. For
denne maatte det falde tilfode, skjønt det ikke kan have været
med stor villighed. Af den følgende tids historie viser det sig,
at der fremdeles sad megen modstandslyst igjen, men at evnen
ikke stod i noget forhold dertil. .
Som en følge af den store forandring, som paa denne maade
indtraadte i kongedømmets og aristokratiets gjensidige forhold,
maatte ogsaa raadets stilling fra nu af med nødvendighed blive
en anden. Hvad derom høres under den nye konge, viser, at
dette ogsaa blev tilfældet, og naar raadet netop i Haakon Mag-
nussøns tid træder hyppigere frem end tidligere, da ligger gran-
den vistnok for en stor del deri, at kong Haakon netop, me-
dens han søgte at berøve det sin selvstændige myndighed som
repræsentation for aristokratiet, saa meget oftere anvendte det
som overordnet led i det af ham afhængige monarkiske regje-
rings-maskineri. Det er. saaledes i kong Haakons dage raadets
89
betydning som en af monarkiet i sine egne interesser udriklet
institution, der bliver det væsentlige. Under formynderstyrelsen
og kong Eriks regjering hayde raadet yæret det organ, gjennem
bvilket aristokratiet udøvede den indflydelse, som det havde
opnaaet. Kong Haakon bragte det over i en anden stilling,
der mere svarede til den, som det oprindelig havde indtaget.
At der under denne konge atter træffes personer mellem
hans nærmeste omgivelser, der synes at frembyde stor lighed
med de tidligere kongers »raadgivere« ^ (s. 11 og 17), kan i
denne henseende være et betegnende træk. Under kong Erik
forekommer der ingen raadgivere af denne art, om hvem det er
sikkert eller kun meget sandsynligt, at de have havt denne
stilling,^ hvorimod kong Haakon allerede i sine £aTste aar sy-
nes at have skjænket sin tillid til et par geistlige, der neppe
have hørt til de høibaame ætter og heller ikke til de farste
klasser inden sin egen stand. Sira Botolf Haakonssøn og Sa-
lomon Thoraldessøn synes ligefirem at være blevne regnede med
til kongens raadgiverkreds, og den førstnævnte af disse tvende
mænd blev ogsaa af kongen anvendt i en anden betroet stilling,
som fehirde, medens saadanne embeder under den foregaaende
regjering synes at have været forbeholdte mænd, der hørte til
de høieste klasser i samfundet. ^ Under kong Haakon deltager
i det hele geistligheden mere i raadets virksomhed, medens
denne under hans broder saa godt som var trængt tilside med
iindtagelse af de af dens medlemmer, der stode paa en særde-
les god fod med kongen og de verdslige magthavere. I de
offentlige brevskaber, der ere nævnte i det foregaaende (s. 75 flg.),
forekomme rigets høieste geistlige som de første af kongens
raadgivere, aldeles paa samme maade, som de omtales far for-
mynderstyrelsens tid. Ogsaa i denne henseende har kong Haa-
kon vendt tilbage til det gamle ved at stille det geistlige ele-
ment ved siden af det verdslige inden raadet og der samle begge
umiddelbart under den kongelige myndighed. *
^ Maaske har dog, som omtalt s. 54, broder Mauritius i 1281 været en
gaadan lavere raadgiver.
' Dette var dog først efter den i næste afsnit omtalte letterbod af 17
Juni 1308.
^ Geistlighedens udelukkelse fra raadet under kong Erik har neppe Tæ-
ret tænkt som noget varigt, men alene været en følge af den politiske
strid. Man træffer jo ogsaa selv midt under denne fornemme geist-
lige som medlemmer af raadgi vernes kreds.
90
Idet saaledes geistligheden atter i et større antal traadte
ind imellem de kongelige raadgivere, opnaaede kongen derved
at &a en forøgelse af de brogbare kræfter, som han kunde an-
vende i monarkiets tjeneste. Den høiere geistUghed havde
nylig været barenernes medbeilere; i raadet ktlnde de gjensi-
dig holde hinanden stangen. Men geistligheden bragte tillige
en sum af dannelse og kundskab ind i raadet, som maatte være
meget nyttig. Kong Haakon havde jo heller ikke alene vendt
sig til den høiere geistlighed. Som allerede omtalt, synes han
ogsaa at have optaget dens lavere medlemmer mellem sine raad-
givere og at have anvendt disse i betroede hverv. ^ Han brød
ogsaa bestemt med den sædvane, som i nogen tid far ham havde
været fulgt med at tåge en verdslig mand til kansler, naar han
kun havde geistlig dannelse.' Hr. Aake var presteviet, ogem-
bedet vedblev fira nu at være knyttet til en høiere geistlig stil-
ling, provstembedet ved Mariakirken. Naar kong Haakon gav
den ved denne kirke ansatte geistlighed rang med baroner og
riddere,® er det heller ikke umuligt, at han derved har tåget
hensyn til raadet. Idet disse geistlige, der vare ansatte af ham
og afhængige af ham, fik rang med de klasser af hirden, der
vare kongens selvskrevne raadgivere, maatte de vel ogsaa faa
den samme ret som disse. Saalænge kongen ikke havde kun-
net firatage baroner og riddere den adgang, de havde til at
være med i det større raad, kunde han paa den maade ial-
fjEdd opveie disses indflydelse og forøge den monarkiske karakter,
som det stemte med hans anskuelser at give den hele kreds af
kongelige raadgivere.
^ P. A. Munch antager (Norske folks historie, lY, 2, s. 477), a
Ivar Olafssan, den senere kansler, allerede i 1307 maa have været
medlem af raadet, idet han da i December maaned sendtes til Aaby
for at nnderhandle med de svenske hertuger, og at han ved denne
leilighed benævnes >herre«. Dette er dog neppe en aldeles sikker
slutning, skjønt det kan være meget rimeligt, at han paa denne tid
kan have staaet i et nærmere raadgiverforhold til kongen. Heller
ikke er der vel noget sikkert vidnesbyrd for, at Ivar ferte herretitel,
i den maade, hvorpaa han omtales i Aaby-overenskomsten af 17de
Decbr. 1307. Dipl. Norv.,VII, no. 40 og Di pl. Svec, II, no. 1666:
domini Asserus Jonsson etlvarus canonicus Bergensis. Ved de svenske
herrers navne i samme brev staar domin%ts gjentaget foran hvert enkelt.
' Saadanne knnde dog fremdeles ogsaa under kong Haakon for længere
tid varetage kanslerembedets forretninger, men opnaaede rigtignok
ikke derfor den dermed følgende værdighed og titel.
* Smlgn. ovenfor, s. 77 flg.
91
Ogsaa .for baronemes og riddernes vedkommende yar der*
hos, som allerede (s. 84) er bemærket, kong Haakon tildels istand
til at øye nogen indflydelse paa raadets sammensætning. Me-
dens han ikke kunde se bort fra den fordring, som medlemmeme
af de gamle storætter kunde gjøre paa at opnaa disse værdigheder,
og skjønt fremdeles den gamle regel bestod, hvorefter hirden
skulde faa sin tilgang fra » de gode ætter «, kunde han dog altid
lempe lidt paa denne, og hvor han udenfor høiadelen traf en
mand, der kunde Tære duelig i en høiere stilling, efterhaanden
lade ham rykke op i denne. Jo længere han sad paa thronen,
desto mere maatte han paa denne maade have adgang til
at skaffe sig et raad, der var skikket til at virke i overens-
stemmelse med hans politiske grundsætninger. I det samme,
han besteg thronen, kunde han derimod ikke have anledning
til paa én gang mellem sine raadgivere at optage et større antal
af mænd, der i de øvriges øine vare »nye mænd< af >nye
ætter«. Dertil, krævedes der nødvendig nogen tid. Et exempel
paa en saadan mand, der uden at have hørt til de store ætter
dog rykkede op til den høieste værdighed som baron, har man
troet at se i hr. Snare Aslakssøn,^ og der er meget, som taler
for rigtigheden af denne formodning. Ogsaa om Bjarne Auduns-
søn har det samme været antaget, maaske med Ugesaa megen
grund. Begge vare de mænd med boglig lærdom, og begge
bleve i den virkelige kanslers forfald anvendte til at ud&re
hans forretninger. Bjarne kaldes ogsaa sira Bjarne, hvilket
viser, at han havde nydt geistlig opdragelse. Om begge disse
kan det saaledes med grund antages, at de tilhørte det egent-
lig forretningsdygtige element i raadet, som desuden i de raads-
medlemmer, der tillige vare lagmænd, maa have faaet en god
tilvækst af brugbare forretningsmænd.
Forsaavidt er der i det hele god grund til, som P. A.
Munch har gjort, at tale om, at kong Haakon ved at hæve disse
»lovriddere« op imellem sine nærmeste omgivelser og i for-
trinlig grad anvende dem i regjeringens tjeneste, har fulgt det
exempel, som blev givet af den franske konge Philip den
^ P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2,s.476. Hr. Snare
nævnes i tre diplomer af lOde Decbr. 1305, lOde og 12te April 1306
umiddelbart efter kongens kansler, formodentlig som ældste ridder,
men omtales i et diplom af 20de Marts 1308 som baron og medlem af
raadet. Dipl. Norv., II, no. 82; m, no. 61 og 64; IX, no. 79.
Rimeligyis har han været, Norges sidst udnævnte baron
92
smukke. Der gaar gjennem hans foranstaltninger en udpræget
monarkisk tendens, for hvilken det udenfra givne exempel kan
have havt stor betydning, og allerede af hensjm hertil synes det ri-
meligt, at kong Haakon enten kan have laant denne tanke, at
hæve mindre høibyrdige mænd op imellem rigets høieste aristo-
krati fra sin bekjendte samtidige, eller at han ialfald ved dennes
exempel er bleven opmuntret til at gaa frem paa den alt forud
betraadte vei. Imidlertid kan det heller ikke antages, at disse
mænd, der nærmest gjennem egen duelighed og sin personlige
troskab hævedes op i rang med de høibaame baroner og riddere,
jnst skulde være »kotkarles sønner«, ilighedmed Gunnar Grjon-
bak, der var bleven lagmand og kongelig raadgiver i Haakon
Haakonssøns tid. Saadant var rimeligvis aldeles enkeltstaaende,
og naar en konge som Haakon Y i valget af sine raadgivere
gik udenfor den egentlige høiadels kreds, har han neppe heller
søgt særdeles dybt ned. Kong Haakon krævede dannelse,
kundskaber og forretningsdygtighed af sine raadgivere, og at
erhverve disse var ikke enhver mands sag. Forsaavidt man
derfor i denne tid taler om lavbyrdige mænd mellem kongens
omgivelser, kan dette ikke tåges uden en vis begrænsning. Har
der virkelig* været saadanne, da maatte de nærmest være at
søge mellem de geistlige, der stode ham nær; men^selv blandt
dem kan der ikke have været mange, som hørte hjemme paa
de lavere trin i samfundet*
Tiltrods for alle kong Haakons foranstaltninger vedblev
nemlig raadet fremdeles efber sin hele sammensætning at være
væsentlig aristokratisk. Rigets høibyrdigste mænd hørte frem-
deles til dets første medlemmer, og det var dem, der især gave '
raadet dets præg. Hvad kong Haakon her kimde gjøre, var
at ophæve eller indskrænke raadets indflydelse som en selvstæn-
dig, m3nidig repræsentation for rigets aristokrati. Paa dets sam-
mensætning kunde han derimod blot for en del øve indflydelse.
Skjønt indordnet i den monarkiske samfiindsorden, bevarede
raadet saaledes alligevel sit ydre præg. De nye elementer, som
kom ind mellem de høibaame herrer, hævedes op til dem; det
var ikke de gamle, der skulde trykkes ned til de nye. For
samtiden var det saaledes ikke saa let at iagttage den store
forandring, som i virkeligheden var foregaaet.
Imidlertid var heller ikke den foregaaende udvikling uden
sin store betydning. Saaledes som kong Haakon ved sin til-
trædelse af regjeringen overtog raadet, maa dette utvivlsomt
have været mere fæstnet og bedre organiseret, end da Magnus
93
Lagabøter døde. Et tidsrum som det fra 1280 — 1299 kunde
ikke andet end øve sin indflydelse i denne henseende, og navn-
lig tør man antage, at dette maatte vise sig mest for det snev-
rere raads vedkommende. Hvad der i de første aar af kong
Haakons styrelse foretoges med hensyn til raadet, har vel ogsaa
for en væsentlig del sigtet mod det samme maal, og den hele
institution har rimeligvis i denne tid, endskjønt den ikke læn-
gere udøvede sin gamle indflydelse, dog fremdeles vundet i
fasthed. Dog stod der her endnu meget tilbage, navnlig saa-
længe grænseme mellem det større og det mindre raad bevarede
sin tidligere ubestemthed. Saairemt kong Haakon vilde give
raadet en fuldstændig udvikling som monarkisk institution, var
der her et punkt, hvorpaa han især maatte rette sin opmærk-
somhed. Barenernes ret til at være kongens selvskrevne raad-
givere var her den største hindring. I denne henseende vare
forholdene de samme, som de havde været i h^le den tid, hvori
der kan være tale om et kongeligt raads tilværelse. Hvis denne
ret blev hævet, var der derimod ikke meget, som stod i veien
for, at det mindre raad blev en fast afsluttet institution.
-v.
Raadet i kong Haakon Magnussøns senere regje-
ringsaar, 1308— 1319.
Eetterboden af 17de Jimi 1S06 er efter sine indledningsoid ligefrem
rettet mod aristokratiet. — Kong Haakons rednktion og almindelige ind-
dragning af sysleme. — Kongen erklærer selv at yille være hirdstyrer og
afska£fer jarle- og lendermands-værdigheden. — Keysers, Munchs, Asche-
kongs og Sars's opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa
aristokrati og raad. — fiaronemes og hirdstyremes ret til at være kongens
selTskreyne raadgivere ophører fira nn af. — Eiddemes stilling meget fo^
skjellig fra baronemes. — Det snevrere raad ndskiUes nn fra det større
og faar sin endelige af slutning. — For aristokratiet i sin ahnindeUghed har
retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere
tildels have tillagt den. — Kong Haakon afslgærer aristokratiet adgangen
til at berige sig af krongodset. ^ Baadets medlemmer blive den første
klasse i samfundet. — Retterboden afslutter en længere udvikling. —
Raadet bliver en fastere institution. — Kong Haakons foranstaltninger
ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. — Store ætter synke ned. —
Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. — Biskopeme i kong
Haakons raad. — Den kongelige kapelgeistlighed. — Dennes oprettelse
tildels firemkaldt ved administrative hensyn. — Kongens raadgivere og
omgivelser 1308 — 1319. — Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil
Haakon Y.s død. — Forretningsordenen i denne konges tid.
Ingen af kong Haakon Magnussøns regjerings-foranstaltnin-
ger har i den grad tiltrukket sig historikernes opmærksomhed,
som den bekjendte retterbod, der udstedtes 17de Juni 1308
under kongens ophold i Tunsberg.^ Ved denne leilighed næv-
nes ingen raadsmedlennner som nærværende, ikke en gang kon-
gens kansler, hr. Aake. Retterboden er, som kongen selv si-
ger, udstedt ok insiglat sjålfum oss hjå verandumy og Porgeir
' Norges gamle love, III, s. 74 — 81.
95
Tderhr ritcM. Kansleren hængte ikke det kongelige segl under,
og ingen anden nævnes, som paa lians vegne udførte denne for-
retning. I den fremgangsmaade, som kongen havde valgt, sy*
nes der aabenbart at lig^ noget demonstrativt, og hvortil dette
sigtede, kan igjen forklares af- indledningen til retterboden,
hvori kongen siger, at han har seet sig nødsaget til at udstede
de i den indeholdte bestemmelser »paa grund af den fremfærd,
som adskillige mænd have brugt mod thegneme baade i vor og
vor broders barndom og nu en stund sidene Kongen udtalte
tillige, at han tidligere, paa gnmd af sine mange vigtige forret-
ninger til landets tarv, ikke havde kunnet tåge sig saaledes af
disse sager, som han skulde, og som han selv havde villet, da
han overtog styrelsen af sin fædrene arv, Norges rige.
Ordene ere her meget tydelige. I middelalderlige statsakter
kan der overhovedet ikke ventes at finde en mere aaben udtalelse
om hensigten med deres udstedelse. Det var den maade, hvorpaa
aristokratiet havde udøvet sin magt, som havde foranlediget ret-
terboden. Ligesom kongen ved at fængsle hr. Audun Hugleikssøn
og senere lade ham henrette havde tåget straffer denne stormands
selvraadige optræden og mod kongedømmet rettede politik, saaledes
kaldte han med disse ord det samlede aristokrati til regnskab.
Først og fremst skede dette ved den i retterboden forordnede
almindelige inddragning af samtlige sysler over det hele
land. I nærmeste forbindelse hermed staar en af de følgende .
bestemmelser i retterboden, hvoretter alle breve, som vare givne
majori forma, tilbagekaldtes. Hermed tilsigtede kong Haakon
utvivlsomt en almindelig reduktion, der frembyder adskillig
lighed med den, som over tre og et halvt aarhundrede længer
nede i tiden blev gjennemfert i Sverige. Forklaringen af, hvad
der mentes med denne tilbagekaldelse af alle kongebreve, findes
i et brev, som kong Haakon selv nogle aar senere udstedte,
hvori han udtaler, at han af forskjellige aarsager havde tåget
tilbage alt det jordegods, som var bortskjænket fra kronen.^
Det var aristokratiet, som havde faaet dette jordegods, maaske
især i formynderstyrelsens tid og under kong Erik.
Retterboden indeholdt ogsaa andre vigtige bestemmelser.
En af disse angik hirdstyreme. Kongen erklærede nu, at han
selv for fremtiden hovedsagelig vilde overtage hirdstyrelsen.
(Stjorn hirdar vårrar viljism vér at mest sé undvr oss). Dog
» Xoiig Haakons brev af 8die Septbr. 1311. Dipl. Norv. I, no. 131.
Ogsaa no. 132 har hensyn til denne reduktion.
96
vilde han til sin lettelse sætte Aasulf Aslakssøn fil mærkes-
mand, uden for øvrigt derved at forringe hr. Agmunds værdig-
hed. Ligeledes oyerdrog han sira Ivar Olafssøn det kongelige
indsegl, beskikkede hr. Assur Jonssøn til drottsete og korsbro-
deren, sira Erlend Styrkaarssøn til fehirde (red hirden). Ead-
yidere bestemte kongen nu, at jarlenavn og lendermands-
navn for fremtiden skulde være aldeles afskaffet,
undtagen for kongens sønner og Orknøjarlen, dog saaledes, at
de, som allerede vare blevne lendermænd, sknlde beholde denne
værdighed indtil sin død. At kongen selv har lagt megen vægt
paa denne bestemmelse, fremgaar af de ord, hvormed han om-
taler mnlige forsøg paa at forandre den: at de vare rette land-
raademænd, som herefter vilde benytte sig af en konges ung-
dom og raade ham til at gjøre andre til høvdinger i Norges
rige end dem, som vare af den rette æt, kongeætten.
Af retterbodens øvrige bestemmelser angik en del rigets
administration og indeholdt tildels forskrifter om de pligter, som
paalaa dem, der herefter modtoge sysler i kongens navn, om
sportulering, om sysselmændenes og lagmændenes edsvorne skri-
vere m. m. Ved siden deraf kom kongen tillige ind paa hir-
dens almindelige forhold og gav bl. a. regler for fattige eller
vanføre hirdmænds forsørgelse paa sine gamle dage. Endelig
indeholdt retterboden nogle andre bestemmelser, der ikke stode
i nogen forbindelse med de foranførte, og som vare uden al
politisk betydning. Disse ere saaledes kun medtagne af rent
ydre grunde og have ingen interesse ved en undersøgelse af,
hvad der ellers tilsigtedes med denne retterbod, der er et af de
mærkeligere aktstykker fra denne konges regjeringstid, og som
saadan ogsaa har vakt megen opmærksomhed og været gjenstand
for forskjellige udtydninger.
Rudolf Keyser^ antager, at kong Haakon synes ^at
have med Mort hl^ffo opfattet det farlige for kongedømmets myn-
dighed deri, at en stand af mægtige baroner dannede sig som
en selvstændig mdlemmagt mellem konge og folk^, og at dette
maatte hos kongen, ^der var en ivrig forfægter af sin konge-
lige ret, og hvis stadige stræben gik ud paa at gjøre konge-
dømmet saa kraftigt og tiUige saa uindskrænket, som mtdigt,
— have vakt tanker om lendermands-værdighedens tilintetgjørelse.
Dent^ tanke vovede han ogsaa^ uden tvivl støttende sig til air
muens og geistlighedens medfølelse, at gjøre til virkelighede.
* Efterladte skrifter, II, s. 118
97
I stærkere ord har P. A. Munch^ udtalt sig om retterboden,
der efter ham ^gav de sidste levninger af det gamle ætte^ari-
stohrati dødsstødet^ T. H. Aschehoug^ gaar ogsaa ud fra,
a.t ved retterboden af 1308 » aristokratiets videre u^viMing blev
paa den mest iøinefaidende mcuide hæmmet^ idet den form, un-
der hvilken det fremtraadte stærkest og havde fæstet dybest
rod i folkets retsbevidsthed, med et slag blev tilintetgjort,^ I
den- almindelige inddragning af alle sysler ser denne forfatter
et bevis for, at kongen ^ha/r følt sig ganske uafhængig af
aristokratiet og istand til at overdrage den lokale styrelse, til
hvem han fandt for godt. « Om Haakons hensigt med udstedel-
sen af retterboden udtaler Aschehoug sig i følgende ord ; »Hvad
kongen med lendermands-værdighedens qphævelse har tilsigtet,
var at fjerne nødvendigheden af at sammenkalde større møder
af selvskrevne raadgivere og at skaffe sig den fuldkomne frihed i
valget af det mindre raads verdslige medlemmer, som han før havde
manglet Vel havde han allerede forhen, ligefra sin regjerings-
tiltrædélse, begyndt i raadet at opta^e mænd af ringe herkomst,
naar de ved lærdom og forretningsdygtighed kunde blive ham
nyttige; men jo længere lenderm^nds-institutionen og den skik,
at lenderm>ændenes sønner fik veitsler efter deres fæd/re, opret-
holdtes, desto uafhængigere maatte det mindre raads flerhed blive.
Hovederne for de fornemste og rigeste slægter erholdt vistnok
ogsaa efter retterboden af 1308 som oftest sæde i raadet, og for
en Ufdvortes betragtning medførte denne forordning altsaa forsaa-
vidt ingen forandring; men raadets medlemmer kom nu til mere
end nogensinde før at skylde kongen sin stilling. Det var hen-
sigten, at de skulde lære at anse sig selv blot som kongens tje-
nere^ ikke som repræsentanter for et fødselsaristokrati. Efter
kongens tanke, om end ikke efter forordningens ord, blev^ det nu
ridderne, som i stedet for lendermændene skulde indtage den
fornemste plads i samfundet næst kongen og biskoperne. Rid-
derværdigheden tilfaldt vel ogsaa i almindelighed kun høibyrdige
mcend. Men den beræde paa kongens naade. Den berettigede
heller ikke i og for sig selv til plads i raxidet; thi om end rid-
derne som skutilsvendenes efterfølgere vare hirdstjorer og i saa-
dan egenskab før retterboden af 1308 havde stemme paa hird-
stevnerne, saa maatte dog dette bortfalde ved den nævnte for-
* Det norske folks historie, IV, 2, s. 490 flg»
* Norges offentlige ret, I, s. 118 og 146 flg.
Xngyar Nielsen : Det norske rigsraad.
98
ordning, hvori longen erkkerede, at han selv vilde overtcige hird-
styrelsen. <ii
Den forfatter, som senest har omhandlet retterboden af 1308,
J. E. Sårs,** har en fra de foregaaende meget afvigende opfatning.
Allerede i sine udtalelser om kong Haakons personlighed skiller
Sårs sig skarpt fra sine forgjængere. Medens saaledes Keyser
øiensynlig nærer stor beundring for denne konges statsmands-
dygtighed, og medens Munch tillægger ham dygtighed og kraft
og iver, skjønt han rigtignok tillige finder, at kraften var par-
ret med vel megen strenghed og ikke altid understøttedes af
den fornødne fremsynthed og statsklogskab, staar Haakon V
for Sårs som T^et stykke af en pedant«^ ved hvem der har væ-
ret ^noget vist smaaligt og nær synets. At gaa fuldt saa vidt
i dommen over Haakon som regent er imidlertid noget dristigt.
Kildeme ere i sig selv mangelfulde, saaledes at saare meget for-
hindres fra at fremtræde i sit rette lys, og heller ikke kan man
frakjende Haakon ialfald den dygtighed, som viser sig i evnen
til at udkaste og gjennemføre et konsekvent program. Men
Sårs har dog den fortjeneste at have opfordret til on mere
nøgtem bedømmelse, der igjen maa lede til en reduktion i den
beundring, hvormed navnlig Keyser i sin tid saa hen til Haakon V.
Naar Sårs i den maade, hvorpaa kongen fandt sig beføiet til
at forbyde en gjenindførelse af den nu ophævede lendermands-
værdighed, ser et umiskjendeligt vidnesbyrd om, at han ^har
lagt en overdreven vægt paa de blot ydre former^., da er dette
kun tildels berettiget. ^ Man kan i det hele ikke anse retterboden
af 1308 som en aldeles betydningsløs foranstaltning, saaledes som
Sårs vil have den betragtet. »Jfan faam^ siger han ^et ind-
tryh af, at hong Haakon har overdrevet for sig de farer, der
truede hans suveræne myndighed, og at han har hetragtet de
skridt, han foretog sig for at sikre sig mod dem, som langt mere
hetydningsfulde og paatrængende nødvendige, end de i virkelig-
heden have været. « I den derpaa følgende del af sin fremstil-
^ Udsigt over den norske historie, I, s. 378 flg.
^ Retterbodens s. 96 anførte ord gjenfindes i en anden af 9de Marts
1295 (Norges gamle love, III, s. 25), hvor den samme trusel an-
vendes mod dem, som ved at tåge tomter paa kongens grund i Bergen
unddroge ham hans foåurleifd. Rimeligvis er det altsaa en formel,
som anvendtes for særlig at indskjærpe, at den, som overtraadte visse
bestemmelser, derved traadte kongedømmets ret for nayr, og den pas-
sede saaledes i retterboden af 1308 for at betone, at en gjenindfø-
relse af baron-værdigheden maatte ansees for at være til kongedøm-
mets skade.
99
ling ytrer Sårs videre: T^Ophævélsen af lendermands-værdigheden
synes ikke at have fremkaldt nogen art af bevægélse eller en
gang at have vakt nogen opsigt; retterboden, hvorved den anord-
nedes, blev ifåfcerdiget af kongen ganske paa egen haand, tiden
at han synes at have indhentet sine raaders mening^ og' uden
at nogen af dem nævnes som tilstedeværende eller medbeseg-
lende; det hele gik saa stille og lydløst af, som om det kuns
gjaldt en forandring i det ved hoffet gjældende ceremoniel eller
rang- og titelvæsen. Og i virkeligheden var det heller ikke stort
andet y der skede.<^ Sårs antager deretter, at kongen, efter
den stilling, hvori lendermands-værdigheden nu var bragt, i
virkeligheden kunde sætte sig ud over hensynet til dens inde-
havere og gjeme kunde undlade at udnævne nye mænd til denne
værdighed: »det var altsa^ fuldkommen overflødigt at f or ordne
dens ophævélse^ og havde en saadan forordning ikke vaeret over-
flødig, vilde den have været magtesløs,^ Videre ytrer han sig
derom i følgende ord : » JBTvor stor lendermændenes sodale anseelse
end fremdeles kunde være, saa vare de dog nu i politisk henseende
intet andet end kongens repræsentanter ; det var alene forholdet til
hcem, der gav dem plads og betydning inden det offentlige liv.
Hvad Haakon den femte ophævede, var kun et navn; tingen, hvor-
til dette navn havde svaret, var allerede forud ophævet; et aristo-
krati i ordets gamle mening, et saadant, der hvilede pa^ en af
kongedømmet uafhængig basis, havde ophørt at eæistere, da
Sverres æt blev anerkjendt som den legitime, og hans prindper
bleve raadende hos alle, endog hos ætlingerne af hans mest ufor-
sonlige mod^tandere.«^
Hvad Sårs saaledes har udtalt, staar i nøiagtig overens-
stemmelse med den opfatning af det yngre norske aristokrati,
der gaar igjennem hans hovedverk. Han har derved ikke seet
retterboden af 1308 fra det synspunkt, hvorfra det maatte ligge
nærmest at betragte den, efterat Aschehoug havde fremsat sine
anskuelser om denne sag. Sårs har imidlertid, som sagt, den fortje-
neste at have dæmpet den store beundring, som Keyser og Munch
nærede for Haakon V, og som lod dem se. ogsaa denne foran-
staltning i et overdrevet lys. En enkelt retterbod kan ikke
blive dødsstedet for et helt ætte-aristokrati, og hvis man alene
ser denne retterbod i et saadant lys, maa man give Sårs ret i,
at den enten maatte være overflødig eller magtesløs. Men den
var hverken overflødig eller magtesløs, skjønt det nok tildels
kan være, som Sårs vil have det til, at kong Haakons udta-
1 eiser i denne retterbod lide under overdrivelser.
100
Ophævelsen af lendermands- eller baron-yærdigheden var
for det kongelige raad en sag af stor betydning. Det er gjen-
nom denne værdigheds forhold til raadet, dens ophævelse især
har havt sin betydning, og hvad Aschehoug har udtalt om, at
kongen dermed fik den hidtil savnede adgang til at give sit
mindre raad den sammensætning, som han selv ønskede, er
visselig aldeles rigtigt. Retterboden af 1308 er i virkeligheden
— hvad dette pnnkt angaar — en ophævelse af den ret til at
være kongens selvskrevne >høieste raadgiverec, som fira gammel
tid havde tilhørt lendermændene, og som senest var bleven ud-
trykkelig fastslaaet ved Magnns Lagabøters hirdskraa for len-
dermændene og deres efter£aFlgere, baroneme. Kongens tilegnelse
af hirdstyrelsen for sig selv er en forholdsregel, som staar i den
nærmeste sammenhæng med Jians beslutning om ikke længer
at nddele baron-værdigheden. Hirdstyreme vare jo ogsaa efter
Magnns Lagabøters lovgivning kongens mededsmænd i hans
forhold til landsfolket (^ betragtedes som hans selvskrevne raad-
givere, om end ikke af samme rang som lendermænd eller ba-
roner.^ Idet ridderne vare skntilsvendenes effcerfølgere, vare
de tillige som saadanne hirdstyrere og dermed altsaa ogsaa kon-
gens raadgivere. Vi have i det for^aænde jævnlig seet riddere
som medlemmer af raadet, saavel i videre, som i snevrere for-
stand, og der optræde ved baronemes side, nden at der kan
mærkes nogen forskjel paa begges indbyrdes stiUing.
Lovgivningpn havde givet baroneme deres raadgivende
stilling i denne egenskab. Ridderne havde den i sin egenskab
af hirdstyrere. Naar nn kongen paa samme tid ophævede den
hele baronklasse og ikke mere vilde vide af nogen hirdstyrer,
maatte det være enstydigt med en tilintetgjørelse af den ret,
disse rangklasser havde havt til at være hans selvskrevne raad-
givere. Idet saaledes denne ret nu ophævedes, forsvandt ogsaa
den hindring, som hidtil havde staaet i veien for at give det
snevrere raad en fuldstændig udvikling og oi^ganisere det inden
fast a&tukne grænser. Naar man ser, hvorledes raadet hidtil
havde udviklet sig, hvorledes paa den ene side barenernes ret
til at være kongens høieste raadgivere, i forbindelse med den
lignende stiUing, som lovgivningen tilstod hirdstyreme, d. v. s.
de høiere hirdembedsmænd og ridderne, ^ havde lagt baand paa
^ Srnign. ovenfor, s. 17.
* Aschehong (anf. st. I, a. 147) omtaler hirdstyreme kan som beretti-
gede til at have stemme paa hirdsteTneme. Men der er i det fore-
gaaende næynt adskillige exempler paa, at de have deltaget i raadets
meder. Smlgn. for erngt s. 11.
101
kongenies ret til selv at bestemme sine raadgivere, medens der
paa den anden side viste sig trang til at uddanne et mindre, men
fastere raad, — da kan man forståa, hvad der drev kongen til
at ndstede retterboden af 1308, og hvad dermed var hans hen-
sigt. Raadet var som begyndende institution udviklet i mon-
arkiets interesser. Paa grund af forholdene havde derefter
aristokratiet gjort det til sit organ, medens kong Haakon atter
lige fra sin thronbestigelse synes at have arbeidet paa at bringe
det i den stilling, hvori denne forkjæmper for vidtgaaende mon-
arkiske ideer ønskede at se det. Eetterboden af 1308 afslut-
tede nu dette hans arbeide.
At afekaffe raadet laa ikke i kong Haakons tanke. Lige-
som han selv i den første del af sin regjeringstid netop stadig
sees at have anvendt dette, saaledes forudsætter han ogsaa i
retterboden, at det fremdeles skulde beståa, men rigtignok fra nu
af kun som det første led i den monarkiske administration,
ikke som selvstændig repræsentant for et høibyrdigt aristokrati. ^
Retterboden af 1308 staar paa denne maade i nøiagtig over-
ensstemmelse med, hvad der sikkert synes at fremgaa af kong
Haakons optræden med hensyn til raadet i sine første regje-
ringsaar.
For barenernes vedkommende synes kongen at have gaaet
ud fra, at han for at undgaa alle videre krav ikke kunde nøies
med noget mindre end at ophæve den hele titel. For ridder-
nes vedkommende gik han derimod ikke videre end til at be-
røve dem deres stilling som hirdstyrere. TJagtet man nok i
hans stærkt udtalte frygt for fremtidige overgreb fra barenernes
side tør have grund til at se ialfald nogen overdrivelse, kan han
dog have været ledet af ganske vægtige hensyn, da han gjorde
denne forskjel mellem de to hidtil værende klasser af kongedømmets
selvskrevne raadgivere. Det stod fremdeles for den alminde-
lige bevidsthed, at barenerne vare en umiddelbar fortsættelse
af den gamle lendermandsklasse, og man havde neppe glemt de
af dem repræsenterede traditioner. Sammenhængen mellem rid-
dere og skutilsvende var derimod neppe saa stærkt fremtræ-
dende; ialfald var det sidste navn paa denne tid neppe syn-
derlig bekjendt, medens baroneme fremdeles hyppig nævnes
med sit gamle værdighedsnavn. Ridderne vare forsaavidt mere en
nydannelse, og naar de tabte sin ret til at være hirdstyrere, da
maatte denne klasse endnu mere forandre sin tidligere karakter.
^ Smlgn. 8. 88.
102
Saaledes havde det kun mindre betydning, om denne titel frem-
deles vedblev at være i brug. Den anvendtes derhos i Sverige
og Danmark og blev derfor ogsaa vanskeligere at afskaffe,
medens baron- og lendermands-navnet var noget for Norge sær-
eget, hvortil der i disse to lande savnedes sidestykker. Saale-
des knnde dette saa m^et lettere forsvinde.
Efter 1308 var altsaa kongen forsaavidt fri i valget af
sine raadgivere, som han ikke længere havde nogen forpligtelse
til at tåge baroner og riddere, men kunde vende sig, hvor han
vilde. Herved maatte altsaa forskjellen mellom de enkelte
klasser af kongens raadgivere falde bort, Ugesom med det samme
forpligtelsen til at høre det større raad blev at betragte som
ophævet. Medens baron-værdigheden ophævedes, adskiltes rid-
der-værdigheden ganske fira raadgiver-stillingen. At være rid-
der blev et, at være medlem af kongens raad noget andet, og
naar man i det følgende tid ser, hvorledes dette mere og mere
kommer til at beståa af mænd, der ikke vare riddere, da er
dette noget, som maa føres tilbage til retterboden af 1308.
Hvad kongeme tidligere i mindre udstrækning havde gjort,
blev nu mere almindeligt. Men herved maa man ligesaa lidt,
som i kong Haakons første aar, gaa ud fra, at det var >kot-
karles sønner«, som paa denne maade trængte ind i raadet.
Om ogsaa kongen for fremtiden efter lovgivningens ord havdf>
fuld firihed, var der dog ogsaa nu grænser, ud over hvilke han
ikke faldt paa at gaa. I denne henseende maa det norske
kongedømmes demokratiske tendens ikke opfattes i moderne
forstand. Raadet blev fremdeles efter sin sammensætning en
aristokratisk institution, skjønt kongen nu langt mere uhindret
end før kunde tåge dets medlenmier fra en videre kreds. Ret-
terbodens virkninger have fi-a denne side forholdsvis været af
mindre betydning. Langt vigtigere vare de, forsaavidt den af-
sluttede det snevrere raads udvikling og bestemt
skilte dette ud fra det større, der nu endog skulde være
betragtet som fuldstændig ophæTet. Tillige blev det nu fastslaaet,
at om kongen ogsaa for ettertiden lagde stor vægt paa at tåge
sine raadgivere af de »gode ætter «, og navnlig nødig undlod
at tåge hensyn til medlemmerne af landets mest høibyrdige
slægter, saa skulde dette dog være noget, som de skyldte kongen
og ham alene. Et synligt tegn herpaa blev i firemtiden de
mange, som uden endnu at have opnaaet ridder-værdighedeu
kom ind i raadet.
Gaa vi nu fra betragtningen af retterbodens betydelige
103
virkninger for det kongelige raads endelige udvikling over til
at undersøge, hvilke Mger den havde for aristokratiet i dettes
almindelighed, da viser det sig snart, at Keysers og Munchs
opfatning af disse ikke kan være den rette. Aschehoug, som
ellers har den &tore fortjeneste at have bragt den tidligere be-
tragtningsmaade af vort gamle aristokrati over til mere nøg-
teme synspunkter, og som i modsætning til disse forfatteres uklare
anskuelser har vist veien til at finde den rette maalestok for
dette aristokratis stilling mellera sine omgivelser," har med hensyn
til dette punkt udtalt meninger, der nærme sig stærkt til Munchs
ytringer om det dødbringende slag, som Haakon V skulde have
ført mod det gamle ætte-aristokrati. ^ Imod disse tre forfattere
staar Sårs alene med sin mening, hvorefter lendermands-vær-
dighedens ophævelse skulde være en ganske betydningsløs be-
givenhed, der ikke kan tillægges synderlig større vægt end
enhver anden forandring i hoffets rang- og titelvæsen. ^ Hvis
hans ord havde været mindre skarpt fremsatte, vilde de have
været endnu mere beføiede. Thi med hensyn paa aristokratiet
raaa det vistnok tildels være berettiget at antage, at hvis ret-
terboden af 1308 ikke paa det nærmeste havde været overflødig,
saa havde den ogsaa været magtesløs. At tilintetgjøre et ari-
stokrati er ikke noget, som sker ved en enkelt administrativ
forordning, og saafremt denne ikke simpelthen fastslaar et for-
hold, som allerede i virkeligheden er indtraadt, vil den blive
magtesløs.
En sammenligning mellem retterboden af 1308 og adels-
loven af 1821 maa her ligge nær. Saafremt denne sidste havde
været given for at ramme et mægtigt feudalaristokmti, der var
i besiddelse af store politiske rettigheder, kunde den ikke have
opfyldt sin hensigt. Hvad der tillod loven af. 1821 at virke
paa den maade, som den har gjort, var kun det, at den fast-
slog resultatet af det norske samfunds demokratiske udvikling
ved at ophæve nogle privilegier, som ikke stode i overensstem-
melse med denne og derhos p«a ganske enkelte undtagelser
nær blot havde liden reel betydning. Havde landet paa den
tid besiddet en talrig adelsstand, vilde der ikke ved loven væ-
ret gjort noget skaar i dennes sociale stilling, og den kunde
fremdeles længe have hævdet en stor politisk indflydelse, hvis
* Smlgn. denne forf.s ytringer, der ere anførte i det foregaaende, s. 97.
' Smlgn. de efter denne f orf. i det foregaaende, s. 98 flg., anførte ytringer.
104
den for øvrigt havde havt betingelseme derfor. Paa samme
maade forholdt det sig ogsaa i 1308. Saafremt baroneme havde
staaet i spidsen for et aristokrati, der formaaede at byde konge-
dømmet spidsen, saa vilde de alligevel tiltrods for den hele
retterbod ogsaa i fremtiden have kunnet hævde en betydelig
iudflydelse. Aristokratiets magt og anseelse i samfandet kunde
ikke hæves, fordi dets høieste medlemmer i fremtiden ikke
længer fik adgang til at opnaa den gamle titel. Men om man
forsaavidt er enig med Sårs og gjeme slutter sig til ham
med at nedlægge en protest mod Keysers og Munchs en-
sidige opfatning, kan man alligevel ikke fuldt ud godkjende
hans anskuelser. Som det ofte sker, er han derved koinmen
i den fristelse at gaa til den modsatte yderlighed. Ogsaa for
aristokratiet i almindelighed havde nemlig de forholdsregler, som
kong Haakon traf ved rettérboden af 1308, sin utvivlsomme
betydning, om de end ere blevne betydelig overvurderede.
Som ovenfor (s. 95) omtalt, er rettérboden efter sit hele
indhold rettet mod aristokratiet. Hvad den bestemte om ba-
roner og hirdstyrere, maatte allerede berøre dettes interesser.
Men endnu nærmere traadte dog kongen disse gjennem den
reduktion af sysler og jordegods, som han samtidig anordnede,
og som, efter hvad derom vides, virkelig er bleven gjennemført.
En saadan forholdsregel maatte berøre aristokratiet paa en følelig
maade og indskrænke dettes magt i samfundet. Skjønt kongen
blot, hvor der forelaa et aabenbart tilfælde af landsforræderi^
som med hr. Audun Hugleikssøn, har kunnet inddrage de store
ætters private godser, men ellers ikke kunde ramme disse slæg-
ter ad den vei, forsøgte han ved at tåge igjen, hvad der var
kommet fra kronen, at gjøre, hvad der stod i hans magt, for
at styrke kongedømmets stilling paa aristokratiets bekostning.
I hvilken udstrækning aristokratiet i tiden fra Magnus Laga-
bøters død til hans anden søns thronbestigelse har kunnet tilegne
sig krongods og dei'ved forøge sine private besiddelser, vides
ikke, og det kan for den sagsp skyld gjeme være muligt, at det
hele ikke har havt den store betydning, som det skulde synes.
Men i ethvert fald var det af vigtighed, at kong Haakon paa
denne maade nedlagde protest imod en politik, som let kunde
lede til betænkelige følger for kongedømmet. Hvis de følgende
regenter fulgte den samme grundsætning, var derved en af
de faa, næsten den eneste vei spærret, hvorigjennem aristokratiet
i fremtiden kunde skaffe sig forøgede besiddelser i jordegods.
Kong Haakons indskriden var saaledes ikke ganske betydnings-
105
løs, — om just ikke saa meget for samtiden, saa dog i alle
tilfælde for jfremtiden.
I hvad her er anført, ligger vistnok de betydeligste af de
umiddelbare virkninger, som retterboden af 1308 havde for
aristokratiet, og. hvorved den maa siges at have været til dets
skade. Endskjønt disse maa have været førlelige, kunne de dog
aldrig i sig selv have været ødelæggende, og hvis man til saname
tid kan spore en tilbagegang hos det norske aristokrati, da maa
denne tilskrives helt andre grunde.
Ved retterboden af 17 de Juni 1308 fuldendtes ikke alene
raadets organisation. Den var tillige afslutningen paa en lang
historisk udvikling, paa en række af foranstaltninger, der sig-
tede mod det samme maal, at bygge det norske samfund paa en
ny, monarkisk grundvold. Aristokratiet havde allerede længe
fier kong Haakons tid vist sig villigt til at bøie sig ind i disse
nye forhold og udjævne den før bestaaende modsætning mellem
det og kongedømmet.^ Gjennom en udvikling, der fulgte sin
naturlige gang uden noget voldsomt brud med fortiden, var der
gradvis bleven dannet et nyt grundlag for aristokratiet, som
foreløbig fandt sin afslutning ved de nye rettigheder, som Mag-
nus Lagabøter tilstod det i hirden repræsenterede aristokrati.^
I sig selv var dette ingen farlig sag for dets udsigter til atter
at opnaa politisk magt. Værre var den splittelse, der var be-
gyndt inden dets egne rækker ved udsondringen af en rig,
men faatallig høiadel og den dermed følgende ringe adgang til
at bringe fornyende elementer ind imellom denne, ^ da dette
kunde gjøre det vanskeligt for det hele aristokrati at udfolde no-
gen større styrke, naar saadant blev nødvendigt.
Imidlertid viste det sig dog, da der første gang tilbød sig
en leilighed, at aristokratiet forstod at benytte de givne forhold
til sit eget bedste. Ved Magnus Lagabøters død trttadte rigets
baroner frem for at optage kongedømmets program for sin egen
regning. Her maatte de tåge sit udgangspunkt ved ethvert
forsøg paa at opnaa selvstændig politisk magt for sin stand.
At de ikke valgte en anden politik, kan ikke begrunde nogen
indvending mod dem.* Paa den givne grundvold opnaaede de
ogsaa virkelig for en tid at erhverve den overveiende indfly-
^ Smlgn., hvad der er bemærket herom s. 26.
* Smlgn. s. 36.
« Smlgn. B. 33.
* Smlgn. s. 46 flg.
106
deise i samfundet; men den maade, hvorpaa de atter maatte
opgive denne, vidner om, at deres stilling ikke var meget
stærk. ^ Aristokratiet havde i den tid, hvori det var ved roret,
maaske mere været istand til at virke for sine enkelte med-
lemmers private interesser end til at grundlægge en varig poli-
tisk magt for sin hele stand. I ethvert fald formaaede de ikke
bagetter at hævde denne. Hvad kong Haakon havde indledet
ved sin thronbestigelse, det fuldendte han nu ved at udstede
retterboden af 1308.
Det samme, som var skeet i 1299, gjentog sig ogsaa nu.
Hr. Audun Hugleikssøn havde sine etterfølgere, og naar der i
retterboden hentydes til, at der i landet fandtes misfornøiede,
og da vel netop mellem de fornemme ætter, havde kongen sik-
kert sine gode grunde herfor. Etter 1308 mærkes der igjen
bevægelser mellem rigets stormænd, af hvilke hr. Bjarne Lo-
dinssøn syntes at have glemt, hvorledes det tidligere var gaaet
ham, og nu aabenlyst sluttede sig til kongens og landets fien-
der. Paa den samme side møder man ogsaa baronen hr. Ag-
mund Dans, der endog paa grund af sin deltagelse i disse uro-
ligheder skal være bleven henrettet.^ At der maa beståa en.
indre forbindelse mellem kongens forholdsregler og denne reis-
ning af enkelte aristokrater, synes meget rimeligt. Af denne
grund er det ikke berettiget, saaledes som det er skeet i den
seneste tid, at paastaa, at aristokratiet ganske viljeløst fandt
sig i, hvåd kong Haakon forordnede.^ En anden sag er det,
at det ogsaa nu manglede . evnen til at føre den begyndte kamp
til et lykkeligt udfald for sig. For anden gang viste det sig
under denne konges tid, at aristokratiets modstandskraft var
liden ligeoverfor kongedømmet.
Grunden hertil kan ikke søges i enkelte foranstaltninger
fra det sidstes side eller deri, at der tilfældigvis sad en kraftig
' Smlgn. s. 88.
2 P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 492.
N. Nicolajsen, Nor ske magasin. I, s. 134. Hr. Agmund omtales
i 1310 som baron: Dominus Ogmundus dictus danz haro. Dipl.
Norv. I, no. 126. Altsaa maa han ogåaa have været dette far 1308.
Han nævnes imidlertid ikke som kongelig raadgiver og er derfor ikke
medtagen i den ovenfor s. 79 flg. opgjorte liste over saadanne i kong
Haakons tid. Han var for øvrigt et meget uroligt hoved og var al-
lerede i kong Briks regjeringsaar optraadt paa en maade, der paa-
drog ham dennes afgjorte unaade.
* Smlgn. det efter J. E. Sårs s. 99 anførte.
107
personKghed paa thronen, der passede det beleilige øieblik til
at knække al modstand og berøve aristokratiet enhver selvstæn-
dig leder. Om nemlig dette sidste ogsaa foreløbig havde maat-
tet give tabt, saa vare dog kong Haakons foranstaltninger ikke
i sig selv af den beskaflfenhed, at de for stedse maatte stanse
aristokratiets udvikling til en selvstændig rigsstand. Fra denne
side betragtet kan retterboden umulig have havt den hemmende
indflydelse, som man har villet tillægge den.
Om ogsaa kongen nu havde ophævet den klasse, der tid-
ligere inden aristokratiet havde været den første, var det ikke
dermed givet, at dette for fremtiden skulde bevare en i det
ydre gjennem&rt enhed. Idet dermed de sidste hindringer vare
bortryddede for at give det kongelige raad fastere omrids, blev
der nemlig ogsaa til samme tid dannet et grundlag for udvik-
lingen af en ny rangklasse, der ligesaa vel som de gandø len-
dermænd og baroner stod over ridderne. Denne nye klasse var
de kongelige raadsherrers. Saasnart det kom dertil, at disse
valgtes uden hensyn til, om de vare riddere eller ei, vare de
blevne en klasse for sig, der grundede sin stilling paa en anden
basis end den, som forudsattes i de gamle love. Under svage
regenter kunde raadsherreme have noget nær de samme be-
tingelser som barenerne for at komme til magten. Det væsent-
lige blev, hvorvidt kongerne havde magt til at holde sit raad
i den stilling, hvori Haakon havde villet bringe det, eller om
raadet kunde faa anledning til at bane veien for sin overgang
til atter at blive en selvstændig aristokratisk repræsentation.
Raadet blev, samtidig med, at det gik ind i den monarkiske
samfiindsorden, en langt fastere institution, end det før havdo
været. Under en svag konge eller under en ny formynder-
styrelse kunde det atter træde frem og i hænderne paa et
aristokrati, der forstod de fordele, som en saadan situation bød
det, og som havde evnen til at udnytte disse, maaske endnu
bedre end før blive skikket til at være dettes organ. Kong
Haakon kunde ikke forhindre, at raadets medlemmer senere
hen ligesaa vel som barenerne kunde blive aristokratiets ledere.
For raadsherreme var det endog en fordel, at deres klasse var
fremgaaet af en naturlig udvikling, der havde ladet dem lidt
efter lidt træde ind i den første stilling i landet.
Kong Haakons foranstaltninger i 1308 havde ogsaa en
anden side, der var langt fra at være til aristokratiets skade.
Ligesom hans fader ved oprettelsen af det personlige hirdmands-
frelse (s. 36 flg.) banede veien for det gamle aristokratis over-
108
gang til en ny stilling i samfdndet og tillige aabnede en mn-
lighed for at stanse den engang begyndte splittelse mellem det-
tes forskjellige klasser, saaledes kan ogsaa kong Haakon til en
vis grad siges at have gjort det samme. Ved baron-værdighe-
dens opbævelse og ved at tåge sine raadgivere af videre sam-
fundslag maatte han uvilkaarlig bidrage til atter at udjævne
ulighedeme mellem aristokratiets forskjellige klasser og lette de
lavere af disse deres arbeide for at opretholde sin stilling. Derved,
at ridder- værdigheden ikke mere fik nogen betydning for at kunne
indtræde i raadet, maatte ogsaa herkomsten af en god æt faa
en af rangen uafhængig betydning. Dette var igjen «f vigtig-
hed for den foldstændige erkjendelse af aristokratiets arvelighed,
der var nødvendig, foråt dette helt kunde gaa over paa sit
nye grundlag, som en rigsadel i ordets europæiske betydning.
Kong Haakon kan ialfald ikke have været utilbøielig til at
hjælpe det lavere aristokrati.
Efter retterboden skulde den institution, som havde de
fleste betingelser for at blive aristokratiets fyldigste repræsen-
tation, det større raad, egentlig være afskaffet. Men ogsaa
herom gjælder, at dette ikke kunde have videre betydning
end at ophæve det større raads møder, saalænge thron^n inde-
havdes af en kraftig personlighed, der forfulgte bestemte poli-
tiske formaal. Naar omstændighedeme atter stillede sig mere
gunstige for aristokratiet, kunde det større raad atter træde
frem og udvikle sig til en fast institution som parliamentum
generale, ligesom det mindre raad ved given leilighed kunde
blive aristokratiets selvskrevne leder. I det hele tåget laa der
ikke i institutionerne selv nogen afgjort hindring for, at den af
kong Haakon opførte monarkiske bygning kunde gaa over i
aristokratiets hænder og dette saaledes høste fordelene af, hvad
monarkiet havde arbeidet paa. Efter kong Haakons død viste
det sig ogsaa, at det første fremdeles ikke manglede lyst til
at overtage arven efter det sidste.
Den f&lgende tid bragte raadet til roret. Man har gjen-
tagne møder af rigets store, og man ser aristokratiet efterhaan-
den gaa over til en fuldstændig arveadel i almindelig europæisk
stil med vaaben og skjoldmærker. Men samtidig dermed Tiser
det sig, at den tidligere udvikling fremdeles fortsattes. Gjen-
nem hele det aarhundrede, som fulgte efter kong Haakons re-
gjering, ser man det samme skue, som før. Samtidig med, at
der paa mange kanter af landet fremtræder mange ætter, som
indtage en agtet stilling i sine bygder, og som kunne synes at
109
frembyde et godt grundlag for et høiaristokrati, vedbliver dettes
en gang begyndte sammensvinden. Det er, som om det ikke
vil gaa med at tilføre det nye kræftier, og medens de store æt-
ter, som have havt lykken med sig, forøge sine rigdomme og
hæves stedse høiere op, formindskes deres antal, og de selv
sygne enkeltvis bort. Nogle af dem holde sig, andre synke ned
og blive borte, først mellem hirdmands-ætteme, siden mellom
ahnuen. Som exempel kan her nævnes ætten paa Spaanheim
og Byre, hvis hoved i det 13de aarhundrede var lendermand, og
af hvis medlemmer de to brødre • Peter og Baard Peterssønner
bleve benyttede af Haakon V i dennes administration. ^ Efter
hans død forekommer endnu en af familien som ridder; men
derpaa varer det ikke længe, forinden dens medlemmer træflfes
som bønder, og i denne egenskab lever slægten maaske den
dag idag. Det samme gjentog sig paa mange andre steder og
godtgjorde, at de vanskeligheder,, som. vare forbundne med at
hævde sin stilling, snarere bleve forøgede end formindskede.
Naar det kunde gaa ætter, der hørte til den gamle lendermands-
kreds, paa denne maade, msLatte naturligvis de samme forhold
virke endnu mere trykkende paa de lavere ætter, der stode
bøndeme nærmere og altsaa ikke heller havde den samme op-
fordring til at hæve sig op over disse.
Saadanne slægter, der paa denne maade traadte ind i bøn-
dernes kreds, vedbleve rimeligvis fremdeles mellem disse at
nyde megen anseelse, hvilket tildels har været tilfældet for de-
res vedkommende, helt ned til den nyeste tid. Men denne an-
seelse kunde ikke blive andet end rent lokal, blot gjælde for
den bygd, hvori de levede, og saaledes viser der sig inden det la-
vere aristokrati en tilbagegaaende bevægelse. Idet det ikke
kunde danne et brugbart grundlag for udviklingen af et leve-
dygtigt rigsaristokrati, traadte det et skridt nedad og gik over
til at blive, hvad det en gang havde været, et lokalaristokrati,
men rigtignok ikke med den indflydelse, som et saadant før i
tiden havde havt. De dannede den gang en naturlig overgang,
medens forbindelsen med de høiere lag af samfundet nu efter-
haanden blev brudt, idet disse netop gjennom sin faatallighed
kom til at danne en stedse mere afsluttet kreds.
Paa denne maade viser udviklingen eftér kong Haakons
tid stedse med større klarhed, at aristokratiet ikke formaaede
* Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 85 — 91. Smlgn. ovenfor
s. 68, note 2.
110
at benytte de betingelser, som ogsaa hans monarkiske samfdnds-
bygning bød det til ved given leilighed at erhverve en selv-
stændig magt. Endog ved kongedømmets side blev det vanske-
ligt for dette samme aristokrati at sikre sig en plads. Tilba-
gegangen blev stedse mere iøinefaldende. Granden hertil kan
ikke ligge alene i retterboden af 1308. Selv om denne var rettet
mod høiadelen og tildels gjorde stærke indgreb i dennes inter-
esser, var den, som vi have seet, ingenlunde i sig selv til
aristokratiets skade. Tværtimod kan det siges, at den bød
dette adgang til at gaa helt ind i de nye forhold og derfra
at tilkjæmpe sig en magt,' der svarede til, hvad aristokratiet
havde opnaaet i andre lande. Rigsenheden var nn afsluttet,
da kong Haakon fuldendte bygningen af den monarkiske sam-
fundsorden og havde foruden i kongedømmet fandet et ndtryk
i raadet. Om dette kunde rigets fornemme slægter samle sig
som rigets første stand, som et virkeligt rigsaristokrati. Men
dertil kom der kun famlende tilløb.
Vi have her alene havt for øie raadets betydning som
monarkisk-aristokratisk institution. I virkeligheden var det
noget mere, forsaavidt det tillige fra gammel tid af i sig havde
optaget geistlige elementer. Som i det foregaaende er omtalt
(s. 89), havde Haakon V netop i større udstrækning, end det
synes at være skeet under hans nærmeste forgjænger, optaget
høiere geistlige i raadet, og hermed fortsattes der ogsaa efter
1308. I det forlig, som aar 1318 afsluttedes med Hamburg,^
siges, at dette foruden af kongen er forseglet af erkebiskop
Eiliv og biskopeme af Oslo og Hamar. I selve retterboden af
1308 omtaler kongen ogsaa det »aabne brev«, hvori han havde
bestemt den ret, som han tilstod dronning Eufemia. med sant-
pyht hyshupanna ok allra annarra hinna hestu manna i rikinu.^
' Ved siden af biskoperne havde kong Haakon allerede, før
han udstedte retterboden af 17 de Juni 1308, ogsaa benyttet
den lavere geistlighed i sin administration og navnlig efter al
sandsynlighed givet et par geistlige af lavere rang plads i sit
raad. Hermed vedblev han ogsaa senere. Inden denne klasse
kunde han gjøre regning paa at træffe megen dygtighed og
forretningsvanthed i forbindelse med saadanne kundskaber, som
netop kunde gjøre nytte i administrationens tjeneste. Hos bi-
^ Diplom. Norveg., VI, no. 97.
-^ Norges gamle love, III, s. 81 og note 8. Smlgn. III, s. 82, note 2.
111
skopeme fandtes disse samme egenskaber vistnok lige saa vel
som hos deres underordnede. Men alligevel kunde delres stil-
ling begrunde krav fra deres side, der ikke altid lode sig forene
med de pligter, som efter kong Haakons regjeringssystem paa-
laa et medlem af hans raad. Saaledes maatte det ligge nær
- for ham fortrinsvis at anvende i den høiere administration saa-
danne geistlige, om hvem han kunde formode, at de vilde følge
hans grundsætninger, og som stode i et nærmere forhold til
monarkiet. Naar derfor kong Haakon i det samme aar, da han
udstedte sin store retterbod, tillige ftddendte ordningen af den
kongelige kapelgeistlighed, kan det ialfald med stor
sandsynlighed antages, at han derved for en ikke uvæsentlig
del har været ledet af hensyn til administrationen.
P. A. Munch, der i modsætning til R. Keyser ikke tror
paa en allianse mellem kong Haakon og geistligheden i almin-
delighed for at knække aristokratiet, har antaget, at hensigten
med kapelgeistlighedens oprettelse var at danne et hierarki in-
den hierarkiet, ligesom dette selv var en stat i staten, og der-
ved svække den modstand, som han kunde vente sig fra den
høiere geistlighed imod sine reformplaner. ^ En saadan slut-
ning har dog neppe noget sikkert holdepunkt. Der er heller
ingen grund til at antage, at dette hensyn netop skulde have bragt
kong Haakon til at andrage hos paven om at maatte faa til-
ladelse til at oprette en særegen kongelig geistlighed. Hvis
kong Haakon havde staaet i et saa fiendtligt forhold til geist-
ligheden, havde han neppe benyttet dens hjælp ved sin admi-
nistration i den udstrækning, som han gjorde. Heller ikke
kunde kapelgeistligheden, til hvis oprettelse han først under
5te Februar 1308 fik pavens samtykke, allerede i Juni have
vundet en saadan styrke, at den kunde bringe kongen en mere
virksom hjælp. Alene for at bringe den pavelige tilladelse
hjem til Norge maatte der udkræves tid, og end mere for at
det hele kunde ordnes over det hele land i overensstemmelse
med vedkommende pavebuUer.
Hvg,d der ved disse blev opnaaet, var i virkeligheden kun
at sætte det ydre stempel paa en institution, som allerede be-
stod i forveien, og hvis første medlem nu fik den høieste rang,
som han kunde opnaa inden den norske kirke, ved saa godt
som at stilles ved biskopernes side. Hans stilling gjorde det
1 Det norske folks historie, IV, 2, s. 477—483.
112
naturligt, at han maatte blive medlem af kongens raad. Allerede
længe &r denne tid træffes ogsaa provsten ved Bergens Apo-
stelkirke som saadan, og for eftertiden maatte han som magi-
ster capéllarum end mere blive et fast medlem af denne kreds.
En anden forstander for et af de vigtigste kongelige kapeller,
provsten ved Oslo Mariakirke, var allerede tør denne tid bleven
kongelig kansler. Fra 1314 bleve disse to embeder for bestan-
dig forenede ved en udtrykkelig lovbestemmelse. Saaledes fik
den forbindelse, som fra langt tilbage havde bestaaet mellom
de kongelige hirdprester og kancelliet, nu ogsaa fuldstændig
sit ydre stempel, og det siSstes officielle organisation foldendtes
dels ved retterboden af 1308, der bestemte, at der skulde være
en vicekansler, dels ved kong. Haakons prey af 31te August
1314, ^ der fastsatte, at denne skulde tåges mellem hirdpresteme
og ledsage kongen, naar kansleren var forhindret ved sine geist-
lige forretninger. Begge dele maa igjen op&ttes som en fortsæt-
telse af kong Haakons ældre bestræbelser for at hæve geistlig-
heden ved et enkelt af de kongelige kapeller, Oslo Mariakirke,
og derved skaffe sig forøget adgang til at ben3rtte denne inden
den høiere administration. *
Medens man i almindelighed, hvor der var spørgsmaal om
at danne en modvægt mod den høiere geistlighed og mod ari-
stokratiet, ikke kan tillægge kapelgeistligheden den betydnings-
fulde inflydelse, som P. A. Munch har villet gaa ud fra, er
det indlysende, at den maatte være særdeles brugbar som en
forskole for saadanne mænd, der kunde finde anvendelse i ad-
ministrationens tjeneste. I kapelgeistligheden — ialfald i den,
som var ansat ved Mariakirken — havde kongen til enhver
tid en stok af hirdprester, som kiinde gjøre tjeneste ved kan-
celliet, og som der havde den bedste anledning til at erhverve
^ Diplom. Norveg. 1, no. 143. Smlgn. P. A. Munch, Det norske
folks historie, IV, 2, s. 610—612. Den første vicekansler var sira
Ivar Olafssøn, der allerede blev ansat 1308. Om hans titel som >herre<
i 1307 smlgn. s. 90, note 1. Med sikkerhed vides han at have fert
denne titel 29de Angnst 1308, altsaa efter sin ndnævnelse til yice-
kansler. Diplom. Norveg. IX, no. 81: dominus Ivarus, canoni-
cus Bergensis. Diplom. Sve ca num, II, no. 1628. Mærkelig nok
kaldes han ved denne leilighed ikke vicekansler* Han var oprindelig
korsbroder ved bergens Apostelkirke. 1312 kaldes han canonicw Ber-
gensis et Orcadensis. Diplom. Norveg. II, no. 111. 6te Februar
1309 kaldes han sira Ivar Olafssøn. Dipl. Norv. II, no. 93.
* Smlgn. s. 77 flg. i det foregaaende.
113
kjendskab til administrationen (^ blive forretningsrant. Eor-
saavidt havde den pavelige sanktion paa denne kongelige geist-
liglied vistnok kun en underordnet indflydelse. Men dog kunde
den ikke blive uden al betydning. EApelgeistligheden blev nu
fastslaaet som en selvstændig klasse inden det norske hierarki,
hvis organisation ikke længere bar tiUaeldigliedens præg, men
havde faaet det mest fuldgyldige officielle stempel i form af
pavens stadfæstelse. Dette maatte hæve den i anseelse, og idet
den i den nærmest følgende tid ved kongebrevet af 1314
knyttedes endnu nærmere til det kong^ge kancelli, blev det
paa ny fastslaaet, at den skulde gjøre tjeneste i administratio-
nen. Kong Haakon havde altid i denne benjrttet geistlige og
derved vist, at han forstod at vurdere denne stands brugbarhed
ogsaa i rent verdslige øiemed. Saa meget mere naturligt blev
det, at han, som formodentlig derved især maa have havt sin
opmærksomhed henvendt paa den særlig kongelige geistlighed,
maatte arbeide paa at give denne en endelig organisation, som
gjorde den endnu mere brogbar, naar dens afhængighed af
kongedømmet og af dette alene var bleven fastslaaet. Bestem-
melsen om, at kansleren skulde tilhøre kapelgeisUigheden,
var her den endelige afslutning. ^ Men ogsaa denne var kun
en officiel bekræftelse paa, hvad der allerede længe havde væ-
ret praxis. De norske konger havde ikke fulgt nabokongemes
exempel, der overdroge sit segl til en af jsit riges biskoper.
I Norge havde kansleren saa^ godt som altid været tågen af
hirdgeistligheden, som efterhaanden udvidedes til at omfatte den
hele geistlighed, ved de 14 kongelige kapeller. Undertiden havde
man ogsaa tåget en verdslig mand, som dog maatte være i
besiddelse af geistlig dannelse. Kong Haakon havde imidler-
tid, som det synes, bestemt opgivet den sidste fremgangsmaade,
rimeligvis fordi kansleren derigjennom kunde opnaa en altfor
Btor uafhængighed af den kongelige magt.
Om raadets virksomhed og om dets medlemmer i de aar,
hvori kong Haakon fremdeles sad paa thronen efter 1308, ha-
vee der kun sparsomme efterretninger. Det er imidlertid paa-
fgddende, hvorledes der allerede i den nærmeste tid efter ret-
terboden af 1308 forekommer et langt større antal af personer,
om hvilke det efter den maade, hvorpaa de nævnes, ialfald kan
^ Med afslatningen af kapelgeistlighedens organisation Mg^e ikke, at
kongen afskar sig adgangen til ogsaa at benytte andre geistlige i sin
administration. Sira Erlend Styrkaarssøn (s. 96) var saaledes kors-
broder i Nidaros.
Tncrvar Nielsen: Det norske rigsraad. 8
114
antages. at de have været medlemmer af raadet, end i den nær-
mest foregaaende tid. Saaledes kan der være grund til at for-
mode, at flertallet af de mænd, som tilligemed kong Haakon
J>eseglede den i Kjøbenhayn 17de Juli 1309 afsluttede fred
med den danske konge, om end ikke alle, haye indehavt en saa-
dan stilling. De, som beseglede denne fred, vare foruden de
fire biskoper, Ketil af Stavanger, Helge af Oslo, ^ Ame af Ber-
gen og Ingjald af Hamar, hr. Erik Valdemarssøn (condam regis
Svevorum JUius), kapelmagisteren hr. Finn, de tre barones, hr.
Bjarne Erlingssøn af Bjarkøf hr. Thore biskopssøn og hr. Snare
Aslakssøn, ridderne hr. Thorvald Thoressøn, ^ hr. Eiliv Eilivs-
søn, hr. Sigurd af Bande, hr. Thrond Halvardssøn, hr. Sighvat
af Lejrhol, hr. Thore »Harf«, hr. Sigurd Haarekssøn, hr. Bryn-
julf » Storme, hr. Thrond Gunulfssøn, hr. Gunnar Thomassøn,
hr. Birger Thorkilssøn, hr. Serk Peterssøn, hr. Ivar Steinarssøn,
hr. Eivind Simonssøn, hr. Eystein Arnessøn og hr. Andres
Sigurdssøn samt væbneme (a/rmigeri) Haakon Thoressøn, Jon
Gudbrandssøn, Ivar Arnessøn, Brynjulf Agmundssøn, Agmund
Eivindssøn, Jon af Strand, Audun Guthormssøn, Haakon Ag-
mundssøn, Peter Peterssøn og Gudbrand Gudbrandssøn.^
Mellem de verdslige herrer, som her nævnes, er der flere,
hvis navne allerede tidligere forekomme mellem medlemmeme
af kongens raad. Af dem, som ikke før nævnes i denne stil-
^ I det foregaaende aar havde biskop Helge, hr. Erik Valdemarssen
og hr. Ivar Olafsseu været kongens gesandter til panmark. Diplom,
No r veg. IX, no. 81.
* Denne havde allerede i 1289 været hertugens sysselmand paa Hjalt-
land og var da udseet til at væ.re med i et gesandtskah til England,
i hvilket han dog paa grand af omstændighederne ikke kom til at
deltage. Rymeri foedera I, 2, s. 706. I 1295 var han med paa
toget til Danmark. Smlgn. s. 68 ovfr. Han forekommer ogsaa se-
nere i samme stilling paa Hjaltland indtil 1307. Han havde med
sin kone, fm Sigrid, datter af Qlaf Halvardssøn, faaet gaarden Eike-
land i Kvinesdal. Di pl. Norv. I, no. 81, 89, 109. Denne gaard
tilhørte i det 15de og 16de aarh. en synkende adelsslægt, hvis med-
lemmer altsaa muligvis kunne have været etterkommere af hr. Thor-
vald. Smlgn. L. Daae, Norske Bygdesagn, I, s. 64 flg. (P. A.
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 277) har fremsat
den formodning, at Olaf Halvardssøn igjen kan have været en søn
af den hr. Halvard af Harde, der i 1288 dræbte hr. Gaute af Tolga.
I sit andet segteskab ægtede hr. Thorvald hr. Hafthor Jonssøns søster
Ragndid. Dipl. No r v. II, no. 37.
» Dipl. Norv. IX, no. 82.
115
ling, kunne nu ogsaa flere være blevne optagne blandt de kon-
gelige raadgivere. Dog er neppe den omstændighed alene, at
en mand nævnes som medforseglende iredstraktaten af 1309,
tilstrækkelig til at støtte en formodning om, at han tilhørte
raadet. Snarere er det rimeligt, at kongen ved denne leilighed
har medtaget alle tilstedeværende mænd', der indtoge en lidt
mere fremtrædende stilling, og at han derved maaske endog
kan have strakt sig temmelig langt ned for at medtage saa
mange, han kunde, og derved skaflPe sig selv adgang til at op-
træde med et saa talrigt følge, som muligt. Ligeledes kan det
antages, at der netop har været lagt an paa at faa saa mange
medlemmer af Norges aristokrati til ved personlig tilstedevæ-
relse at indestaa for opretholdelsen af fredstraktaten, siden det
udtrykkelig fastsattes, at 270 andre norske riddere og væbnere
skulde indgaa som forlovere for denne. I dette tal kan man
vistnok se en omtrentlig angivelse af det norske aristokratis
talrighed paa denne tid. Skjønt i sig selv lidet er det dog be-
tydelig større end det tilsvarende tal, som angives længere nede
i det samme aarhundrede, og stiUede ved siden af hinanden,
afgive disse tilsammen en ganske god maalestok for den hur-
tighed, hvormed det egentlige aristokrati svandt sammen.
Ligesom man vel kan gaa ud fra, at ikke alle de verdslige
herrer, som i 1309 ledsagede kong Haakon paa hans krigstog
til Danmark, hørte til hans raad, er det tillige sikkert, at ikke
alle raadsmedlemmer ved denne leilighed have været tilstede,
idet der i forskjellige andre omtrent samtidige dokumenter næv-
nes flere mænd, om hvem det endog ligefirem siges eller dog
ialfald kan formodes, at de vare medlemmer af raadet. I et
brev, der er udstedt i Bergen 18de September 1309,^ nævnes
foruden den udvalgte erkebiskop og biskop Ame af Bergen
fem mænd, om hvilke sidste det udtrykkelig siges, at de varo
medlemmer af kongens raad, nemlig : kapelmagisteren, hr. Finn,
hr. Agmund Sigurdssøn, hr. Erling Aamundessøn, hr. Hauk
Erlendssøn og sira Botolf Haakonssøn. Af et andet, lidt ældre
brev af 5te April 1309 sees ogsaa, at kongen da havde indsat
hr. Peter Andressøn,^ hr. Sæbjøm Helgessøn, hr. Une Peters-
søn, hr. Sigurd Jonssøn lagmand og hr. Serk paa Austraat,
^ Di pl. Norv. I, no. 122. Smlgn. P. A. Munch, Norske folka
historie, IV, 2, s. 621, note 1.
^ Denne nævnes ogsaa 1311 sammen med hr. Sigurd lagmand. Dipl.
Norv. I, no. 127. Smlgn. II, no. 120.
8*
116
til at forsvare det nordenfjeldske Norge imod Svenskemes
angreb, hvilke formodentlig samtlige maa have været medlem-
mer af hans raad. ^ Det samme kan muligvis antages at have
været tilfældet med de øvrige, om hvem det i dette brev siges
— dog aden at deres navne omtales — at kongen havde gjort
dem til »/ormenn« med de nævnte mænd. Til disse maa
efter al rimelighed henføres korsbroderen Audun Thorbergssi^
og hr. Lodin paa Bakke, der i forening med to af de nævnte have
udstedt en vidisse af det omhandlede brev.^ Om den i 1308
udnævnte fehirde, sira Erlend^ der ved et par leiligheder næv-
nes sammen med andre raadsmedlemmer, er det ogsaa rimeligt,
at han har hørt til disses kreds.^ Et brev, som udstedtes i
Bergen 12te Januar 1311 af kapelmagisteren, hr. Finn Hal-
dorssøn^ baroneme hr. Sæbjørn Helgessøn og hr. Agmund Si-
gurdssøn, samt ridderne hr. Erling Aamundessøn og hr. Hauk
Erlendssøn,^ kan maaske ogsaa antages at være udfærdiget af
disse herrer i deres egenskab af raadsmedlemmer.
Mellem de fornemmere mænd, som under toget til Daji-
mark vare forblevne hjemme i Norge, var ogsaa den i 1308
udnævnte drottsete, hr. Assur Jonssøn, der allerede i 1307
havde været overdraget et vigtigt tillidshverv af kongen.*
Hvorvidt han i det sidstnævnte aar kan betragtes som hørende
til raadet, tør være tvivlsomt, hvorimod han efter sin udnæv-
nelso til drottsete vel nødvendigvis maa have hørt med til dette.
Han har sandsynligvis været hjemme, medens kongen var paa
toget til Danmark, for i forening med kansleren at besørge de
løbende regjerings-forretninger. Heller ikke den sidstes navn
forekommer mellem dem, der beseglede freden. Derimod finder
man dem begge ved kongedatteren Ingebjørgs trolovelse med
den svenske kongesøn. junker Magnus, der fandt sted i Maria-
kirken i Oslo efter kong Haakons hjemkomst fra Danmark.
I dem, som ved denne leilighed nævnes i det derom oprettede
dokument, kan man sandsynligvis se medlemmer af raadet. Disse
vare foruden dronning Eufemia de to biskoper. Helge af Oslo
og Ingjald af Hamar, den svenske kongesidm, hr. Erik Yalde-
* Dipl. Norv. I, no. 121.
* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 515.
^ Dipl. Norv. II, no. 96; III, no. 77. Smlgn. ovenfor, s. 96.
* Dipl. Norv. ni, no. 93.
* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 459,^484,
517. Smlgn. s. 79, note 3 i det foregaaende.
117
marssøn, hr. Bjarne Erlingssan, hr. Jonlvarssøn, hr. Ajake kansler,
hr. Snare Aslakssøn, hr. Hafbhor Jonssøn, hr. Assur Jonssøn
og to andre mænd, hvis navne ikke knnne gjenkjendes i det
slette uddrag, som nu er bevaret af det tabte original-dokument.^
Idet hr. Assur Jonssøn her nævnes ^sammen med mænd, om
hvilke det enten er sikkert, at de tilhørte kongens raad,
eUer det dog med stor sandsynlighed maa antages, at de alle-
rede paa denne tid have været medlemmer dera£, bliver det
samme ogsaa rimeligt for hans vedkommende, selv bortseet fra,
at hans stilling som drottsete vel maatte medføre hans opta^
geise i raadet. Ogsaa de to mænd, hvis navne ikke kunne
gjenkjendes, have sandsynligvis været medlemmer af raadet.
I de efter 1308 udfærdigede retterbøder forudsætter kong
Haakon, ligesom tidligere, snart raadets deltagelse i udtrykke-
lige ord, snart ikke. Retterboden af 19de Juli 1312 om onn-
fredstiden i Borgarthingslagen siges at være udfærdiget med
lunna bestra manna rååi. er på våru i hjå oss. Den store al-
mindelige retterbod af 2den Mai 1313 er paa samme maade
udstedt med hinna bestu manna rådi, og ligeledes retterboden
om fællig mellem ægtefolk, der i ethvert fald maa skrive sig
fra en senere tid end 1306. Endelig er den i 1308- eller 1309
udfærdigede retterbod om geistlighedens ret og skyldighed, ial-
fald efter et af de haandskrifter, hvori den er bevaret, aflfattet
med vitoråi ok sampyhki biskupana ok lærdra manna ok hand-
gengna manna, er vita, hvat landmu er nytsamliga^L Derhos
maa medtages den i tredie bind af Norges gamle love som no.
50 trykte dom af 1318 om ætlednings arv, hvori det siges, at
den er udstedt af kong Haakon med vitrasta m^anna tillogu ok
undirsfadning peim sem virduligr herra Maghtis konungr
hiifdi på er han skipadi ådr nefnt ættleidinga/r capitulum ok i
logbok sina Ut setja. De her opregnede retterbøder* ere imid-
lertid i antal langt færre end dem, hvorved raadets deltagelse
ikke er paaberaabt. Heraf kan der dog ikke udledes noget
bestemt med hensyn til det omfang, hvori kong Haakon ved
udstedelsen af sine senere retterbøder har benyttet raadets med-
virkning. Thi om ogsaa denne ikke udtrykkelig forudsættes,
ligger deri intet bevis for, at de kongelige raadgivere ikke alli-
gevel kunne være hørte i forveien.
* Huitfeldt, Erik Men ved o. s. v., s. 120. De kaldes >Svend< og
>Erich<.
* Norges gamle love, III, s. 93 flg., 98 flg., 128 flg. og 138 flg.
118
Ingen af disse retterbøder nævner ved navn nogen af de
kongelige raadgivere, som have været tilstede ved deres udfærdi-
gelse. Dette sker heller ikke i den kongelige skrivelse til ka-
pelmagisteren. af 26de Marts 1309, som siges at være udstedt
præsentibus consilicmis noslris} Derimod har man fra Haakons
allersidste regjeringsaår nogle enkelte aktstykker, der opregne
flere fornemme og heitstaaende mænd, som maa have hørt til
kongens raad eller ialfald til det høiere embedspersonale, uag-
tet deres stilling ikke udtrykkelig nævnes.. Af disse aktstyk-
ker er det ældste fra 1316. Da de to fehirder i Bergen, hr.
Einar Ambessøn og hr. Eindride Simonssøn, i dette aar havde
konfiskeret en del varer, som vare indførte til Beinen af nogle
westfalske kjøbmænd, blev sagen undergiven dom af fjorten
mænd, af hvilke maaske de ti først nævnte have været med-
lemmer af kongens raad.^ De vare kansleren Ivar Olafssøn,
Bjørn (Sæbjørn) Helgessøn, Erling Aamundessøn, Bjarne Anduns-
søn, Thrond Halvardssøn, Une Peterssøn, Hauk Brlendssøn,^ Si-
gurd Thoressøn, Ragnvald Aslakssøn, Ivar Agmundssøn, Baard
Peterssøn,* Thorfinn Sigvaldessøn,* Ame Qjavaldssøn og Helge
Ivarssøn. Fra slutningen af samme aar haves endvidere en kjen-
delse af Q-ulathingslagmanden Thrond, der er stadfæstet af kans-
leren Ivar Olafssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Erling Aamun-
dessøn, hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Hauk Erlendssøn, hr.
Aslak Olafssøn og hr. Peter Peterssøn, * hvilke rimeligvis ogsaa
alle have været medlemmer af raadet.
Fra kong Haakons sidste regjeringsaar er der endelig be-
varet et diplom, som øieijsynlig indehdlder oplysninger om raa-
dets medlemmer. Dette er en erklæring, udstedt paa Tuns-
* Dipl. Norv. I, no. 120. Smlgn. s. 128.
^ Dipl. Norv. I, no. 147. Da dis8e Qorten mænd nævnes som brevets
adstedere, kunde af den grund ingen af dem nævnes med prædikatet
>heiTe<. Hvad P. A. Munch, (Norske folks historie, IV, 9, s.
623, note 1) siger om, at Ivar A.gmundssøn, der her omtales for
første gang, i dommen kaldes >hr. Ivare og altsaa da maa være rid-
der, er saaledes urigtigt. Han nævnes uden dette prædikat.
* Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 88. Da Baard
Peterssøn endnu i 1316 omtales som den, der har skrevet et konge-
brev (Dipl. Norv. n, no. 88), kan han vel ialfald paa denne tid ikke
have været medlem af raadet, og da kunne neppe heller de, som
nævnes efter ham, have hørt til dette.
* Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 39 flg.
* Dipl. Norv. I, no. 48. Smlgn. Historisk tidsskrift, anden,
række, II, s, 87.
119
berghus 20de . April 1319 af kansleren Ivar Olafssøn, kongens
egen svigersøn, hr. Hafthor Jonssøn, mærkesmanden Paal Eriks-
søn, Bjarne Audunssøn, Aamunde Borgarssøn, Guthorm Kol-
bjømssøn, G-nthorm fielgessøn og Thoi^eir Simonssøn,^ at de paa
helligdommene havde tilsvoret kongen, at de fast og ubrødelig
skulde holde hele den ordning, som han havde fastsat for
thronfølgen, raadet og rigsstyrelsen o. s. v., deriblandt ogsaa,
at de skolde paase, at ingen udenlandske mænd fik befalingen
over noget af rigets faste slette eller sysler eller overhovedet
fik noget at sige over rigets indbyggere, hverken i en konges
mindreaarighed, eller naar han var bleven foldmyndig.* Løf-
tet er af den beskaflfenhed, at naar det for kongen skulde have
nogen vægt, maatte det gives af mænd, der havde en indfly-
delsesrig stilling, som kunde sætte dem istand til at opfylde de
forpligtelser, som de derved paatoge sig. Ingen kunde da være
nærmere end raadets medlemmer.
Hvad der paa denne maade kjendes til raadsmedlemmer-
nes navne, kan, især da det tildels ikke er paa aldeles sikre
grunde, at enkelte af disse i det foregaaende ere medtagne, ikke
tillade at opstille en liste over de mænd, som i aarene 1308
til 1319 sad i kong Haakons raad. Endnu mindre kan deraf
hentes paalidelige oplysninger til besvarelse af det interessante
spøi^smaal, i hvilken udstrækning kong Haakon effcer retter-
boden ,af 1308 har beholdt sine tidligere raadgivere, og hvilke
mænd han i almindelighed efter denne tid optog mellem dem.
Om en mand som hr. Bjarne Erlingssøn, der havde været ba-
ron og raadsmedlem under tre konger, vides det, at han be-
holdt sin stilling til sin død, der netop indtraf i denne tid.
Men om andre er det, naar de nu ikke nævnes, usikkert,Jhvorvidt
de ere døde eller fremdeles have siddet i raadet. ^ Saaledes bliver
det ikke her muligt at komme til sikre resultater med hensyn
^ Om Thorgeir Simonssøn har G. Brusewitz i andet oplag af A. E.
Holmbergs Bohaslans historia och beskrifning, II, 177,
note 1 ndtalt, at han skulde være den samme, som den lagmand i Viken,
Thore Simonssøn, hvis kones ligsten findes i Foss kirke. Navnene
Thore og Thorgeir ere imidlertid aldeles forskjellige.
* Dipl. Norv. I, no. 166.
' Dette gjælder ogsaa for tiden før 1308 f. ex. med en mand som hr.
Gnthorm Gydassøn, der nnder kong Erik Magnnssøn maa have havt
sæde i raadet (s. 69), men neppe nævnes efter hans broders thronbe-
stigelse. I 1907 var han ikke i live, og han synes da allerede at
have været død i nogen tid. Dipl. Norv. II, no. 85.
120
til sammensætningen af det kongelige raad i denne tid, der for
øyrigt maa have været et af de vigtigste afisnit i dets udvik-
Ung. Ligesom far 1308, synes ogsaa nu flere lagmænd at have
havt sæde i raadet. Sigurd Jonssøn, G-uthorm Kolbjømssøn
og Thrond Halvardssøn havde saaledes denne stilling. Derimod
kan man neppe med P. A. Munch ^ gaa ud fra, at de ovenfor
(s. 118) nævnte fehirder mtia have hørt til raadet. Dette ligger
ikke i brevets ord eller indhold. Den ene af dem, Eindride
Simonssøn, var tillige lagmand i Bergen. En lagmand, som blev
meget anvendt i kong Haakons sidste aar, uden at man derfor
kan henføre ham til raadets medlemmer, var Ottar i Thrønde-
lagen.
Af de høiere embedsmænd, der i denne sidste del af kong
Haakons regjering hørte med til raadet og tillige ved koi^ens
side toge del i besørgelsen af de løbende forretninger, havde
kansleren, hr. Aake, allerede staaet i tjenesten fra den tid, kong
Haakon var hertug.* Fra 1308 havde han i sira Ivar Olafs-
søn en medhjælper som vicekansler, og da denne efter hans død
rykkede op i hans sted som kongelig kansler, fra 1314, blev
det endog udtrykkelig bestemt, at for fremtiden en af hirdpre*
stéme altid skulde være vicekansler.* Hensigten dermed var
den, at der hos kongen altid kunde være tilstede en kansler,
selv om embedets egentlige indehaver ved sine øvrige forretninger
hindredes fira at ledsage kongen. Uagtet udviklingen stedse mere
gik i retning af at skabe f^rst flere, siden kun en enkelt kon-
gelig residents, færdedes nemlig kongen fremdeles meget paa
reiser, og her var det ikke altid let for kansleren at ledsage
ham, da denne tillige var provst ved Mariakirken i Oslo og
som saadan havde andre forretninger at varetage. Alligevel
sees det, at kongen fortsatte med den sædvane, han allerede
før 1308 i større udstrækning havde anvendt, at lade andre
medlemmer af sin raadgiverkreds udføre kanslerens forretninger.
Saaledes har man fra 1301 til 1307 en række kongebreve, som
ere forseglede af hr. Snare Aslakssøn, og fra 1311 til 1313
en lignende, ved hvilke hr. Bjarne Audunssøn besørgede for-
seglingen.* Der findes neppe engang noget kongebrev, der er
* Det norske folks historie, IV, 2, s. 623.
* Smlgn. s. 70.
» Smlgn. s. 112.
* Kongebreve med bemærkningen herra 8nari Aslakason insigladi findes
i Di pl. No r v. I, no. 111; II, no. 74; IV, no. 52, 58, 65. Lignende
121
beseglet af sira Ivar 01a£9Søii i den tid, han var vicekansler,
*deriinod nok^ efterat han var bleven kansler.
Om drottsetens embede, hvortil hr. Assur Jonssøn yar ud*
nævnt i 1308, vides i de &lgende aar ikke meget. Maaske
har denne overlevet kongen, men kan dog ikke have staaet i
embedet mange aar efter hans død, da det ikke vårede længe,
far dette paa ny blev besat. Efter den gamle norske hirdord-
ning skulde drottseten ikke høre til de høieste embedsmænd
hos kongen. Maaske har dog kong Haakon allerede ved hr.
Assurs udnævnelse havt til hensigt at lade embedet som drott-
sete hæves høiere op. Senere blev det ialfald det første i raa-
det, og dets indehaver var dettes selvskrevne leder. Nogen
stallar har der maaske overhovedet ikke været udnævnt efter
hr. Gudleik Viljamssøn. Kongens mærkesmand var oprindelig
hr. Agmund Sigurdssøn. I 1308 udnævntes der en anden
under ham, som skulde varetage dette embede. Men om
denne hr. Aasulf Aslakssøn høres der ikke mere. I kong Haa-
kons sidste aar var hr. Paal Erikssøn den, som indehavde stil-
lingen som mærkesmand, formodentlig som umiddelbar eftermand
af hr. Agmund, der ikke forekommer efter 1311. Om disse
embeders betydning og om deres indehaveres stilling i raadet
vides for øvrigt paa denne tid intet nærmere.
A&lutningen af kong Haakons tyveaarige regjering er et
punkt, hvorfra der naturlig tilbyder sig en oversigt over, hvad
raadet have været i den tilbagelagte del af dets udvikling,
og hvor langt det nu var naaet frem. Gjennem hele dette tids-
runa findes der exempler paa, at kongerne have anvendt med-
lemmer af sine raadgiveres kreds til at deltage i beseglingen
af brevskaber, som de af den ene eller den anden grund ansaa
for at være af en særegen vigtighed. Denne fremgangsmaade
var traadt i stedet for den £øfr anvendte med at tilkalde kon-
gens raadgivere som vidner ved vigtigere regjerings-foranstalt-
ninger. ^ Men der gaves ikke nogen almindelig regel, hvorefter
det kunde afgjøres, om kongens raadgivere derved skulde til-
kaldes for at besegle det brev, som udstedtes i anledning af
en sags afgjørelse eller ei. Medens vigtige breve ofte ere ud-
stedte uden besegling af raadets medlemmer, findes paa den an-
med samme bemærkning «m hr. Bjarne smst ds. I, no. 125, 131, 132^
137; II, no. 108, 117: III, no. 96, 97; IV, no. 102, 105; V, no. 68;
VI. no. 82. Smlgn. s. 129.
^ Smlgn. ovenfor, s. 12 flg.
122
den side disse ogsaa ofte som beseglende ved breve, som ikke
synes at have en saadan betydning, at det skulde være nødven-
digt at anvende denne fremgangsmaade. Raadsberreme fore-
komme som beseglende ved traktater med udenlandske magter,
ved udfærdigelsen af statsakter om landets indre forhold, o. lign. ^
Ved andre aktstykker af et aldeles tilsvarende indhold omta-
les derimod kun kongens bi^segling. Da saaledes Haakon V i
1310 ophævede den værdighed som jarl, der af hans broder,
kong Erik, var skjænket erkebiskopen (ad qvorundam stwrum con-
siliariorum inchictionem et insHnctum), skede dette, uden at nogen
af kongens raadgivere deltoge i beseglingen. * Af lignende
uregelmæssigheder lader der sig paavise flere, som vise, at der
i saadanne tilfælde ikke endnu paa meget nær havde uddannet
sig en bestemt praxis.
Ved kongens lovgivende virksomhed nævnes raadet
hyppig. Haakon V har ialfald baade som hertug og konge ved
mange leiligheder tilkaldt dets medlemmer, naar han skulde
udstede retterbeder. Dog er dette ingen gjennemgaaende regel.
Ved retterbademe maa ogsaa haves for øie, at disse kun i
sjeldnere tilfælde ere bevarede i originalen, og at man saaledes
for deres vedkommende ikke altid kan indestaa for, at de kjen-
des i sin oprindelige ordlyd. Heller ikke er man istand til at
drage nogen slutning af deres beseglingsmaade, hvorvidt raa-
dets medlemmer have deltaget med regenten i retterbødemes
udstedelse. Hertug Haakons originale retterbod for Færøeme
a f 28de Juni 1298, der er udstedt meS hinna hestra manna
rådi og hvori det for fremtidige forandringer forudsættes, at
disse ogsaa maa gives med hinna vitra^tu manna råSi, er kun
boseglet med hertugens insigli. * Derimod besegledes den store
retterbod af 1302 om arvefølgen og formynder-styrelsen af de
da nærværende medlemmer af raadet. Denne raadets deltagelse
i beseglingen har især været anseet nødvendig, hvor vedkom-
* Exempler herpaa forekomme i det foregaaende, 8. 13—16, 67—69 og
75, 77. Det i 1297 under kongens mægling afsluttede forlig mellem
erkebiskop Jørund og hans kapitel blev beseglet af hr. Bjarne Erlings-
søn, hr. Jon Ragnvaldssøn og kongens kansler, hr. Baard, i kongens
nærværelse. Hvorvidt kongen selv har beseglet med dem, fremgaar
ikke af ordlyden i brevet, hvis original forlængst er tabt. I en ind-
holdaangivelse af dette siges, at det er udstedt in proesentia Erici
Magni Norvegiæ regis et aliorum regnt magnatum . (Diplom. Norveg.
III, no. 39).
« Dipl. Nor v. I, no. 125.
* Norges gamle love, III, s. 34. Smlgn. ovenfor, s. 66.
123
mende offentlige aktstykke havde en større almindelig betyd-
ning eller skiilde tillægges en særlig bindende kraft. I regelen
ansaaes det ikke nødrendigt at gjere andet end udtrykkelig at
nævne raadets deltagelse, undertiden med angivelse af de til-
stedeværende medlemmers navne, idet beseglingen alene er be-
sørget ved kansleren eller en anden betroet mand. Ved retter-
boden af 1308 nævnes aldeles ingen af raadets medlemmer.
Mellem lovgivning og administration lader der sig paa
denne tid ikke drage skarpe grænser. Begge disse omfattende
omraader for kongens regjerings-virksomhed glide paa mange
punkter over i hinanden. Retterbøderne kunde ligesaa vel være
af administrativt, som af lovgivende indhold, og i begge tilfælde
kan rigsraadets medvirkning forudsættes. Men ved siden af
retterbøderne gives der en mængde andre kongebreve af ad-
ministrativt indhold, hvori det dog kun undtagelsesvis forud-
sættes, at raadet har været medvirkende. Dette kan ikke paa-
falde. Mængden af de administrative forretninger vil altid
blive af ringe vigtighed, og saaledes kunde der heller ikke i det
13de og 14de aarhundrede være nogen opfordring for kongen til
derved at tilkalde sine raadgivere. Saadanne sager kunde let af-
gjøres uden større forberedelser; i mange tilfælde var det endog
nødvendigt at træffe en hurtig a%jørelse. Ogsaa ved admini-
strative retterbøder af mindre vigtigt rndhold, som f. ex. ved
den, der i 1302 (?) udstedtes om vintapning i Bergen, ^ finder
man raadets medvirkning paaberaabt, medens der ikke nævnes
et ord derom ved andre, som have en mere almindelig betyd-
ning. Saaledes er det ogsaa paa dette omraade langt fra, at
der er udviklet nogen fast og regelmæssig praxis.
Den maade, hvorpaa kong Haakon omtaler raadet, hvor
han har benyttet dets medvirkning, viser imidlertid, at der dog
paa dette punkt har været en fremgang i retning af at giv<'
raadet en fastere stilling i dets forhold til landsstyrelsen. Me-
dens der i hans faders lovgivning kun i et enkelt tilfælde er
tale om raadets samtykke (s. 9), og medens dette i hans bro-
ders regjeringstid kun forudsættes ved en enkelt regjerings -
foranstaltning, som ovenikjøbet skriver sig fra formynder-styrel-
sens tid (s. 53), nævne kong Haakons retterbøder jævnlig hans
raadgiveres ^råS oJc sampyhU. Efter de grundsætninger, som
for øvrigt vare bestemmende for denne konge i hans udøvelst^
af sin regjerings-myndighed, kan der i disse ord ikke sees nogen
* Norges gamle love, III. s. 135.
124
udtalelse af, at han ikke vilde have anseet sig berettiget til at
træffe yedkommende foranstaltning, saafremt raadet ikke havde
givet sit samtykke. En saadan selvstændig fremtrædende plads
vilde han aldrig håve tilstaaet sine raadgivere. Medens det i
det foregaaende er antaget, at naar raadets samtykke er forud-
sat i formynder-styrelsens tid, kan dette have havt reel betyd-
ning, som en tilkjendegivelse af, at det virkelig havde en ret
til at samtykke eller negte, maa derfor betydningen af denne
formel i Kong Haakons tid have været en ganske anden. * Man
ser af dens forekomst, at han har lagt en vis vægt paa raadets
deltagelse i regjeringsarbeidet, og at dette tiltrods for alle de
uregelmæssigheder, som derved fandt sted, dog maa være be-
tragtet som en fiast institution, der var knyttet nær til konge-
dømmet. Nogen af dette uafhængig, helt selvstændig myndig-
hed har det imidlertid ikke havt, og allermindst lader dette
sig udlede af den maade, hvorpaa kong Haakon paaberaaber
sig dets samtykke. Om o^aa dette udtryk, da det flarst blev
anvendt^ kan være kommet ind paa grand af den da herskende
opfatning af raadets selvstændighed, er det senere mere blevet
anvendt som en formel, hvis betydning ikke maa tåges hge
effcer ordene^ ^
Hvor kongen optraadte som dommer, skulde efter hele den
gamle opfatning hans raadgivere uvilkaarlig faa megen betyd*
ning. Allerede Magnus Lagabøters lovgivning havde her for-
udsat disses medvirkning; i lighed med et lagrette^ og stod for-
saavidt paa et mere fremrykket standpunkt end de svenske love.
I Sverige havde imidlertid kongens og hans raads dømmende
myndighed i virkeligheden allerede længe før Magnus Lagabøters
tid naaet en vis fasthed. ^ Det første svenske aktstykke, der
forudsætter tilværelsen af et raad, omtaler nemlig netop dette
ved kongens side som udøvende dommermyndighed. I Skeninge
stadga af 1285 forudsættes ligeledes kongen og raadet som døm-
^ I en af kong Haakons retterbøder siges det endog, at den var som-
fiykt af almuganum, Norges gamle love, III, s. 85. Meningen
kan neppe være nogen anden, end at «den ved at oplarøés paa thinge
og der vedlages er bekjendtgjort som gjældende lov,
* Smlgn. ovenfor s. 8 flg.
^ Smlgn. F. Odberg, Om svenske koiinngens domsr&tt L i C.
Silfverstolpes Historisk bibliotek, 1877, s. 1 flg Denne
fortjenstfolde afhandling gaar dog ikke saa meget ind paa detaljer,
som det konde ønskes ved behandlingen af et emne af denne art.
♦ .
125
mende. Ogsaa i Norge kan en noget^ skjønt ikke ganske tilsvarende
udvikling paavises. Den i lovgivningen forudsatte kongelige
dommermyndighed har hyppig været udøvet dels med, dels
aden medvirkning fra raadets side. I mange tilfælde kunde
denne udøves i form af en bekræftelse fra kongemagtens side,
hvorved dog neppe er anseet nødvendigt at benytte raadets med-
virkning. I 1296 sees saaledes kansler Aake efber bemyndi-
gelse af paven at have udferdiget en dom om tienden af Finnø,
som stadfæstedes af hertug Haakon.^ Dennes myndighed var
i dette tilfælde igjen en udgrening af kongens. Medens i Sve-
rige kongen alene skal have dømt i første og tillige eneste instans,
har han i Norge maaske hyppigst optraadt som den, der dømte
i sidste instans og da nærmest for at stadfæste en dom, der
aUerede i forveien var afsagt af en lagmand. Dette er ogsaa
forudsat i lovgivningen som det regehnæssige. Naar en sag
forelaa til kongens umiddelbare afgjørelse, har han maaske i
regelen ladet den paakjende ved en kommiasion og alene forbe-
holdt sig at stadfæste dennes dom.^
Nogen selvstændig demmende myndighed kan raadel ikke
have havt. Hvor dets medlemmer optræde som dømmende,
er dette kun i henhold til en dem af kongen meddelt fuldmagt.
I 1313 forekommer der saaledes en dømmende kommission,
som bestaar af hr. Bjarne Audunssøn, hr. Hauk Erlendssøn,
korsbrødrene Audun Thorbergssøn og Salomon Thoraldessøn,
hr. Lodin paa Bakke og Ottar lagmand,^ og som udtrykkelig
siges at være nedsat af kongen. Hvorvidt samtlige her nævnte
hørte med til raadet, oplyses ikke. Dette kan imidlertid ikke
være af væsentlig betydning, da der for det enkelte tilfælde
altid forudsættes en særskilt bemyndigelse fra kongens side.
Haakon V har derved ikke følt sig udelukkende bunden til sine
* Dipl. Norv., I, no. 84/
' Kong Haakon stadflæstede 1304 et af tolagmænd mseglet forlig. Dipl.
Nor v., L no. 103. I 1293 stadfæstede kong Erik og hertug Haakon
en lagmands dom. Smstds. II, no. 33. 1301 og 1306 stadfæstede kong
Haakon en lagmands dom. IV, no. 52 og 65. Ligesaa i 1313 en
dom, der var beseglet af sysselmand, provst og lagmand m. fl. i Jæm-
teland. lY, no. 102. S. a. stadfæstede kongen en anden dom. V.
no. 58. I, no. 157 indeholder en ansøgning fra en lagmand om
kongens stadfæstelse paa en dom. En stevning fra kong Haakon
(af 1299) til at møde for hans domstol er trykt H, no. 53. Baadets
medvirkning forudsættes i retterboden af 2den Mai 1313. Norges
gamle love, HI, s. 101 nederst.
* Dipl. Norv. V, no. 57; smlgn. II, no. 116 og 117
126
raadgivere, og navnlig kunde ban have megen opfordring til at
medtage lagmænd i den slags dømmende kommissioner, selv
hvor disse ikke vara medlemmer af hans raad. ^ Men paa samme
tid faldt det dog naturligt, at han fomemlig vendte sig til saa-
danne mænd, som i forveien vare optagne i raadet. Den kom-
mission, som blev nedsat i 1316 for at dømme i sagen om de
westfalske kjøbmænds konfiskerede gods (s. 118), bestod saaledes
ialfald for den allerstørste del af saadanne.^
Raadets indflydelse paa de kongelige domme kan efter dette
i Norge endnu paa kong Haakons tid ikke havt den samme
betydning, som i Sverige. Granden hertil kan maaske søges
deri, at de sager, som hos os kom frem for kongen, da allerede
forelaa i en langt mere forberedt stand efter at have passeret
lagmanden, saaledes at kongens afgjørelse nærmest fik karak-
teren af en bekræfdelse paa den allerede afisagte dom. Kongen
behøvede derved ikke andres medvirkning end k^slerens, der
trykte det kongelige segl paa bekræfiielsesbrevet. Idet derhos
kongen i de dømmende kommissioner optog andre end sine
sædvanlige raadgivere, blev raadets kreds netop paa dette om-
raade mindre fast end paa det administrative.
Selv efter 1308 kan det ikke antages, at kong Haakon til
enhver tid har været omgiven af hele sit raad. De samme
. grunde, som før, maatte fremdeles træde hindrende i veien for,
at repræsentanteme for de gamle høibaame ætter stadig kunde
følge kongen. Heller ikke raadgiverkredsens geistlige medlem-
mer havde i denne henseende ganske frie hænder, og de øv-
rige verdslige raadgivere kunde ligeledes hyppig hindres fra
at være tilstede gjennem embedspligter, der krævede deres
nærværelse paa helt andre kanter end der, hvor kongen netop
færdedes. Maaske har det endog kun været i yderst sjeldne
tilfælde, at det hele raad var samlet hos kongen. Heller ikke
kan det paa vises, at dette har havt-regelmæssige sammenkom-
ster til bestemte tider af aaret. I kong Haakons retterbøder
kan man ialfald i denne henseende ikke finde nogen veiledning.
Imidlertid er det foreliggende materiale ikke tilstrækkeligt til,
at man deraf kan danne sig nogen klar forestilling om dette
^ Snilgn. den i 1318 nedsatte dømmende kommission, hvis dom blev
stadfæstet af kongen. Dipl. Nor v., II, no. 132.
' Dipl. Norv. II, no. 147. Regenten konde ndsende en betro^t mand
til paa sine vegne at bereise et helt distrikt og der skifter Ioy og ret;
paa denne maade gav hertug Haakon i 1295 abbed Erik i Mnnkeliv
fuldmagt til at paakjende sager i Ryfylke. S. 67 ovenfor.
127
punkt af det kongelige raads organisation. Det kan ikke en-
gang afgjøres, hvorvidt et. mindre tal af raadets medlemmer
stadig have fulgt kongen. Saa meget kan dog sees, at
enkelte raadsherrer hyppigere end andre have været tilstede
hos kongen, f. ex. hr. Bjarne Erlingssøn, hr, Sæhjøm Helges-
søn og fremfor alle de to, som oftere gjorde tjeneste i stedet
for den kongelige kansler, hr. Snare Aslakssøn og hr. Bjarne
Audunssøn. Stedet, hvor kongen opholdt sig, maatte altid have
nogen indflydelse paa sammensætningen af den raadgiverkreds,
der omgav ham, og naar saaledes kongen hesøgte Bergen, var
det naturligt, at baroner og riddere fra Søndhordeland, Sønd-
møre og andre vestlige kystegne optraadte mellem hans omgi-
velser. Imidlertid maa det dog ligge nær at antage, at der hos
ham altid har været ialfald nogle raadsherrer personlig tilstede,
først og fremst kansleren eller dennes stedfortræder, demæst
maaske mærkesmanden og drottseten, skjønt der rigtignok er
flere exempler paa, at disse ikke omtales mellem de navngivne
raadsherrer, der vare hos kongen. I enkelte tilfælde kunde
kong Haakon ogsaa for én tid overdrage en begrænset del af
sin myndighed til nogle medlen) mer af raadet. Exempler her-
paa nævnes 1303 (s. 76) og 1309 (s. 115 flg.).
At raadets forretningsorden under kong Haakon maa have
vundet i fasthed, kan ikke vel betvivles, og da fornemmelig
i tidsrummet efter 1308. Imidlertid kan dette ikke med nogen
bestemthed paavises paa grundlag af det foreliggende materiale,
og det er heller ikke berettiget at lægge for megen vægt her-
paa. Middelalderens begreber vare i dette punkt meget for-
skjellige fra den nyere tids, og navnlig maa det antages, at
man i Norge ikke er kommet meget langt i udviklingen af
det offentlige livs former. Saaledes er det paafaldende, at der
hverken i kong Haakons eller hans efterfølgeres tid findes noget
spor af, at der ved kancelliet har været ført kopibøger. Hvis
saadanne havde været til, er det neppe rimeligt, at der ikke
skolde findes hentydninger til dem i de brevskaber, som ere
be vårede til vore dage. I et brev af 1300 omtales, at det
udstedtes in duplo, og at det ene exemplar skulde opbevares paa
Akershus. Saaledes finder man ialfald spor til et arkiwæsen. ^
* Dipl. Norv. I, no. 92. Efter dette brev synes ogsaa Mariakirken
at have havt et slags arkiv. I Norges gamle love, III, s. 23 omtales,
at en original retterbod skulde opbevares paa Hamar under geymslu
herra ln/skups ok logmans. Heri kunde man ogsaa se spor af et slags
arkiwæsen. Smlgn. in, s. 83 nederst i teiten.
128
Raadet synes i kong Haakons tid at haye havt sit eget
segl. lalfald siges et vigtigt politisk aktstykke, der udstedtes
i 1319, omtrent syv uger efter hans død, at være forseglet meS
almennilegu rikissins råds i Noregi insigli, ^ Da fsaadanne segl
neppe paa den tid bleve forarbeidede inden selve landet, er det
ikke rimeligt, at raadsherrerne allerede i den korte tid, der var
hengaaet efter kongens død, skulde have faaet et segl istand.
Paa den anden side er det heller ikke let at afgjøre, hvortil
dette segl skulde været benyttet i kong Haakons tid, da raads-
herrerne i alle tilfælde, hvor de have beseglet nu bevarede breve,
have anvendt hver sit private segl. Maaske kunde det almin-
delige raadssegl tænkes anvendt, hvor en del af raadets med-
lemmer i kraft af en særlig faldmagt udøvede kongens myndig-
hed, saaledes som £ ex. de i 1303 omtalte raadsherrer i Bergen.*
Mærkeligt er det, at det i 1319 nævnte raadssegl ikke for øv-
rigt er kjendt, og det maa derfor antages, at det snart er for-
kommet. Ellers maatte det været omtalt ved en eller anden
leilighed, og man vilde rimeligvis ogsaa i dette tilfælde have
havt et eller andet affcryk deraf.
Af de ikke faa breve, der ere bevarede fra Magnus Laga-
bøters sønners tid, ^ er der i de allerfleste tilføiet en bemærk-
ning om maaden, hvorpaa de ere beseglede. Kun yderst sjel-
den er dette ikke skeet. Hvor rigsraademe deltoge i beseg-
lingen, er det bemærket i selve brevet.* En enkelt gang, i en
kongelig skrivelse til kapelmagisteren fra 1309, heder det, at
denne er udstedt in præsentia nostra — — — præsentibus
consiUariis nostris.^ En almindelig formel ved et brev fra
kongen (^ller hertugen) er, at det er insiglat oss sjålfum hjå-
verandum. En enkelt gang, i en kongelig kundgjørelse af 1309,
^ Dipl. Norv. Vin, no. 60.
' Se ovenfor s. 76 og 127. Af et enkelt sted i den store retterbod af 1308
kan det synes, som om kongen har tænkt sig, at han oftere kunde
som regel overlade sit raad eller en del deraf en selvstændig myndig-
hed. I udtrykket par sem vér erum neer eSa vårt råd kan der lal-
fald ligge ndtrykt en saadan tanke, at raadet kunde optræde paa kon-
gens vegne, naar han ikke var personlig tilstede. Norges gamle
love, m, s. 75 nederst.
^ Fremgangsmaaden i kong Magnns^s tid er omhandlet s. 21.
^ Saaledes i beskyttelsesbrevet for de danske fredløse af 1287, der er
datum præaentibuB Bartholomæo et Erlendo cancellariia noatria-
Dipl. Norv. III, no. 24. Smlgn. ovenfor, s. 70, note 2.
* Dipl. Nor v., I, no. 120. Smlgn. s. 118 ovenfor.
129
heder det: séttu ver vårt insigli firir petta href} I latinske
breve anvendes formelen : sigUlum nosirum pré^sentijms est ap-
penswm} Ofte nævnes ogsaa den kongelige klerk, som har
skrevet brevet. En enkelt gang nævnes der i en retterbod to,
som have fert den i pennen.*
Hvor det udtrykkelig omtales, at en retterbod eller et an-
det kongebrev ei udstedt og beseglet i kongens nærværelse,
maa han have været tilstede. Derimod kan man neppe uden
videre gaa ud fra, at han ikke har været paa stedet, naar hans
nærværelse ikke omtales i et brev fra den her omhandlede tid.*
I dette tilfælde har man rigtignok kun sikkerhed for, at det
kongelige segl har været tilstede. Som oftest maa dog dette
endnu have fulgt kongen. I de fleste tilfælde er der i de breve,
hvori der ikke tales om kongens (eller hertugens) nærværelse
anvendt følgende formel : (Herra Bårdr) kaneeler vår insigladl^
[Gabriel) Merkr ritadi. Hvor kong Erik og hertug Haakon op-
traadte i fællesskab, nævnes begges kanslere.** En enkelt gang
er det ogsaa bemærket, at kansleren beseglede oss sjålfum hjå-
verandum.^ Denne formel anvendes ellers kun, hvor ingen kans-
ler nævnes. Naar i kanslerens fravær andre udførte beseglin-
gen,^ have maaske disse dertil erholdt en særskilt fuldmagt.
* Di pl. Norv. U, no. 96. I et brev af 1313 heder det: insiglat
meå vdru secreto. II, no. 118. Sekretet var kongens mindre segl*
* Dipl. Norv. I, no. 126; V, no. 46, 51 og 62. Hanserecesse, I,
. s. 56, no. 103. En anden formel: prcesentem paginam duodmtM sigilli
nostri munimine roborandam. V, no. 33; smlgn. no. 13. I 1305
heder det : prcBsentes litteras fieri mandavimus et sigilli nostri patro-
cinio communiri. V, no. 48.
^ Norges gamle love, III, s. 84.
* Ved ndstedelsen af landsvist-breve behever kongen ikke at have været
tilstede. Dipl. Norv. II, no 69 indeholder et gammelt landvist-brev.
^ Smlgn. s. 128, note 4. — I den af kongen og hertagen 9 Mai 1290
udstedte bekræftelse af Munkelivs privilegier (God. diplom* monast.
Mnnkaliv. pag. 6 8eqv.) heder det: Herra Bardhir kanzalcer uar oe
herra Erlendir Ghudhbrandzon incigladho en Olafuir fitadhe.
* Dipl. Norv. II, no. 133; Norges gamle love, HE, s. 30, note 17.
^ Smlgn. s. 21, note 1, og a* 120. I 1283 beseglede stallaren, Gudleik
Viljamssøn, et af kongen og hertugen udstedt brev. Dipl. Norv.,
II, no 20. Ved den af kong Erik paa Agvaldsnæs 2 Mai 1297 med
rddi ok samfykt Jørundar erkibiskups udstedte sættargjerd, hvorved
den islandske kirkestrid afsluttedes, og som desuden er beseglet af
erkebiskopen og biskop Ame af Skaalholt, var det en herra Finnr,
som hængte kongens segl under. Finni Johannæi Historia ecclé-
siastica Islandiæ, I, pag. 411 seqv. Maaske har dette været
hr. Finn Gautssen paa Mel, der ikke boede langt fira Agvaldsnæs.
Yngvar Nielsen : Det norske rigsraad. ^
130
Beseglingen var ved de middelalderske breve, hvad den egen-
hændige navne-underskrift nu er. Dog. har kong Haakon un-
dertiden med egen haand skrevet sit monogram og til&iet:
et nos Raquintis signammu»} Med Hensyn til retterbødeme
maa det samme, som ovenfor (s. 122) er bemærket, haves for
øie, at de hyppig ere bevarede i en mangelfuld form, der navn-
lig gjør det vanskeligt at komme til kundskab om de fonner,
som ere blevne iagttagne ved deres udstedelse.
I alle disse retterbøder og kongebreve fetar man navnene
paa mange af kancelliets underordnede personale og kan tillige
i flere tilfælde følge deres* løbebaKe. De, som gjorde tjeneste i
kancelliet, deltes i to klasser, notarier og klerker^, af hvilke
de sidste var de talrigste. Efter at have gjort tjeneste som
klerk rykkede man op til notarius. Fra denne stilling kunde
veltjente mænd gaa over i andre og f. ex. blive lagmænd.^
Klerkerne kaldes undertiden prester.^ Af de kongelige notarier
forekommer ingen saa hyppig som Jon notarius. 1294 og 1295
var han klerk hos kong Erik, 1297 blev han notarius hos denne
og vedblev siden i samme stilling hos kong Haakon.^ Haakon
var klerk 1312, i 1313 og 1318 notarius. Paal Styrkaarssøn
(maaske den samme, som i 1303 kaldes Paal klerk) nævnes 1318
en enkelt gang som notarius, og ligesaa Baard Peterssøn en
gang i 1298. Den sidste har besørget udstedelsen af en mængde
breve for Haakon Magnussen som hertug og konge. Torgaut
notarius omtales ogsaa en enkelt gang i 1317.^ En anden mand,
som hyppig nævnes i kong Haakons sidste aar, er klerken
Thorgeir Tovessøn, der i 1318 kaldes kongens hirdmand."^ For
øvrigt forekommer der mange forskjellige klerke, Teit, Gunnar,
Steinbjørn, Eiliv Lodinssøn, Ame Gjavaldssøn, Ame Russi,
^ Dipl. Nor v. I, no. 143. I 1318 forekommer udtrykket: gdfum vir
peim petta bref ok insigli. Norges gamle love, m, a. 131.
* Smlgn. Norges gamle love, III, s. 49.
* Norges gamle love, III, s. 62, note 27. Om den der nævnte Ivar
klerk smlgn. Dipl. Norv. VI, no. 69 og 73; Norges gamle love,
III, 8. 70.
* Dipl. Norv. II. no. 20. Undertiden kaldes de ogsaa med titelen «sira».
^ I det ovenfor s. 129, note 6 omtalte brev af 2 Mai 1297 kaldes han
klerk, men 29 August 1297 notarius. Dipl. Norv. II, no.' 41.
^ Finni Johannæi Hist. ecclesiast. Isl., I, pag. 428. Paal .^tyr-
kaarssen forekommer under den følgende konges styrelse i aaiet 1340
som klerk. Smlgn. s. 187. Maaske har man allerede kort efter Haa-
kon Vs tidophørt med den skarpe adskillelse mellem de to klasser.
' Dipl. Norv. n, no. 133.
131
Aslak Haukssen, Halvard, Thord Tkrondssøn (notarius i 1312),
Gabriel, Eystein Ivarssøn, Bjørn af Marker, Ingulf, Balte, Erik
Onnssan, Simon Tkorsteinssen, Thorstein Tkorsteinssøn, Jon
Mnrti, Olaf Amessøn. maaske endnu en anden Olaf og Alf
Ealrardssøn.
Kancelliet med kansleren i sin spidse var midtpunktet i
administrationen. Ojennem ham var det paa en gang knyttet
til kongen personlig og til raadet. Den indflydelse, det sidste
i kong Haakons tid kunde have paa kancelliet, var dog kun en
ganske underordnet. Ved at vælge sin kansler mellem den af
ham afhængige geistlighed og ved i hans forfald at benytte
raænd, der synes at have skyldt ham sin hele stilling, sørgede
denne konge for at holde kancelliet paa den plads, hvor han
vilde have det. Monarken skulde personlig være sjælen i den
hele styrelse. Systemet var blevet stedse mere udarbeidet. Da
kong Haakon 8de Mai 1319 a%ik ved døden, skulde det siaa
sin prøve.
9»
VI.
Hertuginde Ingebjørg og kong Magnus Erikssøns
første formynder-styrelse, 1819-1323.
Formynder-styrelsens ordning efter retterboden af 1802. — Kong Haa-
kons valg af formyndere for sin dattersøn. — H^tnginde Ingebjørg træ-
der ind ved siden af formynderne. — Det store møde i Oslo 1319. — Me-
dets deltagere som repræsentation for det norske aristokrati. — P. A. Munch»
ndtalelser om mange anseede mænd udenfor deres kreds. — Formynder-
styrelsens medlemmer. — Kongens «daglige raad> og hans «høiesteraad».
— Hertugindens stilling i formynder-styrelsen. — Raadet og formynderne.
— Benævnelsen «rigets rand» fortrænger «kongens raad>. — Rigsraadets
stræben .efter selvstændig magt begunstiget af de ydre forhold. — Her-
tuginde lugebjørgs karakter. — Hendes slette styrelse. — De under hende
anvendte administrative former. — Uviljen over hendes færd fremkalder
en splittelse mellem hende og aristokratiet.
Kong Haakon V har i sine retterbøder sagt, at han havde
(3t overvældende arbeide, der først efterhaanden kunde tillade
ham at vende sin opmærksomhed til forskjellige omraader, som
han til en begyndelse havde maattet aldeles forsømme. Han
har dermed ogsaa selv givet en skildring af, hvorledes han var
stillet i sit monarkiske reformarbeide. Han har vovet sig ind
paa mange felter, og man faar uvilkaarlig det indtryk, at han
selv har havt en følelse af, at han ikke kunde udrette alt, hvad
han havde stillet sig som sin opgave. Noget af det første,
for hvilket han ansaa det nødvendigt at virke, var en ordning
af styrelsen under en fremtidig konges mindreaarigjied. Han
behandlede denne sag i forbindelse med arvefølgen og udstedte
om begge dele den bekjendte retterbod af 9de September 1302S
hvori netop udtales, at det var hensynet til den daarlige sty-
^ Norges gamle love, III, s. 45 — 55. Smlgn. P. A. Munch,
Det norske folks historie, IV, 2, s. 391—403
•^ 133
«
reise, som landet havde havt i den nærmeste tid efter hans fa-
ders død, der nu havde bevæget ham til at udgive nye bestem-
melser om landsstyrelsen under en konges umyndighed.
Ifølge denne retterbod skulde formynder-styrelsen beståa
af tolv medlemmer, af hvilke fire altid maatte være tilstede
hos den umyndige konge. Af dem skulde kansleren altid være
den ene og mærkesmanden den anden, hvorhos to biskoper med
dem skulde vaage over kronens guid og sølv. Medens de fire
saaledes skulde «sidde i kongens gaard»,^ skulde de øvrige otte,
som ikke vare jafnan innan gards , hver paa sin kant føre til-
syn med sysselmændenes forvaltning og paase, at disse behand-
lede almuen vel, saaledes at enhver fik sin ret. Styrelsen
skulde betragtes, som om den udøvedes af alle tolv, hvilke
derfor ogsaa kaldtes rikisstjornar menn- En gang om aaret —
om det behøv edes, ogsaa oftere — skulde alle de tolv og des-
uden de to biskoper samles for at afgjøre alle vigtigere anlig-
gender, baade med hensyn til rigets inden- og udenlandske for-
hold. Afgjørelsen skulde ske meS allra peirra rådi efter stem-
meflerhed. Dog synes det, som om alderen har gjort udslaget,
hvor stemmerne stode lige. Ved samme .leilighed skulde der
ogsaa af de fire aflægges regnskab for deres forvaltning og for
kronens indtægter, ligesom man skulde undersøge konungsdom-
sms liggjandi fé, I tilfælde af afgang skulde de tolv supplere
sig selv. Forsømmelige embedsmænd skulde indstævnes og
dømmes enten af samtlige tolv eller af de fire meb allra peirra
rådi. Hirden skulde sværge lydighed til de tolv formyndere.
At uddele* navnebøder var disse forbudt ; de kunde saaledes ikke
gjøre nogen til ridder (eller baron).* Dersom den afdøde konge
efterlod en datter, som ved hans død var gift eller senere blev
dette, skulde hendes mand være den første i riget i henseende
til rang og værdighed. Næst ham skulde enkedronningen være ;
om hende siges, at hiin skulde fylgja rikisins rådi.
Bestemmelsen om, at der foruden de tolv endnu skulde
være to biskoper, der toge del i styrelsen, synes med bestemt-
^ Smlgn. ovenfor, s. 63.
^ Aschehoug har i Norges offentlige ret, I, s. 11.' udtalt, at
ridderværdigheden i Norge ifølge sin aammenhceng med hirden ikke
hmde meddeles af nogen anden end kongen^ ja ikke engang af en
formynderregjering. BimeHgvis maa dog dette udvides derhen, at
ogsaa hertugen har havt ret til at ndddele denne værdighed, skjønt
rigtignok kun inden de ved hirdskraaen optmkne snevre grændser.
Smlgn. Norges gamle love, II, s* 400 flg.
134
ked at vise, at det maa have været kongens tanke, at de øv-
rige ikke skulde tåges mellem denne klasse. Derimod kan der
i den neppe have ligget nogen hindring for, at f. ex. kapelma-
gisteren var Qn af de tolv. Heller ikke er det rimeligt, at an-
dre end den foregaaende konges raadgivere skulde kunne faa
plads mellem formynderne. Da retterboden ikke giver nogen
oplysning om, hvorledes disse ferste gang skulde vælges, maa
det have været forudsat, at dette var noget, som tilkom den re-
gent, der havde en umyndig arving, og at der altsaa til enhver
tid maatte træffes bestemmelse derom i dennes levende live.
Kong Haakon selv befandt sig i dette tilfælde og maa allerede
i længere tid før sin død have havt opfordring til at give en
saadån bestemmelse og opnævne de mæn^, som skulde være
formyndere for hans umyndige dattersøn.
Kong Haakons anordninger om formynder-styrelsen kunne
egentlig blot siges at have beholdt sin fulde gyldighed faa.uger
efter hans død. Den, som maaske mest bidrog til at faa dein
forandrede, var hans egen datter, Ingebjørg, enke efter den
svenske hertug Erik og moder til Norges nye konge, barnet
Magnus Erikssøn. • I hendes faders formynder^styrelse var der
ikke holdt nogen plads aaben for hende. Da hun imidlertid
ved hans død befandt sig i en omtrent lignende stilling, som
enkedronningen ved Magnus Lagabøters død, maa hun alligevel
have anseet sig berettiget til at iiidtræde mellem sin søns for-
myndere, og efter den almindelig herskende opfatning blev det
ogsaa vanskeligt at holde hende udenfor. Hun stod nu ved
siden af sin umyndige søn som den eneste representant for
kongeætten og kongedømmet og traadte derfor, saasnart hun
var kommen til Norge, som det synes uden modstand, ind imel-
lom hans formyndere. Hertuginden kom derved paa en maade
til at staa ved siden af disse. Saaledes viste der sig allerede
nu en feil ved den ordning af formynder-styrelsen, som var ind-
ført ved retterboden af 1302, idet denne ikke nævnte et ord
om den stilling, som den umyndige konges nærmeste mandlige
eller kvindelige slægtning skulde indtage i statsstyrelsen, men
kun dvælede ved den rang, en kongedatters mand skulde have.
Saafremt kong Haakon har betragtet sin egen moders stilling i
den forrige formynder-regjering og hendes derpaa følgende ind-
flydelse over han? ældre broder som mindre heldig, vilde han
neppe have ønsket en gjentagelse. Idet han undlod at give
udtrykkelige bestemmelser herom i retterboden af 1302, bar det
rimeligvis været hans tanke at udelukke en umyndig konges
135
iiioder fra en lignende deltagelse i regjeringen. Kongedømmet
rar ikke længer en odel i kongeætten. I kong Haakons regje-
ringssystem havde det en langt høiere plads, og dermed kunde
d^ stemme vel, naar han fastslog en ordning, som til samme tid
betryggede styrelsens sikre gang ogsaa iinder en konges umyn-
dige aar og tillige forudsatte denne som kongedømmets eneste
personlige repræsentant. Saaledes synes der at være megen ri-
melighed for, at kong Haakon netop har ansket at holde alle
andre medlemmer af kongehuset udenfor rigets styrelsen Men
mangelen af et bestemt udtalt forbud forhindrede i 1319, at
dette kunde ske med hans egen datter. I det sted blev hun
endog den, som egentlig ledede regjeringen.
Hertugindens ret til at del tåge i lan dssty reisen blev ud-
trykkelig anerkjendt ved det store møde, som i slutningen af
Juni 1319 afholdtes i Oslo.^ Indkaldelserne til dette møde
kunne neppe være udgaaede fra andre end den af kong Haa-
kon indsatte formynder-styrelse, og dets hensigt kan ikke have
været nogen anden end den, at ordne de nye forhold, som
maatte opstaa. naar den norske arvekonge ogsaa blev tågen til
konge i Sverige. De ved mødet nærværende fornemme norske
herrer, lendrmenn ok riddarar i Noregi, som de endnu benæv-
nes, vare følgende: kansleren hr. Ivar Olafssøn, hr. Peter An-
dressøn, hr. Sæbjørn Helgt^ssøn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Er-
ling Vidkunnssøn, mærkesm anden hr. Paal Erikssøn, hr. Sigurd
Ormssøn, hr. Bjarne Audunssøn, hr Eiliv i Naustdal, hr. Pinn
Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Jon Bjarnessøn, hr.
Smid Erikssøn, hr. Thrond Halvardssøn, hr. Haakon Thoressøn,
hr. Gaut Isakssøn, hr. Sighvat paa Leirhole, hr. Aamunde Bor-
garssøn, hr. Thorvard Halvardssøn, hr. Thorgeir Simonssøn, hr.
Aslak Olafssøn, hr. Guthorra Kolbjømssøn, hr. Guthorm Hel-
gessøn, hr. Andres Kyrning, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Halkell
Halkellssøn, hr. Hauk Erlimdssøn, hr. Munaan Baardssøn, hr.
Ghithorm Sigurdssøn og hr. Eindride Peterssøn. Disse treti
herrer tilligemed erkebiskopen afsluttede i Oslo bispegaard med
de tilstedeværende svenske herrer en overenskomst om forenin-
gen med Sverige af hålfu sinni ok Noregs konungs rikts manna,
og saaledes er det vel ogsaa dem, som i begyndelsen af samme
aktstykke omtales ved siden af hertuginde Ingebjørg som Nor-
* DipL Norv. VIII, no. 50. Smlgn. P. A. Munch, Det norske
folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 9 flg.
136
egs hmungs rihis råds men. Dette var (^^saa beseglet med ngs-
raadets segl.^
Under denne forudsætning skulde samtlige her næynte
treti herrer have tilhørt raadet. Dette maa paa den maade
have havt et betydeligt antal verdslige medlemmer, da der vel
maa have været flere saadanne end de, som nu vare tilstede.
Efter hvad der i det foregaaende (s. 79 flg.) er bleven oplyst
om kong Haakons snevrere raad far 1308, er det ikke urime-
ligt, at raadet i 1319 kan have været saa talrigt, som det nu
sjmes. Da hr. Hauk Erlendssøn, som utvivlsomt tilhørte raadet,
og endog paa denne tid maa have været et af dets ældre med-
lemmer, nævnes som en af de sidste, bliver det rimeligt, at ial-
fald de, hvis navne st aa foran ham, have hørt med til itwdet.^
Den efter ham nævnte Munaan Baardssøn kaldes ogsaa i 1321
consiliarius. I ethvert tilfælde har man paa denne liste navnene
paa de fornemste af de verdslige herrer, som have indfiindet sig
til mødet i Oslo. Man finder mellem dem flere velbekjendte
navne fra kong Haakons raad, ligesom repræsentanter for flere
af rigets første ætter, som Bjarkø- og GKskeætten, Hestbøætten
og Tolgaætten. Forsaavidt kan en del af de fremmødte betnig-
tes som blomsten af det norske aristokrati. Mødet sely blev en
repræsentation for dette, der igjen grupperede sig om rigsraadet
som sit naturlige midtpunkt.
P. A. Munch, der i det hele tiltrods for det dræbende
slag, som Haakon V efter .hans Opfatning skulde have rettet
mod aristokratiet, har stor tilbøielighed til ogsaa at se det jor-
tende aarhundredes ætter i et overdrevet lys, har ved bm-
1
Smlgu. ovenfor s. 128. Benævnelsen «kongens riges mænd« er rime'
ligvis det samme, som » kongens mænd<, hvilket sidste endnu forekom-
mer i breve fra aarhnndredets slatning. > Norges riges mænd<, der bl.
a. forekommer i 1827, er formodentlig igjen ndgaaet af den første be-
nævnelse. Der tales ogsaa i Sverige om »rigsens mændc HadorpK
Två gambla rijmkrønikor, bilag, s. 32 og 35. Det hele ud-
tryk er for øvrigt meget ubestemt. Smlgn. Palndan Miilleri Ob-
servationes criticæ, pag. 45. lalfald senere kan det maaske an-
tages, at dermed nærmest har været bete^et de medlemmer af ari-
stokratiet, som nden at høre til rigsraadet dog havde ret til at ind-
finde sig paa de større møder.
Rangfølgen iagttages dog ikke altid i de offentlige brevskaber med
den nøiagtighed, som det f. ex. netop i anledning af den her omhand-
lede overenskomst antages i Samlinger til det norske folks
sp r. og historie. I, s. 173. Saaledes nævnes hr. Aslak Ola&søn i
1317 efter hr. Hank Erlendssøn. Di pl. No r v. I, no. 148.
137
talen af mødet i Oslo antaget, at der foraden de nærnte treti
herrer endnu skulde have været »eii mæiigde« ansete høvdinger,
som ikke førte titel af ridder, og som paa grund af sin stilling
have været selvskrevne til ved denne leilighed at afgive møde.
Men denne formodning er neppe ganske holdbar. At der paa
denne tid har været flere riddere i landet end de, som nævnes
i overenskomsten af 1319, er ganske sikkert. Enkelte af disse
kunne have været tilstede i Oslo, medens andre ikke have kun-
net eller villet foretage reisen til denne by. Ved sider af dem
kan det ogsaa være rimeligt, at mange hirdmænd have givet
møde, ligesom at mange saadanne ved denne tid vare spredte
omkring i landet. Men dermed er det dog ikke givet, at der
mellem disse netop har været en mængde af saadanne ansete
høvdinger, der forsmaaede det tillaag i glans, som riddervær-
dighedem kunde give dem, og nøiedes med den arvede anseelse,
som de havde mellem sine omgivelser. Saadanne personer vare
vistnok til enhver tid meget sjeldne, og det er neppe berettiget
at lægge for megen vægt pt^a de enkelte exempler, som anføres.
Bimeligvis er det netop deres sjeldenhed, som har henledet op-
mærksomheden paa dem og foranlediget, at der er bleven gjort
væsen af deres vægring ved at modtage en titel, hvilken de
betragtede som laant fra udlandet og stridende mod de gode
g&mle norske saader.
Om flere af de i overenskomsten nævnte mænd er der
heller ingen særlig grund til at henregne dem til blomsten af
landets aristokrati, og saa meget mindre kau man derfor an-
tage, at der ogsaa udenfor kredsen af de mænd, som nævnes
ved den store sammenkomst i Oslo, har været et større antal,
som kunde henføres til samme. Om man ogsaa kan paavise
enkelte saadanne, har dog i alle fald deres tal ikke været syn-
derlig stort. Naar kong Haakon skulde uddele ridder-værdig-
heden eller optage folk i sin hird, maatte han vistnok ofte stige
ned til saadanne ætter, som om de end maatte regnes til aristo-
kratiet, dog indtoge en temmelig tilbagetrukken stilling. De
bestemmelser, som denne konge gav i 1308 om hirdmændenes
forsørgelse, vise, at han ikke kan have stillet store fordringer
til denne klasse i økonomisk henseende. Porsaavidt vedkom
ridderne, er det endog muligt, at han netop har lagt an paa at
foTøge disses antal og derved hæve det lavere aristokrati.^ Naar
det saaledes berettes, at han i 1316 paa én gang slog fem og
Smlgn. ovenfor, 8. 108.
138
tyve riddere,^ er det overhovedet neppe muligt, at disse alle
bavé tilhørt blomsten af det norske aristokrati. Her som ellers
vil det vistnok være det sikreste at se det 14de aarhundredes
norske aristokrati i et mere nøgtemt lys, og ikke af dets med-
lemmers titler at lade sig forlede til at betragte dem som mere,
end de virkelig vare. Som en stand af store godsbesiddere
kunde de blot for en del betragtes, og om de fleste af dem kan
det antages, at de ikke have havt betydelige eiendomme.
Om den af kong Haakon anordnede tolvmands-styrelse ta-
les der i overenskomsten af 1319 ikke et ord. Kun rigsraadet
i sin almindelighed nævnes i denne. Man kjender ikke engang
navnene paa de mænd, som inden kong Haakons død af ham
maa være blevne udnævnte til at være dattersønnens formyn-
dere. I det ovenfor (s. 119) omtalte brev af 20de April 1319
er der vistnok gode grunde forhaanden til at antage, at man
har navnene paa otte af de tolv. Med hensyn paa de øvrige
fire medlemmer af forraynder-styrelsen haves derimod ingen op-
lysning som denne. Dog er den nogen rimelighed for, at et
diplom af 21de Juni 1320 i denne henseende kan give den øn-
skede veiledning. Dette er nemlig udstedt i Bergen af Inge-
bjørg »med Guds miskund kong Haakons datter, hertuginde i
Sverige «, med følgende otte herrer, kapelmagisteren hr. Pinn
Haldorssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, mærkesmanden hr. Paal
Erikssøn, hr. Bjarne Audunssøn, hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hr.
Finn Agmundssøn, hr. Jon Bjarnessøn, og hr. Ivar Agmunds-
søn.^ Af disse, som alle maa have tilhørt raadet, uagtet det
ikke udtrykkelig siges, nævnes Paal Erikssøn, Bjarne Auduns-
søn og Guthorm Kolbjørnssøn i brevet af 1319, og det ligger
saaledes nær, at de øvrige fem have været deres kolleger ifor-
mynder-styrelsen.^ En af dem kan i dette tilfælde have fulgt
efter hr. Hafthor Jonssøn, der allerede var død, medens de
andre fire fra først af have havt sæde i denne paa grund af
den udnævnelse, de havde faaet af kong Haakon. Med undta-
gelso af kapelmagisteren nævnes de alle i overenskomsten af 1319.
Annales Islandici, s. 208.
Di pl. Norv. II, no. 137.
At hr. Finn Agmundssøn var en af de tolv fonn3mdere, kan maaske
ogsaa sluttes deraf, at det var ham, som i 1321 forlangte Ulf Saxes
søns ndlevering af de Svenske og i den anledning traadte i forbin-
delse med det svenske raad. Sml. P. A. Munch, Det norske
folks historie, anden hovedafd. I, s. 39 flg.
139
I et diplom af 9de April 1320*, der omhandler mærkes-
manden hr. Paal Erikssens overdragelse til Mariakirken af en
gave, han havde faaet af kong Haakon, nævues et derom tidligere
af hr. Paal selv udstedt brev, der foruden af ham var beseglet
af hr. Sigurd Ormssøn, hr. Bjarne Audunssen, hr. Aamunde
Borgarsson, hr. Guthorm Kolbjemssøn og hr. Haakon Agmunds-
søn. Da det her dreiede sig om overdragelsen af en gave fra
kongen, kunde det antages, at hr. Paal havde anseet det nød-
vendigt at medtage andre medlemmer af formynder-styrelsen
ved brevets besegling for at give det fornøden gyldighed. Hr.
Bjarne, hr. Aamunde og hr. Q-uthorm synes efter det foregaa-
ende alle at have hørt til denne, og det er da heller ikke ri-
nieligt, at hr. Sigurd Ormssøn skulde kunne været nævnt foran
dem, hvis han ikke ialfald inden raadet var deres ældre kollega.
Rimeligvis kan det ogsaa antages, at den sidstnævnte, hr. Haa-
kon Agmundssøn, har været medlem af raadet. Derimod er
det vel tvivlsomt, hvorvidt de samtlige have været medlemmer
af formynder-styrelsen.
Ved den i 1321 afeluttede ægteskabs-kontrakt mellem her-
tuginde Ingebjørgs datter, Eufemia, og junkor Albreeht af Meck-
lenburg optræde som beseglende, forudpn biskop .Halvard
al Hamar og en af håns kanniker, Arnfinn Erikssøn, føl-
gende riddere, som hertuginden kalder consiUarii nostri: hr.
Paal Erikssøn, hr. Haakon Thoressøn, hr. Guthorm Helgessøn,
hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hr. Thorvald Halvardssøn, hr. Haa-
kon Agmundssøn, hr. Munaan Baardssøn og hr. Ivar Agmunds-
søn, præfectm in castro Bagahuus} Samtlige disse nævnes
som nærværende ved mødet i Oslo 1319, og om flere af dem er
(let, som allerede paavist, rimeligt, at de ogsaa have hørt til
den unge konges formyndere. Om hr. Haakon Thoressøn, hr.
Thorvald Halvardssøn, hr. Haakon Agmundssøn og hr. Munaan
Baardssøn kan dette vel være meget tvivlsomt; til raadet hørte
(le derimod alle.
At tolvmands- styrelsen virkelig har bestaaet efter 1319, er
sikkert. Dette forudsættes i de klager, som i 1323 fremkom
DipL norv. I, no. 161. Kongen var da i Tunsberg. 1 den paafel-
ifende sommer var han i Bergen. Smlgn. nedenfor, s. 145 og F inni
Johannæi Hist. ecclesiast. Isl. I, pag. 429 seqv..
Di pl. Norv. III, no. 126. Hr. Haakon Agmnndssøn var ogsaa i
1320 tilstede i Bergen, da hertoginden der udstedte det ovenfor s. 138,
omtalte brev.
140
over hertugindens styrelse/ i hvilke det siges, at hun havde
handlet »n)od deres vidende og raad, hvem kong Haakon satte
Bom de høieste og fremste til rig88tyrel8en«, ligesom overhove-
det mod de bedste og klogeste mænds vilje og uden deres sam-
tykke. Saavidt det kan sees, omtales vistnok ogsaa de tolv
mænd i flere breve fra aarene nærmest efter 1319. I et kon-
gebrev, der er udstedt i Oslo 18de April 1322,* har man rime-
ligvis en hentydning til den af kong Haakon indsatte formyii-
der-styrelse. Det heder nemlig i dette, at kongen og hans raad
har undersagt en retssag, og at brevet er udstedt og beseglet i
overvær af hertuginde Ingebjøi^ og kongens » daglige raadc
Dette kan vel neppe forstaaes anderledes end om formynder-
sty reisen eller endnu heller i en end mere indskrænket betyd-
ning om de af dennes medlemmer, som i eieblikket vare nær-
værende hos kongen. Mere tvivlsomt stiller det sig derimod.
hvorledes udtrvkkene skulle forstaaes i et brev af 23de Juni
1322,^ der er skrevet til kongen ok ollu hans råSi, og hvori om-
tales, at en sag er indstævnet for kongen og hans hæsta råd.
Her kan der baade tænkes paa formynderne, de fire indengaards,
saavelsom paa alle tolv, og paa det samlede raad. Maaske be-
tegner »hele raadet* de tolv formyndere, og det »høieste« de
fire af dem, som altid skulde følge kongen. Ifølge retterboden
af 1308 skulde administrative forsømmelser paatales for alle for-
myndere eller for de fire alene, som da skulde afgive sin dom
med de øvriges raad.* Det i brevet omhandlede tilfælde var
ogsaa af en saadan art, at det nok kunde kræve en afgjørelse
paa denne maade. Det bedste bevis for, at kong Haakons be-
stemmelser i dette punkt ere blevne overholdte, haves vel i det
udtryk, rikisråS ok geymslumenn i konungs garSi, som forekom-
mer i et brev fra Islændingerne af 1320.* At der ved disse
forstaaes den egentlige formynder-styrelse — de fire — og alde-
les ikke det hele mad, kan neppe være tvivlsomt. Selve den
eiendommelige betegnelse viser, at de derved mente personer
maa have staaet i et særeget forhold, forskjelligt fra det, hvori
raadets medlemmer i almindelighed stode til rigsstyrelsen.
1 DipL Norv. VII, no. 100, s. 118.
* Dipl. Norv. I, no. 166. Brevet er insiglat hiaverandi mosår vare
hinni kcBrazste fru Ingihiorgo hertoginni j Swyariki ok daglego radi
varo. Iwar klcerkr ritaåL
» Dipl. Norv. I, no. 168.
^ Smlgn. ovenfor, s. 133.
^ Lovsamling for Island, I, s. 32,
141
Men om man forsaavidt kan gaa ud fra, at kong Haakons
anordninger foreløbig ere Hevne overholdte efter sin ordlyd, var
der imidlertid ialfeld i ét vigtigt punkt skeet en meget betyd-
ningsfald afvigelse fra disse derved, at den nnge konges moder
havde faaet andel i den øverste reggerings-myndighed. Hvad
der kan have foranlediget dette, er ikke ganske klart, og det
kan ikke sees, hvorvidt det har været med eller mod de egent-
lige formynderes ønske. Det er allerede omtalt, hvorledes hen-
des høie byrd, som det eneste gjenlevende myndige medlem af
kongeætten, og heiides forhold til kongen maatte gjøre det van-
skeligt for disse at holde hende borte, navnlig naar derimod
ikke bestod noget udtrykkeligt forhnd. Nogen vægt maatte der
ogsaa lægges paa hensynet til Sverige. Dette har maaske gjort
det ønskeligt, at der i formynder-styrelsen ialfald fandtes én
voksen person, der var fælles for begge riger. Uagtet man ved
overenskomsten i 1319 med meget stor omhyggelighed havde
søgt at sikre sig mod enhver sammenblanding af de to rigers
særlige anliggender og interesser, kunde det dog ikke undgaaes,
at der ogsaa maatte drages nogen omsorg for at sikre sig en vis
enhed i de særskilte regjeringers optræden, — og dette har man
da maaske troet at kunne opnaa ved at gi ve kongemoderen
plads i den norske ligesaa vel som i den svenske formynder-
styrelse. Da Sverige ikke havde nogen bestemmelser for, hvor-
dan det under en konges mindreaarighed skulde forholdes med
rigets styrelse, var raadet der udelukkende henvist til at ind-
rette sig, som det kunde. Dagtet det formelle valg af den
unge Magnus Erikssøn til Sverig#s konge først foregik, efterat
man i Oslo havde truffet de anordninger, som vare fornødne,
naar den norske konge tillige blev konge i Sverige, var det dog
allerede i forveien at betragte som afgjort, at hertuginden i det
sidste land skulde have del i rigsstyrelsen. Dette ^ maatte igjen
have sine virkninger paa den niaade, hvorpaa man indrettede
sig i Norge.
Ligesom kong Haakons anordninger fra 1302 allerede vare
ufaldstændige, forsaavidt de ikke omhandlede den adgang, som
kongefamiliens medlemmer kunde have til at deltage i en for-
mynder-styrelse, saaledes fandtes der i dem heller ikke nogen
bestemmelse om forholdet mellem de tolv og det samlede raad.
Det kunde synes, som om kongen var gaaet ud fra, at alle
dettes forretninger nu skulde gaa over paa formynderne. Men
med den mangel paa nøiagtighed og bestemthed i udtrykket,
der i almindelighed er et særkjende for alle middelalderske
142
statsakter, kan man ikke betragte dette som aldeles sikkert.
De tolv formyndere skulde egentlig repræsentere den kongelige
myndighed, og der var saaledes ved deres side lige faldt plads
for det øvrige raad. De synes ogsaa selv at have forudsat dette,
da de indkaldte mødet i Oslo, der vistnok i videste forstand var en
repræsentation for raadet, og der findes tillige i den følgende
tid antydninger af, at ogsaa andre af raadets medlemmer end
de tolv have optraadt sammen med hertuginden.^ Men om for-
holdet mellem begge høres der intet. I overenskomsten af 1319
forudsattes, at rigsraadet var det væsentlige.^ Norges statsind-
tægter skulde ifølge denne kun anvendes ^ir råHi ag sampyki
af hertuginden og rigets raad. At rigsraadet uden videre skulde
gaa ind paa at overlade al magt til de tolv formyndere og alene
lade disse staa ved kongemoderens side, kan neppe antages. I
dette tilfælde maatte raadsherrerne endog have opgivet den ind-
flydelso, som de havde havt i kong Haakons dage. Selv om der
paa denne tid kunde have bestaaet et rivaliserende forhold mdl-
lem de mænd, som havde sæde i den egentlige formynder-sty-
relse, og deres kolleger i raadet for øvrigt, kan dog ikke dette
have havt den styrke, at det kunde medføre en splittelse mel-
lem begge og lade denne ytre sig deri, at det øvrige raad ude-
stængtes fra al befatning med rigets styrelse. Rimeligvis ere de
tolv form3mdf>re blevne betragtede som en fast raadskomité, og
de ere derfor ogsaa uden videre blevne betegnede som »raadetc.
Man var jo allerede fira før af vant til, at dette udtryk anvend-
tes, hvor blot en del af raadets medlemmer vare nærværende,
saaledes at dette ikke nu kunde blive noget paafaldende. Paa
denne maade blev der imidlertid ingen skarp grænse mellem
formyndernes og raadets myndighed, men begge maatte glide
over i hverandre. Ved formynder-styrelsens aarlige sammen-
komst kunde ogsaa andre raadsherrer være nærværende, og naar
der ellers i denne tid tales om et »raad« ved kongens side, har
man neppe strengt tåget ret til udelukkende at gaa ud fra, at
dette alene har været de fire formyndere »indengaards<, hvis
personlige nærværelse hos kongen til enhver tid var forudsat
ved retterboden af 1302.* Saaledes er der heller ingen grand
* Smlgn. ovenfor, s. 139. Dipl. Norv. Ul, no. 125.
^ Det samme sker ogsaa i den islandske skrivelse til den norske regje-
rino af 1320, hvori man forlangte brev fra trigsraadet< . Lovsamling
for Island, 1, s. 32.
' Af Dipl. Norv. III. no. 126, hvor hertu^den forpligter sig til
143
til at opfatte retterbodens bud om, at enkedronningen skulde
fylgja rikisins rådi paa anden maade.^ Det har denred vistnok
kun været kong Haakons tanke, at hun skulde rette sig efter
fonnynaeme.
Hvorledes nu end dette har forholdt sig, om raadet i al-
' mindelighed har havt stor eller liden indflydelse paa rigets sty-
relse, saa maa dog den magt, som var lagt ialfald i en del af
dets medlemmers hænder, have havt sin betydning for raadets
stilling i samfundet og for aristokratiet i det hele tåget. Raa-
det og formynderne havde paa den ene eller df^n anden maade
en a%jørende myndighed, og om de ogsaa maatte dele denne
med hertuginden, saa kunde dette dog kun gjælde for den tid,
da hun personlig var tilstede i Norge. Idet hendes næVværelse
hyppig krævedes i Sverige, maatte hun uvilkaarlig for denne
tid overlade magten udelt til formynderne og raadet eller til
de første alene. Forhold som disse maatte med nødvendigbed
medføre en større magtudvikling for raadet paa kongedømmets
bekostning. Man var nu naaet til det tidspunkt, da det skulde
vise sig, hvorvidt raadet kunde holdes inden de af kong Haakon
anviste snevrere grænser, eller om det som aristokratiets selv-
stændige repræsentant kunde træde kraftig frem og paa det af
kongedømmet opførte grundlag sætte sig selv i høisædet. Fore-
løbig syntes alt at pege i den sidste retning.
Medens raadet tidligere kun var kaldt » kongens raad«,
. hed det nu » kongens riges raad« eller blot »rigets raad^*
og om ogsaa fremdeles kongen og hertuginden kunde tale om
Ysine raader^, blev den anden benævnelse snart den alminde-
lige ^ Det er netop paa denne tid, at man hører om et eget
segl for rigsraadet* som et S3mligt tegn paa, at dette nu var
blevet en fast afsluttet, staaende institution. N^ar der ikke var
senere at skaffe brevet beseglet sigillis venerdbilium patrum domi-
norum archiepiscopi Nidrosiensut et suffraganeorum suorum ac aliorum
nobilium de consilio regni Nortoegie synes at fremgaa, at man ialfald
ved enkelte anledninger har anseet det nedvendigt at henvende sig til
alle raadets medlemmer
Udtrykket rikistna rdd er for øvrigt i en retterbod fra denne tid lidt
mistænkeligt, og det kan være, at der i dens original har staaet et
andet, som en senere afskriver har ombyttet med et, som i hans tid
vilde blive bedre forstaaet. Dette er for øvrigt den første gang:, ^^^
forekommer.
Endnu langt ude i dette i aarhundrede nævnes » kongens raadsherrer<,
og kongeme tale paa samme maade om >3ine raadgivere».
Smlgn. ovenfor, s. 128.
144
nogen myndig konge, blev det statens første institution, der be-
sørgede styrelsen ved sine medlemmer. Under de daværende
forhold kom det derhos til at staa ved siden af det svenske
rigsraad og i den nærmeste berørelse med dette. Gjennem
begges ensartede stilling, hver i sit land, opstod der for de to
landes rigsraad et fællesskab i interesser, ligesom for deres ari-
stokrati. Rigsraadet synes ogsaa nu end mere end &r at have
været en repræsentation for aristokratiet. Do^ finder man ogsaa
paa denne tid enkelte medlemmer udenfor dette og de høieste
geistlige. Det maa saaledes an tåges, at mænd, som Botolf Haa-
konssøn, der havde hdrt med til raadet i kong Haakons tid,
fremdeles, forsaavidt de vare i live, havde beholdt sin plads i
dette.^ ' 1 1321 nævnes den hamarske kannik Arnfinn Erikssøn
paa en saadan maade, at han, skjønt det ikke udtrykkelig siges,
dog maa antages at have været tilstede i sin egenskab af her-
tugindens eonsUiarius.^ Forskjellen mellem før og nu laa egent-
lig deri, at de raadsherrer, som tilhørte aristokratiet, især det
høiere, nu bleve- det mest betydende, medens samtidig de, som
udelukkende støttede sig til den tillid, som de kunde nyde hos
den regjerende konge, maatte træde mere tilbage. I kong Haa-
kons dage havde maaske disse, om de end i det ydre vare min-
dre fremtrædende, været af de mest betroede og de mest an-
vendte, idet kongen rimeligvis ofte har fundet det mere stem-
mende med sine interesser at benytte dem. Med kongens død
maatte dette ophøre.
Saaledes syntes udviklingen at være bleven en ganske
anden end den, som kong Haakon havde arbeidet for i sin
regjeringstid. Kun elleve aar efter udstedelsen af den store ret-
terbod, hvorved denne konge tilsigtede at indordne raadet og
den hele administration under kongemagtens overherredømme
og gjøre dem til dettes støtte, se vi raadet pludselig sat i en
stilling, der gav det alle betingelser i hænde for at opnaa en
^ Smlgn. Dipl. Norv. I, no. 125, hvor denne forekommer sammen
med hr. Sæbjøm Helgessøn og hr. Hauk Erlendssøn, der begge gjen-
nem et længere tidsrum vare raadsherrer og endog syres at have hørt
til dettes mest betroede og oftest anvendte medlemmer. Hvad man
kjender til hr. Hanks virksomhed for øvrigt, gjør det ogdaa rimeligt,
at han netop maatte være en mand, der som medlem af kong Haa-
kons raad i en ganske særlig grad maatte være paa sin phtds. Deri-
mod vides der i denne henseende intet om hr. Sæbjøm Helgessøn.
Botolf Haakonssøn blev ogsaa paa anden maade anvendt i kong Haa-
kons administration, som fehirde i Bergen.
^ Dipl. Norv. III, no. 125. Smlgn. ovenfor, s. 139.
145
stor selystændighed. Det syntes, som om kong Haakon kun
havde givet raadet dets fastere afslutning, for at det derigjennom
skulde blive saa meget mere skikket til at bruge sin selystæn-
dighed, saasnart han ved sin død havde veget pladsen og over-
draget det magten. Kongedømmet repræsenteredes af et lidet
barn og dettes moder, en kvinde, der ikke synes at have havt
nogen betingelser for at udfylde paa en værdig maade den
stilling, som omstændighedeme havde givet hende. Om der i
sin tid havde været meget at udsætte paa den maade, hvorpaa
Magnus Lagabøters enke blandede sig i styrelsen i hendes søn-
ners umyndige aar, var dog dette intet mod, hvad der kunde
klages over hertuginden. Hun synes at have været baade svag
og letsindig, og ved det forhold, hvori hun traadte til Knut
Perse, bidrog hun meget til at undergrave sin egen stilling og
gav selv sine modstandere vaaben i hænde mod sig, hvilke
disse ikke længe nølede med at anvende til hendes skade.
Hertuginden og hendes yndling søgte snart at sætte sig
ud over hensynet til formynderne og raadet i begge riger, skjønt
de ikke selv magtede at] fore styrelsen med kraft. Ganske
lod dog ikke dette sig gjøre, og hertuginden maatte tildels over-
holde de sædvansmæssige former. Hun var saaledes med kon-
gen ved midtsommerstid og udover i Juli maaned 1320 i Ber-
gen, hvor der afholdtes et provincial-koncilium, og hvor samti-
dig de fleste, om ikke alle, af de tolv formyndere vare tilstede
tilligemed andre medlemmer af raadet. ^ I begyndelsen af Sep-
tember s. a. var kongen og da ogsaa hertuginden paa Baahus,
hvor det utrykkelig siges, at han havde sit raad med sig.*
Herved ligger det maaske nærmest at gaa ud fra, at der kun
har været ment formynderne, skjønt ogsaa andre kunne have
fulgt kongen. I Juli 1321 var der et større, dog ikke fuld-
talligt møde af raadets medlemmer paa Baahus. ^ I April 1322
synes ialfald de fire formyndere at have været hos kongen i
Oslo, * hvor ogsaa hertuginden var tilstede hos sin søn.
Naar altsaa hertuginden var i Norge, var hun dermed
ogsaa nødsaget til at benytte formynderne og rigsraadet. An-
^ Dipl. Norv. II, no. 137.
* Dipl. Norv. n, no. 139.
^ Dipl. Norv. m, no. 125. Smlgn. ovenfor, s. 139.
* Smlgn. ovenfor, s. 140.
Yngvar Nielsen : Det nonke rigsraad. 10
146
derledes var det, naar hun opholdt sig udenfor landets gprænser.
Da det ved overenskomsten i 1319 var fastsat, at kongen ikke
skulde ledsages over grænsen af det andet riges mænd, medens
den norske formynder-ordning netop var bygget paa forudsæt-
ningen om, at de fire formyndere skulde være personlig tilstede
i kongens gaard, blev der paa denne maade en mangel paa
overensstemmelse i de gjældende regler, der maatte lede til et
brud paa disse. Hertuginden synes at have løst vanskeligheden
paa en egen maade. Da hun i Sverige ikke kunde have den
norske kansler hos sig, lod hun ham blive hjemme og tog selv
seglet med sig til Sverige, hvor hun benyttede det ikke alene
til at besegle norske, men ogsaa svenske breve^ — et meget
grovt brud paa lov og sædvane. Hr. Ivar Olafssøn traadte nu
tilbage- som kansler. Hvor han nævnes, er det kun som provst
ved Mariakirken;* mellem raadsherreme forekommer han ikke
i denne tid. Da han ikke længere havde kongens segl, er det
heller ikke umuligt, at det tillige er blevet anseet som over-
flødigt, at han altid var »indengaard8« hos kongen under den-
nes ophold i Norge.
Ingen af de retterbøder eller øvrige kongebreve, som ere
udstedte i den tid, hvori hertuginden stod i spidsen for styrel-
sen, nævner nogen kansler som den, der har udført beseglingen.
Det hedei- kun: insiglat oss sjålfum hjåverandum, en enkelt
gang mod tilføiolse af, at dette skede i hertugindens og det daglige
raads nærværelse, eller : séttu vér vårt secretum firir petta href.
I de latinske skrivelser anvendes enten formelen: sigillum no-
strunt præsentibus est appensum, eller ogsaa er der ingen be- ^
mærkning om deres forsegling. Haakon notarius og Ivar klerk,
en enkelt gan^ Thorgeir Tovessøn, nævnes som de, der have
skrevet brevene. Foruden de i det foregaaende anførte tilfælde
paaberaaber kongen sig ogsaa raadet, hvor han stadfæster æl-
(Ire privilegier eller gaver. Det heder da, at disse ere viste
kongen og raadet, hvorpaa han har bekræftet dem.* Denne
bemærkning findes dog ikke altid. Det heder ogsaa, at privi-
legieme kun ere fremviste for kongen. For øvrigt er der kun
bevaret faa kongebreve fra denne tid.
Som regel er man gaaet ud fra, at styrelsen skulde &res
* Dipl. Norv. 111, no. 123; IV, no. 148 og V, no. 66.
• Dipl. Norv. I, no. 161, 166, 173; II. no. 139; V, no. 67; VU, no.
91; X, no. 13, 15. Norges gamle love, III, s. 149 flg. Som det
vil vise sig af det følgende, blev denne formel ogsaa senere benyttet.
147
i kongens nam, nden at nævne hans moder og formynderne.
Hen dette er dog ikke altid blevet iagttaget, og undertiden
træde disse mere synlig frem under sin deltagelse i rigsstyrel-
sen. Exempler herpaa ere nævnte i det foregaaende. ^
Den maade, hyorpaa hertuginden omgav sig med Knut
Perse og andre fremmede æventyrere og lyttede til disses raad
med hensyn til rigets styrelse, maa hurtig have fremkaldt riv-
ninger mellem hende og raadet. Allerede kanslerens tilbage-
træden var i denne henseende et betydningsfuldt tegn, og om
hun ogsaa under sine ophold i Norge i formen overholdt de
gjældende regler, har hun dog neppe tåget synderligt hensjm
til formyndernes raad, naar deres opfatning kom i strid med
hendes egne ønsker. Herover blev der netop ført klager, da
hun Qemedes fra styrelsen. Allerede i 1321 førtes forhand-
linger mellem begge rigers raad, hvoraf sees, at der herskede
misfomøielse med hende og hendes dliqui juvenes et aiiemgenæ.
Disse havde bl. a. fanget den unge fornemme Nordmand Ulf
Saxessøn (discretum virum et vaJentem, som han i denne an-
ledning kaldes). Det brev, som det svenske raad sendte det
norske til svar paa den klage, som hr. Finn Agmundssøn her-
over havde frenvsat, haves endnu, ^ og man faar deraf et ind-
tryk af den eiendonmielige maade, hvorpaa hertuginden tog sig
af rigemes styrelse, og en forklaring af den uvilje, som hun
derigjennem vakte imod sig. I Sverige kom denne hurtigere
til udbrud og foranledigede allerede i 1322 det bekjendte for-
bund i Skara og den dermed følgende indskrænkning i hendes
magt. I Norge tog det længere tid, forinden man greb tU
lignende foranstaltninger. Landets beskaffenhed lagde her hin-
' Smlgn. ovenfor, s. 188 flg. P. F. Snhm, Historie af Danmark,
Xn, 79 fig., meddeler indholdet af et kongebrev af aOde Marts 1322,
som hertnginde Ingebjøi^ selv skal have beseglet i sin søns nærvss-
relse. Da brevet kun kj endes efter en daarlig parafrase, er det nok
mnligt, at dette blot er en mindre heldig gjengivelse af den samme
formel, som er anvendt i det ovenfor (s. 140) omtalte kongebrev af
18de April 1322. Dipl. Nor v. I, no. 166.
* Dipl. Norv. Vn, no. 95. Brevet er stilet til reverendis in Christo
patribits, domino Elavo divina miseratione archiepiseopo Nidroaienai,
episcopia et aliis omnibus magnifioi prinoipiSt domini Magni Dd
gratia regis Norvegiæ et Sveciæ consiliariiSf in regno Norvegiæ conati-
tutu, — og udstedt af to biskoper, tretten riddere, fem væbnere
eeteriqve militea et armigeri ejusdem domini regis de regno Sveciæ
consiliariiy nuper apud villam Oråbru in parlamento constituti.
10»
148
dringer i veien for en hurtig og samlet optraeden, og folkets
monarkiske sympathier maatte i det længste staa imod en ind-
skriden mod den eneste person, der virkelig kunde siges at
repræsentere den gamle kongeæt. Man var her desuden læn-
gere borte og fik derfor heller ikke det levende indtryk, som
Svenskerne, af hertugindens uværdige færd, naar hun var paa
Varberg hos sin elsker.
Men ogsaa i Norge maatte man mærke følgeme åf den
uheldige maade, hvorpaa hun greb ind i styrelsen og ofrede
landets interesser for en fremmed æventyrers. Kongeseglets
fravser maatte lamme administrationens gang, saa meget xaere
som det anvendtes af hertuginden uden formynder-styrelsens
kontrol. Indtægteme bortødsledes af hertuginden, og der paa-
lagdes skatter, som strede imod lovgivningen. Kong BLaakons
efterladte beholdning af rede penge blev hurtig opbrug^ og
indtægteme for kommende aar anviste til dækkelse af gjælden.
Endelig var riget for Knut Forses skyld kommet i et fiendtligt
forhold til Danmark.
Alle disse grunde modnede lidt efter lidt en stedse mere
udbredt misfomøielse. Denne maatte først ytre sig hos de
mænd, der vare satte ved hertugindens side,. hos formynderne,
og hos raadets medlemmer for øvrigt. Det var dem, som af
hende vare trængte til side; men saa var det ogsaa dem, der
vare nærmest til at skride ind. Imidlertid synes det, som om
de ikke alle vare lige. grebne af uviljen over hendes færd.
Medens saaledes hr. Finn Agmundssøn lader til at have været
som et hoved for de øvrige misfomøiede, tyde forskjellige ting
paa, at hans broder, hr. Ivar Agmundssøn, var vunden af her-
tuginden og tiUige med et par andre af formynder-styrelsen i
det længste holdt paa hende. ^ Paa disse undtagelser nær sy-
nes dog stemningen i det hele saavel hos aristokratiet, som hos
den høiere geistlighed at have været a%jort mod hertuginden,
og da uviljen over hendes styrelse havde naaet tilstrækkelig
styrke, traadte de begge frem for paa egne vegne at overtage
magten. Dette skede i 1323 ved en omvæltning, der atter
satte raadet i høisædet som repræsentant for aristokratiet og
tildels for hierarkiet. Hvad der var begyndt i 1319, fandt
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling, I, s. 45 og 65 flg.
149
S€ialedes> sin afslutning. Magten gik nu helt over til aristo-
kratiet og det med dette forbundne hierarki, og den maatte
efker alle udsigter fremdeles i lang tid blive i deres hænder.
I det ydre vare forsaavidt forholdene endnu gunstigere, end
de havde været i 1280. Kongens umyndighedsalder sktdde
efter Haakon Y.s bestemmelser vare otte aar længere, end før
havde været sædvane, og raadet havde faaet en langt fastere
og mere selvstændig udvikling.
Hr. Erling Vidkunnssøn og kong Magnus Eriks-
søns anden formynder-styrelse, 1323 — 1332.
Hiidsteynen i Oslo 1323. — Erkebiskop Eiliy og hr. Erling Yidktiiina-
sfln. — De øvrige mødende. — Mødet i 1823 repræsenterer videre sam-
' fiindslag end det i 1319. — Erkebiskopen ndnævner hr. Erling til ri^^s-
forstander. — Tolvmandfr^tyrelsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans
side. — Kongedømmets personlige repræsentation. — Hr. Erling som
rigets formand eller rigsforstander med ftild kongelig myndighed. — Drott*
setens forandrede stilling i raadet og rigsstyrelsen. — Aristokratiet og
raadet faar magten. — Det norske aristokrati i 1323. — Den lavere adel
træder mere frem i den indre politik. — Sammenkomsten i 1328 forsjel-
lig fra de tidligere høvdingemøder. — Aristokratiets almene nationale og
politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. — Raadets supplering
onder formynder-styrelsen. — Raadsmødeme. — Styrelsen føres i den
unge konges navn, men hr. Erling nævnes i alle offentlige breve. — Br.
Paal Baardssøn kansler og seglbevarer fra 1327. — Kongebrevenes ud-
færdigelse onder formynder^tyrelsen. — Hertnginden heller ikke efter
1828 helt ndelnkket fra styrelsen. — Stridigheder mellem aristokratiet
lamme dettes politiske indflydelse. — Familiefeider mellem de store ætter.
— Spændt forhold mellem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop
Andfinn i Bergen. — Den nye kanslers ndnævnelse er til hierarkiets for-
del, som derved faar fast fod inden raadet.
Fra hvem stødet er udgaaet til at sammenkalde den store hird-
stevne, der holdtes i Oslo i begyndelsen af aaret 1323, og hvor de
mødende fattede beslutningen om at i^eme hertuginden fra hen-
des tidligere plads i formynder-styrelsen, vides ikke. Man har
derom kun den efterretning, at erkebiskop Eiliv kom til Oslo
og derfra sammenkaldte alle de mødende; men hvem der havde
anmodet ham om at komme til Oslo og saaledes midt paa vin-
teren foretage den lange og besværlige reise over Dovre^eld, op-
lyses ikke. Det er muligt, at han derved selv har grebet ini-
tiativet, medens det ogsaa kan antages, at han er bleven op-
151
fordret dertil af andre. ^ Mellem disse kunde der taank^ pfi^
mænd som hr. Finn Agmundssøn, maaske ogsaa paa den tid-
ligere kansler, hr. Ivar Olafssøn, der mere end nogen anden
maatte have følt og forstaaet de forskjellige ulemper, som fulgte
med rigsseglets fravær fra landet. Erkebiskopen var i det hele
den mand, som var nærmest til at optræde ved en saadan lei-
lighed. Naar der saaledes ikke var nogen til thronen arvebe-
rettiget person, og man derfor maatte skride til valg af ny
konge, skulde det efter Magnus Lagabøters hirdskraa netop være
erkebiskopen, som sktdde fbrestaa dette, og hos hvem de mø-
deude skulde samles i Nidaros. ^ Denne bestemmelse var frem-
deles bibeholdt, da Haakon V forandrede arvefølgen, og den
kunde nok tjene som analogi for fremgangsmaaden ved et til-
fælde som dette, hvor der handledes om at foretage indgribende
forandringer i rigets høieste styrelse. Men der savnes, som
sagt, nærmere oplysninger om, hvorledes det nu gik til. Om
imidlertid erkebiskopen ikke selv har grebet initiativet til denne
sammenkomst, blev han dog af hensyn til sin stilling den, som
derved var den ledende. Ingen anden kunde være nærmere
end han til at fremtræde som den ferste paa mødet.
Foruden ved erkebiskopen var den høiere geistlighed paa
mødet i Oslo repræsenteret ved de tre biskoper, Halvard af
Hamar, Salomon af Oslo og Jon af Skaalholt. Mariakirkens
provst, Ivar Olafssøn,' nævnes derimod mellem de verdslige
herrer, hvor han tidligere havde havt sin plads som kansler.
^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling, I, s. 54. Det siges her, at erkehiskopen havde >8ammen-
kaldt de øvrige« efter sin ankomst til Oslo. I brevets text staar:
kalkidom ver såman alla fymæmfda menn.
' Norges gamle love, H, s. 3d3 flg.; Ul, s. 49.
^ Da han ved opregningen af de ved mødet tilstedeværende nævnes
nden sin provstetitel og umiddelbart efter hr. Erling Vidknnnssøn, har
P. A. Munch (Det norske folks hist., anden hovedafd. I, s. 64,
note 1) antaget, at dette maa have været en anden Ivar Olafssøn, en
verdslig høvding, der ellers ikke nævnes. Men en saadan vægt kan
ikke lægges paa den rækkefolge, hvori ndstedeme af et offentligt
dokument opr^gnes. I dette tilfælde maatte vel hr. Erling, efter den
stilling, han netop paa dette møde havde erholdt som første medlem
af raadet, nævnes foran alle andre verdslige raadsherrer, mellem hvilke
kansleren altid blev regnet. Ivar Olafssøns anciennetet kunde ikke
have den vægft, at han rykkede op foran den nye forstander for raa-
det. Det bliver saaledes unødvendigt at antage den samtidige tilvæ-
relse af to raadsherrer med samme navn.
152
Af disse var hr. Erling Vidkunnssøn den første. Hr. Er-
ling var paa denne tid rimeligvis 30 eller 31 aar gammel; som
eneste arving efter sin fader, hr. Vidkunn, og sin farbroder,^
hr. Bjarne Erlingssøn, var han eier af alt det jordegods, som
i tidens løb var ophobet af Griske- og Bjarkøætten, og den ene-
ste repræsentant for denne. I rigdom og fomemhed kunde
ingen maale sig med ham i det hele rige; hans byrd hævede
ham høit over alle hans omgivelser, som den, der ubestridt var
aristokratiets første medlem. Allerede i 1316 havde han været
ridder og sandsynligvis var han til samme tid ogsaa medlem
af kong Haakons raad. ^ Han nævnes i 1319 mellem dem,
der deltoge i overenskomsten med hertuginden og de svenske
raadsherrer, som vare komne til Oslo, men har neppe den gang
havt sæde i den egentlige formynder- styrelse, maaske fordi
kong Haakon har havt sine betænkeligheder ved at have rigets
høibyrdigste mand som medlem af denne og derved bringe ham
i en stilling, der end mere maatte udpege ham som den selv-
skrevne leder for det hele aristokrati.^
Foruden de her anførte kjendes endnu navnene paa 40
mænd, som gave møde i Oslo. Disse vare den tidligere mær-
kesmand, Paal Erikssøn, Haakon Thoressøn, Finn Agmundssøn,
Bjørn Agmundssøu, Ame Ormssøn, Thrond Skage, Smid Eriks-
søn, Aamunde Borgarssøn, Haakon Agmundssøn, Eystein Ar-
nessøn, Andres Sigurdssøn, Thorvard Haavardssøn, Olaf Ivars-
søn, Eystein Saalessøn, Erik Topp, Thord bonde, lagmændene
Thore, Paal og Thoralde, Ragnvald Haakonssøn, Guthorm
Erikssøn, Ame Gjavaldssøn, Gudbrand Gudbrandssøn, Eindride
Svale, Hafthor Graut, Gudbrand Mylsan, Jaramælt Thoressøn,
Paal Mathiassøn, Agmund Skolle, Gudleik Eindridessøn, Orm
i Beinagaarden, Aamunde Andressøn, Jon Gudmundssøn, Ey-
stein Gudmundssøn, Mathias paa Lauten, Eystein Gislessøn,
Dagfinn Tovessøn, Alfgils Sure, Kolbjørn Gamalssøn og Alf i
klostret, hvortil endnu kom aller adr er handgengner menn.
En sammenligning mellem denne liste og de navne, som
forekomme i den overenskomst, der var istandbragt i Oslo 1319,
viser store forskjelligheder. Flere af de i 1323 nævnte havde
ogsaa ved den første leilighed været med, og blandt dem finder
1 Smlgn. s. 118.
* Smlgn. hvad C, C. A. Lange meddeler om hr. Erling i sin afhandlin^
om besiddeme af Giske gaard i Norsk tidsskrift for videnskab
og literatnr, IV, s. 57 flg.
158
man netop personer, om hvem det ialfaJd med nogen grund er
antaget, at de den gang og senere havde støttet hertuginden. ^
Men hovedmængden af de mødende er dog en ganske anden.
I 1323 er antallet af de nævnte langt større end i 1319; de
synes ogsaa at tilhøre mere forskjellige samfundslag, maaske
endog tildels saa lavt nede, at det næsten kan synes uberettiget
at regne dem til aristokratiets kreds. Imidlertid siges det ud-
trykkelig, at de alle vare haandgangne mænd, og at der endog
var flere saadanne tilstede end de, som nævnes. Ogsaa den
omstændighed, at mødet betegnes som on hirdstevne, viser det
samme, at de, som derved mødte, hørte til hirden. Den gamle
benævnelse hirdstevne kunde blot forsaavidt være berettiget,
idet mødet for øvrigt, under den umyndige konges fravær og i
manglen af en dertil selvskreven leder, kun tildels opfyldte de
betingelser, som udkrævedes til, at det kunde bære dette navn.
Mødet blev dog i alle fald en repræsentation for det norske
aristokrati i videste forstand: man finder derimellem mænd fra
alle landets kanter. Naar Ivar Agmundssøn og Guthorm Kol-
bjømssøn, som dog tidligere forekomme ofte nok som handlende
personer, ikke nævnes blandt de nu tilstedeværende, kan man
deri se et tegn paa, at de ikke billigede mødet« øiemed, men
fremdeles sluttede sig til hertugindens sag.^
De forsamlede overlagde først med hverandre om, » hvorle-
des der hidtil var faret frem med kongens liggendefæ, fehirds-
leme, overholdelsen af freden, lovene, indseglet og edeme, og
de flere andre ting, som vedkomme rigsstyrelsen i Norge «. Ud-^
faldet af denne overlægning blev det, at det paa alle kanter
stod saa galt til, som det vel var muligt, og at skylden herfor
laa hos dem, som uden noget medhold i lovene selv havde til-
taget sig rigets styrelse, hos Knut Porse og hans følgesvende.
Da nu dette ikke længer kunde taales, henvendte de forsamlede
sig til erkebiskop Eiliv og bade ham sætte dem den mand til
formand, med hvem han fandt, at kongen, riget, de selv og theg-
neme i længden kunde være bedst tjent. De lovede, at de
vilde tjene og bistaa denne med al sin magt og evne, saalænge
han holdt sine forpligtelser mod kongen og riget og overholdt
sine eder og lovene mod dem og thegneme. Efter dette valgte
erkebiskopen »hr. Erling Vidkunnssøn med alle deres raad og
vidende til rette formand og overstjnrer over fehirdsler, sysler
* P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 11.
• P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd.. I, s. 66»
154
og alle andre forretninger og kongelige ombud og til at kræye
Igjen under sin vold alle slette af dem, som havde dem, og at
^øre alle andre ting og fremme dem med refster og mere saa-
dånt, aom harer til den kongelige rærdighed og kronens ret,
Aildt ud som kongen selv, med raad og vidende af det rigens
raad, som nu er eller siden bliver valgt «. Dette blev derpaa
vedtaget og samtykket paa et almindeligt thing i Oslo, hvor
ogsaa hr. Erling var tilstede og lovede, at han i sin st}rrelse
kun skulde rette sig efter, hvad der var kongen og riget til
mest gavn, og serge for, at hver mand maatte nyde lov og ret.
Til vidnesbyrd om, hvad der saaledes var foregaæt, blev der
udstedt et brev, som besegledes af de foran nævnte mænd, hver
med sit indsegl, samt med Oslos bysegl. Brevet er dateret
20de Februar 1323. Originalen er forlængst tabt, saaledes at
det nu kun kjendes i nogle, tildels feilfnlde afskrifter. ^ Det
deler i denne henseende skjæbne med flere andre vigtige stats-
akter fra vor ældre tid, som kun paa lignende maade ere be-
vårede til vore dage.
Unionsforholdet til Sverige blev ikke berert ved denne
overdragelse af rigets styrelse til hr. Erling, ligesaa lidt som
4ette i nogen henseende havde undergaaet nogen forandring
ved, hvad der i 1322 var foregaæt i Sverige. Foreningen, der
altid havde været yderst les, vedblev fremdeles at beståa paa
det tidligere grundlag, paa fællesskabet i kongens person, mmi
strakte sig hverken {ør eller efter 1323 videre. Saa meget
mærkeligere blev imidlertid det, som nu var foregaæt, for Nor-
ges særlige vedkommende.
Regjeringens ledelse var overdragen til en enkelt mand,
den høibyrdigste og rigeste, som £andtes i landet. Kong Haa-
kons datter, som kun nogle faa aar i forveien selv havde væ-
ret den første til at gjøre brud paa sin faders formynder-ord-
ning, var dermed bleven helt fjernet fra enhver andel i rigets
styrelse. Hvorvidt man samtidig beholdt den af kong Haa-
kon anordnede tolvmands-styrelse, kan ikke bestemt afgjøres.
Da^ de, som mødte i Oslo, netop mellem sine ankeposter ogsaa
anførte den maade, hvorpaa hertuginden og hendes yndling
havde sat sig ud over hensynet til denne, er det ikke rimeligt,
ai de selv ligefrem skulde have afskaffet denne. Man kan der-
for vistnok gaa ud fra, at kong Haakons anordninger netop i
dette punkt ere blevne overholdte efter sin ordlyd, om de end
» Diplom. Norv., VII, no. 100.
165
i yirkeligheden ikke længer kunde have nogen synderlig betyd*
sing,* efterat hr. Erling ved deres side var traadt i spidsen for
regjeringen. Tolvmands-styrelsen maatte derved endnu mere
end før gaa over til at være en raadskomité, og dens virksom-
ked maatte nu ikke blive væsentlig forskjellig fra raadets sæd-
vanlige. Saaledes kom den nu rimeligvis til at tsræde mindre
end far frem mellem det øvrige raad. Hvor der i den følgende
tid tales om raadets medvirkning ved regjerings-foranstaltninger
eller nævnes nogen af dets medlemmer ved kongens og hr.
Erlings side, da er der ingen grund til at antage, at dette netop *
skulde have været den snevrere kreds af formyndere, der altid
ledsagede kongen.^
Efrer retterboden af 1302 skulde i en konges barndom den
kongelige myndighed udøves af de tolv formyndere. Hensigten
dermed har rimeligvis været den at forhindre, at styrelsen
skulde komme i en enkelt mands hænder eller udøves af ari-
stokratiets høibyrdigste ledere. Kongedømmet skulde ikke til-
trænge nogen anden reprsBsentant end den umyndige konge;
fcmnyndeme skulde blot være hans forvaltere. Men denne
ordning hvilede paa en abstrakt op&tning af kongedømmets
natur, som endnu neppe kunde siges at være trængt ind i den
almindelige bevidsthed. Denne forlangte en mere personlig
repræsentation af kongedømmets værdighed. I 1319 havde ri-
meligvis netop denne opfatning vasret en støtte for hertugindens
ærgjerrige ønsker. 1 1323 krævedes det igjen, at en enkelt mand
skulde staa i spidsen for den hele rigsstyrelse.
Hr. Erling Vidkunnssøn var paa mødet i Oslo bleven ud-
nævnt tUl farmams rettar oe ifuerskipanar um ftehyrdslur, sys-
lur, oe oU annur siorf oe kangleg ombud o. s. v. Han skulde
saaledes fra dette øieblik af, og indtil kongen blev myndig,
forestaa regjeringen med fuld kongelig magt. Under sin senere
delt^else i rigs-styrelsen optræder han imidlertid ikke med
nogen dertil svarende titel. Han kaldes i det sted altid drott-
sete. Denne titel kau han neppe allerede have havt, da mødet
i Oslo holdtes. Enkelte forfattere have rigtignok antaget, at
han allerede i 1319 var bleven ophøiet til denne værdighed.
Men da hr. Erling i de mellemliggende aar aldrig nævnes med
en saadan titel, kan der neppe være tvivl om, iat denne formod-
^ P. A. Muneh, (Det norske folks hist., anden horedafd. 1, s.
69) har den modsatte opfatning, men nden at gire i^idestgjørende
gnmde for denne.
156
ning savner al støtte.^ Paa mødet i Oslo kan han ikke hare
faaet denne yærdighed, da det neppe er tænkeligt, at den kunde
blive uddelt af andre end den regjerende konge personlig.
Naar ikke en gang de tolv formyndere havde ret til at uddele
navnebøder, kunde endnu mindre nogen af dem, som vare frem-
mødte i Oslo, tiltage sig en saadan ret. Saaledes bliver der
intet andet tilbage end at antage, at hr. Erling umiddelbart
efter har begivet sig til kongen og hertuginden og der mod-
taget sin udnævnelse som drottsete.^ Han nævnes første gang
med denne titel i et brev af 20de Mai 1323, * hvilket meget
vel lader sig forene med en saadan antagelse.
Den norske drottsete hørte tidligere ikke til de høieste
embedsmænd i hirden og riget, skjønt han dog som hirdstyrer
ifølge lovgivningen skulde betragfees som en af dem, der havde at
styrke kongens styrelse med sit raad og al sin magt. Om den
af kong Haakon udnævnte drottsete, br. Assur Jonssøn,^ hans
slægtskabsforbindelser og hele forhold i almindelighed er der
ikke meget bekjendt. Rimeligvis var han allerede død inden
1319. lalfald kan han ikke længe efter have beklædt dette
embede. I aarene fra 1319 og indtil hr. Erlings udnævnelse
forekommer der ingen drottsete. ^ Naar nu den nye rigsforstan-
^ 0. C. A. Lange i Norsk tidsskr. for vidensk. og literatur,
IV, s. 58. — Dr. Oskar Montelius (i Sveriges historia fr&n
aidsta tid till våra dagar, I, s. 448) synes at have den samme
opfatning; ialfald forudsætter han, at i Norge, ligesom i Sverige, skolde
regjeringen allerede fra 1319 af føres af >riket8 råd under drotsetena
ledning* .
^^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. I, s.
59 flg.
^ Dipl. Nor v. III, no. 134: Herra Erlingr Vidkunnsson, drottseti
konungsins i Noregi,
^ Smlgn. ovenfor, 8. 96 og 121.
" Smlgn. 8. 121. Hr. Assur var rimeligvis allerede i 1300 ridder o^
synes da at have staaet kong Haakon nær. Dipl. Norv. I, no. 92.
Han synes da at have hørt hjemme i eller ved Oslo, ligesom i 1307.
II, no. 85. I 1309 mageskiftede han fra sig en del af Thufn i Raade.
TI, no. 98. 1314 forekommer han i Tunsberg. II, no. 119. 1307
sendtes han som underhandler til de svenske hertuger. III, no. 68» VII,
no. 39—43. Smlgn. ovenfor, s. 79, note 3 og s. 116. 1808 nævnes
han igjen i Oslo. Ul, no. 70. Han har saaledes efter al rimelighed
været fra egnene ved Kristianiafjorden og kan allerede før kong Haa-
kons thronbestigelse have vundet dennes tillid. Smlgn. ovenfor, s.
80 flg. Herom vidner ogsaa den maade, hvorpaa kongen udmærkede
ham i 1308. En søn af hr. Assur er rimeligvis den Jon Assurssønt
167
der paa denne maade antog titel og yærdighed som drottsete,
var det enstydigt med, at dette embede forandrede sin natur,
og at dets indehaver fra nu. af til enhver tid skulde være den
første i raadet, paa samme maade, som det allerede tidligere
var blevet almindeligt i Sverige.^ Drottseten blev nu den vir-
kelige formand i raadet, eller hvad man med et moderne ud-
tryk kunde kalde raadspræsident. Dette var noget nyt.
Kong Haakon kavde ikke givet det kongelige raad nogen
formand. Ligesom han forbeholdt sig selv den hele hirdstyrelse,
saaledes vilde han ogsaa i egen person være den, som ledede
sit raad. Umiddelbart efter hans død havde der ikke været
noget øieblikkeligt behov for at give raadet en formand, idet
hertuginden som den unge konges moder traadte frem med sine
krav paa at staa som kongedømmets personlige repræsentant.
Anderledes stillede forholdene sig efter hendes tilbagetræden.
Bent praktiske hensyn maatte da forene sig med ønsket om at
have en personlig repræsentant for kongedømmet inden raadet,
o^ ^^SS^ ledede til, at raadet maatte have en formand, der
under kongens umyndige aar kunde lede dets forhandlinger.
I den forrige formynder-styrelses tid, efter Magnus Lagabøters
død, havde forholdene været ganske anderledes. For det første
havde man da den hele tid inden regjeringen et medlem af
kongefamilien, der stod som de umyndige kongelige brødres
naturlige repræsentant, og demæst havde raadet endnu ikke
modtaget den fasthed og afsluttede karakter, som det havde i
1323. Barenerne stode i 1280 endnu som en temmelig talrig
klasse- inden hvilken der herskede en lighed i rang, som gjorde
som i 1331 havde dræbt bonden Egil paa Vinjarskaal (II, no. 182),
i 1339 nævnes som besidder af eiendomme paa Follo (I, no. 255) og i
1336 fik pavelig tilladelse til at ægte Erik Yiljamssøns enke, Cecilia
Haakonsdatter Bolt, og da kaldes kongens domicellua (VU, no. 141).
Han var død inden 1346 og blev ligesom senere hans enke begraven
i Oslo Mariakirke (IV, no. 296 og 611). Fra Cecilia ægtede senere
hr. Halvard Jonssøn [Næpa, hvem hun ogsaa overlevede. Smlgn.
P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I,
s. 196; II, s. 107. I sit ægteskab med fra Cecilia har Jon maaske ikke
havt nogen søn. Saafremt den Assnr Jonssøn, der i 1345 levede i
Vestby prestegjæld med sin moder Gl^ndran Eriksdatter, har været
hans søn, maa dette have været ndenfor ægteskabet. Dipl. Norv.,
V, no. 177. Navnene synes imidlertid her i alle tilfælde at antyde
et slægtskab mellem dem. Smlgn. s. 160, noten.
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedaf., I,
s. 59, note 1.
158
det yanskeligt for den enkelte at hæve sig over de øvrige. Ehi
enkelt af dem kunde nok overgaa sine kolleger i indflydelse,
men dermed fiilgte, fraregnet det enkelte tilfælde med hr. Alf
Erlingssøns korte jarleværdighed, ingen særlig ydre udmærkelsey
der gjorde ham til raadets ferste mand.
Idet der nu i 1323 blev behov af en særegen formand i
raadet, laa det af flere grunde nær at lade denne af de ældre
embeder netop overtage . drottsetens, uagtet dette ikke var af
de fornemmere. Kanslerens embede var efter hans hele stilling
ikke af den natur, at dets indehaver kunde blive skikket til
at være raadets formand. Han skulde derhos være en geist-
lig og, forsaavidt han tilhørte kapelgeistligheden, endog i særlig
grad afhængig af kougen. Et saadant embede vilde derfor al-
drig kunne besættes med en mand, der efter sin byrd og øv-
rige forhold kunde gjøre krav paa at blive den første i raadet.
Stallarens embede havde maaske ikke paa lange tider været
besat, ^ og det er saaledes endog muligt, at man i almindelig-
hed havde vænnet sig til at betragte dette som ikke mere exi-
sterende. Af de øvrige hirdembeder meiatte da drottsetens komme
i særlig betragtning, da man ved at tåge dette kunde følge det
svenske raads exempel, og dette hensyn har her muUgvis væ-
ret det mest afgjørende. Det er heller ikke muligt, at alle-
rede kong Haakon kan have havt til hensigt at ville hæve dette
embede høiere op. ^ Idet nu drottsetens embede fik en helt
anden karakter og gik over til at være det første i riget under
kongen, blev dette et synligt tegn paa, at det hele hirdvæsen
nærmede sig til kun at blive en ydre form, der savnede en-
hver større reel betydning.
Der var dog en ikke uvæsentlig forskjel mellem den
stilling, som den nye norske drottsete indtog, og den, hvori
hans svenske kollega til samme tid befandt sig. I Sverige var
denne embedsmand ikke mere end den ferste i raadet. I Norge
var han ved siden deraf tillige repræsentant for kongens myn-
dighed og var altsaa derved hævet endnu mere op over sine
omgivelser. Men uagtet han paa denne maade sktdde kunne
udøve den hele magt, som tilhørte kongedømmet, var han dog
i en ganske anden grad end dettes fødte repræsentanter bunden
til at tåge hensyn til sine kolleger i raadet. Ved sin udnæv-
nelse var han ligefrem bleven forpligtet hertil, og selv om dette
^ 8ml|pi. ovenfor, s. 121.
' Smlgn. ovenfor, s. 121. ^^
1A9
ikke havde været tilfældet, vilde han aldrig have kunnet overse,
at han her maatte være bunden
Hvor høit end hr. Erling saaledes stod, saa maatte hai^
nemlig bestandig have for øie, at det var som det første med*
lem af sin stand, han havde opnaaet denne stilling; han var
desuden først af alt den høibaame aristokrat og kunde aldrig
glemme dette. Varetagelsen af kongedømmets interesser var
lagt i hændeme peia den mand, som fremfor nogen anden var
en fdldgod repræsentant for det norske aristokrati. Raadet stod
ved hans side, som en videre repræsentation for dette, og hvad
der var begyndt ved kong Haakons død i 1319, havde nu naaet
et nyt skridt videre frem i sin udvikling. Aristokratiet og
raadet stod saaledes nu fuldstændig i spidsen for rigsstyrel*
sen. Orastændighederne sjmtes at være saa gunstige, som
muligt, og det kom nu nærmest an paa dem selv, om de skulde
kunne udnytte til sin egen fordel de betingelser, som nu vare
dem givne for at blive den herskende stand i samfiindet. Ved
at beklæde en af sin egen midte med den falde myndighed,
som ellers alene kunde tilkomme kongen, havde aristokratiet
her gjort en god begyndelse.
Vil man have et passende udgangspunkt for en bedøm-
melse af det norske aristokrati i dettes forskjellige lag, saaledes
som de stillede sig til hin an den og lige over for de øvrige klas-
ser i samfundet, da har man dette i medet i Oslo i 1323. Ved
denne leilighed fremmødte saavel medlemmer af de store ætter,
som mænd af den lavere hirdadel. En mand, som Arne Gja-
valdssøn, havde maaske gjennem sin tjeneste i kancelliet^ er-
hvervet sig adkomst til at rykke op i hirden, hvor han nu i det
ydre kunde optræde som ligemand f. ex. med den høibyrdige
repræsentant for Hestbeætten, som der var tilstede. Hr. Haakon
Agmundssøn, der fører Boltemes vaaben, var derimod maaske en
repræsentant for en lendermandsæt, der enten hørte hjemme paa
Søndmøre eller i Thrøndelagen, og til hvis medlemmer bl. a. hørte
baronen, hr. Ragnvald Urka, ^ der levede under Magnus Laga-
* Smlgn. ovenfor, s. 131.
* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, I, s. 478 flg. og
anden hovedafdeling. I, s. 398 flg. Hr. Ragnvald Urkas tilnavn kan
maaske staa i forbindelse med Urkedalen ved NorangsQorden paa
Søndmøre. Fornavnet Ragnvald forekommer ogsaa i den ene af de to
søndmørske storætter, den paa Blindheim. Smlgn. s. 57, note 1 oven-
for. Saafremt hr. Jon Ragnvaldssøn, der bl. a. havde eiendomme i
SøndQord, kan antages at have tilhørt denne æt, og han igjen har
16U
bøter. Hr. Haakon har saaledes rimeligvis tilhørt en af de
mere betydelige ætter, der havde holdt sig fra gammel tid af
og forsaavidt repræsenterede forbindelsen mellem det gamle og
det nye. Hans æt var ogsaa en af dem, som i den følgende
tid træder mere frem i forgrunden af vor historie, og den holdt
sig endnu længe oppe. Men for resten findes der mellem de
mænd, der mødte frem i 1323, kun faa navne, der tilhøre saa-
danne ætter. Flertallet af dem havde hjemme i de østlige
landsdele, hvor de maa antages at have tilhørt den lavere adoL
der saaledes paa dette møde havde en forholdsvis talrig repræ-
sentation. Østlandet frembød efter sine naturlige forhold bedre
betingelser for, at en saadan kunde holde sig og naa en vis
udvikling. Derfor ser man ogsaa, at der i disse egne meget
langt ned i tiden dels har holdt sig en saadan lavere adel, dels
endog en enkelt gang kan være fremvokset nye ætter.
Flere af de i 1323 nævnte medlemmer af østlandske hird-
mands- ætter forekomme ogsaa ellers. En mand, som f. ex.
Gudbrand Mylsan, nævnes saaledes allerede i 1307 paa en
maade, der viser, at han maa være regnet med til aristokra-
tiet. ^ Hr. Andres Sigurdssøn, der allerede var ridder i 1309,
tilhørte familien Kyming og havde ogsaa hjemme i eller ved
Oslo, hvor familiens gaard kaldtes med dens navn. Maaske
har han været en af de mænd, som i kong Haakons tid ryk-
kede op fra den lavere adel, men uden at deres familie i læng-
den kunde holde sig der. Der kjendes flere medlemmer af
været en slægtning af hr. Kagnvald tJrka, kan der paa den maade
anes et nyt stort komplex af slægter, hvorved Bolteme blive en fort-
sættelse af Blindheimsætten, enten gjennem agnatiske eller kognatiske
led. Skjønt knn støttet paa svage antydninger, kan dog en saadan
formodning have noget for sig. Hr. Jon Bagnvaldssøn var stamfader
for den senere saakaldte familie Smør, der igjen var Indgiftet i fami-
lien Stumpe, som atter var beslægtet med Bolteme. Saavel Stamper,
som Bolter synes atter at have havt slægtskabs-forbindelser med de
første af vore gamle ætter, saaledes med Ammødlingeme og jarlen
Orm Eilivssøn. Samlinger til det norske folks sprog og hist.
IV, s. 592 flg. P. A. Munch, Det norske folks historie, an-
den hovedafdel., I, s. 905 — 910. Smlgn. J. E. Sårs, Udsigt over
den norske historie, II, s. 396. Hr. Haakon Agmundssen var
endnu i 1309 væbner (s. 114). Han er rimeligvis død kort efter 1345.
Hans datter Cecilia ægtede i sit andet ægteskab hr. Assur Jonssøns
søn (s. 156, note 5).
^ Diplom. Nor veg., II, no. 85. Smlgn. 111, no. 107 og 123.
161
samme slægt, som imidlertid snart igjen forsvinder. Hr. An-
dres har maaske som oftest havt sin bolig i Oslo. ^
Med andre af de nævnte synes det, som om de næsten
maatte regnes for borgere af denne by, noget, som paa denne
tid ikke var uforeneligt med hirdmands-stillingen. Dette
gjælder Orm i Beinagaarden, Eystein Gislessøn, Dagfinn Toves-
søn, Alfgils Sure, Kolbjørn Gamalssøn (ogsaa kaldet Kolbjørn
i Gamalsgaarden) og Alf i klostret. ^ Skjønt hirdmænd og saa-
ledes i besiddelse af de samme rettigheder, som de øvrige med-
lemmer af denne klasse, vare de dog maaske mere kjøbstads-
mænd end knyttede til landet. Naar de vare tilstede paa mø-
det i 1323 og beseglede de der vedtagne beslutninger med
sine egne segl, saavel som med Oslo bysegl, kunne de paa en
vis maade betragtes som en repræsentation for denne bys bor-
gere. Forsaavidt kunde man heri maaske se de fyrste spor af
en begyndende udvikling af stænder. Men paa samme tid er
netop disse mænds stilling i hirden og deres optræden ved siden
af sine kolleger inden denne et bevis for, at en saadan forskjel
endnu maatte være meget svag, om den overhovedet kunde
tillægges nogen betydning, og at samfundet i denne henseende
endnu havde bevaret sine gamle forhold. En særegen bybe-
folkning som en selvstændig udpræget samfundsklasse havde
endnu ikke udviklet sig i Norge. Paa dette punkt havde lan-
det kun yderst mangelfuldt været istand til at følge med i den
almindelige europæiske udvikling, og det kom paa grund deraf
ogsaa i flere henseender til at ligge tilbage selv for sine nær-
meste nabolande.
Mødet i 1323 byder en bekvem anledning til at maale virk-
ningerne af de foregaaende kongers foranstaltninger, forsaavidt
disse tjente til at ophjælpe den lavere adel. At denne nu dels
ved det af Magnus Lagabøter oprettede hirdmands-frelse, dels
ved følgerne af retterboden af 1308 var stillet under gunstigere
vilkaar, og at den ogsaa erkjendtes paa dette grundlag, er sik-
* Saml. til det norske folks spr. og hist, I, s. 164—166. Paa
gamme maade synes ogsaa hr. Erling Aamundessan, der i det foregaaende
oftere er nævnt som ridder og raadsherre, at have været knyttet til
Bergen, hvor han eiede og hehoede Hildegaarden. Som en følge deraf
kaldes han ogsaa hr. Erling i Hildegaarden. P. A. Munch, Det
norske folks hist., anden hovedafd., IT, s. 160. Yng v. Nielsen,
Bergen fra de ældste tider indtil nutiden, s. 124.
« Dipl. Norv., n, no. 121, 128, 256; IH, no. 107, 121, 123, 146.
YngYÉLT Nielsen : Det norske rigsraad. 11
162
kert. Det var rimeligvis fremdeles paa denne tid en nødvendig
betingelse for at Jamne regnes med til aristokratiet og nyde
godt af de friheder og ndmærkelser, som vare det tilstaaede, at
man blev optagen i kredsen af kongens haandgangne mænd.
Først som saadan kunde man i sit segl føre skjoldmærke og
nyde skattefirihed. Men da dertil ikke knyttedes nogen forud-
sætning om personlig hoftjeneste, og da hirdmands-værdigheden
uddeltes temmelig rundelig, var der hermed aabnet. adgang til,
at denne klasse kunde udvikles til en arvelig adel af lavere
rang, som dog ikke skiltes ved nogen stærk ydre forskjel fra
den høiere.
Selv de første ætters yngre medlemmer vare ved begyn-
delsen af sin løbebane henviste til at begynde som hirdraænd,
eller, som det nu stedse blev mere almindeligt at kalde dem,
væbnere, og der var intet, som gav dem nogen lovlig forret til
at rykke op som riddere eller raadsherrer mere end de andre.
Naar dette alligevel hyppigere faldt i deres lod, som tilhørte
de store, høibjTdige ætter, da skyldtes det alene den større
anseelse, der fulgte med disse paa grund af deres nedarvede
fomemhed og deres rigdomme. Medens disse altid havde holdt
sig paa den samme høide, kun i et stedse formindsket antal,
var den lavere adels opkomst egentlig det nye, som udviklingen
havde bragt med sig. I 13f23 traadte denne for første gang
frem for at tåge virksom del i politiken.
Paa denne maade kom mødet i Oslo i dette aar til at an-
tåge en noget forskjellig karakter fra de tidligere sammenkom-
ster, som man har givet navn af hø vdingemøder eller rigsmøder.
Den lavere adel, væbneme af de mindre ætter, som vare hjulpne
frem af Magnus Lagabøter og hans anden søn, udgjorde nu den
væsentligste del af de fremmødende. Mellem dem, som nævne»
af disse, ere de øiensynlig i flertallet, og da det maa antages,
at man i de navngivne har alle de mere anseede deltagere i
mødet, bliver den lavere adels overlegenhed i antal saa meget
større, naar man ogsaa medtager de unævnte haandgangne mænd.
Saaledes bliver hirdstevnen i Oslo i en meget vid forstand et
aristokratisk møde, et slags tilløb til et overhus eller parlia-
mentum generale, der ved den lavere adels større og mere frem-
trædende deltagelse har et fra . alle tidligere forskjelligt præg.
Forsaavidt var det noget aldeles nyt, tiltrods for anvendelsen
af de gamle former. Benævnelsen hirdstevne paa denne sam-
menkomst, vedtagelsen af de der fattede beslutninger paa et
thing i Oslo og benyttelsen af drottsetens titel vare kun rent
163
ydre former. Disse kunde ikke skjule^ at man der gmndede
aldeles nye forhold, som savnede sidestykker i den ældre stats-
forfatning. Under den gamle skal var der øiensynlig noget
nyt, der var i færd med at vokse frem, og som, hvis det havde
tilstrækkelig livskraft, en gang i tiden maatte kunne naa saa-
vidt, at det helt sprængte det gamle og stillede sig selv i stedet.
Forsaavidt mødet i 1323 var en repræsentation af saavel
det høiere som det lavere aristokrati, var det allerede paa en
raaade et tilløb til en repræsentation efter stænder. Saafremt
der tør lægges nogen vægt paa den omstændighed, at enkelte
af Oslos indbyggere deltoge i mødet og der benyttede sin bys
segl til at besegle de fattede beslutninger, maa, som sagt, mødet
tillige betragtes som en repræsentation — efter tidens leilighed —
for en enkelt bys borgere. At tillægge de mødende nogen be-
vidst tanke om, at de ndgjorde en repræsentation efter stænder,
gaar dog ikke an. De have lempet sig dels efter de gamle
former, dels efter de nye krav, og ere derved ledede ind paa
en eiendommelig, ny udviklingsgang.
Der maa i det hele ikke stilles for store fordringer til den
almindelige politiske bevidsthed hos de mænd, som kom sam-
men i Oslo i aaret 1323. Naar saaledes P. A. Munch, ^ der
kalder alle de mødende, » høvdingers, tillige i dem ser en sam-
ling af »fædrelands venner « og betragter den hele sammenkomst
i et dertil svarende lys, da er dette kun tildels berettiget. Der
var visselig meget forskjellige hensyn sammenblandede hos dem,
der ved denne leilighed kora sammen for at fjerne hertuginden
fra rigssty reisen, og derfor kan der neppe lægges for megen
vægt paa deres ideelle fædrelandssind, ^ skjønt det paa den anden
side -Vilde være uretfærdigt at negte, at ikke bgsaa hensynet
til fædrelandet har virket med ved siden af deres "særlige stands-
interesser. Flertallet af de mødende har neppe havt nogen
større indflydelse. Snarere have de kun været redskaber i en-
kelte lederes haand. Det var sandsynligvis — ved siden af
^ Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 54.
• Klager over den slette styrelse vare no^et meget almindeligt. De
forekomme paa denne tid stadig efter alle formynder-regjeringer. Haa-
kon V. 8 klager over sine formyndere ere ovenfor omtalte. Ligesom
i 1323 over hertuginden, kom der bagefter klager over hr. Erlings
styrelse. Alle disse kanne have vasret meget berettigede, men ere
ikke derfor sikre vidnesbyrd om, at de klagende alene have været le-
dede af fædrelandssind.
Il»
164
de høie geistlige — kun de tilstedeværende medlemmer af de
store ætter, der ved denne leilie^hed havde afgjørelsen i sin
haand, og den jævnlighed, der i det ydre bestod mellem dem og
den lavere adel, havde i virkeligheden kun ringe betydning.
Det var storætterne, som havde den afgjørende stemme,^ ikke
alene paa en forsamling, som den, der mødte i 1323, men og-
saa inden raadet.
Ligesom i 1319, var det ogsaa i 1323 bleven udtrykkelig
bestemt, at raadets samtykke var nødvendigt for at give regje-
ringens foranstaltninger gyldighed under kongens umyndige aar.
Bestemmelsen var i 1323 given i endnu mere omfattende ud-
tryk end i 1319. Forsaavidt viser det sig, at de mødende for-
stode at varetage sine egne interesser, da raadet netop var en
repræsentation for dem. Derimod synes det, som om den al-
mene nationale og politiske bevidsthed i Norge har været min-
dre end i Sverige, hvis aristokrati i 1319 havde drevet igjen-
nem bestemmelser, der ikke alene tilsikrede dets egne med-
lemmer, men ogsaa det hele folk adgang til at deltage i bevil-
lingen af skatter og paalæg. Om noget saadant er der ikke
til samme tid tale i Norge. Her var det kun raadet, som til-
sikredes bestemte rettigheder af denne art.
Efter udtrykkene i den beslutning, der fattedes paa mødet
i Oslo 1323, maa der have været adgang til at supplere rigsraa-
det under formynder-styrelsen. Men hvorledes man dermed
har båaret sig ad, oplyses ikke. Forsaavidt hr. Erling skulde
regjere med fuld kongelig myndighed, maatte det synes, som
om han her alene havde havt afgjørelsen. Men rimeligvis har
han ikke fore tåget nogen udnævnelse af nye raadsherrer uden
at spørge de øvrige. Har dette været tilfældét, har saaledes
raadet faaet en ikke uvigtig udvidelse af sin myndighed.
Ogsaa under den anden formynder-styrelse maatte svenske for-
billeder faa megen betydning for raadet og aristokratiet i det
hele. De ledende mænd saa i Sverige et samfund, i hvilket
adelen havde opnaaet stor selvstændighed og politisk indflydelse,
og hvis forhold vare vidt forskjellige fra de norske, saaledes
som disse vare ordnede under kong Haakon. Dette maatte
indbyde til efterligning. Foreningen med Sverige fik derigjen-
nom, hvor svag den end var, dog sin betydning, idet der ikke
fra kongemagtens side kunde lægges hindringer i veien for, at
det norske raad fulgte sine svenske kollegers exempel. Imid-
lertid savnes der tilstrækkeligt materiale for at kunne afgjøre,
i hvilken udstrækning denne indflydelse har fundet sted.
165
Dette gjælder bl. a. de former, hvorunder den daglige
styrelse foregik, men som desværre nu kun ere lidet kj endte.
Netop her kunde det været interessant at anstille en sammen-
ligning mellom forholdene i begge riger, hvis man dertil havde
havt det nødvendige materiale. Hos kongen har der i Norge for-
modentlig altid foruden drottseten været nogle faste formyndere,
tagne af de tolv mænd, tilstede, hvis medvirkning i regelen be-
nyttedes ved de løbende regjerings-forretninger, medens der ved
siden deraf selvfølgelig ogsaa jævnlig holdtes mere talrige mø-
der af rigsraadet for at afgjøre vigtigere sager og maaske især
for at kontrollere regjeringens gang i mellomtiden. Saadanne
møder nævnes oftere, og om de ikke omtales endnu hyppigere,
er det dog ikke derfor givet, at de ikke have været afholdte
temmelig ofte og endog med en vis regelmæssighed, nogét,
hvortil der netop under kongens mindreaarighed maa forudsættes
at have været følt et stærkere behov end ellers. Saavel re-
gjeringsarbeidets sikre gang, som hensynet til raadets egen magt
maatte fordre dette, medens ellers det hele altfor meget vilde
været overladt til tilfældigheder eller til hr. Erling Vidkunns-
søns forgodtbefindende. Thi uagtet hans valg maatte være en
følge af samstemmighed mellem de fleste af raadets og aristo-
kratiets medlemmer, og endskjønt han paa ginind af sin stilling
i samfundet maatte være en udpræget aristokrat, var dette dog
ikke tilstrækkeligt til at sikre hans standsfæller, at han altid
vilde varetage deres interesser paa den maado, de selv ønskede
det. Og forsaavidt disse ikke vare deres eneste forraaal, maatt(^
ogsaa varetagelsen af de vigtigste regjeringspligter kræve et
nærmere tilsyn fra deres side, som naturlig vare kaldede til at
paase denne.
I de første aar efter 1323 synes den unge konge for det
meste at have opholdt sig i Norge. Forsaavidt det ved hjælp
af de nu kjendte kongebreve fra denne tid er muligt at følge
ham paa .hans reiser inden landet, kan man derigjennem ogsaa
tildels undersøge raadets virksomhed i den samme tid og navn-
lig danne sig en forestilling om hyppigheden af dets sammen-
komster. Kildeme ere imidlertid her, som ellers, temmelig
sparsomme.
Om høsten 1323 var kongen paa Tunsberghus. Fra dette
slot har han 18de Oktober udstedt et brev, der kun er forseg-
let med hans sekret, uden at der tales noget om hr. Erlings
eller de andre raadgiveres nærværelse. Det nævnes kun, at
166
brevet er skrevet af Haakon notarius. * At et brev er ndfær-
diget paa denne maade, saa kort tid efter, at regjeringen var
overdragen til hr. Erling, er paafaldende. Man skulde ialfald
Jiave ventet, at han var nævnt som den, der samtykkede. Naar
"dette ikke er skeet,^ kan det derfor ikke op&ttes anderledes end
Bom et bevis for, at han ved denne leilighed har været fraværende. ^
I den følgende tid forekommer heller ikke noget exempel paa
et kongebrev, der er udfærdiget paa denne, vistnok meget form-
løse maade.
I den følgende høst, 1324, var kongen med sin moder i
Bergen, hvor samtidig erkebiskop Eiliv, Salomon Thoraldes-
søn, der nu var bleven biskop i Oslo, biskop Audfinn i Bergen,
kapelmagisteren, hr. Finn, hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Peter
Andressøn, hr. Guthorm Kolbjømssøn, hr. Hallstein Thorleife-
søn, hr. Thorvard Haavardssøn, hr. Haakon Agmundssøn og hr.
Ivar Agmundssøn vare nærværende.* Alle disse maa antages
at have været medlemmer af raadet. Mellem dem findes flere,
der «ynes at have været hertugindens tilhængere, deriblandt
hr. Ivar Agmundssøn, som ikke havde været med paa mødet i
Oslo det foregaaende aar. Hr. Erling kaldes ved denne leilig-
hed dels kongens drottsete, dels hans »ombudsmand«. Ved den
sidste titel betegnedes rimeligvis hans stilling som den, der i
almindelighed skulde udføre regentens forretninger og varetage
kongedømmets interesser. Dog er det ikke umuligt, at udtryk-
ket kun har havt hensyn til hans optræden ved denne enkelte
leilighed, idet han paa kongens vegne krævede tilbage gods,
som var frakommet kronen. Senere kaldes hr. Erling i et en-
kelt brev hertugindens »ombud8mand«.*
Sandsynligvis har der under dette raadsmøde ogsaa været
forhandlet om forholdet til England. Der kjendes en skrivelse
fra kong Edvard II af England^ af 17de Februar 1325, der er
stilet til erkebiskopen, drottseten og raadet i Norge, og hvori
han svarede paa en skrivelse, som han havde modtaget fm dem,
om fredens fornyelse mellem begge riger. Kongen af England
erkjendte i sit svar det nyttige heri og erklærede sig villig til
» Dipl. Norv. I, no. 173.
* F. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., 1,8.
64, note 3.
•Dipl. Norv. Vn, no. 101 og 102. Hr. Hallstein havde allerede i
1303 været anvendt i statens tjeneste. Smstds. III, no. 53.
^ Smlgn. s. 173 i det følgende.
167
at modtage gesandter i denne anledning. Efter den tid, da
svarskrivelsen er afsendt, maa rimeligvis det norske brev, som
nu ikke kjendes, være skrevet om høsten 1324, og da vare jo
netop saavel erkebiskopen som drottseten og flere af raadets
øvrige medlemmer samlede i Bergen. Saaledes bliver der en
overveiende sandsynlighed for, at brevet er skrevet og afsendt
under dette møde og paa grund af beslutninger, som der ere
fattede. *
Fra Bergen har kongen formodentlig begivet sig umiddel-
bart til Thrøndelagen, hvor han var i Marts 1325, ledsaget af
drottseten, samt maaske ogsaa af andre medlemmer af raadet. '
I de sidste dage af April vare ialfald kongen og drottseten
igjen tilbage i Beinen,* hvor de nu bleve sommeren over og
derpaa om høsten reiste til Viken. Paa begge steder syntes
drottseten at havi^ ført forhandlinger (tiltæke ok samtal) med
raadet (mSr radet ok bætøstu menn j rikinu) i anledning af de
angreb, hvorfor Haalogaland var udsat af Finner, Russer og
Kareler. *
I 1326 maa i den første del af sommeren hr. Erling og
en del af de øvrige raadsherrer have været hos kongen, som
da først opholdt sig i Lødøse, senere paa Baahus. ^ Ved denne
leilighed have altsaa norske raadsherrer fulgt ham ind paa det
andet riges grund, hvilket efter overenskomsten af 1319 egent-
lig ikke skulde været tillad t. Mod aarets slutning holdtes der
i Oslo et større møde i anledning af det forlig med hr. Finn
Agmundssøn, der vil blive omtalt i det følgende.^ Der var
da. flere raadsherrer tilstede; men det kan dog være tvivlsomt,
hvorvidt der med det samme er bleven af holdt et formeligt møde
af raadet. Urimeligt er det dog ikke, at dette har været tilfældet.
I det følgende aar synes raadet at have været meget i virk-
somhed. I Juni 1327 var der i Konghelle et talrigt møde,
hvorved ikke alene et større antal af raadsherreme, men maa-
ske ogsaa andi*e medlemmer af aristokratiet vare tilstede. Her
* Svaret fra den engelske konge er trykt IRymeri foedera, vol. II,
pars 1, pag. 590. Det er stilet til ^lano Nidrosiensi archiepiscopo^
Erlingo Wykum, dapifero domini regis Norvegicsy ejtMdem regis con-
siliariis.
« Dipl. Norv. III, no. 139.
* P. F. Su hm, Historie af D&nmark, XII, 112.
* Dipl. Norv. VIII, no. 79.
* Dipl. Norv. IV, no. 168.
* Smlgn. 8. 173.
168
sluttedes der først (14de Juni) en fred med den danske konge
Valdemar, der fra norsk side besegledes, foruden af kong Mag-
nus og hertuginde Ingebjørg, af biskop Salomon af Oslo, ^rott-
seten hr. Erling, ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haakon Ag-
mundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Borgarssøn og
hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn, Thorgaut
Helgessøn, Eindride Lang, Harald Thorvardssøn, Asbjørn Thor-
vardssøn og Olaf Helgessøn,^ hvilke alle tilligemed kongen og
hertuginden indestode for en samvittighedsfuld overholdelse af
den nu sluttede fred. Den følgende dag (15de Juni) afslutte-
des der paa samme sted endnu en anden overenskomst, denne
gang mellem Knut Porse, hertug af Halland, og » Norges riges
mænd« (homines regnt Norvegiæ), Paa de sidstes vegne be-
segledes dette aktstykke af ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haa-
kon Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Bor-
garssøn og hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn,
Thorgaut Helgessøn, Olaf Helgessøn, "Eindride Lang, Harald
Thorvardssøn og Asbjørn Thorvardssøn, ^ altsaa netop de samme
personer, som i fredsslutningen omtales med hr. Erling ved si-
den af kongen og hans moder. Derimod nævnes hverken her-
tuginden eller hr. Erling ved denne leilighed. Da det i over-
enskomsten med Knut Porse siges, at den er afsluttet præsen-
tibus consiliariis potioribus utrorumque, maa det altsaa antages,
at ialfald de fleste af de nævnte norske riddere og væbnere
have været medlemmer af det norske rigsraad. Ddtrykkene i
brevet ere rigtignok ikke ganske nøiagtige, men tilstede neppe
nogen anden tydning.
Knap to maaneder efter sammenkomsten i Konghelle træf-
fes igjen en del af raadets medlemmer med kongen i Bergen,
hvor der i September tillige holdtes et provincial-koncilium.
Paa dette raadsmøde blev der 14de September givet en retter-
bod om midlertidig gyldighed for den ældre kristenret. Lige-
som det i retterboden siges, at kristenretten i sin tid var given
af kong Haakon den gamle og erkebiskop Sigurd, »med de
bedste mænds raad og sanatykke, som da vare i riget «, saale-
des heder det ogsaa om den selv, at den er udstedt af kong
^ Dipl. Norv. Vn, no. 117.
* Dipl. Norv. VII, no. 118. Aamunde og Jon have inaaske været
slægtninge af hr.. Bjarne Andunssøn, der ialfald vides at have havt
en broder, der hed Borgar. Sinstds. IV, no. 285. De havde ogsaa
hjemme paa samme kant af landet.
169
Magnus med raad og samtykke af erkebiskopen og de tre bi-
skoper Audfinn af Bergen, Halvard af Hamar og Erik af Stav- •
anger samt af de andre hans bedste mænd, som da ^are hos
ham. Til disse hørte ogsaa hr. Erling Vidkunnssøn, som satte
.sit indsegl under retterboden. Paa dette raadsmøde i Bergen
i September 1327 er der rimeligvis ogsaa foretaget en anden
vigtig handling, idet der nu paa ny udnævntes en kansler. ^
Dette embede overtoges af den bergenske kanonikus, magister
Paal Baardssøn, og det første af ham beseglede dokument, som
nu kjendes, er netop den her omhandlede retterbod.
Kongen forblev den følgende vinter i Bergen, hvor han
lalfald havde drottseten og kansleren, rimeligvis endnu flere
medlemmer af raadet hos sig. Han ud8tedt(^ herfra 12te Marts
1328 et beskytte! sesbrev for Munkelivs kloster,^ men maa kort
efter være reist østover, da han 13de April med vished vides
at have været i Oslo. ^ Her forblev han hele den paafølgende
sommer. En retterbod lif I4de August 1328 viser, at ialfald
negle af raadet der vare hos ham, og at der maaske endog har
været afholdt en noget talrigere raadsforsamling. * Fra som-
meren 1329 haves der ingen efterretninger om kongens opholds-
sted og raadets virksomhed før i September. Dog har der,
skjønt paa svage grunde, været fremsat en formodning om, at
kongen i August skulde have været paa Tunsberghus og der
endog have afholdt et »høvdingemøde«.* I alle tilfælde var
han 3die September 1329 i Oslo, hvor raadet synes at have
været tilstede, og hvor der maaske kan være afholdt en større
forsamling af dets medlemmer.^ Det samme kan ogsaa have
været tilfældet mod slutningen af det følgende aar, da kongen med
drottseten og kansleren var i Bergen 23de November og i Oslo
12te December 1330. ® Sikkert er det derimod, at der den følgende
^ Codex diplom, monast. Munkaliv., pag. 9.
* P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I,
s. 103, note 1.
* Norges gamle love, III, s. 154. Dipl. Norv. II, no. 164.
* P. A. Manch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I,
s. 112, note 1.
* Norges gamle love, III, s. 155.
* N. Nicolaysen, Norske magasin. I, s. 566 flg. Norges gamle
love, III, s. 156 flg. P. A. Munchs formodning om, at kongen
har tilbragt hele sommeren og høsten 1330 paa Østlandet (Norske
folks hist., anden hovedafd.. I, s. 125), er efter det her anførte
ikke rigtig.
170
sommer, 1531, afholdtes en større raadsforsamling i Bergen,
hvor erkebiskop Eiliv, biskop Salomon, hr. Erling Vidkunns-
søn og »hele det øvrige raad, som der var sammenkommetc,
nævnes i en retterbod af 9de August, der handler om udlæn-
dingers handel og liggetid. ^
Mødet i Bergen var rimeligvis det sidste større raadsmøde,
der afholdtes under drottsetens formynder-styrelse. Sandsynlig-
vis er der ved denne leilighed ogsaa trujflfet aftale om, hvorle-
des der skulde forholdes ved kongens overtagelse af regjeringen
som selvstændig styrelse, hvilken derpaa synes at have fundet
sted i al ro.
Under hr. Erlings styrelse førtes regjeringen, ligesom fra
1319—1323, i den unge konges navn. Men fraregnet det ene,
ovenfor (s. 165 flg.) omtalte exempel med et brev, der er beseglet
med kongens sekret, har det altid vær^t anseet nødvendigt, at
de offentlige brevskaber indeholdt en udtrykkelig tilkjendegi-
velse om, at hr. Erling paa raadets fegne havde samtykket i
deres udstedelse. Ved siden af kongens trykte han til yderli-
gere bekræftelse herpaa sit segl paa brevene. Hvem der i de
første aar opbevarede kongens segl og dermed beseglede konge-
lige retterbøder og breve, vides ikke. Kun saa meget sees, at
der ikke var nogen kansler ; men der siges intet om, hvem der
paa kongens vegne »indseglede« de breve, som udgik i hans
navn. Rimeligvis var dette hr. Erling selv. Det seldste nu
bevarede brev. som hr. Erling har udstedt i kongens navn, er
et af 5te Marts 1325.^ Det er forseglet med kongens segl og
med drottsetens eget segl. Herom heder det i brevet: »og til
sandt vidnesbyrd om, at vort raad saa haver samtykt, satte hr.
Erling Vidkunnssøn, vor drottsete, med vort indsegl sit indsegl
for dette brev, som blev gjort i Nidaros syv nætter før Grre-
gorius messe i vor regjerings sjette aar. Ivar klerk skrev».
Den samme formel bruges ogsaa i andre breve ; ^ men deri ligger
neppe nogen udtalelse om, at det særlig nævnte anliggende har
været forelagt flere af raadet. Undertiden anvendes endog blot
formelen: »og til sandt vidnesbyrd satte hr. Erling* o. s. v.*
Imidlertid kan det paa den anden side være ligesaa rimeligt,
at de i disse breve omhandlede sager virkelig have været fore-
* Norges gamle love, III, s. 157—159.
* Dipl. No r v. III, no. 139.
» Norges gamle love, III, s. 153—159. Dipl. Norv. II, no. 164.
* Dipl. Norv., VI, no. 168.
171
lagte for raadet i en flarhed af de nu kjendte tilfælde. Men
i andre kan maaske sagen være forelagt drottseten alene, idet
hans samtykke, som raadets fonnand, kar været betragtet som
tilstrækkeligt og som givet for det hele raad. Hvor altsaa den
her omliandlede formel er bleven anvendt, er den intet sikkert
bevis for, at der paa den tid har været afholdt et virkeligt
raadsmøde. Hvor der i brevenes indledning anvendes den for-
mel, at sagen har været forebragt for kongen og hans raad,
eller, som det en enkelt gang heder, for drottseten og raadet,
kan der snarere være grund til at gaa ud fra, at dette er skeet
paa et ra^re talrigt raadsmøde. Dog er neppe heller dette al-
deles sikkert, da derved muligvis ogsaa kun kan være ment en
forelæggelse for drottseten, som handlede paa raadets vegne.
Kun hvor det i indledningen siges, at vedkommende regje-
ringshandling er skeet med raad og samtykke- af rigsraadet i
almindelighed eller af enkelte navngivne mænd af dettes med-
lemmer^ kan man være ris paa, at der har været en samling
af andre raadsherrer end netop drottseten og de ganske faa
mænd, der i regelen pleiede at være hos kongen. I alle til-
fælde var det imidlertid ogsaa nødvendigt, at drottsetens segl
blev hængt under brevet; deri laa en tilkjendegivelse, at det
var udstedt i overensstemmelse med de for formynder-styrelsen
vedtagne regler.
Efter 1327 er kongens segl altid hængt under brevene af
den nye kansler, hr. Paal Baardssøn. ^ Saavel før som efter
denne tid ere derhos i almindelighed, baade i retterbøderne og
i de øvrige kongelige breve, de kongelige klerke navngivne,
som have udfærdiget dem. Paal klerk sees at have, været hyp-
pig benyttet; foruden ham forekommer ogsaa Ivar Audunssøn.
Haakon Ivarssøn notarius nævnes ikke i noget brev yngre end
1320, som den, der havde skrevet det, men var dog fremdeles i
live. * Thorgeir Tovessøn, der endnu levede i 1328 og da synes
at have staaet i hertugindens ijeneste,^ nævnes heller ikke efter
1320 som udsteder af et kongeligt brev. I latinske breve an-
^ B. Keyser, (Den norske kirkes historie^ H, 228) paastaar, at
Paal Baardssøn (>saavidt vides <) aldrig nævnes som provst ved Ma-
riakirken i Oslo, nagtet han allerede i et diplom fra 1328 omtales i
denne stilling. Dipl. Norv. III, no. 149. Paal var éHen utrimque
juris professor. Smstds. VII, no. 113.
» Dipl. Norv., I, no. 191.
• Bipl. Norv., IV, no. 183.
172
vendtes den sædvanlige formel: sigiBum nasimm præsenHbus
est appensum. ^ I disse nævnes ingen klerk som den, der be-
sørgede brevet renskrevet.
Ved forhandlinger med udenlandske magter synes raadet
at være optraadt i sit eget navn. Dette synes ialfald at have
været tilfældet ved de forhandlinger, som førtes i 1324 — 1325
med England om en fornyelse af freden mellem begge riger.
I det brQv, som i denne anledning af erkebiskopen, drottseten
og raadet blev tilskrevet Edvard II, synes der hverken at have
været tale om kongen eller hans moder, nagtet begge paa åen
tid vare i Bergen. * Saa meget mere paafaldende bliver det,
at et saadant brev ikke er udfærdiget i kongens navn. I den
engelske svarskrivelse siges imidlertid udtrykkelig, at det var
fra raadsherreme, det norske brev var afsendt. Her er saale-
des et brud paa den almindelige regel.
XJagtet hertuginde Ingebjørg i 1323 var trængt ud af sin
ledende stilling i regjeringen, stod hun dog heller ikke efter
den tid ganske udenfor enhver deltagelse i denne. Da hun
fremdeles var meget om den unge konge, havde hun deri et
støttepunkt for bevarelsen af ialfald nogen indflydelse. Tiden
var overhovedet ikke for nogen skarp afgrænsning af de an-
liggender, som vedkom staten, og de, der udelukkende berørte
kongefamiliens interesser. Paa den maade kunde hertuginden
ogsaa efter 1323 vedblive at optræde ved siden af kongen og
hr. Erling, som den, der var kongehusets eneste fuldmyndige
medlem, og hvis samtykke derfor ogsaa havde nogen vægt.
Ved raadets sammenkomst i Bergen 1324 var hun saaledes til-
stede og sees der at have tåget del i forhandlingeme. * Ved
freden i Konghelle 1327 hængte hun endog ved kongens side
sit segl under traktaten.* Først efter hendes giftermaal med
Knut Porse ophørte denne hendes deltagelse i norske regje-
rings-anliggender aldieles, idet hun da forled landet.
Hertugindens nærværelse i Norge var neppe til gavn for
landet. Navnlig synes hun at have givet anledning til en split-
telse inden aristokratiet, af hvis medlemmer en del endog greb
til vaaben mod hende. Imidlertid kan det være, at der her
ogsaa har været andre medvirkende grunde end netop misfor-
* Dipl. Norv. Vn, no. 117.
' Smlgn. ovenfor, s. 166 flg.
■ Smlgn. ovenfor, s. 166.
* Smlgn. ovenfor, s. 168.
173
søielsen over hertugindens optræden. Idet man fiuder de store
ætter paa modsatte sider, kan det ogsaa ligge nær at formode,
at granden til splittelsen for en del liar ligget i skinsyge og
uenighed mellem disse ætter. Navnlig kan det da tænkes, at
der har bestaaet et rivaliserende forhold mellem Giske-Bjarkø-
ætten og Hestbømændene, som nu arbeidede sig i veiret ved
dennes side.^
Om begyndelsen af disse stridigheder saavel som om deres
hele karakter vides der kun ganske lidet. Man har kun nogle
brudstykker af et brev, der er udstedt 24de Deoember, saavidt
det kan skjønnes i 1326,^ hvilket indeholder et opgjør mellem
hr. Erling Yidkunnssøn, som hertugindens »ombudsmand«, og
hr. Finn Agmundssøns parti. Af brevet sees, at det sidste
havde forgrebet sig paa hertugindens norske eiendomme. Raa-
dets medlemmer stode her paa begge sider imod hinanden, lige-
som forskjellige af de mænd, der vare nærværende ved mødet
i Oslo 1323, nu optræde som tilhørende forskjellige partier.
Som høvdingen for det mod hertuginden og hr. Erling fiendt-
ligsindede parti nævnes hr. Finn Agmundssøn, Hestbøættens
hoved. Overenskomsten var af en saadan art, at den giver
indtrykket af, at begge partier have været hinanden omtrent
voksne. Der fastsattes erstatning for den skade, som var for-
voldt paa begge sider; men da denne likvideredes i det, som
den anden part havde at tilsvare, blev det hele mere ligt en
gjensidig tilgivelse og en erklæring om, at man frafaldt sine
krav paa erstatning, i erkjendelsen af, at man selv i grunden
havde gjort lige saa megen skade, som modparten. I forbin-
delse med disse uroligheder staar maaske ogsaa den overens-
komst, som i 1327 sluttedes mellem Knut Porse og »Norges
riges mænd« (s. 168). Ved denne leilighed nævnes dog ikke
hr. Finn Agmundssøn. Kilderne ere i det hele saa mangel-
fulde, at der neppe gives noget aldeles holdbart udgangspunkt
for de forsøg, som kunne gjøres paa at finde en tilfredsstillende
forklaring.
Hvad der med sikkerhed kan antages, er kun det, at for-
mynder-styrelsens tid har været urolig, og at der har dannet sig
^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det n. folks hist., anden hovedafd. I, s.
136, hvor det paavises, at drottseten og hans æt stod i nær forbindelse
med de to fornemme østlandske ætter, Hafthorssønnemes og hr. Haa-
kon Thoressøns.
» Dipl. Norv. VI, no. 128.
174
partier mellem stormændene. Hr. Pinn Agmundsrøn var en
fiildblods repræsentant for disse. Naar lian har stillet sig £
spidsen for en bevægelél*, der ikke alene var rettet mod kongen
og hertuginden, men ogsaa mod raadets første medlem, da er
dette et vidnesbyrd om, at stemningen inden rigets mest høi-
byrdige ætter ikke har været enig, og at der har ytret sig util-
fredshed mod hr. Erlings ledelse af regjeringen, der maaske
nærmest er kommen til udbrud i anledning af hans tilbøielig-
hed til at lade hertuginden faa større indflydelse paa regjerin-
gen, end det havde været de ledende mænds tanke i 1323.
Imidlertid er drottsetens forhold til hertuginden ikke der-
med tilstrækkelig belyst. Kort efter er det nemlig aabenbart,
at han staar paa den modsatte side af den, hvorpaa hun befandt
sig, og efter hendes giftermaal med Knut Porse lod han hendes
norske gods beslaglægge. Partistillingen maa i det hele i disse
aar have været meget vaklende og uklar. Personlige forhold
og rene tilfældigheder kunne maaske meget ofte have været
afgjørende for grupperingen.
For landet maatte disse uroligheder være til adskillig skade;
tilstanden under formynder-regjeringen synes i det hele ikke at
have været meget glædelig, og dette skyldtes netop for en ikke
uvæsentlig del den maade, hvorpåa. aristokratiets medlemmer
optraadte. I denne henseende var der vistnok en iøinefaldende
lighed med forholdene under den foregaaende formynder-sty-
relse efter 1280. Forsaavidt aristokratiet under kong Magnus
Erikssøns umyndighed forblev i besiddelse af magten gjennom
et længere tidsrum, havde det altsaa denne gang saa meget
bedre anledning til at benytte den derved givne adgang til
at skaffe sig fordele. Naar der ogsaa efter denne formynder-
regjerings ophør høres klager over voldsom og selvraadig frem-
færd fra aristokratiets side, — og denne gang endnu mere be-
stemt og skarpt end før — , da viser dette netop ved gjen-
tagelsen, at der saavel nu som ved de tidligere anledninger
maa have yæret sandhed i, hvad der anførtes, selv om deri
ogsaa nu som tilforn kan have indsneget sig overdrivelser. ^
Splittelsen inden aristokratiet bidrog vistnok ogsaa sit til
at forværre tilstanden i landet. Denne udgik sandsynligvis fra
de høiere lag, men udbredte sig ogsaa til de lavere, for hvilke
den kunde blive ligésaa svækkende, som for den faatallige høi-
adel. Familiefeider mellem dennes medlemmer vare neppe meget
^ Norges gamle love, m, b. 160.
175
sjeldne. Uagtet de faa og Hdet talrige ætter indbyrdes stode
hinanden meget nær gjennem ældre slægtskabs- forbindelser, hø-
res der dog af og til om uvenskab mellem familieme, som man
igjen har søgt at stanse ved nye giftermaal. I 1291 tales der
saaledes om et langvarigt nvenskab mellem Giske- og Bjarkø-
ætten og en anden høibyrdig æt, rimeligvis den paa Stovrehn,
der bilagdes vedet giftermaal.^ Et lignende nvenskab, der ogsaa
blev bilagt paa samme maade, omtales i 1331 mellem hr. Haakon
Thoressøns og hr. Thorvald Thoressøns slægter. * Der er hel-
ler ingen grnnd til at antage, at dette skulde have været de
eneste tilfælde af saadanne familietvister. Gjennem disse svæk-
kedes bøiadelens samhold, og paa samme tid som den gjennem
voldsom og hensynsløs optræden udnyttede de fordele, som for-
holdene bød den, til bedste for sine private interesser, maatte
det blive den saa meget vanskeligere at fastholde sin poli-
tiske indflydelse, idet den ved omstændighedernes medfør endog
bragtes i den fristelse at glemme de almene interesser over de
private. Under dette gik imidlertid den en gang begyndte ud-
vikling sin gang.®
* Dipl. Norv. I, no. 79. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks
historie, IV, 2, s. 286 flg.
* P. A. Munch, anf. st., anden hovedafd. I, s. 135.
^ Da raadshenren hr. Sæbjøm Helgessen netop paa denne tid døde, gik
ialfald en del af hans eiendomme ved hans datters giftermaal med
hr. Finn Agmnndssøn over til Hestbøætten, der saaledes åk en neppe
ganske ringe tilvekst til sine besiddelser, medens der ikke traadte
nogen ny slægt i den nddødes sted. Maaske kan en del af hr. Sæ*
bjørns eiendomme ogsaa være kommen til Losneætten og derved have
bidraget til at skafPe denne dens store rigdom. Smlgn. Hist or.
tids skr., anden række, II, s. 71, note 1, og ovenfor, s. 80, note 2.
Hvis hr. Sæbjørn virkelig skulde have været fra Sogn, vinder denne
formodning i styrke. Losneætten er af alle det I4de aarhundredes
norske ætter den, som det frembyder de største vanskeligheder at
stille paa dens rette plads. At den har været en lavbyrdig æt, som
det tiltrods for alle hindringer har lykkets at trænge ind i kredsen
af de store ætter, lader sig ikke benegte. Men paa den anden side
er dog ikke dette meget sandsynligt. Smlgn. s. 35, note 1. — Med
den ringe frugtbarhed, som paa denne tid synes at være et særkjende
for de høibyrdige norske slægtér, blev ethvert dødsfald et stort tab
for aristokratiet. Den omhu, hvormed de store fornemme ætter,
selv i tilfælde af indbyrdes uenighed, vaagede over, at jordegodset
efter en uddøende æt ved giftermaal bevaredes for den samme kreds,
synes at indeholde et sikkert vidnesbyrd om, at de ikke gjeme saa,
at andre traadte ind i denne. Derfor viser det sig ogsaa, at den ene-
ste æt, der fra, den lavere adel virkelig, skjønt dog først efter meget
176
Mellem aristokratiet og den høiere geistlighed var ogsaa
forholdet under formynder-styrelsen meget spændt, idet hr. Er-
ling Vidkunnssøn og hans tilhængere stode afgjort imod flere
af biskoperne. Af hvad der vides herom, synes det at kunne
sluttes, at striden væsentlig har været af politisk natur, og at
hr. Erling som høiadelens fører i det væsentlige har staaet
paa det standpunkt, som baronerne indtoge efter 1280. Men
striden førtes nu fra begge sider med en øiensynlig formindsket
kraft. 1 1323 synes det, som om der endnu har hersket et godt for-
hold mellem begge parter, og at de have staaet paa samme side;
men dette kan ikke have været af lang varighed og er snart bleven
afløst af en skarp spænding. Hierarkiet har villet udnytte situa-
tionen til sin fordel og er derved straks kommen i opposition
til hr. Erling og det øvrige aristokrati. Ogsaa denne gang
synes en allianse mellem dette og hierarkiet paa det nærmeste
at have hørt til umulighedernes verden, ligesom det heller ikke
er umuligt, at det atter igjen nu var geistligheden, der gav den
første anledning til brudet.
Under det provincial-koncilium, der i September 1327 var
samlet i Bergen samtidig med det da afholdte raadsmøde, sy-
nes navnlig denne spænding at have været meget stærk. Som
geistlighedens fører fremtræder ved denne leilighed biskop Aud-
finn af Bergen, medens erkebiskop Eiliv nu som før har været
mere forsonlig lige over for aristokratiet. Medens Audfinn synes
lang tids forløb, var saa heldig at vinde plads mellem de første i
landet, nemlig ætten paa Finnen, netop er kommen frem ved at samle
det spredte jordegods, der endnu ikke laa under de store ætter. Dens
rigdomme skyldtes alene gjentagne giftermaals-forbindelser mellem
hirdmands-ætter, hvorved tilsidst det store godskomplex dannedes, i
hvilket Finnen var hovedsædet. Smlgn. s. 34 flg. og Historisk
tidsskrift, anden række, II, s. 10—21. For de store ætter kom der
nu ved siden af byrden, i endnu høiere grad end før, et andet hensyn
til, nemlig hensynet til rigdommen. Naar der inden de store ætter
kun sjelden mærkes^spor af, at de have havt sidegrene, da kommer
dette maaske især deraf, at saadanne sidelinjer tiltrods for slægtska-
bet ikke have været i den økonomiske stilling, at de have kunnet
hævde sin stand. lalfald vides det, at Losneætten i det følgende
aarhundrede havde sidelinjer, der ikke tilhørte det samme lag af ari-
stokratiet som dens hovedgren. Naar paa denne maade det økonomi-
ske spørgsmaal havde en a^jørende betydning for de første ætter,
maatte dette i endnu høiere grad blive tilfældet for smaaættemes ved-
kommende og vanskeliggjøre deres stilling. Det er saaledes ikke
nogen tilfældighed, at disses tilbagegang netop under kong Ma^us
Erikssøns regjering bliver meget iøinefaldende. Smlgn. s. 108 flg^.
177
at hiave drevet igjennem en beslutning om tildels at gjenoptage
hierarkiets ældre program, hvilken ligefrém var rettet mod hr.
Erling, forsøgte erkebiskopen at istandbringe et kompromis.
Som udbyttet af hans bestræbelser maa man betragte retterboden
af 14de September 1327, der i virkeligheden var en opgiven
af det ældre program. Men samtidig maatte hr. Erling indgaa
paa at optage en af biskop Audfinns tilhængere som fast med-
lem af raadet, idet Paal Baardssøn udnævntes til kansler og
overtog rigsseglets forvaring.^ Uagtet denne nu tillige traadte
ind i den kongelige kapelgeistlighed som provst ved Mariakir-
ken, synes han dog fremfor alt at have betragtet det som sin
opgave at varetage hierarkiets interesser i raadet.
Under den fortsatte strid mellem drottseten og biskop Aud-
finn viste det sig, at kansleren var den sidste til megen nytte,
idet han negtede at besegle flere breve, som drottseten og hans
venner i raadet vilde have udstedt, og ved at fastholde denne
vægring forhindrede dem fra at skride ind mod biskopen paa
den maade, som de oprindelig havde tænkt. ^ Biskop Audfinn
stod nu tillige paa hertugindens parti, effcerat hun havde brudt
med hr. Erling. Striden mellem raadets geistlige og verdslige
element forplantede sig let over paa andre omraader, der op-
rindelig vare den aldeles fremmede.
Den maade, hvorpaa kansleren nu optraadte, viser, at kong
Haakons betænkeligheder ved at betro seglet til andre geist-
lige end saadanne, som vare afhængige af ham, vare vel grun-
dede. Men for at bestemmelserne fra 1314 skulde kunne op-
retholdes, var det tillige nødvendigt, at regjeringens formand
havde et aabent øie for deres sande betydning. Saafremt hr.
Erling i. tide havde ladet et medlem af kapelgeistligheden, paa
hvem han kunde stole, rykke op til kansler og provst ved Ma-
riakirken, havde han i ham havt en tilhænger i stedet for en
modstander, der ved den første leilighed vilde arbeide paa at
krydse hans planer. Kanslerembedet var af samme natur, som
det øvrige raad og kunde, skjønt udviklet i monarkiets tjeneste.
^ P. A. Munchs skarpsindige slutninger om disse forhold (Bet nor-
ske folks historie, anden hovedafd., I, 88 — 93) have stor sand-
synlighed for sig. Smlgn. ogsaa K. Keyser, Den norske kirkes
historie, II, 218 — 232, hvor der for øvrigt synes at gjøres altfor
meget væsen af hr. Erlings stilling som kongedømmets forsvarer og
dermed følgende patriotiske holdning i modsætning til biskop Audfinn.
• Smlgn. P. A. Munch, anf. st. I, s. 103 flg.
Yngvar Nielsen: Det norske rigsraad. 12
178
let anvendes i ganske andre øiemed. Da biskop Audfinn fik
Paal Baardssøn udnævnt til kansler, var dette et fint træk
fra hans side, hvorved hierarkiet fik fast fod inden raadet ved
aristokratiets side. At kansleren som saadan tillige overtog
provsteembedet ved Mariakirken, blev ved siden heraf under
de daværende forhold af en rent underordnet betydning. Det
var alene efter ordene, man derved fulgte kong Haakons be-
stemmelser fra 1314, der vare givne under helt andre forudsæt-
ninger. For øvrigt lader det ikke til, at geistligheden ved de
kongelige kapeller paa denne tid har optraadt som rival af det
øvrige hierarki paa samme maade, som i kong Haakons tid.
Den gamle Finn Haldorssøn, der i en række af aar havde
været kapelmagister og endelig i 1330 afgik ved døden, om-
trent samtidig med biskop Audfinn, havde i disse aar neppe
længer været nogen kraftig repræsentant for kapelgeistligheden.
Efter hans død synes ogsaa hans embede at have tabt meget
af den betydning, som det havde været kong Haakons tanke
at tillægge det.
Raadet under kong Magnus Erikssøns enestyrelse,
1332—1343.
Tilbageblik paa den foregaaende ndvikling. — Kong Magnus bliver
myndig og overtager regjeringen i 1332. — Raadet i 1332 og 1333. — Ret-
terboden af 18de December 1332. — Reisningen i 1333. — Møde paa
fiaahns. — Hr. Ivar Rova bliver drottsete. — Biskop Salomon og hr.
Haakon Agmundssøn. — Kongebrevenes besegling 1334 — 1344. — Kongen
ondlader at ndnævne^^nogen kansler. — Drottseten træder tilbage. — Kongen
forsøger at regjere aden rigsraadets medvirkning. — Denne nævnes kun i
sjeldne tilfælde. — Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte.
— Kong Magnus følger i sin styrelse andre grundsætninger end morfa-
deren. — Raadsmøde i Oslo 1337 i kongens nærværelse. — Reisningen i
1338. — Overenskomsten i Skara 1339. — Ordningen af forskjellige anlig-
gender overdrages til erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. —
Kongen er dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. —
Kong Magnus overdrager i 1343 Norge til sin søn, Haakon. — De geist-
lige og verdslige herrer optræde ved denne leilighed hver for sig. —
De første spirer til en national-repræsentation efter stænder.
I alle de forviklinger, der fandt sted under de to formyn-
der-styrelser, som i vor ældre historie udfylde tidsrummet mel-
lem 1319 og 1332, er det vanskeligt at paavise den nærmere
sammenhæng. Saa meget sees imidlertid, at raadet nu var
blevet det politiske midtpunkt. I denne henseende vare virk-
ningeme af den trettenaarige formynder-regjering umiskjendelige,
og de bleve ogsaa i den følgende tid mere fremtrædende. Konge-
dømmet var i denne tid svagt. Hertugindens stræben efter at
opnaa en selvstændig magtstilling som dets repræsentant harde
kun for en kort tid været kronet med held. Kaadsherrerne
havde i 1323 vist hende tilbage, da hun paa én gang traadte
deres interesser og landets vel for nær, og derefter havde mag-
ten væsentlig været deres. Saaledes havde kong Haakons sy-
stem ikke staaet sin prøve ; atter igjen havde aristokratiet tåget
12»
180
arv efter monarkiet, og atter igjen var man fra den ene yderlig^
hed gledet over i den anden.
Det i raadet repræsenterede aristokrati var derunder op-
traadt med megen myndighed, men havde ved sin indre split-
telse svækket sin stilling. I kampen med geistligheden havde
det ikke været ligesaa dristigt og ligesaa heldigt som baroneme
fra 1280. Derfor var ogsaa denne endt med at sikre hierar-
kiet en forøget indflydelse i raadet. Ovenpaa al den uro, der
havde været betegnende for den lange formyndertid, skulde det
ventes, at raadet ialfald havde gjort forsøg paa at bevare sin
indflydelse, da regjeringen overdroges til den unge konge som
fuldmyndig. Efter kong Haakons anordninger skulde dette ske,
naar han var bleven tyve aar. Da Magnus imidlertid nu over-
tog styrelsen paa egne vegne i en alder af kun seksten aar,
maa dette have havt en eller anden grund, som ikke mere kan
paavises. Men der havde da ialfald været saa meget bedre
anledning for de raadsherrer, som ikke ønskede at opgive noget
af sin magt, til at modsætte sig dette, og naar det ikke nyt-
tede, da at vække uroligheder. Om saadant høres dér imid-
ertid ikke noget. Styrelsens forandring synes at være gaaet
for sig i den ønskeligste ro, og medens der baade før og siden
var idelig uro mellem aristokratiet, mærkes der netop paa denne
tid intet til, at der fra dettes side har været nogen ulyst til at
lade kongen overtage styrelsen som myndig hele fire aar, før
det behøvedes. Der er ved dette noget gaadefuldt. Maaske
kan den formodning være rigtig, at erkebiskop Eiliv, der i det
hele fremtræder som en mand af en sindig og rolig karakter,
har øvet indflydelse paa hr. Erling og bevæget ham til at vise
det maadehold at opgive sin myndighed, inden han strengt
tåget var nødsaget dertil.^
Det var i begyndelsen af aaret 1332, at regjeringen blev over-
dragen til kong Magnus som fuldmyndig, ^ og samtidig nedlagde
hr. Erling sin værdighed som drottsete. En af hans og raadets
sidste handlinger synes at have været udnævnelsen af en midlertidig
* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I,
s. 125 flg.
• R. Keyser har i Den norske kirkes historie, II, s. 242 med
megen skarpsindighed paavist, at kongen maa være erklæret myndig
i 1332, ikke i det følgende aar. Smlgn. C. G. Styffe, Bidrag till
Skandinaviens historia. I, x. Keyser har imidlertid ikke kjendt
Detmars beretning. Se s. 181, note 2.
181
lagmand i Oslo, der (. ndnu sad i denne stilling 9de April 1332, *
men havde opgivet den in den den 24de i samme maaned.
Paa den sidstnævn ? dag stadfæstede kongen, som da selv var
tilstede i Oslo, to 'agmands-domme; dette er tilHge det første
brev, der er udstc It af ham efter hans myndigheds-erklæring,
som formodentlig \ ir foregaaet umiddelbart forud paa Baahus. *
I dette brev er d r ikke tale om nogen besegling fra hr. Er-
ling Vidkunnssøns side, som vidnesbyrd ora raadefes samtykke
til den af kongen udøvede regjeringshandling. Hr. Paal Baards-
søn beseglede brevet med det kongelige indsegl, som han frem-
deles havde i sit værge. Videre foranstaltninger vare ikke der-
ved nødvendige. Om raadet siges ikke et ord. Heri kan der
dog ikke ligge nogen bestemt tendens til at forbigaa dette, da
dets medvirken netop foradsættes i andre samtidige kongebreve.
Da saaledes kong Magnus 30te December 1332 stadfæstede
de privilegier, som hans forgjængere havde tilstaaet Mariakir-
ken i Oslo, heder det i det derom udfærdigede kongebrev, at
kongen og hans raad (ver ok raad vaari) havde gjenneralæst
disse. Brevet selv var paa sedvanlig maade indseglet af hr.
Paal Baardssøn og skrevet af Paal klerk. * Paa samme maade
heder det i et kongebrev af 27de December a. a., der stadfæ-
stede de friheder, som Nidaros domkirkes pjonustumenn havde
havt i erkebiskop Eilivs tid, at det var givet meSr vara hæda-
stra manna rade ok santpyct^ I et kongebrev af 29de Januar
1333 omtaler ogsaa kongen, at der havde været klaget firir
rade varo.^ Ogsaa begge disse breve vare beseglede af kans-
» Dipl. Norv. I, no. 216.
' Di pl. Norv» I, no. 217. Efter Detmar (Grautoffe udgave, I, s.
2B4 flg.) kom der i 1332 gesandter fra Liibeck, Rostock, Stralsundog
Greifswald til kong Magnus paa Baahus, dar he do wart mundighe
maket. De boden worven umme vriheit der dtideschen koplude to
Berghen; dar ne kunde do en nen gnadeschen^o. s. v. P. A. Munch,
som med megen skarpsindighed har draget den slutning, at kongen er
bleven erklæret myndig netop paa Baahus (Det norske folks hist.,
anden hovedafd. I, s. 124), og som, efter hvad ^han ellers anfører
(smstds. s. 143), har kjendt, hvad Detmar straks efter beretter om
hr. Ivar Agmundssøns forhold ved erhvervelsen af Skaane, synes al-
deles at have overseet dette sted, der er den eneste kilde, som med
bestemthed angiver tiden og stedet for myndigheds-erklæringen. Smlgn.
ovenfor, s. 180 note 2.
* Dipl. Norv. n, no. 198. Den samme formel anvendtes allerede i
formynder-styrelsens tid. Smlgn. ovenfor, s. 171.
* Dipl. Norv. III, no. 166.
* Dipl". Norv. I, no. 221. P. A. Munch, (Norske folks historie,
182
leren og skrevne af den samme Paal klerk. Derimod nævner
et fjerde brev, af 21de Marts 1333, som ligeledes er beseglet
af kansleren, intet om raadet. * Nogen bestemt regel har der
i denne henseende ikke nu mere end før været fulgt; men det
sees dog, at kongen endnu ikke kan have unddraget sig for al
medvirkning fra raadets side ved regjerings-foranstaltninger.
AUigevel høres der snart efter om misfomøielse med kongen
fra enkelte storraænds side.
Af megen interesse for kong Magnus^s første regjeringsaar
er hans retterbod af 18de December 1332,^ hvori raadetikke
omtales, men som er beseglet af hr. Paal Baardssøn. I denne
udtalte han sig meget skarpt om den maade, hvorpaa aristo-
kratiet havde faret frem i hans umyndige^^aar, og forbød dets med-
lemmer at holde andre edsvorne tjenere end dem, som de dag-
lig holdt paa sin kost og klæder. Hvad der har bevæget kon-
gen til netop paa denne tid at give en saadan bestemmelse,
oplyses ikke; men da der allerede i det følgende aar, 1333,
forefaldt nye uroligheder mellem aristokratiet, staar retterboden
rimeligvis paa den ene eller anden maade i forbindelse dermed.
Hovedmændene for den reisning mod kongen, der kom
til udbrud i 1333, ^ vare den tidligere drottsete, hr. Erling Vid-,
kunnssøn, Jon og Sigurd Hafthorssøn og Dif Saksessøn. De to
Hafthorssønner vare børn af kong Haakons datter Agnes, der
var bleven gift med hr. Hafthor Jonssøn, en siøn af den i Haa-
kon V.s tid hyppig forekommende baron, hr. Jon Ivarssøn
Raud. De vare paa denne tid de høibyrdigste, maaske ogsaa
de rigeéte mænd paa Østlandet. Forbundets Qerde mand, Ulf
Saksessøn, tilhørte en æt fra Hedemarken, hvor han selv eiede
jordegods.* Om nogen samlet optræden fra aristokratiets side
anden hovedafd.. I, s. 147) antager, at dette brev, der er udstedt i
Nidaros, maaske har været en blanket, som kansleren paa sin reise
derop har tåget med til udfylding.
* Dipl. Norv., VI, no. 141: Iwar Audunarson ritade.
' Norges gamle love, III, s. 160: If var . Audunarson ritadi.
^ Annales Islandici, s. 238.
* Dipl. No r v.. I, no. 246. 256. Ulf har maaske været eier af den del
af Saksegaarden i Oslo, som senere tilherte biskopen i Hamar, og
som maaske netop af ham er bleven overdragen til denne som erstat-
ning for den ham tilføiede skade. Smlgn. Dipl. Norv., II, no. 941;
IV, no. 715, 793 ; V, no. 100. En broder af Ulf var maaske Agmund
Saksessøn, der mellem 1337 og 1348 oftere nævnes som lagmand paa
Oplandene. Dipl. Norv., I, no. 2a5, 280, 287, 206; III; no. 191,
183
var der ved denne leilighed ikke tale. Hestbøætten stod paa
kongens side, og det kan endog være rimeligt, at grunden til
den hele reisning ligesaa meget maa søges i de andre stor-
ætters misfomøielse med den indflydelse, som dens ene repræsen-
tant, hr. Ivar Agmundssøn, kan have havt hos kongen, som i
deres uvilje over den maade, hvorpaa denne havde £ørrt lands-
styrelsen i det ene aar, der var hengaaet efter myndigheds-
erklæringen. Kongen havde jo netop selv rettet meget stærke
beskyldninger mod de tidligere magthavere, og disse kunde være
ligesaa berettigede, som de klager, der fra deres side kunne
være rettede mod ham. Derhos maa der ikke lægges for me-
gen vægt paa den selvstændighed, hvoraf kong Magnus i en
alder af seksten til sytten aar kunde være i besiddelse. Hans
omgivelser maatte med nødvendighed faa indflydelse over ham,
og naar det af flere træk synes at &emgaa, at netop hr. Ivar
Agmundssøn (Rova), der som befalingsmand paa Baahus hyp-
pigst var hos ham, var i fuld besiddelse af den unge konges
tillid og vidste at benytte sig deraf, ligger det nær at betragte
ogsaa denne reisning som et nyt udtryk for den splittelse, som
allerede længe havde hersket inden aristokratiet og lammet
dettes kraft. Forsaavidt bliver den en fortsættelse af den ældre
tvist, hvorunder hovedeme for Giske-Bjarkøætten og for Hest-
bøætten havde staaet hver paa sin side.
Dermed er det imidlertid ikke givet, at hr. Erling og hans
venner ikke ogsaa have været ledede af politiske bevæggrunde, *
og navnlig kan hr. Ivar Rovas optræden under forhandlingerne
om den svenske krones erhvervelse af Skaane have vakt be-
tænkeligheder hos hans rivaler.^ Kongens fravær fra landet
og de derved foranledigede ure^ltnæssigheder i styrelsen maa
ogsaa have havt sin andel i misfomøielsen og have maaske en-
dog været den nærmeste anledning til dennes udbrud. Naar
nemlig kongen var fraværende og ingen paa hans vegne fore-
stod landsstyrelsen, maatte det nødvendig virke hemmende paa
221; V, no. 202. Om andre, der rimeligvis have staaet paa samme
side, se P. A. Mnnch, Det norske folks hist., anden hovedafd.,
I, 8. 159 flg.
^ P. A. Mnnch har vistnok ret i den formodning, som han har frem-
sat (Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 143 og
153), hvorefter hr. Ivar Bova skulde være den tældighe riddere to
Bawehuss, der omtales af den liibeckske krønikeskriver Detmar
(Grantoffs udgave. I, s. 235), som den, der i dette spøigsmaal havde
havt stor indflydelse hos kong Magnas.
184
mange omraader. Dette maatte føles dobbelt trykkende, efterat
man i længere tid havde vænnet sig til at have en rigsforstan-
der og se ham udføre regjeringens forretninger med kongelig
myndighed.
Om nrolighedeme vides kun lidet, og selv dette er maaske
ikke engang aldeles sikkert. Saa meget sees, at hr. Erling
forholdt kongen Tunsberghus, medens de øvrige misfomøiede
holdt til paa Opiandene, hvor de fangede biskopeme af Hamar
og Oslo. Om blodige kampe høres der intet, og det kan for
den sag gjeme være, at den hele reisning ikke har krævet et
eneste menneskeliv, men mere har gaaet ud paa at røve og
plyndre modpartens eiendomme. I ethvert &ld blev den ikke
af lang varighed. ^
Rimeligvis er striden bleven bilagt ved et møde, som sy-
nes at være holdt paa Baahus mod slutningen af 1333, og hvor-
ved kongen selv, ialfald til en tid, var nærværende.* Ved
denne leilighed synes ialfald flere af rigets biskoper at have
været tilstede, og den pavelige tiendesamler Petrus Gervasii
var udtrykkelig opfordret til at komme derhen. Han siger selv,
at han foretog reisen ad instanciam nobilium regnt NorveguB^
og har derfor maaske været mægler mellem de stridende parter.
Ved mødet maa foruden disse rimeligvis ogsaa de fleste raads-
herrer have været tilstede ; men noget bestemt vides ikke heroio,
ligesom man heller ikke kjender nærmere til de midler, som
* anvendtes for at bilægge uenigheden.
Kongen, der i denne sag igjen maa have været ledet af
hr. Ivar, har imidlertid efter al rimelighed — maaske allerede,
inden mødet blev afholdt — maattet gjøre nogle indrømmelser,
ved hvilke han har kunnet Qeme den vigtigste ankepost, der var
ført imod hans styrelse, medens han paa samme tid opnaaede
at beholde hr. Ivar som den, der med ham ledede landsstyrel-
sen. Forsaavidt reisningen var rettet imod denne, havde den
saaledes forfeilet sit maal. Imidlertid maa det her atter igjen
erindres, at vor kimdskab om disse forhold er yderst mangelfuld,
og at den falde sammenhæng mellem begivenhedeme blot til
en del lader sig ane.
I et brev af 20de September 1334 kaldes hr. Ivar Rova
^ Annales Islandici, s. 250. Smlgn. P. A. Munch, Det norske
folks historie, anden hovedafd., I, s. 151 — 163.
* P. A. Munch, anf. st. I, s. 156 og 160 og hans udgave af Pave-
lige nnntiers regnskabs- og dagboger 1 282-— 1334, s. 122.
185
ikongens drottsete i Norge*, hvilken yærdighed han da først
nylig kan have faaet. ^ Betydningen af denne udnævnelse kan
rikke være tvivlsom. Derved fik raadet paa ny en fornaand,
soniy naar kongen var frav^Brende, kunde være dets selvskrevne
leder og optræde som rigsforstander, saaledes at for eftertiden
rigsstyrelsen til alle tider under kongens fravær kunde have
sit naturlige midtpunkt inden landet. Et saadant havde man
hidtil savnet fra den tid af, at hr. Erling nedlagde sin værdig-
hed. Maaske er hr. Ivar ikke &r ud paa sommeren 1334 ble-
ven drottsete, og rigsforstanderskabet er da i kongens fravær
bleven ført af et andet medlem af raadet. lalfald haves der et
brev, som i kongens navn er givet i Tunsberg Iste Mai 1334,
og som siges at være udstedt hiauerandum virduleghum herra
ok vin varom hinum kæraesta herra Salomone med guds miskun
biskupi j Oslo; herra Håkon Oghmundrso^t insiglaSe PaaU
klærhr ritade, ^ En saadan formel er ikke ellers anvendt i no-
get andet nu bevaret brev; den viser imidlertid, at biskop Sa-
lomon maa have havt fuldmagt til at optræde paa kongens
v^^e, og at hr. Haakon derved har udført kanslerens forret-
ninger og saaledes rimeligvis ogsaa har havt fuldmagt som segl-
bevarer. I brevet tales der om, at kongen og hans raad (ver
ok jrad vcuj^rt) havde seet de ældre dokumenter, som skulde be-
kræfies; men da kongen selv var fraværende — han var da i
Stockholm — er dette udtryk kun en formel, som alene viser,
at de nævnte mænd ere optraadte paa raadets vegne og i kraft
af kongens særlige udnævnelse tQ dette hverv. Men hvorvidt
de saaledes have gjort tjeneste som en slags rigsforstandere,
inden hr. Ivar var bleven udnævnt, eller om de kun have
udøvet denne myndighed for en enkelt leilighed, vides ikke.
Begge dele kunne være lige sandsynlige.
I ethvert tilfælde har kongen for at dæmpe misfomøielsen
grebet tU den forholdsregel at overdrage en' større myndighed.
til raadet og lade en eller flere af dettes medlemmer i sit fravær
lede styrelsen. Yed at sætte hr. Ivar i spidsen for raadet gav
han dette tUlige en formand, der hørte til hans egne nærmeste
tilhængere, og kunde saaledes træffe denne foranstaltning med
saa meget mindre betænkelighed. At raadet eller enkelte af
dets medlemmer kunde udrustes med kongelig myndighed for
* Di pl. Nor v. m, no. 179.
' Dipl. Nor v. n, no. 206. Brevet er en bekræftelse af et ældre prov
om retten til fiskevandet Thessen i Gudbrandsdalen.
186
et enkelt eller flere tilfælde, var ingen nyhed. Dette havde
allerede været brugt i kong Haakons dage/ og ovenpaa den
lange formynder-styrelse maatte det falde endnu natarligerf»
ligesom man ogsaa i denne hensee.nde kunde holde sig til ex-
emplet fra Sverige, hvor raadet styrede lige godt, enten kon-
gen var inden eller udenfor landets græpser. Under foreningen
med Sverige blev det, efter de forudsætninger, hvorpaa denne
var grundet^i en nødvendighed, at raadet fik en saadan selv-
stændig stilling, saafremt ikke den offentlige forretningsgang
skulde blive stærkt lammet. At tilstaa sine raadgivere for
længere tid en stilling af denne art og derved styrke deres selv-
stændighed har dog neppe været kongene tanke. Det vårede
heller ikke længe, inden han forsagte at tåge igjen, hvad han
havde maattet indrømme, uden at bekymre sig om de følger,
dette maatte have -for landsstyrelsen.
De mænd, som kong Magnus i 1334 sees at have gjort
til de første i raadet, vare alle hans personlige tilhængere og
venner. Saaledes maatte det ubehagelige ved at gjøre indrøm-
meiser formindskes for ham. Hr. Ivar har maaske endog været
den, som har givet kongen det raad at benytte denne udvei,
der bragte ham selv paa den høieste post i riget. Hvis kongen
havde vedblevet at gaa ud fra de samme grundsætninger, vilde
saaledes i den ftilgende tid raadets indflydelse omtrent være
bleven den samme, som før 1332, og formynder-styrelsen var
da bleven næsten umiddelbart fortsat i en raadsstyrelse, ligesom
efter 1280. Dette skede imidlertid ikke. Udnævnelsen af en
drottsete har fra kongens side vistnok blot været tænkt som en
midlertidig foranstaltning, der kun skulde gjælde for den tid,
hvori han selv denne gang var borte fra landet.
Hvis hensigten havde været at lade drottsetens embede
blive af længere varighed og derved grunde en fast centralsty-
• reise for Norge, der var selvskreven til at overtage regjeringen
i det øieblik, kongen forlod riget, maatte det vel ogsaa efter
den senest anvendte praxis have ligget nær at udnævne en ny
kansler, som kunde have det kongelige segl i forvaring inden
riget. . Men dette skede ikke. Efterat hr. Paal Baardssøn i
1333 var bleven erkebiskop, * var der neppe fra kongens side
foretaget noget for at skaffe ham en efterfølger som kansler.
* Smlgn. ovenfor, s. 116, 127 og 128.
• Det yngste nu kjendte kongebrev, som hr. Paal har beseglet, er vist-
nok et kgl. gavebrev, ndstedt i Oslo 21de Marts 1333, skrevet af Ivar
Andonssøn. Di pl. N.orv. VI, no. 141.
187 ^
Ai de kongebreve, som efter denne tid ere bevarede fra et
tidsrum af flere aar, er der kun nogle ganske faa, i hvilke det
angives, at de ere beseglede af en bestemt person. Et af disse
er det ovenfor (s. 185) omtalte af Iste Mai 1334; et andet er
af 23de April 1340, som baade er skrevet og beseglet af den
kongelige klerk, sira Paal Styrkaarssøn. ^ Fra 1342 og 1343
haves derhos nogle kongebreve og retterbøder, som ere beseglede
af sira Ame Aslakssøn. kongens klerk, som han tildels kaldes, i
kongens nærværelse. ^ Tildels nævnes der i disse, hvem der har
skrevet dem, tildels ikke; en enkelt gang har sira Arne beseg-
let med kongens sekret eller mindre segl, hvilket ogsaa under-
tiden ellers siges at være anvendt,' naar brevet er udstedt i
kongens nærværelse, uden at nogen kansler eller anden beseg-
lende nævnes, en enkelt gang med tilføielse af, at det mindre segl
maatte benyttes, da man ikke havde det større ved haanden.*
Fraregnet disse tilfælde kjendes der neppe noget kongebrev
for aarene 1334 — 1344, hvori det nævnes, hvem der har beseglet
det. Overalt ellers anvendes den sædvanlige formel : insiglat oss
sjålfum hjåverandum, uden at det siges, hvem der har foretaget
denne handling,^ medens den klerk, der har skrevet brevet,
i regelen nævnes (Paal Styrkaarssøn, Ivar Audunssøn, Haldor
Agmundssøn og Helge Ivarssøn). En egen fremgangsmaade er
anvendt ved retterboden af 30te August 1337.^ 1 denne om-
tales ikke noge» besegling med kongens segl; det heder kun,
' at biskoperne Halvard af Hamar og Haakon af Bergen satte sine
segl under. Det nu kjendte akstykke er imidlertid ikke den
oprindelige retterbod, der saaledes lige fuldt kan have været
beseglet under iagttagelse af de sædvanlige former, hvilket vel
ved denne leilighed var saa meget mere nødyendigt, som en
større del af rigsraadet der var nærværende.
^ Dipl. Norv. I, no. 266. Smlgn. nedenfor, s. 131, note 3 og 195, note 1.
• « Dipl. Norv., I, no. 277; III, no. 220; V, no. 160; VJ, no. 164.
Norges gamle love, III, 8. 163.
« Dipl. Norv. V, no. 174.
* Dipl. Norv. V, no. 111: aecretum nostrum^ nostro non præsente
majore sigillo^ præsentibus est appensum. Ved latinske kongebreve
anvendes for øvrigt i denne tid aldeles de samme formler, som under
de foregaaende regjeringer. Dipl. Norv-, III, no. 203; V, no. 115,
151; VIII, no. 151. I det sidste findes formelen: sigillum noatrum
regni Norvegiæ præaentibtis est appensum. Smlgn. ovenfor, s. 128 flg.
^ Dipl. Norv., I, no. 241; II, no. 210, 213, 214, 224, 227, 229, 233,
2.53; Ul, no. 199; IV, no. 216; V. no. 114, 174,
• Norges gamle love, III, s. 151.
.188
Kong llagnus har paa denne maade øiensynlig anseet det
for nnødvendigt at ansætte nogen kansler. Naar han undlod
dette, kunde han uden nogen kontrol fra sine raadgiveres side
fore det store og det lille segl med sig, hvorhen han vilde.^
Idet kanslerens emhede nu faktisk maatte blive iioget andet, end
kong Haakon havde villet gjøre det til, var det fra kongens
side noksaa naturligt, at han i det længste kviede sig ved at
besætte det. Kun paa den maade, var det ham muligt at hin-
dre raadet fra at faa den afgjørende indfly deise i de tilfælde,
hvor det kongelige segl skulde anvendes. En kansler, der blev
i Norge, medens kongen var fraværende fra landet, maatte al-
tid mere blive en talsmand for de interesser, som repræsente-
redes af hans kolleger i rigsraadet, end for kongens, og han
maatte snarere betragtes som en seglbevarer for dette end for
kongen. Naar saaledes kong Magnus undlod at udnævne nogen
ny kansler, medens der efter Paal Baardssøn kom en ny provst
ved Mariakirken, Erling GuUessøn, da var grunden hertil en
ganske anden end den, der i sin tid havde bevæget hr. Erling
Yidkunnssøn til som drottsete at styre landet uden kansler.
Enten rigsseglet var i hændeme paa en drottsete eller kansler,
kunde for aristokratiet være en forholdsvis ligegyldig sag, naar
kun begge stode paa dets side, og forsaavidt kansleren efter
den gamle praxis skulde være en geistlig, kunde det endog fra
deres standpunkt have sine fordele, at emhadet stod ubesat
Ved hr. Paals udnævnelse var det heller ikke hensyn til konge- '
magten, der gjorde sig gjældende. Han kom netop frem paa
grund af den høiere geistligheds ønsker om ogsaa at have et
fast støttepunkt inden raadet.
^ Nogen nøiagtig oversigt over de tilfælde, hvori disse segl anvendtes,
med hvad dertil hører, lader sig for øiehlikket ikke tilveiebringe,
hverken for denne, de foregaaende eller de etterfølgende kongers re-
gjering. Dette kan først ake, naar der foreligger et norsk sigilværk,
hvori alle diplomer ere angivne, i hvilke ethvert segl forekommer. I denne
henseende give nu knn de senere dele af Diplomatarinm Norv^cnm
nogen veiledning, medens man i de første lades aldeles i stikken.
Saaledes faar man der ingen oplysning om, at kongens mindre segl er
hængt som det andet, i den fra brevet skaame seglrem xmder en dom
af 24de Juni 1321 (D. N. III, no. 124). I dommen deltoge flere rigs-
raader, derimellem hr. Jon Bjamessøn, konungs fehiréir i Noregi, og
hr. Hank Erlendssøn, hvilken sidste nærmest maa være den, som har
beseglet med kongens segl (jsigillum ad causaa?). (Etter mundtlig
meddelelse af hr. arkivfoldmaBgtig H. I. Huitfeldt). Sammenhæn-
gen med dette segls anvendelse ved en Gulathingsdom-synes for tiden
neppe at kunne forklares.
189
Naar der ikke var nogen kansler, naar kancelliet falgte
kongen og en af de kongelige klerke kunde ud&re beseglingen
af retterbøder og kougobreve, var der intet til hinder for, at
kongen ogsaa kunde tåge seglet med eig udenfcr landet. I
dette tilfælde yar det imidlertid ikke til nogen nytte, at der
inden dettes grænser sad en drottsete, idet hans virksomhed
rar aldeles lammet, naar han ikke kunde benytte seglet. Paa
grund deraf maa det ogsaa antages, at det ikke er nogen til-
fældighed, naar hr. Ivar Rova ikke efter 1334 nævnes som
drottsete, men at han snart igjen er traadt tilbage, ^ enten fordi
det aldrig havde været tænkt, at hans stilling skulde være an-
det end midlertidig, eller fordi han selv har tølt sin stilling
overflødig.* I Sverige vekslede drottseteme hyppig; de ud-
nævntes derfor hver gang, kongen forlod landet, og traadte snart
igjen tilbage. Saafremt kong Magnus ved hr. Ivars udnævnelse
havde villet vise, at han ogsaa i Norge vilde følge en lignende
firemgangsmaade, synes han imidlertid ikke senere at have op-
fyldt, hvad han paa den maade nu havde lovet. Under hans
senere fravær fi^, Norge forekommer der ingen drottsete.
Idet kong Magnus paa nyt forsøgte at regjere uden drott-
sete og kansler i Norge, var dette tillige et tegn paa, at han
saa meget som muligt søgte at unddrage sig rigsraadets ind-
flydelse. Forsaavidt var han besjælet af den samme aand, som
sin morfader, men han savnede dennes dygtighed og begunsti-
gedes ikke i samme grad som han af omstændighedeme. Kong
Magnus regjerede Norge ligesaa meget fra Sverige, som fra
landet ."selv, og mange af hans kongebreve ere udstedte i Sve-
* P. A. Munch henfører (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s.
185) den tid, da hr. Ivar traadte af , til Oktober, men som det synes 1335,
ikke 1334. Hans mening har dog neppe været nogen anden, end at
dette allerede skxdde være skeet 1334; han taler om hr. Ivars tilbage-
komst fra Nidaros, og der var denne i September 1334, men neppe i
samme maaned 1335. Det af Munch f onidsatte, ellers nbekj endte raads-
møde maa da være holdt i 1334, ikke i 1335.
* Naar hr. Erling Yidkunnssøn i 1340 en enkelt gang kaldes drottsete,
har dette neppe været andet end en erindring om, at han tidligere
havde indehavt denne værdighed. Dipl. Norv. III, no. 202, s. 179.
Havde hr. Erling fremdeles havt denne titel, maatte den sandsynlig-
vis været nævnt i det nedenfor, s. 190, omtalte brev af 10de Mai-ts
1338. — Kong Magnus synes i disse aar at have havt en stallar. I et
brev fra 1335 omtales ialfald en Niculas atallære, Dipl. Norv., V,
no. 95.
190
rige, selv om de angaa spørgsmaal, med hvis afgjørelse det ikke
havde nogen hast. Undertiden synes kongen selv at have havt
en følelse af, at han fulgte en opsigtvækkende fremgangsmaade
og derfor at have forsøgt at undskylde denne.
Da han saaledes 8de September 1336 under et ophold i
Stockholm overdrog Maridalen m. m. til Mariakirken i Oslo,
tog han derved det forbehold, at dette kun skulde gjælde, indtil
han selv kom til Oslo og der med sine bedste mænds raad traf
en ny og sikrere bestemmelse derom. ^ I de fleste tilfælde næv-
nes der imidlertid intet om rigsraadet, uanseet om vedkommende
kongebrev er udstedt i det ene eller andet rige. Medens det
tidligere indtil 1333 ved fornyelse af privilegier jævnlig hed,
at kongen og hans raad havde seet og læst disse, anvendes dette
udtryk aldeles ikke i de første aar efter denne tid. Saaledes
siges det i et brev, som kongen har udstedt i Oslo 29de Sep-
tember 1337,* kun, at han selv har gjennemlæst de privilegier
og gavebreve, som han da stadfæstede for Mariakirken i Oslo. Dog
forekommer der ogsaa fremdeles exempler paa, at kongen paa-
beraaber sig raadets medvirkning, saaledes i et brev af 10de
Marts 1338, udstedt i Tunsberg.^ Ved dette udnævnte kongen
hr. Erling Vidkunnssøn til ombudsmand og værge for en fru
Aasa, som han selv siger med vara godra manna sampykt.
Udtryk, som dette, indeholde en erindring fra ældre tider, da
kongens raadgivere stode i en ganske anden stilling end nu, og
da raadet som institution ondnu kun var udviklet i sine første,
svagere omrids. Ogsaa retterboden af 30te August 1337 siges
at være udstedt med rade oe iilloghu virdtdighra kerra, herra
Halvardar, Hakonar med guds nad biskupa i Hamre oe Biorgh-
vin oe alis rihizsins radrs sampykt er par var pa, * Herved
maa dog mærkes, at efter den form, hvori denne retterbod er
bevaret, kan det ikke afgjøres, om dens oprindelige ordlyd netop
har nævnt raadets medvirkning paa en saa udtrykkelig maade.
^ Dipl. Norv. I, no 244: Skal petta standa ok'8tadttght veraalltpar
Hl er ver komum sealfuer till Oaloar, ok ver masd vara betzsfra manna
rade ok tilloghu gerum pa stadfastre skipan a, Smlgn. Norges
gamle love, HI, s. 162. Den i samme verk som no. 72 trykte ret-
terbod er, som P. A. Munch har paavist (Norske folks historie,
anden hovedafd.. I, s. 190, note 2), kun ndtog af bestemmelser, som
kongen havde givet for Sverige med samtykke af dette riges raad.
« Dipl. Norv., n, no. 224.
• Dipl. Norv., II, no. 227. Smlgn. a. 189, note 2.
* Norges gamle love, lU, s. 161.
Af livad der nu kjendes til kong Magnus^s styrelse, synes
det, som om han, efterat den omtalte reisning lykkelig var
dæmpet, endog mindre end før har villet benytte raadet. De
regelmsessige raadsmøder synes dog ikke paa denne tid at være
gaaede aldeles af brug. Saalænge rigsraadet ikke bavde nogen
formand i en drottsete, der kunde samle det, selv om kongen
ikke var tilstede^ maatte rigtignok kongens hyppige og lange
fravær i Sverige og den dermed følgende mangel af en organi-
seret regjering tildels vanskeliggjøre afholdelsen af saadanne
møder. Men de kunde dog ikke ganske undgaaes. Samtidig
med provincial-konciliet i Nidaros 1334 har der maaske været
holdt et raadsmøde i denne by, hvor ialfald hr. Ivar Agmunds-
8øn da var tilstede som drottsete, og hvor han i denne egen-
skab kan have [havt [forsædet. ^ I 1335 kan det ogsaa an-
tages, at der har været flere raadsherrer forsamlede, da kongen,
rimeligvis paa Baahus slot, feirede sit bryllup med Blanche af
Namur. Fra 1336 haves der endog en etterretning om, at kon-
gen skal have forhandlet med det norske rigsraad i anledning
af sin kroning i Sverige. * Han var denne sommer selv i Norge,
og da der da ogsaa af^oldtes et provincial-konsilium i Tuns-
berg, kan det antages, at der i forbindelse med dette har væ-
ret afholdt en almindelig forsamling af raadet, paa hvilken det
omhandlede spørgsmaal har været drøftet.
Medens i det hele tåget kong Magnus synes at have arbei-
det paa at holde raadet udenfor deltagelsen i den daglige sty-
relse af hans norske rige, har han altsaa alligevel ikke helt kun-
net undlade at tåge hensyn til denne korporation. ^ Mellem
hans og kong Haakons stilling til raadet bliver der en meget
stor forskjel. Haakon V havde uddannet sit monarkiske sy-
stem paa bestemte forudsætninger, som en enevoldsstyrelse, der
i flere henseender frembyder ligheder med den danske efter
1660. I dette system havde ogsaa raadet sin plads. Datter-
sønnen vilde kun nødig indrømme det en saadan, men kunde ikke
helt gjennomføre sine planer. Paa den ene side lagde foreningen
* Dipl. Norv. m, no. 179. Smlgn. ovenfor, s. 184 flg.
' Magnm konungr JcorénaSr i Sviariki meS [var: an] rdåsmanna råSi
i Noregi. Annales Islandici, s. 242. Smlgn. F. A. Mnnch, Det
norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 192, note 3.
^ Beretningen om, at kongen med sine raadsherrers raad havde tilbage-
kaldt alle før givne privilegier, synes kun at gjælde Sverige. P. A.
Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd.. I, s. 262.
1^2
med Sverige mægtige hindringer i veien derfor; paa den anden
side havde rigsraadet nu en gang vænnet sig til at liave mag-
ten. Forholdene havde udviklet sig saaledes, at kong Haakons
system ikke mere lod sig opretholde uden forandring, da unio-
nen gjorde det umuligt for monarken til alle tider at staa som
styrelsens personlige midtpunkt Ovenpaa den lange formyn-
der-styrelse var det heller ikke let at gjenuemføre en regje-
ring i rent absolutistisk aand, saaledes som man med en vis
ret kan opfatte den nye konges hensigt. Efter de forudsæt-
ninger, hvorpaa unionen af 1319 var bygget, maatte det i alle
tilfælde ligge nærmest at organisere en fast regjering, hver gang
kongen forlod landet, ud af raadets midte, saaledes som det synes
at være skeet i 1334, og ved dennes side at anerkjende det samlede
raad som en repræsentation [for rigets aristokrati og høiere
geistlighed. Hertil var der i 1334 gjort et tilløb; men derved
var man senere bleven staaende. Eftersom Magnus blev ældre,
synes han endog at have unddraget sig de mænds indflydelse, til
hvilke han i sin første tid som myndig konge havde lyttet. Saa-
ledes kom han ogsaa paa en spændt fod med disse, som under
andre omstændigheder vilde have vær^t de første til at støtte
hans regjering. Han selv bidrog mere end nogen anden til at
styrke modstanden.
Mellem dem, som kongen med størst lethed havde maattet
kunne vinde for sig, vare netop flere af biskopeme, der jo tid-
ligere havde vist sig som hans tilhængere. Disse havde alle-
rede af Haakon V faaet en fastere stilling i raadet, end de
tidligere havde havt. De istode nu med erkebiskopen i sin
spidse som en anerkjendt del af denne korporation, hvis ydre
præg derved ogsaa tildels blev et andet, end det før havde været.
Forsaavidi raadet paa denne tid endnu har været en temmelig
talrig korporation, ^ trængtes der, hvis dette skulde faa andel i
den daglige styrelse, først og fremst til de høiere embedsmænd,
hvis pladse kongen lod staa ubesatte, og dernæst til en snev-
rere komité af raadet, der kunde træde i stedet for den tidli-
gere formynder-styrelse. At udnævne en saadan laa neppe
* Smlgn. ovenfor, s. 186, hvor der er talt om sandsynligheden af, at
raadet saavel paa kong Haakons tid, som efter dennes død maa have
talt et betydeligt antal medlemmer. Selv om dette i den siden hen-
^aaede tid havde nndergaaet nogen formindskelse, kan denne ikke
have været saa været stor, at der ikke fremdeles gjennem udnæv-
nelse af nye raadsherrer har været temmelig mange af disse.
193
heller i kongens tanke. Medens han i Sverige stadig saa sin
magt indskrænket af rigsraadet, var det, som om han for sit
andet rige af al magt arbeidede paa at holde dette nede. Men
exetnplet fra Sverige maatte netop blive opmuntrende for de
norske raadsmedlemmer ; at fa^lge det laa meget nær. Alene
ved at lægge en udvidet magt i deres liænder kunde jo desuden
den foradsætning opretholdes, hvorunder foreningen med Sverige
oprindelig var sluttet.
Under saadanne forhold er det naturligt, at der maatte
høres om misfomøielse og gjæring mellem aristokratiet. Kon-
gen bestemte sig til at møde denne og udskrev et møde til
22de Juni 1337, rimeligvis i Oslo. * Dette kom dog først istand
nogle maaneder efter den oprindelig fastsatte tid og holdtes
da i Oslo, hvorhen kongen ogsaa selv kom og opslog sin resi-
dens paa Akershus. Maaske er han ved den samme leilighed
tillige bleven k;ronet som norsk konge. Poruden erkebiskopen
var biskop Haakon af Bergen, biskop Halvard af Hamar og
sandsynligvis ogsaa Oslos egen biskop Salomon derved tilstede.
Af de verdslige raadsherrer synes hr. Erling Vidkunnssøn ikke
at have indfiindet sig, hvorimod hans unge søn, Bjarne Erlings-
søn, kom til mødet. Af andre tilstedeværende kjendes brødrene
hr. Jon og Sigurd Haffchorssøn, hr. Ivar Agmundssøn og hr.
Paal Erikssøn, maaske ogsaa hr. Ulf Saksessøn, der netop paa
denne tid ligesom Jon Hafthorssøn er bleven ridder.* Under
dette raadsmøde udstedtes den ovenfor (s. 187 og 190) omtalte ret-
terbod af 30te August 1337, der synes at have forudsat en med-
virkning af det samlede raad. Mærkeligt er det, at det brev, hvor-
ved kongen under dette samme ophold i Norge bekræftede de
ældre gaver og rettigheder, 8om vare skjænkede Mariakirken i
Oslo, aldeles ikke nævner rigsraadets deltagelse. Her var
det jo virkelig forud (s. 190) stillet i udsigt, at kongen vilde
indhente dettes samtykke til den sidste store gave, som han
havde givet denne sin morfaders yndlingskirke, og naar han nu
netop lod den bekréBfle under sit ophold i Oslo, er det neppe
tænkeligt, at han ikke skulde have tåget det hensyn til rigs-
raadets medlemmer, at tåge dem med paa raad. Men da er det
ogsaa noget paafaldende, at der ikke nævnes noget derom.
Hovedøiemedet med det hele møde var vel imidlertid at istand-
^ Dipl. Norv. Vni, no. 95.
* DipL Norv., Vin, no. 96—101. Smlgn. P. A. Munch, Det
norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 205 flg.
Vngyar Nielsen : Det norske rigsraad. 13
194
bringe en ordning, hvorved det kunde lykkes kongen at da^mpe
den i landet herdkende misfomøielse. Men herAf blev der intet.
Kongen synes at have lovet, at han vilde indfinde sig ved et
stort møde, der skulde afholdes i Nidaros det følgende aar, som
dog ikke kom istand, da han forinden maatte ile til Sverige.^
Under kongens ophold i Norge var der fremdeles gjæring,
som snart kom til udbrud. Denne gang findes hr. Ivar Ag-
mundssøn selv i spidsen for det urolige parti ved siden af Haf-
thorssønneme, medens hr. Erling Vidkunnssøn, der om vaaren
1338 var hos kongen i Tunsberg, nu synes at have staaet uden-
for og ialfald ikke personlig yar med i reisningen. Denne selv
havde et noget blandet præg; de misfomøiede havde derved
baade almindelige og private formaal for øie, og da der i Fe-
bruar 1339 i Skara sluttedes en foreløbig overenskomst, ^ havde
denne nærmest karakter af et rent privat opgjør mellem kon-
gen og de misfomøiede. En af disse bestemmelser var dog
ganske mærkelig, forsaavidt den synes åt have tilsigtet at give
rigsraadet ret til med kongen at a%jøre, hvem der skulde fare
befalingen paa rigets borge. Sigurd Hafthorssøn havde nemlig
sat sig i besiddelse af Akershus og lovede nu at ovei^ve dette
slot til en mand, som kongen og hans raadgivere eller, som det
udtrykkelig siges, flertallet af disse dertil fandt passende. Denne
overenskomst skulde dog ikke betragtes som nogen endelig, da
der senere paa aaret skulde holdes et møde, hvortil ikke alene
samtlige kongens raadgivere, men ogsaa andre fremragende
mænd, geistlige og verdslige, skulde indkaldes.' Men dette
møde, som maatte være blevet et rigsmøde i videste forstand,
blev ikke afholdt, hvorimod en del af raadets verdslige med-
lemmer, maaske ogsaa andre, kom sammen i Tunsberg og der
traf sine aftaler.
Kongen synes imidlertid at have havt et indtryk af, at
noget maatte gjøres. Saaledes erfares det, at han i slutningen
af 1339 havde overdraget til erkebiskopen »med andre af rig-
sens raad og andre forstandige mænd« at ordne forskjellige an-
liggender, hvormed ogsaa i faflgende tid biskop Haakon af Ber-
^ Smlgn. F. A Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd.,
I, 8. 211—219.
* Dipl. Nor v., VII, no. 163.
^ Omnes et singuli consUiarii nostri ac alii magia præcipuit tam clerici
quam laici. Dipl. Norv. VII, no. 163, s. 176. Det berammede
møde omtaleside islandske annaler (s. 250)somen >thingstevne.<
195
gen og flere andre bistode ham. Erkebiskopen var i den første
del af den paafølgende sommer (1340) i Bergen, bvor der blev
holdt en slags raadssammenkomst med tilkaldelse af andre sag^
kyndige personer. En af dem, som man havde anmodet om
at komme derhen, var hr. Erling ; men da han endnu ikke var an-
kommen i de første dage af Juli, bleve forhandlingeme satte i gang
uden ham. Ogsaa biskop Haakon havde af kongen haet be&ding
til at deltage i disse, der, saavidt sees, bl. a. angik myntningen. ^
Kongen havde imidlertid ved denne effcergivenhed just ikke
tænkt paa at ville give al magt fra sig. Han havde selv for^
beholdt sig den endelige afgjørelse, og erkebiskopen med de øv-
rige tilkaldte geistlige .og verdslige herrer vare saaledes kun en
forberedende kommission. Da misfomøielsen netop gjaldt kon-
gens selvraadige optramlen, var det naturligt, at saadanne halve
forholdsregler ikke udrettede, hvad dermed tilsigtedes. I det
høieste kunde kongen derigjennom opnaa at udhale den endelige
a^jørelse. Da han omtrent paa denne tid, som det synes uden
at spørge raadet, unddrog Haalogaland og skatlandene fra Ber-
gens fehirdsle, for i stedet at læg^e dem under sit fadebur, var
dette et nyt tegn paa, hvorledes han var tilsinds at styre lan-
det, og da der fra enkelte raadsherrers side gjordes forestillin-
ger herimod, førte disse ikke til noget.^ Under disse omstæn-
digheder var det ikke paafaldende, at gjæringen i landet holdt
sig, og at de verddige dg geistlige stormænd tilsidst maatte
blive i den grad misfomøiede, at de alene vilde lade sig til-
fredsstille ved en opløsning af unionen, som den eneste udvei,
der helt ud opfyldte de krav, som de stillede.
I 1343 drev man det virkelig ogsaa til, at en saadan ord-
ning kom istand, idet kongens anden søn Haakon erholdt navn
og værdighed som Norges konge, foreløbig rigtignok under for-
mynderskab af sin fader, men dog saaledes, at han ved opnaa-
elsen af den m3mdige alder skulde være aldeles selvstændig.
I Sverige skulde derimod Magnus for sin levetid vedblive at
være konge. De ydre baand, som efter denne tid sammenholdt
» Dipl. Narv. Vin, no. 125, 127, 128. Smlgn. P. 4- Munch, Nor-
ske folks historie, anden hoyedafdeling, I, s. 232 flg. Da det
ovenfor s. 187) omtalte brev fra 1340, der er beseglet af Paal Styr-
kaarssøn, er ndstedt i Oslo paa en tid, da kongen rimeligvis var i
Sverige, er det ikke umnligt, at rigsseglet da virkelig for en kortere
tid har været betroet til denne kongelige klerk. Smstds. I, 239.
* Smlgn. P. A. Munch, anf. st. I, s. 249 flg.
13»
196
de hidtil forenede riger, vare kun svage ; i virkeligheden havde
kongen ialfald fra den tid, hans søn blev myndig, frasagt sig
regjeringen i Norge, hvor nu raadet atter syntes at skulle være
sikkert paa at have rigsstyrelsen i sine hænder. Meningen
kan fra deres side, som fik denne sag orclnet efter sit hoved,
neppe have været nogen anden, end at raadet skulde være den
virkelige formynder-styrelse, uagtet der forbeholdtes kong Mag-
nus en formel bevarelse af hans tidligere magt, saalænge søn-
nen endnu ikke var bleven mjnidig. At en konge paa denne
maade opgav sin throiie til fordel for en yngre søn, var nc^t
aldeles nyt. Den hele forhandling var i sig selv noget ganske
usædvanligt, og den ledsagedes ogsaa af former, der tidligere
aldrig havde været benyttede i Norge. Man har i disse troet
at finde de ferste spor af en stands-repræsentation. Det maa
ogsaa indrømnes, at der virkelig er grunde, som kunne tale for
en saadan opfatning af den statsakt, der skulde bekræfte thro-
nens overgang til kong Haakon.- Hvad der i ethvert fald kun
løst kan være antydet i 1323, ^ fremtraadte nu noget mere be-
stemt.
Da det norske aristokrati tvang kong Magnus til at over-
give riget til sin søn, var det vistnok rigsraadets medlemmer,
som øvede den egentlig bestemmende indflydelse; men da de
derom fattede beslutninger vare af en særdeles vigtighed, ansaaes
det dog for nødvendigt at lade dem bekræfke af almuen. Man
valgte derved at indkalde dennes repræsentanter til en forsam-
ling, der ganske vist frembyder adskillige ligheder med de
gamle rigsmøder, men tillige ogsaa er væsentlig forskjellig fra
disse. Forhandlingerne vise for det første den særegenhed, at
de verdslige og geistlige stormænd optræde særskilt hver for
sig, og at der bagefter ikke alene har været indkaldt repræsen-
tanter for almuen i den forstand, hvori man hidtil havde tåget
dette ord, men ogsaa for kjøbstæderne. Dette kan neppe op-
fattes paa anden maade end som bevis for, at der er begyndt
at danne sig en bevidsthed om, at disse ligesaavel som landet
vare berettigede til en særskilt repræsentation paa rigsmødeme,
og man kan deri se de første spirer til en virkelig standsfor-
skjel. De verdslige raadsherrer, som vilde drive thronfrasigel-
sen igjennem, mødte 15de August paa Vardberg, De vare hr.
Erling Vidkunnssen, hr. Ivar Agnaundssøn, hr. Jon Hafthors-
* Smlgn. ovenfor, a. 161.
197
søn, hr. Haakon Agmundssøn, |hr. Agmund Guthormssøn ^ og
hr. Ulf. Saksessøn^ samt yæbneme Sigurd Hafthorssøn, der aaret
i forveien havde ægtet hr. Erlings datter og dermed var trukken
ind i kredsen af Giskeættens interesser, Bjarne Erlingssøn, hr.
Erlings eneste søn, Agmund Finnssøn, hvis fader hr. Finn
Agmundssøn paa Hestbø formodentlig paa den tiS netop var
død eller ialfald laa paa sit yderste, Gjerd Smidssøn og Eiliv
Eilivssi&n af Naustdal. Disse udstedte paa den ovenfor nævnte
dag en kundgjørelse om, at de havde været forsamlede in consilio
hos kong Magnus, som da havde erklæret, at han vilde gjøre
sin yngre søn, junker Haakon, til konge, hvem de da ogsaa
med glæde vilde antage. At meningen hermed var en opløs-
ning af foreningen med Sverige, viser sig noksom af de for-
sigtighedsregler, som der videre toges for at forhindre den æl-
dre af kongens sønner, junker Erik, fra at trænge sig ind i
regjeringen i Norge, og ligeledes forebygge forsøg fra kong
Haakons side paa at faa herredømmet i Sverige, hvor thron-
følgen var forbeholdt den ældre kongesøn og hans linje. For
øvrigt er den hele kundgjørelse noget kortfattet med hensyn
til de nærmere bestemmelser om maaden, hvorpaa rigets sty-
relse for eftertiden skulde ordnes. T denne henseende sige ud-
stedeme kun, at de med glæde have modtaget den nye konge,
jyrofft domini nosfri regis Magni præfati ac prælatorum regni
Norvegiæ literæ super hoc negocio plenitis declarant et tnsinuant *
Der maa altsaa ved den samme leilighed, maaske endog noget
tidligere, være udstedt andre kundgjørelser om thronens over-
gang til kongens anden søn, en åf kong Magnus selv, en anden
af biskopeme og maaske ogsaa af andre høierestaaende geistlige
i forening med dem. Disse bVeve ere dog ikke nu længere
bevarede. Derimod har man det brev, som i samme anledning
længere ud paa høsten blev udstedt af de svenske prælater,
medens for Sveriges vedkommende de verdslige herrers kund-
gjørelse ikke mere er til. Uagtet den fremtidige ordning af
styrelsen var forskjellig i begge riger, da kong Magnus i Sve-
rige skulde beholde regjeringen for sin livstid, maa der dog
* Denne var i 1336 eller 1336 bleven «hirdstyrerc i Viken. Dipl.
Norv. I, no. 240, 807, 809. I 1346 nævnes han atter (II, no. 277)
og rar fremdeles i 1864 medlem af raadet. U, no. 326. Smlgn. III,
no. 256; V, no. 132, 193, 218. Han boede paa Tirnfn (Tom). IV,
no. 368.
* Dipl. Norv. n, no. 268*
198
have været anvendt tilsvarende former paa beg^ steder, og de
nu ^bevarede aktstykker kunne saaledes antages gjensidig at
kaste lys over hverandre.* Hvorfor i Norge, ligesom i Sverige,
de geistlige og verdslige herrer optræde særskilt og ikke sam-
let, som medlemmer af rigsraadet, lader sig ikke tilfredsstillende
ferklare. I' de norske verdslige herrers brev omtales de selv
som raadsmedlemmer, og senere hen siges det ogsaa, at over-
dragelsen var skeet med samtykke af det norske rigsraad. For
Norges vedkommende kunne tilfældige omstændigheder have
hindret prælateme fra at være tilstede paa samme tid som de
verdslige herrer, der maaske netop i forveien havde været i
Helsingborg og der deltaget i fredsslutningen med de tydske
stæder.* I Sverige derimod maatte det være lettere at fea
istand en sammenkomst af geistlige og verdslige raadsherrer
paa en gang.
Efter den i Norge forhen brugelige fremgangsmaade skulde
en saadan vigtig forandring i rigets statsretslige stilling, som
den, der foregik ved denne leilighed, være bleven vedtagen paa
de store thing ved folkets hyldning af den nye konge. Maaske
fordi omstændighedeme ikke gjorde det let for den unge konge at
indfinde sig personlig paa disse steder, maaske af andre grunde nøie-
des man denne gang med at indkalde til Baahus, altsaa det punkt
inden Norges grænser, der 1^ nærmest ved Sverige, i hvilket land
den unge * konge opholdt sig, en forsamling af repræsentanter
for de forskjellige landsdele og byer, som der skulde vedtage
den overenskomst, som rigets raad i 1343 havde afsluttet raed
kong Magnus om Norges overdragelse til kongesønnen Haakon.
Men dette maatte kræve en længere tid, og først den følgende
sommer kunde mødet finde sted. Da indfandt der sig i Juli
1344 paa Baahus repræsentanter for de fire kjøbstæder Nidaros,
Bergen, Oslo og Tunsberg, samt formodentlig for de fleste lands-
dele, og disse vedtoge den forud af geistlige og verdslige her-
rer besluttede forandring, idet de hyldede den unge konge.
Herom udstedtes ogsaa et særskilt brev (af 17de Juli 1344).
^ P. A. Munch, Norske folks historie, anden hovedafdeling, I,
289 flg.
^ Til raadets deltagelse i disse fredsforhandlinger kjendes intet. Hr.
Ivar Agmundssøn blev ogsaa senere i Halland, hvor han i November
1343 var tilstede ved fredaslntningen med kong Valdemar. Di pl.
Svecanum, V, no. 8743 og 3744. Hvorvidt andre noiake raads-
hen*er paa samme tid vare hos kongen, vides ikke.
199
I indledningen omtales som de, der lode dette brev udgaa, »alle
byinænd af Nidaros, Bjørgvin, Oslo og Tunsberg, alle bønder
og almne af Stjørdals fylke, G-auldals fylke, af den øvre og nedre
halvdel af Naumdals fylke, af Søndmøre, af Søndhordland,
Ghilathingsmænd og af Horda;land«. Da kong Magnus »med
rigsraadets samtykke af Norge « havde givet sin yngre søn kon-
genavn med en del af landet paa den maade, som det nærmere
var angivet i de derom udstedte breve, forpligtede de sig nu
til at være ham bulde og tro, naar han selv overtog rigsstyrelsen, —
hvorhos de ogsaa i denne anledning paatoge sig forskjellige for-
pligtelser. Til vidnesbyrd herom forseglede de brevet med sine
byers og bygders segl. Af disse ere syv bevarede, nemlig for
Nidaros, Bergen og Oslo, for Stjørdøleme, Øvre-Naumdalens og
Søndhordlands bønder, af hvilke de to sidste ved denne leilig-
hed benyttede de segl, som ellers anvendtes af et gilde i begge
distrikter. ^
Da dette brev ikke nævner repræsentanter for mere end
visse dele af Norge, medens der ikke er nogen grund til at
antage, at saadanne ikke skulde have fremmødt for det hele
land, bliver det vanskeligt at opstille en forklaring, hvorfor
ikke samtlige fremmødende have deltaget i dets udstedelse.
P. A. Munch ^ har fremsåt den formodning, at man her har
for sig det brev, der blev udfærdiget af repræsentanteme for
de landsdele, der straks skulde henlægges til den unge konges
underhold, saaledes som ogsaa angives i selve* brevet, skjønt
uden nærmere oplysning om, hvilke landsdele dette var. Dette
kan være noksaa sandsynligt, men synes dog ikke at være den
eneste forklaring, som her kan opstilles. At Tunsberg og Oslo
skulde høre med til den unge konges del af riget, medens de
tilstødende landskaber indtil videre vare hans fader forbeholdte,
er heller ikke meget rimeligt. Det bliver da vel saa nærlig-
gende at følge den mening, hvorefter man ved denne leilighed
ikke har villet opholde de fremmødte repræsentanter længere
end netop nødvendigt, og at man derfor har ladet dem udstede
saadanne erklæringer, eftersom de indfandt sig paa Baahus.
At de byer, som nævnes i brevet, netop ere de fire civitates,
d^r havde sit eget lagthing, er maaske ingen tilfældighed. Idet
* Dipl. Norv. I, no. 290.
' Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, s. 297 ^,
200
repræsentanter for disse fire langt fra hinanden liggende stæder
saaledes have mødt frem paa samzue tid, medens der ikke nær-
nes nogen, som er fremmødt for de mindre stæder i nærheden
af saavel Oslo og Tunsberg som Baahus, sts&der som Sarpsborg,
Marstrand, Oddevald og Skien, ligger det nær at antage, at
der overhoyedet ikke har været indkaldt repræsentanter for
andre byer end de nævnte. ^
^ Denne anskuelse er først fremsat af 0. Bygh i fortsættelsen af Key-
sers Norges historie II, 566 ilg.
Raadet under den yngre kong Haakon Magnus-
søhs umyndige aar, 1344 — 135S.
Eigsraadet som den snevrere repræsentation for de to høiere stænder.
— Kaadets myndighed i administration, loTgivning og retsvæsen. — Det
geistlige element i rigsraadet. — Aristokratiets stilling. — Arne Aslaks-
san bliver kansler. — Raadsmøde i Oslo Marts 1345. — Hr. Ivar Ag-
mundssøn. — Dobbelthed i styrelsen, foranlediget ved det uklare i kong
Magnus's stilling. — Rigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke
i retterbødeme. — Kong Magnus^s besøg i Norge. — Raadsmøderne indtil
1350. — Kanslerens styrelse. — Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet
tåge ved enkelts leiligheder del i landsstyrelsen. — Kansleren synes un-
dertiden i kongens nærværelse at have midlertidig nedlagt sit em bede. —
Hr. Orm Eysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved sin
side. — Denne forandring i styrelsen måa antages at være foranlediget
af rigsraadet. — Kong Magnus's deltagelse i regjeringen efter 1350. —
Kong Haakon og raadet i 1353 nævnt ved kong Magnus' s side. — Drott-
setens deltagelse i regjeringen. — Styrelsen besørges nu udelukkende
inden landets grænser. — Drottsetens værdighed kan ved vrisse leilig-
heder midlertidig ophæves. — Hovedøens abbed som medlem af rigsraa-
det. — Orknej arien i det norske raad. — Drottseten i 1351 som deltager
i et møde af svenske raadsherrer.
Det raad, der i 1343 foranledigede den betydningsfiilde for-
andring, som da foregik med landsstyrelsen, var efter sin hele
karakter afgjort forskjelligt fra den institution, som Haakon V
havde søgt at udvikle i sit kongelige raad. Hans efterfølgers
forsøg paa at trænge rigsrøadeté medlemmer ud af rigets dag--
lige styrelse havde ikke kunnet hindre dette fra at vedblive som
det, hvortil det under formynder-styrelsen havde udviklet sig.
Snarere kan det være muligt, at den opposition, som derigjennom
blev fremkaldt, tildels har været styrkende for en saadan udvik-
ling, idet rigsraadet netop derved maatte blive et midtpunkt
for de misfomøiede inden aristokratiet og hierarkiet. Som al-
lerede bemærket, maatte de svenske forhold her. staa opmun-
trende og indbyde til efterligning.
202
I
Raadet var nu i virkeligheden en repræsentation for de
to høiere stænder, for aristokratiet og for hierarkiet. Som saa-
dant var det kun i ringe grad skikket til at tåge del i den
daglige regjering, og i denne henseende havde kong Magnus
gjort seig modstand. De indrømmelser, som raadet der til for-
skjellige tider havde tiltvunget sig, havde i virkeligheden ikke
havt stor betydning, indtil det endelig i 1343 fik drevet thron-
skiftet igjennom. ^ Men hvad kongen ikke havde kunnet hindre,
var afholdelsen af de store sammenkomster af raadets medlem-
mer og den dermed følgende udvikling af dette til en høiere
standsrepræsentation. Denne havde sit grundlag i den ordning,
som raadet havde faaet ved Haakon V.s monarkiske system,
men havde derfra udviklet sig ad helt andre veie. I overens-
stemmelse med denne ældre ordning maa raadet ved midten af
det jortende aarhundrede '^have havt sin begrænsede afslutning
og bestaaet af dertil udnævnte medlemmer. ^ I dets møder har
det rimeligvis været fest regel, at alle beslutninger skulde af-
gjøres ved stemmeflerhed, ^ dog saaledes at kun de personlig
nærværende havde ret til at afgive stemme. I denne hense-
ende var der ikke indført nogen forandring fra den tidligere
brug, hvorefter en omtale af raadets deltagelse i regjerings-
anliggender kun gjælder de tilstedeværende medlemmer.
* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 150
* De fleste af Magnus' 8 befalinger ere aabenbart vdfæi-digede udenraa-
(lets medvirkning Bigsraadet tvang ogsaa kongen ved enkelte
leiligheder til at give efter for dets villie eller indtil videre udtryk-
kélig at overdrage det andel i styrelsen. Men medens den kraftige
Haakon F, som i tnrkeligheden var enehersker, stadigen hørte sit raad
og tilsyneladende itidrømmede det et slags delagtighed i afgjørelses-
retten^ har hans svage dattersøn altid søgt saa langt som muligt at
redde magtens skin. Han lod sig aldrig fuldkomment forsone med
en ordning af styrelsen, der gav rigsraadet nogen anpart i denne, og
han maatte derfor tilsidst dele den med sin umyndige aøn^i hvis navn
(la atter raadet fra 1345 eller i alt fald fra 1350 herskede som for-
tnynderregjering* .
* Dipl. Norv., VIII, no. 108. Biskop Haakon af Bergen beretter for hr.
Bjarne Erlingssøn mellem andre sprettitiående, at der g-aar rygterom,
at hr. Ulf. Saksessøn er æin af raaåe rikissens j Noreghi, ok at par
med skuli hann hafwa Åk&rshm. T. H. Aschehoug har (Norges
ofentl ge ret, I. s. 148) antaget, at man heråf kan slutte, at rigs-
raadets medlemmer nu have modtaget en formelig udnævnelse, —
vistnok med fuid føie.
** Smlgn. den s. 133 anførte bestemmelse fra retterboden af 1302, og
hvad der s. l^t meddeles om en ny befalingsmand paa Akershus.
203
Naar rigsraadet selv skulde føre styrelsen, maatte dette i
almindéliglied foregaa gjennem et snevrere udvalg eller en en-
kelt mand, som dertil fik de^ts fiildinagt. Skjønt det var den
umiddelbare fortsættelse af de ældre kongers snevrere raad,
rar det d<^ i denne henseende for talrigt. Paa den anden
side kunde det ogsaa til enkelte tider betrågtes som altfor £Eia-
talligt til at være en helt tilfredsstillende repræsentation af de
samfundsklasser, hvorfra det hentede sine medlemmer. I disse
tilfeelde vendte man igjen tilbage til det større raad og afholdt
møder, hvor alle medlemmer af aristokratiet og hierarkiet sy-
nes at have kunnet indfinde sig. Man kan i den slags sam-
menkomster gjeme se forstærkede raadsmøder. Møder som de
i 1323 og 1343 og det, der var paatænkt i 1339, maa betråg-
tes som fremgoaede af en trang til en fyldigere repræsentation,
i lighed med et overhus, skjønt rigtignok efter sin hele sam-
inensætning meget forslgellig fra de gamle høvdingemøder. Raa-
det var imidlertid altid kjæmen i denne udvidede repræsenta-
tion, og dets medlemmer ogsaa de^ som ledede denne. De
større møder grupperede sig naturlig om rigsraadet, hvilket i
mange tilfælde kan gjøre det vanskeligt at drage den bestemte
grænse for dette.
Omraadet for den myndighed, som tilkom rigsraadet, var
fremdeles et ubestemt. I formynder-styrelsens tid strakte
denne sig til alt, som hørte under kongedømmet, medens det
senere atter indskrænkedes. Navnlig gjælder dette den dag-
lige administration, som kong Magnus helst havde be-
sørget alene, medens det er rimeligt, at han i spørgsmaal
vedkommende lovgivningen mere har maattet benytte dets
medvirkning. Derimod synes det, som om formynder-styrelsen
Tnaatte have befæstet rigsraadets deltagelse i kongens døm-
mendemyndighed, saaledes at dennn ogsaa senere har været
bevaret i en større udstrækning. Naar man saaledes i Decem-
ber 1337 finder brødrene hr. Finn og hr. Ivar Agmundssøn
deltagende med Skiens lagmænd i en domsafsigelse, ^ .da ligger
det nær at antage, at dette netop har været i deres egenskab
af raadsmedlemmer, skjønt rimeligvis i henhold til en særlig
bemyndigelse af kongen, da raadet neppe kunde antages at
have havt selvstændig domsmyndighed. I Sverige var kong
Magnus meget ivrig i besørgelsen af denne del af sine forret-
ninger. Dels arbeidede han paa at ordne den kongelige dom-
* Dipl. Norv., II, no. 226.
204
mer-myndighed ad lovgivningens vei, dels udøvede han denne
personlig eller gjennem mænd, som han dertil havde givet sin
ftddmagt.* I Norge er der rigtignok ikke ligesaa mange spor
af hans virksomhed i denne henseende;^ men det niaa dog
antages, at han ogsaa her har handlet i samme aand og sørget
for at fremme retspleiens hurtige og sikre gang. Dette kunde
bl. a. ske ved at overdrage den kongelige dommer-myndighed
for enkelte tilftelde til raadsmedlemmer eller ogsaa lade dem
deltage med lagmændene i afeigelsen af domme. Imidlertid
kjendes der kun saare lidet til denne del af kongens virksom-
hed i aarene før 1344. Hans lange fravær fra landet og hans
ulyst til at opgive sin personlige stjTelse maatte her lægge
hindringer i veien. Navnlig kan det være, at dette især har
vist sine * betænkelige følger med hensyn til landsvist-brevene,
som bleve vanskelige at erholde, naar kancelliet fulgte kongen
til Sverige. Medens i formynder-styrelsens tid kongen optræ-
der dømmende med raadet ved sin side, ^ vides dette senere
ikke at have været tilfældet indtil 1344. Dog synes det, som
om det maatte frembyde store fordele her at benytte raadets
medvirkning eller snarere at anvende dettes enkelte medlemmer,
saaledes at der i dette tilfælde neppe maa lægges nogen større
vægt paa kildernes taushed.
Som repræsentation for tvende samfundsklasser paa én
gang havde det nu udviklede rigsraad forskjellige interesser at
varetage, hvilket i mange tilfælde maatte fremkalde splittelse
mellem dets medlemmer. Biskopeme havde mange standsinter-
esser, som ikke stemte med de verdslige herrers. Hidtil havde
de ofte staaet paa kongens side under de sidstes opposition,
uden at dette dog kan opfattes som vidnesbyrd om en varig
allianse mellem monarki og hierarki. Spændingen mellem
raadets geistlige og verdslige medlemmer naaede heller ikke
nu et saadant omfang, som baronemes strid med erkebispen
efter 1280. Idet begge parter i raadet havde et ydre for-
eningsbaand, kunde dette altid til en vis grad tjene til at for-
mindske den modsætning, som fremdeles maatte beståa mellem
^ Smlg^. den ovenfor anførte afhandling afF. Odberg, Om svenske
konungens domsratt i det af C. Silfverstolpe udg. Histo-
risk bibliothek, 1877, s. 206 flg.
'^ Smlgn. imidlertid P. A. Munchs bemærkninger i Det norske folks
historie, anden hovedafd.; I, s. 482.
=' Smlgn. s. 140.
205
dem. Endskjønt den holere geistlighed netop ved denne tid
yiser sig besjælet af en tendens til at gjenoptage det gamle
program og atter at yække den kirkepolitiske strid, kunde dette
aldrig tænkes muligt i hele den gamle udstrækning. Den en
gang trufne afgjørelse havde dertil været altfor bestemt. Men
nogen fcddstaandig udjævning var endnu ikke opnaaet. Kirken
havde sine interesser, det verdslige aristokrati sine, og saafremt
det sidste vilde forfølge mere vidtrækkende politiske planer,
var det henvist til at gaa ud fra det givne grundlag, saaledes
6om dette i det foregaaende aarhundrede var bestemt ved de
monarkiske principers seier. Imidlertid var dog nu den høiere
geistligheds stilling i raadet en ganske anden, end den, det
havde kunnet indtage, saalænge dette var indrettet i overens-
stemmelse med kong Haakon Y^s grundsætninger.
For aristokratiet havde de ydre forhold i de senest for-
løbne aar været meget gunstige. Det udsondredes mere og
mere som en egen stand £ra det øvrige folk og stod for den
almindelige bevidsthed som saadan. Hertil bidroge forskjellige
omstændigheder/^ Aristokratiet havde saaledes vidst at skaffe
sig egne domstole eller fritagelse fra at svare for de sædvan-
lige; det havde sin personlige skattefrihed for et vist beløb af
sit jordegods, og i sine vaaben og skjoldmærker havde dets med-
lemmer en ydre udmærkelse. Dertil kom endnu den skik, som
paa denne tid blev mere almindelig, at betegne dets medlem-
mer med særegne prædikater. Allerede i det 13de aarhundrede
kaldes fornemme Nordmænd nobiles, og hermed fortsættes i det
følgende. ^ I 1327 tales der om norske herramenn, * og i de
nærmeste aar efter denne tid findes der flere breve, hvori for-
nemme harrer kaldes »ærlig«, >velbaaren« eller :>hæderlig«.* Om
ogsaa ^rveligheden endnu ikke var fuldstændig anerkjendt, kunde
det dog ikke vare længe, forinden det helt ud maatte falde af
sig selv, at disse forskjellige privilegier gik i arv, og at de vare
uafhængige af kongens overdragelse. Paa samme tid nærmede
hirden sig endnu ^ere end før til at blive et historisk begreb
uden tilsvarende virkelighed. Om der ogsaa endnu over hun-
^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. I, s.
413 flg. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 118.
'' Dipl. Norv., I, no. 79 og 308.
^ Dipl. Norv., IX, no. 100.
* Dipl. Norv , n, no. 227, 229; III, no. 192; IV, no. 363; VHI, no.
95. Ogsaa kongen kaldes en enkelt gang »hæderlig<. II, no. 267.
206
drede aar længere nede i tiden forekommer exempler paa, at
der omtales kongelige »hirdm$Bn€l«, saa bavde dog dette ii^n
betydning. Hirden i deu gamle forstand havde tdbt sig mellem
det nye aristokrati. Ridderværdigheden tabte dermed ogsaa sit
tidligere særegne præg og antog i stedet en lignende karakter,
som den barde i andre lande. Paa samme maade benyttedes
den gamle titel »birdstyrer« nu om noget belt nyt, om de konge-
lige statboldere, der ndnævntes i forskjellige landsdele.
Ved den i 1343 og 1344 tru&e afgjørelse bavde raadet
seiret over kongens modstand. AUigevel er denne dets seier
ikke et bevis for, at det bar kimnet udfolde nogen betydelig
styrke. I bele ti aar bavde kongen tilsidesat dets krav, og
naar ban nu tilsidst blev nødsaget til at give efter, da var dette
maaske for en væsentlig del foranlediget ved baus stillings bele
svagbed, mere end ved bans modstanderes kraft. Imidlertid
stod dog denne gang aristokratiet mere samlet end for, og det
bar maaske ogsaa kunnet gjøre regning paa understøttelse fra
due standsbrødre i Sverige. Hvad der var opnaaet, var i grun-
den beiler intet øieblikkeligt resultat, men nærmest kun en
garanti for, at kongen i den nærmeste fremtid vilde afistaa fra
sin direkte indblanding i Norges anliggender. Foreløbig maatte
ban vedblive at lede disse som sin søns formynder. Deri kan
man maaske søge grunden til, at det ikke nu ansaaes nødven-
digt at udnævne nogen drottsete til rigsforstander, medens kon-
gen nu atter overdrog sit norske segl til en kansler, der tiUige
blev provst ved Mariakirken i Oslo i overensstemmelse med
retterboden af 1314. Idet der saaledes udnævntes en kansler,
og seglet for fremtiden kunde forblive i landet selv, kunde
fra nu af raadet ogsaa under kongens fravær gjennem denne
embedsmand besørge de løbende forretninger. Den nye ordning
traadte snart i virksombed.
Der er diplomer, som antyde, at der i Marts 1345 er ble-
ven afboldt et raadsmøde i Oslo, bvor ialMd den nyudnæv^te
kansler, hr. Ame Aslakssøn, den gang vides at bave været
tilstede tillige med erkebiskop Paal og br. Haakon Agmunds-
søn. Hr. Ame bavde allerede nu kongens segl i sin forvaring
og bar ved denne leiligbed beseglet et brev, som blev udstedt
i kong Magnus's navn.'^ Denne selv var paa samme tid ial-
^ Dipl. Norv. IV, no. 285. Smlgn. land&vistbrev af 6te Marts 1345.
II, no. 269. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden ho-
vedafd.; I, s. 444, gjør opmærksom paa, at det allerede tidligere kan
207
fald ikke paa denne kant af Norge, og det viser sig saaledes,
at kansleren paa ^en haand har . kunnet benytte rigsseglet, dog
vel neppe uden samtykke af sine kolleger i raadet, hvor det
dreiede sig om mere vigtige sager. Sekretet var derimod hos
kongen, som endog synes at have benyttet det i Jæmteland til
samme tid, som hans raadgivere maa antages at have været sam-
lede i Oslo.^ Med hensyn til den maade, hvorpaa den nye
stjrrelse skulde ordnes i sine enkeltheder, savnes der alle qp-
lysninger. Paafaldende er det for avrigt, at den gamle skik
med at nævne. den klerk, som skrev de kongelige breve, nu
klin yderst sjelden er bleven fulgt.
Det har været antaget, at hr. Ivar Agmundssøn i sin egen-
skab af forhenværende drottsete i virkeligheden har været den
ledende mand i raadet, og som grund herfor er det anført, at
han i en rigsraads-dom af 1347 nævnes som den første mand
i raadet, endo^ foran kansleren.^ Men dette er neppe andet
end en tilfældighed. Hr. Erling Vidkunnssen var ældre drott-
sete end hr. Ivar, og naar de begge paa denne tid have været
nærværende i raadet, forekommer ogsaa hr. Erling, der i 1347
endog fører titel af drottsete, foran hr. Ivar, ligesom denne
endvidere nævnes efter hr. Jon Hafthorssøn. ^ Men om han
end ikke paa denne maade har været raadets fornemste mand,
er det derfor lige fuldt muligt, at han har været det mest
indflydelsesrige medlem, og at dette for en væsentlig del skyld-
tes hans tidligere stilling som drottsete. Tildels kom det vel
ogsaa deraf, at han var befalingsmand paa Baahus, den borg,
som under de daværende forhold kunde regnes for don vigtig-
ste i riget. Det politiske tyngdepunkt maatté nu søges paa
denne kant, og derfor kan det ogsaa antages, at de raadsherrer,
som besørgede de løbende forretninger, netop maatte vælges
have været kongens hensigt at udnævne Ame til kansler, men at denne
paa grand af s^n uægte fédsel først maatte have pavelig dispensation.
* P. A. Munch, Norske folks hist., anden hovedafd., I> s. 446.
* Dipl. Norv. I, no. 303. P. A. Munch, anf. st. I, s. 448. Denne
forfatter lægger vistnok en altfor stor vægt paa bestemmelsen om,
at kansleren skulde have barons rang. Idet baronværdigheden selv
var ophævet, maatte vel ogsaa rangen faa mindre betydning, og det
kunde ligeledes have sine vanskeligheder at gjennemføre praktisk en
rangbestemmelse for et embede, der hyppig stod ubesat.
^ Dipl. Norv., V, no. 193, s. 153 (aarl347); Norges gamle love,
TTT , 171 (aar 1348). For det sidste steds vedkommende maa dog bemær-
kes, hrad P. A. Munch (Norske folks historie, anden hovedafd.,
I, 8. 484 note 1) har fremhævet. Smlgn. s. 189, note 2.
208
•
mellem dem, som tier havde hjemme. Nogle medlemmer af
raadet maa formodentlig beetandig have været tilstede for at
holde styrelsen i gang, og til dem maa kansleren have hørt,
floin den, der nærmest rar at betragte som forretningsforer. I
denne henseende kunde man have den tidligere fom[iynder-sty-
relses ordning at rette sig efter, idet forholdene iTlet hele frem-
bøde store ligheder.
Imidlertid var der dog ogsaa en meget betydelig forskjel,
forsaavidt man nu havde en fader af den unge konge, der selv
havde været rigets eneregent, og som fremdeles vedblev at staa
i et nært forhold til styrelsen. Kong Magnus^s stilling var ved
forandringen i 1343 bleven en meget ubestemt og uklar, midt
imellom en selvstændig regents og en formynders, og da det
ikke stemte med hans karakter at opgive mere, end han var
nødsaget til, fremkom derigjennom en paafaldende dobbelthed i
styrelsen. Af brevskaber fra denne tid sjmes det, som om kans-
leren fra nu af bestandig havde kongens segl hos sig og kunde
anvende dette efter sit eget og sine kollegers forgodtbefin-
dende, selv om kong Magnus var i Norge. Der forekommer
saaledes flere ezempler paa, at kansleren i kongens navn har
udfærdiget og beseglet breve, hvori der ikke nævnes noget om
at kongen selv har været tilstede. Men paa den anden side
haves der ogsaa breve, ved hvis udfærdigelse kong Magnus selv
har været tilstede, men som ere beseglede med hans mindre
segl, eller » sekret*. Rimeligvis er ogsaa dette oftest ble vet
anvendt ved de øvrige breve, som s^es at være beseglede i
kongens nærværelse, uden at nævne kanslerens medvirkning
Kong Haakon fik neppe ved sin hyldning noget eget segl, re-
gjeringen førtes ogsaa indtil videre altid i hans faders navn.
Ingen af de retterbøder, som er udstedte af kong Magnus
i de følgende aar indtil 1350, siges at være beseglet ved kans-
leren. Retterbødeme af 15de og 16de Marts 1345, af 25de
April 1346, 8de Juli 1347 og Februar 1348 ere beseglede i
kongens nærværelse uden nogen anden nærmere oplysning. Ret-
terboden af 14de Februar 1347, der er udstedt i Sverige, siges
paa samme maade at være beseglet i kongens nærværelse og
med hans sekret (insiglat med voro secreto oss sealfuum hia-
verandum), og retterboden af 27de Juli ligeledes med hans »se-
kret af Norge. « Derimod er (den latinske) retterbod af 27de
Juli 1346 datum sub sigillo nostro in Castro nostro Stockholm-
ensi. Ved ingen af disse retterbøder siges der noget om, at
kongen har indhentet rigsraadets betænkning eller samtykke,
209
og heller ikke omtales kanslerens medvirkning. Kun en eneste
retterbod fra denne tid, den af 18de Februar 1348, siges at
yære udatedt i Oslo med raadets samtykke (med raéb vårs
sofrnthyht); men deri tales der aldeles ikke om dens besegling
eller om kansleren.^
Denne retterbod er for øyrigt udstedt under et større raads-
møde, hvor kansleren vides at bave været tilstede, skjønt ban rig-
tignok ikke nævnes med sin embedstitel. Foruden bam nævnes
ved samme leiligbed erkebiskop Ame, biskopeme Halvard af
Hamar og Salomon af Oslo, ridderne br. Erling Yidkunnssøn,
br. Jon Hafkborssøn, br. Ivar Agmundssøii, br. Agmund Gutb-
ormssøn, br. Sigurd Haftborssøn, br. Orm Eysteinssøn, br.
Borgar Aamundessøn, br. Ulf Saksessøn, br. Tborgils Smidssøn
og br. Gutborm Erikssøn, samt svendene eller væbneme Olaf
Ulfssøn, Tbrond Krakasøn og Gunnar Hvit. Disse . omtales
vistnok ikke ved denne leiligbed som rigsraader; men om de
fleste af dem, — derimellem netop de tre væbnere — vides det
med visbed, at de allerede tidligere bave bavt sæde i raadet. ^
Det eneste dokument, som blev udstedt af de forsamlede rigs-
raader, er en kjendelse om den maade, bvorpaa Hedemarkens
og Siomerikes almue skulde yde sin visøre. Dette blev afgjort
i form af en dom mellem kongen og almuen, der begge betrag-
tedes som parter i en sag, der var indanket for de tilstedevsB-
rende rigsraaders domstol.* For øvrigt bar mødet i Oslo vist-
nok nærmest været optaget af forhandlinger om den krig, som
kongen da stod i begreb med at foretage mod Busland.
Om denne krig bar der formodentlig været fart forhand-
linger allerede under kongens besøg i Norge det foregaaende
aar, 1347, fra hvilket rigsraadets medlemmer fulgte bam til
Ljodhus i Sverige, hvor ban og dronning Blanche gjorde sit
norske testament. Dette er medbeseglet af deres » venner og
raadgivere« (amid et consiliarii nostri), erkebiskop Ame, de
fire biskoper Salomon af Oslo, Halvard af Hamar, Thorstein
af Bergen og Gutborm af Stavanger, kansleren Ame, der om-
tales som kannik i Oslo og Hamar, ridderne hr. Erling Yid-
kunnssøn, br. Jon Hafthorssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Ag-
mund Finnssøn, br. Halstein Simonssøn og væbneme Bjarne
• De her anførte retterbøder ere trykte i Norges gamle love, III,
8. 164—173 og Dipl. Nor v., III, no. 299. Den første af dem er skre-
ven af Helge Ivarssøn; ellers nævnes i dem ingen kongelig klerk.
• Smlgn. nedenfor, s. 210.
• Norges gamle love, III, s. 171 flg.
Ynffvar Nielsen Det norske rigsraad. 14
210
Srlitig88øii, Sigurd Hafthorssen, Eiliy EilitSBrø;^, Orm Eysteins-
8011, Guniitir Hvit, Olaf Alfdsøn og TkroAd Krakaeøii.^ Men
udenfør dette høres der ved denne leilighed intet oia rigeraa-
dets deltagelse i regjeringens anliggender.
Kongen var i disse aar neppe ofte i. Norge. Ved; Bønnens
hytding i 1344 n^aa han vel have været paa Baahus, og i dat føl-
gende aar, 1S45, har han maaske været sammesteds paa et gan-
ske k<)rt besøg, hvorimod han' ikke kan have varet til^^ede ved
det samtte aar tvflH^te raadsmøde i Oslo. I de første maane-
der af 1346 var hån i Norge, men det vides ihke^ om baa da
har havt tiogen sammenkomst med et større a^tal: øf raadets
tÉiedlemmer. t^oruden den ovenlexr dmtalte retterbod af 25de
April kjendes der fra dette ophold i Norge endau et. væmbrev
for en islandsk biskop, udstedt i Oslo 10de. Marts og beseglet af
hr. Ame i kongetis nærværelse. * Om sommeren 1847 var hm
atter i Norge, m!en neppe paa mere end et ganske kort besøg. fiet-
terboden af 8de Juli^ 1347 er damnder udstedt paa Jarlsø ved
Tunsberg. I denne by var han allerede 21de Juni, da et konge-
Hgt gavebrev er beseglet i kongens nærværelse.* Kort efter
vare imidlertid flere af de norske raadsherrer samlede hos ham
i liødøse. I slutningen af 1347 var kongen paa Baahus og i
begyndelsen af 1348 i Oslo, hvor der afholdtes et alniindeligt
raadsmøde. Fra dette haves den ovenfor omtalte retterbod af
18de Februar. Et væmbrev for Mariakirken af s. d. siges at
være insiglat oss sjålfum hjå/verandwmy og en kongelig befaling
af den følgende dag er beseglet med kongens sekret i hans
egen nærværelse.* I begyndelsen af 1349 var kongen atter i
Oslo. Fra dette ophold haves en bestemmelse om visse fonet-
tigheder for Mariakirken i henseende til rettergang; det derom
udfærdigede brev (af Iste Marts 1349) er beseglet af kansleren
i kongens nærværelse.* Ved andre koi^ebreve, der ere ud-
* Di pl. Norv., V, no. 193. Smstds. IK, no. 146 et kosg^brey, «d-
stedt i Lødøse 17de Jnli 1347 og msiglat oss sjålfum hjåverandum,
' Finni Johannæi Historia eccles. Islandiæ, I, pag. 431 seqy.
* Ikke af 25de Marta, som angivet i Norges gamle love, HI, s. 169.
Smlgn. C. C. A. Lange i A årsberetninger fra det kgl. dan-
ske gebeimearkiv, II, tillæg, s. 73 "flg.
* Dipl. Norv. II, no. 284.
* Dipl. Norv. I, no. 310; II, no. 289. Fra opboldet paa Baabus baves
et par kongebreve. Et af 25de November 1S47 er beseglet i kongens
nærværelse. IV, no. 321. Et latinsk brev af 18de Januar 1848 er ud-
stedt nostro «u6 sigillo. V, no. 197.
* Dipl. Nor v. V, no. 209.
-211
fit^te UBcbr «ainma ophold i O^h, nævoes derimod intet om
denne embedsmand. ^ I April 8. a. var kongen i nogen tid paa
Baa^uBy . hvor ban den 8de ndstedt© et gavebrev, aom kairøleren
he^eghåe i hrøs nærvjeereUe,* I, 1350 kom kongen til Bergen,
hvor han var i Juni og der bl. a. tilstod de tydske kjøbrnsBnd
nogle be^n^tigelser. I det derom udstedte brev ns^vnes intet
om, kansleyep, ^ ^om derimod omtales som beseglende i et brev
af 2den Juni* Qg. i et af 14de Juni Det aidste. er udstedt i
Karmsund, da kongen allerede var paa reisen fra Bergen øst-
over,^ Yed b^gge disse leiligheder er det rimeligt, at der hos
k<mgen har været samlet et større antal af raadets geistlige og
verdslige. ncLedlemmør. I 1349 tale^ der endog i udtrykkelige
ord om, at der i. Norge .23de Juli. er holdt et stort møde, et
parlifimentum, men uden.at det i denne anledning angi ves,
hvad . der. har været forhandlet ^ Under det sidste besøg i
Norge (1350) niaa ogsaa kongen have havt en sammenkomst
med erkebispen . qg biskoperne af Hamar og Oslo. ' Efter
dette tør man vistwk gaa. ud fra, at dar nu ligesom tidligere
h^r været holdj jævnlige nuøder af rigaraadets medlemmer^ skjønt
koi^gen fremdeles kun nødig har villet tilstaa det nogen større
myndighed og frenrfor alt kviede sig ved at erkjende dette.
I forbindelse hermed stod ogsaa hans skik at afgjøre norske
regjerings-anliggender fra Sverige^ og det ikke alene fra grænse-
^ Dipl. Norv. I. no. 3>16, et brev vedk. fiskevande i Nordre Gud-
braadsdalen : af 22åe Febx., itmgkit med våru secreto oss sjåLfwmhjå-
veranduwiy og II, no. 299, «t væmbrev for domkirken i Nidaros af
27de Febr., insiglat oss sjdlfum hjdverandum.
* Dipl. Norv. VI, no. 191. Smstds. no. 192 et latinsk kongebrev af
13de April, hvori ikke tales noget om Wseg^ingen.
^ Dipl. Norv. III, no. 272: sigiliwn nostrum j^rfeseniHms est appen-
sum. Af dette brev findes der i Bergefarernes arkiv i Liibeck en
nedertydsk oversættelse med en lidt forskjellig datering! "en vidisse,
udstedt af erkebiskop Olaf og biskop Gisbrigt 2denM^ld51. I denne
siges det at vsere beseglet med kongens J^i^e^^e^Ae/. Originalen, der findes
paa tresen i Lubeck, er, efter meddelelse af hr, statsarkivar Wehr-
mann, beseglet med kongens svenske amfisf^agistiske storsegl. Hvor-
ledes dette har kunnet gaa for sig, er det ikke muligt at afg^jøre.
^ Finni Johannæi Hist. eccles. Isl. I, pag- 43B aeqv.
* Dipl. Norv. II, no. 307.
* Scriptores rerum Danicarum, Yl, s. 525: (1349) Die Marga-
retæ parlamentum facUim in Norvegia.
^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske folks hist., anden hovedafd.,
I, s. 491.
14*
212
byen Lødøse, men ogsaa under sine ophold i Sveriges midtre
og østlige provinser.^
Forholdet havde alligevel imdergaaet en forandring imod,
hvad det før havde været. Ved siden af den fra kongen umid-
delbart udgaaende administration var der nu ogsaa en anden,
der lededes af kansleren og maatte betragtes som udgaaende
fra eller ialfald paavirket af rigsraadet. Denne havde, som vi
have seet, allerede tåget sin begyndelse i 1343, maaske endog
før, og fortsattes i de følgende aar paa samme maade. Paa
grund af omstændighedeme blev det nærmest retsvæsenet, der
henlaa under kansleren, da kongens fravær netop for dettes
vedkommende maatte føles stærkest. Saaledes expederede han
landsvistbreve * og stadfæstede paa kongens vegne do^me.^
Men ved siden deraf befattede han sig ogsaa med andre forret-
ninger. Fra April 1350 haves saaledes et brev, hvorved kans-
leren i Oslo paa kongens vegne har stadfæstet en gave af jor-
degods.* Ved saadanne leiligheder anvendtes formelen: Herra
Ami Aslahsson cancéler vår insigladi. Imidlertid var kansle-
ren ikke alene om styrelsen. Ogsaa andre medlemmer af rigs-
raadet sees i henhold til en kongelig bemyndigelse at have
deltaget i denne under kongens fravær. Hirdstyreren hr. Ag-
mund Guthormssøn, der var medlem af raadet, synes paa denne
tid at have havt tilsyn med forskjellige embedsmænd. I 1347
greb han saaledes paa kongens vegne ind i den strid, som var
opstaaet i Jæmteland mellem almuen og sysselmanden og lcd
denne paadømme.^ Fra det samme aar haves et endnu mær-
keligere brev, udstedt af biskop Salomon af Oslo, Ivar Ag-
mundssøn, kansleren, Agmund Finnsøn, Ulf Saksessøn, Olaf
Helgessøn, Bjarne Erlingssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn,
Gunnar Thoraldessøn, Olaf Alfssøn, Borgar Aamundessøn og
Thor Erikssøn samt lagmændene Nikolas Paus i Oslo og Hal-
^ Foruden de i det foregaaende nævnte exempler kan her endnu henvi-
ses til Dipl. Nor v. Ul, no. 269, et latinsk kongebrev ndstedt i
Stockholm 23de Juni 1349 {sigillum nostrum prassentibus est appen-
sum), og III, no. 246, et kongebrev udstedt i Ørebro 23de Juli 1347,
inaiglat med vdru secreto af Noregi oss sjdlfum hjdverandum.
* Dipl. Nor v., I, no. 297; II, no. 269.
' Dipl. Norv., III, no. 236. I et brev af 10de August 1347 kalder hr.
Ame sig selv > kansler og provst ved Mariakirken i Oslo*. Smstds.
IV, no. 317.
* Dipl. Norv. V, no. 214. Smlgn. X, no. 57.
* Dipl. Norv. ni, no. 256.
213
▼ard Agmimdssøn i Jæmteland. Af disse femten mænd yare
de fleste medlemmer af rigsraadet; maaske kan det endog an-
tages, at de samtlige have havt sæde i dette. De vare nu af
kongen udnævnte til at undersøge Hafthorssønnemes ret til for-
leningen med Borgesyssel og at afgive sin kjendelse i form af en
dom, hvorved den nævnte ret erklæredes ugyldig. ^ Dette hverv
▼ar nærmest et administrativt og stod i forbindelse med en
række lignende foranstaltninger, som kongen paa denne tid lod
sætte i verk.
Idet nu kansleren havde en ikke ubetydelig selvstændig
myndighed, bliver det saa meget mere paafaldende, naar han
undertiden naavnes paa en saadan maade, at han for en tid
synes at være sat ud af sin embedsvirksomhed. Nogeif anden
forklaring kan neppe gives af grunden til, at f. ex. i 1347 hr.
Ame Aslakssøn ikke nævnes som kansler, men som kannik i
Oslo og Hamar og i 1348 overhovedet uden nogen titel. Det
synes saaledes, som om han ved de større raadsmøder, ved
hvilke kongen var tilstede, virkelig maa være traadt tilbage som
kansler og kun have været betragtet som en af de øvrige raads-
herrer. ^ For øvrigt blev han ikke længe staaende som kansler,
idet han allerede om sommeren 1350 blev biskop i Stavanger.
Hr. Ame fik som kansler ingen efterfølger. I stedet kom der
nu en drottsete. Om sammenhængen hermed haves ingen nær-
mere^^ oplysning udenfor den korte beretning i annaleme, at hr.
Orm Eysteinssøn i 1350 blev drottsete og dertil udnævntes af
den unge kong Haakon.^ Dette er rimeligvis foregaaet umid-
delbart effcer kongens tilbagekomst til Østlandet fra mødet i
Bergen. Hr. Ame optræder netop under denne reise for sidste
gang som kansler 14de Juni 1350,* og hr. Orm nævnes første
gang som drottsete 3die August 1350 i et kongebrev, som han
da har beseglet i Tunsberg.^ Imidlertid maa der allerede under
mødet i Bergen være fattet beslutning om, at en saadan embeds-
mand skulde udnævnes. I et af kansleren i kongens nærværelse
* Dipl. Norv. I, no. 303.
' Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I,
s. 482.
^ An naies Islandici, pag. 282.
* Dipl. Norv. II, no. 307.
^ Dipl. Norv. Yl,, no. 196. Brevet er en i anledning af en klagde
fra biskopen i Oslo ndstedt befaling til stiftets hender om at betale
tienden i rette tid. Det ender med formelen: herra Ormasr Ey^
ttæinssan drotzete vaar jnsiglade.
214
beseglet kongebrer, der er udstedt i Bergen Men Jtmi 1350,
mdstæTnes nemlig nogle bønder af Hole biskopsdømme paa Is-
land til at møde for erkebiskopen og kongen eller for drottseten
og rigsraadet, saaft^emt kongen ikke selv var i landet.*
Hvilke grunde der ved defnne leilighed net<ip bragte valget
til at fialde paa hr. Orm, lader sig ikke afgjere. Han var neppe
noget gammelt medlem af rigsraadet og havde knn i feta aar
været ridder, ligesoto der heller ikke kjendes noget til hans æt.
Maaske kan det saaledes ligge nærmest at antage, at han skyldte
kongens personlige gunst sin ophøielse. Der er i hans hele
skjæbne med hans pludselige storhed og derpaa følgende fald
meget, som minder om den kongelige yndling, der alene støtter
sig til * en forbigaaende personlig bevåagetihed hos regenten. *
Men ligesom man i dette tilfælde ikke ved noget om drottse-
tens personlighed og den maade, hvorpaa han kom frem, saa-
ledes give kildeme heller ingen oplysninger om, hvad der lig-
ger bag den hele foranstaltning.
Kong Magnus synes i den hidtil forløbne tid, effeerat han
en gang var gaaet ind paa den- i 1343' ifetandbhigte forandring, at
have staaet paa en forholdsfvis god fcd med raadet. lalfald mærkes
der intet til nogen større Spaen ding mellem dette og kongen, og
den sidste synes paa sin side endog at have lagt an paa at vinde
dets medlemmer ved at tildele dem ydre udraærkelser. Om
der bgsaa fremdeles kan have vseret lidt tilbage af den tidligere
opposition mod kongen, f. ex. hos Hafthorssønneme, sjmes dog
denne nu efterhaanden at være bleven forsonet. ' AlKgevel
kan dog forholdet mellem kongen og raadet ikke håve vaéret et
saadant, at det sidste villig føiede sig i alt, hvad kongen øn-
skede. Naar det saaledes viser sig, at kongen i 1S50 træffer
en foranstaltning, der indskrænker håns egen mågt, maa dette
med nødvendighed opfattes som udgaaet fra bestemte fordringer
fra raadets side om at faa forøget indflydelse paa regjeringen.
Dette skede rimeligvis paa den måade, at den umyndige unge
^ Finni Johannæi Historia ecclesiasti-ea Islandi», I, é; 454:
fyrer vomm drotUæta ok rikiann» radi, éf nmt siåAfer erui*i « tn-
nanlandz.
• Smlgn. P. A. Munch, Det norsJfce folks.hlfttioi^w, foideft hoved-
afdeling, I, s. 521. Den der antydede ftammeniignxng /méUem' hr.
Orm Qg doa aveaske yndiing Benedikt Algotssøn sysea ait vsfeie: meget
tcæffende. ....
^ Sialgii. F. A. Munch, Det.naxske folks blstovi^, aulan' hoved-
afdeling, I, s. 482 flg. -
215
konge frft nu of soin oftest er Ueveii inden landets grenaør,
medens styrelsen bertes af raadet og dettes nye formand, ond**
tågen naar hans fader selv var hoe ham. Den derved indfTite
tilstand fik en stor Ughed med rigsstyrehens ordning under hr.
Erling Vidknnnssøn. At der ikke udnævntes nogen ny kansr
ler, kan maaske være et bevis paa, at det verdslige element
for éieUikket var i oivervsegt indien raadet, der netop nu efbec
den sorte død af alle de tidligere biskoper kun havde én tilr
bagé, medens pesten synes at have- skaanet flere af de verds-
lige raaddheirer. Odq: der ogsaa er en stor: sandsynlighed hsy
at mænd som hr. Ivar Agmundssøn og hr. Ulf Saksessøn et»
blevne bortrykkede af pesten; saa levede dog hl. a. hjf, l^rHpg
Vidietmnssen og begge Hafthorssønneme igjen, og stedet til den.
nu foregaaede ferandring ka(n meget godt antages at vaøre ud-*
gaaet £ra dem. Om ogsaa kongen nødig vilde gaa ind paa en
saadan •fordrii^, saa vare foir øiébUkket de ydre politiske for*
hold kun iidet opmuntrende^ Det eneøte, som blev tilbaga
for ham, bar da været at kunne udnee^vne eoo, maad til drott-»^^
sete, der var ham personlig behagelig. ^ Saaledes maa det akir
tages^ at rigsråadeti 1950 har forstaaøt at benytte sig af for-
hddéiSb^ og derved uden noget voldsomt brud med kong Mag->
nus )iar drevet igjennom en ordning af «tatsstyrelsen, som til-
sik!réde det en forøget indflyåelse. Dog blev han heller ikke
nu ganske Qemet fea al deltagelse i regjeringen, og han findes
ogsaa i den følgende tid at have for en del ledet denne. Kun
synes det, som om man nu yderligere har indskjærpet, at dette
ikke maatte dee, undtagen naar han befandt sig paa norsk
grund. Beretningen om, at den unge konge selv har udnævnt
hr. Orm iil drottsete, kan naturligvis ikke opfattes paa anden
maade, end at det sk^da i hans navn. Selv dette kan være
tvivlsomt, naar man ser, at c^esriogen. ogsaa i d,^ nærmest
følgende^ aar førtesi i. hans laders navn.
I ethvert tilfé^lde traadte kong Magnus ttii meget mere til-
' i "M
* Naai: }>l A. IMiinClii ved 4efifl« teHighod (D&t aorsk« folks hi-
storie, ande» hovedttitti) I^ a. 616) «yue» at loggu mÉgem v»gt paa,
at rigBraadet i stedet for de af pesten bortrevne medlenunisr na havde
fiuiet ^fiere Hpe^ pngre og overmodige* r som havde været med paa
åt 4bite dønne Ibraadiing fgj^naeai» da er dette aldeles greM od af
Itdtén. HaVde kongen håPi^ de sAåt% uetomaier, tilhøreade de store
«^ter^paa éin"«ide, havde haa vistnek ganske reflig koanet se paa
«Iléfortmf {re de nye. Hvem disse skolle hum været^ vides for
avrigt ikke.
216
båge i alt, hvad der angik rigsstyrelsen, og Norge kunde saa-
ledee endnn mere end før siges at have faaet en formynder-
regjering i rigsraadet med drottseten i spidsen. Hvad der yar
begyndt i 1343 og 1344, fik saaledes nu sin yderligere udvik-
ling. Kongen kom rigtignok fremdeles af og til til Noiget
men nøiedes da gjeme med et besøg i de til Sverige nærmest
grænsende landskaber, som han synes at have beholdt under sin
umiddelbare styrelse tillige med Haalogaland og skatlandene.^
Forsaavidt i den følgende tid kong Magnus sely besørgede
regjerings-forretningeme, maatte dette selvfølgelig ske i hans
og ikke i sønnens navn. Saaledes har han fra Baahus 23de
April 1352 udstedt en retterbod om skomageme i Oslo, der er
udfærdiget aldeles, som om han havde været den eneste regent.
Han siger deri, at der var klaget for ham, og retterboden er
beseglet i hans egen nærværelse, uden at der høres noget om
drottsete og rigsraad.' Fra samme sted har han i Februar
1353 udfærdiget en skrivelse om noget krongods paa Hedemar-
ken, der ogsaa kun siges at være beseglet i hans egen nærvæ-
relse.' Den samme formel er ligeledes anvendt i det brev,
hvorved han fra Baahus 27de Juli 1354 bekræftede Mariakir-
kens privilegier.^ Derimod vedkommer den af kong Magnus i
1353 paa Baahus og i 1355 i Stockholm udstedte bekræftelse
paa stilstanden med Liibeck os ikke her, da han derved optræ-
der som konge i begge riger, maaske endog især i Sverige.^
\P. A. Manch,^Det norske folks hi|Btorie, anden hovedafd., I,
8. 618 flg.
' Norges gamle love, m, s. 173 flg. og Dipl. Norv. VI, no. 206.
' Dipl. Norv., n, no. 815. Om kongens besøg paa Baahns om hasten
1363 smlgn. P. A. Miinch, Det norske folks historie, anden
hovedafdeling, I, s. 582 med note 3*
* Dipl. Norv. IV, no. 370. Det smstds. som no. 364 trykte brev af
1353 maa vedkomme Sverige, da kongen der kaldes rex Sueciæ, Nor-
vegiæ et Scaniæ.
* Sartorins, Urknndl. gesch. der dentsch en Hanse, herausgegeben
von J. M. Lappenberg, II, s. 422 flg. DipU Norv., m, no. 285.
Naar P. A. Munch har antaget, at denne bekrsoftelse er ndstedt
^formodentlig efter overkeg med raadet* (Norske folks hist,
anden hovedafd.. I, s. 581), da synes det ikke at have nogen støtte i
kildeme. Ogsaa familie-fordraget med hertug Albrecht af Mecklen-
bnrg, der er sluttet paa Baahus 9de August 1354 (C. G. Styffe,
Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 20—28), gjælder vel
nærmest Sverige. Da det siges at være sluttet med hertogens
og kongens co-nsiliariarum fidelium pleno et maturo consilio, og da
217
I kong Haakons navn er der, saavidt nu vides, neppe ud-
stedt noget kongebrev, hvorimod faderen har paaberaabt sig hans
og rigsraadets samtykke i et brev, som han udstedte paa Baa-
hus den 6te Mai 1353. Ved dette foretoges en forandring med
de landskaber, som vare overdragne dronning Blanche i mor-
gengave.^ Det er beseglet af raadets tibtedeværende medlem-
mer, nemlig den nyudnævnte Orknøjarl Emgisl Sunessøn, er-
kebiskop Olaf, biskopeme Sigfirid i Oslo, Gisbrikt i Bergen og
Haavard i Hamar, abbed Arnulf i Hovedøen, hr. Orm Eysteinssøn,
hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Jon og hr. Sigurd Hafthorssønner,
hr. Agmund Finssøn, hr. Eiliv Eilivssøn, hr. Jon Brynjulfssøn,
Mariakirkens nye provst hr. Peter Erikssan, Eindride Ivarssan,
Ivar Andressøn og Svale Alvessøn.
Ogsaa de regjerings-foranstaltninger, der udgik fra drott-
seten, som rigsraadets formand, kundgjordes i kong Magnus's
navn. Drottseter har maaske jævnlig foretaget reiser omkring
i landet for at besørge de løbende forretninger. Saaledes var
han nogen tid efter det sidst omtalte møde paa Baahus norden-
^elds, hvor han 10de September 1353 i kongens navn udstedte
en stævning. ^ Paa samme maade har han i de første dage af
1355 i Oslo udstedt en stævning til nogle mænd, som vilde be-
mægtige sig noget af kronens skove. ^ Fra 1352 eller 1353
haves et af drottseten beseglet landsvistbrev.^ I alle disse
breve anvendtes formelen: Herra Ormr Eysteinsson, drottseti
vår i Noregi insigladi. Hr. Orm har ogsaa paa denne m'aade
udstedt en retterbod om kongens forkjøbsret i Bergens fehirdsle,
der er dateret Agvaldsnæs 19de Juni 1355.^
Hvorvidt der i denne tid ligesom før har været afholdt
regelmæssige raadsmøder, kan ikke sees. Imidlertid er det dog
rimeligt, at saadanne have været holdte med visse mellemrum,
og da nærmest paa Baahus, naar kong Magnus der var tilstede.
Et saadant møde maa-der være afholdt i 1353 og ligesaa i Au-
gust 1354. Fra det sidste møde haves et mageskiftebrev mellem
der netop paa denne tid var flere medlemmer af det norske rigsraad
nærværende paa Baahns, kanne imidlertid ogsaa disse derved være
hørte. Smlgn. for evrigt P. A. Munch, anf. st., I, s. 688 flg.
^ Dipl. Norv., n, no. 319* Hakun var «on, ok alt vart rikisaæns rad
af Norege aamfykiænde.
• Dipl. Norv^ m, no. 281.
» Dipl. Norv., II, no. 827.
* DipL Norv. I, no. 887.
^ Norges gamle love, m, s. 174.
218
kongen og erkebiskopen, som med dem er beseglet af følgende,
som udtrykkelig siges at være medlemmer afraadet: biskopeme
Sigfrid af Oslo og Gyrd af Stavanger, br. Orm Ejrsteinssøn,
> drottsete i Norges, hr. Jon Hafthorssøn, hr. Agmund Gruth-
ormssøn, hr. Sigurd Haffchorssøn og hr. Peter, provst ved
Mariakirken i Oslo.^
Af det her meddelte fremgaar det, at den tidligere dob-
belthed i styrelsen ikke var aldeles ophmt med den i 1350
skede forandring. Kong Magnus sees fremdeles at have be-
skjæftiget sig med lovgivning og administration, navnlig med
alt, som angik krongodset. Ligeledes synes ' forholdet til xiden-
landske magter paa denne tid nafrmest at have henhjert umid-
delbart under ham. * Det kan af kildeme ikke sees, hvorvidt
han paa disse ft)rbk]ellige omraader af sin myndighed ha^ hørt
rigsraadet; men skjønt han vistnok fremdeles bevaredé sin tid-
ligere ulyst til i udtrykkeligé ord at anerkjende dettes med-
virkning, ligger det dog nær at antage, at det nu virkelig maa
have havt større indftydelse paa hans beslutninger end tidligere.
Som det synes, har ogsaa kong Magnus i denne tid ndelut
kende udøvet sin kongelige myndighed, naarhan selv var i lan-
det, og han har altsaa i denne henseende overholdt, hvad dør
synes at have været forudsat ved den foiretaghe forandring. Kon-
gen har formodentlig ved sine breve som oftest, dog ikke altid,
benyttet sit mindre segl. * Rigsraadets selvstændige myndighed,
som ået udøvede gjennem drottseten, synes paa samme tidatvaftre
bleven ikke lidet forøget imod før. Heitspteien synes nu like-
som tidligere ved kansleren udelukkende at være ledet ved
drottseten, der ogsaa sees at have kunnet udstede rétteAøder.
Rimeligvis har han ikke staaet ganske alene, uden at det dog
nu kan sees, paa hvilken maade man i denne henseende har
indrettet sig i den daglige styrelse. I dett ovenfor (b. 214)
omtalte skrivelse til Island af 2deh Juni 1-850 var det jo netop
forudsat, at de indstævnéde skulde V^nde sig til drottsete og
* Bipl. Norv. II, no. 32©.
* Da kongen under Mt ophold i Helsfngborg- 21de Juii 1355 bektæftede
staden Kaiiipens privilegier (Di pl. Norv,, V, no. -Say),' paaSéwabte
han sig derved ikke raadet, menvasalloé nosti^osåomindsf^BeiiMitum
, Erengislonem comitem Orchademéfh tf (hvififfrum Øgteiamon
dapiferum regni nostri Norvegiæ ccc åttos faniiiiafes kostfvs^ qw
alias fuerant et mnt Brevet selv er beseglet med det «tore éVewfeésegl.
•Et exempel paa anvendelsen af det st^re segl ife Bipf. Fixft. IJ,
no. 815. Smlgn. ovenfor, s. 20d og 211, Hote 8. - r - ''
8t9
raad, ims kongen ikke selv var i landet. Saaledes kan enten
drottseten have havt ret til at sammenkalde rigsraadet, eller
ogsaa har, han i regelen vrøret omgiven af et mindre tal af
diøse, med hvilke han da repradsenterede det hele raad. I det
hele maa det ansees som det væAøntHgste^ resultat af, hvad der
var feregaaet i 1950, at styrelsen nu maatte ledes Inden lan«
dets granser, og at saaledes heller ikke kanoelliet eller en del
af dette kimde feige kongen, naar han var borte. Om han
ogsaa fremdeles bestandig hat havt sekretet hoe sig, hat* det dog
ikke nu mere kunnet anvendes i den samme udstr»kning, som
tidli^re:
Naar drottseten var hos kong Mi^us ved et større raads-
møåe^ sfnes han, ligeeom tidligere kansleren, at have midler-
tidig nedlagt sin værdighed, idet kongen da traadte ind som
d^i £8frste i styrelsen. Saaledes nasvnes hr. Orm ved raadsmødet
i 1353 (s. 217) uden sin titel, skjønt dog ogsaa nu foran de
øvidge verdslige medlemmer, selv hr. Erling Vidhunnssøn. Under
raadsmødet i 1354 neevnes hazr rigtignok med denne tittel, men
da dette er i et af erkebiskopen udstedt brev, altsaa ikke i
Bogen fra kancelliet udgaaet skrivelse, kan derpaa ikke lagges
noge(n veegi. *
I disse' aar forekommer abbed Arnulf i Hovedøen som medlem
af raadet. Abbedeme havde inden geistligheden en saa høi stil*
ling, at døtte ikke kan vsdre paafaldende. Hirdskraaen^ havde jo
allerede i det foregaaende aarhundrede nævnt dem ved siden af
biskoper, baroner og hirdmænd mellem dem, som i tilfælde af
kongeæ^tens uddøen skulde deltage i valget af en ny konge.
Mjød. i raadet synes hidttl kun en enkelt abbed at have faået
plads^ nemlig abbed Erik i Munkeliv. ^ Naar man nu ogsaa
træffer Amolf som medlem af raadét, har maaske granden dertil
^ Smlgn. for øvrigt P. A.. Munch, Det norske folks historie:
anden hovedafd.. I, s. 584, hvor der er fremsat to andre forklari nger
af granden til, at hr. Orm her kaldes drottsete, enten at kong Mag
BUS ikke personlig har deltaget i overenskomsten, der endog skulde
kunne tænkes afslnttet mod hans ønske, eller at hr. Orm derved op
traadte som kong Haakons repræsentant. At hr. Orm i det ovenfor s. 218,
note S omtalte brev nsstnes med sin titel som drdttsete, er i ethvert
fald i sin orden, ligesom da han i 1351 var i J<$nk^ping med dron-
ning Blanche og det svenske raad. Di pl. Norv. YIII, no. 157.
' Norges gamle love, II, s. 898.
' Smlgn. ovenfor, s. 60 flg.
220
været den personlige yndest, hvori han og hans kloster stode
hos kongefamilien.
Orknøjarlens deltagelse i raadet er ligeledes noget nyt.
Ogsaa hans stilling var en saadan, at han, naar han var per-
sonlig tilstede i Norge, maatte være berettiget til at deltage i
dettes forhandlinger. Da dette imidlertid ikke ofte indtraf, er
der intet paafaldende i, at vi ikke fra den foregaaende tid have
eflerretninger om, at Orknøjarleme have været med i raadet.
Emgisl Snnessøn var i 1353 netop udnævnt til jarl. Han havde
før været medlem af det svenske rigsraad og kom nu ind i det
norske raad, uagtet han fremdeles vedblev at have sit hjem i
Sverige, da hans nye værdighed »neppe indbragte ham andre
fordele end den tomme rang«.^ Saaledes har den heller ingen
reel betydning for spørgsmaalet om Orknøjarlens forhold til
rigsraadet. Derimod bragte den ham i en ganske eiendomme-
lig dobbeltstilling, forsaavidt han paa samme tid blev medlem
af begge rigers raad, Norges som Sveriges, medens der for øy-
rigt endnu med megen omhu søi^edes for at holde dem skarpt
ud fra hinanden.
Ganske bleve dog ikke disse grænser i alle tilfælde over-
holdte. Saaledes optraadte hr. Orm Eysteinssøn i Marts 1351
som repræsentant for Norge ved et svensk møde af raadsherrer
og andre betydelige mænd, der holdtes af dronning Blanche i
J6nkoping.^ Der fattedes der beslutning om at laane til ri-
gemes behov af de til den pavelige tiendesamler indkomne
penge, og det overdroges for Norges vedkommende til hr. Orm
og abbed Arnulf at modtage disse. Den sidste har saaledes
rimeligvis allerede paa denne tid været medlem af det norske
raad. For øvrigt havde den hele foranstaltning et eget præg,
og det er navnlig ikke klart, med hvad bemyndigelse drottseten
derved optraadte. Det er endog muligt, at han paa grund af
de besiddelser, han kan have havt i Sverige, har indtaget en
lignende dobbeltstilling som Emgisl Sunessøn. ^
^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I,
8. 595.
« Dipl. Norv. VIII. no. 157.
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling I, s. 593.
Raadet under kong Haakon VI Magnussen,
1388— 1380.
Kong Haakon eiMæres for myndig i 1355. — Visse landsdele forbe-
holdes kong Magnas. — Hr.. Onn Eysteinssøn vedbliyer at være drottsete
i disse. — Hr. Orm fængsles og henrettes. — Styrelsen af kong Magnus' s
landsdele. — Rigsraadets medvirkning ved denne synes at have været
meget ringe. — Ved enkelte leiligheder er styrelsen af kong Magnas's
landsdele ført i sønnens navn. — Spørgsmaalet, om raadet har været delt
mellem de to konger, ligesom landsstyrelsen. — Kong Haakons selvstæn-
dige styrelse. — Hr. Peter Erikssøn bliver kansler. — Efter 1364 over-
drages kongens segl til sira Yinalde Henrikssøn. — Hr. Agmnnd Finns-
søn som drottsete. — Henrik Henrikssøn som seglbevarer efter drottsetens
tilbagetræden. — Kong Haakons fleste breve ere beseglede nden nogen
kansler eller kongelig klerk. — Rigsraadet har stor indflydelse. — Ret-
terboden af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. —
Enkelte af raadsherreme have rimeligvis altid fulgt kongen. — Raadsmøder
i Bergen og paa Baahus 1861. — ttaadet i virkspmhed uden kongens
nærværelse 1362. — Raadsmødet i Oslo 1364. — Raadet paa egen haand
i Nidaros 1366. — Raadet under forhandlingeme med de tydske stæder
1369—1370. — Raadsmødet i 1372. — Raadsmøder i 1373, 13/4 og 1375.
— Freden i KaUundborg 1876. — Raadsmødet i 1377 og den almi^delige
handelsordning. — De sidste raadsmøder i kong Haakons tid. — Rigs-
raadets stilling i almindelighed under kong Haakon.
I 1355 opnaaede den unge kong Haakon sin myndigheds-
alder og har rimeligvis fra nu af iørt styrelsen i sit eget navn.
Der synes at være afgjørende grunde for at antage, at myndig-
heds-erklæringen er foregaaet i August 1355 'og da nærmest i
Bergen, hvor der formodentlig har været en større sammen-
komst af raadets medlemmer og andr.e høitstaaende mænd.
Kong Haakon var da sandsynligvis femten aar, saaledes at der
altsaa nu ikke har været tale om at overholde de i 1302 givne
bestemmelser om kongens myndighedsalder. Formodentlig har
der umiddelbart forud for den akt, hvorved den unge konge
222
erklæredes for myndig, gaaet nærmere forhandlinger mellem
hans fader og dennes fortrolige,^ hvorved det imidlertid synes,
som om ingen andre medlemmer af det norske, raad ere med-
tagne end drottseten, som rimeligvis i denne anledning har ind-
ftindet sig i Helsingborg om sommeren 1355.* I det hele tåget
vides der om disse begivenheder kun ganske lidet, og der gives
her, maaske i en endnu høiere grad end ved noget andet vig-
tigt tidspunkt i det Qortetnde aarhundrede, kun faa holdbare
støttepunkter. Efter hvad r, A. Munch ^ har paavist, maa det
imidlertid ansees for givet, at ogsaa kong Magnus for fremtiden
har beholdt en del af riget under sin umiddelbare styrelse.
Naar han saaledes i den følgende tid optræder ved siden af sin
son og med ham deltager i almindelige regjerings-foranstalt-
ninger eller ogsaa afgjør saadanne udelukkende i sit eget navn,
da har dette sin naturlige grund deri, at der ogsaa efter 1355
var forbeholdt ham en bestemt del af riget, hvorover han he^
skede med fuld kongelig myndighed. * I overensstemmelse her-
med kunde han ogsaa for ettertiden beholde sin drottsete, der
i hans navn kunde styre denne landsdel, naar han sdiv var
fraværende.
Efter den almindelige sædvane skulde hr. Orms embede
som drottsete være ophørt, efterat kong Haakon var bleven
myndig og havde tåget sin faste residens inden landet. Drott-
setens stilling havde i den senere tid efter 1323 netop været
en rigsforstanders under en konges mindreaarighed eller hans
fravær fra landet. Men hr. Orm vedblev alligevel at føre sin
tidligere titel, og det maa saaledes antages, at han fremdeles
har været drottsete i den kong Magnus forbeholdte del i riget,
Ranafylke, Borgesyssel og hele Tunsbergs fehirdsle, idet den-
nes hyppige fravær nok kunde gjøre det mødvendigt, at han for
^ S.ml^ om kong Haakons alder og tiden for myndigheds-erklæringen
P. A. Munch, Det norske folks historie, andem hovedafd., I.
s. d5S og 609 flg.
* SmlgB. oveiifiM*,s. 218, noteiiogP. A. Munch, anf. st.. I, s. 610 flf.
^ Det norske folks historie, anden havedafdeling I, s. 612 flg. ogr
noten.
* Med hensyn til Jæmteland, Haalogaland og skatlandene er forholdet,
som paavist af P. A. Munch (anf. st. I, s. 615 noten), meget tvivlsomt.
Forsaavidt der allerede i 1343 eller 1344 er foretaget en deling af
landet mellem- floder og søn, (Dipl. No r v. I, no. 290), kan dog denne
efter hele den maade, hvorpaa stjrelgen da foregik, ikke hare haH
nogen betydning med hensyn til rigsraadet.
.228
sine norsike Wsiddelser holdt en drottsete, som, naar han selv
var borte, i disse kunde besørge de l^bende forretniilger. I et
brev fr^ Sa^d&y^r af 6te Deeember 1356 nsovnes aaaledea hr.
Onn aoxa ko^g Maguus^s drottsete i Norge. ^ Derimod &rer
hm i en foijordiaing for Island af 18de Oktober 1355 kun titel
af kongens ^^creter,^ Hvis denne titel ikke grunder sig paa
en misforstaaelse, maa den vistnok nærmest betegne hr. Orm
som denj der har beraret .kong Magnus^s sekret. I detfte til-
fælde yil man . i den og!saa have et sidestykke til den titel af
seoretarit^, hvoimed br. Audun Hugleiksaen en enkelt gang
omtales.*
For øvrigt. nævnes hr. Onn ikke ofte og blev heller ikke
længe i sin heie st;illing, idet han allerede i 1358 blev. kastet
i fængsel samt et eller to aar fl^reffcer henrettet.^ Hans skjæbne
minder forsaavidt om hr. A-nduns, — pgsaa deri, at der savnes
alle efterretninger om . de grunde, som have fremkaldt hans fald.
Styrelsen af koqg Magnus's landsdele synes derefter at have
været overdxf^en til dronning Blanche og kong Haakon, naar
han selv var fraværende. Den vedblev som regel at føres i
hans navU) og nessten alle indber^tninger om drabsforher, som
nu kjendes fra disse landsdele, ere for denne tids vedkommende
stilede til ham, kun en enkelt gang til sønnen.* I kong Mag-
nus's navn ere saaledes ogsaa alle nu bevarede landsvistbreve
fra denne kant af landet i aarene nærmest efker 1355 udstedte,
paa en enkelt undtagelse nær. ^ De ere enten beseglede i hans
egen nærværelse ^ eller ogsaa i nærværelse af dronningen (vaare
hero pusu Blancee hiatierande).^ En enkelt gang, da dron-
* Dipl. Norv. I, no. 349. I et pavebrev af 26de Febr. 1356 (VI, no.
231, 8. 272) kaldes han miles dapifer.
* Finni Johannæi Historia ecclesiastica Islandiæ, I, 8.437:
ITerra Ortnr Eysteinason secreter vor inncigladi. Herved er dog at
mærke, at denne forordning ikka er bevaret i originalen, og at der
saaledes godt kan tænkes indlølet skrivfeil i den afskrift, hvorefter
den er trykt. Smlgn. R A. Mnnch, Det norske folks historie,
anden hovedafd., I, s. 618.
* Smlgti. ovenfor, s. 71.
* Annales Islandici, s. 294 og 296.
* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling. I, s. 612 %. noten.
* Kong Haakons landsvistbrev af 5te August 1359. Dipl. Norv. I,
no. 364.
^ Landsvistbrev, dateret Oslo 25de Febr. 1372. Dipl. Korv. I, no. 416.
* Landsvistbreve, daterede Tunsberg Ste Decbr. 1359 og l«te Juli
224
ningen maa have være firayærende, er et saadant landsvistbrey
(dateret Tunsberghus 20de April 1362) skrevet og beseglet af
fehirden Bane Eivindssøn. * Dronningen har for øvrigt ogsaa
med kongen deltaget i udstedelsen af andre breve; saaledes er
et gavebrev, der er udstedt i Stockholm 27de Marts 1363* i
kongens egen nærværelse, beseglet af begge de kongelige ægte-
fæller.
Foruden disse kjendes der ogsaa andre regjerings-handlinger
for de samme landsdele, der ligeledes ere kundgjorte i kong
Magnus^s navn.* Dertil kommer endnu nogle retterbøder, som
alene ere udstedte af ham, en for Borgesyssel af 8de Januar
1357, ndstedt i Oslo, to for Skien, den ene udstedt i Tunsberg
5te Oktober 1365 og beseglet i kongens nærværelse, den anden
paa Gimsø 21de November 1371 og beseglet paa samme maade,
en om kongens forkjøbsret paa fisk, udstedt i Tunsberg Iste
Mai 1373 og ligeledes beseglet i kongens egen nærværelse, samt
et par udaterede.^ I al denne tid var kong Magnus overhovedet
kun sjelden i Norge, hvor han først tog fast ophold i sine sidste
leveaar. Den egentlige styrelse af hans landsdele maa saaledse
være besørget af andre. Han sees heller ikke at have afgjort
særlig norske anliggender alene i sit eget navn udenfor landets
grænser, fraregnet et par undtagelser, som dog kun havde liden
betydning.*
Om rigsraadet tales der i disse kong Magnus^s breve og
retterbøder kun paa et eneste sted, nemlig i retterboden af
1363. Dipl. Norv., II, no. 355, 372. En indberetning tU Magniu
&a Thelemarken fra ca. 1360 i X, no. 62.
» Dipl. Norv., I, no. 374.
^ Dipl. Norv., n, no. 368. Dronning Blanche havde ogsaa et større
og et mindre segl. Det store omtales i 1364 efter hendes død III,
no. 344.
' Kongebrev, dateret Tunsberg 14de Oktober 1365, insiglat oss sjålfum
hjdverandum^ Dipl. Norv., II, no. 385. Ved dette brev er kon-
gens sekret endnn bevaret. Kongebrev, ndstedt paa Aas 1372 eller
1373, insiglat med vdru secreto osa sjdlfum hjdverandum* II, no. 430.
* Norges gamle love, III, s. 175—195. Eetterboden om Oslo lag-
mands-embede er maaske fra 1355. Den er udstedt i Helsingboig.
hvor kong Magnus og hr. Orm vare i dette aar.
* Dipl. Norv., II, no. 368 og III, no, 335. Det sidste er en befa-
ling fra kong Magnus, udstedt i JOnkOping 7de Januar 1364, om at
aabne den afdede dronnings skrin. Brevet er skrevet paa Latin aden
nogen bemærkning om bese^lingsmaaden.
225
8de Januar 1357, ^ som siges at være udstedt med vctare bæ-
strå man/ne rade stem nu var neer os i Akershuse, Uagtet
texten i denne retterbod neppe er meget paalidelig, synes det
dog rimeligt, at der paa denne tid kan være afholdt et raads-
møde i Oslo eller paa Akershus, fira hvilket kong Magnus umid-
delbart har begivet sig til egnen om Baahus, hvor han 14de Ja-
nuar. 1357 var i Lødøse.' De to norske herrer, Jon Hafthors-
søn og Orm Jlysteinssøn, som der vare hos ham, have da rime-
ligvis i forveien været tilstede ved mødet i Oslo og derfra led-
saget ham til landsenden. Retterboden siges at være beseglet
af hr. Ame Aslakssøn. Da denne allerede var død kort efter
sin ophøielse til biskop, maa hans navn her oprindelig være
indkommet ved en a&kriverfeil; men dette kan ikke vække
tillid til nøiagtigheden af den form, hvori retterboden nu
kjendes. ^ I ethvert fedd sees det, at kong Magnus ikke i nogen
større udstrækning kan have benjrttet rigsraadets medvirkning
ved styrelsen af sine landsdele, ligesom han neppe heller
efter hr. Orm Eysteinssøns fald kan have havt nogen sære-
gen seglbevarer. Hvorledes der i hans frtivær fra landet og
navnlig under hans lange fangenskab har været forholdt med
hans segl i tiden efter dronningens død, vides ikke. Saalænge
hun levede, var det derimod rimeligvis i regelen hos hende
paa Tunsberghus.
Ved siden af denne styrelse i kong Magnus^s navn alene
gaar der imidlertid ogsaa en, som førtes i hans søns navn for
de samme landsdele. Der haves saaledes en retterbod for Skien
af 16de Marts 1358, udstedt af kong Haakon og beseglet med
hans 'sekret i hans egen nærværelse,^ medens hans fader har
udstedt de to følgende retterbøder for denne by, som nu kjendes. ^
^ Norges gamle love, m, s. 175 flg. Denne retterbod anfiøres
ogsaa af T. H. Aschehong (Norges offentlige ret, I, s. 160)
som et af de faa exempler paa, at kong Magnas har benyttet rigs-
raadets medvirkning.
* G. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 33 flg.
* Ogsaa med hensyn til retterboden af Iste Mai 1373 kan der reises
tvivl om dateringens rigtighed. Smlgn. F. A. Munch, anf. st., I, s.
614 noten.
* Norges gamle love, m, s. 178.
^ P. A. Mnnch antager (anf. st. I, s. 613 noten), at den af kong
Haakon ndstedte retterbod for Skien, som omtales i retterboden af
1871, maa være yngre end 1366 og altsaa forskjellig fra den af 1368.
Dette ligger dog ikke 'med nødvendighed i retterboden af 1371.
Norges gamle love, IH, s. 189.
Tngvftr Nielsen: Det nonke ri«sraad. 16
226
Ligeledes. kjendes der enkjelt& indberetninger om drab fra kong
Magnus'8 dele a£ landet, som ere stilede til hans søn og ial-
fald et enkelt landsvistbrev, som er udstedt af denne. ^ Det
skulde synes, som om det ved disse anledninger maatte have
været åeoi regelmessige fremgangsmaade at udstede vedkom-
mende breve i kong Magnus^s navn, men bemærke,' at de vare
beseglede i hans sans nærværelse. Forskjellige grunde kunne
imidlertid have foranlediget, at man har anvendt en anden
fremgangsmaade. Saaledes er det muligt, at alene kong Haa-
kons segl har været ved haanden.^. I ét tilfaelde optraadte
ogsaa begge konger i fællesskab ved en regjerings-handling, som
særlig vedkom kong Magnu8's landsdele, nemlig ved den retter-
bod for Tunsberg, som de udstedte i Stockholm 13de Mart»
1362, og som er beseglet i begges nærværelse.^ Forsaavidt
stjnrelsen efter hr. Orm Eysteinssans &ld er gaaet gjennem kong
Haakon og hans moder, fik heller ikke den uregelmæssige form
nogen reel betydning. Ved landsvistbrevene kunde der ikke
være spørgsmaal om rigsraadets medvirkning; at denne heller
ikke forudsættes i retterboden af 1358, kan være en til-
fældighed, skjønt det er i overensstemmelse med, hvad der
ellers vides om styrelsen af kong Magnus's landsdele. Den
anden retterbod er udstedt udenfor landet, — det eneste exem-
pel paa, at kong Magnus har foretaget en vigtigere norsk re-
gjerings-handling under et ophold i Sverige. Men dette kan
maaske være betragtet som opveiet derved, at hans søn deltog
deri med ham.
Efter den gamle sædvane skulde de raadsherrer, som boede
i de til Magnus overladte landsdele, have været betragtede som
den ældre konges raadgivere i særlig forstand.^ Uagtet raadet
nu var en ganske anderledes fast afsluttet og udviklet institu-
tion, end det havde været, da landsstyrelsen sidst var delt mel-
lem Magnus Lagabøters sønner, var dette alligevel neppe stri-
dende mod den nu almindelige opfatning. Endnu forekommer
der exempler paa, at man ikke ganske havde glemt, at raad^-
herreme ogsaa stode i et personligt forhold til kongen, og at
' Dipl. Norv. I, no. 369, 364; V. no. 230.
^ Med hensyn til landsyist-brevene maa sammenlignes, hvad P. A.
Munch derom har formodet (anf. st I, s. 613, noten, nederst).
® Norges gamle love, III, s. 182 flg.
* I Sverige skjelnedes der i 1357 mellem kong Eriks raadgivere og de
ælidre raadgivere for hele riget. J. Hadorph, Två gamla sven-
ske rijmkrdnikor, bilag, s. 47: consilictrii antiqvi regni Sveciæ.
227
de ikke blot vare medlemmer af rigets raad, men ogsaa af
kongens raad. Netop i tilfælde af en deling af landsstyrelseii
kunde det tænkes, at dette personlige forhold maatte faa en
forøget vægt. Men det var da ogsaa nødvendigt, at kong Mag-
nns stadig opholdt sig inden landet. Idet han for det mest<^
var fraværende, fik den deling af raadet, som maaske kan havo
fondet sted, kun liden betydning. Efiber hr. Orm Eysteinssøns
fald og dronning Blanches død havde styrelsen af de kong Mag-
nas forbeholdte landsdele nepp^ noget særeget midtpunkt, for-
skjelligt fra den almindelige landsregjering. Saa meget mindro
blev der for deres vedkommende behov af at særligt raad;
maaske var der ikke en gang efter dronningens død noget sær-
eget kancelli for dem. Men om der saaledes ikke i regelen har
bestaaet nogen særegen raadsafdeling, der t)etragtedes som til-
hørende kong Magnus, er det dog rimeligt. at enkelte medlem-
mer af rigsraadet have følt sig staaende ham nærmere end søn-
nen. Dette gjæider da fremfor nogen anden hans drottsete, hr.
Orm, maasko ogsaa hr. Jon Hafthorssøn. Naar der en enkelt
gang, ^aaledes som i 1357, omtales et raadsmøde hos kong Mag-
nus, paa hvilket der er fattet beslutninger om forholdene i
hans landsdele, da ligger det nær at gaa ud fra, at dette netop
var hans særlige raadgivere, uagtet der dog ogsaa kan have
været andre tilstede, som ikke stode i et saadant forhold til
haru. Raadsmødeme have i det hele tåget vistnok kun sjelden
været fuldtallige, om dette overhovedet nogensinde har været
tilfældet. Der er ikke en gang nogen nødvendighed for at an-
tage, at kongen ved enhver leilighed har indkaldt alle medlem-
mer, og således var der heller intet i veien for, at kong Mag-
nus ved en saadan anledning, som den i 1357, blot har holdt
sig til de nærmeste raadsherrer.
Da der i 1357 ogsaa i Sverige indførtes en lignende de-
ling af styrelsen, som den, der allerede to aar tidligere var
gjennemført i Norge, aabnedes derved en adgang for kong Mag- .
nus til at sammensmelte sine særlige norske og svenske raad*
givere til en enhed. Paa grund af forholdene kom dog ikke
den forbindelse, hvori enkelte dele af begge riger derved vare
l)ragte til hinanden, til at faa større betydning. Imidlertid har
(l^n dog ogsaa. bidraget sit til at nærme de to landes aristokrati
til hinanden.
Kong Haakons selvstændige styrelse af de landsdele, som
vare ham overdragne, skulde allerede begynde i 1355. For-
modentlig er der ogsaa da udnævnt en ny kansler, som ved
15*
228
hans side skolde danne midtpunktet i regjeringen, maaske ogsaa
lede denne i de første par aar, forsaavidt kong Haakon endnu
muligvis kan være forbleven i nogen tid hos sine forældre.
Hertil valgtes da i overensstemmelse med anordningen af
1314^ hr. Peter Erikssøn, der rimeligvis umiddelbart havde
efterfulgt hr. Ame Aslakssan som provst ved Mariakirken. I
denne stilling forekommer han allerede 1353, medens han som
kansler farst nævnes i begyndelsen af 1358. ^ Noget spor af
den unge konges nærværelse i landet haves for øvrigt heller
ikke før i 1357, da der tales om en stævning til at møde for
ham paa Baahus, hvor han altsaa paa den tid maa have været
tilstede.^ Ef(;er denne tid finder man styrelsen i fold gang.
At der ikke kjendes nogen ældre regjerings-handling, der er
foretagen i hans navn, er vistnok kuii en tilfældighed. Saa-
snart han var bleven myndig, maa han rimeligvis hurtigst mu-
lig have faaot sit eget segl, og dermed er da ogsaa den sidste
grund til at føre styrelsen i hans fiEtders navn bortfalden. Efiier
1358 besørgedes i regelen de kongelige breves og retterbøders
besegling, forsaavidt de gik i Haakons navn, af den nye kans-
ler, som tildels sees at have ledsaget kongen paa hans reiser
omkring i landet. * Imidlertid haves der ogsaa breve, som kun
siges at være beseglede i kongens nærværelse, uden at nogen
medvirkning af kansleren nævnes. *
^ .Af denne blev der i August 1364 tåget en offentlig bekræftet afskiift
Dipl. Norv. I, no. 368.
« Dipl. Norv. II, no. 315, 330. I et brev af 27de Oktober 1356 (IV,
no. 379) kaldes hr. Peter knn provst; men der gives ogsaa breve fra
den tid, da han bevislig iiUige var kansler, hvori han knn nævnes
som provst. IV, no. 412.
• Dipl. Norv. I, no. 350.
^ Cod. diplom, monast. Mnnkaliv. pag. 10, væmbrev af 23deMai
1363, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Dipl. Norv. I,
no. 364,' landsvistbrev af 5te August 1359, beseglet af kansleren;
no. 376, stadfæstelsesbrev af 4de Septbr. 1362, beseglet af kansleren;
no. 378, væmbrev af 22de Febmar 1363, beseglet af kansleren (med
kongens store segl): II, no. 338, bygselbrev af 8de Februar 1358,
beseglet af kansleren i kongens nærværelse; Yl, no. 238, retterbod af
22de Febr. 1358, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Nor-
ges gamle love, III, s. 176 flg., retterbod af 22de Januar 1358.
beseglet af kansleren i kongens nærværelse (sira Pal Asmundarson
ritade)j — af 15de Juni 1361, beseglet af kansleren i kongens naer-
værelse, — af 18de Juni s. a., ligesaa. Den sidste retterbod ogsaa
trykt i Dipl. Norv. IV, no. 422.
"Dipl. Norv. n, no. 358, fuldmagt af 5te Februar 1360 for provsten
ved Mariakirken, hvorved altsaa kanslerens besegling vilde vseret
229
Hr. Peter Eriks86u stod som kansler indtil 1363 eller 1364,
da han traadte tilbage fra denne stilling, men vedblev at være
provst ved Mariakirken og medlem af rigsraadet. I hans sted
blev kongeiis segl overdraget til den kongelige klerk, sira Vi-
nalde Henrikssøn, en svensk&dt geistlig, der tilsidst blev erke-
biskop i Nidaros. Hans stilling blev saaledes nærmest en vice-
kanslers, uagtet han ikke nævnes med denne titel, der maa-
ske heller ikke har været benyttet efter Ivar Olafssøns tid.
Naar sira Yinalde nævnes i et kongebrev som den, der har
beseglet dette, da er det altid som »korBbroder i Oslo og kon-
gens klerk < ; men alligevel har han udført alle en kanslers sæd-
vanlige forretninger. Han nævnes først som beseglende konge-
breva i 1365^ og omtales i det følgende aar som den, der paa
den tid havde kongens segl i forvaring.' Rimeligvis skyldtes
hans udnævnelse til s^lbevarer kongens personlige yndest ; ^
overdragelsen af rigsseglet til en underordnet geistlig synes
ogsaa i sig selv at vidne om, at kongen dermed har villet for-
hindre kansleren fra at indtage en altfor uafhængig stilling.
Men han blev ikke længe i denne stilling..
Om sommeren 1366 forekommer hr. Agmund Finnssøn,
der efter sin faders og farbroders død var Hestbøættens re-
prsBsentant, som » drottsete i Norge «; han opholdt sig da i
Bergen, hvor samtidig erkebiskop Olaf, biskop Gisbrikt af Ber-
gen, den grønlandske biskop, broder Alf og provsten ved Apo-
.•^telkirken, hr. Thorstein, vare nærværende.^ Det er muligt, at
hr. Agmund da allerede i nogen tid har været drottsete, og at
han er bleven udnævnt til dette embede samtidig med, at hr.
Peter Erikssøn traadte tilbage som kansler, og seglet overdroges
til sira Vinalde. lal&ld vides det, at denne har brugt det konge-
lige segl paa en tid, da hr. Agmimd var drottsete.^ Man sy-
nes efter 1333 i længere tid ikke at have villet have en drott-
sete og en kansler paa samme tid, uden at det nu kan paavi-
overflødig; no. 373, brev, ud^tedt i Lødøse 22de Juli 1368. Smlgn.
nedenfor, s. 235.
* Dipl. I^orv. IV, no. 448; VI, no. 266. Norges gamle love, III,
8. 186.^
* Annales Islandici, s. 316. Dipl. Norv. II, no. 388; kongebrev
af 23de September 1366.
» Smlgn. hvad P. A. Munch har meddelt om Vinalde (Norske folks
historie, anden hovedafd., I, s. 758).
'' Cod. diplom, monast. Munkaliv. pag. 12.
» Smlgn. ovenfor, note 2.
230
ses, hvad derved har været det bestemmende. Men da kongen
denne gang ikke kan have ønsket ogsaa at overdrage seglet i
drottsetens hænder, greb han til den udvei at indsætte en segl-
bevarer af lavere rang, en vioekansler. Hr. Agmunds stilling
var ogsaa i andre henseender forskjellig fra hans forgjsengeres,
og hans udnævnelse kan derfor maaske ogsaa være fremkaldt
af ganske særegne grunde. Mellem disse maa vistnok hensynet
til den krig, hvori riget paa flere kanter var indviklet, have
været et af de vigtigste. Kongen har ikke selv kunnet raade
med alt, som han skulde varetage, og har af denne grund over-
draget en del af sin myndighed til en drottsete, hvis opgave
det nærmest var at vaage over forsvaret af det vesten^eldske.
Imidlertid har dog neppe drottsetens hverv været indskrænket
hertil. Med hans stilling fulgte ogsaa, éfter den siden 1323
udviklede praxis, forsædet i det norske raad, og h^ar kongen
var fraværende fra riget, skulde det synes^ som om han af sig
selv maatte betragtes som rigsforstander. Imidlertid kjendes
intet exempel paa, at han er optraadt som saadan, eller over-
hovedet paa, at han har udstedt breve i kongens navn. ^
I sin særegne stilling som kongelig statholder for de ve-
steni^eldske landsdele, har den nye drottsete neppe staaet gan-
ske alene. lalfald er det meget rimeligt at antage, at en åd
af hans kolleger i rigstaadet have staaet ved hans side. Da
der i 1309 var spørgsmaal om at forsvare det vestenfjeldske
Norge mod svenske angreb, havde kongen overdraget dette til
flere herrer, der formodentlig samtlige vare medlemmer af hans
raad, ^ og paa samme maade tør man vel antage, at drottseten
ogsaa bar havt andre raadsherrer med sig. Til disse kunne de
ovenfor (s. 229) omtalte geistlige, der i 1366 vare sammen med '
ham i Bergen, have hørt.
Hr. Agmund Pinnssøn har maaske i de nærmest farlgende
aar især opholdt sig i det vestenfjeldske. Da kong Haakon i
1369 gav ham (dilecto et fideli consiliario nostro ac dapifero,
domino Agmundo Findeson, militi) fuldmagt til at give sende-
budene fra Kampen og andre steder frit leide, ' maa dette ri-
meligvis opfattes, som om de allerede vare komne til ham i
Bergen. Han optræder imidlertid senere hen ogsaa nogle gange
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoyed-
afdeling, I, s. 809 flg.
" Smlgn. ovenfor, s. 115 flg.
» Dipl. Norv. V, no. 259.
231
hos kongen som drottseie og nævnes i enkelte kongebreye som
en af dem, der have været nærværende ved disses besegling. *
Men han har heller ikke da været den beseglende. Hvorvidt Vi-
nalde er vedbleven som saadan ogsaa i nogen tid efter 1366,
uagtet han ikke da nævnes i denne egenskab, kan ikke afgjø-
res. Maaske er han allerede kort efter det nævnte aar gaaet
over i en anden stilling, medens s^let er bleven betroet til
en anden klerk. Det maa nemlig ansees som sikkert, at der
har været andre af disse end Yinalde, som kongen har benyttet
som seglbevaror.^ Da hr. Agmund ogsaa fører sin titel som
drottseta, naar han var hos kongen, maa denne hans værdighed
have været af en anden beskaffenhed end den, som var over-
draget hans to forgjængere, hr. Ivar Rova og hr. Orm Eysteins-
søn. Han har neppe i kongens fravær havt saa stor m3mdig-
hed som disse, idet han navntlig aldrig har havt seglet i sin
forvaring, saaledes som hr. Orm. Til hans virksomhed kjen-
des kun lidet. Formodentlig har den nærmest været rettet
paa landsforsvaret; der tales ogsaa om, at han havde ladet gjen-
opføre et adelagt sælehus ved Karmsund.*
Rimeligvis er hr. Agmund gaaet af som drottsete i eller
ved 1371. Unionen med Sverige blev da opløst, og kong Med-
hus kom tilbage til Norge, hvor han nu blev. De grunde, som
havde tvunget hans søn til at have en drottsete, ophørte vist-
iiok nu, da der al tid var to konger inden riget. I 1373 kaldes
hr. Agmund kun ridder. * Raadet fik fra nu af i den tilbage-
værende del af kong Haakons regjering, heller ikke efter hans
faders død i 1374 nogen formand, ligesom der heller ikke ud-
nævntes nogen ny kansler. I 1371 havde kongen sagt til kler-
ken Henrik Henrikssøn, som da enten var eller ialfald kort
efter blev udnævnt til provst ved Mariakirken i stedet for hr.
Peter Erikssøn, at han vilde lade ham besegle de breve, som
' Dipl. Norv. II, no. 410, 412. Suhm, Historie af Danmark,
Xin, 8. 690. Hr. Agmund beseglede ved disse ieiligheder med sit
eget segl ved siden af kongens. Naar P. A. Munch paa disse breve
har villet støtte en formodning om, at drottseten kan » for en tide
have vaéret seglbeverer (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s.
863), da er ingen grund herfor i brevenes udstedelsesmaade.
' I et brev til kong Haakon af 15de Aug. 1371 spørger Henrik Hen-
rikssøn, om han sculde swa fulla makt hafua med jdro jnzsigli som
andre pe klærka hawa hafft som j hamn peer tiltroot. Di pl. No r v.
VI, no. 278.
• Hanserecesse, II, s. 14.
* Dipl. Norv. III, no. 384.
232
han ff ere sagde. Men denne havde da undslaaet sig. Senere har
han imidlertid virkeUg udført disse forretninger, idet der haves
nc^le breve &a denne sidste del af kong Haakons regjeringstid,
som ere beseglede af ham. Han førte dog aldrig, saalænge
kong Haakon levede, titel af kansler, men kaldes kun kongens
klerk og provst ved Mariakirken.^
Flertallet af kong Haakons breve og retterbøder er under
hans hele regjering udstedt, uden at der tales om, at beseg-
lingen er foretagen af nogen kansler eller kongelig klerk. I al-
mindelighed siges de at være indseglede oss sjalfum hjåveran-
dum. Undertiden forekommer der ingen bemærkning om beseg-
lingsmaaden, hvilket især er tilfældet i de breve, som ere ud-
stedte paa Latin; i saadanne siges dog undertiden, at de ere
givne nostro stib sigiUo, eller ogsaa anvendes formelen sigilhm
(secretum) nostrum præsenHbus est appenstim. ^ Forsaavidt ogsaa
kong Magnus undertiden nævnes ved sin søns side i breve, der
udelukkende vedkom dennes landsdele, da har dette neppe nogen
større betydning, uden at dog grunden dertil lader sig paa-
vise.^ Saadanne breve siges at være indseglede i faders og søns
nærværelse; der er dog ogsaa andre, hvori besegliiigen ikke
omtales. At begge konger optræde ved hinandens side i breve,
der vedkomme udenrigske anliggender, kan ikke være paafid*
dende.
Kun meget sjelden tales der i kongebreve fra denne tid
om, at de ere beseglede af rigsraadets medlemmer.^ Alligevel
havde disse under kong Haakon en betydelig indflydelse paa
regjeringen, og denne anerkjendtes af kongen i udtrykkelige
ora. rigsraadet omtales jævnlig, og dets medlemmer forekomme
^ Dipl. Norv. II, no. 444; m, no. 402.
* Dipl. Norv. I, no. 386, 407, 408, 418, 436,>68; II, no. 376, 884, 390,
402, 417, 435, 437, 438, 441, 447, 453, 461, 463, 464; IV, no. 503;
V, no. 250, 254, 259, 291, 307, 314; VI, no. 268, 286, 295,297; VII,
no. 279, 299; X, no. 70, 90. Norges gamle love, III, «a. 179
flg., 185, 188 flg., 190 %., 191, 192, 193, 196—212.
» Dipl. Norv., II, no. 365, 422; III, no. 303, 383; Norges gamle
love, III, 8. 184.
^ P. A. Mnnch har i Det norske folks hist., anden hovedafd.. I,
s. 877, udtalt den formodning, at breve, der udgik under kongens
store segl, >i denne tid foruden drottsetens segl maatte have i det
mindste en af de øvrige rådsherrers t^ og ser heri et udtryk af mifr
tillid mod drottseten. Det er imidlertid neppe berettiget at drage
nogen saadan slutning af de nu kj endte, ganske faatallige kongebreve,
hvori denne beseglingfsmaade er anvendt.
233
i mange breve ved kongens side. Maaske kunne de urolige
forhold, som herskede i den farste del af hans styrelse, tildels
have hindret den regelmæssige afholdelse af raadsmøder; men
dette har da ikke ræret en følge af kongens ønske om at
trænge raadet tilside. I denne henseende yar der mellem ham
og hans fiuler en meget betydelig og iøinefaldende forslgel.
I begyndelsen af 1358 har der rimeligvis været afholdt et
raadsmøde i Oslo, ved hvilket kong Haakon udstedte en ret-
terbod for denne by (af 22de Januar). I denne selv tales der
rigtignok ikke om, at den skal være givet med rigsraadets
samtykke. Men at dette har været tilfældet, synes rimeligt,
idet kongen selv siger i retterboden, at den skal staa ved
magt, indtil han træffer en anden bestemmelse »med raad og
samtykke af alt rigsens raail i Norge <.^ Den deri liggende
udtalelse om kongens forpligtelse til ved vigtigere regjerings-
handlinger at indhente sine raadgiveres samtykke, maa vistnok
tillægges megen betydning, saaledes at det kan antages, at kon-
gen har henvendt sig til rigsraadet, selv naar dette ikke paa-
beraabes i hans breve. Dette behøver imidlertid ikke at være
skeet umiddelbart før udstedelsen af vedkommende breve. Hele
den maade, hvorpaa forretningsordenen var indrettet, lagde hin-
dringer i veien derfor, saaledes at der ikke kunde være adgang
til at afholde et større raadsmøde, hver gang der skulde for^
handles om et vigtigere regjerings-anliggende. Hvorledes man
her har indrettet sig i det enkelte, lader sig nu ikke paavise.
Imidlertid kan det antages, at naar kong Haakon f. ex. umid-
delbart efter at have forladt Oslo i 1358 paa reisen nordover
(22de Februar) udsteder en retterbod for Østerdalen,* saa har
han derom raadført sig i Oslo med de der tilstedeværende med-
lemmer af raadet. Denne retterbod omtaler for øvrigt ogsaa
peir vårir godir menn, sem dagliga med oss ganga, et udtryk,
som slaaende minder om det, der forekommer i retterboden af
1295 (s. 62). Ved begge anledninger synes dette at maatte be-
tegne netop de medlemmer af raadet, som hyppigst vare hos
kongen og der toge del i regjeringen, og man kan saaledes
vistnok antage, at der i regelen har været nogle raadsherrer
tilstede hos kongen, eller i hans fravær hos kansleren.
* Norges gamle love, III, s. 176 flg. Retterbodens udtryk tilstede
ogsaa en anden forklaring : at kongen har villet undskylde, at han
denne gang ikke havde spnigt raadet, og at han derfor har lovet med
det første at give nye bestemmelser med dettes samtykke.
• Dipl. Norv. VI, no. 238.
234
Fra 1359 ^endes intet brev, der kunde antyde, at der er
afholdt en forsamling af raadet. Kongen Tsr da ogsaa fravas*
rende i den største del af aaret. I begyndelsen af 1360 var
han i Tunsberg, hvor han 5te Februar udstédie en retterbod
for Beisens fehirdsle, i hvilken raadet ikke nævnes.^ I Juni
J361 findes kong Haakon i Beigen, hvorhen han ledsagedes af
sin kansler, og hvor han rimeligvis har truffet sammen med
flere af raadsherreme. Der haves &a dette ophold tre konge-
lige breve, i hvilke raadet overalt omtales. I retterboden om
Bergens privilegier af 15de Juni' siger kongen, at han og raa-
det havde gjennemlsBst de ældre breve, som vare givne derom;
det er den samme formel, som anvendtes under formynde^
styrelsen far 1332 og ogsaa efter denne tid i enkelte af hans
faders breve. Den samme formel forekommer ogsaa i det bre?,
hvormed kongen 23de Juni bekræftede Munkelivs ældre pri-
vilegier. ^ I retterboden af 18de Juni, der handler om Bergens
indenlandske kjøbmænds ret til seilads overalt i Norge og paa
skatlandene,^ siger kongen, at disse havde klaget for ham og
raadet over, at de hindredes i sine kjøbfaerder. Man kan vist-
nok gaa ud fra, at der her har været en forsamling af flere
raadsherrer, og da fomemlig af dem, som hørte hjemme i det
vesteni^eldske. I denne har man formodentlig nærmest sys-
selsat sig med lovgivnings-sysler for disse landsdele. Nogle af
raadsherieruo havo da ogsaa rimeligvis fulgt kong Haakon fra
Bei^n til Baahus, hvor han var i slutningen af den næstpaaføl-
gende September maaned sammen med begge sine forældre. Ved
denne leilighed deltog den ældre konge i en regjerings-handling,
der alene vedkom hans søns landsdele. Under 29de September
1361 ^ overdroge nemlig kongerne til Otte Rømer, en mand,
som havde tjent kong Magnus af barndom Icenge, alt hr. Au-
dun Hugleikssøns inddragne gods i Nord^ord. Det derom ud-
stedte brev er beseglet af kong Magnus, dronning Blanche,
kong Haakon, erkebiskop Olaf, de fire biskoper; Halvard i Oslo,
Gisbrikt i Bergen, Haavard i Hamar og Botolf i Stavanger,
hr. Jon og Sigurd Hafthorssøn og hr. Agmund Finnssøn. Gran-
den til, at begge konger, ja endogsaa dronningen, her have
* Norges gamle love, III, s. 179 flg.
^ Norges gamle love, III, s. 180 flg.
' Codex diplom, monast. Munkaliv., pag. 9 seqv.
* Norges gamle love, HI, s. 181 flg.' Dipl. Norv. IV, no. 422.
^ Dipl. Norv. II, no. 365. 22de September var kong Haakon i Lødøat
Hanserecesse, I, s. 194.
235
optraadt i fællesskab, maa yistnok nærmest aøges i det nære
forhold, hvori Otte Rømer stod til Magnas. Da han i 1372
fik en bekræfkelse paa sine ældre gavebreve, udstedtes denne
ogsaa af kong Magnus og kong Haakon i fællesskab. ^
Fra 1362 haves et kongebrev, der forudsætter medvirkning
ira raadets side. Det er ndstedt i Bergen 4de September og
beseglet af kansleren. Kongen kan paa denne tid neppe have
været tilstede. AUigevel paaberaabes raadet i dette brev, der
omhandler en stadfæstelse af Byreslægtens ældre breve paa sin
gaard, og dette sker i udtryk, som synes at vise, at kansleren
og raadet ved denne leilighed have optraadt med kongelig myn-
dighed under hans fravær. Det siges først, at de to brødre, som
da eiede Byre, havde klaget for kongen og raadet, hvorefter
det siges^ at raadet — ikke, som ellers, kongen og raadet —
havde læst de fremlagte breve, og saa tilsidst, at ingen mere
maatte gjøre noget mod brødrene for denne sag vien firi oss
sealfum ok va/ro raSe.^ Det er heller ikke i sig selv rimeligt,
at kansleren aldeles paa egen haand skulde have ret til at af-
gjøre en sag som denne, og i dette tilfælde skinner det virke- .
lig igjennom de sædvanlige former for kongebreve, at han har
optraadt sammen med eu del af sifie kolleger i raadet. Da
kongen netop i disse aar jævnlig var fraværende £ra landet, var
det saa meget rimeligere, at der paa denne maade blev sørget
for at have et fast midtpunkt for landsstyrelsen. Era 1368
haves der intet brev, som giver noget nærmere indblik i den
maade, hvorpaa man da havde indrettet sig. Kong Haakon
var dog i slutningen af Juli nær ved den norske grænse, idet
ban da opholdt sig i Lødøse.^ Saaledes kan han ialfald have
havt en sammenkomst med det norske raad.
Fra 1364 haves en enkelt oplysning om kongens forhold
til rigsraadet. 29de August var kong Haakon i Oslo, hvor hai»
meth radhe ok samtykth varra godta manna udgav en retter bod
for Jæmteland.* Da han til samme tid var meget optaget af
» Dipl. Norv. U, no. 422.
« Dipl. Norv. I, no. 376.
« Dipl. Norv., II, no. 373.
^ Norges gamle love, III, s. 185. Smstds. s. 184 flg. en retterbod,
som er ndstedt i Bergen af begge konger badom oss fædgom hia-
uerandum 8de Marta 1364, i hvilken det siges, at der af rikisens raadi
var klaget for dem. Her maa der imidlertid være en feilagtig date-
ripg, da kongeme paa den tid neppe kunne have været i Beigen.
Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling, I, s. 857, noten og II* s. 29, samt nedenfor s. 241, note 5.
236
de svenske forhold, er det rimeligt, at der i Oslo under kon-
gens ophold der har været afholdt et større raadsmøde for at
forhandle om disse. Retterboden af 26de April 1365,^ der er
udstedt i Oslo og beseglet af hr. Yinalde Henrikssøn, nævner
intet om rigsraadet; kongen kan heller ikke paa den tid have
været i Norge. Derimod har det været antaget, at han om
høsten i det samme aar har aflagt et besøg i Bergen.^ Dette
<$r dog* ikke sikkert; i ethvert fald synes man imidlertid at
kunne antage, at der paa den tid har været et raadsmøde i
Bergen, hvor der er forhandlet om rpgjerings-anliggender. I et
kongebrev af 6te November 1365, ^ beseglet af hr. Vinalde, tales
der saaledes om en klage jvrir vojro rctade, ikke for kongen og
raadet. Derimod forekommer der i den bekræftelse paa Nidaros
korsbrødres privilegier, som er udstedt i Nidaros 23de Sep-
tember 1366 og beseglet af hr. Vinalde^ paa en tid, da kong
Haakon neppe der kan have været tilstede, det gamle udtkyk,
at kongen og hans raad havde seet og læst de tidligere privi-
legier. Men ogsaa dette brev synes at vidne om, at en del af
raadet har været i virksomhed, selv naar kongen var hindret
fra at befatte sig med de løbende administrative forretninger,^
hvilket i aarene nærmest efber 1365 hyppig synes at have væ-
ret tilfældet. Det var jo ogsaa netop for disse aar, vi have
antaget, at en afdeling af raadet har staaet ved hr. Agmund
Finnssøns side, medens han som drottsete skulde vaage over
forsvaret af det vesten^eldske.®
Der haves ingen retterbøder fra disse aar, og det kan eiter
forholdene i almindelighed nok antages, at der kun sjelden i
^ Norges gamle love, III, b. 186.
* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I,
s. 773.
« Dipl. Norv., VI, no. 266,
* Dipl. Norv., II, no. 388.
' F. A. 'Munch har meddelt en oversigt over begge kongers opholds-
steder fra 1355 til 1374 (Norske folks hist., anden hovedafd. I, s.
856 — 858 og II, 8. 24, note 2). Tildels beror dog denne paa gjæt-
ninger.
* Smlgn. ovenfor, s. 230. Naar der under Hansedagen i Lilbeck 1366
(24de Juni) sendtes skrivelser til erkebiskop Olaf, biskopeme Gisbrikt
af Belgen og Botolf af Stavanger, hr. Agmund Finnssøn og brødrene
hr. Sigurd og hr. Jon, dictos Haftomasen^ for at anmode disse om
at anvende sin indflydelse hos kongen for at faa udleveret en .del op-
bragte skibe (Hanse recesse. I, s. 342 flg.), da ligger det ogsaa
nær at antage, at de nævnte herrer have været en slaga regjerings-
237
1
denne meget urolige tid har været leilighed til at gjøre mere
end at sørge for forsvarsvæsenet, som ogsaa nu var det mest
paatrængende, og holde de løbende regjerings-forretninger i gang.
Derimod træder nu forholdet til udlandét mere i forgrunden,
og derunder møde vi da igjen rigsraadet ved kong Haakons
side. I Mai 1369 var kong Haakon paa Akershus, hvor ogsaa
flere af raadet vare tilstede. Anledningen til dette møde var
firedsforhandlingeme med Hansestædeme. Som tilstedeværende
nævnes biskopeme Halvard af Oslo og Magnus af Hamar,
ridderne hr. Jon Hafthorssøn, haro regni Norvegiæ, — hr. Jon
Thoraldessøn, hr. Ulf Holmgeirssøn, hr. Ulf Jonssøn, af hvilke
den sidste var hr. Jon Hafthorssøns søn, den svenske ridder og
rigsraad, hr. Fjellar Pijk og Mariakirkens provst, hr. Peter
Erikssøn samt (væbnerne) Thorgaut Jonssøn, Lodin Eyvindssøn,
befalingsmand paa Tunsberghus, Alf Haraldssøn, G-aute Eriks-
søn og befalingsmanden paa Baahus, Laurents Bjømssøn. Af
dem skulde hr. Fjellar, hr. Peter, Laurents Bjømssøn og Q^ute
Erikssøn sendes som gesandter til Tydskland. Disse kaldes ud-
trykkelig kongens consiMarii et homines. Efter den maade, hvor-
paa de øvrige her nævnte mænd ved denne leilighed fremtræde,
er det ogsaa rimeligt, at de samtlige have tilhørt raadet. De
beseglede med kongen den for de fire sendebud udfærdigede
fuldmagt. ^
I September s. a. var atter en større del af rigsraadet
samlet paa Hisingen, hvor der som tilstedeværende hos kongen
nævnes biskop Halvard af Oslo, de tre riddere, hr. Jon Hafthors-
søn, hr. Jon Thoraldessøn og hr. Ulf Jonssøn, provsten hr.
Peter Erikssøn, Laurents Bjømssøn paa Baahus, Lodin Eyvinds-
søn paa Tunsberghus. Gaute Erikssøn, Alf Haraldssøn, Kol-
bjørn Ketilssøn, Baard Eyvindssøn og Henrik Mikkelstorp.
Disse beseglede tillige med kongen den af ham udstedte kund-
gjørelse om, at der var afsluttet stilstand paa et aar med Han-
sestædeme. Kongen siger deri, at han har ratificeret denne
€um cansensu, consilio et voluntate cansUiariorum nastrorum
fidelium dilectorum, og de nævnte raadsherrer sige selv, at naar
kommission for det vestenfjeldske. F. A. Mnnch har i sin omtale
af disse breve (Norske folks historie, anden hovedafd. I, s. 775)
forvekslet Hansedagen af 1366 i Lybeck med den af 1867, der hold-
tes i Stralsond.
* Dipl. Nory. VIII, no 186. Hanserecesse, I, s. 452 flg. Hr.
I^ellar kom ikke afsted. Smstds. I, s. 460.
238
de hængte sine segl under, da var dette for at vise, at de aner-
kjendte omnia præmissa cum nostra voluntate, consilio et con-
sensu esse acta etpUicitata, og at de indestode for overholdelsen. ^
Samme dag som denne kundgjerelse (5te September 1369)
er der ogsaa af kong Haakon udstedt en anden, ^ som han har ,
stillet til venerabUibus in ChriÉto patribus, a/rchiepiscopo Nidro-
siensi et €qus suffraganeiSy nee non suis dilectis et fiddibus con-
sUiariis, domino Agmundæ Fmninssson, dapifero, ac Sigurdo
Haffthorssony omnHmsqtie aliis militihus et militaribus, etiam
prafeetis, thesaurariis et offidalibus suis ceterisqve hominibus
suis et subditis qvibuscufnqm regnum suum Norvegiæ inhcibi-
tantibus. Ved dette brev bekjend^jordes, at der til Pints<^
1370 skulde holdes et almindeligt fredsmede paa Baahus.
Et saadant blev ogsaa afholdt Da forhandlingerue maa-
ske tildels angik Sverige eller dele af Sverige, vare derved
raadsherrer fra begge lande tilstede, og forsamlingen blev saa-
ledes meget talrig. Som tilstedeværende raadsherrer nævnes
biskoperne Botolf af Stavanger, Halvard af Oslo, Gotskalk af
Linkøping, og Magnus af Hamar, drottseten hr. Agmund Finns-
søn, hr. Erik Ketilssøn, ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve
Ingvaldssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonssøn og væb-
neme Haakon Jonssøn, Herman af Owen, Grante Erikssan,
Lodin Eyvindssøn, Henrik Mikkelstorp, Kolbjørn Ketilssøn»
Erlend Philippussøn, Otte Rømer og Gerhard Kind. Alle disse
beseglede tillige med kong Haakon det brev, hvormed han
ratificerede den paa Baahus afsluttede fen^aarige vaabenstilstand
med Hansestæderne. ^ Han siger deri, at forhandlingerue med
disse vare forte af ham og hans »raadgivere og mænd<^ og at
han nu antog og bekræftede traktaten cum consensu, consilio
et plena voluntate dilectorum et fidelium nostrorum consiU-
ariorum.
Ogsaa efter afslutningen af disse forhandlinger med d**
tydske stæder forblev kongen i Viken eller i de allem ærmeste
dele af Sverige,* og det er sikkert, at de fleste af de norsk**
' Sartorins, Urkundl. geschichte ved Lappenberg, II, s.
673 flg. Dipl. Norv. VIII, no. 188w
^ Hanserecesse, I, s. 463 flg.
'^Sartorius, Urkundl. geschichte ved Lappenberg, n> a.
703 flg. Dipl. Norv. VIII, no. 191.
* P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, a.
827 og note 3.
289
raadsherrer ere blevne hos ham. Ogsaa erkebiskopen, som ikke
nævnes under stilstands-forhandlingeme, kom senere til. Da
kongen 12te Juli paa Baahus udstedte fdldmagtsbrev for de
gesandter, som skulde underhandle med kong Albrecht, blev
dette beseglet af biskopeme Botolf af Stavanger, Halvard af
Oslo og Magnus af Hamar, hr. Agmund Finnssøn, hr. Narve
Ingvaldssen, Lodin Eyvindssøn og Graute Erikssøn, der alle
kaldes hans raadgivere. Ogsaa sendebudene nævnes med samme
titel. Disse vare otte i tallet: hr. Jon Hafthorssøn,' hr. Erik
Ketilssøn, hr. Jon Hjerne, Laurents Bjemssøn, Haakon Jonssøn,
Henrik Mikkels torp, Kolbjørn Ketilssøn og Ulf Jonssøn.^
Umiddelbart forud havde kongen og rigsraadet været i
Lødøse, altsaa paa svensk grund, for at forhandle om, hvad der
skulde gjøres i anledning af kong Magnus^s udløsning af fangen-
skabet. Det var resultateme heraf, som kundgjordes paa Baa-
hus. Da udfaldet af den besluttede sendelse til Sverige imid>
lertid var usikkert, blev det endvidere med raadets samtykkf*
vedtaget at lade udgaa en befaling til almuen i Baahus fogderi
om at ruste sig til krig. Brevet herom er udfærdiget 19de
Juli i Marstrand, hvorhen rigsraadets medlemmer begave sig
med kongen.* Dette er beseglet af kongen, af erkebiskopen,
biskopeme Halvard og Magnus og drottseten samt, som det
siges, i nærværelse af kongen, erkebiskopen, biskopeme af Oslo,
Hamar, Stavanger og Bergen, drottseten og morghom adrom
warom godom monnum hode leikum ok lærdom af varo tiki
Norighi,
Kongen var endnu i Oktober i Viken,* men reiste saa til
Akershus, hvor han var 14de November og udstedte et brev,
som tu meire stadfæsto er beseglet med biskop Halvards og
drottsetens segl. Som allerede (s. 231) omtalt, traadte den
sidste snart tilbage.
Kong Magnus kom i 1371 ud af fangenskabet og vendte
tilbage til Norge, hvor han overtog bestyrelsen af sine egne
landsdele. Men hans virksomme indgriben i regjeringens
anliggender kan i de faa aar, hvori han endnu levede, kun
> Arild Huitfeld, Erik Menved, Kristofer og Valdemar
Atterdag, s. 612.
' Dipl. Norv. II, no. 410, I et lignende krigsndbud af 1880 paabe-
raabes ikke raadets samtykke. Smstds. no. 461.
* Dipl. Norv. I, no. 407, 408.
* Dipl. Norv. n, 412.
240
have havt liden betydning.* Han var om vinteren 1371 — 1372
i Oslo, Tunsberg og Skien og falgte i Marts 1372 aønnen paa
dennes reise til Hamar- og videre til Trøndelagen. I help
April maaned synes begge konger at have opholdt sig i Ni-
daros, ^ hvor da ialfald en del af raadet var samlet. Under
denne sammenkomst har man rimeligvis nærmest sysselsat sig
med saadanne anliggender, som særlig vedkom det norden^eld-
ske. Ialfald blev det der bestemt, at kongen skulde udfærdige
en retterbod om enkelte af disse. Denne er dog først bleven
færdig efker kongens afreise fira Nidaros og er dateret 3die Mai
1372 fi-a et sted paa Nordmøre.* Kong Haakon udtaler deri,
at han havde gjort saadan skik med sit elskelige rigens raad,
som nu hos ham var.
Kong Haakon fortsatte sin reise langs kysten og opholdt
sig senere i nogen tid i Bergen, hvor han 8de August udstedte
en retterbod for de tydske skomagere dersteds. Uagtet rigsraa-
dets medvirkning ikke derved forudsættes, er det vistnok rime-
ligt, at kongen under opholdet i Bergen^ ialfald har været
omgiven af en del af sine raadsherrer og med dem afgjort sær-
lig vesten^eldske anliggender. Kong Haakon begav sig derefter
til Østlandet. Naar en retterbod er udstedt i hans navn i
Bergen 23de Deoember s. a.,* da er det neppe rimeUgt, at han
selv atter igjen paa denne aarstid skulde være vendt tilbage
derhen. Snarest maa det antages, at en eller flere raadshener
have havt kongens foldmagt til at udstede denne. Mellem dem
har rimeligvis seglbevareren, hr. Henrik Henrikssøn, været, idet
han netop paa denne tid synes at have gjort en høstreise fira
Oslo til Bergen.''
I September 1372 førtes der i Tunsberg forhandUnger
med de tydske stæders sendebud, ved hvilke rimeUgvis et større
antal af raadets medlemmer maa have været nærværende. Kong
Haakon var selv tilstede med sin fader. Af rigsraademe næv
^ Smlgn. Hanserecesse, II, s. 49 (no. 40, § 16).
* 20de Marts 1372 udstedte begge konger aput civitatem Hammarau»
en foldmagt for de gesandter, som sknlde sendes til Ltibeck. Han-
seiecesse, II, s. 47 flg.
» Smlgn. Di pl. Norv. II, no. 422.
* Norges gamle love, HI, s. 190 flg.
^ Kong Magnns var ogsaa i Bergen. Annales Islandioi, pag. 329-
* Norges gamle love, HL, s. 192.
^ Di pl. Norv. I, no. 409. Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske
folks historie, anden hovedafd., H, s. 13 og note 2.
241
nes tre i et brev af 24de September, nemlig hr. Halvard Jons-
søn (Næpa), hr. Haakon Eyvindssøn og Gaute Erikssøn. ^ I
den af kongeme Magnas og Haakon paa Tunsberghns iidstedte
kundgjørelse af 3()te September om forlængelsen af den med
stæderne afsluttede vaabénstilstand nævnes som beseglende med
dem ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve Ingvaldssøn, hr. Hal-
vard Jonssøii og hr. Haakon Eyvindssøn, samt væbneme Gaute
Erikssøn og Alf Haraldssøn. ^ I de nærmest følgende aar synes
kong Haakon, ligesom ogsaa hans fader, især at have opholdt
sig i det vestenfjeldske. Efter den endelige opløsning af for-
eningen med Sverige i 1371 vare ogsaa de grunde ophørte,
som gjorde Østlandet til kongens naturlige opholdssted. Saale-
des blev Bergen samlingsstedet for de raadsmøder, som afhold-
tes i den nærmest følgende tid. Om sommeren 1373 maa der
have været et saadant møde i dennei;^by. lalfald nævnes da som
nærværende i Bergen erkebiskop Thrond, ridderne hr. Agmund
Pinnssøn og hr. Narve Ingvaldssøn, Apostelkirkens provst, hr.
Thorstein Halgrimssøn, Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Viljam
Erikssøn, lagmanden Gunnar Hjarrandessøn, Jon Reidarssøn
Darre og Erlend Philippussøn. * Af disse kjendes de fleste
allerede tidligere som medlemmer af raadet, og for de øvriges
vedkommende kan det med grund antages, at de ogsaa have
hørt til dette. Ora hva(^der ved denne leilighed er bleven
forhandlet mellem kongen og raadet, vides for resten intet.
En mindre vigtig retterbod, som i September s. a. er udstedt i
Bergen, er maaske først given, efterat det store raadsmøde v r
opløst; hverken rigsraadet eller kongens personlige nærværelse
omtales i denne.* I Marts 1374 synes der igjen at have været
afholdt et raadsmøde i Bergen. I en retterbod af begge konger,
som maa antages at .være udstedt uetop da, ^ anføres, at kongen
^ P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hovedafd., H,
8. 22. Denne sammenkomst i Tunsberg er for øvrigt ogsaa mærkelig
derved, at de fra Hansestæderne fremmødte gesandter førte forhand-
linger, der mere umiddelbart vedkom disses interesser alene. Enkelte
forfattere have af denne grnnd endog talt om en hansedag i Tuns-
berg, en benævnelse, som dog na er opgiven.
* Li iibecks urkundenbuoh, IV, no. 179, s. 175. Knndgjørelsen er
beseglet med beg^e kongers mindre segl.
» Dipl. Norv. III, no. 384.
* Norges gamle love, III, s. 193.
* Norges gamle love, III, s. 184 flg. Smlgii. ovenfor, 8.235, note 4.
De grunde, hvorefter P. A. Munch har henført denne retterbod til
YnK%'ar Nielsen : Det norske rigsrnad. |g
2é2
hsLråe børt klager fira sit raad over de forhold, hvori der ved
denne dculde gjøres en forandring. Rimeligvis er det ogsaatil
den samiae retterbod, der sigtes i en sanere; den siges der at
være given af kongerne Magnus og Haakon, med raad af erke-
biskopen, de^ andre Jbiskoper . og herde mænd, riddere og de
andre mænd. ^ Udtryk som disse antyde, at der har været
samlet et fiildstændigt raadsmøde.
I Juni 1375 var kong Haakon i Oslo, hvor han afholdt
et raadsmade. Paa dette forlenede han midlertidig Alexander
de le Ard med styrelsen af ©rknøierne, som han selv siger, med
raad og samtykke af hr. Sigurd Hafthorssan og andre gode
mænd af sit raad. ^ Fra Januar 1376 haves en i Oslo udstedt
stevning, beseglet af Henrik Henrikssøn, hvori omtales en
klage for kongen og hans raad.^ I Mai og. Juni 1376 var
kongen i Bergen^ hvor han har a%jort forskjellige regjerings-
forretninger, udea at det dog kan sees, om han samtidig har
koldt noget mere talrigt raadsmøde.^ Da han kort efter drog
til Danmark, var han paa denne færd ledsaget af flere af raa-
dets verdslige medlemmer, nemlig ridderne hr. Agmund Finns-
8»n, hr. Birik Ketilssøn, hr. Narve Ingvaldssøn og hr. Ulf
Jonssøn, samt væbneme Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn,
Alf Haraldsaøn, Erlend Philippussen og Gudbrand Alfesøn.
Disse kaldes tilsamn^n domini Hagviniy regis NorveguB et
Seeciæ censilitxrii og beseglede med kongen den fredstraktat,
som 14jde August 1376 afsluttedes i Kallundbprg med Hanse-
stædemes fiildmægtige. Freden selv siges deri at være sluttet
med samtykke af kongens troe mænd og raadgivere. ^
I begyndelsen af 1377, da kongen' var kommen tilbage til
Norge, traf han i Oslo sammen med en del af raadet og udgav
der 29de Januar en retterbod om Hansens privilegier.^ Kon-
gen siger deri, at han havde givet denne med samtykke af det
1&74, «fne9 9^ vaore vel be&iede. Norske folks historie, anden
hovedald., II, s. 2», aoto 2, 9g s. 31.
' Norges gamle love, III, s. ^2 flg.
* Dipl. NorvvII, no. 438.
» Dipl. Norv., III, ao. 402.
* Norges gamle love, III, s. 195 flg.; Dipl. Norv., I, no. 436.
^ Dipl. Norv., VIII, no. 199. Hanserecesse, 11,8. I36flg. Smstds.
8. 138 flg. den af de tydske stæders seadebad iid«tedte kondgjørelse
og s. 140 flg. staden Lubecks ri^ifikatiom af den um eodtm domino
reqe et suts consiliarii» BiUlntteée fred.
^ Norges gamle love, III, s. 198 flg.
243
rigets raad» som nu var hos ham, baade biskoper, riddere €g
syende, men at han senere vilde foretage forandringer deri,
pa wart rikes radh i Norege metra såman komber eipi&r fui
som oss rMdder feim korner pm Hl radha, Saaledes kan raadet
nu ikke have været stærkt reprsosenteret; senere hen maa der
imidlertid haye været afholdt et saadant møde, som han nu
havde stillet i udsigt, og dette er da skeet i Tunsberg. Her
udstedte kongen »med sit rigsens raads samtykket en al-
mindelig handelsordning for det hele rige, som bagefter blev
godkjendt af den tilstedeværende almue. Tiden, naar dette
skede, kjendes ikke. Dog er der megen sandsynlighød for at
henføre det sidste møde til 1380.^ Fra Oslo drog kongen i
1377 til Nidaros, hvor han 15de Mai »med sine gode mænds
samtykket udstedte en retterbod for skomagerne.^ Saaledes
maa han vistnok der have truffet sammen med en del af sit raad.
Vinteren 1377 — 1378 synes kong Haakon at have tilbragt
i Bergen. I et kongebrev fra denne by af 13de April 1378,
beseglet i kongens nærværelse, der handlei om en retssag, tales
om en klage for konge og raad.' Dette behøver dog ikke at
forudsætte nogen talrigere forsamling af det sidstes medlemmer.
Endnu i' midten af Juni 1378 var kongen i Bergen, hvor han
da ud&erdigede en retterbod om tienden i Jæmteland. ^ I denne
siges, at kongen og hans raad havde gjennemlæst en ældre
anordning derom, og at den nye skulde gjælde, indtil kongen
og hans raad gav en anden bestemmelse, — ganske som i
retterboden af 20de Januar 1358. I slutningen af Mai har
maaske hr. Narve Ingvaldssøn været tilstede i Bergen hos
kongen; han kaldes da dennes »raadgiver«.^ I 1379 var et
større antal af raadets medlemmer samlet med kong Haakon i
Marstrand, hvor der som »kongens raadgivere og mændc nævnes
følgende riddere og væbnere: hr. Jon Hafthorssøn, hr. Sigurd
Hafthorssøn, hr. Agmund Finnssøn, hr. Erik Ketilssøn, hr.
Narve Ingvaldssøn, hr. Jon Oddssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn, hr.
Ulf Jonssøn, hr. Gynther af Wedhausen, hr. Jon Danssøn og
hr. Haakon Elyvindssøn, Haakon Jonssøn, Alf Haraldssøn,
Gaute Erikssøn, Erlend Philippussøn og Otte Bamer. Disse
1 Smlgn. herom P. A. Mnnch, Norske folks historie, anden
hovedafdeling, II, s. 86 fig.
* Norges gamle love, III, s. 201.
« Dipl. Norv., n, no. 463.
* Norges gamle love, III, s. 201 flg.
» Dipl. Norv., VI, no. 296.
16»
244
modtoge tilligemed kongeu de af den nye Orknajarl, Henrik
St. CHair, givne løfter om at ville overholde sine forpligtelser. ^
Naar hertil endnu føies det ovenfor omtalte raadsmøde, som
niaa antages at være holdt i Tunsberg i 1380,^ kong Haa-
kons sidste leveaar, er dermed rækken sluttet af de større og
mindre sammenkomster af rigsraadet i hans regjeringstid.
Af det her anførte vil det vise sig, at kong Haakon VI
har benyttet rigsraadets medvirkning ved afgjørelsen af regje-
rings-anliggender i en meget stor udstrækning, og at han
uden noget forbehold har erkjendt dets ret hertil. Dels er
denne rigsraadets medvirkning foregaaet paa store møder, som
holdtes med en vis regelmæssighed, og hvor fomemlig de sager,
som havde en større almen betydning, ere blevne behandlede.
Dels har den ogsaa fandet sted paa mindre sammenkomster,
hvor kun de nærmestboende mødte, og hvor man maaske ogsaa
i regelen nærmest har havt saadanne sager under behand-
ling, som havde betydning for den snevrere landsdel, inden
hvilken mødet holdtes. Det sidste gjælder formodentlig især,
naar kongen ikke derved var tilstede, medens der ikke kan
have været noget til hinder for, at han behandlede endog vig-
tigere sager, selv om kun et mindre tal af rigsraadets medlem-
mer var hos ham. Saaledes se vi dette øve en omfattende
indflydelse paa rigets almindelige lovgivning og administration,
ligesom det staar ved kongens side under hans udøvelse af sin
dømmende myndighed. ^ I administrationen griber raadet nu
ind paa mange felter; saaledes deltager det endog med kongen
i at give taxter for byhandelen og for haandverkemes arbeide.*
Hvor der handledes om en overdragelse af kronens jordegods
til private, har ogsaa raadet hyppig været spurgt, ligesom ved
bekræftelse af ældre privilegier og ved forleninger. Ogsaa ved
krigsudbud er det blevet spurgt.* Imidlertid kan ikke heraf
sluttes, at der i alle disse henseender har været en fuldstændig
* Dipl. Norv., II, no. 469.
^ Kong Haakon synes at have opholdt sig i denne by i flere maanederaf
dette aars første halvdel.
" En lagmandsdom, der er stadfæstet af kong Haakon meder hans
raades sampjkt^ nævnes i 1373. Dipl. Norv., II, no. 384, s. 295.
Ijandsvistbrevene udstedtes dels af kongen, dels af kansleren eller den,
som ved anledningen havde seglet i sin forvaring. Smlgn. Dipl-
INorv., I, no. 409.
"* Norges gamle love, III, s. 201, 206.
^ Smlgn. ovenfor, s. 239.
245
regelmaBSsighed. Dette viser sig bl. a., hvor der gjeimem en l»ii-
gere aarrække forekommer flere skrivelser om den samme sag.
De mange stadfæstelser, som haves af pri vilegierne for Oslo
Mariakirke, siges snart at være foretagne med raadets sam-
tykke, snart nærvnes dette ikke. En enkelt gang har kong
Haakon stadfæstet disse privilegier med sin faders raad og sam-
tykke. ^ Ogsaa i behandlingen af de udenlandske anliggender tog
fremdeles rigsraadet del, navnlig fra 1369 af ; det havde paa
dette felt endog en m^^^et betydelig indflydelse. Men det siger
sig dog af sig selv. at denne ikke altid kan paavises af de nu
bevarede breve, da kongen i mange tilfælde maatte handle uden
at kunne faa tilkaldt flere af raadets medlemmer. Et stort tal
af disse breve er udstedt af begge konger, og kun i de færreste
af dem findes rigsraadet nævnt, uagtet det ved de vigtigere
anledninger synes at have været betragtet som en nødvendighed
at indhente dettes samtykke. Den lidet bestemte maade, hvor-
paa foreningen med Sverige var ordnet, medførte for øvrigt i
den førster del af kongens regjering, at udenrigske anliggender
kunde blive behandlede paa en mindre regelmæssig maade,
alene med tilkaldelse af det svenske raad.*
Konge og raad optræde i det hele tåget under kong Haa-
kons styrelse som repræsentanter og udøvere af den nu stærkt
forøgede centrale myndighed, medens samtidig folkets indflydelse
paa de oflfentlige anliggender er svunden ind til en ren formalitet.
Forsaavidt der en enkelt gang er tale om at lade en beslutning,
der er fattet af konge og raad, lovtage paa de store thing, da
er dette maaske nærmest kun en form for dens oflfentliggjørelse.
Kong Haakon VI.s centralisation var i mange henseender en
ligefrem fortsættelse af hans oldefaders og navnes, men ogsaa
forskjellig, forsaavidt det raad, som stod ham ved siden, for en
væsentlig del støttede sin magt paa et andet grundlag end det
gamle kongelige raad. Kongedømme og raad delte magten med
hinanden. Deres styrelse synes, naar man tager hensyn til de
lidet heldige tidsforhold, hvorunder kong Haakons regjering
faldt, at maatte fortjene megen anerkjendelse for den omhu,
hvormed den tog sig af rigets lovgivning og administration.
' Di pl. Norv., V. no. 250.
^ Dipl. Norv., VI, no. 250, 276; Hanserecesse, I, s. 187 flg. og
194. Faa det sidste sted et af kong Haakon udstedt latinsk brev
(Lødøse, 22de September 1361) aden bemærkning om beseglingsmaaden.
Smlgn. endvidere Hanserecesse, I, s. 201 flg.
346
Fortjenesten herfor kan maaske for en større del hare Tssret
kongens, maaske ogsaa dronning Margretes.
Et eiendommeligt træk ved kong Haakons rigsraad er den
oftere fremtrædende tUbérielighed til deri at indbknde hans og
hans faders svenske raadgirere. Forholdene fremkaldte og be-
gunstigede i ikke ringe grad en saadan udriskning af grænserne
mellem de to rigsraad. Den ialdt lettest ved saadanne anled-
ninger, hror der handledes om udenrigske, for begge riger fel-
les spørgsmaal. Den kunde ogsaa vanskelig undgaaea, hvor
der paa samme tid var tale om Norges og de under dets konger
hørende svenske landsdele, og endelig &ndt den en stærk støtte
i den stedse mere udviklede tendens hos det norske aristokrati
til at slutte sig til sine standsbrødre i Sverige.
Raadet under kong Olaf V Haakonssøn og dron-
ning Margrete, 1880— 1397.
Dronning Margrete og rigsraadet oyertage styrelsen onder kong Olafs
umyndige aar, nden at der tåges hensyn til bestemmelseme fra 1S02. —
Drottsete og kansler. — Raadsmødeme i 1381—1384. — Raadets indfly-
deise paa regjeringen ndtrykkelig anerlgendt i retterbødeme. — Rigsraa-
dets daglige styrelse; kongens og hans moders forhold til denne. — Sty-
relsen, efterat kong Olaf er bleven myndig. — Yed kong Olafs død bringes
riget i en stilling, hvori det ikke tidligere har været. — Erkebiskop
Yinalde Henrikssøn. — Raadsmøde i Oslo Februar 1388. -- Styrelsen
overdrages til dronning Margrete. — Han benytter i sin administration
raadets medvirkning. — Kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, a^aar ved
døden. — Raadet samles i Helsingboig 1389 og vælger Erik af Pomem
til konge. — Hr. Ame Sigoråssøn >bliver kansler. — Kongen sendes til
Nidaros og hyldes paa Øretiiing. — Raadsmøde i Nidaros. — Administra-
tive former. — Dronning Maigrete ved raadsmødet i Oslo 1892. — Nor-
ske rigsraader i Skaane 1895. — Det norske rigsraads repræsentation
ved det store møde i Kalmar 1397.
Efter kong Ehakons død i 1380 firømtræder rigsraadet som
den institution, der tillige med enkedronningen overtog lands»
styrelsen for hendes . umyndige ^søn kong Olaf. Da dronning
Margrete den Ilte Januar 1381 paa Akershus midlertidig stad*
fæstede Mariakirkens privilegier,^ skede dette »med raad og
samtykke af alt rigsens raadc Maaske har raadet netop ved
den tid været samlet til fdldtalligt møde i anledning af thron-
skiftet, for at trs&ffe . bestemmelse . om, hvorledes man skulde
^ Dipl. Norv., y, no. 320. Brevet er udstedt nostro sub sigiUo. Det
skolde ikke knnne andttø af nogt n anden, lør konangh Olafuer home
iealfuer*
248
ordne sig med formjrnder-styrelsen og med hensyn til den for-
ening, hvori Norge nu indtraadte med Danmark. Nogen forme-
lig statsakt, som er bleven afsluttet herom, kjendes ikke og
har overhovedet ikke været kjendt i flere aarhundreder. Er
der imidlertid bleven istandbragt noget dokument, som senere
er gaaet tabt, om formynder-styrelsens ordning og om, hvad
dermed stod i forbindelse, er det maaske nærmest at antage,
at dette allerede er skeet inden den unge konges hylding paa
Ørething.
Til Haakon V.s bestemmelser om formynder-styrelsen synes
der ved denne leilighed ikke at være tåget noget hensyn. Da
dronning Margrete allerede fra de forste dage af 1381 optræder
som den styrende og den, der har raadet ved sin side, er der
neppe fra dettes side gjort noget forseg paa at fremtvinge en
saadan ordning, som den af 1302. Man foretrak at se en en-
kelt person beklædt med den høieste værdighed, — saa meget
mere, som denne var medlem af den kongelige slægt, den af-
døde konges enke, den unge konges moder og tillige den, som
allerede i virkeligheden ledede styrelsen af Danmark i sin sens
navn. Her kunde der lige overfor alle disse hensyn ikke vel
tænkes nogen anden udvei end ogsaa at lægge formynder-sty-
relsen for Norges vedkommende i hendes hænder. Heller ikke
var dronning Margrete en personlighed, som kunde være meget
villig til at indtage den beskedne plads, som Haakon V havde
anvist enkedronningen under en konges umyndige aar, og i
overensstemmelse dermed at fylgja rikisins råSi.
Dronningens stilling som den, der førte styrelsen i to riger,,
gjorde det imidlertid ogsaa nød vendigt at træffe særegne foran-
staltninger for regjeringen under hendes fravær fra landet.
Saaledes ser man nu igjen, at rigsraadet lige fra kong 01a&
hylding paa Ørething optræder med en formand, der fører titel
af > kongens og ^rigets drottseter. ^ Ved hans side staar der
atter en kansler, og disse varetage, dels i forening, dels hver
for sig, regjerings-forretningeme i kongens navn, under hans og
dronningens fravær. Drottseten var hr. Agmund Finnssøn, der
allerede tidligere havde beklædt en lignende stilling. Kansle-
ren var provsten ved Mariakirken, hr. Henrik Henrikssøn, som
ogsaa i nogen tid forud havde opbevaret kongens segl, men nu
farst fik titelen. ^ Siden hr. Paal Baardssøn gik af som kansler,
^ Dipl. Norv., I, no. 491, 496; IV, no. 622, 52$; VI, no.d07,B. 352.
' Smlgn. ovenfor, s. 231 flg.
249
haVde der ikke paa samme tid været baade drottsete Qg kans-
ler i riget. At der hu udnævntes nye indehavere af begge disse
poster, kan maaske bare været en følge af dronning Margretes
indflydelse og beregnet paa at skaffe hende en paalidelig støtte
i raadet. Hr. Henrik synes allerede i kong Haakons levetid
at have staaet dronningen nær; han tilhørte kapelgeistligheden,
0^ hans udnævnelse til kansler stemte paa en gang med aand
og bogstav i Haakon V.s anordning af 1314. Den tidligere
ordning, hvoretter dels drottseten optraadte som seglbevarer,
dels seglet var hos kongen selv eller en af det underordnede
personale i kancelliet, var en uregelmæssighed, medens dronning
Margrete atter indførte den rigtige orden ved at sætte en kans-
ler ind i raadet ved siden af drottseten.
Ved den unge konges hylding, der foregik paa Ørething
29de Juli 1381, maa der være af holdt et almindeligt raadsmøde
i Nidaros. Paa dette er saaledes kong Olafs retterbod om
Jæmtemes friheder (af 29de Juli 1381) udstedt, som det heder
med raad og samtykke af drottseten og flere andre gode mænd. ^
Den blev beseglet med kongens, drottsetens og hr. Sigurd
Hafthorssøns segl. I retterboden oplyses, at drottseten og flere
andre gode mænd af rigsraadet havde svoret almuen over hele
Norges rige at holde og lade holde gammel ret og lov paa
kongens vegne. Altsaa har der af dem i deres egenskab af
formynder-styrelse været aflagt ed paa at ville opfylde kongens
pligter paa hans vegne. Foruden denne retterbod kjendes endnu
en anden, som er udstedt under dette kongens ophold i Nidaros,
om skomagemes friheder i Bergen og Nidaros, af 7 de Au-
gust. Deri omtales ingen andre raadsmedlemmer end drott-
seten. Med ham har kongen gjennemlæst de ældre breve om
samme sag, og med hans raad og samtykke har han bekræftet
dem, ligesom retterboden er beseglet med kongens og drottse-
tens segl.
Umiddelbart efter hyldingen begav en større del af rigs-
raadets medlemmer sig i fællesskab paa veien til det sønden-
§eidske, hvor de træffes samlede i Homborusund (paa Agder
eller i Viken?). Herfra lode de 28de August 1381 udgaa en
skrivelse til de tydské stæders udsendinge, som da vare saYn-
lede i Skaane,^ med underretning om, at de havde overdraget
^ Norges gamle love, III, s. 218.
* Dipl. Norv. It no. 469. Skrivelsen kjendes for øvrigt kun af en
afskrift, der er indtaget i en samling af Hansedagenes recesser.
Derefter er den ogsaa trykt i Hanserecesse, II, s. 289.
860
til dronning Margrete at forhandle med depA om fred og privi-
legier, som de da skulde kunne have, indtil kong Olaf blev
myndig. Brevet er udstedt under biskop Jon af Oslo^s, drottse-
tema og Haakon Jonssens s^L Foruden disse nævnes endnu
som tilstedeværende ni andre medlemmer af rigsraadet, nemlig
kapelmagisteren, hr. Yinalde Henrikssøn, kansleren, hr. H^irik
Henrikssøn, Gaute EriksSl^p,' Benedikt^ Nikolassøn, Henrik
Hikkelstorp, Alf Haraldssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre og
Agmund Bolt.
Efter kongens hylding synes der i flere aar at have været
ftfholdt regelmæssige større raadsmøder. ^ Om sommeren 1382
vare ialfald flere af rigsraadets medlemmer, derimellem drott-
seten og kansleren, i Bergen, hvor flere kongebreve udstedtes,
hvoriblandt en bekræftelse af Munkelivs privilegier, indtil kon-
gen selv blev myndig.^ Om høsten 1382 maa der i samme
by have været en større sammenkomst, hvor følgende nævnes
som tilstedeværende og medlemmer af raadet: biskop Jakob af
Bergen, drottseten, »kongens frænde«, hr. Sigurd Hafthorssøn,
Apostnlkirkens provst, hr. Yinalde Henrikssøn, fehirden i Ber-
gen, Erlend Philippussøn, fehirden i Nidaros, Otte Rømer, fe-
hirden i Tunsbeig, Q-aute Erikssøn, sysselmanden paa Helge-
land, Peter Nikolassøn, lagnianden i Bergen, Jon Aslakssøn, og
»flere vore gode mændc. Med disses samtykke udstedtes der en
retterbod om Islandsfitremes told, dateret 27de Oktober 1382.'
I denne siges, at raadet og kongen, ikke som £bt kongen og
raadet, havde gjennemlssst de ældre breve, og at kongen nu
stadfæstede disse med samtykke af sit raad, hvis fleste med-
lemmer navngives; saafremt kongen og raadet skulde sjmes, at
en anden ordning var mere hensigtsmæssig, tha skmde thai
thiiU voruu naade och effter godra manna rcuide. Retterboden
selv siges at være »g]ort« under kongens og hans gode mænds
»indsegl og raadc
Efter denne følger i rækken af de nu bevarede retter-
bøder en af 26de August 1383 om uformuendes handel og Is-
landsfareres told, udstedt i Tunsbei^, hvor der paa den tid hold*
^ Dipl. Norv. II, no. 476; VII, no* 810; Cod. diplom, monast
Man ku liv., pag:..10 seqv.-
' Norg^e^s gamle love, III, s. 915. Retterboden kan ogsaa vnre ud-
stedt i April 1383. Der paaberaabes i den en ældre anordning af
kong Magnus om samme gjenstand med tinum goda raade och mnnui
goda manna aambthycke^ der var stadfestet af kong Haakon.
251
tes et raadsmøde, yed hvilket følgende »bi8koper og l»rde mænd,
riddere og srendec Dæmes som tilstedeyærende:^ erkebiskop
Nikolas, biskopeme Jon i Oslo, Jakob i Bergen, CHaf i Stav*
anger (^ Sigurd i Hamar, drottseten, hr. Sigurd Hafthorssøn,
Haakon Jonssøn, Otte Bamer, Erlend Philippussøn , Gaute
Erikssøn og Alf Haratdssøn samt tflere andre af vore gode
mændc, der ligesom de, der opregnedes ved navn, siges at være
medlemmer af rigsraadet. Den paa dette møde udstedte ret-
terbod omtaler, hvorledes kongen og rigsraadet havde erfSeiret,
at der klagedes over, at de eldre anordninger ikke overholdtes,
som vare givne af kongerne Magnus og Haakon med raad og
samtykke af hele deres riges raad. Nu vilde konge og raad
(ver oe aU vort rikis racid)^ at disse skulde overholdes. Ret-
terboden siges at være given med raad og samtykke af alle de
ovenfor nævnte rigsraader og udstedt under kongens og deres segl.
Yed Bt. Hans dags tid 1384 afholdtes et nyt raadsmede i
Bergen, hvor der 23de Juni blev udfærdiget en retterbod om
baandverbs- og arbeidstaxter, beseglet med kongens, de tilstede-
værende yigsraaders, Bergens stads og lagrettens indsegl, i kon-
gens egen nærværelse. Rtgsraademes navne anføres i følgende
orden: først drottseten, hr. Agmund Finnssøn, demæst biskop
Jakob i Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Vinalde, og kansleren,
hr. Henrik Henrikssøn, Haakon Jonssøn, Erlend Philippussøn
og Alf Handdssøn. Bettwboden siges at være given med deres
samtykke. ' Sandsynligvis ere flere af rigsraademe forblevne i
Bergen h^le sommeren udover. En retterbod af Idde August
om handelen og kjøbstsddeme i det vesten- og norden^eldske
Norge er beseglet med kongens og de tilstedeværende »gode
mendsc indsegl, hvilke opregnes i følgende orden: biskop Jakob
i Bergen, drottseten, provsten, hr. Vinalde, Erlend Philippussøn
og Alf Haraldssøn og »alle de andre gode mænd, som her nu
vare hos os«.' Den sidste formel betegner neppe andet, end
at de have været samlede til et raadsmede, idet dette, naar
retterboden er kundgjort i kongens navn, ikke vel kunde ud-
trykkes anderledes end med den en gang hævdvundne formel,
^ Norges gamle love, III, s. 216 flg. Lfesemaaden lemUrmenn er
yistnok ikke rigtig, hvorimod yarianten lerdar menndt synes at give
det rette.
'^ Korg ei gamle love, III, s. 218 flg. Dipl. Norv., V, no. 331.
' Norges gamle love, III, s. 223 flg.
252
selv om kongen ikke personlig har yæret tiktede. ^ Fra den
tilbageværende del af kong Olais korte regjering savnes alle
oplysninger oro, at der har været afholdt raadsmøder. Efter den
regelmæssighed, hvormed raadet havde sine større sammenkom-
ster i de foregaaende aar, er det imidlertid Hmeligt, at der frem-
deles er bleven afholdt saadanne med visse mellemrum af om-
trent samme længde, som far.
Sjælen i den hele styrelse var utvivlsomt dronningen.
Imidlertid iremtræder hun ikke efter sønnens hylding som
den, der &rer regjeringen i sit eget navn. Med undtagelse af
den ovenfor omtalte bekræftelse nf Mariakirkens privilegier af
Ilte Januar 1381 ere samtlige kongebreve udstedte i den urap-
dige konges navn. ^ Hvor disse indeholde bekræftelser af ældre
privilegier eller deslige, siges det altid, at de ikke skulde have
gyldighed længere, end til kongen selv opnaaede sin myndig-
hedsalder. Saaledes skulde disse været bekræftede paa ny ofter
denne tid. Men da kong Olaf først blev myndig kort før sin
død og i denne tid maaske overhovedet ikke besøgte Noi^e, kan
der kun undtagelsesvis have været leilighed dertil,® I det hele
tåget var kong Olaf efter sin hylding i 1381 neppe ofte i Noige*
Rigsraadets ret til at tåge del i landsstyrelsen viser sig i
disse aar at have været anerkjendt i ligesaa udtrykkelige ord,
som under den foregaaende regjering. Det optraadte først som
formynder-styrelse og vedblev, efterat kongen havde opnaaet
sine myndige aar, at være den institution, som med drottseten
i sin spidse ledede landsstyrelsen under kongens og hans mo-
ders fravær. Kun naar dronningen personlig var tilstede med
sin søn, kunde hun være berettiget til at føre regjeringen for
ham. I dette tilfælde synes vedkommende breve kun at vsere
* Paa det kronologiske register til den sids te del af P. A. Munchs norske
folks historie (s. 390) er der paa grand af en trykfeil i samme del s.
238 opført et >rigsmøde i Tunsberg* i August 1384.
* Di pl. Norv., II, no. 488 er et brev fra dronningen, udstedt i hendes
navn og vndir varo jncigli. Men dette vedkommer kun den del af
riget, som var hende overdragen til morgengave. Smlgn. P. A
Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 125 flg.
— I Januar 1381 var dronningen neppe ledsaget af sin søn under
sit ophold i Norge.
' Hvis kong Olaf som myndig regent havde givet en ny bekrseftelse af
Munkelivs privilegier, vilde den sikkert været kjendt. Smlgn. for
øvrigt P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afd. II, s. 360 flg.
^ Smlgn. nedenfor, s. 254, note 3.
253
ndfærdigede med den bemerkning, at de ere indseglede oss
sjålfum hjåverandum. ^ I et af disse breve, der for øvrigt ikke
ere mange^ omtales ogc>aa, at der var klaget for kongen og
raadet. * Saaledes har dettes medvirkning vistnok deri været
fomdsat, skjønt dets sdmtykke ikke udtrykkelig paaberaabes.
For øvrigt besørgedes i kongens umyndige aar den daglige
styrelse af drottsete og kansler med bistand af raadet. Rime-
ligvis har man i denne henseende omtrent indrettet sig paa
«amme maade, som under deii foregaaende konges regjering, og
lagt stor vægt paa, at administration og retspleie kunde have
sin ufaindrede og hurtige gang. Hver af de to heie ri sem-
bedsmænd havde et af de kongelige segl, hvormed de kunde
færdes paa forskjellige kanter af landet for at varetage regje-
ringens anliggender. Kansleren har maaske havt storseglet
og sigiUum ad causas, drottseten derimod sekretet.* I de af
disse to embedsmænd i kongens navn udstedte breve anvendes
forskjellige udtryk. I drottsetens heder det: »Vi have med raad
og samtykke af vor kjæreste drottsete, hr. Agmund Pinnssøn,
givet, stadfæstet* eller desl., og brevet er »gjort under vort og
førstnævnte drottsetes, yore indsegl.* Hvor der i disse breve
handles om stadfæstelse af ældre breve eller privilegier, heder
-det, at konge og drottsete have gjennemlæst disse. ^ I kansle-
rens breve, der ere færre i antal, tales kun om kongen og hans
raad ; denne embedsmand har ikke hængt sit eget segl under,
inen kun forseglet med kongens. Kanslerens breve angaa alene
Tetsvæsenet. * Hele den øvrige styrelse har været drottseten
forbeholdt, maaske alene med undtagelse af forleninger, der
muligvis have været forbeholdte dronningen og det samlede
raad. * Ligeledes har han vistnok, naar han var samlet med
* To landsristbreve adstedte i Oslo 13de August 1382. Dipl. No r v.,
I, no. 473/474.
* Dipl. Norv., II, no. 487. — I 1381 fik dronningen særlig fuldmagt
af raadet til at fere forhandlingerne med de tydske stæder udenfor
rigets grænser. Smlgn. ovenfor, s. 249 flg.
* Drottseten var Ittde Aug. 1384 i Bergen; se ovfr., s. 251, medens kans-
leren 22de Aug. s. a. var i Tunsberg, hvor han beseglede et konge-
brev, formodentlig med sigillum ad rausas. Dipl. Norv., I, no. 491.
^ Dipl. Norv., I, no. 470, 483; II, no. 469. 476, .504; VIII, no. 213.
* Dipl. Norv., I,* no. 491; II, no. 501. — Om III, no. 466 smlgn.
nedenfor, s. 256, note 1.
* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedaf deling i
II, s. 124. Hirdstyrere og lagmænd paa Island bleve imidlertid ud-
nævnte af drottseten (og raadet?). Annal. IsL, pag 338, smlgn. 334.
254
det øvrige raad, i eget navn kunnet Qptræde dømmende paa
kongens vegne.'
£ndnu er der en klasse kongebreve. ved hvis adsteddse
saavel drottsete som kanaler have været medvirkende. Den
sidste siges at have hængt kongens segl under, medens brevene
siges at være udstedte med drottsetens raad og samtykke og
tillige beseglede med. dennes, segl ved siden af kongens. Man
har troet, at denne fremgangsmaade skulde være foranlediget
af den store betydning, som er Ueven tillagt vedkommende breve.
Men dette er dog ikke rimeligt^^ Da disse breve ere udstedte
til en tid og paa steder, hvor den unge konge ialfald kan have
været nærværende, synes det at være rimeligt, at man her har
den fremgangsmaade, som regelmæssig blev anvendt, hvor et
brev udstedtes under storseglet i kong Olafs nærværelse, uden
at dronningen var tilstede.'
Mod slutningen af 1385 maa den unge konge være bleven
^ Smlgn. nedenfor, s. 256.
' F. A. Manch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling,
II, 8. 122.
' Maaske kan alene en fdldstændig underségelse af kong Olafs opholds-
steder i Danmark til forskjellige- tider her hringe fald klarhed. Men
der er neppe noget til hinder for at antage, at han har tilbragt den
større del af aaret 1382 i Noi^, hvorfra de her omhandlede breve
uetop skrive sig. Fra dette aar haves kun faa danske breve af kong
Olaf. Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 104. Disse kanne
da ogsaa antages at være udstedte dels af dronningen, dels af andre
i hans navn. Kong Olaf synes netop i et af disse aar at have havt
et IsNigere ophold i Norge, siden de islandske annaler (ndg. s. 336 og
Flateyjarbdk, Ul, s. 471) anmærke, at han >for til Danmark*.
Flatø-annaleme henføre dette netop til 1382, andre annaler til 1383 og
1384. I det sidste aar kan det ikke have været, da han da med sin
moder blev i Norge ind i 1385. Saaledes taler meget for, at han har
været her i længere tid netop i 1382. Smlgn. P. A. Munch, Det
norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 288, note 5. Er den
her i texten f^msatte formodning rigtig, har kongen allerede i Febraar
' 1382 været i Norge, hvor maaske hans moder har ladet ham forbliye
den hele tid efter hans hylding i det foregaaende aar. 6te Febraar
fornyede han da i Oslo Mariakirkens privilegier, hvorved kansleren
0^ drottseten vare tilstede og den første beseglede med kongens segl
23de og 26de Juni var han da i Bergen, fra hvilket ophold der igjen
haves to kongebreve, der ere udstedte paa samme maade. Dipl-
Norv., V, no. 325; VII^ no. 310 Cod. diplom, monast. Manka-
liv., pag. 10 seqv. Naar et kongebrev af 16de Jnni 1382, ndstedt i
. Bergen, ikke nævner kansleren, da kan dette forklares af , ait han (og
kongen?) da ikke vare ankomne. Dipl. Norv., II, no. 476. I Ang-
var kongen tilbage i Oslo (smlgn. ovenfor, s. 253, note 1), hyor han
256
myndig, med sit fyldte femtende aar. Dette gjorde fbreløibig
ingen forandring i den hidtil bestaaende ordning, hTorimbd det
kan Tære tyivlsomt, om det bar været tanken, at denne ufor-
andret skulde yedblire, naar kongen var bleven heitidelig er-
klæret myndig. Under Hansedagen i Lttbeck i Juli 1S86 talte
dronning . Itf^rgrete om, at hun havde yigtige forretninger i
Norge, og at hun af hensyn til disse ikke kunde komme til
den forsamling, som var berammet til afholdelse i Vordingborg,
senere end den 15de September; men til dc^n lovede hun, dat
honmg Olaff und se und ere rat van beyden riken, alse Dene-
marken tmd N&rweghen, to deme åfai,ghe homen mUen. Rime-
ligvis have disse hendes vigtige forretninger, som hun saaledes
skulde have i Norge, netop angaaet hendes søns overtagelse af
rigets styrelse paa sine egne vegne, og det er da formodentlig
i den samme anledning, hun har villet have medleramem^ «f
det norske raad ned til Danmark.^ Imidlertid kunne neppe
mange af disse, om overhovedet nogen, der have indfondet sig,
og heller ikke kom dronningen og kongen til Norge. Saaledes
vedblev rimeligvis hr. Agmuud Finnssøn åt være drottsete i
hele den tilbageværende del af kong*Qlafs styrelse, indtil denne
døde i Juli 1387. Ligeledes b^oldt kansleren sin stilling.
rimeligvis har truffet dn moder og har fulgt hende til Danmark.
Det oTenfor omtalte udtryk i annaleme kan, hvis man antager, at
kongen overhovedet ikke tidligere btir forladt Norge efter Juli 1381,
og hvis det virkelig ter henføres til 1382, blive saa meget mere for-
klarligt. Imod det ovenfor anferte kan maaske indvendes, at iretterb*-
deme fiea 1381, der ere adfærdigede paa et e>ted, hvor kongen selv var
tilstede aden sin moder, ikke ere beseglede af kansleren. Men det mtaa
erindres, at der rimeligvis endnn paa den tid ikke kan være forfærdiget
et storsegl. Smlgn. P. A. Munch, anf. st , II, s. 123, noten.
Ved ingen af de følgende retterbøder af kong Olaf vides, at han har
deltaget i udstedelsen. Han var igjen i Norge i vinteren 1384—1886,
dentie gai^ ledsaget af sin moder. Dipl. Norv. U, no. 487. 488.
Men hvorvidt han var tilstede under raadsmødet i Bergen, kan
være tvivlsomt. Smlgn. ovenfor, s. 251 flg. I Juni 1384 var neppe
kongen i Beigen, hvor kansleren da var; i August var kansleren i
Tunsberg, og hvis kongen da har været i Bergen, kunde han ikke
anvende den fremgangsmaade, som ben3^ttrdes i 1382. Ved de andre
raadsmøder, som nu l^røides, har kongen ikke været tilstede, og saa-
ledes bliver aaret 1382 det eneste, hvori kongen har kunnet optræde
alene med drottsete og kansler. Det maa ogsaa erindres, at Huit-
feldt (Kong Olaf o. s. v., s. 27) siger, at kongen i 1381 blev i
Norge næsten hele aaret over.
* Banserecesse, II, s. 385, 300.
256
Imidlertid kjendea der ikke meget til deres og rigsraadets fo^
hold i denne tid. Der. hsvøs et væmbrev, som er udstedt og
beseglet af kansleren i Oslo I4de April 1386, hvori der ikke
er tåget det sædvanlige forbehold > om, at det kun skulde Uave
gyldighed, indtil kongen blev myndig.^ Fra Marts 1387 liam
der en af kansleren i kongens navn udstedt og af ham beseg-
let stevning, hvori siges, at der var indgivet en klage for konge
og raad. * Om hesten 1386 var der et raadsmødei Bergen, hvor
drottseten 8de Oktober med raad og samtykke af de tilstede-
værende medlemmer af hononghsens raade tildømte Hafthors-
sønnerne en del gods paa Hetland. ' Ved denne leilighed næv-
nes ikke kansleren ; maaske har han været hos dronningen i
Vordingborg og der forhandlet om, hvad der videre skulde
gjøres med hensyn til kong Olafs høitidelige myndigheds-erklæ-
ring og den endelige ordning af styrelsen. Den unge konges
død gjorde imidlertid alle aftaler overflødige, som derom kunne
være 'trufne.
Ved kong Olafs død befandt riget sig i en stilling, hvori
det aldrig før havde været, nemlig uden nogen thronarving.
Rigsstyrelsen maatte deiVed betragtes som tilfaldt rigsraadet,
uden at for øvrigt noget lovbud kunde siges at hjemle denne
ordning. For dronningens vedkommende var al ret til at udøvo
en saadan myndighed opbørt med hendes sens død. Hud
kunde imidlertid gjøre regning paa den kjærlighed, hvormed
det norske folk, efter alt hvad derom vides, maa have omfattet
hendes søn som den sidste repræsentant for den gamle kongeæt.
Forsaavidt kunde hendes udsigter til *at beholde sin plads i
spidsen for rigets styrelse endog betriigtes som noksaa gode.
Men der maatte hertil først udfordres en formelig beslutning,
der enten for bestandig eller indtil videre overdrog styrelsen
til hende. Det var efter hirdskraaen erkebiskopen, der i et
tilfælde, som det nu indtrufne skulde varetage alt fornødent til
at besætte thronen ved valg. Den daværende erkebiskop var
Vinalde Henrikssøn, en mand , der dlerede tidligere havde
staaet kongehuset nær. Han var netop i Danmark og deltog
* Dipl. Norv. Ill, no. 466. Ora det stadfæstelsesbrev, som er ndstedt
i kong Olafs navn med drottsetens raad og samtykke (II, no. 504).
gjælder det samme, saaledes at det rimeligvis ogsaa miEui' henføres til
denne tid.
^ Dipl. Norv., II, no. 501.
^ Dipl. Norv., I, no. 501.
257
der som den første mand i det møde, der overdrog den midler-
tidige fit3rre}8e i dette rige til dtt>nmng Margrete, som »fdld-
mægtig frue og lusbonde og hele åét danske riges formynder
i alle maaderc.*' Hans standpunkt var dermed givet, og eftérat
han om hesten- 1^7 val* kommen til Oélo, traf han der foran-
staltninger til ogsaa at sikre dronningen den vedvarende besid-
delse af magten i Noige. Hvorledes der i mellemtiden for-
holdtes med styrelsen, vides ikke. Drottseten, ddr afgik ved
døden i den faflgende vaar, har neppe personlig knnnet lede
denne. Rimeligvis hktr dog kansleren ialftdd anseet sig beret-
tiget til at udstede landsvist-breve o. desl. under den afdøde
konges segl. Imidlertid maatte der her opstaa mange vanske-
ligheder, navnlig saalænge erkebiskopen var fraværende. Der
krævedes med nødvendighed en ny ordning.
Erkebiskopen holdt sig ved denne leilighed ikke til de for-
skrifter, som vare givne af Magnus Lagabøter med hensyn til
fremgangsmaaden ved kongevalg. Rigsraadets udvikling havde
i virkeligheden ogsaa gjort disse overflødige, og der var nu i
landet en institution, der maatte betragtes som selvskreven til
at optræde i såadanne tilfælde. Ligesom i 1323 maa indkaldel-
sen til mødet véére skeet ved erkebiskopen. At mødet holdtes
i Oslo, ikke, som hirdskraaen bestemte, i Nidaros, var saa meget
mere natnrligt, som erkebiskopen endnu ikke var kommen op
til sit sæde. Derved blev det ogsaa lettere for dronningen at
indfinde sig og i egen person at varetage sine interesser.
Det var længe, siden en saa talrig forsamling af raadet
havde fundet sted, som den, der i de første dage af Februar
1388 blev afholdt i Oslo. Som raadets første medlem fremstod
erkebiskop Vinalde, og efter ham nævnes som tilstedeværende
paa mødet de fire biskoper, Eystein af Oslo, Olaf af Stavanger,
Sigurd af Hair ar, Henrik af Grønland, Mariakirkens provst,
hr. Henrik Henrikssøn, der nu kaldes ^rigsens kansler i Norge*,
ridderne hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonsssøn, samt Haa-
kon Jonssøn, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Alf Haralds-
søn, Benedikt Nikolassøn, Agraund Bolt, Jon Darre, Haakon
Stumpe, Peter Nikolassøn, Nikolas Galde, Finn Gyrdssøn, Gud-
brand Erlingssøn, Thoralde Sigurdssøn, Herleik Aasulfssøn,
Magnus Stol tekarl, Haakon Topp, Jakob Fastul&søn og Svale
Ottesen (Rømer), — i alt seks og tyve Personer. At alle disse
* Molbech og N. M. Petersen, Udval.g af danske diplomer og
breve, I, s. 11 flg.
Yngrar Nielsen: Det norske rigsraad. 17
258
have Tæret medlemmer af rigsraadet siges dog ikke udtrykke-
lig i yalgakten. De omtale sig deri selv som «erkebiskop, bi-
skoper, provst, riddere og svei]de« og optræde paa sine egne og
«ganske rigsens yegne i Norge*. Imidlertid er det rimeligt, at
de samtlige have yæret raadskerrer. I et brev, der er ndstedt
senere nnder det samme møde, ^ optræde otte af disse (nemlig
erkebiskopen, biskopeme af Staranger og Hamar, Gaute Eriks-
søn, Benedikt Nikolassøn, Haakon Stumpe, Jon Darre og Finn
Gyrdssøn) og en niende, som ikke tidligere er nævnt (Simon
Thorgeirssan), som cansiliarii regnt Norvegue og omtale udtryk-
kelig, at der ogsaa Ted samme leiligked var andre saadanne
tilstede; naar dertil lægges de to biskoper af Oslo og Grøn-
land og kansleren, bliver der seksten tilbage, mellem hvilke
man maa søge de i det. sidstomtalte brev forekommende alii
regni Norvegue consUiarii, Af disse seksten vides det med
vished, at Haakon Jonssøn, Ulf Holmgeirssen, Ulf Jonssøn,
Jon Marteinssøn, Alf Haraldssan og Agmund Bolt tidligere
have været rigsraader, og da Finn Gyrdssøn nævnes som rigs-
raad, er det allerede af denne grund rimeligt, at ogsaa de,
som i det først omtalte brev opregnes foran ham, have været
raadsherrer og endog med ældre udnævnelse end han. De
nævnes ogsaa alle til og med ham — tillige med Henrik Mik-
kelstorp og den færøiske biskop Halgeir — i et andet i samme
maaned udstedt brev* som » rigsens raadgivere i Norge«. Saa-
ledes bliver der kun for de sjrv sidstnævnte personers ved-
kommende vægtige tvivl om, hvorvidt de have været med-
lemmer af rigsraadet eller kun særlig tilkaldte for den vigtige
auledning, som nu havde foraarsaget denne talrige forsamlings
indkaldelse. Men ogsaa for disse maa tvivlene ialfald rokkes
betydelig, naar det sees, at Svale Rømer, den sidste af dem,
der nævnes i 1388, i det følgende aar forekommer som rigsraad.^
Saaledes maa det antages som rimeligt, at der i Oslo har været
tilstede ni og tyve medlemmer af rigsraadet. Med biskopen af
Bergen og kapelmagisteren, som ikke ved denne leilighed vare
tilstede, bliver raadsherrernes tal en og treti. Af de andre
rigsraader, som ellers kjendes, var der ogsaa flere, som ikke
nu vare tilstede. Drottseten — som rimeligvis allerede laa
paa sit sidste sygeleie — , Erlend Philippussøn og de to Haf-
' Di pl. Norv., Ul, no. 478.
^ Paludan-Muller, Observationes criticæ, pag. 106.
^ Han kan dog ogsaa være bleven dette i mellemtiden.
259
thorsfiønner vare saaledes denne gang ikke nærværende. Med
dem bliver antallet af rigsraader 35 og med de to islandske
biskoper endog 37, Da deraf er elleve geistlige, bliver de verds-
lige rigsraaders antal paa denne tid 26.
Dette store tal er unegtelig noget paafaldende. Naar man
tager hensyn til den forekommenhed, hvormed det norske rigs-
raad gik ind paa Margretes planer og fattede beslutninger, der
vidnede om dets medlemmers personlige hengivenhed og tillid
til hende, kan det neppe bendes, at meget taler for, at
hun i forveien maa have truffet sine foranstaltninger for alle
mødende tilfælde og forstaaet at bringe et større antal af per-
soner, paa hvem hun troede at kunne stole, og som vare af-
hængige af hende, ind i rigsraadet. Under den kritiske stilling,
hvori søqnens død havde bragt hende, kom nu dette vel med
og benyttedes til at fremme de interesser, som for øieblikket
vare hende de vigtigste. Dette skede da ogsaa. Selv blev hun
allerede 2den Februar af de i Oslo forsamlede rigsraader erklæ-
ret for »ganske rigsens i Norge mægtige frue og rette husbonden
med magt over land, slot og fæste baade sønden og norden i
Norge og i alle dets skatlande, ^ og don 18de udstedtes der en
kundgjøafelse om, at Haakon Jonssøn havde opgivet enhver for-
dring paa arveret til Norge og overhovedet paa at gjøre denne
gjældende.^ To dage forindén havde ogsaa rigsraadet erkjendt
hertug Erik af Fornem, dronningens søsterdattersøn, for den
til riget nærmest arveberettigede. ^ Den herom udfærdigede
kundgjørelse er udstedt af nitten raadsherrer, hvoraf nogles
navne ikke forekomme under kundgjørelsen af 2den Februar.
Rimeligvis have de medlemmer af rigsraadet, som ikke næv-
nes i det sidste brev, da allerede forladt Oslo.
Efter sit valg førte dronning Margrete titel af >Norges og
Sveriges dronning, Danmarks rette arving og dets fyrstinde«.
Hun udøvede straks i forening med rigsraadet eller ialfald med
enkelte af dettes medlemmer den myndighed, som var hende
overdragen. Da dronningen 13de Marts s. a. bekræftede Ma-
riakirkens gatnle firiheder, var dette med paaberaabelse af raa-
dets medvirkning, idet det siges, at hun og hendes raad havde
seet og læst de ældre breve, som vare udstedte herom. Brevet
blev i hendes nærværelse beseglet af » dronningens og rigsens
» Di pl. Norv., III, no. 477.
* DipLjNorv., III, no. 478.
^ Falndan-Miiller, Observationet critio», pag. 106 seqv.
17»
260
kanslere, hr. Henrik Henrikssøn. ^ Den 6te Marts forlenede
dronningen Benedikt Nikolassan med forskjellige landskaber med
raacOue oe sampykt varra ok rikissens j Noreghe rcuzdgiafuara.
Som saadanne næynes erkebiskopen med biskopeme Eystein i
Oslo, Olaf i Stavanger og Sigurd i Hamar, Haakon Jonssøn,
Oaute Erikssefn og Jon Marteinssøn, som med dronningen be-
seglede brevet i hendes nærværelse. ^ I det brev, hvormed
dronningen paa kronens og erkebiskopen paa kirkens vegne
stadfæstede en dom, paaberaabes derimod ikke nogen medvirk-
ning fra rigsraadets side. ^
Der findes ingen oplysning om den maade, hvorpaa det
ved denne leilighed er bleven bestemt at ordne den norske
rigsstyrelse, naar dronningen var fraværende fra landet. Herom
maa der in^idlertid nu være truffet en afkale. mellem hende og
medlemmerne af det norske rigsraad. Denne er dog i ethvert
fald kun bleven en foreløbig, da der snart efter ved det ende-
lige kongevalg maatte træffes én ny og endelig ordning. I mel-
lemtiden havde man maaske ikke en gang en kansler, der kunde
optræde som den øverste leder af retsvæsenet, da nemlig hr.
Henrik Henrikssøn omtrent ved denne tid afgik ved døden.
For øvrigt hengik der ikke lang tid, forinden der foretoges valg
af en ny konge.
Heller ikke denne gang holdt man sig den gamle lovgiv-
nings bestemmelser efterrettelige. Gjennom dronning Margretes
udnævnelse til midlertidig rigsstyrer var det ogsaa overdraget
hende at indkalde det møde, paa hvilket kongevalget skulde
foregaa, og hun vendte sig derved til rigsraadet. De gamle for-
mer bleve nu endog tilsidesatte i den grad, at mødet holdtes i Hel-
singborg.^ Uagtet det saaledes foregik langt udenfor rigets græn-
ser, var det alligevel talrig besøgt. De, som mødte, vare følgende :
erkebiskop Vinalde, Orknøjarlen Henrik St. Clair, biskopeme
Jakob af Bergen, Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, hr. Ma-
lise Sperra, Haakon Jonssøn, Otte Bømer, Erlend Philippussøn,
Gaute Erikssøn, Benedikt Nikolassøn, Agmund Bolt, Jon Darre,
Nikolas Galde, Peter Nikolassøn, Pinn Gyrdssøn, Thoralde Sigurds-
søn, Gudbrand Erlingssøn, Herleik Aasulfesøn og Svale Rømer,
* Di pl. Norv., VI, no. 327. Dette er sidste gang, han nævnes.
* Dipl. Norv., I, no. 511, smlgn. 639.
* Dipl. Norv., n, no. 508.
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
iifdeling, U, s. 320, noten.
, 261
alle irigsens mænd i Norge «, som de selv kaldte sig. Disse er-
kjendte, at Erik, hertug Vartislavs sen, var den rette arving
til Norge og burde være dets konge efter den norrøne lovs nd-
sigende, dog saaledes at dronning Margrete skulde være hans
formynderske og raade over riget med fuld kongelig myndighed
og uden noget ansvar, indtil den unge koh^e opnaaede sin myn-
dige alder. ^ Det herom affattede dokument er udstedt af de
uævnte mænd paa deres egne »og paa rigsens vegne i Norge «
og beseglet af dem. Mellem den myi;idighed, der nu tilstedes
dronningen som formynderske, og den, der i 1388 var hende
overdragen paa livstid, var der en stor forskjel. Det har maaske
været en indrømmelse til Nordmændenes opfatning af konge-
dømmets væsen, naar hun nu opgav denne livsvarige magt, og
maaske have i dette tilfælde rigsraadets medlemmer med be-
stemthed krævet en saadan forandring. Men det er ogsaa mu-
ligt, at der ikke kan lægges nogen vægt paa forskjellen mellem
de to dokumenters ordlyd.^ Heller ikke fra dette møde haves
der nogen etterretning om, at man har truflfet en aftale orai
maaden, hvorpaa rigets styrelse skulde fares under kongens og
dronningens fravær. Rimeligvis er der dog nu udnævnt en ny
kansler, hr. Ame Sigurdssøn, i stedet for den afdøde.
Den unge konge blev i den senere del af sommeren sendt
til Nidaros, hvor han hyldedes paa Ørething. Paa denne reise
ledsagedes han af flere af rigsraadets medlemmer. Mellem dem
var selvfølgelig erkebiskopen, de to biskoper, Eystein af Oslo
og Sigurd af Hamar, samt Haakon Jonssøn, Agmund Bolt,
Alf Haraldsson og Haakon Stumpe. Underveis sees disse at have
udøvet ialfald enkelte regjerings-handlinger. Saaledes bevilgede
de ved sin ankomst til det norden^eldske Opdøleme visse friheder.
Selve brevet er ikke mere bevaret; men dets indhold kjendes,
ligesom navnene paa de raadsherrer, der paa kongens vegne
udfærdigede og beseglede det.* Der har saaledes om høsten
1389 været holdt et raadsmøde i Nidaros. Kansleren var ikke
derved tilstede. Han sees senere at have besørget løbende
expeditioner, ialfald saadanne, som angik retsvæsenet. Saaledes
har han i de følgende aar i kongens navn alene udfærdiget
^ Palndan-Muller, Obseryationes criticæ, pag. lOSseqv. DipL
Norv., in, no. 484.
' Smlgn. Paludan-Mtiller, Obseryationes criticæ, pag. 9 seqy.
^ Dipl. Nory., III, no. 760. Det siges, at der ogsaa var andre rigs-
raader med paa denne færd.
262
flore landsvist-breve. Disse er udstedte efter den sædvanlige
formel, uden at raadet deri omtales, og med bemærkning om,
at brevet er beseglet af provsten ved Mariakirken, hr. Ame Si-
gurdssøn, den kongelige kansler.^ Nogen » drottsete er neppe
bleven udnævnt, og kansleren maa saaledes have været den,
som ledede raadets forretninger, medens maaske erkebiskopen
havde den største indflydelse. Det er muligt, at det netop har
været ham, som har forhindret, at der udnævntes en ny drottsete.
. Efter 1389 forekommer der i et par aar ingen etterretning
om, at der har været afholdt større møder af rigsraadets med-
lemmer. Heller ikke haves der mange oplysninger om maaden,
hvorpaa forretnings-ordenen inden riget var ordnet i denne samme
tid. Enkelte breve ere udstedte af dronningen i hendes eget
navn uden at nævne kong Erik; disse angaa tildels de dele af
landet, som allerede i kong Haakons tid havde været bende
overdragne i morgengave, og hvis besiddelse end yderligere var
hende tilsikret i 1389. ^ Et brev til Jæmteme, som dronningen
udstedte i 1389,* er givet af hende som svensk dronning, idet
hun kundgjør, at hun har tåget erkebiskopen af Upsala under
sit værn. Da dronningen i 1389 under sit ophold i Helsing-
borg stadfæstede og forøgede de friheder og gaver, som tidligere
vare tilstaaede biskop Jakob i Bergen, var dette ogsaa for en
del af hensyn til den tjeneste, han i fremtiden skulde vise hende
og kong Erik.. Brevet er udstedt i dronningens navn, men
under hendes og kong Eriks indsegl.* Om raadet nævnes intet.
I kong Eriks navn ere de ovenfor omtalte landsvist-breve ud-
stedte ved kansleren. Ligesaa haves der to andre breve i hans
navn, ved hvis udstedelse han maaske har været tilstede.^ I
dem omtales ingen kansler. Det ene er et ledings-udbud, date-
ret Oslo 2den Marts 1393, det andet en befaling om visøren i
Gudbrandsdalen, dateret Akershus 16de Januar 1394.* I dette
omtales en klage, der er indgiven for kongen og raadet, og de,
* Dipl. Norv., I, no. 529, 548; III, no. 489; IX, no. 186; X, no. 88.
^ Dipl. Norv., I, no. 528. Det samme ^ælder maaske ogsaa IV, no.
586. I disse tilfælde anvendtes dronningens sekret. — Ogsaa i ndkastet
til anionen i Kalmar er dronningens ret til fremdeles at beholde sin
morgengave paa ny tilsikret hende.
« Dipl. Norv., V. no. 341.
* Dipl. Norv., II, no. 514.
* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved-
afdeling, II, s. 36^.
* Dipl. Norv., II, no. 535, 539.
263
som ikke vilde gjøre, hvad deri blev paabudt, indstevnedes til
at møde i Oslo for kongen eller for raadet, saa mange af dette,
som til den tid kunde være tilstede, og lagmanden«
Det sidste brev er egentlig det eneste, som girer nogen
oplysning om den maade, hvorpaa administrationen var ordnet
i denne tid. Det viser sig deraf, at raadet maa have havt
fuldmagt til at besørge ialfald de løbende forretninger under
kongens fravær, og at dertil ikke udkrævedes et fuldtalligt
møde. Hvorvidt kongen var i Norge vinteren 1393 — 1394, kan
ikke sees; maaske er det ikke engang rimeligt. I ethvert fald
maa ved nytaarstid en del af raadet have havt en sammen-
komst i Oslo eller paa Akershus. For øvrigt er der ingen
grund til at antage, at der i denne tid sjelden har været holdt
raadsmøder. Styrelsen har rimeligvis fremdeles gaaet sin gang
i de samme former, som under de foregaaende regjeringer havde
vundet hævd, hvad nu var saa meget mere nødvendigt, som
ialfald dronningen kun yderst sjelden kom til landet.
Et af disse hendes besøg, maaske det eneste i tiden mel-
lem 1388 og 1397, fandt eted i begyndelsen af 1392, da hun
og maaske ogsaa kong' Erik kom til Oslo, hvor der da holdtes
et møde af rigsraadets medlemmer, som derved havde indfundet
sig temmelig talrig. Som tilstedeværende nævnes ved denne
leilighed erkebiskop Vinalde, biskopeme Jakob af Bergen, Ey-
stein af Oslo, Sigurd af Hamar, Halgeir af Pærøeme, Gaute
Erikssøn, Jon Marteinssøn, Otte Rømer, Benedikt Nikolassøn,
Alf Haraldssøn, Agmund Bergthorssøn Bolt, Brynjulf Jonssøn,
Jon Darre, Haakon Stumpe, Jakob Fastulfssøn, Nikolas Galde,
Pinn Gyrdssøn og Herleik AasulBssøn. Derimod nævnes ikke»
kansleren som tilstedeværende. Anledningen til dette mødes
afholdelse kan maaske, uden at derom haves nogen bestemt
etterretning, nærmest søges i de truende ydre politiske forhold,
der foranledigede dronningen til at henvende sig til rigsraa-
det. Men ved siden deraf forhandledes der ogsaa samtidig
om andre gjenstande. Saaledes haves fra dette møde en ret-
terbod eller egentlig en samling af bestemmelser og forkla-
ringer af ældre lovbud, der er udstedt 29de Marts af dronnin-
gen »med samtykke af hele rigsens raad i Norge «, de samme,
hvis navne ovenfor ere opregnede. ^ Retterboden besegledes af
* Dipl. No r v. VI, no. rø8. Det bemæikes i retterboden: her med
er honongdomena rettar cengin ifuirgefuen vtan skal vera uforsønuidh
wt j allan sin ret.
264
dronniBgen og af de tildtedeTærende rigsraader; der toges i den
det samme forbehold, som i koug Olafs tid, at d^ii kun skulde
have gyldighed, indtil kongen kom »til sine aar«. Medens
denne retterbod er udstedt i dronningens navn, haves der fra
det samme raadsmøde (af 16de April) et andet kongebrev, der
er udfærdiget i kong Eriks navn, xien;ilig. én bekræffcelse af
dronning Margretes ovenfor (s, 260) omtalte forleningsbrev til
Benedikt Nikolassøn* I dette heder det, at kongen og hans
raad havde gjennemlæst det æWre brev, som kongen nn. bekræf-
tede med vaars riJds raadz sampykt Der siges intet om, hvem
der hængte kongens segl under, ^ Dette brev synes at viJne
om, at ogsaa kong Erik ved denne leilighed kan have været
nærværende.
Medens der saaledes i aarene|1388 — 1397 kun haves Udet
kjendskab til rigsraadets virksomhed inden rigets egne grænser,
træffes dets medlemmer flere gange udenfor disse som deltagere
i store unionelle sammenkomster af alle tre rigers raad. I 1395
afsluttedes freden mellem dronning Margrete og kong AArecht
paa Lindholm slot i Skaane (17de Juni), og det derom udfaer*
digede dokument blev beseglet af 12 geistlige og 113 verdslige
raadsherrer fra alle tre riger, deriblandt 50 riddere. Mellem
dem forekommer erkebiskop Vinalde og biskopeme Eystein af
Oslo og Jakob af Bergen, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn,
Jon Danssøn, Jon Darre, Agmund Bol^, Finn Gyrdssøn, Alf
Haraldssøn, Otte Bømer, Svale Rømer, Gudbrand Erlingssøn,
Haakon Topp, altsaa ialt 14 Nordmppnd, hvoraf 11 verdslige lle^
rer. ^ Af disse vare atter de tre geistlige^ hejrrer, Jon Dapssøn,
Agmund Bolt, Alf Haraldssøn, Finn Gyrdssøn, Otte Bamer
og Jon Marteinssøn i Helsingborg 15de August s. a. mellem de
der fremmødte 51 raadsherrer fra alle tre riger, som opregnesi
de tydske stæders forsikringsbrev for kong Albrecht. ^ Derimod
nævnes der i det forsikringsbrev, som dronningen 8de September
udstedte til st^deme, 84 raadsherrer, som beseglede brevet sam-
men med hende. Af dem er der foruden erkebiskopen og de
tyende andre norske biskoper følgende norsk- rigsraader ; hr.
Ulf Jonssøn, G«ute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre,
* Dipl. Norv. I, no. 53».
* Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. .593 flg. Hanserecesse,
rV, 8. 254 flg.
* Suhm, Hiatarie af Damaairk, XXT, s,. 60e. Hansereicesse,
IV, $. 259. Der mødte djQ 3 erkebisper og 9 biskoper, 16 riddere og
28 væbnere.
265
Agmund Bolt, Finn Gyrdssøn, Alf Haraldseen, Otte Rømer,
Svale Ramer, Gudbrånd Erlingssøn, Haakon Topp, Benedikt
Nikolassøn og Herleik Svarte (rimeligvis den samme, som Her-
leik Aasulfssøn). ^
Derefter træflfes der atter i 1397 repræsentanter for det
norske rigsraad paa det berømte møde i Kalmar, hvor forenin-
gen mellem alle tre riger endelig afsluttedes. Her mødte kans-
leren, hr. Ame Sigurdssøn, Agmund Bolt, Gaute Erikssøn, Jon
Marteinssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Eindride Erlendssøn,
Gudbrånd Erlingssøn, Haakon Topp, Gyrd Gyrdssøn, Sigurd
Thoraldessøn, Thoralde Sigurdssøn, Jou Haraldssøn, Jon Henriks-
søn, hvilke nu alle bleve ridderia, og væbneren Aslak Bjørnssøn
— samt desuden biskop Jon af Orknøerne, søm dog ikke var
norsk af fødsel. ^ Ved alle de her omtalte leiligheder optraadte
médlemmerae af de tre rigers raad som en enhed, og uagtet
der firemdeles i formen altid gjøres forskjel mellem de tre riger,
kunde det ikke forhindre, at der lige fra unionens begyndelse,
endnu forinden denne var endelig fastslaaet, arbeidedes paa at
sammensmelte de tre rigsraad. Det udkast til en unionsakt,
som Uev udarbeidet med samtykke af de i Kalmar forsamlede
medlemmer af de forskjellige rigers raad, synes ligefrem at for-
udsætte, at der altid skulde være nogle raadsherrer fra hvert
rige hos kongen, ijaed hvilke han kunde afgjøré de sager, som
vedkom forholdet til udenlandske magter. Hvis dette var ble-
ven overholdt, vilde man altsaa straks have faaet en permanent,
xmionel raadskommiasion. En saadan kom dog hverken nu el-
ler senere istand. For øvrlgt omhandler dette udkast ikke rigs-
raadets forhold til kongen^. Den. deri forudsatte bekræftelse af
unionen under hvert af de tre rigers raads, «rigsens mænds^
og kjøbotæders se^ er aldrig bleven given. Det maatte nær*
mest være skeet paa afanindelige, standsvis indkaldte rigsmøder
i hvert af de tre rigéri
^ Suhm, Historie af Danmark, XIY, s. 603. Hanserecesse,
IV, s. 269 flg. Det var de samme 12 geistige, som før.
* Paludan-MilUer, Observationes criticæ, pa^. 42 seqv. Hnit-
feldt, Kong Olaf, dronninfi: Margrete og Erik af Pomern,
8. 135 — 144. Hadorph, Två gambla rijmkrdaikor, tillæg, s.
56 flg.
Raadet under dronning Margrete og kong Erik
af Pomgm, 1397—1442.
Aristokratiets fortsatte sammensvinden. ' — Rigsraadets politiske stil-
ling. — Mangelen' af en fyldigere aristokratisk repræsentation. — Rigs-
raadets sammensætaiing. — S^unmenblanding' mellem norsk og svensk ari-
stokrati. — Det norden- og vestenfjeldske aristokrati. — Østlandets sær-
egne forhold. — Aristokratiets mangel paa politiske interesser. — Fælles
raadsmede i Kjebenhavn 1398. — Det norske rigsraads forhold til ledelsen
af de ndehlandske anliggender. — Dronning Margrete ved raadsmedet i
Oslo 1401. — Unionelt raadsmade i Helsingborg 1401. — Kong Eriks
reise til Norge i 1405. — Tvivlsommeraadsmøder i 1409 og 1410. —Raa-
dets tairighed. — Hi. Ame Sigurdssøn træder efter 1398 tilbage fra sin
stilling som kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. — Rigsseglet
bringes udenfor landet. — Ingen centralstyrelse inden rigets grænser. —
Uorden i administrationen. — Dronning Margrete den egentlige regent. —
Hendes officieile forhold til kong Eriks styrelse af Norge. — Droniiii^
Margretes død 1412. — Kong Erik følger i hendes fodspor. — Biskop
Jakob optræder som kansler. — Seglet overdrages til biskop Jon af Oslo.
— Den danske kansler besegler norske breve. — Et eget norsk kancelli
bliver overflødigt. — Det norske segl bringes hyppig ndenfor riget —
Kongen paaberaaber si^ undertiden rigsraadets medvirkning. — Baadsmø-
der 1420 og 1421. ^ Korske rigsraader i Kjøbenhavn 1428. — Raadsmede
paa Akershus Mai 1,425. — Unionelt raadsmade i Kjøbenhavn 1425. —
Raadsmøde i Bergen 1426. — Forhandlinger med England 1431 og 1432.
— Det norske raads medlemmer under urolighedeme i Sverige 1434 og
1435. — Raadsmødet i Søderkøping 1436. — Udkast til en ny nnionsakt
— Agmund Signrdssøns opstaod. — Sigurd Jonssøn bliver drottsete i 1439
og stilles tillige med raadet i spidsen for landsstyrelsen. — Raadsmade i
Oslo 1440. — Møder i Lødøse og Kalmar 1441. — Møde i Lødøse 1442.
— Kristofer af Bayern vælges til. Norges konge og krones i Oslo.
Gjennem hele det fjortende aarhuudrede var den samme
udvikling, som allerede tidligere var begyndt, bleven fortsat
uden afbrydelse, og det norske aristokrati var stadig svundet
sammen. Af de store ætter var der ved aarhundredets slut-
ning kun faa tilbage. Den høibyrdigste af dem alle, Giske-
267
Bjarkøætten uddøde i 1355, da hr. Erling Vidkuuiissøn afgik
ved døden, kun faa aar efter sin eneste søn, hr. Bjarne; dens
store eiendomme gik dermed over til andre ætter. Giske med
tiDiggende gods kom i Hafthorssønnemes hænder, der nu stode
som de første jordegodseiere i landet, navnlig eftprat de ogsaa
havde arvet Hestbøætten, der uddøde mod aarhundredets slutning ;
denne havde da forinden arvet den gamle æt paa Tolga. Men
jo snevrere denne kreds blev, desto mere steg ogsaa dens for-
nemhed; de gjenlevende ætter arvede ikke alene de uddøendes
jordegods, men fik ogsaa derved et tillæg i høibyrdighed. Med-
lemmerne af rigets første ætter vare de eneste, som bleve tagne
til rigsforstandere. I det ydre hævede de sig ikke alene op
over sine omgivelser ved sine rigdomme, men fik ogsaa fra
kongedømmets side udtrykkélig anerkjendelse af sin ophøiede
stilling. Hr. Sigurd Hafthorssøn kaldes i offentlige brevskaber
» kongens frænde«, og hans broder hr. Jon fører, ligesom ogsaa
hr. Agmund Finnssøn, titel af baro regni Norvegiæ. Gjennem
de forskjellige ætters uddøen samledes der tilsidst et umaadeligt
gO(Js paa de faa gjenlevendes hænder.
Aristokratiets sammensviiiden var fremdeles en følge af åe
samme forhold, som allerede i de foregaaende aarhundreder havde
vist sine virkninger. Jo snevrere den høiadelige kreds blev,
desto mere maatte imidlertid dens formindskelse blive synlig;
i samme forhold skilte den sig ogsaa stedse mere ud fra sine
omgivelser. Disse kunde paa sin side ikke heller holde sig
oppe, idet de samme krav maatte gjøre sig gjældende mellem
dem. Fordringer ne til en standsmæssig optræden bleve stedse
større, og dermed fulgte som en uafviselig nødvendighed, at
mange smaaætter trykkedes ned. Hos disse kan man ikke
tænke paa nogen almindelig uddøen, saaledes som ved de første
ætter. De forsvandt kun i mængden. Medens det i 1309
endnu lod sig forudsætte, at det norske aristokrati kunde frem-
vise 270 riddere og væbnere (s. 115), var man i 1371, da der
flknlde stilles borgen ved fredsslutningen med kong Albrecht,
indskrænkét til et tal af 60 saadanne. Det er rim(4igt, at der
i Norge paa den tid ikke fandtes mange flere medlemmer af
disse klasser. Som forklaringsgrund til denne paafaldende hur-
tige sammensmeltning kunde der bl. a. tænkes paa den opryd-
ning, som den sorte død gjorde inden aristokratiets rækker.
At denne ogsaa forsaavidt har havt sine virkninger,' kan ikke
negtes. Man maa dog heller ikke overdrive disse. Af den
egentlige høiadels voksne medlemmer er . maaske hr. Ivar BiOva
268
den eneste, om hvem det med nogenlunde sikkerhed kan antar
ges, at han er bortreven af den sorte død. Større virknii^i
kan denne pest have havt ved at forrykke arveforholdene inden
de ringere ætter, ligesom den i det hele tåget kan have havt
meget store økonomiske virkninger for det hele samfund, og
saaledes ogsaa for aristokratiet. Den store nedgang i tallet af
saadanne ætter, som bliver synlig i 1371, skriver sig maasko
for en del netop fra disse virkninger af den sorte død, der
saaledes i sine falger kan faa en vis lighed med borgerkrigene.
Den bragte ogsaa meget jordegods i kirkens besiddelse.
Imidlertid var der ogsaa fremdeles gjennom det hele fjor*
tende aarhundrede en del ætter, som uden at høre til den
snevrpste høiadel dog indtoge en saavidt firemtrædepde plads i
samfundet, at deres medlemmer kunde komme ind i rigsraadet.
Af disse holdt enkelte sig ogsaa i den følgende tid som aner-
kjendte adelige familier. Tilsammen med høiadelen maa disse
betragtes som en stedse mere udviklet og a&luttet stand. Uagtet
der endnu ind i det femtende aarhundrede tales om haandgangne
mænd, var dog bevidstheden om det dermed forbundne tjene-
steforhold til kongen paa den tid efter al rimelighed saa uklar,
at den i virkeligheden k^n betragtes som tabt. Dermed maa
ogsaa de adelige privilegiers arvelighed være anerkjendt, og
samtidig viser der sig ogsaa spor til, at landbøndeme paa ade-
lens gods begyndte at betragtes som en egen klasse, ial£ald i
de dele af landet, som laa nærmest Sverige og Danmark.^
AUigevel blev den saaledes begyndte standsudvikling i Norge
gjennem den hele middelalder aldrig helt afsluttet. Kjøbstæder
og landalmue blev ikke trukket med ind deri, og man kora i
grunden aldrig ud over begyndelsen.
Udviklingen af en saadan standsforskjel kom imidlertid,
selv om den altid blev mangelfuld, i ethvert tilfælde aristo-
kratiet tilgode paa en tid, da de ydre forhold i en ganske 8^^
lig grad stillede sig gunstig for dettes bestræbelser efter at opnaa
politisk magt. Lige fra Haakon V.s død havde det saa godt
som uafbrudt havt alle ydre betingelser for at blire det her-
skende i staten. Udviklingen i denne retning havde været saa
^ Dipl. Nor v., II, uo. 488. Brev af dronning Margrete, I4de Ju.
1385i: Vilium ver ok at fymasmdir landhoor verde niotande ah ftt
friælses ok allra fiæira naadha sæm varer ok varra handgcmgnå
manfiæ pienarer hqfua ok niotandæ ero j vaarom lenam ok ifinr
vældi.
269
1)estemt, at aristokratiet tiltrods for sin indre svaghed dog var
stillet frem paa den ferste plads inden samfundet. Rigsraadet
Tar traadt ind i 'stedet for de tidligere offentlige institutioner.
Som repræsentant for aristokrati og hierarki var det ved konge-
dømmets side kommet i besiddelse af al politisk magt, og om
det end fremdeles kunde hænde, at man gav de af konge og
raad fettede beslutninger en videre bekræftelse ved at lade dem
lovtage til thinge, var dette kun en rent udvortes form.
De verdslige raadsherrer vare aristokratiets kjerne. Dette
rar hurtig blevet en følge af de forandringer, som Haakon V
foretog med raadet. Forsaavidt havde disse bevirket noget
ganske andet, end hvad kongen dermed synes at have tilsigtet^
og den mulighed, som i 1308 var aabnet aristokratiet for en
ny udvikling, var saaledes bleven til virkelighed. Baadsher-
reme havde traadt ind i de gamle baroners plads. Kongedøm-
met havde maattet vige for dem, dels paa grund af poli-
tiske forhold, der stillede sig ugunstig for dette, dels paa grund
af dets indehaveres svage personlighed. Den gang, som udvik-
lingen havde tåget efter 1319, viser, at Haakon V.s foranstalt-
ninger ingenlunde ubetinget vare til skade for aristokratiet.
Ligesaa lidt var centralisationens gjennomførelse i og for sig
imod dettes interesser. Det afgjørende var) at aristokratiet
manglede livskraft, at det ikke kunde faa den tilstrækkelige
tilførsel af nye elementer, og at overhovedet Norges naturlige
forhold med nødvendighed maatte hemme dets vækst. Saasnart
det mødte en kraftig repræsentant for kongedømmet, tydede
alt paa, at det samme skuespil vilde gjentage sig som i Haa-
kon V.s dage, kun at modstanden nu vilde være meget svagere,
uagtet saavel tidsaanden som de ydre forhold gjennem lange
tider havde virket til at styrke og sikre de høiere samfunds-
klasser i deres besiddelse af magten. Der gik gjennem tiden
en dobbelt strømning. Den ene hævede aristokrati og raad i
veiret; den anden trykkede dem ned, og denne sidste blev i
længden den stærkeste.
Hvad der i høi grad vilde have støttet raadet, var, om den
lavere adel i større antal havde kunnet træde frem i det of-
fentlige liv og skabe en udvidet repræsentation for hele denne
klasse. Antydninger til noget saadant vare ganske vist forekomne,
bl. a. i 1323. Men længere kom man i grunden ikke. Det
norske aristokrati var ikke talrigt nok til at kunne opretholde
en større repræsentation ved siden af raadet, uagtet det synes,
som om der føltes trang til en saadan. Noget nyt var her i
270
færd med at arbeide sig frem ; men det fonnaaede ikke at
komme rigtig til gjennembrud, og uagtet det ikke manglede
paa tilløb, fik Norge aldrig en fast, mere fyldig repræsentatioB
for en enkelt stand eller for det hele standsvia oxganiserede
samfund. Gjennem hele den tid, der var hengaaet fra Haakon
V.s død og til Kalmarunionens afslutning, havde de ydre for-
hold ogsaa i denne henseende stillet sig saa gunstig» som det
vel var muligt, og naAr aristokratiet ikke. kunde benytte dette
anderledes, end det gjorde, naar dets tilbagegang i antal af
medlemmer og indre styrke alligevel fortsattes, da viser dette,
at der maa have været afgjørende hindringer, som stillede sig
i veien for en saadan udvikling. I 1319 var monarkiet veget
tilbage for aristokratiet. Efter 1332 havde det gjenoptaget
kampen; men dets egen svaghed forhindrede det. fra at føre
denne til seier og stille kongedømmet i den stUling, hvori det
skulde staa efter Haakon V.s system. Efter 1355 havde for-
holdene fremdeles vaeret mindre gode for kongedømnaet. Dertil
kom ogsaa den omstændighed, at dette i Haakon VI synes at
have havt en repræsentant, der viste sig personlig imødekom-
mende mod raadet og af egen fri vilje indrømmede dette en
betydelig indflydelse, der ogsaa strakte sig til rigets daglige
administration. Saa havde man Olafs og Margretes regjering,
hvorunder det ogsaa var nødvendigt at overlade raadet den
egentlige landsstyrelse.
Denne anvendelse af rigsraadets medlemmer i den daglige
administration, som i den anden halvdel af det 14de aarhun-
drede blev stedse mere almindelig, maa efter al sandsynlighed
have medført udviklingen af en forskjel indep raadet, mellem
dem, som deri toge del, og dem, som ikke bleve benyttede paa
denne maade. Medens nogle medlemmer af rigsraadet saaledes
hyppig deltoge i dets forhandlinger og saavel mødte i de regel-
mæssige raads-sammenkomster, som udenfor disse bistode kongen
med administrationen, kunde andre maaske blot i sjeldne til-
fælde have anseet det nødvendigt at være tilstede. Man kan
saaledes ogsaa nu tale om et større og et mindre raad, skjønt
i en ganske anden betydning end før 1308. Dette begrundede
heller ingen ydre forskjel i raadsherremes stilling. Begge mod-
togé kongens udnævnelse og aflagde rimeligvis sin ed til ham.
Hvis de ikke lige hyppig anvendtes, da kom det af tilfældige
grunde. Der udviklede sig ikke af de mest benyttede raads-
herrer et forøget antal af rigsembedsmænd. Af disse neiedes
man med to, en drottsete og en kansler, dog saaledes at det kun
271
sjelden indtraf, at der samtidig var en indehaver af begge em-
beder. J>et er fra 1-319, man kan betragte drottsete og kansler
som rigsembedsmænd. Først da greb drottseten ind i styrelsen,
medens kansleren fik en mere uafhængig stilling. Dog vedbley
denne altid at staa i et nærmer^ forhold til kongen.
For øvrigt er det ikke mnligt at angive mere bestemte
regler for raadets.sammenssetning. Af de geistlige medlemmer
vare erkebiskopen og samtlige under ham staaende biskoper i
Norge og dets bilande til enhver tid selvskrevne. Dette maa
ogsaa have gjældt kapelmagisteren, hvorimod det kan være tvivl-
somt, om Mariakirkens provst havde en lignende ret, naar han
ikke tillige var kansler. For de øvrige geistlige, som navnlig ef-
ter denne tid optoges i raadet, gaves ialfald ingen eaadan. Af
verdslige medlemmer træffes nu fehirder og hirdsiyrere, altsaa de
høieste embedsmæn^; saaledes er det rimeligt, at man til disse
stillinger kun har tåget mænd, som allerede vare komne ind i
raadet. Navnlig maa dette have gjældt en mand som hr. Jon
Bjamessøn, der i hertnginde Ingebjørgs tid som -kongens fe-
hirde i Noig6« synes at have indtaget en overordnet stilling
over de andre fehirder. At ogsaa sysselmænd kunde være xaads-
herrer, viser ikke, at hele denne klasse var berettiget til at
træde ind i raadet; hvad lagmændene angaar, da kunde det neppe
heller være regel, at disse skulde have sæde i raadet. At visse
embedsmænd skulde være raadsherrer, stemmer vistnok mindre
med de middelalderske forudsætninger, end at raadets medlemmer
vare de nærmeste til at erholde saadanne embeder. Ved udde-
lingen af fordelagtige sysler til raadets medlemmer kunde disse
opnaa gode indtægter og faa erstatning for de ofte betydelige
udgifter, som raadsværdigheden medførte. ^ At mænd, som ikke
tilhørte raadet, skulde have adgang til dets møder efter særlig
tilkaldelse, lader sig ikke benegte. Men som regel maa man
dog gaa ud fra, at der paa raadsmødeme kun indfandt sig saa-
danne mænd, som havde modtaget kongens udnævnelse og havde
aflagt ham sin ed. Biskoperne havde som regel rang foran de
øvrige ; dog kunde det hænde, at drottseten gik foran selve erke-
bispen. De andre geistlige medlemmers rang var mere ube-
stemt. Forøvrigt stode ridderne over væbnerne. Oftest var
inden disse klasser ancienneteten afgjørende, skjønt ikke altid.
Med det svenske og norske raads sammenblanding fulgte en
^ Fra 1453 haves et exempel paa, at en rigsraad opgav alle sysler: men
dog" blev staaende i raadet. Dipl. Nor v., VI, no. 545.
272
tilsyareiide af begge rigers aristokrati. Det er i denne hemeénde
et karakteristisk trsek, at den norske liøiadel, forsfutvidt den mod-
tog nogen forøgelse ndenfor sin egen' treds, hellere søgte denne
mellem svenske familier end méllem landets egen laVeré adel
Den vermelandske ridder hr; Jon Marteinssøn Mer séaledesind-
giftet i Hafthorssminemes æt, og derVed Tblér' senei^ehané sen,
hr. Signrd Jenssen, arving til Giske og det af andre gamle
ætter opsamlede gods. Heibyrdigheden forplantedes nu som før
lige godt gjennem kognatisk som gjennent agnatisk slsegtskab.
I hr. Sigurds haand samledes i det femtende aarhundrede det
mestÆJ af det jordegods, som tidligere havde dannet den norden-
og vesteni^eldske høiadels økonomiske ' grundlag.
Dette maa ogsaa have havt sine virkninger med hensyn til
den stilling, som disse landsdele i det hele indtoge. Paa samme
tid, som de trykkedes under det hanseatiske handelsaag, forrin-
gedes gjennem aristokratiets indsvinden deres tidligerie politiske
indfly deise. I det femtende aarhundrede var der paa den kant
foruden Qiskeætten kun to virkelige storætter, nemlig Eememe
og Losneætten, medens Pinnengodset ogsaa tilfaldt Giskeættens
arvtagere. Rømerne vare maaske en ny æt, der muligens
skyldte personlig yndest hos kong Magnus og dronning Blanche
sin opkomst, idet de derved fik hr. Audun Hugleikssøns gods.^
Med dette forenede de ved giftermaal det gamle Stovreimsgods.
Efter mandslinjens uddeen traadte en anden slægt, der kom
fra Sverige, ind i deres sted og forenede Rømergodset med
Austraat. Ætter som Galtung, Smør o. lign. vare mindre be-
tydelige ved siden af disse. Maaske vare de alle dels agnatiske
dels kognatiske etterkommere af gamle slægter.
Østlandet var øiensynlig noget heldigere stillet. Her var
der dog mere plads, og her forekommer virkelig flere ætter,
som maa regnes til den høiere adel, uagtet de neppe i sit jor-
degod8'8 størrelse kunde staa ved siden af de vesteni5®'<^8ke, og
neppe heller i alle tilfælde vare jævnbyrdige med de der hjem-
mehørende storætter. Paa Østlandet var det ogsaa lettere for
den lavere adel at holde sig, og saavidt man nu tør dømme
derom, synes det, som om man her ikke var sig bevidst en
saadan skarp forskjel som den, der herskede paa Vestlandet.
I den følgende tid ser man ogsaa, at udviklingen her tildels
var en anden. Medens i de vestlige og nordlige kystegne det
hele aristokrati tilsidst løb sammen i et par ætter, og jorde-
^ Smlgn. ovenfor, s. 234. Dipl. Norv., I, no. '630.
273
godset paa deu m^^ide bragtes over til eiere, som maaske ikke
en gi(og satte si^x fod i landet, vedblev der paa Østlandet at
beståa en ad^l, som endog modtog ny forøgelse og boldt siglige
ned i det 16de og 17de aarbundrede. Udviklingen var ber
ikke. saa foldstsandig aflbrudt, som i egnene langs kysten, og
om øg^aa de ætter, som i den følgende tid kom i veiret paa
Østlandet og naaede en vis blomstring, ikke vare særdeles be-
tydelige, saa maa det dog erkjendes, at man her bavde ganske
andre forhold end i det vesten- og norden^eldske. Men heller
ikke de €rstlandsk,e ætter kunde i længden opretholde et norsk
aristokrati. Dertil vare de hverken tilstrækkelig talrige, ei
heller i besiddelse af saa stort jordegods, at de kunde hævde
sin plads i samfundet.
Af megen betydning for aristokratiets stilling og for dets
evne til at holde sig oppe under de forøgede fordringer, som
tiden stillede, var ogsaa kongemes lange fravær fra landet.
Dette viste dog først rigtig sine virkninger efter 1400. Alle-
rede længe før denne tid havde man imidlertid mærket føl-
geme af, at landet havde umyndige konger, forsaavidt riddernes
antal var svundet betydelig ind. Uagtet der af og til, f. ex.
ved kroningen i Kalmar 1397, paa én gang sloges et større
antal riddere, vare dog disse i det hele i aftagende. Med de
ydre udmærkelser maatte ogsaa lysten til at tragte efter disse
tabe sig. Det &atallige aristokrati fæstede især sine interesser
ved det nærliggende og gik op i det materielle. Haakon Jons-*
san og Haakon Sigurdssøn, der efter hr. Agmund Finnssøns død
vare Norges høibyrdigste mænd, synes at have været godslige og
medgjørlige personer udei^ politisk interesse og alene optagne af
sine forretninger som store godseiere. Det samme har rimeligvis
ogsaa været tilfældet med de fleste af deres samtidige. Alene denne
interesseløshed kan forklare den lethed, hvormed det senere lyk-
kedes at forlægge regjeringen udenfor landet. Derigjennom blev
den politiske slaphed endmere forøget. Saalænge aristokrati og
raad havde med en konge at gjøre, der enten var svag eller med-
gjørlig, eller som ogsaa af de ydre omstændigheder blev tvun-
gen til at vise sig imødekommende, mærkedes dette ikke saa
let. Saa meget skarpere maatte overgangen vise sig, da der i
regjeringens spidse kom en overlegen personlighed, som dron-
ning Margrete, og hun følte sig. sikker i sin sag. Umiddelbart
efker en periode, hvori rigsraadet syntes at have opnaaet en
meget betydelig indflydelse, følger der saaledes en anden, hvori
det viser sig, at det ikke formaaede at hævde denne, og at
Tnffrar Nielsen: Bet norske rigsraad. IS
274
dets indre styrke var gaaet f ilbage i en overordentlig gmd, me-
dens dets ydre magt tilsyneladende var bleven jævnt udvidet.
XJagtet grundene til dette forfald ligge langt tilbage, var det
dog først med Kalmarunionen, det traadte rigtig tydelig frem.
Forsaavidt indleder denne en ny periode i rigsraadets historie.
Allerede fiar 1397 havde dronning Margrete begyndt at
afholde møder af alle tre rigers raad under ét. Efter mødet i
Kalmar afholdtes det første møde af denne art i Kjøbenhavn
i August 1398. Der indfandt sig der sytten norske raadsher-
rer, eller, som de kaldes, »rigets raadgivere og mændc, nemlig
erkebiskop Vinalde, biskdpeme Olaf af Stavanger og Eystein
af Oslo, provsten ved Apostelkirken, hr. Ambjøm Sunulfsrøn,
provsten ved Mariakirken, hr. Ame Sigurdssøn, ridderne hr.
Graute Erikssøn, hr. Alf Haraldssøn, hr. Agmund Bolt og hr.
Eindride Erlendssøn, væbneme Otte Rømer, Haakon Sigurds-
søn, Halvard Alfssøn, Olaf Peterssøn, Gunnar Kane, Eiliv
Torgautssøn, Sigurd Humlowe og Sigurd Unessøn.
Der kjendes to aktstykker, som ere udstedte paa dette
raadsmøde, hvoraf det ene er en liden retterbod om arvefor-
hold i Nordland,^ udstedt i dronningens navn og uden nær-
mere omtale af rigsraadets medvirkning. Det andet aktstykke
fra dette møde er en bekræftelse paa alle de friheder, som vare
tilstaaede de tydske handelsstæder i Norge. Denne siges at
være udstedt med dronning Margretes og kongens kjære, troe
norske raadgiveres raad og er beseglet af kongen og de oven-
for nævnte sytten raadsherrer. ^ Bagefter er den ogsaa bleven
bekræftet af dronningen under hendes segl i et særligt doku-
ment. * Ved denne leilighed har altsaa det norske raad optraadt
for sig selv. Paa samme maade gav ogsaa det svenske og det
danske rigsraad særskilt sit samtykke til en bekræftelse af
Hansestædernes privilegier i de to andre riger. Derimod op-
traadte de tre rigers raad som en enhed under de forhandlinger,
der til samme tid førtes med den tydske høimester Konrad
von Jungingen. Den med ham afsluttede overenskomst er be-
seglet af 46 raadsherrer, hvorimellem forekommer 6 norske:
biskoperne Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, de to prov-
ster, samt hr. Eindride Erlendssøn og Sigurd Unessøn. * Hvorfor
' Paus, Forordninger, 8.234.
' Ltibecks urkundenbuch, IV, s. 770 flg., hvor der leveres en om-
hyggelig beskrivelse af samtlige segl.
» Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 645 flg. Dipl. Norv.,
V, no. 382, 383.
^ Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 648 flg.
276
netop disøe deired øre medtagne og ikke tillige andre af det
noT8ke raad, kan &ke opljses.
Det Tilde yæret i orerensstemmelse med den aand, hyoii
rigemes forening var indgaaet og ledet, saafremt en lignende
fremigangsmaade var bleven anvendt ved alle forhandlinger med
fremmede magter. Men dette lod sig ikke altid overkolde, selv
om der Tar lagt an derpaa. Om vinterai Tar det f. ex. ikke
let at &a tilkaldt det norske rigsraad, og i almindelighed lagde
de store afstande her betydelige hindringer i veien. Saaledes
tindes der traktater, som meget nær angaa Norge, men som ere
afslnttede, uden at norske raadsherrer have været nærværende.
Dette gjælder f. ex. den traktat, som i 1399 blev a&luttet med
Bofitock og Wismar, og som alene er beseglet af medlemmer
af det danske rigsraad.^ De forskjellige traktater, hvorved
kong Albrecht i 1405 opgav sine krav til GotUand o. s. v.,
nævne kun danske rigsraader;' men her var der heller intet
særligt behov for at tilkalde norske.' Mærkeligt er det at finde
to medlemmer af det norske rigsraad mellem kong Briks for-
lovere ved den stilstand paa fem aar, som han i 1411 afslnttede
med Holstein,^ — nemlig ridderne hr. Eindride Erlendssøn.
og hr. Gyrd Gyrdssen.
Men ikke alle det norske rigsraads møder ere i denne
tid afholdte udenfor rigets grænser.^ Naar dronning Margrete
selv besøgte landet, hvilket dog ikke hyppig hændte, synes der
^ Huitfeldt, Dronning Margreteo. s. v., s« 158flg. Sahm,Hi8t.
af Danmark, XIV, s. 474 flg.
* Huitfeldt, anf. st., s. 176—178. G. Q. Styf fe. Bidrag till Skand.
hist, II, B. 133. F. H. Jahn, Danmarks historie under uni-
on sko ng er ne, s 530 flg. I den med høimesteren i 1407 afslnttede
traktat om Gottland tales der gjentagne gauge om alle tre rigers
raad, hvilket imidlertid for det norske rigsraads vedkommende alene
kan have været en ren formsag. A. Fryxell, Handlingar rtf rande
Sveriges historia. I, s. 61 flg. Smlgn. Huitfeldt, anf st.
s. 273: til kongens haand oe alle hans tre rigers raad.
' Huitfeldt, anf. st. s. 209.
* Naar Huitfeldt (anf. st. s. 161) beretter ved aar 1400, at »da leffde
vdi Norge disse effterskreffne raad och gode mendt, nemlig biskopeme
Aslak Bolt af Bergen, Jon af Oslo, Ambjøm af Hamar og Thomas
af Orknøeme, hr. Svale Jonssøn, hr. Guthorm Bengtssøn, hr. Narve
Jakobssøn og hr. Haakon Signrdssøn, da maa han have fundet disse
nævnte i et diplom, hvori de forekomme sammen. I et af haandskrif-
terne til Absalon Pederssøns Norges beskrivelse (N. Nicolay-
sen, Norske magasin, I, s. 136 flg.) forekommer omtrent den
samme notits; i andre haandskrifter flndes derhos navnene hr. Bin-
18»
276
at have været afholdt et raadamede, hvor anliggender vedkom-
mende Norge hav& fundet sin a%|ørdse. Et safetdant er øten-
synlig afholdt i Oslo i Marts og April 1401, hvo!r dronningen
selv var nærværende, — maaske ogsaa kong Erik. Af rigsraa-
der, som paa samme tid vare tilstede i Oslo, kjendes Mariakir-
kens provst, hr. Ame Sigurdssøn, ridderne hr. Jon Darre, hr.
Gryrd Gyrdssøn, hr. Jakob Fastalfssøn, hr. Alf Haraldssen
og hr. Grante Erikssøn, og maaske Tideke Yistenaker, om
hvem det dog ikke sikkert vides, at han paa denne tid har
faaet sæde i raadet. Der sees her at være forhandlet om rets-
sager i dronningens nærværelse. Hvad der har bragt hende
til Norge paa den tid, maa ellers rimeligvis have været den
revision af alle sysler og forleninger, som hun i disse aar synes
at have foretaget.^ I slutningen af August s. a. var dør igjen
et almindeligt møde i Helsingborg af alle tre rigers raad, hvor
der fra det norske navnlig mødte geistlige. Erkebiskop Vinalde
indfandt sig der, ledsaget laf alle sine norske og islandske lyd-
biskoper. Derhos nævnes provsteme i Bergen og Oslo, hr.
Gaute Erikssøn, hr. Alf Haraldssøn, hr. Agmund Bolt, hr. J"on
Darre, hr. Eindride Erlendssøn og hr Q-yrd Gyrdssøn. Disse
optraadte sammen med det danske og det svenske raad og gave
sit samtykke til kong Eriks bekræftelse af dronningens store
gave af jordegods til danske og svenske kirker og klostre. *
Efter dette synes der at være hengaaet flere aar, inden
der i Norge er afholdt noget raadsmøde i kongens eller dron-
ningens nærværelse. Først om høsten 1404 erfares det, at kon-
gen stod i begreb med paa ny at reise til Norge.' For denne
reise blev der af dronningen udstedt en vidløftig instruktion
for den unge konge som veiledning for hans hele forhold,
der er et af de mærkeligste aktstykker, som nu kjendes fra
vor senere middelalder.* At der under kong Eriks besag i
Norge skulde afholdes et større raadsmøde, synes at fremgaa
af instruktionen. En i kong Eriks navn 8de Marts 1405 paa
ånde Erlendssen, hr Henrik Benkestok, hr. Jon Darre. Naar alle
disse forekomme sammen, maa der vistnok en eller anden gang være
afholdt et almindeligt raadsmøde, hvor de vare tilstede.
^ Dipl. Norv., I, no. 575; II, no 566, 567. '
* Nye danske magasin, V, s. 1 — ^8.
* Brev fra dronning Margrete af Ilte Novbr. 1404: vortmer tætet dat
vnse sone varet nw to Norghweghen vnde wi to Denmarcken. Styf fe.
Bidrag till Skandinaviens historia, II, 132.
* Nye danske magasin, VI, s. 247—264.
277
Akerdms under sekretet ttddtedt bekræfteke paa et ældre
frel«ebrev omtaler ogsaa raadets medvirkning. ^ I Juni s. a^
tneffes riddefen hn Bindride Erlendssen og Simon Tkor-
geinmøn, begge rigsmads^^edlemmer, i Oslo.* Af et ^plom,
der er ndstedt i Timsberg ^den Mai 1406 af hr. Bindride og
Tideke Yistetiaker, sees ogsaa, at kongen og hr. Jon Darre
Si Hans a^n 1406 vare paa Tunsbeighus/ hvorhen han ogsaa
skulde reise efter inistruktionen.
Noget besiøg efter dette af kongen eller dronningen i Norge
kjendes ikke fra de aar, hvori den sidste fremdeles ledede rigets
styrelse. Kong Erik vefidte selv om sommeren tilbage til Dan-
mark, hvor han i det felgende aar ægtede den engelske prin-
sesse Ptiilippa. Ved denne leilighed have formodentlig ogsaa
nørske rigsraader V6Kre<i • tilstede mellem dem, der ind&ndt sig
til bryliuppet og de dermed forbundne festligheder, uden at dog*
noget siUrørt vides herom. For øvrigt er der intet til hinder
for at antage, at der i denne tid i Danmark kan være holdt
flere unionelle raadsmøder, hrorved ogsaa nogle repressentanter
for det norske raad f^emmødte.^ Imidlertid tie alle kilder
om en lignende deltagdse fra det norske rig^^aads side i flere
aar, uden at der dog af denne taushed lader sig udlede noget
bevis for, at det aldeles ikke enten inden eller udenfor landet
skulde have vødrøl i virksomhed. Naar der saaledes i August
140& sees at have været flere rigsraader tilstede i Bergen (foru-
den biskop Jakob og provst Ambjøm, hr. Otte Bømer, hr. Alf
Haraldssøn, fehird^i PeOer Olafssøn, Svale Kømer og G-unnar
Kane), ^ da har det maaske været i anledning af et raadsmøde.
Da dronning Margrete i 1410 var i Oslo, ^ har formodøntlig
ogsaa raadet v^ret samlet der.
At der ikke skulde være af holdt meder af det nor^e rigs-
mad inden landete egne grænser oftere, etid naår kongen eller
dronningen der vare tilstede, er ikke rimeligt. Men de spar-
somme kilder tilstede ikke, åt man kan daime sig nogen fore-
stilling om det omfang, hvori det har udøvet selvstændig myndig-
hed, og om maaden, hvorpaa dette skede. Rigsraadet synes ikke
at have havt ganske faa. medlemmer. I 1398 var der 17 med-
' Bipl. Norv., II, BO. 688.
» Dipl. Norv., IV, no. 7M.
* Dipl. Norv.* VI, bo. 3*?.
* Sddgn. dTenfor, s. 976. ,
» Dipl. Norv., I, no. 621.
* Annales Islandici, pag. 384.
278
lemmer samlet; af de faa oplysninger, som haves fra den
følgende tid, vides iat&ld, at der maa have siddet endnu flere
i Tsadet. ^ I den ovenfor omtaUe instroktion nævnes ogsaa
flere fohiemme mænd, der tidligere fovekomme som medlemmer
af rigsraadet. Efter det særlige hensyn, som deri tåges til hr.
Eindride Erlendssøn, synes denne at have været den mest indfly-
delsesrige mand inden raadet. Foruden ham nævnes af oldre
raadsherrer hr. Agmund Bolt, hr. Alf fiaraldssen, hr. Jon
Darre, hr. Otte Rømer, hr. Jakob Fastulfissøn, hr. Gante Eriks-
søn og rimeligvis ogsaa Øerleik Aasulfssøn.
Men om der saaledes fremdeles har været et temmelig tal-
rigt rigsraad, og om ogsaa dette jævnlig kan have havt sine
sammenkomster, maatte dog dets virksomhed blive stærkt lam-
met ved det forhold, hvori dronning Margrete stillede sig selv
og kong Erik tU dets medlemmer. Under de tidligere regje-
ringer havde det været regel at give den indenlandske styrelse
et fast midtpunkt i raadet, som i det øiemed i drottsetens eller
kanslerens person erholdt en formand eller ialfald forretnings-
fører. Nogen norsk drottsete blev ikke nu udnævnt. Det synes
endog, som om hr. Ame Sigurdssøn ^ter 1898 er traadt tilbage
som kansler, idet han i de faa aar, hvori han endnu levede,
kun omtales i sin egenskab af provst ved Mariakirken og med
denne titeL* Han var død inden de første maaneder af 1405,
og hans eftermand, »hæderlig mand og velbaaren herre, Jens
Klemetssønc, nævnes om høsten 1406. ' Men h^l^ ikke denne
omtales nogensinde paa en saadan maadei, at han kan have
været kansler.
Dronningen havde i denne henseende sat sig udover alle
hensyn. Da der ingen kansler var, synes hun at have tåget
det særlige norske rigssegl til sig og kdet det blive ndenfor
landet, uden at bekymre sig om de store ulemper, som en
saadan fremgangsmaade maatte medlørre, navnlig for retsviesenei
Da kong Erik i 1405 kom til Noiige, var dette ei af de pnnk-
^ Bipl. Nory., III, no. 550 opregner 6 mænd, hvoraf den første (hr.
Gyrd Gyrdssøn) og den sidste (Simon Thorgeirssøn) maa ansees for
sikre raadsherrer. Maaske kan det da ogsaa antages, at dette har
været tilfældet med dem, der opregnes nisUeni disse, Otte Mikkelttorp,
Jon Jonssøn, Einar Ormssøn og Nikolas Qadbraiidssen.
* Dipl. Nory., II, no. 570; IV, no. 724. Begge brey» ere te 1408.
Han omtales i 1396 som kenczeler des righes czu Norwegkin* Hanse-
recesse, IV, s. 453.
» Dipl. Norv., IV, no. 746, 754.
279
ter, hvorpaa dFonuingen især havde sin opmærksomhed hen-
vendt. Hun synes at hare ventet indsigelser fra raadets side,
men vilde ikke lade dette have nogen indflydelse paa valget
af en ny kansler. Hun havde da kastet sit blik paa en
mnd, «,m i Iwodes aine var fortrinlig skikket til at beklæde
dette embede, og som ogsaa tidligere havde ndført denne art
forretninger.^ Han var for øvrigt ikke engang geistlig,
men foged eller lensherre, saaledes at hans udnævnelse vilde
været aldeles stridende mod den ældre anordning. Maaske er
denne plan ikke bleven udført; i ethvert fald ,er der ikke ho-
varet noget brev, der er beseglet af en saadan verdslig kansler,
og der forekommer heller ikke nogen norsk kansler i den £efl-
gende tid, saalænge dronning Margrete var i live. Hvis imid-
lertid det norske rigssegl overhovedet har været betroet til
nogen mand i Norge i denne tid, maa det rimeligvis nær-
mest have været biskop Jakob Knutssøn af Oslo, en danskfefdt
mand, der synes at have besiddet dronningens særdeles yndest
og senere var kansler.^ I hans hænder var seglet at betragte
omtrent, som om det havde været hos dronningen selv. At
hon lagde megen vsegt paa at have en paalidelig seglbevarer,
fremgaar bl. a. af hendes i instruktionen indeholdte forbud mod,
at kong Erik, om han ogsaa blev opfordret dertil, ikke maatte
indlade sig paa- at udstede noget landsvist-brev under sit sekret,
men skyde sig ind under det paaskud, at disse alene kunde
besegles med thet jndgle, som (her i righet plæyer at wæræ.
Naar dronningen paa denne maade dels beholdt seglet i
sit eget værge, dels alene vilde betro det til en mand, paa hvem
hun troede at kunne stole fuldstændig, gjorde hun det umuligt
at ordne, en nogenlunde selvstændig styrelse af landet under
hendes fravær, saaledes som man tidligere havde havt. For
at sikre sine egne planer ofrede hun landets tarv, ialfald i de
aar, sonEi ligge ^. mellem 139B og 1405. Idet man savnede en
virksom centralstyrelse inden landet, og kongen og dronningen
heller ikke synes at have tsget sig med nogen omhu af regje-
ringens anliggender, maatte administrationen gaa i stykker, og
^ Nye danske magasin, Yl, a. 258 flg. Maaske var det den a. 257
omtalte Tideke. hvem dronningen agtede at give seglet i forvaring.
Af de nu bevarede breve fra kong Erik lader der aig neppe for tiden
tilveiebringe paalidelige oplyaninger om, hvor aeglet hardværet fira
1405—1412. Be aynea alle at være beae^lede med aekretet.
* Om dronning Margretea aekret og aigillum ad catésas se Nye danske
magaain, VI, a. 257, note 9.
280
uagtet man her kun kjender Kdet til enkdthédeme, sjmes det
dog, 80m om den af R. Keyser ^ udtalte s^nge dom éyer kong
Eriks eneregjering, at det da stod daarlig til thed- landsstyrelisen
i Norge, ogsaa med rette kan udstrækkes til dronmiig Hargretes
tid. Rigsraadet synes paa sin side ikke at hare ansti^ngt sig
for at erholde noget tilbage af den magf, som det paa denne
raaade havde tabt. For den første kraftige indskridén fra konge<-
døTTimets side tråk det sig tilbage, som om det følte de sam-
fundsklassers svaghed, som det reptæsenterede, og det uagtbt
kongedømmets repræsentanter befandt sig flemt fira landet og-' i
grunden ikke selv kunde benytte den magt, som de med lethed
fravristede rigsraadet. I deto nsérmest forudgaaende tid havde
konge og raad tilsamm(-n udøvet den myndighed. som oprinde-
lig ved centralisationens gjéttnemførelse var Itigt i kongedøm-
mets hænder. Undei* forudséetning af, at dettes repræsentanter
nu stødte rigsraadet tilside, har det imidlertid ikke derigjennem
kunnet virke til at udvikle centraliaationen, idet denne snarere
maa være bleven svækket end irtyrket ved en politik, der trængte
den eneste centrale myndighed, som fandtes inden riget; stedse mere
tilbage. En tilstand, som den, der synes at maatte have været
den eneste rimelige følge af dronniiig Margretes étyrelse, ktmdé
aldrig blive til fordel for det nationale kongedømme, om den end
ved at svække riget paa en maadé kunde være til fordel for hiii
tids unionelle centralstyrelse. I modsætning hertil havde rigte*
raadet nu været nærmest til at hævde den nationale centralisa-
tion, men det viste sig ude af stand dertil. Begivenhedemes
gang godtgjorde saaledes, at Norge ikke hatde formaaet at give
de institutioner den folde udvikling, som paa grundlag af den
nyere tingenes orden havde skullet hævde dets nationale selv-
stændighed ved siden af Danmark og Sverige. Men idet rigs^
raadet fandt sig i dronning Margretes tilje, kunne dets enkelte
medlemmer, ialfald de første af disse, have havt pe¥sonlig:e fbr-
dele af den slaphed, som maatte gjétmemtrænge styrelsen.
Disse kunne haVe opveiet saavel den reVision af sysler og for-
leninger, som den reduktion, der fandt sted i disse aar, og som
utvivlsomt maa have været rettede imod aristokratiet.
Dronning Margrete var fremdeles, saalifeAge hun tevede»
den egentlige regent. Sotri saadan kaldtes hun i et brev fca
1394, mødens kong Erik endriu var umyndig, rikisens stiornare
j Noreghe, og dette var i virkeligheden ogsa^ hendes stilling
^ Den norske kirkes historie, lE, s. IS6;
281
efter 1897 og i^jfterdt kong Erik var erklæret myndig.* Bem
maade, hrbrpaa den ovhnfor omtalte instruktion er affattet,
viser tihtrækkeKg, at han ikke havde megen firihed H stjn^elsen.
Imidlertid ndstedtes dog de fleste kongebréve i kans navn.
Af saadanne Icjendes imidlertid knn et lidet antal. I dem
nævnes ikke rigsraadet, uden i et enkelt tilfælde,' ligesom de
oftest ere udstedte udenfor Norges grænser paa tider, da der
neppe var samlet noget* fsUes raadsmøde fra alle tre riger.
Ogsaa paa denne maade gjorde dronning» Margrete sit for at
indskrænke raadets mjmdighed. Da kong Erik fra Kalmar 8de
September 1400 meddelte almuen i Sandjords syssel, at han
havde overdraget dette til biskop Jakob, som ved den anled-
ning kaldes »hæderlig herre, aandelig ftider og vor hulde raad-
giverc, paaberaabte han sig dronningens ^samtykke og raad<,
og brevet blev »til mere stadfæstelsec beseglet af dem begge. '
Da kongen 27de Juni 1404 fra Vadstena skrev til sine » fogeder
og ombudsmænd og alle Nordmænd, som bygge og bo i Ber-
gene, om, at Rostock og Wismar havde faaet sine gamle fri-
heder tilbage, var dette alene i hans eget navn og under hans
\mionelle sekret.* Da Jæmteland i 1402 blev pantsat til erke-
biskopen af Upsala, synes dette at være skeet i dronningens navn
og maaske endog under medvirkning af det svenske raad.^ Da
kong Erik 15de April 1412 fra Lund gav et lensbrev paa en
del af kronens gt>ds paa Hjaltland, var dette ogsaa uden at
nævne rigsraadet eller dronningen. •
Da Margrete døde om høsten 1412, tabte det af hende
grundede og opretholdte unionelle kongedømme sin ledende
aand. Navnlig i Norge havde hendes mægtige personlighed
virket knugende paa selvstændigheden, der inden aristokratiet
* Smlgfii.f. ex. Anuales Islandici, pag. 3W, ogBipl. Norv., I, no.
690: kvorefter droaniiigenveéBit beg^g^ paa Baabus i Mai 1409paatalte
kronens ret til Oante-Tolga i BylyJke* Om tiieii, naar kwg Svik
blev erklæret mjndig, se R. Key8er,Den norske kirkes historie,
n, 8. 447 og C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens histo-
ria, II, pag. LVI. 1 1390 ndnævnte dronningen, i 1415 kongen en
liMstyrer paa Island. Ann. Island., pag. 844, 992.
• Smlgn. oyenfor, b. 277..
* ]>ipL Norv., II, no. 565. Hér tales om kongens saa vel som om
dronningens inaigli.
* Dipl. Norv., V, ho. 436.
• Dipl. Norv., VI, no. 357.
• Dipl. Norv., n, no. 638. nostro 9mb Htreio prceéentibtiå appensft.
282
Og raadet ikke havde nogen tihTareBde kraftig repræsentaai
Saa meget lettere var det derfor ogsaa faldt dronuingen at sikre
sig indflydelse g}emiem geistligheden, mod hvilken hun altid
var meget imødekommende, og hvori hun ogaaa forstod at skaffe
sine yndlinge fordelagtige og høie stillinger. Som selvstsandig
regent forsagte kong Erik at følge i Margretes fodspor. Hans
styrelse af Norge viser ogsaa dette; men han kunde ikke ud-
vikle den samme kraft, som sin adoptivmoder, og man ser saa-
ledes snart igjen, at^der kommer mere liv i det norske rigsraail,
skjønt dette rigtignok ikke derfor kan siges at have gjenvundet
sin tidligere indflydelse»
Kong Erik vogtede 9ig saaledes vel for at lade seglet
komme i en iadiødt Nordmands hænder. Han betroede dette
først til biskop Jakob af Oslo, der sees at have havt det i 1416, ^
og da han var død, blev. det overdraget til hans efter&lger, den
danskfødte Jens eller Jon. Mep i disses forvaring blev det
norske rigssegl i virkeligheden neppe andet, end hvad det tid-
ligere særegne sigillum ad cavsas havde vær^t. Det benyttedes
vistnok i regelen kun til at besegle landsvist-breve. Saaledes
blev ogsaa nu den norske kanslers stilling en tilsvarende af
den, som i Danmark indtoges af ^retterthingskanalerenc eller,
som han senere hen almindelig kaldtes, rigens kansler (jusH-
tiarius). Da han i Danmark altid var en verdslig mand, er
det nok muligt, at dronning Mai^ete, da hun vilde overgive
det norske segl til en verdslig embedsmand, ogsaa for dette
riges vedkommende har næret den plan at indføre en lignende
ordning. Uagtet nu ialfald kong Erik tog en geistlig mand til
kansler, synes det dog, som om han ikke har villet indrømme
denne andet end en' ganske indskrænket myndighed, medens han
for øvrigt anvendte sin danske kansler ogsaa ved norske anlig-
gender. Denne betragtedes altsaa som kongens egen kansler,
der med ham var fælles for begge riger. I 1421 og 1431 har
saaledes den danske kansler, Johannes Petri, erkedegn i Ros-
kilde, været tilkaldt ved behandlingen af norske regjeringssider. '
At kongen ordnede sig paa denne raaade, var fra hans stand-
^ R. Keysert Den -norske kirkes ki&torie, II, s. 456: laadsTist-
brev, ndstedt paa Teige.
*DipL.Norv., IL no. 663^ l\, no. 850. Qm den nævnte danske
«kongens kanslere, der dede 1434, seDansk historisk tidsskrift,
I, 8. 282, noten, og Huitfeldt, anf. st., s. 515 De af ham besovgede
norske breve ere beseglede med sekretet. Maaske har storseglet vnret
overdraget til den saakaldte >øverste kanslere, hvem kong Erik paa
383
punkt noksaa natnrligt. Men det bley alligevel et betydeUgt ind-
greb i Norges rettigheder og rar heller ikke paakaldt af nød-
yendigheden, uagtet det nok kunde have sine ranskelighedør
at trteffe en ordning, hvorefter kongen altid kunde hare hæ sig
en 8»regen norsk seglbevarer foruden den kansler, som altid
maatte blive hjemme i landet. Med denne kong Eriks deling
af kansler-embedet * indlededes dettes overgang til den mere
beskedne stilling, som det tilsidst kom til at indtage.
Den saaledes foretagne d^ing af kanslerens forretninger med-
førte imidlertid ikke en gang den fordel, at man for eftertiden
stadig beholdt et retssegl i landet. Biskop Jon opholdt sig
nemlig i de følgende aar baade længe og ofbe i Daninark, hvor-
hen han tog seglet med sig. Allerede i Pebnrar 1422 fore-
kommer et exempel paa, at biskop Jon som kongens kansler i
Helsingborg har beseglet et af kong Erik udstedt landsvist-brev.^
Lignende breve, der ere ndfiterdigede og beseglede af denne
kansler under hans ophold i Danmark, haves fra September
1424 og Januar 1428, medens han i December 1426 og Marts
1434 har u<ktedt landsvist-breve i Oslo. * Ogsaa senere hen var
han meget udenfor rigets grænser og træffes saaledes i 1430,
1431, 14S3 og 1434 i Danmark og 1435 i Stockholm. > Ved
de to sidste anledninger var han rigtignok sammen med andre
medlemmer af raadet. I det hele tåget maatte dog hans hyp-
pige fravær med&re mange ulemperjfor retspleien. Nogen større
forandring kan i det hele ikke mærkes efter dronningens død,
hverken for dennes eller for administrationens vedkommende; der
var den samme uregelmøøssighed, og nu som før afgjordes rask
væk norske regjerings-anliggender langt udenfor rigets grænser,
og aden at rigsraadet hørtes; Dette gjælder f. ex. forieningeme
med Hjaltland og Orknøeme i aarene 1418 — 1423 og det i 1481
samme maade kan have stræbt at gjøre til en for alle riger fælles
embedsmand. Er dette tilfældet, bliver det saa meget mere forklar
ligt, at man i 1486 i ndkastet til en nnionsakt optog en bestemmelse
om, at kongen skålde have en >øverste kansler i hvert rige*. Om
kong Eriks segl se Illustreret ^yhedsblad for 1869, no. 17.
* Dipl. Korv., I, no. 678.
* Dipl. Norv., I, no. 698, 744; m, no. 686, 692. Det sidste af disse
breve er indseglet >om secUfuum hiawærande*. >
* Dipl. Korv.; n, no. 731; III, no. 720; IV, no. 855; VII, no. 387.
HanseTecesse,2. abtheiL,I, s. 50, 270, 400 flg.og40B. Huitfeldt,
anf. st., s. 475. Den. af sidstnævnte forf. s. 280 omtalte kongens
kansler, Jens Jakobssøn, maa være en anden; navnet er neppe heller
rigtigt. Smign. Dansk hist. tidsskrift, I, s. 281 flg.
284
(noiiro sub secretq) udfitedte Tæmbrev for biakopen. aå Stayaii-
ger. ^ Dog bares der ogsaft enkelte vidiie^byrd om, at kongen
▼ed fl^re leiligheder har benyttet raadets medvirkning.
I April 1415 udstodte «aaledas kong SJrik (noatro $ub se^
oréto) fra Hebingboi^g en be&ling til almuen i Viken om at
udgive fald udfareleding, hvori han fomdssBtter, at han i de to
andre riger havde havt raadetø samtykke til at gjere lignende
paalæg. ^ Nogen bestemt slutning lader sig dog ikke heraf ud-
lede (nn, at kongen ogsaa har henvendt sig til det norske rigs-
raad i samme anledning; men efter brevets ndtryk er det dog
ikke umuligt. Da kcMigen i samme maaned bekreftede de b^^
genske haandverkeres privilegier, synes han ikke at have paa-
beraabt ^ig rigsraadet/ heller ikke i 1414 ved bekneftolsen af
de engelske kjebmænds rettigheder i Bergen. I afslutningen af
traktaten med Polen af 1419/ der foregik i Ejabenhavn, ddltog
ialfald et geistligt og maaske et verdsligt medlem af det norske
raad, Apostelkirkens provst og br. Timme Timmessøn ; muligvis
kan ogsaa lensherren paa Baahus, Hans Erepeliu, bettagtesaom
norsk raadsherre. Massen af de fremmedte rigisraader var ved
denne leilighed danske. I September 1420 hur der maaske
været samlet en del mødlenuner af raadet i. Bergen, ved hvil-
ken leilighed der fra Haalogalands indbyggere blev overleveret
et bønskrift.^ Det er stilet til kongen og heder ham hjttlpe
dem i deres nød, med raad af sit viso raåhe, I 1431 blev der
afholdt et mere fnldtalligt norsk raadsmøde, skjent ogsaa denne
gang i Danmark, hvor rigsraademe samledes hos kongen i Kje-
benhavn. Herfra udgav han en retterbod om regler ftnr dem,
der i Norge vilde seile i kjøbfærd. ^ Denne retterbod er ogsaa
mærkelig derved, at den er udstedt under nye fonner, idet dør nu
paa brevet angivea, hvem der har foredn^t sagen eller givetordr^
» Di pl. Nor v.. U, no. 647, 657, 670, 676; IV, no. 850. Ved den is-
landske hyldmg af 1419 (II,, no. 651) nmynes heller ikke li^nadet.
' Dipl. NorT., IX, no. 224. Brevet er ogøaa niærkeli^, forsaavidt
kongen deri paaberaaber sig overenskoBisten i Kalmar af 1897.
' N. Nicolaysen, Norske magasin, L 568 flg. 3egge de aidste
breve ere ndatedte i Helsingborg.
^ Hnitfeldt, Erik af Fornem o. a. v., s. 291 flg* Lange (i de
haandøkrevne Norges aarbøger) vil henløre denne traktat til 1418.
^ Dipl. Norv., I, no. 670. Smlgn. II, no. 809, s. 589 nedent, hvor
ndtrykkene kunne henlede til et netop afholdt raadsmøde, helst i
Bergen.
* Dipl. Norv., II, no. 6^: fM$tro iub aeereto præsemtibua a^pifiusQ.
285
til y^kommende brevs ndstedelse fm kaBcelliet. Denne gai^
Tar det den før omtalte danske kansler, der gav be&Iingen;
breret siges at være ndfærdiget: tid jussum domini Johannis
Peki. I 1431 optfaadte han igjen, men denne gang ved siden
af en anden dansk mand, idet breret er udstedt: cuirdacumem
BenecHcH Pogwif^ Joh: Pe. cancd. Idet norske kongebmve
paa denne maade ere blevne ndfierdigede gjennem det danske
kancelli, kan det rære tvivlsomt, om der oyerliovedet i Norge
har bestaaet noget kancelli Tilværelsen af et saadant forud-
satte i det mindste nogenlnnde regelma^ge besøg af kongen;
naar han aldrig kom, og endog de løbende forretninger kunde
afgjeres ndenfor landet, blev det i gmnden overAødigt, idet der
til landsvist-brevene neppe behøvedes mere end en enkelt skriver.
Imidlertid vedblev det norske rigsraad ogsaa fremdeles
at være i virksomhed, uagtet kongen ved sin anvendelse af den
danske kander og danske rigsraader havde begyndt at indfare
en praxis, der i længden kunde lede til en betydelig formind-
skelse af dets myndighed. I 142S var der i Kjøbenhavn samlet
flere norske rigsraader, som der deltoge i afslutningen af en traktat
raed de vendiske stæder af 15de Juni. Disse vaie de tre bi-
skoper, Jens af Oslo, Ambjøm af Hamar og Thomas af Orkn-
øerne, samt ridderen hr. Timme Jenssen ; i September s. a.
var hr. Eindride Srlendssøn i Danmark, sammen med biskop
Jens,^ inaaske til et særligt norsk raadsmøde. I 1425 har der
maaske været norske raadsherrer tilstede, da dronning Philippa
i Vadstena udstedte nogle bestemmelser om handel o. s. v. i
og ved Bergen.^ Derimod maa det ansees som sikkert, at der
i Mai s. a. holdtes et raadsmøde paa Akershus, hvor der blev
udstedt en retterbod om Tydskemes handel. I denne, som ér
udstedt i kongens navn, omtales efter gammel sædvane »konge
og raadc. Kongen selv har neppe været tilstede. Under hans
fravær paa pilegrimsreisen til det hellige land maa styrelsen
være besørget dels af dronningen,* dels af raadet. I 1426 af-
holdtes et raadsmøde i Bergen, hvorved erkebiskop Aslak,
biskop Jon, biskop Ambjøm af Hamar, biskop Thomas af
Orknøeme, hr. Eindride Erlendssøn, Svale Jenssen, Hamikt
* Huitfeldt, anf. st., 8. 331. Dipl. Norv., I, no. 691.
' Fans, forordninger, s. 236 flg.
^ Huitfeldt, anf. st., s. 402. N. Nicola jsen, Norske magasin,
I, 569. Grønlands historiske mindesmærker, III, s. 159.
* Smlgn. Dipl. Nory., I, no 696, 697.
286
HenriksBøn, Olaf Haakoassan, Guthorm Bengtasan (^ Nanre
Jakobssøn vare tilstede for at afslutte en traktat med Skoir
land, hvorom der forkandledes med de fra den skotske konge
sendte fuldms^ige. ^ I denne anledning havde de norske raads-
herrer faaet Mdmagt til at optræde med al den myndigked, som
kongen sely vilde have kavt, kyis han haipde vsevet tilstede. Ved
en saadan anledning skulde egentlig det kongelige storsegl anven-
des. Dette er saaledes nu maaske bragt op til Noi^e i biskop Jons
forvaring, og han kaldes derfor nu domim regis et regni Norvegiæ
cancdlafius, Naar erkebiskop Aslak, biskop Ambjøm af Hamar
og biskop Thomas af Orknøeme i Juni 1427 vare paa Lolland,
hvor den sidste af dem til kongen udstedte sit gjenbrev paa
Orknøeme, ^ der besegledes af de to andre, maa dette have
været i deres egenskab af medlemmer af rigsraadet^ I AugOBt
1430 synes der at have været holdt et raadsmøde i Nykjøbing
paa Fakter i anledning af freden med Wismar, Sostock og
Stralsund, men uden at det kan sees, oxn der ved denne leilig-
hed har været medlemmer af det norske raad tilstede.'
I 1431 var der berammet et norsk raadsmøde i Kjøben-
havn i anledning af de forhandlinger 'med England, som da
vare indledede ved et fra den engelske konge a&endt gesandt-
skab, men hvorom kongen ikke vilde træffe nogen endelig be-
slutning, forinden det norske rigsraad var kommet tilstede.
Af dettes medlemmer indfandt der sig imidlertid kun tre, og
disse oplyste, at nogle af de øvrige vare fangne paa veien til
Danmark af engelske skibe. De fangne vare biskop Audun
og hr. Bindride Erlendssøn. Men uagtet kongen £ra først af
havde henholdt sig til sine norske raadgivere og tilsyneladende
liagt stor vægt paa, at de vare tilstede ved forhandlingeme^tog
han tilsidst ikke synderligt hensyn til dem, idet de afsluttende
forhandlinger om høsten 1432 førtes af otte rigsraader med
fuldmagt fra kongens side, af hvilke der kun var én norsk, bi-
skop Ame Klemetssøn af Bergen.^
I 1433 holdtes der om høsten et møde af rigsraadet i Oslo,
hvorhen det var sammenkaldt »efter kongens bud og brevt.
Der var da for det indstevnet en retssag mellem Oslo bymsBnd
* Dipl. Norv., VIII, no. 276; smlgn. II, no. 689.
' Huitfeldt, anf. At., s. 423 flg.
8 Huitfeldt, anf. st., s. 453 flg.
* Dipl. Norv., yi, no. 446, 446. Huitfeldt, anf. st, 8. 48B, m
flg. Storseglet er formodentlig ved denne leilighed hængt under af
biskopen af Boskilde, som kongens øverste kansler.
287
og Mamkirirond kanniker, som raadet skulde aldere paa kon-
gens vegne. Dette overdrog paakjendelsen til to lagmænd,
Sigurd Sjo&rssan i Tunsberg og Nikolas Aslakss^n i Hamar,
samt væbneme Hamikt Henrikssøn, Kolbjørn Oerst, Henrik
Skakt og Thure Karlssøn, ^ bvilke fire sidste rimeligvis alle
vare medlemmer af raadet, hvori Hamikt Henrikssøn allerede
1426 havde plads, medens de øvrige senere nævnes som dets
medlemmer. Derimod kan det være tvivlsomt, hvorvidt det
samme har været tilfældet med lagmændene, som maaske sna-
rest kun have været medtagne for den enkelte leilighed.
I 1434 holdtes der om sommeren et ftelles raadsmøde, som
begyndte i Vordingborg, hvor de forsamlede vare tilstede 6te
og 20de Juli, og hvor der førtes forhandlinger om fred med
Hansestædeme. Derfra var det k6ngens hensigt at ferlægge
inødet til Kjøbenhavn og der fortsætte forhandlingerlie over
andre gjenstande vedkommende rigeme. ' Imidlertid synes det,
som om de svenske raadsherrer umiddelbart efter afslutningen
af forhandlingeme i Vordingborg ere vendte tilbage til Sverige,
hvor ial&ld -to af dem, der i Juli vare paa Sjæland, i midten af
August forekomme paa et større raadsmøde i Vadstena. Deri-
mod vare de norske raadsherrer endnu i de sidste dage af denne
maaned forsamlede i Kjøbenhavn, hvorfra de 27de August sendte
sine svenske kolleger en opfordring til at underkaste sig kon-
gen. Man finder der erkebiskop Aslak Bolt, biskopeme Jon af
Oslo, Audun af Stavanger, Peter af Hamar og Olaf af Bergen,
hvilke samtlige med vished vides at have været nærværende
under forhandlingeme i Vordingborg, • ridderen hr. Eindride Er-
lendssøn og væbneme Olaf Haakonssøn , Svale Jonssøn, Sigurd
Jonssøn, Guthorm BengtiBSøn, Hamikt Henrikssøn, Erlend Ein-
dridessøn og Haakon Bolt, — altsaa i det hele fem geistlige
og otte verdslige herrer. * Ved den nye Orknejarls belening; som
foregik 10de August, vare de saihme medlemmer af det norske
raad tilstede, med undtagelse af Svale Jonssøn.* Kongeu
» Dipl. Norv., m, no. 721.
• Dipl. Norv., V, no. 643. Huitfeldt, anf. st., s. 510.
' Dipl. Norv., I, no. 745, 746; IV, no. 855. Smlgnt erkebiskopens
brev af 27de Augast 1434, hvori han lover, at hans efterkommere,
hvis de ikke holdt den da indstiftede tjeneste, skulde staa kongen^
rigeng raad, biskoper og prælater i Norge til rette. Nye danske
magasin. I, s. 39. Dipl. Norv., II, no. 717.
* Dipl. Norv.. V, no. 646.
^ Huitfeldt, anf. st., s. 519.
288
havde saalede» ved denne lailighji^d indr^mmet ri^nuidøtadgaiig
til at have indflydeløe yed uddelingen af forleiVDgcr.
Under <le forl^andlinger, aom i 1434 og 1435 JbmtUedigedos
re^d {l^gelbrefcts reisni^^g i Sveri^g^, rmvvyaa oftnre det noiake
raad cg dets enkelte n^edleiamer. De J3tc4e paa Ipongena aide,
slsjønt det nok kan v®re, ^ d^ fra begyndelsen af tiUige have
nsoret den plan at benytte den forlegenbed, hyori han b^Midt
sig, til at opnaa indrømmelser. Norsk(> rigsraader vare i denne
anledning hyppig i Sverigp, hvor man til fi^fskjeUige tider i do
nævnte aar træffer biskoperne.Jon af Oslo og Olaf af Bergen,
Apostelkirkens provat, hr. Thorleif, hr. Eindride Erlend^aefn, Olaf
Haakonssøn^ Sigurd Jons^øn, Kolbjørn Gerst dg maaske Timme
Timmessøn, ^. hvis stilling som medlem af det norske raad dog
i det hele kan v^re noget tvivlsom. Disæ norske rigsraader
have da feerdets frem og tilbage i&elleni Norge og Sverige;
formodentlig har der ogsaa i Norge været af holdt et eller ftere
møder af raadets medlemmer for at overlse^e om, hvad der
skulde gjøres, uden at der dog nu kjendes noget nærynere hertil.
Yed de forhandlinger, som om sommeren 1435 førtes med .Hanae-
stsDdeme i Vordingborg, synes ingen andre norske raadsherrer
at have væi;et tilstede end biskop Jon.^ Ved det i Kalmar
om sommeren 1436 afholdte møde af det danske og det svenske
raad siges udtrykkelig, at der endnu den Iste August ikke var
fremmødt nogen repræsentant for det norske,^ medens der ial-
fald synes at have -ind&Lndet sig to saadanne ved det møde,
som i slutningen af September s. a. holdtes i Søderkøping.
Efter hvad der nu er oplyst, dels af L. Daae,^ dels af
G. von der Ropp,.* der omtrent samtidig, men uafhængig af
hinanden, have behandlet disse begivenheder, maa det ansees
som sikkert, ialfald som høist sandsjmligt, at det bekjendte akt-
stykke, der indeholder et udkast til en fornyelse af den i 1397
* Dipl. Norv., II, no. 721. Hadorph, Två gambla rijmkrOni-
kor, tillæg, s. 84—99. Huitfeldt, anf. st., s. 545.
* Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 400 flg.
' Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 552. Granden til, at ingen med-
lemmer af det norske raad mødte i Kalmar, kan have været den.
at der maaske omtrent samtidig har vsoret et møde i Bergen. Smign.
Dipl. Norv., I, no. 756, 767.
* Historisk tidsskrift» IV, s. 70.
^ Zur deutsch-|skandinayischen geschichta im XV. jahrhun-
dert, s. 43. Smlgn. note 3 ovenfor.
289
indgaaede union/ netop er affattet under denne sammenkomst
i Søderkøping, hvor altsaa erkebiskop Aslak og hr. Eindride
Erlendssøn have mødt for det norske raad og med to syenske og
to danske raadsherrer underhondlet om unienens fornyelse paa et
mere bestemt grundlag. Saafremt der umiddelbart forud er bleven
afholdt et særlig norsk raadsmøde i Beinen, hvilket ikke er usand-
synligt, er denne sag rimeligvis paa forhaand bleven drøftet der. ^
Betydningen af den i Søderkøping vedtagne overenskomst lig-
ger hovedsagelig i de oplysninger; som den meddeler om de af
de forsamlede rigsraader paaklagede misligheder ved kong
Eriks styrelse, hvilke man nu stræbte at afhjælpe. Her ved-
komme disse 08 kun, forsaavidt de angik rigsraadet.
I denne henseende var det nye udkast til en overenskomst
mellem rigeme ganske aiiderledes klart end udkastet fra 1397.
Man havde nu erfaring og ben3rttede, hvad derved var vundet.
Den sammensmeltning af de tre rigers særskilte raad og den
dermed følgende undladelse af at give Sverige og Norge deres
.særlige rigsembedsmænd, som havde karakteriséret dronning
Margretes og hendes efterfølgers styrelse, var ikke stemmende
med de krav, der fra de nævnte to riger kunde stilles til en
god ordning af lovgivning, administration og retspleie. Tillige
var det et indgreb i den myndighed, som rigemes raad nu
kunde anse sig for berettigede til at udøve. Følgelig maatte
det, naar repræsentanter fra alle tre raad toge unions-forholdene
under- overveielse, blive et af deres vigtigste formaal at afv^ærge
en gjentagelse af kong Eriks tidligere regjeringspraxis.
Udkastet bestemmer saaledes, at kongen i hvert rige skulde
efter rigsraadets raad udnævne en drottsete, der skulde have
den øverste dømmende myndighed, ialfald naar kongen selv var
^ Hadorph, Två gambla rijmkrOnikor, till., s. 117 flg. Aarsbe-
retninger frådet kgl. danske geheimearkiv, U, s. 31 flg. At
der ikke i Kalmar kan være afgjort noget om denne sag, synes klart,
naar man sammenholder den ovenfor omtalte beretning om, at der
late Aug. ikke var noget medlem af det norske raad tilstede i denne
by, med hvad L. Daae (anf. st.) har anført. Af dette åremgaar
nemlig, at erkebiskop Aslak ikke heller kan være kommen til Kalmar
«enere i denne maaned. Ellers konde det jo antages, at unionens
fornyelse var vedtagen efter Iste August. Allerede Jahn, Dan-
marks historie under unionskongerne, s. 167^ har her det
rette. Smlgn. R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s.
506, 514. 0. Gr. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia,
II, s. CVin, holder paa Kalmar.
^ Smlgn ovenfor, s. 288, note 3.
YnffTar Nielsen : Det norske rigsraad. 19
290
•
fraværende, en marsk til at forestaa krigsvæsenet, en liofmester
til at forestaa kongens gaard, en øverste kansler, der skulde
forvare rigets indsegl, og en gaardskansler. Kongen skolde
opholde sig fire maaneder af aaret i hvert rige og da altid led-
sages af to rigsraader fra hvert af de andre. Hvis disse be-
stemmelser vare traadte i kraft, vilde man altsaa paa én gang
have faaet regjerings-kommissioner for hvert rige under kongens
fravær og • et samlet organ for unionen. Udkastet indeholder
tillige udførlige regler for kongevalg. Dette var efter udkastet
af 1397 i almindelighed overdraget til »rigemes raadgivere og
inænd«, og senere havde man forudsat, at en fremtidig konge
skulde vælges >af mestedelen af rigpmes raad af disse fomævnt^
tre riger «. ^ Nu gaves der mere bestemte regler. Valget skulde
efter disse overdrages til firti mænd fra hvert rige, hvilke for
Noi^es vedkommende vare erkebiskopen, to bisper, drottseten og
marsken, Mariakirkens provst, seks lagmænd, tolv riddere, fire
raadmænd og tolv odelsbønder. - Her trængte altsaa tanken paa
en repræsentation efter stænder sig igjen frem, men uden at
blive til virkelighed. I denne henseende delte den skjæbne
med det hele udkast, der under de følgende uroligheder blev
lagt aldeles til side.
1 1436 havde den i Sverige herskende gjæring forplantet
sig til Norge, hvor de misfornøiede fandt en leder i Agmund
Sigurdssøn Bolt. Til ham sluttede sig forskjellige personer af
den lavere østlandske adel og almue i den største del af Oslo
biskopsdømme. * Reisningen var væsentlig rettet mod kongen og
de af ham indsatte fremmede fogder; men forsaavidt rigsraadets
medlemmer som sysselmænd neppe heller havde holdt sig frie
for niisbrug af sin myndighed til fordel for sine egne interesser,
gjaldt reisningen ogsaa dem. Derved kom ligsraadet til at staa
afgjort paa den anden side, og om en almen national bevægelse
blev der ikke tale. 23de Juni 1436 sluttedes paa Jarlsø en
overenskomst mellem oprørerne og en del medlemmer af rigs-
raadet, hr. Eindride Erlendssøn, Olaf Haakonssøn, Sigurd Jons-
søn,. Erlend Eindridessøn, Mathias Jakobssøn og Simon Bjerns-
søn, samt befalingsmanden paa Akershus, hr. Svarte Jens, der
egentlig var medlem af det svenske raad, men nu optraadte som
norsk rigsraad.^ Efterat der om høsten atter var kommet nyt
^ Huitfeldt, anf. st., s. 312.
' Smlgn. L. Daae i Historisk tidsskrift, lY, s. 81.
» Dipl. Nor v., III, no. 733.
291
liv i bevægelsen, blev der igjen i den følgende vinter holdt en
sammenkomst i Oslo, hvorhen imidlertid erkebiskop Aslak var
kommen fra Sverige. Her aftlnttedes der en ny overenskomst,
hvorom der af almnens fremmødte ndsendinge ndstedtes et do-
kument, som er dateret 18de Februar 1437.* Af rigsraadets
medlemmer vare ved samme leilighed nærværende erkebiskopen,
biskop Andun af Stavanger, hr. Svarte Jens, lagmanden i Oslo,
Simon Bjømssøn, provsten ved Apostelkirken i Bergen, hr. Thor-
leif Olafssøn, hr. Eindride Erlendssøn, Erlend Eindridessøn,
Mathias Jakobssøn og Kolbjørn Gbrst, samt Henrik Skakt, Bengt
Hamiktssøn, Thorgaut Bengtssøn og Erik Sæmundssøn, der maaske
endnu ikke vare optagne i raadet, og fem lagmænd. Idet Ag-
mund Sigurdssøn nu gik ind paa at sværge kongen ny lydighed,
maatte rigsraadet paa sin side love at gjøre denne forestillinger om
forskjellige-ting, som Agmund og hans tilhængere ønskede rettet.
Disse vare imidlertid af en saadan. beskaffenhed, at det maatte
stemme med rigsraadets egne ønsker at bringe dem frem.
Dertil hørte fordringen om, at der altid maatte være en drott-
sete i riget, og at rigsseglet atter maatte komme tilbage, saa
at rigets indbyggere ikke derfor skulde blive nødte til at reise
udenfor landet, naar de skulde søge landsvist.
Det løfte; som rigsraadet havde givet om* at det skulde
tilraade kongen at udnævne en drottsete, er rimeligvis straks
bleven opfyldt. Men kongen var ikke ligesaa hurtig til at op-
fylde Nordmændenes ønske, hvilket først skede i 1439, formo-
dentlig efter gjentagne paamindelser. Rigsraadet havde fore-
slaaet kongen i^e af hans »raad og gode mænd i Norge c, mel-
lem hvilke han skulde vælge en drottsete, og sendte til ham
Mathias Jakobssøn og Kolbjørn G>erst med lagmændene Simon
Bjømssøn i Oslo og Nils Alfssøn paa Hedemarken, der ogsaa
omtales som kongens »raad og gode mænd af Norge «. Efter
samraad med dem valgte derpaa kong Erik Sigurd Jonssøn til
drottsete. De to andre, som vare foreslaaede, vare Olaf Haa-
konssøn og Erlend Eindridessøn. Den nye drottsete skidde
med fold kongelig myndighed holde alle rigets indbyggere ved
lov og ret, hvor han i kongens fraværelse blev tilsagt, samt
styrke kongens og kronens ret. Derfor skulde han da være
kongens og »rigsens fuldmægtig drottsete over alt Norge i alle
* Di pl. Norv., n, no. 727. En foradgaaende overenskomst af Decbr.
1436 (Yl, no. 465) er indseglet af tolv >rigens mændc, uden at det
dog kan sees, hvem disse ere af de deri opregnede personer.
19»
292
de stykker og raagt, som en drottsete l>ør at havec, med magt
til at kræve r^nskab af alle kongens fogder og oppebære den
kongelige rente og rettighed over alt Norge. Derimod paa-
lagde kongen erkebiskop, biskoper, prælater, klerker, riddere,
sveude, kjøbstedsmænd og ganske menige almue, som bygge og
bo i Norge, at de skulde være drottseten hørige og lydige i
alle maader. Udnævnelsen foregik paa Visborg og under kon-
gens sekret.^ Hvorvidt det særlige norske rigssegl allerede i
1437 eller kort efter er bragt til Norge, vides ikke, men det
er dog rimeligt, da der i 1440 atter forekommer en indfødt
norsk kansler, nemlig Mariakirkens provst, Andres Mus.^ Lands-
styrelsen fik ved udnævnelsen af en drottsete og en kansler et
hidtil længe savnet midtpunkt inden selve riget. Dette maatte
paa mange maader føles som en lettelse ovenpaa den forudgaa-
(mde uordnede tilstand. Uagtet Sigurd Joussan nærmest skulde
repræsentere kongen, synes han dog altid tillige at være op-
traadt paa raadets vegne. Saaledes ser det ud, som om han har
handlet i fællesskab med sine kolleger, da han i Januar 1441
forlenede Baahus slot og len til Kolbjørn Gerst.^ Drottsete og
raad udøvede den kongelige dommer-myndighed. Under madet i
( )8lo 1440 nedsatte de saaledes en kommission af seks rigsraader,
to andn» væbn^re og fire lagmænd til att afgjøre en retstvist.^
I 1440 luodtog ogsaa drottseten og raadet under det samme møde
klager fra Bergens norske indbyggere; Sigurd Jonssøn besvarede
disse paa egne og raadets vegne, og brevet besegledes foruden
af ham ogsaa af to raadsherrer med deres private segl. Da der
ikke kjendes andre skrivelser fra drottseten, kan det ikke af-
gjøres, hvorvidt han kunde benytte storseglet, eller om et saadant
overhovedet fandtes paa denne tid, særskilt for Norge. Rime-
ligvis har man dog kun havt det tidligere rigssegl.
^ Jahn, Unionshistorie, s. 616 flg.
* Jahn, Uuionshistorie, s. 518. Andres Mns har neppe levet længe
efter dette. I et brev af 21de Januar 1441 ndstedt paa Baahus næVnes
en Simon Bjømssøn som provst ved Mariakirken. Dipl. Norv., II,
no. 743. Men det kan dog tænkes, at brevskriveren her har tåget
feil og nævnt Simon Bjømssøn for Sigurd Bjømssøn, AposteUdrkens
provst, der lOde Febr. var paa Baahus. Jahn, anf. st., s. 520. Nav-
net Simon Bjømssøn forekommer længere nede i samme brev. Si^^nrd
Bjømssøn kaldes ogsaa paa et andet sted urigtig provst ved Maria
kirken. Hadorph, anf. st., s. 143.
^ Dii>l. Norv., II, no. 743.
* X. Xicolaysen, Norske magasin, I, s. 49—54.
* Dipl. Norv., IV, no. 878.
293
Det norske rigsraad optraadte ogsaa i den nærmest paa-
følgende tid som staaende paa kong Eriks side og afviste i
det længste alle de opfordringer, som det modtog til at gjøre
fælles sag med de andre riger imod kongen. Under disse nsikre
forhold holdtes jævnlig lange raadsmøder Saaledes var den
største del af rigsraadet i Juli og August 1440 samlet i Oslo,
hvor følgende vides at have været tilstede: erkebiskop Aslak,
biskopeme Jon af Oslo, Peter af Hamar, Olaf af Bergen,
Grotskalk af Hole og Gregorius af Grønland, Apostelkirkens
provst, Sigurd Bjømssøn, den nye drottsete og kansler, Olaf
Haakonssøn, Jon Ummereise, Erlend Eindridessøn, Kolbjørn
Gerst, Narve Jakobssøn, Mathias Jakobssøn, Thorgaut Bengtssøn,
Bengt Hamiktssøn, Simon Bjømssøn, Guthonn Eyvindssøn
og Henrik Skakt, der selv kalde sig regnt Normgiæ consiliarii
eller righesens radh i Norighe. Men ved siden af dem optræ-
der der tillige en del væbnere, som gaa under navn af righe-
sens thujmistemæn i Noreghe. Disse ere foruden den oven-
nævnte Henrik Skakt, som under denne sammenkomst maaskf^
kan være bleven optagen i rigsraadet, Erik Sæmundssøn, Ture
Karlssøn, Thrond Benkestok, Engelbrekt Staffenssøn, Hafthor
Nilssøn, Jon Eilivssen, Bengt Sigurdssøn, Truls Olafssøn, Erik
Olafssøn, Simon Molteke, Nils Mus, Guthorm Paalssøn, Sam-
son Philippussøn, Jeritslaf Karteke, Nils Aslessøn, Jon Bengts-
søn, Haakon Hoskuldssøti, Klemet Gudbrandssen, Lage Peters-
søn og Nils (Helge) i Tveten. ^
I disse personer maa man nærmest se en vepræsentation
af den norske adel, og sammenkomsten i Oslo blivr^r saaledes
noget mere end et sædvanligt raadsmøde. De mødende tilhørto
sandsynligvis for den største del de østlandske smaaætter; dog
vare ogsaa nogle fra andre landsdele, derimellem Samson Phi-
lippussøn, der synes at have tilhørt en sidelinje af Losneætten.^
Der udstedtes af de forsamlede to breve til kong Erik ; det ene
er kun beseglet af rigsraadet, medens maasko samtlige have
hængt sine segl under det andet. Dog er dette ikke ganske
sikkert. Rimeligvis har i den nærmest paafølgf^de tid en
del af rigsraadet været samlet hos Sigurd Jenssen. Mellem
disse var dog ikke erkebiskopen, som snart reiste tilbage over
Dovre^eld og Opdal. ^ I November var Sigurd Jonssøn i
^ Jahn, Unions historie, s. 517 flg. Originalenie til de i det føl-
gende omtalte breve findes i arkivet i Stettin.
' Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 74 flg.
» Dipl. Nory., HI, no. 760.
294
Oslo, hyor han var sammen med Sigurd Bjømssøn og Kol-
bjørn G^rst, som vendte tilbage fra en uheldig gesandtskabs-
reise til Danmark. Disse opfordréde da i forening biskop Au-
dun af Stavanger til at komme til et m^e i Lødøse, ^ hvorhen
det norske raad var indbudt af det svenske til at indfinde sig.
I de første dage af Januar 1441 vare ogsaa en del norske raads-
herrer samlede i Sarpsboig, formodentlig for derfra at reise vi-
dere til Sverige, * og noget senere vare de samme paa Baahus, '
nemlig foruden drottseten Sigurd Bjømssøn, Kolbjørn Gerst,
Mathias Jakobssøn og Henrik Skakt. Et brev, som de der&a
tilskreve kongen, var beseglet af dem paa deres øvrige, ikke
tilstedeværende embedsbrødres vegne (ex pcurte ceterorum non
præsentium). Disse mødte ogsaa i Lødøse som ^rigsens sen-
debud af Norge « og forhandlede med de der fremmødte svenske
rigsraader.*
Et nyt møde holdtes ved St. Hans tid i Kalmar, hvor det
norske rigsraad repræsenteredes af Erlend Eindridessøn, Sigurd
Bjømssøn, Kolbjørn Gerst, Mathias Jakobssøn, Henrik Skakt,
Simon Bjømssøn, Bengt Harniktssøn og Erik Bjømssøn,^ som
'rigsens sendebud af Norge «. De afsluttede der med de frem-
mødte svenske herrer en overenskomst om en ny forening mel-
lem begge riger, under forudsætning af begge raads samtykke,
hvorom der fra hver side senere skulde udstedes et dokument.
Af disse skulde det norske besegles med » erkebiskopen af
Throndhjems og flere biskopers, drottsetens og alle andre rigsens
raadgivere i Norges hængende indsegh.®
Efterat ogsaa Sverige om høsten 1441 endelig havde slut-
tet sig til den i Danmark antagne konge, Kristofer af Bayem,
havde det norske rigsraad saagodtsom intet andet valg end at
følge efter. Kristofer selv synes næsten allerede at have be-
tragtet sig som norsk konge, idet det endog siges, at han ind-
bød repræsentanter for rigets almue til et møde, som nu blev be-
stemt at skulle holdes i Lødøse om sommeren 1442, og hvor de
tre. rigers raad skulde møde. Dette maa dog være gaaet gjennem
raadet, med drottseten som mellemmand; ialfald var det ham.
^ B. Keyser, Den norsk- kirkes historie, II, s. 628.
* Jahn, Unionshistorie, i. 519.
^ JahA, Unionshistorie, s. 520. Dipl. Norv., II, no. 743.
■* Dipl. Norv;, m, no. 764.
* Denne var i 1440 ikke medlem af rigsraadet. Dipl. Norv., IV|
no. 878.
* Hadorph, anf st., s. 148.
295
som opnæTnte de mænd, der skulde møde paa almuens vegne. ^
Der indfandt sig i det hele seks og treti navngivne repræ-
sentanter fra forskjellige norske bygder, ^ samt derhos,* «om det
synes, et betydeligt antal, som ikke nævnes. Almuens deltagelse
i kongevalget var en ren formalitet; det var rigsraadet, i hvis
hænder a^jørelsen laa, og dette sluttede sig i sit valg til, hvad
der allerede var vedtaget i de to andre riger. Kristofer af
Bayern blev Norges konge og indfandt sig kort efter i Oslo,
hvor han kronedes. Rimeligvis have de fleste medlemmer af
rigsraadet været nærværende derved. »
* Dipl. Norv,, V, no. 711.
« Dipl. Norv., Ill, no. 771.
' De geistlige og verdslige herrer, som opregnes hos Huitfeldt,
anf. st., 8. 655, have maaske hængt sine segl onder et eller andet
dokument, der er udfærdiget ved denne anledning. Smlgn. N. Ni-
colaysen, Norske magasin, I, s. 137, og Dipl. Norv., I, no. 783.
Raadets sidste magtperiode, 1442 — 1450.
Bigsraadet faar ingen formand i en ny drottsete. — Gunnar Holk
8om kansler. — AdministratiTe former under Kristofer af Bayern. —
Rigsraadet tager kun sjelden umiddelbar del i de lebende forretninger,
men har alligeyel stor indflydelse. — Aslak Bolt, br. Olaf Nilssøn, hr.
Sigurd Jonssøn og hr. Erik Sæmundsson. — Smaaættemes medlemmer i
rigsraadet. — Der holdes hyppige raadsmeder. ' — Rigsraader i Bergen
1442. — B,etterlK>den af 15de August 1443. — B.aadsmøder i Bergen og
Kjøbenhavn 1444. — Forskjellige anskuelser inden raadet med hensyn til
den optræden, man skidde feige ligeoverfor Tydskeme i Bergen. — Raads-
mødet i Kjøbenhavn 1445 og de der udstedte privilegier og retterbeder. —
Haadet i Bergen 1446. — Forholdene i 1447. — Kong Eristofers død. —
Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. — Partier inden raadet. — Mødetpaa
Baahus. — Kristjem af Oldenburg vælges i Oslo til Norges konge. —
Karl Knutssøns valg. — Oplandsk bondeadel. — Karl Knutssøns styrelse
i Norge. — Kristjem I.s kroning. — Overenskomsten i Bergen 1450.
Med kongevalget ophørte Sigurd Jonssøn at være drottsete.
Efter denne tid nævnes han kun som ridder, hvilken værdig-
hed han formodentlig har opnaaet ved kroningen i 1442, lige-
som Erlend Eindridessøn o. fl., der fra nu af fare titelen herre»
Brigsraadet havde saaledes i den nærmest følgende tid ingen
formand, hvorimpd det i Gunnar Holk, der rimeligvis umid-
delbart havde efterfulgt Andres Mus som provst ved Mariakir-
ken og kansler, dog havde en fast rigsembedsmand, der tildels
besørgede de løbende forretninger. Saaledes har han fra 1442
af udstedt landsvist-breve fra forskjellige steder i Norge, hvor
han tildels synes at have reist om for at besørge denne del af
sine forretninger. De fleste ere dog rimeligvis udstedte i Oslo.^
^ Dipl. Norv., II, no. 776; III, no. 789; X, no. 177. Vedde to første
af disse breve mangler seglet; ved det sidste (af 27de Oktober 1442)
hænger der endnn et stykke. Men saavidt det kan sees, er dette
kong Eriks norske rigssegl, der er bleven benyttet i 1398 og senere
rimeligvis indtil videre har maattet gjøre tjeneste. Smlgn. ovenfor,
8. 282 flg., note 2 og 8. 292.
297
Imidlertid synes ikke kanslerens myndighed at have strakt sig^
meget langt, og hans stilling har vistnok mere lignet den, som
rigens kansler indtog i Danmark, end hans formænds. De
unionelle forhold fremtvang med nedvendighed en deling af
kanslerens embede, idet der paa den ene side stilledes det krav^
at der altid skulde væro en kansler inden landet med frtldmagt
til at give landsvist i kongens navn, og paa den anden side
kongens stadige fravær gjorde det umuligt for kansleren tillige
at være i dennes nærhed. Den i 1436 fremsatte fordring,
at hvert rige skulde have to kanslere, kom imidlertid aldrig
til udførelse for Norges vedkommende, og saaledes maatte de
fleste af de forretninger, som tidligere havde paahvilet den ene
kansler, man da havde, gaa over paa det kancelli, der hyppigst
var hos kongen.. Dette var det danske, medens der maaske
ikke en gang har existeret noget norsk kancelli, hvis første
forudsætning var ophørt, da kongen som regel opholdt sig uden-
for landet. Det segl, som var betroet den norske kansler, blev
altsaa fremdeles, om d^t end ikke udtrykkelig var betegnet
som saadant, dog i virkeligheden kun et sigillum ad causas. .
Kong Kristofers fleste breve ere udstedte under hans se-
kret, som var fælles for alle tre riger; ^ ved de faa breve, som
han har ladet udgaa fra Norge, er dette maaske hængt under
af Gunnar Holk, uagiet der ikke nævnes noget derom. Som
oftest kan han dog ikk(^ være anvendt. Man har saaledes be-
kræftelser af ældre privilegier, kundgjørelser, gavebreve og værn-
breve, der ore udstedte paa denne maade. Et værnbrev er
ogsaa udstedt under storseglet, der ligeledes i denne konges tid
synes at have været fælles for alle tre riger. ^ Dette segl kald-
tes nu officielt »majestæts-8eglet«, en bensévnelse, som for evrigt
allerede forekommer en enkelt gang, under den foregaaende re-
gjering.® Vedkommende brev er udstedt under kongens ophold
i Oslo ved kroningen I den ved beseglin gen anvendte formel :
^«€6 sigillo nostræ majestatis, qvo ufimur pro præsenti, kan der
maaske ligge en undskyldning for, at kongen ikke. an vendte et
særligt norsk storsegl ; imidlertid synes han ikke senere at have
^ Sn afbildning deraf i Sveriges historia från åldsta tid till
våra dagar, II, s. 266. Smstds. s. 265 en afbildning af denne
konges store majestætsrsegl.
« Dipl. Norv., I, no. 782, 790; III, no. 794; IV, no. 901; VI, no-
490; VII, no. 426.
» Huitfeldt, anf. st., s. 330.
298
fiBskaffet sig et saadant, og det danske storsegl vedblev for
eftertiden i hans styrelse at anvendes som nnionskongens
majestætssegl. Ogsaa fortsattes fremdeles med den under Erik
ftf Pomern indfarte sædvane, at lade norske sager foredrage
■eller expedere af danske rigsraader. ^ Naar et norsk kongebrev
«r udstedt under majestætss^let paa en tid, da den norske
kansler var hos kongen i Danmark, er det alligevel neppe rime-
ligt, at han har kunnet benytte det, da det var i den danske
Icanslers værge.
At der i Norge har været nogen fast centralstyrelse ved
fliden af den administration, der udgik umiddelbart fra kongen,
er under disse forhold ikke rimeligt. Hvis der havde været en
saadan, maatte der paa en eller anden maade været spor af
dens virksomhed. Saaledes var den daglige styrelse unddi%igen
rigsraadets umiddelbare medvirkning. Alligevel maa dette under
kong Kristofer siges at have øvet en meget betydelig indfly-
delse og at have bestemt hans holdning i alle politiske spergs-
maal vedkommende Norges egne forhold. Rigsraadet viser sig
nu pludselig i besiddelse af en raagt, som det ikke havde havt
siden Haakon YLs dage. Tilsyneladende staar det nu igjen
fuldt af kraft og liv og synes at optræde med megen bestemt-
lied. B^venhedemes gang viser imidlertid, at det nu som
før mere var den regjerende konges ettergi venhed, som dette
skyldtes, end deres egen kraft. Kong Kristofers regjering var
i det hele en tid for den aristokratiske og separatistiske reaktion
i de nordiske riger. * Norge fulgte i denne henseende med de
tvende andre lande, og idet det unionelle kongedømme paa denne
maade svækkedes, tilfaldt ogsaa her ved begivenhedemes magt
den mest fremtrædende plads aristokrati og raad. Men efter
kongens død ophørte dette. med en forbausende hurtighed.
Nogen virkelig overlegen personlighed synes der ikke at
have været mellem rigsraadets medlemmer i denne tid. De
mest fremtrædende ere erkebiskop Aslak og hr. Olaf Nilssan.
Af dem synes den første at have været en ivrig, virksom og
energisk personlighed; men han har tillige altid lempet sigefter
forholdene og har maaske ofte været paavirket af en trykkende
følelse af sit lands politiske afmagt. I befalingsmanden paa
* Dipl. Norv., IV, no. 901: DomintM proprie præsente domino Ot-
tone Nicolai.
* Smlgn. L. Daae, Eristjern den ferstes norske historie,
1448—1458, 8. 3.
299
Beiigens kongsgaard, br. Olaf Nilssøn, besad . rigsnuidet en fra
erkebispen vidt forskjellig personlighed, en fribytter-natur, der
minder om hr. Alf Erlingssøn, dristig og paagaaende, men uden
evne til at bedømme landets styrke. Hans herkomst og slægt ere
ubekjendte; maaske er han kommen i reiret gjenem kongens per-
sonlige gunst og har paa den maade faaet sin norske horedgaard,
Gaute-Tolga, der under dronning Margrete var inddragen af kronen.
Baadets fornemste medlem var hr. Sigurd Jenssen, tillige ogsaa
dets starste godseier, men, som det synes, uden politisk ærgjerrig-
hed, mest optagen af sine private interesser. Derimod var hr. Erik
Sæmundssøn, der maaske først under Kristofers regjering kom ind
i raadet, en mere kraftig personlighed af hr. Olafe art; ogsaa
hans herkomst og slægt er ubekjendt, da den efterretning, som
findes paa et enkelt sted, at han skulde yasre en Krukow, neppe
er paalidelig. Af denne familie, som kom ind i det 15de aar-
hundrede, var der et medlem i raadet, væbneren Hans Krukow.
Fot øvrigt var rigsraadet paa denne tid mest sammensat af
norske medlemmer. Hartvig Krummedike, der allerede var op-
tagen deri, spillede under kong Kristofer ingen fremtrædende
rolle. De norske smaaætter vare forholdsvis talrig repræsen-
terede. Af raadets medlemmer var der vistnok kun faa, som
udmærkede sig ved større eiendomme af jordegods. Dette maatte
paa en tid som det femtende aarhundrede i høi grad svække
dets stilling ved siden af de to andre rigers raad. Men under
kong Kristofer traadte dette misforhold ikke frem i dagen ; det
skjultes imder den øieblikkelige indflydelse, som rigsraadet havde
opnaaet. Der holdtes jævnlig raadsmøder, snart i Norge, snart
i Danmark. Hovedgjenstanden for forhandlingeme paa disse
var forholdet til Tydskeme i Bergen.
Allerede i ]L440 var der indløbet klager til drottsete og
raad under disses møde i Oslo, og det var da stillet i udsigt,
at rigsraadet om sommeren 1441 vilde holde en sammenkomst
i Bergen. Paa grund af de politiske forhold kunde denne ikke
komme istand. Efter mødet i Lødøse og den nye konges kro-
ning i 1442 kom imidlertid i September erkebiskop Aslak til
Bergen, hvor han optraadte sammen med tre andre der hjem-
mehørende medlemmer af raadet, biskop Olaf, provst Alf Thor-
gardssøn (magister capellarum regalium regni Norvegiæ) og hr.
Olaf Nilssøn. Rimeligvis have de her især beskjæftiget sig med
overlægninger om, hvad der var at gjøre med hensyn til Tydskerne.^
^ N. Nicolaysen, Norske mjagasin, I, s. 569.
300
Der haves ogsaa en af dem udstedt tilladelse for en del engel-
ske kjøbmænd til at drive handel paa Bergen. ^
I 1443 maa der rimeligvis være afholdt et raadsmøde, hvor
der atter ér forhandlet om forholdene i Bergen. Som resultatet
af dette mødes raadslagninger tør man vistnok med god grand
anse den retterbod, som kongen 15de August s. a. udstedte i
Kjøbenhavn under sit sekret. ^ I denne omtales rigtignok ikke
rigsraadets medvirkning. Men den er i fiildstændig overens-
stemmelse med den politik, som senere fulgtes af dette, og den
kan saaledes betegnes som en indledning til de forsøg, der i
den følgende tid gjordes paa at tvinge saavel medlemmeme af
kontoret som de tydske haandverkere i Bergen ind imder den
norske lovgivning og samfundsorden. B^tterboden er ligefirem
rettet imod Tydskernes organisation 'i Bergen som kommtmer
inden kommunen ; at gjennemføre den blev en særlig opgave
for hr. Olaf Nilssøn, ved hvis side Bergens biskop og kapel-
magisteren naturlig kom til at staa.
Om høsten 1444 samledes atter flere af raadets medlem-
mer i Bergen, erkebiskop Aslak, biskop Audun af Stavanger,
biskop Olaf af Bergen, kapelmagisteren, hr. Alf Thorgardssen,
erkedegnen i Nidaros, Svein Erikssøn, ridderne hr. Nikolas
Kane og hr. Johan Molteke, samt væbnerne Guthorm Eyvinds-
søn, Peter Nilssøn, Samson Philippussøn, Thrond Benkestok
og Hans Krukow, hvorimod hr. Olaf Nilssøn selv synes at
have været fraværende, ialfald i en del af den tid, hvori mødet
vårede. Rigsraadet modtog her en skrivelse fra raadet i Lynn
og besvarede denne. Efter kongens bud indgav det derhos et
forslag til at ordne Tydskernes forhold, som formodentlig helt
blev indtaget i den vidløftige retterbod, som kongen dereffcer
4de December 1444 udgav under majestætsseglet. ^ Kong Kri-
stofer var den gang i Kjøbenhavn, hvor flere af det norske
rigsraads medlemmer indfandt sig hos ham. Disse forhandlede
ogsaa om retspleiens . mindre gode tilstand i Norge, og resultatet
deraf blev en under sekretet 10de December 1444 udstedt
kundgjørelse om, at en del- medlemmer af raadet og lagmanden
i Stavanger skulde bereise Nidaros, Bergens og Stavanger bi-
skopsdømmer for der paa kongens vegne at sidde retterthing.^
» Dipl. Norv., VII, no. 418.
^ Paus, Forordninger, s. 238 flg.
» Dipl. Norv., VII, no. 423, 424.
* Dipl. Norv., Vm, no. 324.
* Dipl. Norv., I, no. 790.
301
Mellem dem, til hvem det saaledes oyerdroges at udøve kongens
dømmende myndighed og tillige for ham at træfPe foranstalt-
ninger vedkommende rigets forsvar tilses og tillands, var hr.
Olaf Nilssøn den første. Han skulde repræsentere kongeh per-
sonlig. De øvrige vare biskop Audun af Stavanger, hr. Gun-
nar Holk, der for øvrigt kun kaldes provst ved Mariakirken,
erkedegnen. Svein, hr. Narve Jakobssøn og væbneme G-uthorm
Eyvindssøn og Hans Krukow. I kundgjørelsen siges, at beslut-
ningen var fattet med de bedste mænds raad, og der omtales
de gode mænd, som nu vare eller havde været hos kongen i
Kjøbenhavn. Maaske have disse tildels været de samme, som
deri nævnes. Hovedgjenstanden for medets forhandlinger var
dog nu som før forholdet til Tydskeme i Bergen. Her synes
sagen allerede at være afgjort under det forudgaaende møde i
denne by, hvor raadet havde sluttet sig til de fordringer, hr.
Olaf allerede i 1443 havde opstillet lige overfor Tydskeme i
de 24 -punkter og artikler*, som han da havde ladet bekjendt-
gjøre. Disse skulle ogsaa hagefter være indtagne i retterboden
af 1444.
Under raadets sammenkomst i Bergen havde der for øvrigt
gjort sig meget forskjellige opfatninger gjældende af, hvad der
burde gjøres med hensyn til Tydskerne. Om de der førte for-
handlinger haves der en i sin art aldeles enestaaende beretning i
ot skrift fra det 16de aarhundredes anden halvdel, den saakaldte
> Bergens fundats«. ^ Uagtet der ikke kan opiyses noget om de
kilder, hvoraf vedkommende forfatter har øst, er der neppe grund
til at betvivle hans paalidelighed i det væsentlige. Efter denne
beretning skulde det ene parti af raadet have havt sin første
talsmand i erkebiskop Aslak Bolt, det andet i hr. Nikolas Kane.
Erkebiskopen holdt paa, »at det var godt, at de Tydske bleve
Wntersiddendes her i Bergen for tvende aarsagers skyld, — den
første aarsag, at dersom det skede, da turde ingen kloster, kirke
heller borgerne i Bergen sig befrygte for nogen uforvarendes
krig eller feide, som nu nogen tid lang storligen er skeet. Den
anden aarsag er, at dersom dette skede, da var det en god ting
for alt land ; thi at da kunde de Nordfarere, Finmarksfarere og
alle omliggendes øer, Island og andre øer, have deres kjøb-
^ N. Nicolay sen, Norske magasin, I, s. 639. En anden hoved-
kilde for disse begivenheder er det tydske klageskrift, der er trykt
med indledning i Kristiania videnskabs-seiskabs forhandlin-
ger for 1877, no. 8.
302
mandskab, og hvilken kjøbstad, som da alligevel kan blive ved
magt, da stande han sit eventyr, og hver borger at sege sin
næring og kjøbmandskab herefter, hvor hannem behager c. Deri-
mod indvendte hr. Nikolas Kane, »at det var ikke godt, men
at man det anderledes skulde forhandle end at tilstede udlændske
saadan indgang med den vinterssede; thi det havde været m^et
bedre og raadeligere, at man havde bygget en borg heller be-
fæstning, som kunde staa imod de Tydske, om de agtede sig
saa igjen at komme, s6m de tilforn haver været*, — hvorhos
han endvidere mente, »at det ikke var raadeligt, at de tilstedte,
at gammel skik og privilegier bliver rykte, men heller konfir-
meret og Ptadfæstet«. De af ham udtalte anskuelser vare de
samme, som hyldedes af hr. Olaf Nilssøn, og dette parti gik
ogsaa af med seiren. Rigsraadet støttede nu den politik, som
gik ud paa at drive Tydskeme tilbage i den retsUge stilling,
som de havde opnaaet ved de privilegier, der vare dem tilstaaede
i det 13de og 14de aarhundrede. Paa grundlag heraf vilde
man altsaa fra norsk side ikke anerkjende kontoret som noget
eget samfund i staten og endnu mindre tillade, at de tydske
haandverkere i Bergen dannede et saadant.
I eftersommeren 1445 var en større del af det norske rigs-
raad forsamlet i Kjøbenhavn i anledning af kongens bryllup.
Her kom forholdene i Bergen atter under behandling. Under
25de September bekræftede kongen med sit norske raads sam-
tykke Hansestædemes gamle friheder i Norge. ^ Dette pri-
vilegium er udstedt under kongens sekret: som de tilstedevæ-
rende medlemmer af det norske rigsraad, der deltoge i dets be-
segling, nævnes biskop Jon af Oslo, hr. Gunnar Holk, der
heller ikke nu omtales som kansler, hr. Sigurd Jonssøn, hr.
Kolbjørn Gerst, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Erik Sæmundssen,
hr. Henrik Skakt, hr. Hartvig Krummedike og væbneme Hans
Krukow og Guthorm Eyvindssøn. Tydskeme i Bergen fandt
sig imidlertid lidet hjulpne hermed, og uagtet ordlyden i det
nye kongebrev skulde være til deres fordel, betragtede de det
dog som et ubeleiligt tillæg til retterboden af 1444, »det store
majestæts-brev«, som den kaldtes i deres klager. Dette var
* Dipl. Norv., VII, no. 427, Det privilegium, som kongen med raa-
dets samtykke a9de Ang. 1445 (N. Nicolaysen, Norske maga-
sin, I, s. 571) skal have tilstaaet de tydske skomagere, er ialfald af
tvivlsom ægthed. Smlgn. Kristiania videnskabs-selskabs for-
handlinger for 1877, no. 8, s. 20. flg., og for 1878, no. 11, s. 2.
308
ogsaa ganske rigtigt, foFsaavidt kongen og raadet en maaneA
senere udstedte et andet brev under sekretet til Bergens ind*
byrøere, hvori det udtrykkelig forklaredes, at der ikke var til*
staaet Tydskeme mere, end hvad der virkelig havde hjemmel
i den norske lovgivning, og at de Tydskere, som kom til Norge^
skulde være underkastede dennes bestemmelser.^ Fremtiden
skulde nu vise, hvorvidt rigsraadet var istand til at føre sin.
politik seierrig igjennem.
I begyndelsen af sommeren 1446 var en del af raadet»
inedlemmer samlet i BerglE^n. Der nævnes saaledes foruden hr.
Olaf Nilssøn biskop Jon af Færøeme, kapelmagisteren, hr. Er^
lend £indrides8øn, hr. Hartvig Krummedike og hr. Erik -Sæ*
mundssøn. Med disse ved sin side forsøgte hr. Olaf at op-
tåge kampen og lod retterboden af 1444 med de senere breve^
oplæse til thinge. Længere ud paa sommeren kom erkebisko-
pen til Bergen, tillige med erkedegnen i Nidaros, ligesom bi-
skop Olaf nu var tilstede, medens Færøbispen synes at være
reist Af de verdslige raadsherrer kom ogsaa hr. Olafs broder,,
lir. Peder Nilssøn. Disse bleve en stund udover høsten i Ber-
gen og fortsatte forhandlingerne med Tydskeme, idet de dog
med bestemthed fastholdt retterboden af 1444 som det eneste
^undlag. iiigsraadet lovede imidlertid, at der i det følgende
aar, 1447, ved St. Hans dags* tid skulde holdes en ny sam-
menkomst af dets medlemmer, hvortil kongen enten selv skulde
indfinde sig eller ialfald give dem fiildmagt til at ordne alt
paa hans vegne. Der skulde tvistepunkteme faa sin afgjørelse-
Til dette møde opfordredes ogsaa Orknejarlen til at komme og
deltage i behandlingen af de særdeles landsvigtige sager (negotia
fdicein statum regni nostri concernentia tune movenda et eocpe-
dienda). Det til denne afsendte brev er udstedt af erkebisko-
pen og tillige beseglet af biskop Olaf, provst Alf, hr. Olaf
Nilssøn, hr. Erlend Eindridessøn og hr. Erik Sæmundssøn, som
derved optræde paa de øvrige rigsraaders vegne.*
Om det saaledes berammede møde virkelig er bleven af-
^ Naar der i Kristiania videnskabs-selskftbs forhandlinger
for 1877, no. 8, s. '4 er ndtait tvivl om, hvorvidt det andet af de i det
tydske klageskrift af 1447 omtalte tillse^ til retterboden af 1444 for
tiden kj endtes, da er dette nrigtigt. Det kan ikke være noget andet
end det her omliandlede kongebrev, der først er trykt hos Hnitf eld ,
Kong Kristofer, 676 flg., og siden hos Paus, anf. st., s. 265.
'' Dipl. Norv., Vn, no. 432.
304
Koldt, vides ikke, skjønt dette maa ansees rimeligt. Maaske er
det holdt i Kjebenhavn, hvor hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn
Oerst, hr. Mathias Jakobssøn og maaske Hans Krukow vare i
Juli maaned. * Kongen er imidlertid ikke kommen til Norge.
Derimod vides det, at han 22de Oktober s. a. i Heiligenhafen
bekræffcede de rostockske kjøbmænds privilegier i Oslo, Tuns-
Kerg og Viken, men uden at paaberaabe sig sit norske raads
samtykke. ^ Rimeligvis have de forsamlede rigsraader ogsaa ved
^enne leilighed fortsat med den samme politik, som tidligere,
og spændingen med kontorets medlemmer er derved kun bleven
forøget. I den følgende tid bleve disse forhandlinger skudte
tilside, da andre, mere paatrængende spørgsmaal kom paa bane.
Kong Kristofer af Bayern døde tJte Januar 1448, og dermed
Tar atter spørgsmaalet om thronfølgen og rigernes forening
bragt frem. For Norges vedkommende blev rigsraadet den
myndighed, som overtog rigets styrelse, og i dets spidse traadte
atter hr. Sigurd Jonssøn, denne gang med titel af *rigens for-
Btander« eller »faldmægtig høvedsmand over alt Norges rige«,
vistnok nærmest fordi der ingen konge var, som kunde gjøre
liani til drottsete.
Rigsraadet var under thronledigheden udøveren af den
fulde kongelige myndighed, og enhver udøvelse af denne maa
saaledes ogsaa være foregaaet ^eunem det. I et landsvist-brev,
som kansleren udstedte i Oslo 26de Juni 1448 i sit eget navn,
jsiger han, at » velbyrdig mand hr. Sigurd Jonssøn, ridder, ri-
gens forstander, og alt rigens raad i Norge «: havde gi vet ham
fuldmagt til paa kronens vegne at afgjøre alle wandro^s maall
Det er derhos' beseglet af de to rigsraader, hr. Olaf Haakons-
>søn og hr. Hartvig Krummedike. ^
Men denne tilstand var dog kun midlertidig. Norge maatte
være forberedt paa at tåge sit parti mellem de af de tvende
øvrige riger valgte konger. For at overlægge om rigets stil-
ling mødtes rigsraadet i Oslo, hvor ogsaa erkebiskop Aslak
indfandt sig efter i forveien at have ladet den norden^eldske
almue spørge om dens ønsker med hensyn til kongevalget og
faaet til svar, at den enten vilde have hr. Sigurd Jonssøn eller
ogsaa faa kong Erik tilbage. Hr. Sigurd tragtede dog ikke selv
efter kronen, og for øvrigt stillede omstændighedeme sig saaledes,
» Dipl. Norv., IL no. 774.
» Dipl. Norv., VII, no. 435.
' Dipl. Norv., I, no. 806.
305
at man kun havde valget mellem et af to, at slutte sig til den
af Svenskerne valgte konge, Karl Knutssøn, eller til den danske,
Kristjem af Oldenburg.
For begge dele hævede der sig stemmer inden raadet. I spid-
sen for den svenske konges tilhængere stod selve erkebiskop
Aslak, til hvem erkedegnen i Nidaros, hr. Svein Erikssøn, naturlig
sluttede sig. Af de verdslige raadsherrer stode bl. a. hr. Olaf
Nilssøn ^ og hr. Erik Sæmundssøn paa samme side. Hiøvdingerne
for det modsatte parti, der vilde have den danske konge paa
Norges throne, vare den gamle biskop Jon af Oslo og hr. Hart-
vig Krummedike, og til dem har inaaske ogsaa hr. Sigurd
Jonssøn sluttet sig. Det synes, som om de ikke have havt
mange tilhængere; men de opveiede denne mangel ved sin be-
stemte optræden og sin hensynsløshed. Rimeligvis er den største
del af de fremmødte raadsherrer forbleven i de østlige lands-
dele hele den følgende vinter. Aslak Bolt var ialfald i Oslo
21 Marts 1449. «
I begyndelsen udfoldede det parti, der ønskede at slutte
sig sammen med Sverige, den største virksomhed. Allerede i
1448 havde de tilbudt Karl Knutssøn thronen,* og paa Baahus
indgik hr. Olaf Nilssøn, hr. Erik Sæmundssøn, Svein Eriks-
søn, Erik Bjørnssøn, Peder Nilssøn, Hans Krukow og Einar
Fluga, » Norges riges raad og mænd«, den 26de Februar 1449
en overenskomst pOm, at kong Karl Knutssøn ogsaa skulde
komme paa Norges throne.* I virkeligheden blev dog det
danske parti for denne gang det seirende. Paa et raadsmøde
1 Oslo lykkedes det i Juni 1449 biskop Jon og hr. Hartvig
Krummedike, der havde været i Danmark, at sætte Kristjems
valg igjennom. Selv erkebiskopen gik ind herpaa. Foruden
ham og de to nævnte raadsherrer opholdt sig den gang i Oslo
rigsforstanderen, hr. Sigurd Jonssøn, Apostelkirkens provst, tr.
Alf Thorgardssøn, erkepresten i Oslo, Sigurd Bjørnssøn, ridderne
hr. Olaf Haakonssøn, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn
* Han synes allerede i Februar 1448 at have været i Yiken. Di pl,
Norv., X, no. 194.
» Dipl. Norv., n, 783.
' L. Daae^ Kristjern I.s norske historie, s. 22.
* L. Daae har (anf. st., s. 24) ytret tvivl, om alle disse kunde kaldes
medlemmer af rigsraadet. Dette maa nærmest gjælde Erik Bjørnssøn
og £inar Fluga, især den sidste ; dog er der intet, som taler imod,
at de begge kunne have siddet i raadet. Erik Bjørnssøn var rigsraad
3die JuU 1449. Dipl. Norv., III, no. 806.
Yngvar Nielsen: Det norske rigsraad. 20
306
Gerst, hr. Mathias Jakobssøn og væbneren Simon Bjørnssøn,
hvilke alle kaldes »rigens raad i Norge*. Uagtet allerede den
omstændighed, at rigsraadet havde sendt to mænd, som biskop
Jon og hr. Hartvig, paa sine vegne til Danmark, maa tyde
paa, at det danskeindede parti havde overvægten mellem de i
Oslo forsamlede raadsherrer, til hvilke netop erkebiskopen hørte,
er det dog muligt, at der ialfald er nogen sandhed i de paastande,
der have været fremsatte om, at Kristjems valg skyldtes de trop-
per, han havde sendt op til Oslo. At man før dette frygtede
for et dansk angreb, fremgaar af det opraab, som hr. Erik Sæ-
mundssøn, der var befalingsmand paa Tunsberghus, allerede
19de Mai udstedte til almuen paa Agder. Men saafremt der
er kommet en dansk styrke saa langt op, kan denne neppe
have været meget stor. Derimod er det ikke umuligt, at der
har været flere danske tropper tilstede, da rigsraadet straks
efter indfandt sig hos den nyvalgte konge i Marstrand.^
Ved dette møde nævnes som tilstedeværende følgende kri-
gens raad i Norge*, erkebiskop Aslak, biskop Jon, hr. Sigurd
Jonssøn, der efter kongens afreise kaldes krigens forstander i min
naadige herres, kong Kristjems, fraværelse*, provsteme Alf og
Gunnar, erkepresten Sigurd Bjørnssøn, ridderne hr. Kolbjøru
Gerst, hr. Olaf Nilssøn, der ikke havde været med i Oslo, og hvis
nærværelse saaledes nu bliver end mere paafaldende, hr. Hartvig
Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, samt væbnerne Erik Bjørns-
søn, Hans Krukow, Simon Bjørnssøn og Engelbrekt Staffens-
søn. Alle disse nævnes i indledningen til et af rigsraadet ud-
stedt brev af 3die Juli, hvorimod dette kun er beseglet af bi-:
skop Jon, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Hartvig
Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, Simon Bjørnssøn og En-
gelbrekt Stafifenssøn. Maaske have saaledes i virkeligheden kun
disse været tilstede i Marstrand. Rigsraadet var herved den
myndighed, paa hvis afgjørelse der lagdes vægt Imidlertid
synes der dog ogsaa at være foregaaet en slags hylding eller
vedtagelse af valget fra almuens side. Hvor der paa denne
maade skede en henvendelse til folket, var det nu i formen altid,
som om dette var forsamlet standsvis. Betydningen heraf var
* L. Daae (anf. st., s. 27 flg.) er den føi-ste, som har vakt tvivl om
paalideligheden af, hvad der før berettedes om den danske hær i Oslo.
Hvad denne forf. har anført om øiemedet med kongens rustninger,
er vistnok aldeles rigtigt. AUigevel udelukker ikke dette muligheden
af, at nogle tropper ogsaa kunne være sendte til Oslo.
307
dog i alle tilfælde kun en ringe, saavel ved Kristjerns valg,
som ved det, der straks efter foretoges af hans medbeiler, Karl
Knutssøn.
Denne kom i Oktober til Norge, hvor han valgtes paa
Hedemarken, drog saa til Nidaros, hvor han i domkirken kro-
nedes af Aslak Bolt, og vendte atter tilbage til Sverige. I det
søndenfjeldske synes han at have udnævnt hr. Erik Sæmunds-
8øn til rigsforstander ; ialfald optraadte denne senere i en saa-
dan egenskab. ^ Men med undtagelse af ham, erkebiskopen,
biskop Gunnar af Hamar og maaske de to brødre, hr. Herman
og hr. Johan Molteke, som i forveien havde været mpget virk-
somme for hans valg, synes kong Karl under sit ophold i
Norge kun at have været omgiven af ganske faa medlem-
mer af det norske raad. Rimeligvis har han dog selv sørget for
at afhjælpe denne mangel ved at udnævne nye raadsherrer.
Naar man senere har villet fremstille Karl som den, der » havde
fortrinet af et folkeligt valg«, og at dette igjen var følgen af
en formelig »folkereisning«, da er det kun en misforstaaelse. ^
Kristjf^rn var, hvor meget hans valg end kan være bevirket
ved intriger og ydre tryk, dog den, der var tågen til konge under
de mest lovlige former. Han var ialfald valgt af rigsraadf-ts
flertal, og om ogsaa dett^ kan have været imod dets vilje, havde
hans modstander dog ikke bagefter kunnet samle et større antal
omkring sig. Folkevalget var kun en form ; at Karls omgi-
velser havde været mere omhyggelige med at iagttage denne,
kan ikke støtte gyldigheden af hans kongedømme. Ingf^n af
parterne havde iagt tåget, hvad den gamle norske lovgivning
foreskrev om en ny konges valg.
Rigsraadet havde paa sin side vist sig ude af stand til at
oprKholde nogen selvstændig politik. Dansk og svensk indfly-
dcls'^ kjæmpede om herredømmet over dets medlemmer, og den
bf^stenithed, hvormed det ganske nylig havde optraadt imod
Tydskerne, synt^^s sporløst forsvunden. Raadets holdning af-
gjorde landets skjæbne. Udenfor dette fandtes ingen norsk in-
stitution, der kunde optræde som repræsentant for land og folk
og paa et skjæbnesvangprt tidspunkt vare^tage deres vigtigste
interesser. Der er denne gang ikke spor af noget møde, som
det i 1440, hvor ogsaa medlemmer af aristokratiet udenfor rigs-
raadet indfandt sig. I. det sted optraadte nu de medlemmer af
^ Dipl. Norv., X, no. 201.
"* R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 543 flg.
20*
308
den lavere adel, der toge del i disse forhandlinger, mellem al-
muen, paa samme maade, som allerede havde været tUfældet under
Agmund Sigurdssøns opstand. Paa Romerike optræder ialfald
en saadan mand mellem almuen/ og blandt dem, der paa Oplan-
dene og i Thrøndelagen sluttede sig til kong Karl, var der flere
lignende, som maatte regnes til bondeadelen. Paal Ivarssen
(Gjesling) og Steinar Bratt fra Vaage hørte saaledes til disse.
En Holte Q-unnarssøn, der optraadte med dem, tilhørte en hird-
mandsæt fra det 14de aarhundrede. * Andre havde maaske
blandet sig endnu mere mellem sine omgivelser, som Thorstein
Thoressøn £t2l Søndre Gudbrandsdalen.* Hundrede aar tidli-
gere vilde de samme personer være optraadte som kongens
haandgangne mænd. Nu synes den afgjørende ovprgang at
være endelig foregaaet, hvorefter de og deres ætter havde faaot
sin plads som de første mellem almuen og ikke som de sidste
mellem aristokratiet.
Karl Knutssøns kongedømme kunde hos saadanne mænd
ikke finde megen støtte. Det faldt ogsaa hurtig, uden at han
endnu havde kunnet befatte sig synderlig med norske regjerings-
anliggender. Ligesom hr. Erik Sæmundssøn var hans repræ-
sentant i det søndenfjeldske, saaledes havde han nordenfjelds
overdraget styrelsen til erkebiskopen og de to riddere hr. As-
lak Thuressøn Baat og hr. Einar Fluga, der formodentlig begge
vare medlemmer af hans raad. Aslak Bolt døde snart after;
hr. Erik Sæmundssøn synes at være bleven dræbt af hr. Hart-
vig Krummedike, * og de to andre riddere kunde ikke opret-
holde sin magt i det norden^eldske. Af kongebreve, som Karl
Knutssøn har ladet udgaa under sit ophold i Norge, kj endes
nu kun et under »indseglet€ udfærdiget væmbrev for Nidaros
"domkirke.** I dette omtales ingen kansler, heller ikke paabe-
raabes nogen medvirkning fra rigsraadets side. Formodentlig har
der ikke været tid til at faa hverken kansler eller noget norsk
rigssegl. Dog havde kongen ialfald senere et unionelt sekret.*
^ L. Daae, anf. st., s. 44.
' L. Daae, anf. st., s. 41, note 1.
» Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 767; II, no. 761, 821, 829; m, no. 772,
maaske ogsaa III, no. 600, 691, 797. Den mand af dette navn, der
i 1458 kaldes dekn (V, no. 816), er maaske den samme; et saadant
tilnavn var paa den tid ikke sjeldent. II, no. 819. Hadorph, anf.
st., s. 162.
* L. Daae, anf. st., s. 72.
•Dipl. Norv., V, no. 762.
• Sveriges historia från ftldsta tid till våra dagar, II, s. 279.
309
Rimeligvis har hele . hans norske administration været meget
uordnet.
Om sommeren 1450 kom kong Kristjem med en flaade til
Nidaros, hvor han kronedes til konge med stor glans. I for-
veien havde i Halmstad det svenske rigsraad opgivet Karls for-
dringer paa Norgis. Kristjern omgaves under dette ophold af
24 norske rigsraader, nemlig de fem biskoper, Marcellus af
Skaalholt, Jon . af Oslo, Gunnar af Stavanger, Heming af Fær-
øerne og Mathias af Hole, abbed Olaf i Halsnø, provsterne Al^
i Bergen og Gunnar Holk i Oslo, erkepresten Sigurd Bjømssøn
i Oslo, samt ridderne hr. Sigurd Jonssøn, hr. Olaf Haakonssøn,
hr. Olaf Nilssøn, hr. Erlend Eindridessøn, hr. Hartvig Krum-
medike, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Kolbjørn Gerst,. hr. Simon
Bjømssøn, hr. Erik Bjørassøn, hr. Guthorm Eyvindssøn, hr.
Hans Krukow, hr. Gaute Kane, hr. Peder Nilssøn og hr. Hen-
rik Jonssøn, samt væbneren Engelbrekt StaflFenssøn (consiliarii
et consilium regnt Norvegiæ facientes).^ Af disse ledsagede de
fleste kongen til Bergen, hvor desuden ogsaa stedets egen biskop,
Thorleif, og hr. Gaute Kane vare tilstede. Her afsluttedes
29de August 1450 den bekjendte forening mellem Norge og
Danmark. ^
^ Dipl. Norv., Vin, no. 342.
' Dipl. Norv., VIII, no. 345.
Raadet under kong Kristjern den første,
1450— 1481.
Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1449 og 1450 — Det arrelige
kongedømmes ophør giver raadet nye betingelser for at kunne ndvide sin
ma^t. — Karl Knutssøns haandfæstning. — Kristjern Is haandfæstning.
— Der mangler bestemmelser om rigets daglige styrelse. — Hr. Sigurd
Jonssøn og br. Hartvig Krummedlke. — Kigsraadets forhold til Rtyrelsen
under kongens ophold i Norge 1450. — Kansleren. — Raadet 1451 og
1 152. — Kongens besøg i Norge 1453. — Fiildstændigt omslag i den poli-
tik, som tidligere havde været fulgt mod Tydskerne i Bergen. — Raadet
savner adgang til at kontrollere kongen. — Forandringer inden aristokra-
tiet paa grund af storættemes uddøen. — Det indgiftede aristokrati faar
overtaget inden raadet. — Geistligheden svækkt s, ved at dens høieste
stillinger overdrages mænd, som ikke ere indfedte. — Erkebiskopen bliver
raadets formand. — Raadet deles i det søndenfjeldske og det nordenfleld-
ske raad. — Kongen paa Akershus i Decem ber 1453. — Hr. Ivar Vi-
kingssøn bliver norsk kansler. — Konghelles privilegier- af 1453. — Dan-
ske rigsraader medvirkende ved Norges styrelse. — Raadsmøde paa Elfs-
borg 1455. — Unionelt raadsmøde i Skara 1458. — Raadets indflydelse
formindskes. — Raadet som rigets øverste domstol. — Den udvalgte konge
Hans i Oslo 1473—1474. — Kristjern I i Oslo 1468 og 1478. — Haand-
fæstningen orertrædes paa forskjellige maader. — Raadets deltagelse i
forhandlinger med fremmede magter. — Raadet paa de unionelle møder.
— Kristjern I.s regjering har stor betydning "for den følgende udvikling. —
Grænserne mellem det norske og danske rigsraad udviskes efterhaanden. —
Rigsraadets medlemmer forståa ikke sin stilling. — Det norske aristokrati
savner den nødvendige uddannelse for det offentlige liv. — Raadets klager
over Kristjern I.s slette styrelse.
Ved de to kroninger, der fulgte efter hinanden i kortere
tid end tre fjerdingaar, maa saa godt som alle de Nordmænd,
der kunde gjøre sig haab om at opnaa ridder- værdigheden, have
faaet den. I November 1449 var der af Karl Knutssøn slaaet
311
femten riddere, i August 1450 af kong Kristjern to og tyve,
af hvilke ialfald flertallet maa have været norske. Saaledes
vare næsten alle raadets verdslige medlemmer blevne riddere;
i Nidaros mødte der blandt 'dem kun en eneste væbner. Men
denne mængde af nyslagne riddere gav ikke raadet og aristo-
kratiet nogen forøget styrke, ligesaa lidt som det store antal,
der nævnes af norske raadsherrer, kan være noget vidnesbyrd
om, at raadet netop nu skulde have gjort nogen større anstræn-
gelse for at samle alle sine kræfter. Heller ikke synes det,
som om Kristjern I har arbeidet paa at skaffe sig forøget ind-
flydelse i raadet ved at udnævne nye medlemmer, paa hvem
han følte sig sikker. Af de raadsherrer, som mødte frem i
Nidaros og Bergen, havde de fleste allerede længe havt denne
stilling. Udenfor deres kreds var der overhovedet neppe mange,
som kunde optages i raadet. Hr. G-aute Kane, der synes at
være kommen derind ved kong Kristjems kroning, var en af
de faa Nordmænd, som paa denne tid vare knyttede til hoffet.
Han skal lige fra 1442 have været hofeinde hos kong Kristofer
og har nu rimeligvis boet paa Kanestrøm.
I ydre glans stod imidlertid dette raad af riddere meget høit.
Det var rigets »raad og parliament«, der skulde have afgjørel-
sen af kongevalget i sin haand, efterat riget var gaaet over fra
arverige til valgrige. For den almindelige bevidsthed var det
rigtignok ikke klart, at forholdet i denne henseende havde un-
dergaaet nogen forandring, imod hvad det før havde været, og
rigsraadet selv tog ogsaa hensyn hertil. Saaledes blev der
Iste August 1450 af de i Nidaros i anledning af kroningen
forsamlede medlemmer af raadet udstedt en længere erklæ-
ring om, at de havde valgt den nye konge efter rigets love og
gamle sædvaner; det anførtes tillige, at han efter kong Erik var
den nærmeste til riget, saaledes at det fik udseende af, at arve-
retten dog havde været det afgjørende. ^ Som det, der nu havde
valgretten, ikke alene i tilfælde af kongeættens uddøen, men
overhovedet ved enhver thronledighed, havde rigsraadet atter
faaet en ny anledning til paa kongedømmets bekostning at
* Di pl. Norv., Vni, no. 342. Naar det norske rigsraad, parHamen-
turn regni NorvegicBj gjentagne gange paaberaabes i Kristjern I.s skri-
velser til paven o. a., der ere trykte i stette bind af Script, rer.
Danic, da har dette neppe nogen synderlig betydning. Smlgn.
L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 102, hvor disse
breves karakter er omtalt.
312
befeste og udvide sin magt. I 1449 var der for første gang —
saavidt nu bekjendt — af en norsk konge udstedt en haandfæst-
ning. Der var til kronens overdragelse saavel til Karl Knuts-
søn som til Kristjem I knyttet betingelser ; disse vare opstillede
af raadet og skulde for en væsentlig del tjene til at sikre dets
interesser. Det arvelige kongedømmes ophør aabnede saaledes
rigsraadet en adgang til magtudvidelse, som det tidligere ikke
havde kunnet faa. Det norske raad havde derved ogsaa den
fordel at kunne støtte sig til en lignende bestræbelse hos sine
danske og svenske kolleger. Disse kunde ikke en gang selv
antages at ville tilstede det norske raad at vise sig altfor med-
gjørligt imod en ny konge. Ved haandfæstningeme skulde tillige
rigsraadet blive den kontrollerende myndighed i «iget. ^ Saaledes
syntes igjen alle betingelser at forene sig for at gi ve det mag-
ten i hænde, og naar dette ikke lod sig gjøre, er det kun et
nyt bevis for, at dets ydre glans ikke var ledsaget af nogen
tilsvarende indre udvikling af kraft.
Karl Knutssøns haandfæstning af 20de November 1449^
begynder med at love, at han vilde holde^ Norges lov mod alt
landsfolket, hvorpaa den bekræfter kirkens og geistlighedens
gamle friheder i overensstemmelse med de tidligere compositiones
og retterbøder. Deri ligger et vidnesbyrd om, at kirkens pri-
mas, erkebiskop Aslak Bolt, i særlig grad har forstaaet at varetage
de interesser, over hvilke han var kaldet til at vaage. Men Aslak
Bolt varetog tillige raadets sag. Kongen forpligtede sig nemlig
til ikke at overlade »rigsens ren ter <? til nogen udlænding, ikke
at gi ve saadanne len eller optage dem i raadet og ikke uden
raadets samtykke og vilje indlade sig i nogen krig. Heller
ikke skulde han undtagen i nødstilfælde foretage eller »fuld-
komme« noget ærinde, som vedkom Norges krone, uden med rigs-
raadets raad, samtykke og stadfæstelse, ligesom han overhovedet
ikke maatte overlade indenlandske og udenlandske mænd slot
eller fæste i riget uden efter rigsraadets raad. Naar kongen
kom ind i riget, forpligtede han sig til for fremtiden at styre
sin gaard med embedsmænd, nemlig hofmester, kansler, kjøge-
mester, fodermarsk o. s. v. og dertil kun tåge indfødte Nord-
mænd efter rigsraadets raad. Heller ikke skulde han paalægge
indbyggeme ulovlige skatter, gjæsteri eller andre tyngsler, med-
mindre det var nødvendigt, og selv i dette tilfælde kun med de
* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, 1,8.230,236.
• Dipl. Norv., VI, no. 531.
313
hos liam tilstedeværende raadsheirers. raad, samtykke og vilje»
Efter kongens død skulde » Norges rige og indbyggere« have
sit frie kaar at kaare den til konge, med hvem de fandt, at
riget bedst kunde være tilfreds, medmindre han efterlod en
ægte søn, som dertil kunde være skikket. Saafremt rigsraadet
fandt det nyttigt, vilde kongen efter dets raad have et fadebur
i Norge, og derhos skulde han mindst hvert tredie aar besøge
Norge for. rigets og dets indbyggeres kjæremaals og ærinders
skyld. De anordninger, som han da traf med raadets raad om
slet, land eller len, de skuld.e staa ved magt, indtil han atter
kom tilbage til riget, medmindre nogen af dem, der havde
^rigsens rente,, slot eller len«, i mellemtiden enten afgik ved
døden eller forbrød sig mod konge og rige. Kongen forpligtede
sig derhos til ikke at kalde rigsraadet til Sverige paa egen for^
tæring, medmindre der var stor nødvendighed tilstede og det
dreiede sig om spørgsmaal, der vare af stor vigtighed for begge
riger, og naar hans »raad og gode mænd« af Norge kom til
ham i Sverige, da skulde han hurtigst^ mulig give dem svar,
foråt de ikke for lang^tøvens skyld skulde paadrage sig store
omkostninger. Da denne haandfæstning blot beholdt gyldighed
i en ganske kort tid, har den nu kun interesse som et vidnesbyrd
om den opfatning af kongens og raadets gjensidige stilling, der
gjorde sig gjældende hos erkebiskop Aslak og de »raad og gode
mænd af Sverige «, der ledsagede kongen. Alt beregnedes paa,
at kongen alene skulde kunne udøve sin myndighed, naar han
var inden riget. Blot i det yderste nødsfald maatte han kalde
det norske raad til Sverige. Rimeligvis maa det have været
tanken, at hofmesteren, som man nu, ligesom ^1436, kaldte
raadets første medlem, tillige med kansleren og nogle andre
medlemmer af raadet under kongens fravær skulde besørge
den daglige styrelse. Formodentlig har det været kong Karls
tanke senere hen at udnævne en hofraester, hvortil han
maaske nærmest har tænkt paa hr. Erik Sæmundssøn. Men
foreløbig blev der i denne henseende ikke trujffet nogen fast
ordning. Videre kom det heller ikke med Karl Knutssøns
styrelse, der saaledes ligesom hans haandfæstning ikke kan have
nogen større betydning.
I sine hovedtræk var denne haandfæstning overensstem-
mende nied den, som kong Kristjem allerede under 2den Juli
s. a. havde udstedt i Marstraud. ^ Denne bekræftede dog kun
^ Huitfeldt, Kristjem den første, s. 9 flg.
314
tirkens friheder i mere alraindelige udtryk ; bestemmeUenie om,
at kronens len eller slotte ikke maatte overlades til udlændinge
uden med rigsraadets samtykke og heller ikke optage saadanne
i raadet, forekomme allerede deri, dog med det let forklarlige
forbehold, at denne regel ikke skulde gjælde de udlændinge,
som »nu inden ere eller med giftermaal kunde herefter ind-
komme i riget«. Efter dette var altsaa hr. Hartvig Krurame-
dike sikret i sin tidligere plads i raadet. Kongen skulde ikke .
uden raadets samtykke kunne begynde nogen krig og heller
ikke afgjøre nogen »mærkelige« ærinder, der vedkom Norges
krone, »uden med meste delen af rigsens raads fuldbyrd og til-
ladelse«. Kun i yderste nødstilfælde skulde han pantsætte eller
afhænde rigets slotte, len eller renter, og da kun med rigsraa-
dets samtykke. Naar han kom i riget, skulde han styre sin
gaard med embedsmænd, der vare indfødte Nordmænd, efter
rigsraadets raad. Ulovlige skatter maatte ikke lægges paa rigets
indbyggere »uden med rigsens raads fuldbyrd og vilje «, som
til den tid vare nærværende hos kongen, og som loven tilstedte
ham. Efter kongens død skulde riget, hvis han ikke efterlod
børn, have sit frie kaar, »thi det er nu og blive skal et frit
kaarerige, eftersom loven udviser«. Men denne bestemmelse
blev i grunden gjort betydningsløs allerede i 1450, da det ved
overenskomsten i Bergen sloges fast, at kongevalget skulde
foregaa under ét for Danmark og Norge. Ved denne blev
ogsaa bestemt, at det ene rige ikke skulde kunne begynde krig
»uden med det andet rigsens raads fuldbyrd og samtykke og
vilje «. De af kong Kristofer udstedte breve paa slot, len, rente,
privilegier eller friheder skulde efter haandfæstningen holdes i
fuld magt, eftersom de lød. Saafremt der var udgivet nogle
breve, »som Ijude paa pant at løse for nogen summa pendinge
efter nogen mands livstid«, skulde de blive døde og magtesløse.
Kongen skulde holde en særskilt dretsel for Norge, saafremt
det var beleiligt efter rigets i^ads raad. Hvert tredie aar skulde
han »forfaldeløs« selv besøge riget, og de beslutninger, som han
da der vilde tåge om slot, land eller len, de skulde staa ved
magt, indtil han næste gang kom til riget, medmindre nogen
af dem, som indehavde slot, len eller rente, afgik ved døden i
mellemtiden eller forbrød sig mod kongen. Tilsidst forpligtede
kongen sig til, at han ikke skulde kalde det norske rigsraad
til Danmark »til møde eller dage«, und tågen naar der paakom
»saadant anfald«, hvorpaa der for begge riger laa stor magt, og
naar det saaledes blev nødvendigt, at han maatte kalde sit
315
»raad eller gode mæiid« til sig, da skulde han i ethvert fald
hurtigst muligt skaffe dem afgjørelse. Poruden af kongen selv
var haandfæstningen beseglet af de tilstedeværende ^rigsens
raad af Danmark <. Haandfæstningens bestemmelser vare i det
hele tåget baade efter aanden og ordlyden i dette aktstykke
afgjort til rigsraadets fordel. Imidlertid led de i flere punkter
af en mangel paa klarhed, der kunde aabne adgang for omgaa-
eiser og overtrædelser.
Navnlig gjælder dette alt, hvad der vedkom den daglige
styrelse under kongens fravær. At lade alle administrative
forretninger hvile, naar kongen ikke var tilstede, lod sig ikke
gjøre. Men haandfæstningen gav ingen regler for ordningen af en
fast regjering og for omraadet af den myndighed, som kunde
tilstaaes denne. At det ogsaa har været meningen, at der til
alle tider skulde være en fast centralstyrelse i Norge, er rime-
ligt. Da Kristjem i 1449 forlod landet, udnævnte han hr.
Sigurd Jonssøn til » Norges riges høvedsmand* i sit fravær;
denne var i September s. a. i Oslo, hvor han var sammen med
mindst tre andre rigsraader, som maaske have staaet ved hans
side. ^ Rimeligvis har dog denne rigsforstanders myndighed
blot skullet gjælde for det søndenfjeldske, idet kongen tillige
havde overdraget erkebiskopen en lignende, og da vistnok nær-
mest for det nordenfjeldske.*
Ved erkebiskopens frafald og paafølgende død maatte hans
stilling ophøre. Under kongens besøg i Norge 1450 omtales
hr. Sigurd kun som ridder; men i slutningen af 1452 nævnes
han igjen som » Norges riges høvedsmand* i kongens fravær.^
Kort efter maa han være død. I det følgende aar forekom-
mer en ny høi embedsmand inden raadet med titel af hof-
mester (magister curiæ), og denne er ir. Hartvig Krum-
medike.* Men den stilling, han indtog, kan ikke have været
den samme som den, hr. Sigurd havde havt; medens denne
i kongens nærværelse kun kaldes ridder, derimod ikke hans
høvedsmand over riget, er det netop i kongens egen nærvæ-
relse, hr. Hartvig kaldes hofmester. Heller ikke fører han
senere denne titel, men kaldes kun ridder og høvedsmand paa
Akershus, og det kan endog være uvist, om han har havt den
^ Dipl. Norv., III, no. 808.
»Dipl. Norv., m, no. 806.
» Dipl. Norv., V, uo. 779.
* Dipl. Norv., III, no. 824; VI, no. 645.
316
lige til sit fald i 1457, uagtet han i dette aar kaldes drott
sete. ^' Maaske kan han -som »høyedsniand< have indtaget en
overordnet stilling over det søndenj^eldske, ligesom muligvis
det norden^eldske ridderen hr. Henrik Jenssen, der var høveds
mand paa Throndhjems kongsgaard. ^
Under sit ophold i Norge 1450 foretog kongen flere regje
rings-handlinger, der vedkom rigets indre forhold. ' I • det
Bergen udstedte værnbrev for skomageme i Vaagsbunden for
ndsættes ingen medvirkning fra rigsraadets side, * hvilket deri
mod er tilfældet med det kongebrev, som var udstedt i Nidaros
om Opdals privilegier. Her siges udtrykkelig, at hele detno^
ske raad gav sit samtykke, og i henhold hertil var brevet ud-
stedt ad rélationem domini Petri Nicolai et Henrici Jensson
militis. * Et værnbrev for biskop . Gunnar af Stavanger er ud-
færdiget fra kancelliet effcer kongens egne ordre, men efter
Gunnar Holks raad. Det samme siges ogsaa i Lyseklosters
nye privilegier. Da kongen fra Skersund stadfæstede bisko-
pens ældre rettigheder over Stavanger by, nævnesi den paa-
tegnede expeditions-bemærkning ikke mindre end fem raads-
herrer, hr. Sigurd Jenssen, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Erik Bjørns-
sen, hr. Guthorm Eyvindssen og hr. Gaute Kane. Disse synes
at have fulgt kongen som en slags raadskomité, indtil han
fuldstændig forled landet.^
Da Gunnar Holk, hvor han nævnes i disse breve, ikke
fører sin kanslertitel, kan det maaske antages, at han ikke har
havt med beseglingen af disse at gjøre. De ere alle udstedte
under sekretet,^ der formodentlig har været i kongens eget
værge, medens majestæts-seglet er forblevet i Danmark hos
* Dipl. Norv., III, no. 840.
« Smlgn. Dipl. Norv., V, no. 785, 792, 818; VU, no. 455. Smlgn.
nedenfor, s. 318, note 6, og s. 328.
® Dipl. Norv., I, no. 812. N. Nicolaysen, Norske magasin, I.
s. 573. I førstnævnte verk I, no. 813 omtales, at kongen havde for-
lenet Bergens domkapitel med Hardanger, men uden at noget nær-
mere oplyses om maaden, hvorpaa dette skede. Smstds. VI, no. 535
et lensbrev, der er udstedt nden raadets medvirkning og rimeligvis
maa henføres til denne tid. Smstds. VIII, no. 344 et mærkeligt brev,
en af danske raadsherrer i 1450 afsagt dom mellem kongen og nogle
engelske kjøbmænd.
* Dipl. Norv., II, no.^788.
^ Dipl. Norv., IV, no'. 921, 924; VI, no. 534, 535.
* Sekretet findes afbildet paa den ene planche til Dipl. Christ. L
Et andet i Sveriges hist. från åldsta tid till våra dagar,
II, s. 320; paa s. 319 en afbildning "af majestæts-seglet.
317
den danske kansler. En del af kancelliets personale er sand-
synligfvis fulgt med kongen fra Danmark, hvorimod der neppe
nu kan være tale om noget eget norsk kancelli. Kansleren
var ikke andet end den øverste leder af retspleien, og det nor-
ske rigssegi, der skulde opbevares af ham, var i virkeligheden .
kun et sigillum ad cat^sas. Den danske kansler var ogsaa for
Norge kongens virkelige kansler. Et helt nyt træk i forretnings-
ordenen paa denne tid er anvendelsen af notarier ved offentlige
brevskaber. ^ Netop under besøget i 1450 var kongen ledsaget
af et par saadanne, der have udfærdiget flere offentlige doku-
menter. Naar kongen i sit første aar seeB at have tåget meget
hensyn til det norske rigsraad, har dette maaske nærmest været
foranlediget af de tilstedeværende medlemmer af det danske.
Under opholdet i Bergen optraadte rigsraadet, da det afsluttede
den nye forening med Danmark, endog som den eneste insti-
tution, der repræsenterede Norge. Kongen, der var fælles for
begge riger, kunde ikke gjøre dette; det hele skede kun med
hans samtykke. «
Derimod har rigsraadet noget senere repræsenteret kongen.
Denne kunde eller vUde ikke selv modtage den sædvanlige
hylding paa en rundreise, men lod dette tildels éke ved med-
lemmer af rigsraadet. Saaledes aflagde Hedemarkens almue sin
hyldingsed i Oslo til biskop Jon, hr. Hartvig Krummedike,
hr. Simon Bjømssøn og erkepresten, hr. Sigurd Bjømssøn.*
Efter det korte oprør i Thrøndelageii i 1453 optræder ogsjwt
der en del af rigsraadets medlemmer, som bragte landskabet til
orden, erkebiskopen, hr. Henrik Kalteisen, biskop Thorleif af
Bergen, biskop Jon af Pærøeme, provsten, hr. Alf Thorgardssøn,
hr. Olaf Nilssøn, hr. Peder Nilssøn og hr. Hans Krukow.*
Da kongen i 1450 havde forladt Norge, skulde det vise
sig, hvor vidt raadet under hans fravær kunde udstrække sin
myndighed, og hvorledes den daglige styrelse skulde foregjwt.
Kildeme ere imidlertid ogsaa her af den beskaffenhed, at de
ikke give nærmere oplysninger herom. I April 1451 vare fem
rigsraader hos kongen i Kjøbenhavn, nemlig hr. Sigurd Jons-
søn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Simon Bjømssøn, provsten, hr.
Gunnar Holk, og erkepresten, hr. Sigurd Bjømssøn. Med deres
raad stadfæstede kongen de rostockske kjøbmænds ældre privi-
^ L. Daae, Kris tjern I.s norske historie, s. 65, note 1.
• Dipl. Norv., m, no. 812.
» Dipl. Norv., VIII, no. 350.
318
legier i Oslo og Tønsberg.^ Saafremt den beretning medfører
sandhed, hvorefter » menige Norges raadc i dette aar skulde
have protesteret imod Karl Knutssøns kroning i 1449, er dette
maaske ogsaa skeet ved samme leilighed.^ Rimeligvis er det
dog kun en forveksling med, hvad der allerede var gjort i
Nidaros 1450.
I 1452 høres overhovedet intet om raadets virksomhed.
Da den nyndnævnte erkebiskop, Henrik Kalteisen, i August
paa veien til Nidaros kom over Kjøbenhavn, aflagde han der
for kongen sin ed som raadsherre.* Men det blev senere ud-
trykkelig oplyst, at intet medlem af det norske rigsraad havde
været nærværende ved denne leilighed. * Da kongen mod aarets
slutning sendte Eggert Prille til Baahus, var dette efter over-
læg med danske rigsraader. * Hans sendelse var imidlertid mere
foranlediget af hensyn til Danmark end til Norge.
I 1453 kora kongen atter til Norge, hvorhen han nærmest
var kaldt af hensynet til de forviklinger, som fremdeles holdt
sig i Bergen mellem hr. Olaf Nilssøn og koptoret. Rigsraadet
var samtidig med kongens besøg samlet i Bergen. Af dets
geistlige medlemmer nævnes ved denne leilighed som tilstede-
værende biskop Thorleif i Beinen, biskop Gunnar i Hamar,
biskop Mathias i Skaalholt og den udvalgte biskop i Stavanger,
Sigurd. Af de verdslige forekomme hr. Hartvig Krumme-
dike, hr. Olaf Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Peder Nils-
søn, hr. Henrik Jenssøn, hr. Magnus Gren, væbneren Herlag Pe-
derssøn, samt rimeligvis hr. Hans Krukow. Tilsammen optraadte
disse som regiæ majestatis locum tenentes, episcopi, prælati, ha-
roneSj nohiles et milites ac militares et utrvusque status consilium
et parliamentum regni Norvegiæ facientes. ^ Ved siden af de
norske rigsraader vare derhos enkelte danske tilstede i Bergen
^ Dipl. Norv., III, no. 815: nostro sub secreto.
' Huitfeldt, Kristjern den første, s. 32.
' Nye danske magasin, VI, s, 50: han kauer och sworet oss radh.
Videre siger kongen, at H. K. havde svoret at overholde alle de artikler,
som wy meth wort radh mv nerwerendis betracte kunne nyttelig^
at tvære. ^
* Dipl. Norv., ni, no. 824.
» Dipl. Norv., Vni, n. 348.
«Dipl. Norv., III, no. 824; VI, no. 545. Maaske er der her ved ud-
trykket reg. maj. loe. tenentes tænkt paa de to tilstedeværende herrer,
Hartvig Krummedike og. Henrik Jenssøn. Smlgn. ovenfor, s. 81<>-
At opfatte det som gjældende det hele raad, er neppe rigtigt.
3-10
og toge del i de der førte forhandlinger, uagtet disse, saavidt
vides, udelukkpnde angik norske anliggender. Saaledes tog
kongen dem endog paa raad i en sag, som stadfæstelsen af hr.
Hans Krukows gave af alt sit gods til Munkeliv, med det dertil
knyttede tilsagn om at overlade klosteret det af ham indehavte
Sandfjord len paa ti aar efter hans død. Det derom udstedte
brev er foruden af kongen og de fleste ovenfor nævnte norske
raadsherrer ogsaa beseglet af tre danske, derimellom hofmesteren,
hr. Nils Erikssøn, og det har endog derved været denne sidste,
som foredrog sagen for kongen. ^ Ogsaa forhandlingerne med
de misfomøiede Tydskere ved kontoret førtes af kongen med
begge rigers raad. ^ Herved kunde han dog, uagtet striden nær-
mest var fremkaldt ved rent lokale forhold, ialfald med et skin
af grund skyde sig under, at sagen i sin videre udvikling, for-
saavidt den kunde fremkalde et brud med Hansestæderne,
maatte betragtes som unionel. Paa dette møde blev den poli-
tik, som i kong Kristofers dage havde fundet ivrige forkjæm-
pere inden rigsrag^^jiet, fuldstændig opgiven. Lige fra sin regje-
rings-tiltrædelse af havde den nye konge vist sig venlig og
imødekommende mod Tydskerne, saavel i Bergen, som i de
østlandske byer, uden at raadet havde kunnet hindre ham deri.
I 1453 nøiedes han ikke med at bekræfte privilegier, men fore^
tog det endnu mere bestemte skridt at fjerne Tydskernes værste
fiende fra den stilling, hvori han kunde gjøre dem mest skade.
Hr. Olaf Nilssøn maatte træde tilhage som befalingsmand paa
Bergens kongsgaard, hvor den af de tydske kjøbmænd velseede
sveiiske ridder hr. Magnus Gren kom i hans sted, — et syn-
Hgt tegn paa den forandring, der var foregaaet efter 1448.
Nu var det det danske og de i Norge indgiftede medlemmer
af det norske rigsraad, som havde indflydelsen, og fra deres
side, var der ikke grund til at vente nogen virksom indgriben
til fordel for en politik, som med alle dens svagheder og med
alle de misligheder, der kunne have klæbet ved hr. Olaf Nils-
søns forsøg paa at gjennomføre den, dog hos efterslægten vil
kunne gjøre regning paa sympathier, som et af de sidste vid-
nesbyrd fra middelalderen om kraft og selvfølelse hos Norges
første mænd. Hvad der senere skede, var i overensstemmelse
med kongens optræden i Bergen 1453. Da hr. Olaf paa egen
* Di pl. Norv., VI, no. 645. Brevet er ogsaa inærkeligt, forsaavidt
det taler om wortnede og landboer under Munkeliv.
» Dipl. Norv., VII, no. 460, s. 448.
320
haand fortsatte sin hensynsløse optræden mod de tydske kjøb-
mænd og tilsidst ved sin egen uforsigtighed faldt som et offer
for deres hævn, var dette ikke kongen imod. Efter den tid
var der for ham liden eller ingen grund til at fiygte nogen
modstand fra norsk side mod den politik, han vedblev at folge
i sit forhold til Hanseaterne.
Naar kongen personlig kom til Norge for at gjøre en fo^
andring med et' af de vigtigste len, da var dette i overensstem-
melse med hans løfter i haandfæstningen. For øvrigt viste
han sig kun lidet omhyggelig for at overholde denne, og raadet
manglede paa sin side alle midler til at øve den ved haandføstnin-
gen forudsatte kontrol. Maaske havde han allerede i 1450 over-
traadt haandfæstningen ved at pantsætte et len uden at spørge rigs-
raadet. ^ Udnævnelsen af en hofinester, der ikke var indfødt, var
ogsaa et brud paa denne, og det samme gjaldt den hyppige anven-
delse af danske rigsraader ved behandlingen af rent norske an-
liggender, selv naar kongen var samlet med det norske raads
medlemmer. Mellem disse fandtes der efter hr. Sigurd Jonssøns
død og Losneættens udgaaen paa mandssiden, der indtraf om-
trent samtidig, i grunden ikke mere inden raadet nogen repræ-
sentant for de store, indfødte ætter, der i løbet af aarhundreder
havde opsamlet landets jordegods. Som deres arvtagere frem-
stode mænd af indvandrede ætter, der efter denne tid bleve de
første medlemmer af det norske aristokrati. Af det vesten- og
norden^eldske jordegods kom i den anden halvdel af det fem-
tende aarhundrede den største del i nye eieres hænder, medens
der samtidig paa Østlandet dannedes et nyt stort komplei af
jordegods i familien Krummedikes besiddelse, dels ved arv, dels
ved kjøb og maaske tildels ved andre midler, men i ethvert
tilfælde til fortrængsel for de indfødte norske ætter. Forsaavidt
arvtagerne tilhørte ætter, der allerede i nogen tid havde levet
i landet, kunde denne forandring blot være mindre følelig; men
dette var kun for en del tilfældet. Nu traadte ogsaa nye mænd,
ikke alene nye ætter frem, og mellem dem fandtes netop de
mest indflydelsesrige og de virksomste af dø mænd, der i
den følgende tid vare Norges første godseiere og medlemmer af
rigets raad.
Fra nu af begynder det »indgiftedec aristokratis tid.
Ved Kristjem I.s haandfæstning havde dette faaet en udtryk-
kelig anerkjendelse af sin stilling som jævngod med de ind-
* Dipl. Norv., VI, no. 535. Smlgn» ovenfor, g. 816, note 3.
321
fødtes og ret til at optages i rigsraadet. Medens de ætter, som
før yare komne ind i landet, i regelen efter nogen tids forløb
vare gaaede op i det øvrige aristokrati, blev dette nu ikke
mere tilfældet. Fra aarhundredets midte danne de indgiftede
en egen klasse, der kun gjennem økonomiske interesser, men
ikke ved ædlere baand var knyttet til landet. Ved deres
side kunde de hendøende rester af det indfødte aristokrati ikke
længe holde sig. I dette forfald reves ogsaa de indvandrede
ætter med, som ved tidligere giftermaal vare optagne i aristo-
kratiets rækker; saaledes uddøde snart den æt, som man har
kaldt de yngre Rømere. Denne fik til arving en norsk æt,
som det dog kun lykkedes at holde sig i et slægtled. Tallet
af høibyrdige slægter yar nu blevet såa lidet, at de enkeltes
uddøen blev overordentlig følelig, i en endnu høiere grad end
før. Som politisk stand var det norske aristokrati nu i virke-
ligheden at betragte som næsten aldeles opløst, medens dets
medlemmer fremdeles enkeltvis som jordegodseiere i stor maa-
lestok kunde repræsentere betydelige økonomiske interesser og
som saadaune ogsaa undertiden tynge i den politiske vægtskaal.
Men samtidig med, at aristokrati og raad paa denne maade
vare blevne end mere svækkede, fuldendtes begges udvikling
som en i det ydre afsluttet stand. ^
Q-eistligheden delte i visse henseender skjæbne med aristo-
kratiet. De hendøende store ætter kunde ikke bringe den nogen
støtte, og uagtet det norske aristokrati ogsaa i det femtende
aarhundrede havde sine repræsentanter inden den høiere geist-
lighed, var det neppe almindeligt, at denne hentede sine nye
medlemmer ad den vei. Allerede i det fjortende aarhundrede
havde érkestolen været beklædt af mænd, . der ikke vare ind-
fødte, og i det femtende fortsattes efter en større maalestok
med denne fremgangsmaade, der baade svækkede den norske
kirke og rigsraadet ved at afskjære dette tilgangen af dygtige
geistlige medlemmer. Naar det i den følgende tid undertiden
kan synes, som ora det i rigsraadet netop er de sidste, som
have spillet den virksomste og mest indflydelsesrige rolle, da
er dette kun en følge af mangelen paa indfødte verdslige med-
lemmer af nogen betydning. .Erkebiskopen, der altid i rang
^ Det er netop paa denne tid, at raadets medlemmer begynde at føre
titel af rigsraad. Smlgn. Dipl. Iforv., I, no. 853; II, no. 743, lOU;
VI, no. .535, 545; VIII, no. 236. Det sidste brev er dog falsk. Fot
kaldtes de kun en enkelt gang > kongens raadgiverec Smlgn. s. 243.
YngT9ir Nielsen: Det norske rig8raa4. 21
322
liayde ræret raadets første medlem, nden derfor at kunne kisd-
des dets formand, kom efter 1450 stedse mere til at indtage en
saadan stilling. Men da der i hans nærhed kun boede et min-
dre antal af raadsherrer, lammede dette igjen raadets indflydelse.
Tillige fremskyndedes herved dettes deling i to korporationer,
hyer med en yis selvstændighed, raadet sendenQelds og raadet
nordenQelds. Allerede red aarhimdredets midte var denne be-
gyndt at vise sig mere tydelig og fik inden kort tid sin
fuldendelse.
Jo mere den nye konge fierlte sig sikker i magtens besid-
delse, desto mindre hensyn tog han til raadet. Under sit ophold
i Bergen 1453 gav han dog efter for dettes ønsker i striden om
erkestolens besættelse.^ Derfra ledsagedes han til Østlandet
af flere raadsherrer og yar i December paa Akershus. Her
sees ogsaa biskopeme Gunnar af Hamar og Gunnar Holk af
Oslo, den nye provst yed Mariakirken i Oslo, hr.^Ivar Vikings-
sen og hr. Hartvig Krummedike at have været tilstede. Men
disse optraadte ogsaa nu sammen med danske raadsherrer og
synes endog at være betragtede som en enhed med disse, som
»kongens ærlige raad af Danmark og Norge*. Hr. Ivar Vikings-
søn, der rimeligvis netop ved dette kongens besøg er bleven
betroet rigsseglet efter Gunnar Holks ophøielse til biskop, nær-
nes under de da førte forhandlinger ikke med titel af kansler,
hvorimod den lundske kannik, hr. Jens Klaussøn, der ogsaa
var tilstede, omtales som kongens kansler. Formodentlig er
der under kongens ophold paa Akershus afgjort flere regjerings-
sager. Der kjendes imidlertid nu kun to der udstedte konge-
breve. Det ene omhandler et under kongens og rigsraademes
mægling afsluttet forlig mellem hr. Hartvig Krummedike og
biskop Gunnar af Hamar. Det andet er en bekræftelse af de
rostockske kjøbmænds privilegier i handelen paa Oslo og Tuns-
berg, hvorved dog ikke rigsraadets medvirkning omttJes.' Det
sidste spor af kongens regjerings- virksomhed under dette hans
ophold i Norge er fra aarets sidste dag, da han paa Baahus
bekræftede Konghelles privilegier. Ved denne leilighed vides
^ Di pl. Norv., in, no. 824. Ogsaa i det til almnen i Thrøndelag«&
lOde Oktober 1453 udstedte kongebrev paaberaabes raadets samtykke
ved de til kirken gjorte indremmelser. Skandin. Iiteratar-sel8k.s
skr. XVI, 8. 161 flg.
* Dipl. Norv., Vni, no. 351: Domimis rex proprie in pleno consUio.
Smstds no. 352 biskopens erklæring om forliget.
• Dipl. Norv., m, no. 885.
828
kim hr. Hartvig Krammedike at have været tilstede.^ Af de
øvrige norske raadsherrer have neppe mange falgt kongen videre
end til Oslo.
Fra den nærmest følgende tid haves der kun faa efterret*
nin^er om raadet. saavelsom om den maade, hvorpan den dag^
lige styrelse var indrottet. Fra 1454 kjendes et af den nye
kansler udstedt landsvist^brev.' I det hele viste det sig nu
snart, at kongen ikke længer tog meget hensyn til det nor-
ske raad eller bekymrede sig om landets styrelse. Forskjellige
kongebreve ere i denne tid udstedte udenfor rigets grænser, ved-
kommende norske anliggender, dels under majestæts-seglet, dels
under sekretet, ved hvilke det norske raad ikke nævnes som medvir-
kende. Derimod findes exempler paa, at der ved uddeling af norske
forleninger er benyttet danske rigsraaders mellemkomst. ' Lige-?
ledes have danske rigsraader paa andre maader deltaget i be«
handlingen af norske spergsmaal, bl. a. ved tilstaaelsen af pri-
vilegier for de tydske kjøbmænd.^ Kongen har dog ogsaa
i 1455, da han var paa Elfsborg og formodentlig ogsaa paa Baar
hus, havt en sammenkomst med det norske raad, hvorunder
han lod dette give sit samtykke til nogle nye breve til fordel
for de tydske kjøbmænd. Her indfandt sig den udvalgte erke-
biskop Olaf, de tre biskoper, Thorleif af Bergen, Marcellus af
Skaalholt og Gunnar af Oslo, hr. Ivar Vikingssen, hr. Olaf
Nilssen, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn Gerst, hr.
Henrik Jenssen, hr. Peder Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn,
hr. Erik Bjernssen, En elbrekt Staffenssøn og Herlag Peters-
søn. Med deres samtykke — ligesom med det danske raads
— udstedtes her en for begge riger fælles forordning.* Fra
dette samme møde haves ogsaa en bekræftelse af Marstrands
privilegier af 2den Juli 1455,® hvorved kongen rimeligvis maa
^ Dipl. Norv., VI, no. 547.
« Dipl. Norv., VIII, no. 3od.
* Dipl Norv., II, no. 808: Domintts rex proprie et ad instanciam
domini Akonis Axelaon.
* Dipl. Norv., VII, no. 460: DomintM rex per se [prceaentibus]
ilhisfri domino duce Slesvicenai et domino Nicolao Erici militi; VII;
no. 451: Dominvs rex per se præsentibm dominis Nicolao Erici
magistro curie Eggardo Frille et Timmone Nicolai militibus.
• Detmar ved Grautoff, II, s. 178. Nor, tidsskr. for videnskab
og literatnr, 111,3, s. 54. Skandin. literatnrselsk.s skrifter,
XVI, 8. 56, note 1 og 172 flg. Paus, Forordninger, s. 270.
Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 61 flg-
• Dipl. Norv., V, no. 793. I disse privilegier tales om >haandgangne
mændc. Smlgn. IV, no. 928; VII, no. 444.
S24
have indhentet det norske raads samtykke. lalfald forudsættes,
at de skulde gjælde, indtil han fandt det nyttigt at forandre
dem »med raad og samtykke af alt rigsens raad i Norgec.
Dette er dog kun en undtagelse. Af den række privilegier,
der af denne konge fra 1452 af ere givne de nederlandske
stæder, tales der kun i et om raadet; men dette maa efter den
hele samraenhæng være det danske.^ Bremens privilegier af 1455
og Rostocks af 1456* ere ogsaa udstedte under medvirkning af
danske rigsraader. Hvor privilegierne gjaldt hegge riger, kunde
dette være mindre paafaldende; hvor de alene gjaldt Norge, var
det et aabenbart brud paa de forudsætninger, hvorunder forenin-
gen var indgaaet. Kongen var for øvrigt i disse aar mest opta-
gen af forholdet til Sverige. Efter at han ogsaa var bloven
konge i dette land, blev det hans første opgave at sikre sin ældste
søn thronfølgen saavel der, som i Norge, i hvilket øiemed han
allerede i Oktober 1457* tilsagde, et møde af begge rigers
raad til Skara i Vestergøtland i de første dageaf det følgende
aar. Ved dette indfandt ogsaa kongen sig.
Fra norsk side mødte i Skara biskoperne Gunnar i Hamar,
Gunnar i Oslo og Sigurd i Stavanger, den ud valgte erkebiskop
Olaf, hr. Ivar Vikingssøn, erkedegnen i Nidaros, Svein Eriks-
søn, erkedegnen i Bergen, Pinnboge Nilssøn, ridderne hr. Kol-
bjørn Gerst, hr. Jon Smør, hr. Henrik Jonssøn, hr. Alf Knuts-
søn , hr. Thorgaut Bengtssøn, hr. Jon Peterssøn, hr. Henning
Augustin, hr. Aslak Thoressøn, hr. Ragnvald Nilssøn og hr.
Einar Fluga, væbnerne Herlag Peterssøn og Eugelbrekt Ste-
fanssøn og de fire lagmænd, Jens i Bergen, Haavard i Oslo,
Erik i Stavanger og Aslak i Viken, der alle tilsammen kaldes
» Norges riges raad«. Under forudsætning af, at ogsaa lagmæn-
dene have hørt dertil, har altsaa dette talt tre og tyve med-
lemmer, syv geistlige og seksten verdslige. Fraregnet lagmæn-
dene bliver tallet kun nitten, hvoraf tolv verdslige herrer.
Disse vare, som det siges, komne sammen med kong Kristjern
>for nogen mærkelig Norges riges ærindes skyld «. For at ikke
efter kong Kristjerns død nogen paa samme maade som Karl
Knutssøn skulde trænge sig til Norges krone, vare de nu komne
overens om, at de skulde tåge kongens gjenlevende ældste søn til
hans efterfølger, og hvis denne da ved faderens død ikke var fuld-
* Dipl. Norv., V, no. 777, 778, 781, 788, 817. 869.
* Dipl. Norv., III, no. 832; V, no. 791.
Dipl. Norv., V, no. 809.
325
myndig, skulde de bistaa dén eller de af Norges iudfødte mænd,
som konpen satte til at være formyndere for ham i forening
med dronning Dorothea. * Ved denne leilighed kunde det med
mere grund end ellers paaberaabes, at man handlede efter den
gamle norske lovgivning. Men det frie valg, som i 1449 og
1450 var sikret rigsraadet, var aldeles opgivet, og det norske
rigsraad havde kun gjort efter, hvad det danske havde gjort foran.
Rigsraadets geistlige medlemmer vare formodentlig paavir-
kede af den imødekommen, som kongen under det samme møde
viste dem ved at stadfæste den gamle sættargjerd.* Mod de
verdslige viste kongen sig ogsaa ettergivende og sikrede sig
deres velvilje ved at lade sin tidligere tilhænger og støtte, hr.
Hartvig Krumraedike, falde. Mellem de i 1458 nævnte rigs-
raader ere de fleste enten aldeles nye eller havde før kun været
medlemmer af Karl Knutssøns raad, ikke af Kristjems raad.
I dette maa de være komne ind som en følge af de nærmest for-
udgaaende begivenheder og have saa der mødt sin gamle fiende,
hr. Hartvig, med hvem flere af de nye medlemmer havde meget
udestaaende. • Saaledes faldt han rimeligvis som et offer for
forsoningen mellem kong Kristjem og hans gamle modstanderø.
Ved optagelsen af kong Karls parti i raadet vandt dette kun
lidet i national henseende, idet disse nye medlemmer enten
tilhørte mindre fremtrædende ætter, eller først nylig vare
indgiftede i landet. Til de sidste hørte hr. Alf .Knutssøn, eier
af Giske, Finnen m. m., der nu for første gang nævnes som
medlem af raadet, hvor han siden længe blev siddende. Hr.
Hartvig Krummedike mistede ved denne leilighed alle sine for-
leninger, og om han end ikke formelig udstødtes af raadet,
synes det dog, som om han for længere tid har trukket sig ud
af dette.* At kongen nu overhovedet optraadte forekommende
imod det norske rigsraad, viste sig ogsaa deraf, at han hørte
dette ved de bestemmelser om Rostockernes handel paa Oslo,
som bleve udstedte under opholdet i Skara og skulde gjælde, indtil
kongen selv kom til Norge.*
* Dipl. Norv., III, no. 843.
« Dipl. Norv., IV, no. 941
* Dipl. Norv.,' II, no. 828. Smlgn. L. Daae, Eristjern I.s norske
historie, s.. 147 flg. Smstds. s. 143 flg. om den orden, hvori rigs-
raaderne nævnes ved dette møde. — Naar hr. Hartvig Krummedike
endnu i Mai 1457 kaldes drottsete, er dette maaske en misforstaa-
else. Dipl. Norv.» IH, no. 840.
^ Dipl. Norv., Yl, no. 556: ad relationem episcopi Asloensis.
326
Ved mødet i Skara var indflydelsen inden raadet fra de
indgiftede dansk-tydske medlemmer bragt over til de no^^^ og
indgiftede svenske. Men den betydning, som rigsraadet sel?
syntes at have faaet, var kun en rent forbigaaende. Da kon-
gen havde opnaaet, hvad han ønskede, bekymrede han sig ikke
synderlig om det norske raad. I den følgende del af hans re-
gjering spiller dette kun en lidet betydelig rolle. Forretnings-
ordenen blev atter den samme, som den havde været i de
nærmest foregaaende aar. Paa kongens vegne besørgede kans-
leren, hr. Ivar Vikingssøn, nu som før udstedelsen af landsvist-
breve. ^ I hans forfald nævnes flere gange kanniker ved Maria-
kirken som vicekanslere. *
Raadet havde nu sin væsentligste betydning som rigets øve^
ste domstol, som udøveren af kongens dømmende myndighed.
I denne henseende maatte unionen medføre en udvidelse af dets
magt, da en saadan institution ikke kunde savnes inden riget.
Det ansaaes derved som nødvendigt, at mindst tre af dets med-
lemmer deltoge i dommen.^ Ved siden af raadets egne med-
lemmer vare i regelen en eller flere lagmænd tilkaldte, som
ogsaa vare med at afsige dommen. Saadanne dombreve haves
fra 1465 1471, 1472, 1478, ligesom nogle af raadets medlem-
mer i 1461 synes at have havt et lignende hverv. * Foruden
erkebiskopen og biskopeme nævnes i disse breve hr. Ivar Vi-
kingssøn, Svein Erikssøn, hr. Erik fijørnssøn, nu maaske raa-
dets ældste medlem, hr. Jon Smør, hr. Alf Knutssøn, hr. Gaute
Kane, hr. Ragnvald Nilsson, hr. Henrik Jenssøn, hr. Einar Flaga
og hr. Svein Galde. Maaske vare ogsaa de to væbnere Thrond
Benkestok og Reidulf Stigssøn medlemmer af raadet.
Af og til, skjønt neppe ofibe, er der ogsaa afholdt større sam-
menkomster af det hele raad, ved hvilke kongen dog kun sjel-
den selv var nærværende. I 1468 og 1478 var han saaledes i
Oslo, hvor han med sit raad har udstedt nogle bekræftelser af
byens privilegier. * I vinteren 1473 — 1474 sendte han sin sot,
den udvalgte kong Hans, til Oslo, hvor det søndeni^eldske raad
» Dipl. Norv., II, no. 889, 892, 900; Vni, no. 353.
• Dipl. Norv., I, no. 893 (hr. Gadbrand Rolfssen vicekansler) , III,
no. 852 (hr. Feter Magnussøn), 917 (hr. Gudbrand Rolfssen).
» Dipl. Norv., II, no. 878.
* Dipl. Norv., I, no. 853 (mellem de her nævnte lagrettesmænd en
væbner), 870; II, no. 878, 886. 907; V, no. 834.
•Pans, Forordninger, s. 271—273. I 1478 var erkebiskopen, tre
bisper, kansleren og fem af de ovenfor nævnte riddere tilstede. Dipl*
Norv., II, no. 907.
827
hayde en sammenkomst ved Kyndelsmesse 1474. Faa denne
stadfæstede kong Hans Oslos privilegier med raadets samtykke.^
Ved samme leilighed paadømtes ogsaa en retssag af ham og
raadet.^ IJagtet der ialfald efter 1458 neppe gaves nogen fast
eentralstyrelse inden landet, synes dog medlemmeme af raadet
paa de steder, hvor flere boede sammen, undertiden at have
været betragtede som en slags regjering. Saaledes synes en
skrivelse fra raadet i nogle frisiske stæder af 1466 at være af-
fattet under forudsætning af, at det senden^eldske rigsraad har
havt en saadan stilling. ' I 1476 udgik der en skrivelse til den
engelske konge fra de bergenske raadsherrer, biskopen, kapel-
magisteren og hr. Jon Smør, tillige med abbed Paul i Munke-
liv, hvilken sidste dog ikke var medlem af raadet. ^ Rimeligvis
har dog dette været i henhold til en særlig fuldmagt fra kongen.
Eong Eristjem selv kom efter 1455 neppe mere^ end to
gange til Norge, ved de ovenfor omtalte raadsmeder i Oslo
1468 og 1478. ^ I det sidste aar stillede han derhos i udsigt, at
enten han selv eller ogsaa hans merckdike sendebod i 1479 vilde
komme til Bergen for der at ordne de mange sager, som trængte
til a^jarelse og havde ophobet sig. ^ Men der vides intet nær-
mere om, hvorledes det gik hermed. Under disse kongens beseg
i Norge er der afgjort norske regjerings-anliggender under med-
virkning fra raadets side. ^ Men for øvrigt lod dette sig kun
vanskelig gjøre, og den maade, hvorpaa kongen overtraadte
haandfæstningens bud om, at han hvert tredie aar skulde besøge
Norge, drog saaledes ogsaa andre overtrædelser efter sig. For-
* IHpl. Norv., I, no. 906: datum . . . ic consensu et conailio una-
nimi regni consiliariorum pronunc ibidem congregatorum nostrique
secreti munimine roboratum.
* Di pl. Norv., III, no! 903. Ogsaa 1478 har han givet Bostockeme
et fribrev. III, no. 924. Smlgn. s. 328, note 2.
» Dipl. Norv., III, no. 876.
* Dipl. Norv., VII, no. 481. Smlgn. R. Keyser, Den norske
kirkes hist., II, s. 568, hvor for ovrigt abbeden ogsaa omtales som
rigsraad. I brevet er det kun de tre ferstnævnte, som føre denne titel.
* Under dette besøg. har kongen ogsaa ombord paa sit skib i OsloQ or-
den ndstedt et væmbrev for eieren af Sandbo i Vaage ad relationem
domini Karoliy epiacopi Hamarenais^ Dipl. Norv., III, no. 923.
* Dipl. Norv., VI, no. 588. I et kongebrev af 1478 omtales et raads-
møde i Bergen, formodentlig i 1477. Nor, III, 3, s. 64.
^ I et brev fra 1472 tales om en ældre retterbod, der med samtykke af
raadet var stadfestet af kongen; maaske har dette været ved hans
kroning. Dipl. Norv., II, no. 886.
328
eningen af 1449 og 1450 var indgaaet under den forudsætning,
at Norge skulde bevare sin administrative selvstændighed. Men
der VM" hverken truffet foranstaltninger til at sikre denne gjen-
nem en fast centralstyrelse, eller sørget for, at der altid hos
kongen kunde være tilstede medlemmer af det norske raad.*
Saaledes maatte den hele regjering og administration atter gaa
i stykker. Haandfæstningens bud om, at Norge skulde have
sin egen finansstyrelse, lod sig efter dette ikke opretholde.
Hver lensherre stod i virkeligheden umiddelbart under kongen.
Forsaavidt han samlede administrationen af større landsdele i
en overordnet lensherres haand, bidrog dette ikke til at forøge
raadets magt. ^ At opretholde nogen virksom kontrol med den
maade, hvorpaa kongen bortgav lenene, og saaledes hævde haand-
fæstningens bud i dette punkt, lod sig heller ikke i længden
gjøre for rigsraadet. Kongen ledede for det meste styrelsen
paa egen haand. Uden at spørge rigsraadet har han pantsat
len, udstedt væmbreve, givet de norske byer og fremmede kjøb-
mænd privilegier og bekræftet ældre gaver af krongods. Tildels
har han derved handlet lige imod, hvad der fprud var besluttet
af raadet; en enkelt gang har han ved disse regjerings-handlinger
tilkaldt medlemmer af det danske raad. ^ I hvilken grad kon-
gen tilsidesatte hensynet til sine norske raadgivere, viser sig
deraf, at han i 1471 har givet en stadfæstelse af et ældre brev
til fordel for de tydske stæder form af en kundgjørelse, der
bl. a. er stilet til raadets medlemmer.* Kun i et enkelt punkt
er der grund til at tro, at kongen har holdt sig haandfæstningen
effcerrettelig, nemlig ved paalæg af nye skatter og afgifter.
Hertil har han formodentlig som oftest indhentet raadets sam-
tykke; dette har ialfald ikke efter hans død klaget over, at det
^ Smlgn. ovenfor, s. 805 flg. Efter 1455 synes hr. Magnas Gren at
have indtaget en saadan stilling i hele det nordenQeldske. Skan-
dinaviske literatnr-8?lskabs skrifter, XVI, s. 1^1 flg.
Smlgn. L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 96. Naar
hr. Kolbjørn Gerst en enkelt gang, i 1459, kalder sig »hevedsmand
paa Tunsberghus i min herre kongens fraværelse*, har dette maaske
ogsaa hensyn til en saadan, ham overdragen udvidet myndighed.
Dipl. Norv., II, no. 830.
' Dipl. Norv., I, no. 883, 888; III, no. 865, 886, 906, 918, 924 (ud-
stedt i Kjøbenhavn af dei^ udvalgte konge); VII, no. 468. Nor, III,
8, 8. 61. Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 71 flg.
* Dipl. Norv., VII, no. 471. I 1469 havde de tydske stceder klaget
for konge og raad. Nor, XII, dj s. 59 flg.
329
i denne henseende er blevet tilsidesat. ^ I kong Kristjems sty-
relse af Island synes der aldrig at være tale om raadet.'
Under disse forhold var det ikke at vente, at det norske
raad kunde have nogen større indfiydelse paa forhandlinger med
fremmede magter. En enkelt gang nævnes dog dets medlemmer
ved saadanne. I 1462 vare hr. Hartvig Krummedike og iir.
Erik Bjømssøn tilstede i Kjøbenhavn under forhandlingeme
med de tydske stæder, og i 1465 forekommer hr. Ivar Vikings-
sen mellem dem, som afsluttede en traktat med England^ og
fører ved denne leilighed titel af kansler.' Da kongen i 1468
pantsatte Orkn- og Shetlandsøeme, paaberaabte han sig det
norske raads samtykke; uagtet der har været reist tvivl imod
paalideligheden heraf, er det dog rimeligt, at det forholder sig
saar Under sit besøg i Oslo samme sommer kan kongen have
forhandlet med raadet om denne sag, og nogle af dets medlem-
mer kunne ogsaa have fulgt ham til Danmark og der deltaget
i de afsluttende forhandlinger.* Mellem dem har rimeligvis
hr. Ivar Vikingssøn været, da han i det hele tåget blev meget
anvendt, maaske fordi han har været en mand, der ved sin
dygtighed har hævet sig op over sine omgivelser. Da han paa
denne maade maatte være meget paa reiser udenfor landet,
ligger deri en forklaringsgrund til, at vicekanslerens embede nu
atter er bleven besat.
Under de forhandlinger med Sverige, som optoge den senere
del af Kristjem 1.8 regjering, optræde oftere medlemmer af
det norske raad sammen med det danske paa de større unionelle
sammenkomster. De nævnes saaledes ved mødeme i Jønkø-
ping 1466, i Kalmar 1471, 1473, 1474 og 1476 og i Rønneby
1476. Ved alle disse leiligheder var hr. Ivar Vikingssøn til-
stede, som oftest ledsaget af to eller flere af de øvrige rigsraa-
der. Af dem nævnes biskop Hans Teiste af Bergen (1476),
biskop Gunnar Holk af Oslo (1473), hr. Magnus Gren (1471),
hr. Erik Bjømssøn (1471 og 1473), hr. Henrik Jenssøn (1474
og 1476), hr. Kolbjørn Gerst (1466), hr. Bo Fleming (1466),
^ Hadorph, anf. st., tillæg, s. 805 flg. Smlgn. T. H. Aschehoug,
anf. st, I, s. 314 flg.
' Finni Johannæi Hist. ecclesiast. IsL, II, 232—242.
■ Dipl. Christierni primi, pag. 166. Nor. III, 3, s. 57.
* Dipl. Christierni primi, pag. 206. Smlgn. Huitfeldt, Eri-
stjern I, s. 172, og C. F. Allen, De tre nordiske rigers hi-
storie, II, s. 524 flg«
330
hr. Alf Knutssøn (1471 og. 1476) og hr. Jon Smør (1476).^
Ved andre anledninger, som ved de unionelle forhandlinger i
Halmstad 1468 og i Kalmar 1472, optraadte derimod det dan-
ske rigsmad alene baade paa Danmarks og Norges vegne. ^
Men ogsaa naar det norske rigsraad yar repræsenteret ved disse
møder, yiser det sig, at dets medlemmer betragtedes som en
enhed med det danske raad, og at det siunme var tilfældet med
de to riger, Danmark og Norge, lige over for Sverige.
I denne henseende maa Kristjem I.s regjering have havt
en stor betydning for den følgende udvikling. Ved overens-
komsten i Bergen 1450 var der netop i hans tid lagt et nyt
gmiidlag for foreningen, og i den følgende tid maatte kongens
hele 8t3rrel8esmaade tjene til at bringe rigeme mere sammen i
politisk og administrativ henseende. Hvorvidt han herved har
været sig en foestræbelse i denne retning Mdt ad bevidst, kan
være tvivlsomt. Men selve udviklingens gang er aldeles tydelig-
Dronning Margrete havde i sin tid . arbeidet paa at danne et
unionelt raad af de tre særskilte rigsraad, og denne politik blev
i hendes tredie efkerfølgers tid med held gjentagen for de to af
rigemes vedkommende. G-rænseme mellem det norske og det
danske raad udviskedes efterhaanden, hvormed ogsaa fulgte en
begyndende sammensmeltning mellem begge rigers administra-
tion, navnlig derved, at kongen henvendte sig til det danske
raad i sager, som udelukkende vedkom Norge. Ved siden deraf
gaves der ogsaa en enkelt gang bestemmelser under ét for
begge lande med samtykke af begges rigsraad. ^ Efterhaanden
begyndte man at vænne sig til at betragte denne sammensmelt-
ning som noget, der var i sin orden. Paa de tider, hvor ogsaa
Sverige var med i nnionen, synes den norske almue endog at
have anseet alle tre rigers raad som en enhed, og kongen selv
bidrog til at støtte denne op&tning.^
Saafremt det norske rigsraads medlemmer havde havt en
rigtig forestilling om betydningen af disse forhold og derhos været
^ Dipl. Christierni primi, pag. 175, 285, 312, 827, 329; DipL
Norv., III, no. 893; Hadorph, III, anf. st., tillæg, s. 300.
' Dipl. Christierni primi, pag. 199, 259.
* Skandin. literatur-selskabs skr., .XYI, s. 172 flg. Smgln.
ovenfor, s. 323.
* En bonde fra Ringerike klagede i 1450 for konunghen oeh rigsens
radh aff Danmark och Sverighe och Norighe» Dipl. Norv., I, no
853. I bekræftelsen af sættargjerden taler kongen om sit ærlight
raad lasrdhe ock leckthe af alle iij ryckenæ* Smstds. lY, no. 941-
831
istand til at gjøre sig gjældende i det unionelle raad, der saa-
ledes efterhaanden voksede frem, vilde den nu begyndte udvik-
ling ingenlunde ubetinget have været til Norges skade. Men
rigsraadet besad i deniie henseende ikke de fornødne betingelser.
Eun om et ganske ringe antal af den tids raadsherrer kan det
antages, at de have havt den uddannelse, som krævedes af deres
stilling. Deres syn var snevert, og de gjorde kun lidet for at
holde sig i høide med sine standsfæller i de to andre lande. Norge
selv bød i det femtende aarhundrede ingen adgang til at er-
holde endog blot en tarvelig uddannelse for det offentlige liv,
og udenfor de geistlige har det vist været en stor sjeldenhed,
at en raadsherre havde foretaget en udenlandsk studiereise.
Selv til unionskongens hof søgte kun sjelden de unge norske
adelsmænd.^ De holdt sig helst hjemme i stilhed, optagne af
sine private interesser, over hvilke de tabte sansen for de større,
saaledes at de bleve ude af stand til at optræde paa en kraftig
roaade, hvor det gjaldt om at opfylde sine pligter mod sine
standsfæller og sit land. De lange og hyppige reiser, som bleve
nødvendige for det norske raads medlemmer, naar de skulde
deltage i de fælles raadsmøder, gjorde disse endnu byrdefuldere for
dem end de indenlandske. De klagede derover og saa sig helst fri-
tagne for at møde. Følgen deraf blev den, at sageme afgjordes
uden deres medvirkning. Ude af stand til at foretage noget
kraftigt skridt til at bevare sin egen indflydelse, nøiedes raadet
med at indgive klager over kongens styrelse. Saadanne vides
bl. a. at være førte over hans slette mynt og over, at der for-
tes forhandlinger med Hansestædeme udenfor riget.* Men
noget udby tte bragte aldrig disse klager, til hvilke kongen intet
hensyn tog. Haandfæstningens bestemmelser bleve kun sjelden
opfyldte. Skylden herfor hviler ikke alene paa kongen. For
en stor del var den ogsaa rigsraadets, der manglede evne og
midler til en virksom kontrol og ikke kunde paase, at de i
1449 givne løfter bleve overholdte.
' Smlgn. ovenfor, s. 301. Ogsaa hr. Alf Enutssøn havde været konge-
lig »hofsinde«. Om en norsk adelsmand, der var kammeijnnker hos
kongen, men alligevel omtales som »denne fattige Norbagge«, se
Huitfeldt, Kong Hans, b. 202.
■ Hadorph, anf. st., tillæg, s. 806. Nor, III, 2, s. 66. Smlgn. T. H.
Aschehoug, anf. st., I, s. 336.
Raadet under kongerne Hans og Kristjern II,
1481—1823.
Kigsraadet overtager styrelsen. — Eaadstnøde i Bergen 1481. — For-
handlinger med Sverige. — Eaadsmøde i Oslo 1482. — Det norske rigs-
raads klageskrift. — Hr. Jon Smør som rigsforstander. — Beleiringen af
Baahns. — Kong Hans vælges af det norske rigsraad. — Haandfæstningen
fælies for Danmark og Norge. — Haandfæstningens bestemmelser om
rigsraadets myndighed. — Kongens besøg i Norge sommeren 1483. — Han
begynder med at styre landet efter sin haandfæstning. — Rimeligvis er
der i 1483 ndnævnt to centralstyrelser for Norge. — Raadsmøder i 1485, 1486
og 1489. — Kongens ældste søn, Kristjern, hyldes som thronfølger. —
Raadsmøder i 1490, 1491 og 1492. —Raadet i 1495, 1498 og 1499. — Kong
Hans misfomøiet med rigsraadet i 1501 og 1502. — Det nord^n^eldske
raad 1506. — Raadet nu væsentlig indskrænket til at være den øverste
domstol. — Raadets indflydelse paa administrationen kun ringe. — Thron-
følgeren stilles i 1506 i spidsen for Norges styrelse. — Han anvender i
1507 og 1508 raadets medvirkning. — Senere synes denne at være aldeles
ophørt. — Kong Kristjern benytter fremmede som sine raadgivere. —
Kong Hansas død. — Det norske raads klageskrift. — Fælies haandfæst
ning for begge riger i 1513. — Raadsmøde ved kongens kroning i Oslo
1514. — Raadsmøde i Kjøbenhavn 1515. — Raadets virksomhed synes at
være aldeles ophørt. — Kristjern II.s kansler. — Hr. Nils Henrikssøn
som hofmester. — Rigsraadet som domstol.
Efter Kristjern den førstes død, 29de Mai 1481, optraadte
rigsraadet paa samme maade, som i 1448, som selvskrevet til
at overtage regjeringen, indtil der var valgt en ny konge. Ifølge
overenskomsten i Skara af 1458 skulde rigtignok Kristjerns
ældste søn, Hans, allerede da været at betragte som valgt til
hans efterfølger. Men gjennem de indrømmelser, som faderen
senere havde maattet gjøte det svenske rigsraad, kunde dette
valg med grund ansees som tilbagekaldt, saaledes at rigsraademe
333
Igjen maatte være berettigede til at vælge konge. Dermed
fulgte ogsaa, at rigsraadet blev rigets styrer under det nu fore-
staaende interregnum. Som dettes formand optraadte foreløbig
erkebiskop Gaute af Nidaros. Ingen var nærmere dertil end
han. Baadet samledes £9rst i Bergen, hvor i August og Sep-
tember 1481 erkebiskopen, biskopeme af Bergen, Hamar, Stav-
anger og Hole, hr. Jon Smør, befalingsmand paa Bergens kongs-
gaard, hr. Alf Knutssøn, Jon Bjømssøn, Otte Matssøn, Thorleif
Bjørnssøn og Guthorm Tjeld udtrykkelig nævnes som raadsherrer.
De forsamlede medlemmer af raadet optraadte med fuld
kongelig myndighed. Under 25de August udnævnte de saaledes
Thorleif Bjørnssøn til hirdstyrer paa Island. Rigsraadet paabe-
raabte sig derved, at den afdøde konge havde lovet at styre
riget med indenlandske og indfødte mænd og ikke overdrage
land eller len til udlændinge, hvilket de nu efter sit privilegium
og landets frihed agtede fuldkommelig at holde. Af denne
grund vare dets medlemmer blevne enige om, at Thorleif Bjørns-
søn paa Norges krones vegne skulde have Island i tre aar, fra
hans ankomst der til landet at regne, mod aarlig forfaldsløst at
lade udbetale 900 lette gylden i Bergen til »Norges forstandere,
hvorhos han skulde være > Norges krone og hendes forstandere
tro og huld. ^ Det maa saaledes allerede paa denne tid have
været rigsraadets tanke at indrette sig med muligheden af en
længere thronledighed for øie og derfor at vælge sig en >rigs-
forstanderc, i lighed med hvad der allerede længe forud var
skeet i Sverige. Men dot er dog neppe rimeligt, at der alle-
rede i Bergen er foretaget noget saadant valg.
Under det samme møde benyttede ogsaa rigsraadet anled-
ningen til at protestere mod de friheder, som Kristjern den
første i sin tid uden at indhente dets samtykke havde tilstaaet
Hamburgerne, samt maaske ogsaa borgerne i enkelte andre tydske
stæder, med hensyn til at drive handel umiddelbart paa Island.
Det tilskrev i denne anledning rnadet i Liibeck med underretning
om, at denne ret fra nu af maatte være ophævet, medens Ber-
gen atter, ligesom fra gammel tid, skulde være stapelstad for
den islandske handel.^ Rigsraadets medlemmer have rimelige
ris i den følgende tid for det meste været samlede. Men da
Bergen under de daværende politiske forhold ikke var det hel-
* Dipl. Norv., V, no. 915.
* Dipl. Norv.) Ul, no. 931. Smlgn. Huitfeldt, Kong Hans, s. 9.
Nor, in, 3, 8. 68.
834
digste samlingssted, bleye dets forfaandlinger snart forlagte til
Østlandet. I Bergen har man saaledes neppe, tåget nogen en-
delig beslutning. Men det synes dog, som om man allerede
der har bestemt sig for at aabne underhandlinger med Sveriges
rigsraad og rigsforstander. lalfald blev om høsten 1481 eB
af de i Bergen fremmødte raadsherrer, Guthorm Tjeld, sendt
til Sverige. Omtrent samtidig sendte kong Hans, der allerede
havde antaget titel af Norges arvekonge, nogle sendebud til.
Norge, hvilke rimeligvis have trufEet raadet paa Østlandet.^
I de første dage af 1482 var rigsraadet samlet i Oslo.
Her mødte biskopeme Gunnar af Oslo, Hans af Bergen og
Karl af Hamar, abbed Paal i Hovedøen, kansleren, hr. Ivar
Vikingssøn, hr. £rik Bjømssøn, hr. Alf Knutssøn, hr. Bo
Fleming, hr. Gttute Kane, hr. Svein Gtdde, hr. Einar Fluga,
Jon Bjømssøn, Anders von Bergen, Otte Matssøn, Mogens
Pederssøn og Guthorm Tjeld, — alle tilsammen kaldte >Nor-
ges riges raadc. Paa dette møde blev der bl. a. afgjort en
retssag om Manvik gaard og gods, der paadømtes af seks raads-
herrer og to lagmænd.' Hovedøieroedet med sammenkomsten
var dog af rent politisk natur. Der indfandt sig to sendebud
fra det svenske rigsraad, og med disse afsluttedes der Iste. Fe-
bruar en foreløbig, » kjærlig og venlig bebindelse mellem disse
to riger, Norge og Sverige c, hvorefter de begge skulde bistås
hinanden til opretholdelsen af sin » falde frihed, ret og velmagt^.
Navnlig skulde da dette vise sig deri, at det ene riges raad
ikke skulde indlade sig paa noget kongevalg uden i fællesskab
med det andet, og at ethvert forbund, som sluttedes af det ene
rige, ogsaa skulde gjælde det andet. ^
Samtidig skreve ogsaa de tre biskoper, hr. Erik Bjømssøn,
hr. Alf Knutssøn, hr. Gaute Kane og hr. Svein Galle, et brev
til det svenske rigsraad, hvori de opregnede alle de klagemaaL
de havde imod den afdøde konges styrelse. Tildels angik disse
saadanne ting, som at Orknøeme og Shetlandsøeme vare pant-
satte, og at afgiften af Suderøeme ikke betaltes. Men ved siden
deraf førtes ogsaa klage over den maade, hvorpaa kong Kri-
stjern ved sine besættelser af de forskjellige lens- og slotsbe-
falingsmænds-poster ligefrem havde krænket de løfter, som han
» C. G. Styffe, Bidrag till Skaudinaviens historia, IV, s. 86.
* Dipl. Norv., I, no. 932.
* Hadorph, anf. st., tillæg s. 302 flg.
* Hadorph, anf. st., tillæg s. 804 flg.
3S6
hayde giret i sin haand&Bstning. Saaledes klagedes der over
hans forhold mod Island og liandelen paa denne ø, og at Baa*
hus, Skidasyesel, Midtsysøel o. s. v. dels yare forlenede til uden*
landske mænd, dels pantsatte, — endvidere over de mange
reiser, som rigsraadets medlemmer paa egen bekostning havde
maattet gjøre udenfor landet, ' hvorunder Russer og hedninger
havde gjort indfald i Norge og derved til&iet riget stor skade.
Kongens egne folk havde i Norges frie havne og forvand grebet
personer, som havde rigsraadets leide, uden at det siden havde
været muligt at faa ret derover. De gjentagne klager over det
blodige opleb i Bergen 1455 havde heller aldrig ledet til noget;
mange skadelige privilegier vare ovenikjøbet tilstaaede udlæn-
dinge. Kongen havde ført mange krige og derved kaldt »Nor-
ges gode mænd« til tjeneste uden rigsraadets samtykke, » Nor-
ges rige til stor skade og fordærvelse«; han havde bragt rigets
indtægter udenfor landet, saaledes at intet deraf anvendtes til
dettes nytte. Kronens kirker og len vare overdragne til uden*
landske mænd, medens >gode klerke, som ere fødte af riddere
og 8 vende i Norge «, maatte » miste og ombærec. Rigsraadets
begjæringer om at faa myntere i landet vare aldrig blevne op-
fyldte. I sommeren 1481 havde ogsaa »den unge herres c
(kong Hansas) tjenere været under den norske kyst og der røvei
fra Oslos borgere og flere andre, »€rf hvilket liden god vilje
affødes kane Derhos havde Kristjem uden at spørge rigsraa-
det nylig pantsat en stor del af riget til >den unge fyrstindec,
som de nu igjen vilde have under Norges krone.
I sin henvendelse til det svenske rigsraad havde det norske
foreslaaet, at det møde, som paatænktes afholdt i Kalmar, heller
burde finde sted i Lødøse. Derved bragtes der en usikkerhed
og uklarhed ind i forhandlingeme, der maaske endog fik
en afgjørende indflydelse paa disses uheldige udfald. Sagen
er senere bleven fremstillet paa forskjellige maader. Men i
ethvert fald maa det ansees for sikkert, at de norske rigsraader
ikke viste sig sin stilling voksne.
I Juni 1482 var hr. Jon Smør i Beinen, hvor da ogsaa
en afdeling af rigsraadet synes at have været i virksomhed.^
E^ort efter maa han imidlertid være reist til Østlandet, hvor
han traf sammen med de fleste af raadets øvrige medlemmer,
som da synes at have været paa veien til Lødøse, hvor der
imidlertid ikke var holdt noget møde. 25de Juli vare saaledes
* Dipl. Norv., V, no. 918.
336
erkebiskopen og biskopeme af Oslo, Bergen, Hamar og Stav-
anger samlede paa Jarlsø ved Tunsberg, ^ og Iste August
blev der ogsaa fra samme sted afsendt en forklaringsskri-
velse om grunden til, at det norske rigsraad ikke havde givet
møde i Kalmar. Denne er undertegnet af følgende cansUiarii
regni Norvegiæ: erkebiskop Gaute, biskop Hans af Bergen,
biskop Eiliv af Stavanger, hr. Jon Smør, hr. Graute Kane, hr.
Svein Galle, Anders von Bergen og Peter Karlssøn. *
Ved mødet i Kalmar havde Svenskerne vist sig virkelig
tilbøielige til at tåge sig af det norske rigsraads sag, og medet
blev udsat for i stedet at afholdes i Kjøbenhavn 24de August,
som det sagdes af hensyn til, at Nordmændene ikke havde ind-
fundet sig. Samtidig var der i Norge sendebud fra det danske
rigsraad, men uden at der blev truflfet nogen endelig og bin-
dende aftale. Ogsaa fra det svenske rigsraad havde der ind-
fundet sig udsendinge, som kunde bringe tilbagé en meddelelse
ora, hvad der var foregaaet under forhandlingeme med de dan-
ske sendebud, undertegnet af biskopeme Hans af Bergen og
Eiliv af Stavanger samt væbneren Otte Matssøn som regni
Norvegiæ consiliarii,^
Til mødet i Kjøbenhavn kom ingen norske rigsraader, da
de kun ventede sig ringe » forbedring c deraf. I stedet greb man
til mere energiske forholdsregler for ialfald at tiltvinge sigen
forandring i et af de punkter, hvorover der var ført klage, ved
at besætte Baahus, som fremdeles var i en dansk befalingsmands
hænder. Samtidig besluttede ogsaa raadet at udnævne en verds-
lig rigsforstander, og valget faldt paa hr. Jon Smør, rigsraadets
ældste ridder, som fra nu af fører titel af »Norges riges fo^
standere (regni Norvegiæ gubernator). Som saadan ledede han
ogsaa beleiringen af Baahus. I leiren for denne borg samledes til-
lige erkebiskop Gaute, biskop Hans af Bergen, biskop Eiliv af
Stavanger, hr. Erik Bjørnssøn, hr. Alf Knutssøn og hr. Svein
Galde, Jon Bjørnssøn, Otte Matssøn, Peter Karlssøn og Guthorra
Tjeld tilstede, senere hen ogsaa Anders von Bergen. Derimod
er hr. Ivar Vikingssøn maaske bleven tilbagS i Oslo* og har
muligvis ikke engang senere indfundet sig i leiren. Herfra
fortsattes de tidligere indledede forhandlinger med det svenske
raad. I sine skrivelser udtalte de norske rigsraader sig om den
1 Dipl. Norv., II, no, 921.
' Hadorph, anf. st., tillæg, s. 306 flg.
• Hadorphj anf. st., tillæg, s. 309 flg.
* Dipl. Norv., V, no. 919.
337
uret, der var gjort deres land, ved at kongen havde overdraget
Baahns til en dansk befalingsmand, hvilket tillige indeholdt en
fare for Sveriges sikkerhed. Raadets uvilje mod unionen frem-
gik ogsaa af disse dets skrivelser. Det sagdes i dem, at der
var megen fare i den tidligere bestemmelse om, at de tre riger
til evig tid skulde være forenede under én konge, hvilket de
aldeles ikke kunde finde at være til nogen nytte, da det til
denne tid ikke havde havt nogen god fremgang og det i frem-
tiden yderligere maatte være at befrygte, »at det maatte komme
da til mere skade og større usamdrægtighed*.^
For at følge en saadan politik som den, det norske rigs-
raad nu havde forsøgt, var det en nødvendig forudsætning, at
det fik hjælp fra Sverige. Men da der netop paa denne tid
foregik et afgjort omslag i det svenske raads holdning, maatte
alt haab i denne henseende snart opgives. Det svenske rigs-
raad havde selv vist sig villigt til at underhandle med det
danske, og det kunde da ikke opmuntre de norske raadsherrer
til at fortsætte paa den vei, hvorpaa de nu vare slaaede ind.
I overensstemmelse med den saaledes forandrede situation
opfordrede det ogsaa sine kolleger i Norge til at tiæfife en
overenskomst med de danske sendebud og derved faa det ord-
net saaledes, atj enten] en norsk befalingsmand straks kunde
blive indsat paa Baahus eller ialfald den danske indtil videre
ikke befatte sig noget med lenet. ^ Med dette svar var sagen
for Norges vedkommende egentlig at betragte som afgjort, og
rigets tilslutning til den i Danmark valgte nye konge den eneste
udvei, som stod det aaben. Da kong Hans omtrent samtidig
sendte fire medlemmer af det danske raad til Baahus, * blev der
ogsaa med dem truffet en aftale om, at det norske raad i Ja-
nuar 1483 skulde indfinde sig til et unionélt møde i Halmstad
og der forhandle om Hansas antagelse til konge.
Mødet i Halmstad afholdtes til fastsat tid. Poruden erke-
biskop Graute og hr. Jon Smør mødte fra norsk side bi-
skoperne Hans af Bergen og Karl af Hamar, hr. Bo Fleming,
hr. Gaute Kane, hr. Svein Galde, Anders von Bergen og Otte
Matssøn. Mødets egentlige hensigt blev ikke opnaaet; der blev
atter berammet et nyt møde, som skulde holdes i Kalmar,
hvorom der ogsaa udstedtes et dokument, som bl. a. besegledes
^ Hadorph, anf. st, tHlæg, s. 310 flg.
» Dipl. Norv., III, no. 939.
» Dipl. Norv., VI, no. 590.
Yn^rrar Nielsen: Det norske rigsraad. 22
388
af erkebiskop Gaute og hr. Jon Smør. ^ Sammen med erke-
biskopen af Lund og den danske rigshofmester betegnedes de
her som DoLCue et Norvegue regnorum eonsUiarii, Men mødet
bragte dog for Danmarks og Norges yedkommende det resultat,
at de fra disse riger fremmødte raadsherrer enedes om at an-
tage kong Hans og forelagde ham en haandfisestning, som han
paa sin side antog Iste Februar.* Denne var fælles for begge
riger. Dog optraadte hvert rigsraad nu for sig.
Haandfaestningen paalagde kongen at styre sine r^;er med
gode indfødte me^nd af og i hvert af dem, ikke optage udlæn-
dinge i raadet og ikke drage dettes medlemmer nogen van-
byrding over hovedet, samt i det hele ikke udnævne eller
afeætte nogen befalingsmand over len eller slotte »uden med de
3^perste og bedste rigens raads raad i den landsende, som slot-
tene beliggendes ere«, hvilke da igjen skulde være ansvarlige for
rigets ^menige raad«. Kongen maatte ikke uden at indheute
rigsraadets samtykke pantsætte eller afhænde nogen del af
rigeme og heller ikke formindske kronens eiendomme eller
indtægter. Baad, ridderskab og gode mænd, geistlige og verds-
lige, skulde kongen holde ved deres værdighed. Til at paalsegge
almue og kjøbstæder nogen landskat maatte han indhente sam-
tykke af rigsraadet, biskoper, prælater og ridderskab »og noger
almuens samtykke efter loven «. Til at udstede »farbudc i et
af rigeme eller til at ophæve <^t saadant skulde paa samme
maade udkræves » meste delen det riges raad«. Med rigsraa-
dets raad skulde ligeledes kongen beskikke gode mænd af sit
raad, » helst de ret viseste og klogeste«. til at holde retterthing
over alle rigerne, med faldmagt til at dømme om alt, der til-
hørte kronen, kirken og ridderskabet. Til at begynde krig
«41er til at trække. fremmede tropper ind i rigerne udkrævedes
ogsaa samtykke af vedkommende riges raad. I intet af rigemes
raad maatte optages andre end » rigens ædlinge, indfødte mænd,
af riddere og 8vende«, hvilket ogsaa blot maatte ske med rigs-
raadets raad og efter at de havde aflagt sin ed. I ethvert rige
skulde dets »dret8el og breve « opbevares paa et bestemt sted
(for Norges vedkommende paa Bergens kongsgaard), hvor de
skulde være under opsigt af to geistlige og to verdslige rigs-
raader, af hvilke kainmermesteren skulde være den ene. Disse
^ Hadorph, Två gambla rijmkronikor, tillæg, s. 814 flg.
*^ Aarsberetninger fra det kgl. danske geheimearkiv, IL s.
46—56.
339
skulde da én gang om aaret gjare kongen og vedkommende
riges raad regnskab. Kongen forpligtedes til ikke at bringe
rigets klenodier, breve eller rente ud af noget rige, men at
lade alt, som blev tilovers, efterat de nødvendige udgifter vare
bestridte, nedlægge i vedkommende riges dretsel, »og ingensteds
ud&res uden efter mene rigsens raads ractdc. Naar kongen var
bleveu »annammet« i Sverige, skulde han afvekslf>nde være et
aar i hvert rige ; saafremt hans nærværelse i det ^ne paa grund
»af mæ^elige behov « skulde blive længere eller h3rppigere,
maatte dette kun ske med vt^dkommende rigsraads raad. Naar
han reiste fra det ene rige til det andet, skulde han modtages
ved grænsen af nogle medlemmer af dets raad, embedsmænd
og hofsinder og atter igjen af dem ledsages til grænsen. Alle
slotslove i Danmark og Norge skulde kongen modtage af hvert
riges raads hænder, til hvilke de igjen ved hans død skulde
iintvordes. Under kongens fravær skulde der i hvert rige til-
sættes et udvalg af fire rigsraader, som skulde skikke alle lov
og ret, »dog dermed ingen dragen fra sit herredsthing, lands-
thing eller rigens kanslere Ved St Olafs dags tid skulde
iiarlig et møde holdes, afvekslende i Kongsbakke, Lødøse og
Konghelle, hvorved tre rigsraader, en biskop og to af ridder-
skabet, fra hvert rige skulde komme sammen for at forhandle
og afgjøre alle anliggender, der kunde fremkalde nogen uenig-
hed mellem rigerne. Foruden disse almindelige bestemmelser
var der i haandfæstningen ogsaa indtaget enkelte, der udeluk-
kende angik Norge. I dem maa man se resultatet af de for-
handlinger, som om høsten 1482 vare førte mellem de norske
raadsherrer og de danske udsendinge.
Kongen forpligtede sig nu bl. a. til at lade den norske
krone faa tilbage, hvad den under hans forgjængere, fornemlig
under hans fader, havde tabt af land, slotte, stæder, renter eller
hvad andet være kunde, »med det allerførste efter rigens raadc
£fter rigsraadets raa(} tillod han, at der i Norge skulde .^^laaes
mynt, jævngod med danske penge, deriblandt i Nidaros efter
domkirkens privilegier. Hvert andet aar skulde rigsraadet
samles for at overveie rigets ærinder. afvekslende i Oslo og
Beinen, hvor de skulde afgjøre alle forekommende sager, hvad
kongen bagetter ubrødelig vildf* holde. Til at indkalde disse
møder skulde erkebiskopen have » befaling*.
I virkeligheden vare dog ikke udsigteme meget lovende
for den fortsatte oprotholdelso af Norges selvstændighed i den
paa ny indgaaede union. Alkm^de den maade, hvorpaa Norge
22*
^
340
var bragt i den stilling, at det ikke havde andet valg end at
slutte sig til Danmark, viser rigets politiske afmagt. Haand-
fæstningen selv giver ogsaa vink om, hvor liden evne rigs-
raadets medlemmer besad til at opfatte sin egen og rigets
stilling.
Haandfæstningen var efter sin ordlyd særdeles gunstig for
det norske rigsraad. Det samme gjælder ogsaa de tillæg, den
senere hen, i løbet af den paafølgende sommer, erholdt ved den
reees, som blev vedtagen paa et møde med det svenske raad i
Kalmar, hvor Danmark og Norge under ét vare repræsenterede
alene ved medlemmer af det første riges raad. ^ Til yderligere
sikkerhed havde i Halmstad begge rigers raad paataget sig en
gjensidig garanti for den nøiagtige overholdelse af haandfæst-
ningen. Hvis denne havde faaet varig gyldighed, maatte den
navnlig være bleven til fordel for det norske raad. Ved haand-
fæstningens redaktion var d^r med omhu sørget for at indtage
bestemmelser om alt, som under den foregaaende styrelse havde
vakt det norske raads misfornøielse. Den gjensidige ligeberet-
tigelse mellem rigerne var opretholdt paa papiret. Til samme
tid var der i haandfæstningen ved bestemmelsen om, at der i
kongens fravær skulde nedsættes en fast raadskommission af
fire medlemmer, sørget for at skafiFe riget sikkerhed for en om-
hyggelig ledelse af retsvæsenet. Hvis de bestemmelser i den
kalmarske reces, hvoretter denne kommission i Sverige tiUige
skulde befatte sig med den øvrige styrelse og navnlig have ret
til at sammenkalde raadet, ogsaa kunde finde anvendelse paa
Norge, havde man deri grundlaget for en selvstændig centralsty-
relse inden rigets græuser.^ Bestemmelsen om, at der i hvert
rige skulde være en indfødt hofmester og kansler, traadte der-
ved supplerende til. Der var ogsaa paa andre maader sørget
for at sikre retspleiens regelmæssige gang. Hertil synes der
saaledes nærmest at være sigtet ved bestemmelsen om, at rigs-
raadet skulde samles hvet andet aar. Haandfæstningens bestem-
melse om, at kongen ved enkelte anledninger kunde nøies raed
at indhente de nærmeste raadsherrers samtykke, kunde synes
at være fordelagtig for en hurtig forretnings-orden under raa-
dets kontrol. I virkeligheden indeholdt den dog store farer
ved at bidrage til end mere at fastslaa raadets splittelse og
* Huitfeldt, Kong Hans, s. 57—42.
' Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 336 flg«
341
saaledes at svække dette. ^ For øvrigt vare de besteminelsery
ved hvilke haandfæstningen tilsikrede hvert rigsraad adgang til
at kontrollere finans-styrelsen o. s. v., forholdsvis tydelige.
Den nævnte bestemmelse om, at rigsraadet skulde have
møder hvert andet aar, er bleven opfattet som et bevis paa den
ringe politiske sans eller interesse, som paa denne tid fandtes
hos Norges aristokrati.^ Saafremt meningen dermed havde
været at forhindre, at raadet skulde komme oftere sammen,
vilde en saadan dom have været berettiget. Men da haand-
fæstningen paa andre steder ligefrem synes at forudsætte en
mindre afbrudt virksomhed fra raadets side, ligesom det ogsaa
er sikkert, at der oftere er holdt raadsmøder med kortere mel-
lemrum end to aar, kan der ikke gjøres en saadan ind ven ding
mod denne bestemmelse, eller i det hele tåget mod haandfæst-
ningen efter dens ordlyd. I virkeligheden har den rimeligvis
netop været given for at hindre kongen i at indkalde raadet
tdtfor sjelden. Hvis man fra norsk side havde havt kraft og
evne til at opretholde haandfæstningens bud, vilde den kunne
have grundlagt en ny udvikling. Men netop denne evne mang-
lede nu end niere end før. Ovenpaa den kraftanstrængelse,
rigsraadet havde vist i 1481 og 1482, synes der at være fulgt
en gjennemgaaende slappelse.
Allerede om sommeren 1483 indfandt den nye konge sig
personlig i Norge, hvor han kronedes i Nidaros. Under dette
ophold har han rimeligvis den hele tid været ledsaget af flere
rigsraader, og navnlig kan det antages, at der i Oslo og Nidaros
har været et større antal samlet hos ham. ^ Fra begge steder
haves der kougebreve, i hvilke raadets samtykke paaberaabes.
Dette er saaledes tilfældet i den almindelige retterbod, som er
udstedt i Oslo, og i den bekræftelse af Opdølernes privilegier.
^ Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st., I, s. 240 fl^.
* C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, IV, s. LX.
^ Hos Arild Huitfeldt, Kong Hans, s 36, opregnes en del »herre-
mænd og adel*, som »paa den tid« skulde være >udi Norge berøm-
mede og navnkundige*, nemlig bisperne i Oslo, Bergen og Hamar,
Mariakii t^ens provst, og 12 riddere ogvæbnere. Smlgn. N. Nicolay-
sen, Norske magasin, I, s. 140. Maaske ere disse navne hentede
fra et eller andet dokument, der er udstedt ved kroningen, og kunne
saaledes angive raadets medlemmer paa den tid. De ere hr Erik
Bjømssøn, hr. Alf Knutssøn, hr. Bo Fleming, hr. Gaute Kane, hr.
Svein Galde, hr. Olaf Ottessøn, hr. Hans Krukow, hr. Einar Fluga,
hr. Otte Matssøn, Jon Bjømssøn, Mogens Pederssøn og Guthorm
T^eld. Smlgn. ovenfor, s. 275, note 4.
342
som er ndstedt i Nidaros. Ogsaa kongens bekreftelse af Nidaros
.domkapitels privilegier er udstedt i raadsherremes nærværelse.
Af de medlemmer af rigsraadet, som vare tilstede i Nidaros,
nævnes hr. Alf Knutssen. * Paa tilbagereisen fra kroningen
lagde kongen veien over Gudbrandsdalen, hvor han frå Tofte
kongsgaard udstedte en bekræftelse af Bergens ældre privilegier
og fra Steig bekræftede Sandbos ret til fiskevandet i Heimda-
len.' I disse nævnes ikke raadet; men det er dog riraeligt, at
der ogsaa derved har været nogle af dets medlemmer tilstede,
saaledes som det var tilfældet med de øvrige breve, som ere
udstedte under dette kongens ophold i Norge. I disse paabe-
raabes heller ikke raadets samtykke; men de ere altid forsynede
med paategning om, at de ere udfærdigede under medvirkning
af en eller flere rigsraader. • Da saaledes kongen 6te August
var paa Hamar, bekræftede han der Haakon VI.s retterhod for
Østerdalen af 1358 i nærværelse af hr. Ivar Vikiugssøn; da
han den attende i samme maaned var i Tunsberg og der gav
de rostockske kjøbmænd de samme rettigheder til at handle i
denne by, som de før havde havt i Oslo, var dette ligel^des i
nærværelse af biskop Karl af Hamar og en dansk biskop, og
endelig var han, da han 8de September i Konghelle gav nye
privilegier for denne by, omgiven af flere norske raadsherrer.
Disse havde saaledes fulgt ham under hans hele ophold i lan-
det, hvor han altsaa til en begyndelse synes at have ført sty-
relsen efter haandfæstningens bud. Ved alle de nævnte konge-
breve er beseglingen skeet med sekretet, der rimeligvis er
hængt under af et underordnet medlem af kancelliet, der havde
fulgt kongen fra Danmark. Efter den hidtil udviklede praxis
kunde dette ikke være paafaldende; af større betydning kunde
det blive, at kongen allerede nu var begyndt at blande dan-
ske raadsmedlemmer ind i den norske styrelse.
• Paus, Gamle norske forordninger, s. 273—277. Dipl. Norv.,
I, no. 932: ad relacionem domini Aliteri Kanuti militis; VI, no.
692: dominns rex per se jn presentia consiliarinrum. — Samtlige breve
fra dette kongens beseg ere udstedte under sekretet.
• Paus, Forordninger, s. 275 flg. Dipl. Norv., III, no. 943. Idet
første af disse breve (hos Paus) maa dateringen være urigtig. Naar
kongen 1 Aug. var paa Steig, kan han ikke have været 2 Aug. paa
Tofte. Et kongebrev for Island, hvori raadet ikke nævnes, udstedt paa
Støren, i Finni Johannæi Hist. eccl. IsL, II, pag. 248 seqv.
• Dipl. Norv., VI, no. 593: ad relacionem domini Ywarj WiHngi;
no. 594 : ad relacionem ipsorum dominorum Karoli Hamarensis ei
Nicolai Gloh Vibergensis ecclesiarum episcoporum ; no. 595: domwuB
rex per se jn presencia consiliariorum.
348
Da kongen forlod Norge, kan han neppe have nndladt at
træffe foranstaltninger til at opfylde haandfæstningens bestem-
melser med hensyn til rigets styrelse under hans jfravær. Imid-
lertid vides der ikke noget sikkert herom. En særegen norsk
hofmester eller drottsete kan ialfald neppe være bleven udnævnt,
og raadet fik i den følgende tid ingen anden formand end erke-
biskopen. ^ Da han gjennom sin stilling var knyttet til en
fjernere landsdel og blot paa kortere besøg knnde komme til
de kanter af landet, hvor nu det politiske tyngdepunkt atter
var henlagt, blev dette en væsentlig hindring for dannelsen af
en fast styrelse i selve landet. Alligevel synes det, som om
der virkelig har været gjort skridt til at istandbringe en saa-
dan, som dog nærmest havde med retspleien at gjøre. I det
følgendo vil det vise sig, at der enkelte gange omtales et min-
dre antal af raadsherrer, som samvirkende ved afgjørelsen af
administrative og juridiske spørgsmaal, paa en saadan maade,
at det ialfald kan antages, at de ere den i haandfæstningen
forudsatte faste kommission af rigsraadet. Dog har grænsen
raellem denne og det øvrige raad neppe været synderlig skarp.
Tillige synes det, som om man ikke har ladet sig nøie med en
enkelt kommission, men havt to, en for det sønden:§eldske i
(^slo, en for det norden^eldske i Bergen. Som medlemmer af
den første vare biskopen af Oslo, Mariakirkens provst og befa-
lingsmanden paa Akershus selvskrevne, i den anden Bergens
biskop,* kapelmagisteren og befalingsmanden paa Bergenhus.
Saaledes gjorde ogsaa her den i raadet indtraadte splittelse i
to hoveddele sig gjældende. Af hvad der nu vides om raadets
virksomhed i den følgende tid, sees, at dette ialfald maa have
havt regelmæssige sammenkomster.
I September 1485 vare erkebiskopen, biskopen af Bergen
og hr. Alf Knutssøn samlede i Bergen, hvor de forligte en
sag angaaende et arveskifte. ' I Juli 1486 holdtes der igjen en
sammenkomst i Bergen, hvor kongen ogsaa indfandt sig. Hans
nærværelse gav rimeligvis anledning til, at mange mennesker
* Den bisp er øffuerst i Norgis raad, huad hand gi4r, følger de andre
^fft^, skal kongen have skrevet i 1512. Huitfeldt, Kong Hans,
8. 288.
* Naar biskopen i Bergen i 1503 paa kongens vegne forbød at tappe øl
i Stavanger aden borgernes tilladelse, har dette maaske været i egen-
skab af den faldmagt, han har faaet som medlem af denne kommission.
Dipl. Norv., I, no. 1009.
* Dipl. Norv., I, no* 945.
344
strømmede sammen. Baadsmødeme maa til alle tider have været
betragtede som en bekvem leilighed til at afgjøre allehaande
private anliggender, saaledes at alle, der havde saadanne forret-
ninger, kom sammel^ der som til et andet stevne. Især maatte
dette blive tilfsBldet, naar kongen var tilstede.* Af raadets
medlemmer vides kun erkebiskop Gaute og ridderen hr. Kils
Henrikssan at have været tilstede; ogsaa havde lagmanden i
Throndhjem, Erik Amvidssøn, indfundet sig.* Om de paa mødet
forte forhandlinger vides kun, at erkebispen overdrog kongen
patronatsretten til Tromsø kirke, at kongen bekræftede de tyd-
ske skomageres privilegier, og at han gav en foreløbig bekræf-
telse af de tydske kjøbmænds privilegier.^ Derved omtaloj^
ikke raadets medvirkning. Saafremt der kan fæstes lid til en
beretning hos Arild Huitfeldt, skal det paa dette møde væro
kommet til en forsoning mellem kongen og erkebiskopen samt
»de norske stænder«, som havde røbet tilbøielighed til at slutte
sig til kongens modstandere i Sverige.*
Fra 1487 og 1488 kjendes ingen antydninger af, at rigsraadet
har været i virksorahed. I et klageskrift, der blev indgivet
ved en om vaaren 1487 i Liibeck afboldt Hansedag, forudsæt-
tes raadet staaende ved kongens side, da der noget tidligere
var gjort indvendinger mod Tydskernes umiddelbare handel paa
Island.^ I. kildemes taushed ligger for øvrige iiigen grund til
at tro, at raadet ikke skulde have været samlet i noget af
disse aar. Om høsten 1489 var erkebiskop Gaute i Bergen,
hvor han sammen med stedets biskop og provst samt de to
riddere, hr. Alf Knutssøu og hr. Odd Matssøn udgav en anord-
ning om de tydske kjøbmænd. Rimeligvis have disse ved den
leilighed optraadt som regjerings-kommission for det norden- og
vestenfjeldske. Erkebiskopen har ogsaa ved samm^ leilighed
optraadt som dommer, dels med de nævnte herrer dels med
andre, som dog ikke alle vare medlemmer af raadet.* Imellem
dem var Bergens lagmand og væbneren Didrik Pining.
* Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 949. Annal. Island., pag. 384.
* Dipl. Norv., I, no. 949. 950. I det sidste omtales udtrykkelig
kongen som nærværende i Bergen.
* Dipl. Norv., I, no. 950; VI, no. 601: ad mandatum domini reffi»
proprium* Pau8, Forordninger, s. 277.
* Huitfeldt, Kong Hans, s. 72. Smlgn. Jahn, Unionshistorie,
8. 355 og note 3.
* Dipl. Norv., V, no. 932.
•Dipl. Norv., 1, no. 963. Smlgn. V, no. 952 og VIH, no.
345
I 1489 var der allerede tidligere, i slutningen af Juli, af-
holdt et norsk raadsmøde i Kjøbenhavn, hvor erkebiskop Gaute,
bifikopeme Hans af Bergen, Eiliv af Stavanger og Herman af
Hamar, den udvalgte biskop Herlag i Oslo, provsterne Kristjem
Pederssøn i Bergen og Jon Paalssøn i Oslo, hr. Alf Knutssøn,
hr. Bo Fleming, hr. Otte Matssøn, hr.. Anders von Bergen, br.
Henrik Krummedike og hr. Nils Henrikssøn, Jon Bjørnssøn
og Arild Kane, vare tilstede som » Norges riges raad«. Flere
af disse medlemmer vare nye. Den mest fremtrædende af dem
var Henrik Krummedike, der i den følgende tid spillede eu
vigtig rolle i Norges historie. Af ældre medlemmer savnes hr.
Jon Smør og hr. Einar Fluga, der begge vare druknede i 1483.
Øiemedet med rigsraadets sammenkomst i 1489 var at
vælge kongens søn, den senere konge Kristjern II, til thron«
følger. Baadet maatte i den anledning udtrykkelig fastsætte,
at de forskjellige bestemmelser i de sidste haandfæstninger, som-
vare til hinder for et saadant valgs gyldighed, ikke skulde have
Tiogen indfiydelse derpaa. Man gjorde saaledes atter det samme,,
som i. den foregaaende konges regjeringstid, og bandt sig paa
ny til en thronfølger, uagtet man i 1481 og 1482 netop havde
villet opretholde rigsraadets frie valg. Som en følge deraf blev
det nu ogsaa i strid med bestemmelserne i den sidste haand-
fæstning vedtaget, at alle slotslove i Norge efter kongens søn
skulde holdes til hans søns «troer haand«, ikke til rigsraadets.
Raadsherrerne optraadte ved denne leilighed paa sine egne >og
mene prælaters, klerkeris, ridderes og riddersraændsraænds, bor-
germest€^res, raadmænds, kjøbstædmænds, bønders og mene al-
niues vegne i Norges rige«. .Til yderligere vidnesbyrd blev
ogsaa det om valget udfærdigede brev beseglet med » flere
ypperste prælaters, klerkeris, ridderes og riddersmændsmænds
indsegl«, nemlig abbedeme Thore i Dragsmark, Paal i Hovedøen
og Gyrd i Lyse, ridderne hr. Knut og hr. Odd Alfssønner,
væbnerne Anund Jenssøn, Lasse Mus, Didrik Pining, Oluf
fi^gge» Amund Thorsteinssøn paa Samsal, Guthorm Tjeld, Hen-
rik Pris, Laurits Klaussøn, Anders Amundssøn og Laurits i
Dyngø, samt otte lagmænd.^ Af disse ere to, abbed Paal og
væbneren Guthorm Tjeld, tidligere nævnte som medlemmer af
rigsraadet, medens de ved denne leilighed ikke synes at have
hørt til dette. De nævnte mænd maa betragtes som en videre
repræsentation for rigets geistlighed og aristokrati. Mellem dem
^ Dipl. Norv., II, no. 955. Haitfeldt, Kong Hans. s. 91 flg.
346
foi^ekommer to unge mænd of en i høiadelen indgiftet dægi,
der allerede havde opnaaet ridderrærdigheden, men endnu neppe
feoLet plads i raadet. De fleste af dem ere imidlertid medlem-
mer af de smaa østlandske adelsætter.
I Martd 1490 vare biskopeme af Oslo og Hamar, Mariaki^
kens provst og hr. Bo • Fleming samt en lagmand samlede i
Oslo for at afgjøre en retssag. I Oktober s. a. fik de to sidst-
nævnte kongens foldmagt til at modtage sikkerfaed af de rostockske
kjøbmænd. ^ I August s. a. holdt Åpostelkirkens provst, hr.
Otte Matssøn og Arild Kane et møde i Bergen med byens
lagmand og raadmænd for at bilægge en strid mellem kontoret
og de hollandske kjøbmænd. ' I Deeember 1490 vare atter flere
af raadets medlemmer, nemlig biskop Herlag i Oslo, Mariakirkens
ppovst og » Norges riges kanslere, hr. Jon Paalssøn, hr. Bo Fle-
ming, hr. Henrik Krummedike og hr. Anders von Bergen, samt
tre lagmænd samlede i Oslo. Disse udstedte en fornyelse af de
ældre lovbud om bøndemes udenrigske handel m. m., som dog kun
synes at være tænkt som gjældende for det søndenQeldske.
Udstedeme omtale sig selv som forsamlede »for rigsens og alles
vores mærkelige ærinde«, og antyde, at de, som maatte ønske
nogen forandring i de nye lovbud, maatte møde »for os, rigsens
raad her i Oslo eller andensteds, hvor vi ere forsamledec.*
I 1491 var kong Hans igjen personlig i Norge, hvor han
i Oslo vaf samlet med fl^e af raadets medlemmer. I denne
by gav han biskopeme Herlag af Oslo og Herman af Hamar,
provsten Jon Paalssøn, hr. Bo Fleming og hr. Anders von
Bergen, samt nogle lagmeend fuldmagt til at paakjende de rets-
sager, som i det søndenJ^^Ws^^ indbragtes for dem, til sædvan-
lig tid i Oslo.* Kongfen selv var, som det bed sig, paa grund
af nogle »mærkelige ærinde« nødsaget til at begive sig ud af
laudet. Af en noget senere stevning sees, at tiden for sammen-
komsten var midfaste 1492,* hvilket ogsaa stemrmer med, hvad
der ellers vides om tiden for de fleste af raadets møder. Rime-
ligvis har der forinden denne tid været afholdt et møde af
* Dipl. Norv., I, no. 965, 969
* Willlebrandt, Hansische chroiiik, III, s. 79 Dipl. Norv..
Yl, no. 610. I September 1490 var hr. Nils Henrikssøn i BergtiA.
^ Dipl. Norv., II, no. »63. Huitfeldt, Kong Hans, s. 93 flg.
^ Af dis8e nævnes biskop Herlag, br. Jon, hr. Bo Fleming og hr-
Anders von Bergen som nærværende i Oslo Palmesøndag 1491. Dan-
ske magasin, tredie række, II, s. 18.
* Dipl. Norv., Vm, no. 431, 489.
347
rigsraadpt i Bergen, siden der om høsten 1491 i denne by et
ndstedt et brer til kongen af de der » forsamlede Norges riges
raadsherrer*,* som klagede over den usikre tilstand, der frem-
kaldtes ved feiden mellem hr. Olaf Nilssøns børn og de tydské
stæder. Rimeligvis har det kun været medlemmer af det nor-
den^eldske raad, som her vare komne sammen.
Efter 1491 høres der i hele den tilbageværende del af
kong Hansas regjering kun lidet om rigsraadets møder. I Marts
1495 træffes biskop Herlag i Oslo, Mariakirkens provst og hr.
Knut og hr. Odd Alfssønner, der nu rimeligvis begge vare med-
lemmer af raadet, samlede i Oslo tillige med en lagmand for
at paadømme en sag, — rimeligvis som medlemmer af den
faste rigsraads-kommission for det sønden^eldske. * Om høsten
1496 tales ogsaa om en stevning af rigsraadet til at møde i
Oslo.' Fra slutningen af 1498 haves ogsaa en i sin art ene-
staaende etterretning om, at kongen har sendt hr. Henrik Krum-
medike og den senere biskop i Fyen, Jens Anderssøn Belde-
nak, som da var » skriver « i kancelliet, til Norge, hvor der i
Konghelle holdtes en forsamling af » erkebiskopen og alle andre
biskoper og prælater, desligeste riddere, riddt^rskabet og alle
gode mænd og en stor part af almuen over al Norges rige*.
Der sad da hr. Henrik og hans ledsager med rigsens raad og
skikkede lov og ret i alle de sager, som kom for dem. Hr.
Henrik Krummedike maa, hvis beretningen er rigtig, derved
have repræsenteret kongens person, medens hans ledsager riine-
ligvis kun har været ham medgiven som skriver og kon-
cipist. Paa dette retterthing paadømtes sagerne mod dem,
der havde dræbt lensherren paa Søndmøre, Arild Kane, og
fogden Lasse Skjold.* I Marts 1499 vare biskoperne af
Oslo og Hamar og Mariakirkens provst igjen samlede i Oslo
med to lagmænd for at dømme i en retssag; de underkj endte
*Dipl. Nor v, VI, no. 611: nostro sub secreto. Her kan dog vel
neppe tænke? paa noget særeget sekret for raadet.
* Dipl. Nor v , II, no. 981. Sagen havde allerede før været inde for
rigsraadet; i brevet paaberaabes et ældre rigms radz b^eff och orskordh
og et rigensradz semiwhreff. Smlgn. III, no. 996.
* Dipl. Norv., II, no. 991.
* C. Paludau-Mfiller. Jens Andersen Beldenafe, s. 138 flg.
Danske magasin, tredie række, II, s. 29 flg. Efter disse kilder
kan kongen ikke have være ttilstede. Dette synes dog tvivlsomt, da der
haves to breve, som paa samme tid, December 1498, ere udstedte paa
Baahus i kongens navn. Dipl. Norv., V, no. 982. Willebrandt,
Hansische chronik, III, s. 83 flg.
348
derved ogsaa en dom, som den ene af partemo tidligere havdft
vlaglig wonden af det nordenfjeldske raad. * Ved denne leilig-
hed vare ogsaa høvedsmanden paa Bergenhus, hr. Otte Matssøn,
og hevedsmandpn paa Tunsberghns, Peder Gris, tilstede og af-
sagde med de foran nævnte en dom mellem hr. Henrik Krum-
medike og Laurits Nilssøn.^ I Juni 1499 fik ogsaa biskop
Herman af Hamar, hr. Knut Alfssøn og to lagmænd kongeos
fuldmagt til at paakjende en arvesag, hvilket ogsaa skede i
August 8. a. i Oslo. For hr. Knut ra ødte da kansleren.^
I 1501 og 1502 omtaler kongen i sine breve til hr. Hen-
rik Krummedike, at han havde sendt skrivelser til det norske
raad. Kongen var øiensynlig misfomøiet med dets holdning
under hr. Knut Alfssøns oprør, men kunde dog ikke bebreide
det andet, end at det forholdt sig passivt. Kongen vilde, at
raadet og lagmændene sønden- og nordenfjelds skulde afsige
dom over hr. Knut, og skrev ligeledes til raadet og kjøbstæ-
deme i begge landsdele om at skaffe ham folk til at bekjæmpe
denne.* Det vides dog, at biskopen af Bergen, kapel magisteren
og nogle andre medlemmer af rigsraadet i 1501 sendte on skri-
velse til indbyggerne paa Moss, hvori de opfordrede disse til ikkn
at indlade sig med hr. Knut. ^ At det netop var det norden-
fjeldske raad, som synes at være optraadt ved denne leilighed,
bliver noget paafaldende. I den dom, som efter hr. Knut Alfs-
søns død blev afsagt for at rense hr. Henrik Krummedike,
omtales, at den dræbte havde faaet leide af » Norges og Dan-
marks raad, som her tilstede var«. ^ I 1506 var der til det
nordenfjeldske rigsraad indkommet klager over den omsiggri-
bend(3 drikfældighed og andre laster, hvorfor der efter paalæ/r
af erkebiskopen og hr. Nils Henrikssøn paa Prostathinget blev
givet en del bestemmelser herom af lagmanden og 24 mænd.'
* Dipl. Norv., I, no. 998.
« Danske magasin, tredie række. II, s. 30 flg.
• Danske magasin, tredie række, II, s. 31—33. Dipl. Narv., IX,
no. 439. Smstds. VIH, no. 446, i et brev af 22de Decbr. 1499, om-
tales en ældre dom af »rigens raad i Osloc. Smstds. III, no. 1011.
i et brev af Iste Juni 1499, omtales et forlig, som var istandbragt af
■
erkebiskopen «med lagmanden og flere rigens raad i Norge*.
* Dipl. Norv., Vin, no. 455 — 460. Om hr. Knuts gods, som af rigs-
raadet blev dømt onder kronen, smlgn. I, no. 1019, og Huitfeldt,
Kong Hans, s. 212.
^ H. Behrmann, Kong Kristjern den andens historie, L
forUlen, s. LXVH.
• Dipl. Norv., V, no. 900.
^ Dipl. Norv., I, no. 1018.
349
Raadets hovedbeskjæftigelse i denne tid var som landets
øverste domstol. En saadan kunde ikke savnes ind< 11 rigt»ts
grænser, og det blev derfor (»n naturlig følge af forholdene, at
rigsraadet freradel<»s raaatte udeve kongens dømmende myndighed,
dels samlet, naar df^t havde sine regelmæssige' møder, dels gjen-
nem et mindre tal af dets medlemmer. Sandsynligvis har der
endnu været adgang til fra rigsraadets domstol at indanke sin
sag for kongen. Navnlig kunde dette ligge nær, naar det kun
var det søndenfjeldske eller nordenfjeldske raad, som havde
afsagt den dom, der paaklagedes ; men det kunde dog ligesaa vel
fike fra det sainlede raad, ligtignok som regel blot, naar kongen
var i landet selv. Det sidste synes imidlertid ikke altid atvære
ble ven overholdt*. Hvorledes i denfie henseende forholdet stil-
lede sig mellem de domme, der afsagdes af rigsraadet, af dettes
faste kommissioner eller paa de af kongen i henhold til haand*
fæstningen (§ 18) anordnede retterthing, lader sig ikke sikkert
afgjøre. Maaske kunne de sidste have været betragtede som
repræsenterende Jtongens øverste dommermyndighed uden appel.
Dog kan ogsaa dette være tvivlsomt. * At der har været nogen
forskjel mellem de anførte domstole, synes dog rimeligt * Hel-
ler ikke lader det sig med sikkerhed afgjøre, i hvilke tilfælde
raadet kunde samles efter indkaldelse af erkebiskopen, og naar
det behøvede kongens fuldmagt, samt hvorvidt der i denne hen-
seende har været gjort nogen forskjel paa dets domme.* Hvor
raadet optraadte som dømmende, var det, ligesom tidligere (s.
326), den regelmæssige fremgangsmaade at. tilkalde en eller
flere lagmænd. Dette blev efterhaanden saa almindeligt, at
disse ogsaa medtoges, hvor raadet afgjorde spørgsmaal vedkom-
mende rigets lovgivning, uden at de dog af den grund alle
kunne betragtes som virkelige medlemmer af raadet.
Landvist blev nu som tilforn meddelt af kansleren, hvis
eneste forretning dette var udenfor deltagelsen i de sædvanlige
raadsmøder. I hele kong Hansas tid var embedet forenet med
* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 221 flg.
« Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st., I, s. 222.
^ Smlgn. hvad der s. 347 flg. er meddelt om, at det søndenfjeldske raad
underkjendte en dom, der var afsagt af det nordenQeldske, og samme
side, note 2.
* Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st.. I, s. 220; Danske magasin,
tredie række, II, s. 18. — Di pl. Norv., II, no. 1017, et af kans-
leren 15de Marts 1502 i Oslo » efter rigens raads raad, samtykke og
fuldmægtige befaling paa Norges riges vegne* udstedt landsvist-
brev sjnes at antyde, at raadet er optraadt ganske selvstændig.
360
Mariakirkens prorsti. Hr. Ivar Vikingssøn, der endnn i 1482
beklaedte denne dobbelte stilling og 7do Marts 1485 frandeles
var prov8t, maa senere i Uibet af dette aar være traadt tilbage
og forekommer i 1490 som forhenværende provst. ^ Allerede i
Oktober 1485 omtales hans eftermand, hr. Jon Paalssøn, som
provst ved Mariakirken og er sandsynligvis samtidig bleven
kansler, med hvilken titel han senere hyppig forekommer gjen-
nom hele kong Hansas r^eringstid. Som kansler har han
adstedt et betydeligt antal landsvist-breve. ^ Enkelte gange
ere saadanne ndstedte ved vicekansleren Thorkel Jonssøn.^
Udenfor retsvæsenet var raadets indflydelse, navnlig i den
senere del af kong Hansas regjering, kun ubetydelig. Kongen
sees at have foretaget de mest forskjellige regjerings-handlinger
uden at indhente dets samtykke. Bl. a. har han paa denne
maade forbigaaet raadet ved uddeling af privilegier til frem-
mede kjøbmænd, saaledes i 1487 og 1489 for Bx>stockeme, i
1490 og 1498 for Amsterdams kjøbmænd.^ '^or øvrigt har
kongen uden at omtale raadet udfærdiget væmbreve, adelsbreve,
lensbreve og forskjellige breve, der vedkonune administrative
spørgsmaal af blandet art, enten under sit sekret eller under
signetet, et segl, der nu begyndte at anvendes ved expeditionen
af mindre vigtige løbende forretninger.^ Sekretet var nu det
egentlige administrative hoveds^l. Uagtet det ved haandfæst-
Ilingen var forudsat, at Norge skulde have sin særlige finans-
» Dipl. Norv., V, no. 919, 927, 949. Suilgu. C O. A. Lange, Do
norske klostres historie, anden ndg., s. 899.
« Dipl. Norv., I, no. 962, 999, 1000, 1010, 1016, 1017, 1025, 1084
(i den ndvalgte konges navn) ; II, 1017 (smlgn. s. 349, note 4\ 1032;
V, no. 970; X, no. 303 (i den udvalgte konges navn).
* Dipl. Norv., II, no. 935; IV, no. 1001.
* Dipl. Norv.*, VI, no. 602, 609, 626.Lange8, tidsskrift, I,s. 283%.
* Fin ni Johann æi Historia eccl. I sl., vol II, pag. 249. seqv.
Dipl. Norv., I, no. 1015; II, no. 1011; III, no. 1011; IV, no. 1042:
V, no. 982, 993, 996; VIII, no. 450; IX, no 430, 444; X, no. 283,
Saalænge dronning Dorothea levede, havde hun styrelsen af Jæmte-
land, der hørte til hendes morgengave; et forleningshrev for dette
landskab (ndstedt ad proprium mandatum serenissime domine regine
er i 1495 gi vet i hendes navn, med ansvar for lensherren for hende
kong Hans og Norjres raad. Smstds. II, no. 984. Brevet uo. 1011
i del III synes — efter kongens titel — at være skrevet under forad-
sætning af, at Jæmteland var svensk. Smlgn. Saml. t. n. f spr
og hist., I, s. 42 flg. Smstds., s. 43 flg. privilegier for Jæmtoland.
af kongen, udstedte 1498, i hvilke raadet ikke nævnes. — Smlgii- s-
355, note 2.
351
styrelse inden landet, blev dette ikke tilfældet. Afgifteme og
andre indtægter af de norske len ble ve indbetalte i Kjøbeubavn,
hvor ogsaa kongen udstedte sine kvitteringer for deres modta-
gelse. ^ Kun sjelden er det paa kongebrevene angivet, hvem
der har været nærværende ved deres expedition. I 1498 nævnes
den danske hoftnester, i 1499 ridderen hr. Albert Jepsen,
i Juli 1500 hr. Henrik Krummedike og i Juli 1505 hr.
Jon Paalssøn, som altsaa da har været i Kjebenhavn. ^ For
øvrigt mærkes der ikke meget til det danske rigsraads indgri-
ben i Norges styrelse. Denne har saaledes nærmest været ledet
af kongen personlig og besørget gjennem hans kancelli. Imid-
lertid haves der ogsaa en enkelt antydning til, at kongen
har draget rent norske sager ind for det danske rigsraad, sel\
i tilftelde, hvori det norske rigsraad ellers skulde erkjendes for
at være den eneste kompetente myudighed. ^ Endelig maa
hertil føies, at kongen rimeligvis har paalagt skatter uden dertil
at have indhentet rigsraadets samtykke.^
I 1506 fik Norge en centralstyrelse inden landets egne
grænser, og det ovenikjøbet med en temmelig udstrakt myndig-
hed, idet kong Hans da indsatte sin ældste søn, den udvalgte
konge, Kristjern II, som «fuldmægtig herre over Norges rige,
ligervis og udi alle maade, som hans kongelige naade selver
førstelig tilstede vore*.* Efter denne tid ere rimeligvis de
fleste norske regjerings-handlinger foret^^e i hans navn. Saa-
ledes haves der et væmbrev og et landsvist-brev, * i hvilke der
ikke var nogen anledning til at dratale raadets medvirkning.
Umiddelbart efter sin ankomst til landet bekræftede kong Kri-
stjern 3die Januar 1507, da han endnu var paa Baahus, staden
Konghelles privilegier.' Han foretog dette uden at indhente
raadets samtykke; sandsynligvis var der heller ingen andre af
dets medlemmer tilstede end befalingsmanden paa Baahus.
Først ved sin ankomst til Akershus traf Kristjern sanunen
* Dipl. Nor v., II. no. 989, 1002. Kongen har ogsaa disponeret over
krongodset. Smstds. I, no 1015, 1019. Smlgn. ovenfor, s. 828.
* Dipl. Norv, III, no. 1011; IV, no. 1042; VI, no. 626; IX, no. 444.
'** Dipl. Norv., X, no. 805: en stevning til at møde for raadet i
Kjøbenhavn.
* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret. I, s. 316.
* H. F. Jahn, Unionshistorie, s. 584. C. P. Allen, De tre
nordiske riger s historie. I, s. 436, 674.
* Dipl. Norv., III, no. 1039; X, no. 308.
' Dipl. Norv., VI, no. 645.
352
raod flere af det norske raad. Forholdet mellem ham og dette
hlev Rtraks .spændt. Det var for at sikre Norge imod forsøg
fra svensk side paa at bevæge det mod Danmark fiendtlige
parti til en reisning, at thronføVgeren var sendt op til landet,
-og med dette for eie indrettede han sin hele optræden efter,
hv:id forholdene krævede. Han begyndte med at indsætte nye
beialingsmænd paa Baahus og Akershus. Paa den sidste borg
maatte hr. Knut Knutssøn Baat, der rimeligvis allerede i nogen
tid havde havt sæde i raadet, vige pladsen for en dansk adels-
laand, Jørgen Vestenie. Paa Oslo bispt^stol var allerede i for-
veien en dansk mand, Anders Mus, i 1506 trængt ind i stedet
for Thorkel Jonssøn, som derefter havde tåget sin tilflugt til
Sverige. Den bestt^mthed, hvormed kongen saaledes gik frem,
har formodentlig bragt hans modstandere inden raadet til at
betænke sig. Som saadanne nævnes biskop Karl af Hamar,
hr. Nils Henrikssøn, Olaf Ottessøn, hr. Knut Knutssøn og Olaf
Galde, medens kansleren regnedes for (^n paalidelig tilhæn-
ger af kong Hans og hans søn. ^ I Marts 1507 deltog ial-
fald biskop Karl i en større forsamling i Oslo, hvor der af-
gaves en kjendelse om, hvad de burde lide, som satte sig op
imod kongen.* Af dem, som mødte ved denne leilighed, var
•der kun faa sikre medlemmer af raadet: foruden biskop
Karl den nye biskop af Oslo og hr. Jon Paalssøn. Derhos
nævnes bl. a. Jørgen Vestenie og høvedsmanden paa Tunsberg-
hus, Kristjern Bagge. Den udvalgte konges egen kansler,
Erik Valkendorf, nævnes ikke ved denne leilighed; han blev
imidlertid, skjønt fremdeles provst i Roskilde, optagen i raadet,
og om at overdrage hr. Jon Paalssøn andet end det til et
sigillum ad causas indskrænkede rigssegl var der fremdeles
tiltrods for hans troskab ikke tale. Erik .Valkendorf var -kon-
gens kansler* og som saadan formand for det egentlige kancelli,
der nu igjen maa være indrettet i landet. Kansler-embedets
deling var dermed endelig fastslaaet. Erik Valkendorf blev
for øvrigt ikke længe i denne stilling, idet han i 1510 blev
erkebiskop i Nidaros og dermed raadets iørste medlem.*
^ C. F. Allen, anf. st., L s. 450, 676. Handlingar rOrand*
Skandinaviens historia, XX, s. 126.
* H. F. Jahn, Unionshistorie, s. 584.
' Som den udvalgte konges kansler har han rimeligvis under dette op-
hold i Norge benyttet det segl, som er af bildet i Sveriges hist.
från ftldsta tid till våra dagar, II, s. 426.
353
I September 1507 var den udvalgte konge i Bergen, hvor
ialfald en del af rigsraadet da var samlet, derimellem alle nor-
ske bisper, undtagen biskop Karl af Hamar. ^ Her behandledes
navnlig sager vedkommende den tydske koloni i Bergen, og
saavel kjøbmændene ved kontoret som haandverkeme erholdt
med raadets samtykke forskjellige privilegier. Samtidig blev
der ogsaa af kongen med samtykke af rigsraadet og BRrgens
borgere udstedt et fribrev for Amsterdams kjøbmænd.^ Efterat
Kristjem var vendt tilbage til Østlandet, synes han der i de
ferste maaneder af 1508 at have været omgiven af en del af
raadets medlemmer. Saaledes tilbagekaldte han under 7de
Januar de fribreve, som £bt vare givne Rostocks kjobmænd, og
gav tillige Oslos borgere nye privilegier, med rigens raads raad
og samtykke. Som nærværende ved denne leilighed nævnes
Ånders Mus, hr. Jon Paalssøn, [befalingsmændene paa Tuns-
berghus og Akershus, Kristjem Bagge og Mathias Søfrenssøn,
Oslo lagmand, »med mange flere gode mænd, som da tilstede
varec, uden at dog disse omtales som medlemmer af raadet. '
I de første dage af den paafølgende April maaned holdtes der
i biskopsgaarden i Oslo »ei almindeligt mødec, hvorved ogsaa
den udvalgte konge var tilstede, og hvor der udstedtes en vi-
disse af et ældre brev om kongehusets arveret til Norges krone.
Mellem de tilstedeværende omtales udtrykkelig hr. Jon Paals-
søD, Erik Valkendorf, abbeden i Hovedøen, hr. Klaus og hr.
Knut Knutssøn som Norgis rygens radh. Mellem de øvrige
forekommer høvedsmanden paa Tunsberghus, nogle lagmænd og
borgermesterne fra de fleste sønden^eldske kjøbstæder.^ Mødet
har saaledes været et slags stænder-repræsentation for det søn-
den^eldske.
Hermed synes alle spor at tabe sig af raadets virksomhed ved
siden af den udvalgte konge. I den retterbod, som han udstedte for
Bergen under sit næste ophold i denne by, ved St. Hanstid 1509,
nævnes raadet ikke.^ Fra den følgende tid kjendes i det hele
kun faa offentlige aktstykker, og ingen af disse synes, efter
^ Lange, De norske klostres historie, anden ndg., s. 320 flg.
Smlgn. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 646.
" Dipl. Norv., VI, no. 647: Dotninus res proprie; VII, no. 527:
Dominm re» per 8'e in præaentia domini Andres Mwss episcopi Oa-
loensis. Smlgn. H. Behrmann, Kong Kristjern den andens
historie, I, fortale, s. LXVlII.
• Dipl. Norv., in, no. 1040.
* Dipl. Norv., in, no. 1043.
^ Fans, Forordninger, s. 281 flg. Behrmann, anf. st.
Ynrrar Nielsen : Det nonke rigsraad. 28
354
liyad der nu kjendes til dem, at antyde nogen yirksomhed fra
raadets side eller give noget vink om, at den udvalgte konge
har tiktaaet dette nogen indflydelse. ^ Orenpaa det i 1508
udbrudte, men atter hnrtig dæmpede bondeoprør i det østlige
Norge kom han rimel^vis i en fiendtlig stilling til de fleste af
raadets ind&dte medlemmer ved den haaide behandling, hvorfor
biskop Karl af Hamar blev ndsat. Allerede før denne tid var
han begyndt med at overdrage de vigtigste forleninger til frem-
mede, der neppe en gang havde den adkomst at være indgif-
tede i landet, og som af den grand heller ikke skulde have
ret til at tåge sæde i rigsraadet. Skjønt det neppe kan anta-
ges, at kongen ligefrem har optaget mænd som Jørgen Vestenie
o. a. i det norske raad, saa har han dog i sin styrelse baade
anvendt disse og andre mænd, om hvem det endog tildels kan an-
tåges, at de ikke vare adelsmænd. Under den i landet herskende
gjæring har han rimeligvis følt sig langt mere sikker paa dem
end paa de norske raadsherrer, og saaledes trængtes disse stedse
mere tilbage. Den centralstyrelse, som Norge havde iaaet, idet
den udvalgte thron&lger havde tåget fast ophold i selve landet,
blev paa den maade ikke til nogen fordel for raadet og for
landets selvstændighed , men har rimeligvis netop virket i
den modsatte retning. For raadets stilling var det altid afgjø-
rende, at det bragtes i nær berørelse med en kraftig repraBsen-
tant for kongedømmet. Rimeligvis er efter 1508 den hele sty-
relse bleven ledet af kongen personlig gjenném hans kancelli.
Da Erik Valkendorf paa kongens forestillinger var bleven erke-
biskop, var der heller ikke inden raadet nogen mand, der kunde
modsætte sig den maade, hvorpaa kongen trængte raadet tilside.
Om den nye erkebiskops forhold til Norge for øvrigt kan der
siges meget godt. Til fordel for raadets selvstændighed var
hans ansættelse imidlertid ikke, ligesom i det hele tåget ikke
den forøgede indflydelse, som kongen i de senere aar havde
* H. Behrmann, Kris tjern 11.8 historie,!, s. lxix viser, at kongen
var paa Akershus 20de Marts 1608, i Skien i Oktoher s. a., hvor hftn
bekræftede denne bys privilegier, paa Akershns 21 Okt9ber 1510, i
Ejøbenhavn 8de Ang. 1511, hvor han gav kjøbmændene fra fioom
fiihed til at handle paa Bergen. 8ile Septbr. 1512 var han paa Aken-
hns, hvor han med raadet afsagde en dom. I de sidste dage af sanune
aar var han paa Vardben? slot, hvorfra han gav indbyggeme i Mn-
marken tilladelse til at kjebe levnetsmidler hos bendeme i Noige.
hvor de vilde. I Decbr. 1507 var Erik Valkendorf i Oslo. Finni
Johannæi Hist. eccl. *Isl., II, pag. 250. Mai 1510 var kongen
paa Akershns. Saml. til n. f. spr. og hist., I, a. 44 flg.
355
fSEiaet paa bispestolenes besættelse, hvorved disse bleve afhængige
af kongemagten.
Haandfæstningen af 1483 var saaledes under kong Hansas og
hans søns styrelse bleven overtraadt paa mange maader. Kon-
gen regjerede Norge i virkeligheden nden kontrol. Thi medens
der før havde været en tilbøielighed til at lade det danske raad
ogsaa faa indflydelse paa Norges administration, skede dette
kun gjelden under kong Hans, hvis styrelse i denne henseende
kan betragtes som forbilledet for senere -konger, der gik ud fra,
at Norge var kongehusets arverige, og helst vilde betragte sig
som dettes uansvarlige styrer. Netop under Kristjems ophold
i Norge var arvespørgsmaalet fremme. Kongen kunde der støtte
sig til det hele folks uklare opfatning i dette punkt, der gik
ud fra, at ingen forandring var skeet. For -rigsraadet maatte
dette medføre en betydelig magtforringelse, saafremt det kunde
lykkes kongehuset at faa sin vilje frem. At dette ikke skede
ved kong Hansas død, var dog ikke det norske, men meget mere
det danske rigsraads skyld.
Da kong Hans døde i begyndelsen af 1513, var Kristjem
n i Danmark, hvorhen han kort forud havde begivet sig
fra Norge. For Norges vedkommende synes dødsfaldet ikke at
have medført nogen forandring i styrelsen, der nu som før gik
i Kristjems navn. ^ Imidlertid var der allerede i 1512 beram-
met et møde af alle tre rigers raad, tolv medlemmer fra hvert,
til Kjøbonhavn ved St Hans tid i det følgende aar. * Gjen-
standen for dette mødes forhandlinger blev dog ikke en fornyelse
af unionen med Sverige, men kongevalget for Danmark og
Norge. Paa det norske raads vegne mødte erkebiskop Erik
Valkendorf, biskoperne af Oslo, Bergen og Hamar, ^ samt hr.
Nils Henrikssøn og hr. Knut Knutssøn. I lighed med det
meget talrig forsamlede danske raad indgave disse et klageskrift
over de irøst^ som fandtes i Norges rige.
Saaledes beklagede de sig nu bl. a. over, at kongen farto
* Di pl. Norv., IX, no. 475, brev af 19de Juni 1513, hvorved den
ndvalgte konge stadfæster en norsk abbed : ad mandatum principis
proprium,
» Huitfeldt, Kong Hans, s. 298. Ved det unionelle møde i Kal-
mar 1505, hvor det danske og norske raad optraadte som en enhed,
var det norske repræsenteret ved erkebiskop Gaute, den udvalgte bi-
skop Karl af Hamar, kansleren, hr. Nils Henrikssøn [og hr. Henrik
Krummedike]. Smstds. s. 215. -I den der udstedte bekræftelse af
Throndhjems privilegier (Miinch. saml. 19) nævnes ikke raadet.
» Smlgn. Dipl. Norv., IV, no. 1003.
23*
356
titel af »rGt arving til Norge«, uagtet riget efter 1387 maatte
betragtes som valgrige. Videre anholdt de om, at lenene maatte
betroes rigsraademe og andre ind&dte mænd, og i forbindelse
dermed, at kongen for eftertiden vilde ophere med at sætte
dem >nogen vanbyrdige over hovedet*, — at raadet sønden^elda
maatte faa fuldmagt til at afgjøre alle retssager i kongens fravær,
og at ingen maatte stevnes uden riget, medmindre raadet selv
skjød den sag ind for kongen, — at ingen skat maatte lægges
paa almuen uden raadets samtykke, — at kirkens prælater
maatte beholde sin frie valgret, — at der ikke uden raadets
samtykke maatte tilstaaes fremmede kjøbmænd privilegier, —
at ingen udlændinge maatte annammes i raadet uden samtykke
af dettes øvrige medlemmer, — at ingen maatte faa adelig fri-
hed uden raadete samtykke, eller »uden han forh verver det
udi marken*, — og at alle slotslove i landet efter kongens iøå
skulde holdes til raadets haand. ^
Raadets klageskrift giver nærmere oplysninger om den
maade, hvorpaa Norges styrelse var ledet i de sidste aar. At
deraf maatte opstaa misfornøielse, er let forklarligt; men alli-
gevel vilde denne neppe være kommen til orde, hvis det norske
raad ikke netop under de daværende forhold havde kunnet
gjøre regning paa at finde støtte hos det danske. I ethvert
tilfælde er det paafaldende, at mænd som Erik Valkendorf og
Anders Mus vare med at indgive et andragende af denne art.
Rimeligvis maa det antages, at de deri fremsatte punkter
ere vedtagne forinden afreisen fra Norge, hvor der fremdeles
mellem raadets verdslige medlemmer kan have ulmet megen
uvilje over kongernes fremfærd. Lige fra mødet i Skara 1458
havde flertallet af disse rimeligvis bestandig været mere tilbaieligt
til at hælde mod Sverige og følge en blandet national og svensk-
venlig politik. Efterat hr. Henrik Krummedike i 1503 havde
forladt Norge og derefter tog mindre del i raadets forhandlinger,
havde det modsatte parti egentlig ikke havt nogen fører mellem
de verdslige raadsherrer. Kong Kristjerns optrædén havde heller
ikke været skikket til at forsone hans modstandere inden raadet,
der nu benyttede leiligheden til at træde frem. Videre end
til klager kom man imidlertid ikke denne gang.
Dette fremgaar allerede af det meget forbeholdne svar,
som kongen gav paa raadets klageskrift.* Spørgsmaalet om
* Dipl. Norv., IX, no. 476.
* Dipl. Norv., IX, no. 477.
357
titelen henskjød han til det danske raads afgjørelse; for ørrigt
udbad han sig nærmere forklaring eller erklærede, at han vilde
udstrække de rettigheder, som raadet havde fordret for sig og
den indfadte norske adel, til at gjælde Danmarks og Norges
adel og raad. Derved blev det i formen bejaende svar i vir-
keligheden for de fleste pnnkters vedkommende et fnldstændigt
afslag. Om det norske raad havde kunnet støtte sig til det
danske, da det fremsatte sine klager, kunde kongen nu paa sin
side gjøre det samme. At begge rigers sammenblanding ogsaa
for eftertiden skulde fortsættes, viste sig endnu tydeligere, da
kongens haandfæstning udfærdigedes under ét for Danmark og
Norge, 22de Juli 1513. ^
Haandfæstningens fleste bestemmelser ere nærmest giyne
med danske forhold for øie, saaledes at det ofÉie kan være tvivl-
somt, om de overhovedet have gjældt Norge. I andre nævnes
derimod dette land udtrykkelig. Kongen tilsikrede saaledes
bl. a. det norske raad, at slotslovene i Norge efter hans død
skulde holdes til erkebispens og raadets haand, og at begge
rigers raad og indbyggere da skulde have ret til at vælge
konge. Til løftet om ikke at optage udlændinge i rigens raad
eller betro slotte til saadanne eller uadelige knyttedes det ind-
skrænkende tillæg: >Dog i Norges rige skikkes efter tidens
leilighed«. Deirmod lovede kongen at indhente raadets og nogle
af alrauens samtykke til alle skatter. I almindelighed tilsikredes
kirken dens ældre friheder, ligesom kongen lovede ikke at ind-
blande rigeme i krig uden menige rigens raads samtykke, heller
ikke at udstede noget forbud uden dette eller meddele adelig
frihed. Norge er ved haandfæstningen helt igjennem betragtet
som et annex til Danmark. A f raadets fordringer vare kun
faa ligefrem opfyldte; for øvrigt havde kongen lovet at træffe
en ordning, naar han selv kom til Norge for at krones. Om
at skaffe riget en særegen finansstyrelse, havde der overhovedet
ikke været tale. Fra norsk side var dette krav nu for bestan-
dig opgivet. Paa samme maade savnedes nu en bestemmelse
om, at kongen skulde indhente raadets samtykke ved udnæv-
nelse af nye raadsherrer og ved uddeling af forleninger. Raa-
dets indflydelse var øiensynlig mindre end nogensinde før, og
naar kongen i sit svar paa dets klager havde udtalt, >at adelen
udi Norge er fast uddøet«, da var dette en sandhed, der ikke
^ Aaraberetninger fr^. det kgl. danske geheimearkiv, II, 8.
56 flg. Di pl. Norv., IX, no. 478.
358
kunde bestrides. Til at' kanne modsætte sig den danske adels
indtrængen var der efter det skede kan ringe adsigt for Nor-
ges raad og aristokrati. I granden var det fastslaaet, at de for
finemtiden skålde adgjere en enhed med Danmarks.
Under raadets sammenkomst i Kjebenhavn forhandWes der
ogsaa om Hansestædemes priyilegier i Norge. Disse fomyedes
med det norske raads samtykke. ^ I 1514 kom den nye konge
selv til Oslo for at krones og havde da en sammenkomst med
sit norske raad. Med dette har ban her adstedt forskjellige
forordninger, bekræftet forskjellige ældre privilegier eller ret-
terbøder og a&agte domme.' Ved siden deraf har han dog
ogsaa foretaget lignende regjerings-handlinger aden at paaberaabe
sig raadets samtykke. * * Under medet førtes ogf^aa forhandlinger
med de tydske stæder, hvorved nævnes erkf^bispen, bispeme i
Oslo, flamar og Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Kristjem
Pederssen, hr. Nils Hénrikssen og hr. Henrik Krammedike,
som na havde fulgt kongen til Norge og der optraadte som
medlem af raadet: * Han deltog ogsaa senere hen i et norsk
raadsmøde, som holdtes i Kjøbenhavn samtidig med kongens
bryllap i Aagast 1515, og hvor kongen udgav en forordning om
handelen paa Island; ved dette vare ogsaa erkebispen, tre bisko-
per og hr. Nils Hénrikssen tilstede.* '
Efter denne tid vides intet om regelmæssige raadsmødpr.
Forsaavidt kongens reformatoriske virksomhed paa lovgivningens
omraade vedkom Norge, synps han derved aldeles at have sat
raadet til side, saaledes som ved den store forordning af 29de
September 1521. ^ De tre sammenkomster af det norske raad
* Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 84 flg. Nor, 111,3,
8. 82. C. F. Allen, anf. st., II, s. 82. Dipl. Norv., VI, no 656
• Dipl. Nor v., I, no. 1041: ex commissione reverendissimi patris
domini Erici archiepiscopi Nidrænsis, 1043.
» Dipl. Norv,, II, no. 1045: III, no. 1060, V, no. 1017; VL no.
668. Paus, 8. 281 flg. Saml. t n. f. spr. og hist, I, s. 45.
Mtinch. saml 19. Smlgn. D. N., I, no. 1042 og C. F. Allen, anf.
st., II, 8. 157 flg. Om kongen ved denne leilighed har fortsat sine
forhandlinger med raadet fra 1513, vides ikke. Noget varigt resultat
kanne de dog ikke i noget tilfælde have bragt.
* Dipl. Norv., VII, no. 5B7, a. 522. Smstda. IX, no. 480 ansagninger
om at faa forleninger, der rimeligvis ere indgivne ved kroningen.
A f det danske raad ledsagede ogsaa biskopen i Viborg kong Kristjem.
Nor, III, 3, s. 84.
» Dipl. Norv., VI, no. 659 Smlgn. no. 687.
• CF. Allen, anf. st., III, 2, 8. 81 flg. og 438 flg. Heller ikke ved
359
i 1513, 1514 og 1515 havde alle hayt en ydre foranledning, og
da i den følgende tid ingen saadan indtraf, synes raadet heller
ikke at være bleven samlet. Den hele institution synes at
være aldeles opløst, ligesom aristokratiets sidste rester. Af
verdslige medlemmer talte raadet nu kun ganske faa, foniden
hofmesteren neppe andre end hr. Knut Knutssøn, hr. Olaf
Galde og hr. Gaute Gtdde, maaske ogsaa Hans Krukow.^ Af
disse blev Knut inden kort tid henrettet som forræder mod
kongen, medens de geistlige for en del Vare danske, som kon-
gen havde skaffet ind paa rigets bispestole. Selv disse vare
ofte udsatte for falgeme af kongens og hans omgivelsers luner.
Til at afhjælpe de forskjellige brøst^ over hvilke der i 1513
var klaget fra raadets side, blev egentlig intet gjort. Navnlig
vedblev kongen at overdrage de vigtigste len til mænd, som
ikke vare indfødte, tildels endog ikke engang adelige. Idet
rigets styrelse nu faktisk alene foregik gjennom disse, blev raa-
det stedse mere overflødigt. Kun forsaavidt enkelte af dets
medlemmer kunde optræde ved siden af de kongelige befalings-
mænd og i fællesskab med disse, var der for dem adgang til
at bevare nogen indflydelse. Men selv denne var neppe stor.*
I 1519 overdrog kongen Hans Mule, der kort efter blev biskop
i Oslo og høvedsmand paa Akershus, fuld kongelig myndighed
over hele Norge.* Dette 8tatholderskab maatte, forsaavidt det
virkelig fik varig betydning, end mere indskrænke laadets magt.
Ved Kristjern den andens thronbestigelse synes den gamle
norske kansler hr. Jon Paalssøn enten at have trukket sig til-
hage eller at være død. Hans efterfølger blev Hans Olafssøn,
en mand, der alene synes at have skyldt kongens personlige
gunst denne ophøielse. Fra karakterens side kunde der mod
ham gjøres vægtige indvendinger. Omkring 1520 blev denne
igjen etterfulgt af Mathias Hvoruf. Fra dem begge haves lands-
vist-breve i kongens navn. * Under Kristjerns regjering forekom-
det af dronning Elisabeth onder kongens fravær (1521) udstedte pri-
vileginm for Bergen forudsættes raadets medvirkning. Pans, For-
ordninger, 8.283%.
» Dipl. Norv, n, no. 1046, 1055.
• Dipl. Norv., II, no. 1046; III, no. 1072, hvor kongens skriver i
1515 pantsætter et len i kongens navn, medens hofmesteren optræder
mellem vidnerne.
• C. F. Allen, anf. st., III, 2, s. 90 og 439.
• Dipl. Norv., II, no. 1067; III, no. 1070; V, no. 1022; VII, no. 555.
Indtil 1513 synes Kristjern II altid at have benyttet det segl, hvoraf
360
mer der igjen en hofinefltør i Noige; men der liar til denne
titel neppe været knyttet nogen særlige forretninger. Denne
hofmeflter, den anden og sidste, som vort fiedreland har hayt,
var lir. Nils Henrikssen, der rimeligvis har fiiaet den, da han
i 1515 med Erik Valkendorf deltog i det geeandtskab, der hen-
tede kongens bmd £ra Nederlandene.^ Han {ører denne titel
ved raadsmadet i samme aar. At han ikke dermed kan have
forenet nogen overordnet myndighed, viser sig af Hans Mules
udnævneke i 1519.
£nd(^ randets dømmende virksomhed synes i denne tid at
vsere nær ved at gaa i staa, forsaavidt der ikke hares uoget om
domme, der ere a£sagte paa en mere talrig forsamling af rigs-
raademe. Derimod vedbleve de mindre afdelinger af raadet i
forbindelse med lagmændene og kongens befalingsmænd at af-
sige domme.' Maaske have de hertil havt kongelig fuldmagt
af kongen for hvert enkelt tilfælde.' Her var der ligesom i
administrationen en stor splittelse. Alt blev lagt under kongen
umiddelbart, uden at der nogensinde findes en antydning af,
at rigsraadet har kunnet gjere modstand eller endog blot frem-
sætte krav paa at faa en særegen norsk styrelse med sæde inden
landet.^ Hvor der er tale om rigsraadet, er det neppe nogen-
sinde alene det norske; enten er det Danmarks alene, ^ endskjønt
heller ikke dette under Kristjem II kan have havt nogen
betydelig indflydelse paa norske anliggender, ^ eller ogsaa begge
en afbildning findes i den illustrerede Sveriges historia, II, s.
426, og som ogsaa anvendtes ved beseglingen af hans haandfaestning.
I rigsarkivet findes fra hans regjeringstid intet andet kongesegl. De^
imod er der paa Sandbo i Vaage (efter meddelelse af hr. arki?-
faldmægtig H. J. Huitfeldt) et fra dette forskjelligt segl, som hau
benyttede i Oslo 1514. Af denne konges egentlige norske rigssegl,
der var i kanslerens værge, hayes i rigsarkivet intet exemplar.
Kongen benyttede nn ofte sit signet.
^ L. Daae, i Histor. tidsskr., I, s. 237 fig.
* Dipl. Norv., III, no. 1C^9.
' Dipl. Norv., II, no. 1055, en ansogning om, at kongen vil giye
erkebispen, biskopeme af Bergen og Stavanger, hr. Nils Hennkssøn,
de nordenQeldske lagmænd, biskopeme af Oslo og Hamar, Mariakir-
kens proYst, hr. Knat Knutsson, hr. Gaute Galde og de søndenQeldske
lagmand fuldmagt til at paadømme en sag.
* Skatter ere rimeligvis i denne tid altid paalagte nden at indhente
raadets samtykke, hvorimod der vistnok oftere for et syns skyld er
forhandlet derom med almneu. Dette skede ialfald i det vestenQeldske.
* R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 642 flg.
* Det yar for det danske raad, hr. Knnt Knutsson blev anklaget; da
361
rigers raad, der er optraadt i fællesskab. Norske konge-,
breve ere dog nu, ligesom tidligere, blevne expederede ved
danske raadsherrer; ^ men for øvrigt var det en nødvendig følge
af den politik, som kongen fulgte med hensyn til det d^iske
raad, at han ikke afveg fra den praxis, der med Norges sty-
relse havde udviklet sig under hans faders regjering. I dette
land vare forholdene i alle henseender mere gunstige end i
Danmark for et regjerings-system som det, Kristjem II fulgte.
dette frifandt ham, lod kongen ham dog henrette. 0. F. Allen, anf.
st., in, 1, s. 26 flg.
* Dipl. Norv. III, no. 1074, 1075. -Man har ogsaa breve, som ere
exspederede ad rdationem Sigbritte in præsentia domini regis, Nor,
in, 3, s. 88.
Raadets sidste aar, 1823—1336.
Hr. Nils Henrikssen og hr. Olaf Galde gjøre et mislykket forseg paa
at overtage rigets styrelse efter Kristjem n.s flugt i 1523. — Frederik
I begynder at uderye regjerings-myndighed i Norge og bliver faktisk herre
over landet. — Biskopen af Hamar forhandler i Kjebenhayn paa raadets
vegne om haandfæstningen. — Raadsmøde i Bergen i August og September
1524. — Hr. Vincentius Lnnge og Erik Ugerup i raadet. — Kongen»
norske haandfæstning. — Kongens nddeling af de norske len. — Stathol-
derskab i det norden- og det søndenfjeldske. — Raadets sammenkomster.
— Kongens myndighed indskrænkes. — Hr. Vincentius Lunges modstan-
dere i det danske raad. — Hr. Olaf Galde afsættes. — Hr. Vincentius
maa overlade Bergenhus til hr. Esge Bilde. — Styrelsen atter lagt i
kongens haand. — Raadet træder mere tilbage. — Hertug Kristjems
besøg i Oslo 1529. — Overenskomsten i Bergen af 1450 fornyes. — Hr.
Henrik Krummedike. — Ansøgning fra lagmænd og adel. — Lovgivningen
under kong Frederik I. — Raadets sammensætning. — Raadsmøde i Oslo
1631. — Norske raadsherrer i Danmark 1531. — Norges og rigsraadets
fuldstændige afmagt. — Kristjem II i Norge 1581 — 1532. — Overenskom-
sten i Throndhjem 1532. — Frederik I dør. — Rigsmødet paa Bod 1533.
— Erkebispen vakler. — Det søndenfjeldske raad erkjender Kristjem HI.
— Mordsceneme i Throndhjem 3die Januar 1636, — Raadets opløsning. —
Slutnings-bemærkninger.
Da Kristjem II i 1513 havde forladt sine riger, vare de
to af Norges tre vigtigste borge. Akershus og Bergenhus, i
hændeme paa hans tilhængere, Jørgen Hanssen og biskop Hans
Mule, af hvilke den {øvste endog i en skrivelse fra kongen af
1523 kaldes hans statholder i Norge, ^ medens riget for øvrigt
var aldeles herreløst. Rigsraadet var saaledes den eneste myn-
* Dipl. Norv., X, no. 826.
863
dighed, der kunde overtage stjrrelsen. Da der for øieblikket
ikke fandtes nogen erkebiskop i landet, blev hr. Nils Henriks-
søn som rigets hofmester den nærmeste til at optrsade som
raadets formand. Han skal ogsaa have havt en sammenkomst
med hr, Olaf Galde og »nogle andre c af raadet, paa hvilken
han selv udnævntes til statholder over det norden^eldske og
hr. Olaf over det sønden^eldske. Men det lykkedes dem ikke
at komme i besiddelse af Bergenhus og Akershus. ^ Hofinesteren
selv afgik samme høst ved døden, og i det hele stillede omstæn-
dighedeme sig hindrende i veien for at opretholde den sidste
haandfæstnings bud om, at rigets slotte skulde holdes til raa-
dets haand. Der var såaledes paa forhaand endnu mindre ud-
sigt til, at det skulde lykkes at istandbringe en national reis-
ning, der i fremtiden kunde sikre rigets selvstændighed.
Fra dansk side var man under dette ikke ledig, men ar-
beidede straks paa at sikre foreningens bevarelse. Frederik den
faFrste opfordrede det søndenfjeldske raad til at tåge ham til
Norges konge; efter at være koinmen i besiddelse af Baahus,
lod han sig hylde paa Hisingen og paalagde lensherren paa
Baahus at holde dette slot til » Danmarks og Norges riges raads
haand og ingen anden «. I Hans Mules nye lensbrev paå Akers-
hus, gjaldt hans forpligtelse i dette punkt kun Danmarks rigs-
raad.* Såaledes havde den danske konge altsaa udøvet myn-
dighed som Norges regent uden at være erkjendt som saadan
af andre raadsherrer end Hans Mule, biskop Magnus af Hamar,
hr. Olaf og hr. Gaute Galde, hvilke tre sidste om høsten lo2&
havde fundet det mest hensigtsmæssigt at indsende sine hyl-
dingsbreve. ^ Kong Frederik sees ogsaa i 1523 at have udøvet
andre regjerings-handlinger for Norge paa egen haand. Såale-
des har han i August 1523 udstedt et væmbrev, hvorved rig-
tiguok hr. Henrik Krummedike, der fremdeles paa en maade
* Dipl. Norv., I, no. 1067; V, no. 1039.
' Dipl. Norv., II, no. 1073—1075. C. F. Allen, De tre nordiske
riger s historie, IV, 1, s. 197. I disse tilfælde har altsaa kongen
nden videre anseet sig berettiget til at raade over lenene. I Jam
1524 var han imidlertid af en noget anden mening, idet han nok til-
stod erkebiskopen (det efter hr. Nils Henrikssen ledige?) Throndhjems
len, men deriraod udtrykkelig gjorde opmærksom paa, at de len, som
denne for øvrigt havde anholdt om at faa, ikke kunde uddeles, forin-
den raadet havde været samlet i Bergen. Dipl. Norv., VII, no. 583.
• C. P. Allen, anf. st., IV, 1, s. 202.
364
maatte ansees som me<}lein af det norske raad, var rélator}
Denne sendtes ogsaa samtidig til Norge med en meget vidtstrakt
fiildmagt for paa kongens vegne at ordne forholdene i det søn-
§eldske,* medens Vincentius Lunge sendtes til Bergen for i det
norden^eldske at besørge et lignende hverv. Han kpm mod
aarets slutning i besiddelse af Bergens kongsgaard, hjulpen dertil
af biskopeme Hoskold iaf Stavanger og Olaf af Bergen, som
altsaa nu ligeledes erkjendte kong Frederik som Norges herre.'
Dermed fulgte ogsaa overbestyrf^lsen af den hele »landsende«
fra Lindesnæs til Vardøhus. * Frederik I var saaledes ved ad-
gangen af . 1523 faktisk herre over hele Norge. Den følgende
sommer ordnedes styrelsen af det nordenfjeldske saaledes, at
foruden hr. Vincentius ogsaa den nye erkebiskop Olaf Engel-
brechtssøn, biskop Hoskold af Stavanger og biskop Olaf af
Bergen under kongens fravær tilsammen skulde være stathol-
dere i Norge nordenfor Lindesnæs med fuld kongelig myndig-
hed. * Rimeligvis er denne forandring foretaget af hensyn til
erkebispen, som efter flere gange at være anmodet af kongen
om at komme til ham paa hjemreisen fra Rom og forhandle
»udi raadsvis*, om vaaren 1524 havde en sammenkomst med
kongen i Flensborg,® hvor han maa have anerkjendt den nye
tingenes orden.
Ved kongens danske kroning i Juni 1524 indfandt biskop
Magnus af Hamar sig som udsending for det norske rigsraad.
Rimeligvis har han inden sin afreise fra Norge havt en sam-
menkomst med erkebiskopen og andre af raadets medlemmer
og med dem forhandlet ora den nye konges haandfæstning;
maaske er sagen endog pro forma bleven forelagt en del andre
adelsmænd, Hamars indbyggere og repræsentanter for den op-
landske almue. Da biskop Magnus 14de Juni 1524 hyldede
kong Frederik, var det nemlig paa disses og raadets vegne;
* Dipl. Norv., m, no. 686.
' Danske magasin, tredie række, II, s. 250 flg. Han kaldes i et
til ham stilet brev af 19de Novbr. 1523 > Norges riges forstander søb-
denfjeldsc. Dipl. Nor v., VIII, no. 516.
• Smign. Dipl. Norv., X, no. 418.
*Dipl. Norv., V, no. 1039. I et kongebrev af 30te Marts 1524
kaldes han kongens statholder i Norge norden Lindesnæs. Dipl.
Norv., VII, no. 579.
* Dipl. Norv., VII, no. 580.
• Dipl. Norv., Vn, no. 677, 579; VIII, no. 522. Erkebispen kom til
Nidaros dlte Mai 1524. Scriptores rernm Danic. VI, s. 617.
365
ligesaa nævnes de i kongens svar paa det bam forf^lagte
udkast tU en haandfæstning. ^ Da biskopen vendte tilbage,
medbragte han bl. a. fra kongen anmodning til det norske raad
om at bevilge ham en almindelig skat. I en anden skrivelse,
som samtidig afgik fra det danske til det norske rigsraad, frem-
stilles sagen deriraod, som ora det allerede havde bevilget skat-
ten for begge riger, og det norske kun skulde paase dens ind-
drivelse og nedsendelse til Danmark.*
Efter sin hjemkomst drog biskop Magnus lige til Bergen,
hvor ogsaa de flf^ste medlemmer af rigsraadet indfandt sig og
vare samlede en del af August og September 1524. Der næv-
nes her som tilstedeværende erkebiskopen, de fire øvrige norske
bisper og biskopen af Hole, samt hr. Vincentius Lunge, hr»
Olaf (xalde, hr. Gaute Galde, Kr. Joakim Gris, Erik Ugerup, Olaf
Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow, ialt otte verdslige
medlemmer, af hvilke de fleste synes at være ny tilkomne.
Hr. Vincentius og Erik Ugerup vare danske mænd, der før aldrig
havde været i Norge; men de havde rimeligvis begge kort i
forveien ægtet hver sin datter af hr. Nils Henrikssøn og derpaa
som >indgiftede« tåget sæde i raadet. ' Af de øvrige vides med
vished kun de to Galder at have tilhørt raadet under Kristjem
II. Hr. Joakim Gris var en Nordmand, uden at der vides
noget nærmere om hans slægtsforhold. * De tre sidste vare
ogsaa indfødte mænd, men tilhørte ikke engang nogen sidegren
af de gamle storætter. Med optagelsen af de nye medlemmer
maa det denne gang være gaaet høist uregelmæssig til.^ Saa-
længe kongen endnu ikke var kronet og hyldet og håns haand-
faBstning ikke vedtagen, skulde han ikke have kunnet udnævne
nogen raadsherre. Paa den anden side kunde neppe heller
raadet paa egen haand indlade sig paa at optage saadanne.
Hr. Joakim Gris og Erik Erikssøn nævnes allerede i Juni
1524 paa en maade, der antyder, at de da tilhørte det sønden-
* Dipl. Norv., VII, no. 584. Smlgn. X, no. 418. C. F. Allen,
anf. st, IV, 2, s. 229. 8a5.
* Dipl. Norv., VII, no. 587, 688.
' Om tiden for deres giftermaai smlgn. L. Daae i Historisk tids-
skrift, III, 8. 242, 244.
^ Samlinger til det norske folks historie, IV, s. 118.
* De fire norske medlemmer kunne allerede i Kristjem U.s sidste aar
være komne ind i raadet. Hvorvidt den gang ogsaa ridderen hr.
Karl Knntssøn, hr. Kmit Alfssøns søn, der faldt under Stockholms
beleiring, har tilhert det norske raad, er vistnok heist usikkert.
366
^eldske raad,^ medens hr. Vinoentius og Erik Ugerup først
optræde som raadsherrer i Bergen. Men der høres intet om^
hvorledes dermed er gaaet til.'
Paa mødet i • Bergen afgjordes rimeligvis mange sager.
Saaledes maa der her være forhandlet om den fremtidige be-
sættelse af alle rigets len, hvorved man navnlig vilde have
opretholdt aftalen fra 1523 om, at hr. Olaf Galde skulde have
Akershus slot og len, medens hr. Yinoentius allerede var traadt
i sin afdøde svigerfaders sted som høvedsmand paa Bergenhus.
Om det i 1523 passerede blev der udstedt en erklæring. Man
imødekom ogsaa kongens ønsker ved at bevilge den af ham
forlangte »landehjælp«. Ligeledes afgjordes retssager. Derhos
sendte man Kristjem II sin opsigelse af huldskab og troskab. ^
Fremdeles beskjæftigede raadet sig her med undersegelser om
det store opløb i Bergen 1523, hvorom der var indgivet klager
til det danske raad, som dette igjen havde henvist til det
norske.^ Forhandlingemes vigtigste gjenstand var dog den
haandfæstning, som skulde forelægges den nye konge til anta-
gelse, og hvorom der allerede under biskop Magnus^s ophold i
Danmark var opnaaet en foreløbig aftale. I den form, hvori
den endelig blev vedtagen, nedsendtes den med hr. Vincentius
Lunge til Danmark, hvor den antoges af kong Frederik paa
ttiberhus 24de November 1524.* Biskopeme af Bergen og
Hole samt hr. Joakim Gris deltoge ikke i beseglingen og nævnes
heller ikke i haandfæstningen , hvorimod kansleren, Mathias
Hvoruf, skjønt han ikke omtales i denne, har hængt sit segl
derundoT. ^ Det egentlige kongiavalg foregik 23de August. ^
Af haaudfæstningens bestemmelser have følgende betydning
for rigsraadets forhold til kongen og statsstyrelsen i almindelighed.
Kongen maatte ikke uden raadets samtykke lægge adeligt
gods under sig eller kronen; — ingen adelsmand skulde for-
}>ryde sit gods under kronen, medmindre han førte avindskjold
1 Dipl. Norv., VII, no. 584.
' I en kilde heder det endog, at hr. Vincentins paa egen haand skal
have optaget > mange <, deribl. Erik Ugerup i raadet. Gustaf I.s
registratur, V, s. 216.
• Dipl. Norv., I, no. 1067, 1068; VH, no. 69.1, 593; IX, no. 532.
Om opsigelsen sendtes ogsaa meddelelse til Gustav I. VIII, no. 526.
• Dipl. Norv., VI, no. 695, 696, 697. Smstds. no. 698 en anden klage
fra Norge for det danske raad, rimeligvis fra høsten 1523.
» Dipl. Norv., VII, no. 594.
• Af Dipl. Norv., VII, no. 600, s. 618, sees, at de sendenQeldske
raadsherrer beseglede haandfæstningen i Januar 1525 i Oslo.
' Dipl. No.rv., IX, no. 534.
867
mod riget, eller han bier dømt af raadet at have det forbrudt;
— hyis kongen havde tiltale til noget medlem af raadet i en
sag, der angik ære, liv eller gods, da skulde dette alene kunne
ske for raadets domstol; — hvis nogen harde noget at sige
paa kongen, da skulde derom dømmes af rigens raad; — kon-
gen maatte ikke begynde nogen krig eller drage fremmede
tropper ind i riget, »uden stor mærkelig magt. paa ligger og vi
ikke kunde forsamle Norges riges raad for landsens leiligheds
skyld«; — ingen udlændinge maatte faa nye privilegier eller
stadfæstelse af ældre uden raadets samtykke; — intet af rigets
len maatte pantsættes eller »bortbebreves« til nogen udenlandsk
mand, med mindre » riget saadant anfald finge, det nød og be-
hov gjøres «, i hvilket tilfælde kongen med raadets samtykke
maatte give len til dem, som havde gjort ham eller kronen
tjeneste »og dertil nyttelige og duelige ere«; — kongen skulde
af rigsraadet annamme alle slotslove, hvilke efker hans død
igjen skulde holdes til erkebiskopens og rigsraadets haand; —
kongen erkjendte rigsraadets ret til at vælge hans efterfølger,
saaledes at han ikke maatte anmode det eller rigets indbyggere-
om i hans levende live at vælge hans søn eller en anden,
>xiden vi kunde have det i deres minde« ; — ingen skulde for
eftertiden optages i raadet uden de, som kongen vilde » annamme «
med rigsraadets samtykke, og disse skulde da »sværge den ed,
som tilhørere; — ingen landskat maatte paalægges almue eller
kjøbstæder uden raadets samtykke; — konge og raad skulde
hjælpe enhver, som trængtes fra sin ret ; — ingen af raadets
medlemmer maatte stevnes udenfor riget, medmindre de træt-
tende parter selv enedes derom eUer nogen fandt, at der ikke
var skeet ham ret af det norske raad; — hvady. »frihed« der
var kommet fra kronen, skulde igjen gives tilbage til denne, dog
efter raadets dom; — intet provsti eller lagdømme skulde be-
sættes med andre end indfødte uden efter raadets raad, vilje og
samtykke norden- eller søndenfjelds ; — naar raadet skulde ind-
kaldes til > herredag «, da skulde dette forkyndes raedlemmeme
et helt eller et halvt aar i forveien ; — kongen skulde lade sig
krone i Throndhjera » eller andensteds inden riget «, hvor det
syntes ham og raadet bedst og bekvemmest; — ingen maatte
ophøies i adelig stand uden raadets samtykke, medmindre han
optraadte »saa ærlige paa marken, at han er det værd*. Til-
si dst heder det, at hvis kongen ikke holdt denne »reces«, som
han nu havde besvoret og atter vilde sværge at overholdr aaar
han lod sig krone- og hvis han da ikke vilde lade sig undervise
368
af rigsraadet, da skulde rigets indbyggere være løste fira huld-
skab, mandskab, ed eller tro tjeneste, ja de skulde endog »Yære
forpligt Ted deres ære det at afværge*. Den sidste bestemmelse
fandtes allerede i de to foregaaende haandSsBstninger; men for-
saavidt den deri var udtalt under ét for begge riger, kunde
den far ikke have den tilsyneladende store betydning, som den
maatte faa, naar den blev given for Norge alene.
En saadan magtfylde^ som den, der ved haandfæstningen
af 1524 var tilstaaet det norske rigsraad, havde dette endnu
aldrig været i besiddelse af. Næsten paa alle omraader skulde
kongen ved den være bleven bunden til at høre raadet, og han
kunde efter dens ord saagodtsom intet foretage uden dettes
samtykke. Det hele var opnaaet uden nogen vanskelighed, idet
man fira norsk side kun havde stillet sine fordringer, og derpaa
disse vare indrømmede af kongen. For ham og hans omgi-
velser i det danske rigsraad kunde det ikke være ubek^endt, at
der fandtes et uhyre misforhold mellem Norges riges og dets
raads evne til at hævde sin egen selvstændighed og den myn-
dighed, som nu blev tilstaaet rigsraadet. Dette havde paa sin
side intet vederlag havt at byde kongen for, hvad han saaledes
tilstod. Norge var allerede i hans besiddelse, inden der var
gjort noget for at udarbeide en haandfæstning. Saaledes maa
grunden til de betydelige indrøtnmelser^ som kongen paa denne
maade gjorde, søges i andre forhold. Til de fordringer, som
gjennem biskop Magnus fremkom fra det nationale eller det
svensksindede parti inden raadet, om det overhovedet nu er
berettiget at bruge en saadan benævnelse, er der neppe tåget
meget hensyn. Den eneste af raadets norskfødte medlemmer,
som ved denne leilighed kan have øvet nogen virksom indfly-
delse, var erkebiskopen, og forsaavidt haandfæstningen i en
større udstrækning tilsikrede den norske kirke vigtige friheder,
kan dette være resultatet af hans forhandlinger med kongen
under sammenkomsten i Flensborg. Men for øvrigt var kirken
og hierarkiet paa denne tid at betragte som sprængt, uden alt
sammenhold, ovenpaa de slag, Kristjem II havde ført imod
dem ved at indtrænge sine tilhængere, tildels yderst uværdige
personer, paa biskopstolene, og hvad den havde tabt, blev aldrig
gjenvundet. Aristokratiet, der var i en lignende eller endnu
mere vidtkomraen opløsnings^tilstand, formaaede her intet. Der
var i hele riget kun en eneste verdslig raadsherre, der havde
indfiydelse hos kongen, nemlig den netop ^ iiågiftede hr. Vin-
oentius Lunge. Uagtet han ikke firemtrædér i de forud for mødet
369
i Bergeu førte forhandlinger om haandfæstningen, saavidt disse
nu kjendes, maa det dog være ham, hvem det skyldes, at denne
blev til fordel for Norges selvstændighed under raadets styrelse.
Af de to mænd, som kongen i 1523 havde sendt til Norge
med overordentlig fuldmagt, og til hvis raad han paa denne
tid fornemlig maa have lyttet, hvor han skulde afgjøre norske
anliggender, maa hr. Vincentius for øieblikket have havt den
største indflydelse. Selv optraadte han, der først nylig var
kommen til landet, som den ivrigste Nordmand; han talte skarpt
mod alle » fremmede* og paastod, at han havde brudt med alt,
som bandt ham til hans gamle fædreland. Han var i virkelig-
heden, ogsaa knyttet nær til Norge, hvor han stod som raadets
mægtigste og indflydelsesrigeste mand, indgiftet i landets rigeste
æt. Men denne sin stilling opfattede han anderledes end nogen
af de mænd; som før havde vandret den samme vei for at til-
fredsstille sin ærgjerrighed og sin lyst efter magt. Som den,
der i fremtiden var selvskreven til at være det norske rigsraads
leder, vilde han ogsaa sikre det en stor indflydelse. Haand-
fæstningen var given med dettes og hans egne interesser for øie,
og mod det samme formaal blev ogsaa hans følgende virksom-
hed rettet. Hr. Vincentius Lunge vilde opretholde forbindelsen
med Danmark, i hvilken han altid var henvist til at søge sin
støtte; men han holdt paa, at der skulde tilstaaes Norge og dets
rigsraad en stor selvstændighed, for saa selv at være den, som
styrede det hele laud. I visse henseender bliver hans optræden
saaledes ^t forbillede for den rolle, som Hannibal Sehested
spillede i Norge noget over hundrede aar længere nede i tiden.
Ved hr. Vincentius opnaaedes nu, hvad en national reisning
aldrig havde kunnet bringe.
Under hr. Vincentius Lunges ophold i Danmark om høsten
1524 viste det sig imidlertid, at han til trofls for sine gode
forbindelser ikke altid kunde opveie den Indflydelse, som hans
modstandere i det danske og holsteinske yaad med hr. Henrik-
Krummedike og hr. Otte Holgerssøn Rosenkrans i spidsen lagde
i vægtskaalen imod ham. Den første af disse stod især paa en
spændt fod med hr. Vincentius og det norske raad, som netop
paa samme tid havde udstødt ham af sin midte, anklaget ham for
kongen og endog sendt ham et feidebrev. ^ Hr. Vincentius
kunde ikke drive igjennem, at hr. Olaf Gralde i overensstem-
1 Dipl. Norv., Vn, no. 596, 607, 608, 612; IX, no. 639. Smlgn.
Allen, anf. st., IV, 2, s. 245.
Tngyar Nielsen: Det norske rigsraad. 24
370
meise med rigsraadets ønske skulde fiaa Akershus slot og len,
medens kongen i spørgsmaalet om de øvrige len synes at have
fiilgt dets forslag.^
Efter rigsraadets sammenkomst og haandfæstningens ved-
tagelse af kongen skulde der kunne træffes en endelig ordning
af forholdene. Efter den store myndighed, som var tillagt
rigsraadet, maatte der nu, hvis denne overhovedet skulde faa
nogen betydning, indrettes en centralstyrelse i landet selv. Uden
on saadan vilde det hele straks have vist sig rent illusorisk.
For det nordenfjeldske var hr. Vincentius allerede om hesten
1523 af kongen udnævnt til statholder. Men denne stilling
synes dog kun at have været midlertidig. * Det samme har
rimeligvis ogsaa været tilfældet med det kollegiale statholderskab,
som var anordnet om sommeren 1524, idet der ikke senere
høres tale om nogen overordnet myndighed, der var tilstaaet
de to biskoper. Deri mod synes der samme aars høst at være
truffet en ny bestemmelse, hvorefter erkebispen og hr. Vincen-
tius i fællesskab fik sig overdraget det hverv at føre rigssty-
relsen i det norden^eldske. I en skrivelse, som hr. Vincentius
under sit ophold i Danmark sendte hr. Olaf Galde, kalder han
sig kongens statholder norden^elds i Norge, derimod ikke i en
til erkebiskopen.^ Det er dog rimeligt, at statholder- titelen
denne gang ikke har været hr. Vincentius og erkebispen ud-
trykkelig • overdragen. * Den sidste synes heller aldrig at have
ført den. For det sønden^eldske er der i alle tilfælde ikke i
1524 udnævnt nogen statholder. Men her optraadte hr. Vin-
centius paa egon haand, da han i Januar 1525 kom til Oslo.
Imod kongens eget bud, men efter raadets ønske indsatte han
hr. Olaf, ikke den af kongen udnævnte hr. Graute Galde, til høveds-
mand paa Akershus. Hr. Olaf optraadte fra nu af som stat-
holder over det søndenQeldske, og kongen fandt sig bagetter
i, hvad der var skeet. ^ Ålt dette var hr. Vincentius^s verk.
Da han personlig traf sammen med raadets søndenfjeldske med-
lemmer, beklagede han selv, hvor lidet disse duede til at hævde
de beslutninger, som de i Bergen havde været med at fatte.*
' Di pl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 582 om provstiet i Bergen.
* Hr. Vincentius omtaler i et brev til erkebiskopen (Dipl. Norv., II.
no. (K)l, s. 622) denne sin myndighed paa en saadan maade.
» Dipl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 620, 621, 631.
* Gustaf I.s registratur, V, s. 215.
'^ C. P. Allen, De tre nord. rigers historie, IV, 2, s. 257.
* Dipl. Norv., VII, no. 600. Hvilke medlemmer af raadet der har
371
Efter den af hr. Vincentius trufne ordning var nu den
daglige styrelse lagt i hænderne paa medlemmer af det norske
raad, noget, som ikke paa længe havde været tilfældet. Den
nye styrelse havde en udstrakt myndighed, men led tillige
under den mangel, at dens tre medlemmer boede paa forskjel^
lige, vidt fra hinanden fjernede steder. De to, som oftest traf
sammen, vare erkebiskopen og hr. Vincentius, idet den første
hvert aar skulde reise til Bergen og der sammen med den ber-
genske biskop og høvedsmanden paa kongsgaarden udøve rigs-
raadets diømmende myndighed.^ For øvrigt vare de i regelen
henviste til at føre forhandlingeme med hinanden skriftlig;
men som oftest have de dog rimeligvis hver handlet paa egen
haiind. Statholdeme stode i rang over de øvrige verdslige med-
lemmer og kansleren;* erkebispen betragtedes som den fornem-
ste i det hele raad og var dettes formand. Til ham har saa-
ledes den nye biskop i Oslo, Hans Reff, aflagt sin ed som
raadsherre i Throndhjom 9de Marts 1525,* og i 1527 udsendte
han paa kongens vegne krigsskibe for at holde søen ren for
fribyttere.* Hr. Olaf Galde har som statholder i det sønden-
fjeldske an såt en myntmester i Oslo og gi vet regler for mynt-
iiingen i denne by; hertil har han dog rimeligvis havt særlig
bemyndigelse fra kongen. Ligesaa har han paa kongens vegne
udstedt væmbreve og leidebreve.^ Allerede om høsten 1523
havde hr. Vincentius paa egen haand udnævnt en lagmand
paa Stegen ; men denne er kort efter bleven afløst af en ny, idet
hr. Vincentius i April 1526 kundgjorde, at raadet havde ansat
Hans Bagge i den samme stilling.® Skatteme synes at være
været tilstede kan ikke med bestemthed afgjøres. Det brev, hvori
raadet stillede borgen for hr. Olaf Galde, (VIII, no. 529), er udstedt
i følgendes navn: erkebiskopen, bispeme af Stavanger. Hamar og
Bergen, kansleren, hr. Vincentius, hr. Gaute Galde, Erik Ugerup,
Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow. Men kun biskopen af
Hamars segl er paatrykt Maaskehave kun kansleren, brødrene Galde,
hr. Vincentius, Erik Ugerup og Erik Erikssøn virkelig været tilstede.
^ Nye danske magasin, VI, s. 321 flg. — Ved vigtigere anledninger
synes kongen at have sendt en af sin sekretærer til dot norske raads
medlemmer. D. N., VII, no. 614, 648.
* Samlinger til det norske folks sprog og hist, I, s. 486 flg.
« Dipl. Norv., I, no. 1070.
* Dipl. Norv., I, no. 1072. Raadets arkiv maa have været hos erke-
bispen.
* Dipl. Norv , II, no. 1081, KKi; IX, no. 560.
«Dipl. Norv., VII, no. 601, 621. Den kgl. stadtæstelse Norske
rigj^registranter, I, s. 10.
24*
372
opkrævede af stathold^rnø og derefter nedsendte til kongen.
Ligesaa opkræ vedes afgifterne af de mindre nordenfjeldske løn
gjennem hr. Vincentius.^ En regelmæssig raadssammen-
komst er maasike, ialfald søndenfjelds, bleven afholdt i de første
raaaneder af hvert aar. Saaledes vare i Februar 1526 bisko-
perne af Hamar og Oslo, hr. Olaf Galde, kansleren, abbed Hans
i Hovedøen, hr. Gaute Galde, Erik Dgerup og Erik ErikssøD
samlede i Oslo.* Hvor raadet optraadte dømmende, nøiedes
man nu ofte med en eller to medlemmer.' Paa mødet i Malmø
1524, hvor der bl. a. forhandledes med Sverige om Viken, var
det norske raad ikke repræsenteret og deltog saaledes ikke i de
der fattede beslutninger.
Den store rayndighed, som udøvedes af erkebiskopen og
de to norske statholdere, var alene opnaaet ved en tilsva-
rende indskrænkning af kongens. Saaledes har hans raadig-
hed over forleninger nu neppe bestaaet uden i navnet. Dette
var formodentlig ogsaa tilfældet med hans raadighed over de
kongelige kapeller krongodset. * Myntregalet synes at være fuld-
stændig opgivet af kongen og overdraget statholdere og bisko-
per. * Derimod har kongen, som det synes uden i forveien at
have indhentet raadets samtykke, bekræftet privilegier for de
tydske kjøbmænd i Norge og for enkelte kjøbstæder, dog under
forbehold af, at dette kun skulde gjælde indtil hans kroning.^
TJagtet denne ved haandfæstningen var stillet i sikker udsigt,
kom den dog aldrig istand, hovedsagelig fordi hr. Vincentius
paa alle maader arbeidede paa at hindre dens afholdelse. Han
støttedes heri af det norske raad mod det danske.''
En ordning af de norske forhold, som den, der var istand-
^ Norske rigsregistranter, I, s. 9. Smlgn. Dipl. Norv., VII,
no. 668, 675.
* Saml. til det norske folks spr. og hist., I, s. 485 flg. Smlgn.
491 %.
^ Dipl. Norv., VIII, no. 556, 566. En hentydning til raadets døm-
mende virksomhed i Meddel, fra det n. rigsark., I, s. 206. 1525
har der maaske været et alm. raadsmaade. D. N., VII, no. 611, og
i 1527 et nordenfjeldsk. Gustaf Is reg., V, s. 217 flg.
* Norske rigsregistr., I, s. 1—10. Dipl. Norv., VII, no. 615,
616. I 1525 havde dog kongen saa megen indflydelse, at han fik
raadet til at anerkjende hans ndnævnelse af en dansk mand til abbed
i Hovedøens kloster. Lange, Klos erhistorie, 2 udgave, s. 420.
* Norske rigsregistr., I, s. 10.
« Dipl. Norv., V, no. 1042; VI, no. 698. Norske rigsregistr.,
I, s. 6. Willebrandt, Hansische chronik, III, s. 88.
' Smlgn. bl. a. Dipl. Norv., VII, no. 650, 652, 657.
373
bragt af hr. Vincentius Lunge, kunde ikke have udsigt til at
blive langvarig. Dertil stred den i altfor høi grad mod kongens
og det danske rigsraads interesser. De norske magthavere
svækkede selv sin stilling ved indbyrdes uenigbed og ved at
indblande sig i de indre svenske forhold, idet de modtoge Dal-
junkeren og Peder kansler, da disse flygtede fra Sverige. Til-
lige udæskede de altfor stærkt hr. Henrik Krummedike ved at
forholde ham hans len og eiendomme i Norge. Lidt efter lidt
forøgedes den indflydelse, som hr. Vincentius's modstandere
havde hos kongen. I 1527 gik^ denne endog saavidt, at han
fratog hr. Olaf Galde befalingen over Akershus og hans stat-
holderskab, hvori det sønden^eldske raad maatte finde sig.*
Samtidig overdroges saavel Akershus som Baahus til to nye
lensherrer, der vare danskfødte, og da de ikke vare indgiftede,
heller ikke skulde have ret til at sidde i raadet. Dermed var
ikke alene haandfæstningen brudt; der var tillige gjort et
bétydeligt indgreb i den magt, hvoraf medlemmeme af det
norske raad hidtil havde været i besiddelse. Hr. Vincentius,
der vel forstod betydningen heraf og vidste, at raden snart ogsaa
maatte komme til ham, havde i begyndelsen den tanke at ville
modsætte sig lignende forsøg med væbnet haand. Men han opgav
dette, formodentlig fordi han ikke har stolet paa sin egen og
landets modstandsevne. Fra 1529 blev hr. Eske Bilde, hr.
Henrik Krumm edikes svigersøn, befalingsmand paa Bergen-
hus, og dermed var den tidligere ordning endelig opgiven. Hr.
Vincentius beholdt rigtignok sin plads i raadet og fik endog til
erstatning for sine tabte forleninger nye, store besiddelser i
jordegods, men han kunde ikke længer kjdde sig statholder*
og havde ingen kollega, der i det søndenfjeldske arbeidede for
de samme formaal. Erkebiskopens stilling var heller ikke gan-
ske sikker, den undergravedes ligesom det hele hierarkis magt,
og i stedet for at kunne værne om sin stilling som raadets for-
raand maatte han stræbe at redde, hvad reddes kunde, for kirken.
^ Di pl. Norv., IX, no. 589. Biskop Hans RefF, kansleren, hr. Gaute
Galde og Erik Erikssøn vare tilstede ved overdragelsen af Akershus
til den nye lensherre, som i tilfælde af kongens død forpligtedes til
at holde slottet til rigsraadets haand.
' Ved en enkelt leilighed kaldes hr. Eske Bilde «kongens statholder
norden^eldsc Dipl. Norv., VIII, no. 707, s. 747. 1630 fik han
og erkebispen kongens faldmagt til i hans fravær at forsvare det
nordeniPj^ldske VU, no. 673.
374
Hierarkiets almindelige opløsuing viste sig bl. a. deri, at bispesto-
lenes besættelse nu betragtedes som hørende under konge og raad.^
Idet saaledes kong Frederik og det danske rigsraad be-
røvede de norske statholdere deres myndighed og dermed atter
ophævede den styrelse, riget i nogle aar havde havt inden sine
egne. grænser, maatte forholdene blive de samme, som de før
havde været. Styrelsen lagdes atter umiddelbart over i kongens
haand. Der var ialfald søndenQelds ikke nogen mellemmand
mellem ham og lensherreme, ^ Den tidligere ordning havde havt
sine mangler; den havde været noget usædvanligt, og egent-
lig ikke tidligere havt noget tilsvarende. Men alligevel maatte
dog den nye tilstand føles som et tilbageskridt. Thi selv om det
samlede raad ikke i den tid havde udfoldet nogen virksomhed
af betydning, havde dog styrelsen været ledet ved mænd, der
enten vare indfødte eller knyttede til landet ved stærke baand.
Ovenpaa den i aarene 1527 — 1529 indtraadte reaktion
kunde det ikke ventes, at det samlede raad eller nogen af dets
tvende hovedafdelinger kunde beholde nogen større indflydelse
paa landsstyrelsen. Dets virksomhed har fra nu af rimeligvis
næsten udelukkende været indskrænket til at udøve den øverstt^
dømmende myndighed i riget. Mathias Hvoruf har formodent-
lig nu som før udstedt alle landsvist-breve. Forsaavidt kongen
ved norske regjerings-anliggender ansaa det nødvendigt at tago
nogen paa raad, var dette fra nu af som oftest hans danske og
holsteinske raadgivere.*
Frederik I kom heller ikke efter disse forandringer til
landet. Derimod sendte han i 1529 sin søn, hertug Ejistjern,
til Oslo, ledsaget af fire medlemmer af det danske raad,
biskop Styge Krumpen, hr. Henrik Krummedike, hr. Otte
Krumpen og Knud Gyldenstjerne, som den unge fyrstes raad-
givere og med fuldmagt til at deltage i raadsmødet. Disse op-
holdt sig fra Juli til September i Oslo. Som øiemedet for
deres sendelse angi ves i den derom udstedte instruktion, * at de
skulde afgjøre retssager mellem rigsraaderne og andre, sammen
* Smlgn. bl. a. Dipl. Norv., VII, no. 717, 718-7^722.
' Det var nu kongen, som udstedte værnbreve. Dipl. Norv.. IV,
no. 1090. I det nordenfjeldske var dog hr. Eske maaske en overleus-
herre. VII, no. 678. Smlgn. s. 373, note 2.
» Allerede fra 1525 af havde han henvendt sig til disse i spørgsmaal,
der vedkom Norges indre forhold, Nye danske magasin, V, s. 218.
291,301. Smlgn. T.H. Aschehoug, Norges offentl. ret, 1,8. 339.
* Dipl. Norv., IX, no. 596. Smlgn. VH, no» 664 flg.
375
med det norske raad hjælpe enhver til sin ret, der kom for
dem, undersøge forholdene med de norske len og forhandle med
de norske rigsraader om bekræftelsen af de ældre traktater
mellem rigeme, samt meddele dem, at kongen og det danske
raad havde aabnet underhandlinger med Sverige om at faa Vi-
ken tilbage. En lignende paa længere tid beregnet myndighed,
som den, der i 1506 var overdragen Kristjem II, fik hertugen
ikke, uagtet det var tilraadet hans fader at gjøre ham til stat-
holder i Norge. ^ Da han ikke var valgt til thronfølger, vilde
imidlertid en saadan udnævnelse altid være noget uformelig.
Af det norske raads medlemmer indfandt der sig ikke
mange i Oslo, Erkebiskopen vilde aldeles ikke komme og ind-
tog endog en holdning, der vakte hertugens mistanke;^ af de
øvrige biskoper nævnes kun Hans Reff og dennes anden for-
mand, Anders Mus, der fremdeles havde beholdt sin plads i raadet-
Foruden dem vides blot kansleren, hr. Vincentius, hr. Nils Lykke,
hr. Olaf Galde, hr. Gaute Galde og Erik Erikssøn at have været
tilstede.^ Det skal have været hensigten at faa det norske
rigsraad til at erkjende hertugen for arveberettiget til Norge i
men hertil var dog ikke dette villigt.* Derimod blev der af
de tilstedeværende rigsraader fra begge lande udstedt en be-
kræftet gjenpart af overenskomsten i Bergen af 1450, som et
tegn paa, at denne fremdeles var i kraft. ^ Hertugen lod sig
imidlertid under sit hele ophold i Norge kalde »med Guds naade
ret arving til Norge* , en titel, som endog tillægges ham i den af
de forsamlede medlemmer af » Danmarks og Norges rigsraad « ud-
stedte erklæring om hans forhold i Norge. ® At hertugen virke-
lig har udøvet kongelig myndighed, synes at fremgaa af det
privilegium, han gav adelsmanden Jon Nilssøn Skak. ^ Blandt
de under dette møde afgjorte retssager var ogsaa en, hvori hr.
Vincentius var part. Dommen gik ham imod.* Mellem dom-
merne var ogsaa hr. Henrik Krummedike, hans gamle fiende,
* C. F. Allen, De tre nord. riger s hist., V, s. 258.
« Dipl. Norv., III, no. 599.
8 Di pl. Norv., VIII, no. 607; IX, no. H37. Om hr. Olaf Galde
mente kongen nn, das dar nicht vhill zu holen ist. VIII, no. 601,
s. 6b8.
* Huitfeldt, Frederik den første, s. 181. Efter denne kilde
udgik mod.stauden fra erkebiskop Olaf.
» Huitfeldt, anf. st., s. 184 flg.
« Huitfeldt, anf. st., a. 182 flg. Dipl. Norv., VIII, no. 607.
^ Dipl. Norv., VIII, no. 605.
* Dipl. Norv., IX, no, 637,
376
•
der nu ved hertugens side var den mest raadende i landet og
havde faaet sine forleninger tilbage, uden at det dog kan sees,
hvorvidt han tillige er bleven betragtet som norsk raadsherre.
Hvor forandret stillingen i det hele var, viste sig ogsaa deraf,
at han nærmede sig erkebiskopen, som derimod var i aabent fiend-
skab med hr. Vincentius. Ved mødet blev ogsaa indgivet et an-
dragende fra adel og lagmænd, som bl. a. begjærede, at der ikke
maatte paalægges nogen skat, medmindre det var overveiet >af
de herrer og gode mænd, som Norges riges leilighed vide«. *
Om ordningen af rigets styrelse i de sidste aar af Frederik
I.s regjering haves ikke mange oplysninger. Ligesom tidligere
har kongen disponeret over forleninger og krongods,^ og som
oftest uden derom at høre det norske raad. Et enkelt lensbrev
er dog udstedt in præsentia consiUariorum regnorum Dadæ et
Norvegiæ hie existentium^ af hvilke maaske hr. Vincentius
har været den eneste norske raadsherre.^ Lovgivnings- virksom-
heden synes i hele kong Frederiks tid at være næsten stanset.
En forordning om Bergens privilegier fra 1528 og en fra 1531
bm al muen paa Tjømøs ret til at drive handel ere her aldeles
enestaaende. I den første nævnes ikke raadet ; men der er dog
— efter andre samme dag udstedte breve — grund til at an-
tage, at baade danske og norske raadsherrer ere hørte, af de
sidste ialfald hr. Vincentius. Den anden forordning siges ud-
trykkelig at være udfærdiget de commissione dominorum con-
siUariorum Daciæ et Norvegiæ, paa en tid, da flere af de sidste
virkelig vare i Danmark. En befaling om at indskrænke Rostoc-
kernes handel i Oslo og Tønsberg er derimod kun udstedt ad
mandatum regis majestatis proprium,^ Flertallet af de norske
breve, som i denne tid ere udfærdigede gjennem kancelliet, og
hvilke næsten udelukkende angaa forleninger, ere alene udstedte
efter befaling af kongen. Ved siden af ham nævnes dog flere
danske raadsherrer, ja selv andre Danske, der ikke hørte til raa-
det; i 1530 forekommer ogsaa hr. Vincentius paa samme maade.*
Raadets sammensætning har i disse aar undergaaet flere
* Dipl. Norv., VIII, no. 698.
' Dipl. Norv., I, no. 1077. Norske rigsregistranter, I, s. 14—42.
* Norske rigsregistranter, I, s. 15.
* Dipl. Norv., V, no. 1055; VI, no. 710. Norske rigsregistran-
ter, I, s. 25. Forbudet mod udiændinges handel nordenfor Bergnu
(1532) er udstedt uden at nævne det norske rigsraad. Dipl. Norv.,
VII, no. 699, 700.
* Norske rigsregistranter, I, s. 14—42.
377
forandringer. Hr.' Joakim Gris og Olaf Ba^e nævnes ikke
efter 1524, medens Erik Erikssøn endnu omtales som raade-
herre i 1532. Hr. Olaf Galde overlevede ikko længe sin af-
sættelse. Efter 1526 nævnes den nye, danskfødte abbed i Hoved-
øen, Hans Anderssøn som medlem af raadet, i hvilket ogsaa
flere af hans formænd havde havt sæde. ^ Derhoa fik raadet
Benere tre verdslige danske medlemmer i hr. Eske Bilde, hr,
Nils -Lykke og br. Klaus Bilde. Men naar dette er skeet, kan
ikke sees. Hr. Nils var, som indgiftet, berettiget til at tåge
sæde i raadet, hvorimod de to Bilder ikke havde en saadan
adkdmst. De ere maaske først meget sent blevne optagne i
raadet, dog inden September 1533.* Derimod synes ikke hr.
Mogens Gyldenstjerne paa Akershus at have været optagen i
raadet. ° Erik Hack, der i 1536 synes at omtales som raads-
herre, kjendes ikke ellers.* Som kansler og provst ved Maria-
kirken blev Mathias Hvoruf staaende indtil hesten 1532, da
han efteifulgtes af den danske adelsmand Morten Krabbe. '
Hvor raadet i denne tid skriver til kongen, undertegner det
sig hans (kapellaner og tro tjenere*. Ved kapellanerne maa
forstaaes samtlige geistlige medlemmer.
At der af hensyn til retspleien har været afholdt regel-
mæssige raadsmøder saavel sønden- som nordenfjelds, kan neppe
betvivles. Dog kjendes kun lidet dertil. I Marta 1531 vare Hans
RefF, kansleren, abbed Hans og Erik Erikssøn samlede i Oslo.
De behandlede der med Oslo lagmand en retssag, som allerede
var afgjort under raadsmødet i 152&, Parteme afvistes, indtil de
kunde fremføre sine bevisligheder for »alt Norges riges raad*.*
Til den paafelgende sommer var det norske raad tilsagt at
indfinde sig i Kjøbenbavn og dor forhandle sammen med det
danske. Kongen havde ogsaa indkaldt repræsentanter for 1
stæder og almue. ' Disse mødtc dog ikke, hvorimod om
' Lnnge, De uorske kloBtres historie, anden ndg., b. 430. S
til norske folks sp r. og hist,, I, s. 485 flg. Smlgn. s. 372,ii
• Dipl. Norv., IV, no 1101. Paiudan-Mtiller, Aktstykke
gravens feide, II, do. 4S. 1 1534 klagede hr. EUus Bilde
raadets faatallighed. Dipl. Norv., VIII, no. 722.
' Dipl. Norv., IX, no. 637.
• Paludan-Muller. Aktstykker til greveus feide, II, no.
' Skjent ikke kronet konge, benyttede Frederik I baade sekrc
eignet. Af denne sort har bap imidlertid havt flere, større og mi
, I rigsarkivet hayea afcryk af 6 forskjellige af disse signeter
• Dipl. Norv., I, no, 1079.
' Norske Tlgsregietranter, I, a. 28. Gt norsk raadsmøde, soi
378
meren 1531 biskoperne af Oslo og Stavanger, kansleren, hr.
Vincentius, hr. Nils Lykke, hr. Eske Bilde og Erik Ugerup
vare i Danmark. Her have de norske raadsherrer sammen med
de danske været nærværende ved udfærdigelsen åf den ovenfor
(s. 376) omtalte forordning for Tjømø almue og deltaget i fore-
løbige forhandlinger om de spørgsmaal, som egentlig havde
foranlediget mødets indkaldelse. ^ Da dette imidlertid blev
udsat til i September, fik biskopen af Oslo og kansleren fuld-
mcigt til at optræde paa det samlede norske raads vegne, foråt
de andre kunde reise hjem.* Af den instruktion, som kongen
har udstedt for de tre mænd, der skulde repræsentere ham paa
mødet i Kjøbenhavn, sees, at han ønskede en fornyelse af den
ældre forening, en af sine sønners valg til thronfølger, og et
gjensidigt løfte om, at begge riger vilde understøtte hinanden i
tilfælde af angreb fra den landflygtige konge. Nordmændene
opfordredes ogsaa til at angive alle sit lands merkelige brøster,
foråt begge rigers raad kunde raade bod derpaa. For øvrigt
blev ogsaa det andet møde udsat. ^
Efter 1529 frembød Norge et sørgeligt skue. Aldrig før
havde dets raad været i den grad splittet og afmægtigt. Efter
sin sammensætning frembød det nu kun en daarlig støtte for
de nationale eller svenskvenlige bestræbelser, der efter 1458
altid havde kunnet gjøre regning paa sympathier inden dets
midte. I 1524 havde disse maattet tjene hr. Vincentius; efter
de sidste begivenheder havde kongen og det danske raad faaet
overtaget inden det norske rigsraad. Bevidstheden om det umu-
lige i af følge en selvstændig politik var dog endnu ikke gaaet
helt op for de norske medlemmer. Men under trykket af
forholdene blev deres holdning vaklende og ubestemt; deres
svaghed drev dem til at søge en støtte i list, uden at dog dette
gjorde dem stærkere. De sidste forsøg paa at hævde Norges
politiske selvstændighed have saaledes ingen tiltalende karakter.
De ledende mænds mangel paa bestemthed, ordholdenhed og
mod er derved det mest fremtrædende.
Med Kristjem II.s ankomst til Norge om høsten 1531 be-
berammet til Sommeren 1530, synes aldrig at være bleven afholdt.
Historisk tidsskrift, III, s. 298. Heller ikke et dansk-norsk.
Dipl. Nor v., VII, no. 670. Decbr. 1529 var Erik Ugenip med hr.
Nils Lykke i Bergen. Saml. til n. f. spr. og hist., I, s. 57 Hg.
^ Dipl. Norv., VIII, no. 650. Smlgn. VII. no. 684, 686, 687.
« Dipl. Norv., VIII, no. 649. •
» Dipl. Norv., VII, no. 688, 689.
379
gyndte der et fuldstæudigt anarki. Han fandt tilslutning hos
raadets norske medlemmer og enkelte af de danske, skjønt for
disses vedkommende dog maaske tildels ikke med deres frie
vilje. I November samledes det søndenfjeldske raad i Oslo,
hvorfra der i hele raadets navn sendtes opsigelsesbreve til kong
Frederik og det danske rigsraad. ^ Af geistlige raadsherrer
mødte biskoperne af Hamar og Oslo, den gamle Ander Mus^
Hovedøens abbed og kansleren. Ligeledes maa hr. Gaute Galde,
Erik Ugerup og Erik Erikssøn have været tilstede. Senere
kom ogsaa erkebispen til Oslo, hvor han med de øvrige herrer
hyldede kong Kristjern og tilsagde ham, at raadet senere paa
et almindeligt rigsmøde vil erkjende hans søns arveret.^ Det
søndenfjeldske raad bevilgede ogsaa kongen en landehjælp. '^
Efter den uheldige udgang af Kristjern II.s tog saa det
truende ud for det norske raads fortsatte bestaaen. Imidlertid
var hr. Vincentius Lunge en af dem, til hvem det først over-
droges at tilveiebringe orden. En fuldstændig opløsning af det
norske rigsraad stemte ikke med hans politik. Sammen med
hr. Nils Lykke havde hau en sammenkomst med hr. Eske
Bilde i Bergen, hvor der holdtes møde med almuen, som gav
sit samtykke til en skat, og hvor tillige af de øvrige rigsraader
Hans Krukow indfandt sig,* De reiste derfra til Throndhjem
og afsluttede der en foreløbig overenskomst med erkebispen.
I den paafølgende høst holdtes et raadsmøde i Throndhjem,
hvor erkebispen, biskoperne af Hamar og Oslo tillige med An-
ders Mus, hr, Vincentius, hr. Gaute Galde, hr. Nils Lykke,
Erik Ugerup og Erik Erikssøn vare tilstede. Paa dette møde
forhandledes med kongen og det danske raads sendebud, hr-
Truid Ulfstand og hr. Klaus Bilde. Det norske raad maattf»
indgaa paa, hvad der fordredes. Alle tilsagn, som vare givne
kong Kristjern, maatte tilbagekaldes. og foreningen med Dan-
mark fomyedes, idet man dog herom forbeholdt sig nærmere for-
handlinger paa en almindelig sammenkomst af begge riger?^
^ A. Heise, Kristjern den anden i Norge, s. 27. Huitfeldt,
anf. st., s. 272 flg. R. Keyser, Den norske kirkes historie,
n, s. 721 flg. Ved denne leilighed anvendtes rigsseglet. Ellers har
Kristjern denne gang i Norge benyttet et stort Mgnetum.
* A. Heise, anf. st., s. 28 flg. Dipl. -Norv., VIII, no. 670. Kal
kar, Aktst. til Danmarks historie i reformationstide n
s. 66 flg.
^ Smlgn. A. Heise, amf. st., s. 27.
* Paludan-Miiller, Grevens feide, II, s. 28. Dipl. Norv., IX,
no. 703.
380
Taad.* Men det gnindlag, hyorpaa foreningen var bygget, blev
ikke derved sikrere og mere bestemt, end det før havde været.
Der var ikke sagt, hvad det var, roan fornyede, enten overens-
komsten af 1450 eller haandfæstningen af 1524, og den forvir-
ring, som tidligere herskede i landets statsretslige forhold, er
derved, om mnligt, kun bleven forøget. At overenskomsten af
1532 og den frihed, som derved tilstedes Norges raad, kun
havde liden virkelig betydning, viste sig af den forpligtelse, som
biskop Hans Beff allerede havde maattet indgaa i Atigust. til
at antage den konge, som det danske raad valgte ved næste
thronledighed. Til mødet i Throndhjem var han ogsaa ud-
sendt af dette. I December maatte ogsaa biskop Magnus af
Hamar indgaa paa en lignende forpligtelse. ^ Raadet havde kun
faaet tilgivelse og lov til fremdeles at beståa under forudsætning
af, at det uden modstand fulgte det danske raad.
Frederik I overlevede kun i nogle faa maaneder den hel-
dige afslutning af urolighedeme i Norge. Ved hans død i
April 1533 blev alt igjen kastet over i det uvisse. Erkebiskopen
optraadte nu i Norge som raadets formand og som den, der paa
dettes vegne ledede styrelsen under thronledigheden. Saaledes
er der i hans og raadets navn udstedt landsvist-breve, * og han
betragtedes som den, der havde den afgjerende stemme ved
uddeling af forleninger o. lign. * Det danske rigsraad ønskede
(3n fælles optræden fra begge riger ved kongevalget og paabe-
i*aabte sig de bestaaende overenskomster. Det gjorde tillige
paastand paa at have en stemme med ved ordningen af Norges
indre anliggender^ og havde i de danske befalingsmænd paa
Baahus, Akershus og Bergenhus en god støtte for sin indfly-
delse. Efter det danske raads opfordring indkaldte erkebiskop
Olaf et almindeligt rigsmøde til Bod i August 1533. Her
mødte temmelig mange af raadets medlemmer, erkebispen, bi-
skopeme af Stavanger, Hamar og Oslo, hr. Vincentius, hr.
Eske Bilde, hr. Nils Lykke, hr. Klaus Bilde, Erik Ugerup og
* Dipl. Norv.,IX, no. 728, 729. Norske rigsregistranter, s. 39.
« Dipl. Norv., IX, 706, 730.
» Dipl. Norv., I, no. 1083.
* Paludan-Mtiller, Grevens feide, II, s. 43 flg., 46, note. Dipl.
Norv., VII, no. 718. — Tyge Krabbe mente i 1533, at efter Eske
Bilde vilde raadet kun betro Bergenhus til en i riget bosat mand.
Danske saml., II, 2, s. 352.
* Paludan-Miiller, Grevens feide, II, s. 46, '
. 381
Hans Krukow. * Derimod har neppe alniuens rupræeentatioii
været inpget talrig. * Der er paa dette rigsmøde forhandlet om
mange anliggender, vedkommende Norges forhold og de punk-
ter, hvori rigets selvatiendighed og raadets myndighed var til-
sidesat. Med hensyn til rigets fremtid vedtoges, at der ikke
skulde boldes noget eget norsk kongevalg, men at rigsraadet
skulde samles med det danske for at veelge konge ved St.
Hanstid 1534, og at landet indtil da skulde styres af raadet,
dog saaledes at de daværende befalingsmænd over lenene skulde
beholde disse. De fattede beslutninger kundgjordes senere af
erkebiskopen og raadet. "
Paa Bod var stemningen for en fortsat forening med Dan-
mark, men paa et grundlag, som nærmest evarede til det,
der var fonidsat i den sidate haandftestning. Efter medets
sammensætning var ogsaa dette at vente. Dog bave neppe
alle været enige deri. Erkebispen bavde andre tanker, og hr.
Eske Bilde sees netop paa den samme tid at bave betragtet
det danake raad som sin egentlige overordnede, som den myn-
dighed, hvilken ban var ansvarlig for Bei^enhus. Da de fattede
beslutninger skulde optyldes i 1534, gjorde erkebiskopen vanske-
ligheder. Han kora med hr. Nils Lykke og Hans Krukow til
Beinen, men undslog aig der for at drage til det fælles danske
og norske raadsmøde. Men han kunde ikke beslutte sig til
noget bestemt skridt. Med de to andre lod ban hr. Eake Bilde
drage med fuldmagt til Danmark og medgav ham en instruk-
tion for de øvrige norske rigsraader, som medte der. Ja, han
gik endog saavidt, at b^an bemyndigede to navngivne medlem-
mer af det danske raad til sammen med dem at optræde paa
Norges vegne.* Medet i Kjebeobavn kom imidlertid ikke iatand,
og man var saaledes lige langt fra en endelig ordning. Under
denne balve tilstand arbeidedea fra be^e de stridende partier
i Danmark paa at vinde Norge. Erkebiskopen vilde helst have
afgjerelsen udsat, medens de aenden^eldske rigsraader en art
lode aig overtale til at slutte sig til hertug Kristjern (III.s)
parti, der nu havde det danske raad paa sin side. ^
I Februar 1535 var det søndenfjeldske raad samlet i i
formodentlig for efter gammel sædvane at paakjende retsai
' Dipl. Norv.. IV, no. 1101.
' Paludan-Mulier, Grevens feide. II, s. 47 flg., 50.
' Finni Johnnnæi Hist. eccleH. Isl., II. pug. 2m.
' Paludftn-Milller, Aktst, til grevens feide, U, no. IS, U
' Palndan-Mailer. GreveuB feide, K, a. 56.
382
og rimeligvis har der her hele den følgende vaar og sommer
som oftest været samlet flere af dets medlemmer. Ogsaa hr.
Vincentius ind&ndt sig i Oslo og blev der længe. Efterhaanden
nærmede de sig til heitugens side og hyldede ham tilsidst i
Mai 1535 som Norges konge, ^ medens de paa samme tid nd-
talte sin misfomøielse med den maade, hvorpaa erkebiskopen i
1534 havde betroet Norges sag i danske rigsraaders hænder og
i det hele havde tilsidesat hensynet til sine kolleger i raadet.
Erkebiskopen paa sin side var mere vaklende; det viste sig
snart, at det raads- og rigsmøde, han vilde have afholdt i Thrond-
hjem om sommeren 1535, ikke kunde komme istand, og han
erkjendte tilsidst ogsaa hertug Kristjem som konge.* Denne
var straks begyndt at udøve sin nye myndighed.* Efter hvad
der var passeret paa Bod og i Oslo maa det antages, at man ialfald
har tænkt sig den nye tilslutning paa grundlag af Norges selv-
stændighed i alle indre anliggender. Det søndenfjeldske raad
tænkte saaledes i September paa at foreslaa kongen indtil vi-
dere at antage sin faders haandfæstning. ^
Mod slutningen af aaret indftindt biskopeme af Oslo og
Hamar, hr. Vincentius Lunge, hvem de søndenfjeldske raads-
lierrer netop agtede at foreslaa for den nye konge til rigshof-
mester, * hr. Eske Bilde Og hr. Klaus Bilde sig i Throndhjem
for at forhandle med erkebispen om en endelig ordning. Her
imderhandledes om Kristjem III.s anerkjendelse og om en land-
skat; men intet kom til afslutning, da erkebispen lod sig hen-
rive til at fængsle hr. Vincentius, som myrdedes tillige med hr.
Nils Lykke, der allerede før var fængslet, og at sætte de øvrige
fremmødte herrer i fængsel paa Tuterøen. Efter denne for-
tvivlede handling var det norske rigsraad at betragte som sprr^ngt;
raadsherrernes fængsling og blodscenen i Throndhjem 3die Ja-
nuar 1536 vare et statskup, hvis følger blove skjæbnesvangre.
^ Paludan-Miiller, Aktst. t. gr. feide, II, no. 30, 32,37,40—42, 49.
^ Palndan-Miiller, Aktst. til gr. feide, II, no. 44 Erkebiskopen
benyttede den forlegenhed, hvori hr. Nils Lykke netop paa denne tid
var kommen gjenneni sit forhold til sin afdøde kones søster, til fordel
for sine interesser. Paludan-Miiller. Grevens feide, II,
3. 58 flg. I August 1535 blev Nils L3'kkes sag paademt af rigsraa-
det i Oslo (Hans Reff, kansleren, hr. Gaute Galde), hvorved hr. Vin-
centius optraadte som anklager. Smstds. II, s. 73 flg". Digl. Norv.,
VII, no. 718.
^ Norske rigsregistranter, I, s 43 flg.
* Miinch. saml., 19 i rigsarkivet,
* Dipl. Norv., VIII, no. 732.
383
De fengslede herrer slåp løs efter nogle inaaneders forløb
mod at love at ville holde sine slotte o. s. v. til erkebispens
og raadets haand. Men der kom ikke nu mere liv i raadet.
Hr. Klaus Bilde meldte sig snart helt ud af dette; med den
katholske lære var de geistlige medlemmers magt allerede helt
undergravet. Erkebiskopen selv forlod i 1537 landet efter endnu
i nogen tid at have fortsat sin vaklende politik, og de øvrige
biskoper maatte vige sin plads som kirkens fyrster. Om noget
samlet rigsraad er der ikke længere tale. De enkelte medlem-
mer af raadet aflagde hver • for sig sin hylding til den nye
konge.^ Dog forudsættes det endnu i December 1636 som be-
staaende, ^ og selv Klaus Bilde synes i det følgende aar ikke
at have betragtet det som opløst. * Nogen formelig opløsning er
heller ikke foregaaet. Men idet den nye konge ikke tog de
fea tilbageværende medlemmer i ed, var den dog foi^egaaet i
virkeligheden ; der kj endes intet exempel paa, at nogen af disse
senere har ladet sig kalde rigsraad. Mod Kristjem III kunde
landet ingen modstand gjøre. Til en fornyelse af dets raad
kunde denne ikke have megen lyst, og efterat han ved sin
haandfæstning havde indgaaet paa at bringe Norge i et pro-
vinsielt forhold til Danmark, kunde der aldeles ikke blive tale
herom. Rigsraadets rolle var saaledes endelig udspillet.
Dettes bortgang kunde for samtiden ikke være meget iøi-
nefiildende. I lange tider havde det kun havt ringe betydning,
og den indflydelse, som paa papiret var det tilsikret ved de
forskjellige haandfæstninger, havde i regelen kun været et skin.
Folket var vant til at se sig styret af Danmarks konge og raad.
De forretninger, som hidtil havde været besørgede af Norges
rigsraad, gik lige godt efter dettes ophør. Kansleren vedblev
at udstede laudsvist-breve under rigsseglet. De dømmende-
herredage holdtes med visse mellemrum, og for øvrigt havde
man i overlagthingene en fast overdomstol. Der var intet hul
efter det forsvundne rigsraad, som forlængst havde overlevet
sig selv. Ved begivenhederne i 1536 og 1537 mistede Norge
ingen selvstændig centralstyrelse. Administrationen var alt i
forveien opløst efter de forskjellige len; i denne henseende
foregik der ingen forandring. Styrelsen laa nu som før umid«
delbart under kongen, som udøvede sin magt dels med dels
^ Paludan-Miiller, Aktst., II, no. 120, 121, 122, 124, 125, 130.
'^ Dipl. Norv., II, no. 1120.
* Paludan-Miiller, Aktst. til ^revens feide, II, no. 136.
384
uden medvirkning fra sine danske raadgiveres side. Ovenpaa
al den uro, som havde ledsaget de sidste forviklinger, maatte
det føles som en velgjerning, at der indfertes en ordnet tilstand.
Mellem de mænd, der under disse begivenheder havde ind-
flydelde hos den nye konge, var der enkelte, som vilde have
de gamle statsretslige forker bevarede, derimellem ogsaa rigs-
raadet. Hvis denne mening var bleven den seirende, vilde det
imidlertid have været en meget vanskelig sag at skaffe raadet
medlemmer. Hierarkiet var sprængt og høiadelen tilintetgjort.
Smaaætteme alene kunde ikke danne et rigsraad. Selv de
»indgiftede« vare nu næsten forsvundne. Hverken Erik Uge-
rup eller Jens Bjelke vare skikkede til at lede det norske raad.
En virkelig storættet norsk adelsmand, indfødt eller indgiftet,
fandtes ikke mere. De fleste danske* og svenske adelsslægter,
der havde faaet jordegods i Norge, ansaa det ikke længere for
umagen værd at bo i landet. De havde desuden sine vigtigste
besiddelser paa andre steder og vedbleve med sine interesser
at være knyttede til disse, hvor de fortærede indtægteme af sine
norske godser.
Aristokrati og raad havde fulgt rigets dalen. Dettes kraft
var brudt, og det kunde ikke længer hævde sin plads ved siden
af de to naboriger. De forhold, der havde foranlediget dette,
de økonomiske omvæltninger, som vort fædreland havde under-
gaaet fra borgerkrigene indtil reformationen, ere endnu ikke
belyste. Men deres virkninger ligge klart for dagen. Dog var
ogsaa her et svagt fremskridt begyndt, I det femtende og
sekstende aarhundrede lagdes grundvolden for et nyt opsviug
af landets næringsveie. Den nationale bevidsthed, som efter
1500 kunde synes rent forsvunden, undergik en lutrende for-
yngelse, og allerede i det syttende aarhundrede kunde Nord-
mændene igjen betragte sig som et folk. Riget fik atter sine
særegne institutioner, og der skabtes nye samfunds-klasser, som
bleve bærere af den følgende historiske udvikling. Rigsraadets
opløsning staar her som den sidste afslutning af den gamle tid ;
en ny tid var alt i frembrud, og denne blev lysere og glæde-
ligere for vort fædreland end de aarhundreder, hvori rigsraadet
havde skullet støtte dettes synkende selvstændighed.
é^. ^, j^f V^
cx
////4'
/