Skip to main content

Full text of "Det norske rigsraad"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 

aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene- materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 
Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsioUo formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål, 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerket" som du finner i hver fil, or viktig for å informoro hnikero om dotto prosjektet Og hjolpc ilom meil å finne 
Også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i vcrdcn Og g,]øK den universelt tilgjengelig Og utnyttbar. Google Book Searcli hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 
hele teksten i denne boken på |http : //books . google . com/| 




HARVARD LAW LIBRARY. 



Received .^-t-^^- <^y / ^ O i^_ 



r(\<jv^Arts^lt 2_ (^ 



4f 



DET NORSKE RIGSRAAD. 



fx^, 3LJ-. y/^/f^^ 






DET 



NORSKE RIGSRAAD 



AF 



YNGVAR NIELSEN 



KRISTIANIA 

DEN NORSKE FOBLAGSFOKBNING 

(H. Asehehong & Co. Alb. Cammermeyer. J. W. Cappelen. 

P. T. ICalUngs Boghandel). 

1880. /-/o^- '-j/^y- 

^0 tT. CC 



#^ 




Det Mallingske Bogtiykkeri. 



Forord. 



Ved udarbeidelsen af dette skrift har det været tanken at 
levere en skildring af rigsraadets stilling i vort faddreknds 
historiske udvikling fira det trettende til det sekstende aarhun- 
drede. Som den politiske repræsentation for rigets aristokrati 
og hierarki og som den institution, der under Norges forening 
med Danmark og Sverige skulde være bæreren af landets sær- 
lige interesser og opretholde dets selvstændighed, itfgiver rigs- 
raadet til enhver tid i den periode, hvori det bestod, en sikker 
maalestok for Norges indre kraft. Af denne grund er ogsaa 
fremstillingen anlagt paa at vise rigsraadet ikke alene i dets 
forhold til kongedømmet og for unionstidens vedkommende til 
de to andre rigers raad, men ogsaa i dets forhold til de ved det 
repræsenterede samfiinds-klasser. Saaledes er det navnlig blevet 
nødvendigt at tåge meget hensyn til aristokratiet og dettes 
stilling i samfandet. Derigjennom har den hele fremstilling 
faaet en bred basis, saaledes at den tillige omfatter vigtige par- 
tier af Norges politiske historie i det ovenfor angivne tidsmm. 
Navnlig gjaalder dette tiden effcer 1400, hvor den politik, som 
dronning Margrete og de følgende unions-regenter fulgte i sit 
forhold til det norske rigsraad, indbyder til en mere indtræn- 
gende undersøgelse. Men netop her ere kildeme af den beskaf- 
fenhed, at man kun sjelden føler fast grund under sine fødder, og 
saaledes bliver det netop i disse afsnit endnu mere end ellers 
en nødvendighed at afgrænse framstillingen til de foreliggende 
fakta og nøies med, hvad deraf kan udledes. 

De kilder, af hvilke stoffet for et skrift som dette maa øses, 
ere kun sjelden meget righoldige. Under dets udarbeidelse har 
der ogsaa fr^n^tillet sig flere spørgsmaal, som dels aldeles ikke, 
dels blot paa en. utilfredsstillende maade kunne besvares. I saa- 
danne tilfelde har det enten været nødvendigt at nøies med en 



VI 

gjætning eller at opgive ethvert forsøg paa at byde en fyldestgjø- 
rende besvarelse. Arbeidets plan har været en rent historisk, 
at følge rigsraadet ned igjennem tideme under dets udvikling 
og forfEdd. Opgaven har mere været at levere et bidrag til rigets 
og folkets historie end til den ældre norske statsret. Det sidste 
vilde ogsaa været et overflødigt arbeide efter den udtømmende 
fremstilling, som er leveret i det første bind af professor T. H. 
Aschehougs store verk over » Norges offentlige retc 

Som fortsættelse af nærværende skrift vil der forhaabentlig 
inden forholdsvis kort tid kunne feflge en framstilling af de norske 
stændermøders historie i tiden fra 1536 til 1661, til hvilken de 
fleste materialier allerede for flere aar tilbage ere samlede, og 
hvis udarbeidelse ligeledes er paabegyndt. Maaske kan det 
dertil endnu blive muligt åt £øie fremstillinger af den norske 
adminifltratioiis udvikling i middelalderen og videre nedover i 
tiden, indtil 1660, samt af samfunds-forholdene i den senere 
middelalder. 



Kristiania den 3die Januar i88o. 

Yngvar NielBen. 



I n d h 1 d. 



Side. 

I. De ældste spor af et kongeligt raad i Norge. Det 
trettende aarhondrede som a^ørende overgangstid. — Ud- 
viklingen af monarkisk-aristokratiske institutioner i Frank- 
rige, England, Sverige og Danmark. — Tilsvarende udvikling 
i Norge. — Bestemmelser i Magnas Lagabøters lovgivning 
om de til&elde^ i hvilke kongen skal høre sine raadgivere. 

— Kongesagaemes omtale af kongemes raadgivere. — De 
ældste antydninger af saadanne i samtidige diplomer. — 
Det kongelige raad nævnt i handelstraktaten med Ltibeck 
af 1250. — Freden i Perth 1266. — Lendermændene i 1273 * 
og 1277. — Mere lavbyrdige elementer i raadet. — Betyd- 
ningen af den mere almindelige anvendelse af skriftlig for- 
retningsorden. — Et kongeligt kancelli udvikles. — Geist- 
lighedens høiere damielse. — Forretningsdygtigheden faar 
større vægt. — Det mindre raad. — Udviklingen af et større 
raad hemmes allerede tidlig 1 

n. Det norske aristokrati efter borgerkrigene. Fyl- 
kesforfatningen og det gamle ættearistokrati. — Lender- 
mændene træde i kongedømmets tjeneste. — Aristokratiet 
taber derved sin gamle lokale karakter, men aabner sig til- 
lige veien til en ny udvikling. — Giskeætten. — Nye ætter 
kanne indgiftes i de gamle. — Betydningen af det lavbyrdige 
element, som kom i veiret med Sverre, maa ikke overvur- 
deres. — Borgerkrigenes indvirkning paa aristokratiets øko- 
nomiske forhold. — De indre aroligheder fremkalde et be- 
siddelsesløst aristokrati. — G^mle ætter tabe sine eiendomme. 

— Landets økonomiske forhold gjøre det vanskeligt for nye 
ætter at komme i veiret. — Anseede ætter, der ikke ere 
jævnbyrdige med lendermands-aristokratiet. — Høiadelens 
fomemhed. — Ætten paa Pinnen. — Aristokratiet svinder 
stadig sammen. — Baroner og riddere. — Ledingsfriheden. 

— Byrden bevarer firemdeles sin betydning. — Hirdmands- 
klassen. — Aristokratiets stilling forandres. — Dets forhold 

til det kongelige raad 25 

m. llaadets udvikling i kong Erik Magnussøns tid, 
1280—1299. Formynderstyrelsen efter kong Magnus La- 



vin 



Side. 



gftbøtera død. — Denne har megen betgrdning for ndyiklingen 
af det kongelige raad. — Aristokratiet faar for en tid mag- 
ten. — De nyeste anskuelser herom. — Aristokratiet begik 
intet feiJgreb yed at optage Syerres program. — Dets ledere 
maa ikke nndenmrderes. — Et forbund mellem aristokrati 
og hierarki hayde i 1880 ikke store udsigter for sig. — Ari- 
stokratiet yar i sin optræden meget yoldsomt. — Høydinge- 
mødet i Bergen 1S80. — Kroningseden. — Kongens yerds- 
lige raadgiyere. — Baadets samtykke paaberaabes for første 
gang yed en regjeringshandling. — Den store retterbod af 
1280. — Raadets optræden yed forhandlingeme om kong 
Eriks giftermaal. — Kongens høieste raad i lSi8S og hertug 
Haakons stilling yed den i dette aar ndstedte retterbod for 
Bergen. — Fællesskab i formynderstyrelsen. — Kongen og 
hertugen bliye myndige. — Hertugens formodede selystæn- 
dighed. -^ Enkedronningens og kongens omgiyelser beyare 
sin indflydelse oyer denne. — Kong Eriks »egentlige raad< 
i 1385. — Biskop Narye, abbed Erik og proyst Erlend. — 
Spørgsmaalet, om >det egentlige raad< udelukkende harhayt 
faste medlemmer, som yare udnæynte dertil en gang for alle, 

— Udtiykket vera i konungs garSi» — Maaske har det egent- 
lige raad i regelen hayt toly medlemmer, af hyilke igjen et 

• mindre antal altid yar personlig tilstede hos kongen. — 
Raadet har nu yundet i fasthed. — Baronemes selyskreyne 
ret til at yære kongens raadgiyere hindrer det dog fremde- 
les i at opnaa en fuldstændig udyikling. — Raadets deling 
mellem kong Erik og hertug Haakon. — Raadets optrssden 
som samlet helhed. — Kanslerembedets deling. — Audun 
Hugleikssøn kongens secretaritts. — Alf Erlingssøn jarl . . 4& 

IV. Raadets udyikling i kong Haakon Magnussens tid 
indtil aar 1308. Klager oyer formynderstyrelsen og ari- 
stokratiet. — Haakon V.s bestræbelser for at stanse ndyik- 
lingen af aristokratiets selyraadighed. — Kongen arbeider 
paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling. — 
Kildemé tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater 
med hensyn til brydningen mellem denne konge og aristo- 
kratiet. — Ved kong Eriks død ophørte raadets deling. — For- 
skjellige til£»lde, hyori raadet forudsættes som medyirkende 
eller samtykkende i regjeringshandlinger. — Raadets omtale i 
den islandske remonstration af 1302. — Forskjellige breyskaber, 
hyori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer omta- 
les. — Kong Haakons sneyrere raad har ikke talt ganske faa 
medlemmer. ~ Spørgsmaalet, om Haakon V yed yalget af 
sine raadgiyere som konge især har tåget dem, som han alle- 
rede teft hayde benyttet i denne egenskab som hertug* — 
Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn. — Betydnin- 
gen af hr. Auduns fald. — Omstændighedeme yed kong Eriks 
død ikke saa gunstige for aristokratieti som yed hans faders. 

— løine&ldende forskjel mellem det ældre og det yngre 



IX 

Sid*. 
aiisÉK^nti. — Baadet indoidnes pM ay i åen monarkiflke 
samftmdflorden. — Det lavbyidige element synes atter atfiaa 
betydning inden raadet. — Sira Botolf Haakonaeen og Salo- 
mon Thoraldeesen. — Geistligheden i kong Haakons raad. 

— Hr. Snare Aslakssan og Bjarne Andnnssøn. ' — Lagmæn- 
dene i laadet. — Haakon V og Philip den smokke. — Raa- 
det Tedbliver efter sin sammensætning yæsentlig at være en 
aristokratisk institation. — Den fomdgaaende ndyikling har 
ain store betydning til at gjøre raadet, naynlig det mindre, 
mere fsst. — Kong Haakon tog et mere ndviklet raad i arr. 

— Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at ud- 
vikle det snevrere raad. ~ Dette manglede dog endnn sin 
sidste aMatning. 72 

V. Haadet i kong Haakon Magnassøns senere regje- 
ringsaar, 1806—1319. Retterboden af 17de Jnni ld06 
er efter sine indledningsord iigefrem rettet mod aristokratiet. 

— Kong Haakons redoktion og almindelige inddngning af 
sysleme. — Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer 
og a&kaffer jarle- og lendermands-værdigheden. — Keysers, 
Munchs, Aschehongs og Sars'8 opfatning af retterboden af 
1808 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. — Ba- 
i-onemes og hirdstyremes ret til at være kongens selvskrevne 
raadgivere ophører fra nu af . — Riddernes stilling meget 
forskjellig fra baronemes. — Det snevrere raad ndskiUes nn 
fira det større og faar sin endelige afslntning. •— For aristo- 
kratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den 
indgribende betydning, som tidligere for&ttere tildels have 
tillagt den. — Kong Haakon afs^ærer aristokratiet adgangen 
til at berige sig af krongodset. — Raadets medlemmer blive 
den første klasse i samfiindet. — Retterboden afi^lutter en 
længere ndvikling. — Raadet bliver en fastere institation. 

— Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til 
aristokratiets skade. — Store ætter synke ned. — Der 
danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. — Biskopeme 
i kong Haakons raad. — Den kongelige kapelgeistlighed. — 
Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hen- 
syn. — Kongens, raadgivere og omgivelser 1808 — 1319. — 
Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s 
død. — Forretningsordenen i denne konges tid 94 

VI. Hertuginde Ingebjørg og kong Magnas Erikssøns 
første formynder-sty reise, 1319—1328. Formynder- 
styrelsens ordning efter retterboden af 1802. — Kong Haa- 
kons valg af formyndere for sin dattersøn. — Hertnginde 
Ingebjøtg træder ind ved siden af formynderne. — Det store 
møde i Oslo 1819. — Medets deltagere som repræsentatipn for 
det norske aristokrati. — F. A. Monchs ndtaielser on% mange 
anseede mænd udenfor deres kreds. — Formynderetyrelsens 
medlemmer. — Kongens > daglige raad« og hans «høieste raadc. 

— Hertngindens stilling i formynder-styrelsen. — Raadet og 



Side. 

formynderne. — Benasvnelsen ^rigets nuid< fortennger »kon- 
gens raadc — Rigsraadets stræben efter selvstændig magt 
beganstiget af de ydre forhold. — Hertnginde Ingebjeigs 
karakter. — Hendes slette styrelse. — De nnder hende an- 
vendte administratlTe former. — Uviljen over hendes færd 
fremkalder en splittelse mellem hende og aristokratiet . . 132 
Vli. Hr. Brling Vidkunnssøn og kong Magnns Briks- 
søns anden formynder-styrelse, 1323— 138S. Hird- 
stemen i Oslo 1323. — Erkebiskop Eiliv og hr Erling Yid- 
knnnssøn. — De øvrige mødende. — Mødet i 1323 repræsQn- 
terer videre samfondslag end det i 1319. — Erkebiskopen 
ndnævner hr. Erling til rigsforstander. — Tolvmands-stj- 
relsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans sider. — Konge- 
dømmets personlige repræsentation. — Hr. Erling som rigets 
formand eller rigsforstander med Md kongelig myndighed. 

— Drottsetens forandrede stilling i raadet og rigsstTrelsen. — 
Aristokratiet og raadet faar magten. — Det norske aristo- 
krati i 1323. — Den lavere adel træder mere frem i den 
indre politik. — Sammenkomsten i 1323 forskjellig fira de 
tidligere høvdingemøder. — Aristokratiets almene nationale 
og politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. — 
Raadets supplering onder formynder-styrelsen. — Raadsmø- 
deme. — Styrelsen føres i den ange konges navn, men hr. 
Erling nævnes i alle offentlige breve. — Hr. Paal Baards- 
nen. kansler og seglbevarer fra 1327. — Kongebrevenes ud- 
færdigelse onder formynder-styrelsen. — Hertoginden heller 
ikke efter 1323 helt odelokket fra styrelsen. — Stridigheder 
mellem aristokratiet lamme dettes politiske indflydelse. — 

• Familiefeider mellem de store ætter. — Si>ændt forhold mel- 
lem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop Aodfinn i 
Bergen. — Den nye kanslers odnævnelse er til hierarkiets 

fordel, som derved faar fast fod inden raadet 150 

Vill. Raadet onder kong Magnos Brikssisns enestyrelse, 
1332 — 1843. Tilbageblik paa den foregaaende ndvikling. 

— Kong Magnos bliver myndig og overtager regjeringen i 
1382. — Raadet i 1332 og 1338. . — Retterboden af 18de 
December 1332. — Reisningen i 1888. * — Møde paa Baahos 

— Hr. Ivar Rova bliver -drottsete. — Biskop Salomon og hr. 
Haakon Agmondssøn. — Kongebrevenes besegling 1334—1844. 

— Kongen ondlader at odnævne nogen kansler. — Drottseten 
træder tilbage. — Kongen forsøger at regjere oden ngsraa- 
dets medvirkning. — Denne nævnes kon i sjeldne tilleide. 

— Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte. 

— Kong Magnos folger i sin styrelse andre grondsætninger 
end morfadéren. — Raadsmøde i Oslo 1887 i kongens nær- 
værelse. — Reisningen i 1838. — Overenskomsten i Skara 
1839 — Ordningen af forskjellige anliggender overdrages til 
erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. — Kongen er 
dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. — 



XI 



Side. 



Kong MagtfUs overdrager i 1843 Norge til «in son Haakoo. 

— Dq geistlige og verdslige herrer oi^ræde ved denne leilig- 
hed hver for sig. — De toste spirer til en nation al-ropræ- 
sentation efter stænder 179 

IX. Baadet under den yngre kong HaakonMagnnssens 
umyndige aar, 1344 — 1355. Rigsraadet som den snev- 
rere repræsentation for de to heiere stænder. — Baadets 
myndighed i administration, lovgivning og retsvæsen. — 
Det geistlige element i rigsraadet. -- Aristokratiets stilling. 

— Ame Ajalaksaen bliver kansler. — Raadtimøde i Oslo 
Marts 1845. — Hr. Ivar Agmundssøn. — Dobbelthed i sty- ' 
reisen, foranlediget ved det uklare i kong MagnuB*8 «tilling. 

— Bigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke i 
retterbødeme. — Kong Magnu8's besøg i Noige. — Raads- 
mødeme indtil 1350. — Kanslerens styrelse. — Ogsaa andre 
medlemmer af r^raadet tåge ved enkelte leiligheder del i 
landBSl^relsen. ^ Kansleren. synes undertiden i kongens nær- 
værelse at have midlertidig nedlagt sit embede. — Hr. Orm 
liysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved 
sin side. — Denne forandring i styrelsen maa antages at 
være foranlediget af rigsraadet. Kong Magnas'8 deltagelse 
i regjeringen efter 1350. —.Kong Haakon og raadet i 1353 
nævnt ved kong Magnus^s side. — Drottsetens deltagelse i 
regjeringen. — Styrelsen besørges nn udelukkende inden lan- 
dets grænser. — Drottsetens værdighed kan ved visse leilig- 
heder midlertidig ophæves. — Hovedøens abbed som medlem 
af rigsraadet. — Orknøjarlen i det norske raad. — Drottse- 

ten i 1351 som deltager i et møde af svenske raadsherrer . 201 
X.. Baadet under kong Haakon VI Magnussen, 1355 
—1380. Kong Haakon erklæres for myndig i 1355. — 
Visse landsdele forbeholdes kong Magnus. — Hr. Orm Ey- 
steinssøn vedbliver at være drottsete i disse. — Hr. Orm 
fængsles og henrettes. — Styrelsen af kong Magnus' s lands- 
dele. — Bigsraadets medvirkning ved denne synes at have 
været meget ringe. — Ved enkelte leiligheder er styrelsen 
af kong Magnus'8 landsdele ført i sønnens navn. — Spørgs- 
maalet, ora raadet har været delt mellem de to konger, lige- 
som landsstyrelsen. — Kong Haakons selvstændige styrelse. 

— Hr Peter Erikssøn bliver kansler. — Efter 1364 over- 
drages kongens segl til sira Vinalde Henrikssøn. — Hr. Ag- 
mund Finnssøn som drottsete. — Henrik Henrikssøn som 
seglbevarer efter drottsetens tilbagetræden. — Kong Haa- 
kons fleste breve ere beseglede uden nogen kansler eller konge- 
lig klerk. — Bigsraadet har stor indflydelse. — Betterboden 
af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. — 
enkelte af raadsherreme have rimeligvis altid fulgt kongen. 

— Baadsmøder i Bergen og paa Baahus 1361. — Baadet i 
virksomhed uden kongens nærværelse 1362. — Baadsmødet 
i Oslo 1364. — Baadet paa egen haand i Nidaros 1365. — 



XII 

Sid». 
Haadet under førhiiiidliiig:e]iie med de tsrdflke stæder 1809 
—1870. — Raadsmødet i 1379. -- Raadsifiødet i 1878, 1874 
og 1875. — Freden i EaUnndborg 1876. — Raadsmødet i 
1877 og den almindelige handelsordning. — De sidste raads- 
møder i kong Haakons tid. — Bigsraadets stilling i almin- 

deligfaed under kong Haakon . S21 

XI. Raadet under kong Olaf Y Haakonssøn og dron- 
ning Margrete, 1880—1897. Dronning Margrete og 
rigsraadet overtage styrelsen under kong Olafs umyndige aar, 
udeu at der tåges hensyn til bestemmelseme fra 1802. — 
Drottsete og kansler. — Raadsmødeme i 1881—1884. — 
Raadets indflydelse paa regjeringen udtrykkelig anerkjendt 
i retterbødenie. — Rigsraadets daglige styrelse; kongens og 
hans moders forhold til denne. — Styrelsen, efterat kong 
Olaf er bleven myndig. — Ved kong Olafs død bringes riget 
i en stilling, hyori det ikke tidligere har yæret. — Erkebi- 
skop Yinalde Henrikssøn. — Raadsmøde i Oslo Februar 1888. 

— Styrelsen overdrages til dronning Margrete. — Hun be- 
nytter i sin administration raadets medvirkning. — Kans- 
leren, hr. Henrik Henrikssøn, afgaar ved døden. — Raadet 
samles i Helsingborg 1889 og vælger Erik af Pomem til 
konge. — Hr. Ame Sigurdssøn bliver kansler. — £ongen 
sendes til Nidaros og hyldes paa Ørething. — Raadsmøde i 
Nidaros. — Administrative former. — Dronning Margrete 
ved raadsmødet i Oslo 1892. — Norske rigsraader i Skaane 
1895. — ' Det norske rigsraads repræsentation ved det store 
møde i Kalmar 1897 .847 

XIX. Raadet under dronning Margrete og kong Erik af 
Pomernl397 — 1442. Aristokratiets fortsatte sammensvin- 
den. — Rigsraadets politiske stilling. — Mangelen af en 
fyldigere aristokratisk repræsentation. — Rigsraadets sam- 
mensætning. — Sammenblanding mellem norsk og svensk 
aristokrati. — Det norden- og vestenQeldske aristokrati. — 
Østlandets særegne forhold. — Aristokratiets mangel paa 
politiske interesser. — Fælles raadsmøde i Kjøbenhavn 1898. 

— Det norske rigsraads forhold til ledelsen af de udenland- 
ske anliggender. — Dronning Margrete ved raadsmødet i 
Oslo 1401. — Unionelt raadsmøde i Helsingborg 1401. — 
Kong Eriks reise til NoTge i 1405. — Tvivlsomme raads- 
møder i 1409 og 1410. — Raadets talrighed. — Hr. Ame 
Sigurdssøn træder efter 1898 tilbage fra sin stilling som 
kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. — Rigsseg- 
let bringes udenfor landet. — Ingen centralslyrelse inden 
rigets grænser. — Uorden i administrationen. — Dronning 
Margrete den egentlige regent. — Hendes offtcielle forhold 
til kong Eriks styrelse af Norge. — Dronning Maigretes 
død 1412. — Kong Erik følger i hendes fodspor. — Biskop 

. Jakob optræder som kansler. — Seglet overdrages til biskop 
Jon af Oslo. — Den danske kansler besegler norske breve* 



XIII 

Bide. 

— £t eget B((»»k ka&oelli hUret overMtij^. — Det norske 
ægl bringeB .hyspif adenliur riget. ^ Kongen paaberaaber 
sig ondertiden rigsraadets medvirkning. — Raadameder 1490 
og 1431. — Norske rigsraader i KjøbenhaTn 1428. — Raads- 
in«de paa Akershnf Mai 1485. — Unionelt raadsmøde i Kjo- 
benbavn 1426. — Raadsmøde i Bergen 1426. ~ Forhandlin- 
ger med Bngland 1431 og 1432. — Det norske raads med- 
lemmer under aroligfaedeme i Sverige 1484 og 1436. — 
Raadsmødet i Søderkøping 1436. — Udkast til en ny nni- 
onsakt. — - Agmnnd Sigordssøns opstand> — Signrd Jonssøn 
bliyer drottsete i 1439 og stilles tiltige med raadet i spidsen 
for landsstyrelsen. — Raadsmøde i Oslo 1440. — Møder i 
Lødøse og Kalmar 1441. ~ Møde i Lødøse 1442. — Kri- 
stofer af Bayern vælges til Norges konge og krones i Oslo . 266 
Xin. Raadets sidste magtperiode, 1442--1450. Rigsraa- 
det faar ingen formand i en ny drottsete. — Ghinnar Holk 
som kansler. — Administratiye former under Kristofér af 
Bayern. — Rigsraadet tager kon gjelden nmiddelbar del i 
de løbende forretninger, men bar aUigevel stor indflydelse. 

— Aslak Bolt, hr. Olaf Nilssøn, br. Sigurd Jonssøn og hr. 
Erik Sæmnndssøn. — Smaaættemes medlemmer i rigsraadet. 

— Der holdes hyppige raa^møder. — Rigsraader i Bergen 
1442. — Retterboden af 15de Aogost 1443. — Raadsmøder 
i Bergen og Kjøbenhavn 1444. -r- Forskjellige anskuelser 
inden raadet med hensyn* til den optræden, man «kulde følge 
ligeoverfor Tydskerae i Bergen. — Raadsmødet i Kjøbenhavn 
1445 og de der udstedte privilegier og retterbøder. — Raa- 
det i Bergen 1446. —Forholdene i 1447. — Kong Kristofers 
død. — Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. — Partier inden 
raadet. — Medet paa Baahus. — Kristjem af Oldenburg 
vælges i Oslo til NiNrges konge. — Karl Knutssøos valg. — 
Oplandske bondeadel. — Karl Knutssøns styrelse i Norge. 

-r Kristjem I.s kroning. — Overenskomsten i Bei^gen 1450. 296 
XIV. Etaadet under kong Kristjem den første, 1450— 
1481. Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1449 og 1450. — 
Det arvelige kongedømmer øphør giver raadet nye betingelser 
for at kunne udvide sin magt. — £jirl Knutssøns haandfæst- 
ning. — Kristjem Is haandfaestning. — Der mangler be- 
stemmelser om rigets daglige styrelse. — Hr. Sigurd Jons- 
søn og hr. Hartvig Krammedike. — Rigsraadets forhold til 
."Styrelsen under kongens ophold i Norge 1450. — Kansleren. 
- Raadet 1451 og 1452. — Kongens besøg i Norge 1458. — 
Fuldstændigt omslag i den politik, som tidligere havde været 
fulgt mod Tydskeme i Bergen. — Raadet savner adgang til 
at kontrollere kongen. — Forandringer inden aristokratiet 
^ paa grand af storættemes uddøen. — Det indgiftede aristo- 
krati faar overtaget inden raadet — Oeistligheden svæk 
kt s, ved at dens heleste stillinger overdrages mænd, som 
ikke ere indfødte. — Erkebiskopen bliver raadets formand. 



XIV 

Side. 

— Raadet deles i det mndenQeldske og det nordeniQeldske 
raad. ^ Etmgeu paa Akershns i Deeember 1458. — Hr. 
Tyar Yikingssøn bliver norsk kansler. ~- Konghelles privile- 
ger af 1468. — Danske rigsraader medvii^ende ved Norges 
styrelse. — Raadsmode paa Blfsboig 1466. — Uiiionelt raads- 
møde i Skara 1458. — Raadets indflydelse formindskes. — 
Ilaadet som rigets øverste domstol. — Den ndvalgte konge 
Hans i Oslo 1478—1474. — Kristjem I i Oslo 1488 og 1478. 
-^ EUumdfoestningen overtrædes paa forskjellige maader. — 
Kaadets deltagelse i forhandlinger med fremmede magter. 

— Raadet paa de nnionelle møder. — Eristjem I.s regjering 
bar stor betydning for den følgende ndvikling. — Grænseme 
mellem det norske og danske rigsraad ndviskes efterhaanden. 

— Rigsraadets medlemmer forståa ikke sin stilling. — Det 
norske aristokrati savner den nødvendige nddannelse for det 
offentlige liv. — Raadets klager over Eristjem I.s slette 
styrelse 810 

XV. Raadet nnder kongerne Hans og Eristjem II, 
1481 — 1628. Rigsraadet overtager styrelsen . — Raadsmøde 
i Bergen 1481. — Forhandlinger med Sverige. — Raads- 
møde i Oslo 1482. — Det norske rigsraads klageskrift. — 
Hr. Jon Smør som rigsforstander. — Beleiringen af Baahos. 

— Eong Hans vælges af det norske rigsraad. — Haandfæst^ 
ningen frøUes for Danmark og . Norge. — Haandfæstnin- 
gens bestemmelser om rigsraadets m3mdighed. — Eongens 
besøg i Norge sommeren 1488. — Han begynder med at styre 
landet efter sin haandfæstning. — Rimeligvis er der i 1488 
udnævnt to centralstyrelser for Norge. — Raadsmøder i 1485, 
1486 og 1489. — Eongens ældste søn, Eristjem, hyldes 
som thronfélger. — Raadsmøder i 1490, 1491 og 1492. — 
Raadet i 1495, 1498 og 1499. — Eong Hans misfomøiet med 
rigsraadet i 1601 og 1502. ~ Det nordenQeldske raad 1506, 

— Raadet nn yæsentlig indskrænket til at være den øverste 
domstol. — Raadets indflydelse paa administrationen kon 
ringe. — Thronfølgeren stilles i 1506 i spidsen for Norges 
styrelse. — Han anvender i 1507 og 1508 raadets medvirk- 
ning. — Senere synes denne at være aldeles ophørt. — Eong 
Eristjem benytter fremmede som sine raadgivere. — Eong 
Hans's død. — Det norske raads klagesloift. — Fælles 
haandfæstning for begge riger i 1518. — Raadsmøde ved 
kongens kroning i Oslo 1514. — Raadsmøde i Ejøbenhavn 
1515. — Raadets virksomhed synes at være aldeles ophørt. 

— Eristjem n.s kansler. — Hr. Nils Henrikssøn som hof- 
mester. — Rigsraadet som domstol d8SI 

XVI. Raadets sidste aar, 1|528— 1586. Hr. Nils Henrikssøn 
og hr. Olaf G-alde gjøre et mislykket forsøg paa at overtage 
rigets styrelse effcer Eristjem n.s flngt i 1523. ~ Frederik 
I begynder at ndøve regjerings-myndighed i NoTge og bliver 
faktisk herre over landet ~ Biskopen af Hamar forhandler 



XV 

Side. 
i Eji^beiihavn paa raadets vegne om haandfæstningen. — 
Raadsmøde i Bergen i August og September 1524. — Hr. 
Vincentiiis Lunge og Erik IJgerap i raadet. — Kongens 
norske haandfæstning. — Kongens nddeling af de norske len. 
— Statholderskab i det norden- og det sendenQeldske. — 
Raadets sammenkomster. — Kongens myndighed indskræn- 
kes. — Hr. Vinoentins Langes modstaudere i det danske 
raad. — Hr. (Haf Galde afeættes. ^ Hr. Yincentins maa 
overlade Beigenhtis til hr. Esge Bilde. ^ Styrelsen atter 
lagt i kongens haand. — Raadet træder mere tilbage. — 
Hertug Kristjems besøg i Oslo 1529. — Overenskomsten i 
Bergen af 1460 fornyes. — Hr. Henrik ilfmmmedike. — 
Ansøgning fra lagmænd og adel. — Lovgivningen nnder kong 
Frederik I. -^ Raadets sammensætning. — Raadsmøde i Oslo 
1531. — Norske raadsherrer i Danmark. 1581. — Norges 
og rigsraadets foldstændige afinagt. — Kristjem II i Norge 
1581—1582. — Overenskomsten i Throndhjem 1582. — Fre- 
derik I dør. — Rigsmødet paa Bod 1588. — Erkebispen vak- 
ler. — Det sønden^eldske raad erkjender Kristjem IQ. — 
Mordsceneme i Throndhjem 8die Januar 1586. — Raadets op- 
Juøsning. — Slutnings-bemærkninger 862 



Trykfeil og Rettelser. 



Side 71, U 14 f. o. Titelen secretarius forekommer ogsaa i et diplom fira 

1355. Smlgn. herom s 223 med note 2 

— 75, 1. 3 f. n. Den her omhandlede retterbod er allerede omtalt et 

lidet stykke ovenfor, sammen med en anden af s. d. 

— 161 f 1. 1 f. 0. I 1515 forekommer en Peder Kyming som foged i 

Skidasyssel. Dipl. Xorv., VIII, no. 486. 

— 208, 1. 13 f. n. er, læs: ere. 

— 286, 1. 10 f. 0. En retterbod for Jæmteland af 1420, hvori raadets 

medvirkning ikke nævnes, er trykt i Sam 11. til d. 
norske folks spr. og hist., I, s. 39 flg. 

— ' 300, 1. 18 f. 0. Antydninger til en raadssammenkomst i Bergen, Au- 

gust et af aarene 1442 — 1450 i Norske magasin, 
I, s. 572. 

— 302, 1. 22 f. 0. I udstedelsen af dronningens morgengavebrev deitog 

ogsaa raadet. 

— 304, 1. 18 f. 0. Det kan være tvivlsomt, om hr. Sigurd Jonssøns^ 

myndighed ogsaa har været udstrakt til det norden- 
igeldske. Dipl. Norv., V, no. 754 kaldes han kun 
rigens forstander søndenQelds. 

— 304, 1. 20 f. 0. udøveren, læs: indehaveren. 

— 309, 1. 7 f. 0. Der var 27 medlemmer af det norske raad tilstede 

i Nidaros. Af Dipl. Norv., HI, no. 834, s. 609 
fremgaar nemlig, at ogsaa biskop Thorleif og hr. 
Gaute Kane samt væbneren Herlag Pederssen vare 
med kongen i denne by. 

— 326, 1. 2 f. n. Af Throndhjems privilegier, der i 1450 vare bekiæf- 

tede af kongen, derpaa atter uden raadet i 1455 og 
endelig med raadet i 1478 under opholdet i Oslo, 
findes i rigsarkivet en gammel afekrift (Miinch. 
saml., 19). 
— £354, note 1 maa i citatet i sidste linje sidetallet 44 flg. for- 
andres til 46. 

— 358, note 2, 1. 2. Nidroensis, læs : Nidrosiensis. 



I. 

De ældste spor af et kongeligt raad i Norge. 



Det trettende aarhondrede som afgjereude ove]ig:a]ig8tid. — Udvik- 
lingen af monarkisk-aristokratiske institutioner i Frankrige, England, 
Sverige og Danmark. — Tilsvarende advikling i Norge. — Bestemmelser 
i Magnas Lagabøters lovgivning om de tilfælde, i hvilke kongen skal 
høre sine raadgivere. — Kongesagaemes omtale af kongemes raadgivere. 
— De ældste antydninger af saadanne i samtidige diplomer. — Det konge- 
lige raad nævnt i handelstraktaten med Liibeck af 1250. — Freden i Perth 
1266. — Lendermændene i 1273 og 1277. — ^Mere lavbyrdige elementer i 
raadet. — Betydningen af den mere almindelige anvendelse af skriftlig 
forretningsorden. — Et kongeligt kancelli nd vikles. — Geistlighedens 
høiere d^nelse. — Forretningsdygtigheden faar større vægt. — Det min- 
dre raad. — IJdviklingen af et større raad hemmes allerede tidlig. 

Det trettende aarhundrede er i Norges ældre historie 
en betydningsfuld overgangstid. Ved borgerkrigenes afslut- 
ning gik det seirende kongedømme mægtigt og anseet ud 
af kampen. Rigsenheden var nnder denne bleven udviklet 
og befæstet, og de tilbageværende levninger efter den gamle 
samfandsorden maatte bøie sig for den nye tid og lempe 
sig efter dens krav. Et nyt afsnit i rigets historie tog 
sin begyndelse, i hvilket det skulde vise sig, om Norge var 
istand til at følge den almindelige enropæiske udvikling 
paa den bane, hvorpaa den nu slog ind. Tilsyneladende 
saa alt i begyndelsen lovende ud; men det vårede ikke 
længe, forinden det viste sig, at virkeligheden ikke svarede 
dertil. 

Med det :Qortende aarhundrede begynder rigets aaben- 
bare forfald at vise sig. I den følgende tid bliver dette større 
og større, indtil nedgangen naar sin yderste grænse i det seks- 

Yngvar Nielsen : Bet norske rigsraad. 1 



tende aarhundrede. Saa godt som paa alle omraader af 
det offentlige liv savnede riget evnen til at fortsætte den 
nye udvikling. Dets aristokrati gik skridt for skridt tilbage, 
ude af stand til at indtage den samme stilling, som dets 
jævnbyrdige i andre lande, som den første rigsstand. Greist- 
ligheden, der skulde have staaet ved dets side, som den 
anden rigsstand, kunde heller ikke hævde en saadan stilling. 
Under det hanseatiske handelsaag stansedes enhver selv- 
stændig udvikling af de norske stæder og af en levedygtig 
borgerstand. Almuen led ogsaa under det samme aag. 
Med aristokratiets indsvinden tabte den sine gamle tilvante 
ledere, som en gang havde talt dens sag paa dens vegne. 
De gamle thing vare heller ikke mere, hvad de havde væ- 
ret; forsaavidt der ytrede sig en bestræbelse for at skafPe 
almuen en politisk repræsentation — om overhovedet dette 
udtryk her tør anvendes — da blev det kun ved famlende 
forsøg. Om en organisation af folket efter stænder og en 
dermed følgende deltagelse i det offentlige liv er der i 
Norge saa godt som ikke tale. De spirer, der forud fand- 
tes til saadanne stænderforsamlinger, som de, der efter- 
haanden udvikledes i Europas øvrige lande, døde her bort 
uden at kunne slaa rod. Paa dette omraade var der i 
Norge saa godt som intet liv. 

Kongedømmet stod alligevel ikke ganske alene. Ved 
dets side udvikledes der ialfald én offentlig institution, der 
holdt sig langt ned i tiden, gjennem mere end to aarhun- 
dreder, og først endelig forsvandt sammen med rigets selv- 
stændighed. Dette var det kongelige r a ad, senere al- 
mindelig kaldet rigets raad. Oprindelig udviklet som 
en monarkisk institution, blev dette rigsraad paa grund af 
omstændighedernes medfør gjennem en længere tid ved si- 
den deraf en repræsentation for rigets aristokrati, ligesom 
ogsaa for dets høiere geistlighed. Udviklingen af dette 
raad er næsten helt igjennem knyttet til rigets forfaldstid. 
Det er dermed ogsaa givet, at den ikke kunde naa meget 
vidt. Mén den har sin interesse som et af de faa forsøg^ 
dér gjordes i vort fædrelånd paa at skabe nye politiske 
institutioner i lighed med dem, der i den senere middelal- 
alder voksede frem i andre af Europas lande, hvor raadets 
udvikling tildels stod i nærmeste sammenhæng med udviklin- 
gen af en stænderf orfatning. Overalt, hvor et saadant raad 
udvikledes, tør man deri se en institution, der ved monar- 



kiets side repræsenterer statssamfandets enhed, og tillige 
betragte det som en monarkisk institution. Men en saadan 
opfatning er ikke udtømmende. Om ogsaa raadet i sin før- 
ste udvikling kar kunnet støtte sig til monarkiets interesser 
og behov, har det samtidig ogsaa fundet en støtte i de 
høieste samfiindsklassers trang til at have en snevrere re- 
præsentation, der tager del i rigets styrelse. Saaledes maa 
raadet ligesaa meget betegnes som en aristokratisk insti- 
tution. I de forskjellige lande har dets stilling været en 
meget afvekslende. Men ligesom dets første fremvækst næ- 
sten i alle tilfælde frembyder store ligheder, saaledes har 
det dog ogsaa altid bevaret visse grundtræk fælles. 

I Frankrige fandtes allei^ede fra begyndelsen af det 
ellevte aarhundrede en kreds af kongelige raadgivere, der 
linder navne som curia eller consUium regis, — curia pcUaMi 
eller curia Franciæ bistode kongen som hans høieste raads- 
koUegium ved afgjørelsen af alle vigtigere statssager og 
ved udøvelsen af hans myndighed som rigets øverste dom- 
mer. I tidens løb maatte imidlertid disse tvende forret- 
ningsomraader udskilles fra hinanden. En adskillelse i 
denne retning antages allerede at være begyndt under 
Philip Augusts regjering, men er i sMe fald først senere 
bleven helt gjennemført. De egentlige statssager forhand- 
ledes efter denne deling udelukkende i det saakaldte conr 
sUium regis, conseU du roi eller grand conseil^ medens alle 
retssager overdroges til parlamentet, der samtidig udvik- 
ledes af den gamle curia. Denne ordning var allerede 
istandbragt af Ludvig den hellige og blev paa ny fastslaaet 
af Philip den smukke i 1302. Kongens raad var saaledes 
netop paa den tid, da det franske kongedømme stadig ud- 
videde sin magt, bleven en fuldt udviklet institution, der 
havde sit bestemte omraade, og som senere stadig modtog 
forbedringer i sin organisation, medens ved dets side en 
anden fast kongelig institution varetog rets væsenet. ^ 

I England spores til samme tid en lignende bestræ- 
belse i retning mod et fast kongeligt raad. Pormyndersty- 
relsen under Henrik III har der maaske bidraget til at 
paaskynde dannelsen af ' et saadant, og under Edvard I 



* L. A. Warnkonig und L. Stein, FranzOsiffche staatsge- 
schichte, I, 8. 337 flg. og 395 flg. 

1^^ 



forekommer et permanent eller eontinual caundl, som holder 
daglige møder og i dem besørger de løbende regjeringsfor- 
retninger. Dette sammensattes af indehaveme af de efter- 
haanden opstaaede høiere rigsembeder, men havde ved 
siden deraf tillige en saa ubestemt karakter, at det ogsaa 
kunde optage andre, alt efter kongens personlige vilje. 
Tillige savnede det en skarp afgrænsning fra det saakaldte 
consUium magnum^ bestaaende af rigets notabler i større 
eller mindre antal. Det beholdt dog inden dette sin selv- 
stændige plads som et consilium in consilio. Ligeledes be- 
sørgede det snevrere raad den egentlige administration un- 
der kongens personlige ledelse og forberedelsen af de sager, 
som skulde forhandles i det store raad. Ogsaa i England 
modtog det kongelige raad i snevrere forstand i tidens løb 
forskjellige udvidelser og saadanne forandringer i sin or- 
ganisation, som bleve nødvendige ved statssamfundets ud- 
vikling. ^ 

En lignende udvikling af et kongeligt raad som den, 
der foregik i de nævnte lande paa det europæiske fastland, 
fandt ogsaa sted i Norges nabolande. For Sveriges ved- 
kommende har man rimeligvis allerede fra tiden mellem 
1222 og 1230 en antydning af, at et kongeligt raad var i 
begreb med at udvikles, idet en person omtales som consi- 
liarius i et diplom, der er henføit til et af de nævute aar. 
Imidlertid er det dog først femti aar længere nede i tiden, 
mellem 1280 og 1290, at man hyppigere finder raadet nævnt 
i love og brevskaber, men rigtignok da paa en maade, der 
med bestemthed synes at vise, at det er bleven betragtet 
som en af rigets faste institutioner, og at dets medlemmer 
regnedes for en egen klasse mellem dettes stormænd. ^ 

I Danmark finder man ligeledes til samme tid, fra 
slutningen af det 13de aarhundrede, de kongelige raader 
næ^^lte i ofFentlige dokumenter paa en maade, som antyder, 
at de allerede paa den tid have været betragtede som en 



^ R. Grneist, Das heutige englische verfassungs- und ver- 
waltungsrecht, I, s. 122 flg. 

*^ Smlgn. Oscar Alin, Bidrag till svenska rådets historia 
under ra edelt iden, I, s. 4, hvor forf. har sammenstillet de ældste 
sikre vidnesbyrd om forekomsten af et kongeligt raad i Sverige før 
aar 1300, — og samme forf., Om svenska rådets sammansåt- 
ning under medeltiden, s. 1. 



o 



særegen samfundsklasse. Men først i 1320 omtales det sam- 
lede raad som institution. ^ Dette danske raads stilling 
var længe en meget ubestemt, og for dets myndighed var 
der ikke optrukket faste grænser. Skjønt dets tilværelse 
forudsattes i statsretslige akter, var det dog nærmest kun 
udviklet gjennem sædvanens magt. Dets indfly deise i 
staten beroede mere paa dets medlemmers personlige myn- 
dighed og evne til at gjøre sig gjældende end paa bestemte 
lovbud. Hertil kommer ogsaa den omstændighed, at Dau- 
mark, ligesom Sverige, havde sine store rigsmøder, hvor 
de samme samfundsklasser, af hvilke raadet maatte sam- 
mensættes, havde den største indflydelse. Da der ikke 
blev gjort noget forsøg paa at ud^ondre, hvad der hørte 
under raadet og under disse almindelige møder, forøger 
dette vanskelighederne ved at forfølge det førstps virksom- 
hed. Ligesom der i England ikke lader sig paapege en 
bestemt forskjel mellem de forretninger, som vare henlagte 
under det større eller det mindre raad, saaledes flyder ogsaa 
i Danmark og Sverige grænserne ialfald tildels sammen 
mellem raadet og de store rigsmøder. 

I Danmark blev der allerede i 1282 givet en regel for 
tiden, paa hvilken det store rigsmøde, »Da,neho{^ , cons^lium 
eller parlamenttMn generale Danorum^ aarlig skulde holdes, 
og i 1284 blev der ligeledes fastsåt, at det skulde holdes 
i Nyborg, hvilken bestemmelse ogsaa senere gjentoges.^ 
Men intet er da mere nærliggende, end at ogsaa kongens 
raadgivere maa have deltaget i disse samme møder, og at 
de der have dannet forsamlingens egentlige kjerne. Imid- 
lertid er det maaske rimeligst at antage, at der paa den 
tid, da de nævnte bestemmelser blevne givne, endnu ikke 
var dannet noget helt afsluttet raad, men at der dog be- 



* Dr. Chr. L. E. Stemann, Den danske retshiatorie indtil 
Christian V.s lov, s. 78 flg. 

* Vordingborgske forordning af 19 Marts 1282 i Aarsberetninger fra 
det kgl. danske gehejmearkiv, II, s. 3 flg» De nyborgske forord- 
ninger af 26 Mai 1284 hos P. F. Suhm, Historie af Danmark, 
X, 8.880flg. T. H. Aschehoug (Norges offentlige ret. I, s. 133) 
henfører bestemmelsen om, at Nyborg skulde være stedet for det 
aarlige afholdte Danehof, til 1282. Smlgn. J. E. Larsen, Om 
rigsdage, landsthing og rigsraad i Danmark i Dansk 
histor. tidsskrift. I, s. 247 og Steraanns danske retshistorie, 
s. 76 flg. 



6 

stod en snevrere kreds inden rigets stormænd, udenfor hvil- 
ken- kongen kun sjelden indlod sig paa at vælge sine raad- 
givere. Som saadanne kan man bl. a. tænke sig de mænd, 
hvis navn udtrykkelig anføres ved kongens side i de omtalte 
forordninger, ved hvilke Danehoffet fik sin første ordning. For- 
uden disse enkelte navngi vne paaberaabes ogsaa »de bedste 
mænd af riget, baade lærde og læge«, en formel, hvortil 
der ogsaa i Norge kan opvises sidestykker. 

Tiltrods for de forskjellige forhold, som bestode i alle 
disse lande, ser man saaledes der overalt en ensartet ud- 
viklingsgang, forsaavidl der til kongedømmet sluttede sig. 
en mer eller mindre afsluttet kreds af raadgivere, dermed 
dettes personlige repræsentanthavdeatdeltagei afgjørelsen 
af rigets vigtigere anliggender. Denne kreds var altid 
valgt mellepi rigets stormænd, verdslige eller geistlige. 
Kongedømmet kunde ikke undvære en saadan. Hvad enten 
det lykkedes det at beseire enhver modstand, eller det 
maatte lempe sig efter forholdene, havde det overalt stillet 
ved sin side et raadgivende kollegium, der igjen tildels 
støttedes af de leilighedsvis sammentrædende større for- 
samlinger, og hvis medlemmer netop vare hentede fra de 
klasser i samfundet, som paa disse øvede den største ind- 
flydelse. I sine grundtræk fremvise altsaa disse raadskol-. 
legier en stor ensartethed i de forskjellige lande, som et 
af de vigtigste organer i den efterhaanden udviklede mon- 
arkisk-aristokratiske samfundsorden, medens deres fremti- 
dige udvikling for øvrigt blev en meget forskjellig. 

Norge var, som det senere vil vise sig, omtrent samtidigt 
med de to andre nordiske lande i udviklingen af et konge- 
ligt raad, — ja tildels endog maaske et stykke foran disse. 
Forholdene stillede sig ogsaa i vort land gunstige for en 
saadan. Den voldsomme indre kamp, for hvilken landet 
endnu i den første halvdel af det trettende aarhundrede 
var skuepladsen, havde jo som sit endelige resultat hidført 
en ny tingenes orden, der frembød mange berøringspunkter 
med den, der samtidig efterhaanden grundfæstedes i Euro 
pas vestlige stater. Norges indre forhold" og exempleme 
udenfra virkede begge i ^amrae retning. Landet stod ikke 
udenfor den almindelige europæiske udvikling, og saaledes 
var det naturligt, at de behov, der frem kaldtes af de indre 
forhold, fandt en stærk støtte i denne. Spirerne til et 
kongeligt raad vare forud tilstede, men skjød rimeligvis en 



stærkere vækst under indflydelsen af exemplet fra de frem- 
mede stater, med hvilke Norge paa den tid stod i det liv- 
ligste samkvem. Imidlertid deler denne institution forsaa- 
vidt skjæbne med mange andre i middelalderen, som denjs 
førstft oprindelse skjules i mørke, og den først lidt efter 
lidt vinder en saavidt klai afgrænsning, at den kan træde 
frem i nogenlunde tydelige omrids. Ligesom det ældre 
kongedømmes udvikling til det centraliserende enevælde 
gik langsomt, skridt for skridt, saaledes behøvede ogsaa 
raadets udvikling sin tid. 

I Sverige omtaler saaledes TJplandslagen, de. blev stad- 
fæstet 1296, medlemmerne af kongens raad som en egen 
klasse af rigets stormænd, og andre love forudsætte dettes 
tilværelse som saadan.^ I Norge ere derimod lovene langt 
mere ubestemte i sine ytringer om dette emne. AUigevel 
skimter det igjennem disse, at der paa Magnus Lagabøters 
tid har bestaaet et kongeligt raad, og at kongen jævnlig 
har raadført sig med dettes medlemmer ved afgj ør eisen af 
vigtigere anliggender. Men hvorvidt raadet har været af- 
grænset til et fast medlemsantal, saaledes som det muli- 
gens omtrent samtidig har været tilfældet i Sverige,^ og 
hvorledes det for øvrigt har været organiseret, derom med- 
dele lovene iiitet vink, uden forsaavidt det i 19de kapitel 
af Magnus Lagabøters hirdskraa^ siges, at lendermændene 
i almindelighed vare -kongens høieste raadgivere«, og at 
kongens kansler stod ved deres side som en af hans » høie- 
ste raadgivere inden hir den «. Om den sidste siges det ogsaa 
udtrykkelig, at han skulde hafa sik sem iduligast nær ho- 
nungs rååum. 

Her nævnes saaledes udtrykkelig kongens raadgivere. 
Paa de øvrige steder i lovene, hvor dis^e maa antages at 
være .mente, ere udtrykkene langt mindre bestemte. Der 
heder det kun, at kongen skal raadføre sig med sine gode 
mænd, med de bedste mænd o. lign., ja, undertiden endog 
blot med sine venner. Raadgivernes hele stilling paatryk- 
kes derved et præg af ubestemthed, og deres forhold til 
kongen bliver efter lovens ord en meUemting mellem et 
offentligt og et privat. Dette viser, at institutionen endnu 



^ Smlgn. Alin, Bidrag till svenska rådets historia, s. 5, note 1. 
* Alin, Bidrag till sv. r&dets faistoriat s. 5. 
^ Norges gamle love, n, s. 407. 



blot kan have været i sin vækst , men at deg det ganske natur- 
lige raadgiverforhold, hvori kongens nærmeste omgivelser 
til enhver tid maatte staa til ham, var i færd med at 
gaa over til et offentligt, der anerkj endtes og forudsattes 
af lovgivningen. Ligesaa ubestemte ere ogsaa lovenes ud- 
talelser om de tilfælde, hvori kongen skulde indhente sine 
raadgiveres mening, og deraf, at dette i et enkelt tilfælde 
ikke er omtalt, kan der ikke drages nogen slutning om, at 
det ikke kunde ske. Endnu mindre kan det antages, at 
kongen altid har anseet sig strengt forpligtet til at spørge 
alle sine raadgivere, hver gatig han foretog en af de re- 
gjeripgshandlinger, ved hvilke disses medvirkning var for- 
udsat. Af Magnus Lagabøters lovgivning alene kan maxi 
saaledes ikke danne sig nogen fuldstændig oversigt over om- 
fanget af den myndighed, som paa den tid var tilstaaet 
det kongelige raad. Imidlertid vil det være nødvendigt her 
at omtale de tilfælde, hvori disse love hentyde til raa- 
dets medvirkning ved regjeringshandlinger. Det ligger i 
den gamle lovgivnings karakter, at dette kun kan være 
inden en snevrere kreds af saadanne. Man er saaledes der 
alene henvist til at faa oplysninger om raadgivemes stil- 
ling til kongen i hans forhold til hirden, ved udøvelsen af 
hans dømmende og lovgivende myndighed og i hans egen- 
skab af øverste krigsherre. 

Hvad kongens forhold til hirden angaar, da heder 
det i hirdskraaen (kap. 12), at naar kongen vil udnævne 
en hertug, da skal dette ske med géSra manna rååi. Læn- 
gere ude i hirdskraaen (kap. 26) heder det, at kongen, naar 
han udnævner en mundskjænk eller drottsete, skal gjøre 
dette meb vinna sinna rååi. ^ I hirdskraaens kapitel 3 siges, 
at kongen meS skynsamra manna råd ok ifirsjon skal afgjøre 
gyldigheden af de tvingende grunde, som ved kongevalg 
kunde have hindret nogen af dem fra at indfinde sig, som 
der skulde være tilstede.* 

Ved udøvelsen af kongens dømmende myndighed 
omtales hans raadgiveres medvirkning temmelig ofte, lige- 
som man ogsaa for dennes vedkommende finder den forud- 
sat allerede i den ældre lovgivning, men dog kun paa et 



^ Norges gamle love, II, s. 399 og 415. 
' Norges gamle love, II, s. 394. 



9 

enkelt sted. ^ I hirdskraaen (kap. 11) siges, at kongen 
med godra manna rååi kan benaade hirdmænd, som have for- 
brudt sig. * Flere tilsvarende bestemmelser åndes i den 
nyere landslov. I thingfarebolkens kapitel 4 fastsættes, at' 
kongen, naar han forandrer en lagmandsdom, skal gjøre 
dette med hinna sJcynsamastu manna rååi, og i kapitel 11, 
hvori for øvrigt den grundsætning ndtales, at kongen staar 
over loven, heder det, at kongen med vitra manna sampykt 
kan gjøre forandringer ved en lagmandsdom, som af lag- 
rettesmændene paa et lagthing er befunden ulovlig. Paa 
samme maade kunde kongen ifølge landeværnsbolken, kap. 
10, eptir godra manna rådi fritage for den straf, som var 
fastsat for at forsømme sine pligter paa krigstog, og i 
mandhelgebolken, kap. 3 og 8, fastsættes, at kongen med 
hinna bestu manna rådi kan udøve dømmende myndighed. 
I den nyere bylovs kjøbebolk, kap. 15, udtales dette paa 
en anden maade; naar en mand i^ke er fomøiet med en 
lagmands afgjørelse, siges det der, at han kan indskyde 
sin sag for kongen, som derpaa fælder sin endelige dom, 
pvi at par koma fiestir vitrir menn såman. ^ 

De bedste, gode/ kloge og fornuftige mænd, hvis med- 
virkning ved kongens beslutninger forudsættes i de her op- 
regnede tilfælde, synes derved at staa i en tilsvarende 
stilling til ham. af den, som lagretten skulde indtage ved 
domstolene. Saaledes heder det ogsaa i den formular for 
en lagmands ed, som anføres i hirdskraaens niende kapitel og 
i ellevte kapitel af landslovens kristendomsbolk, at han lover 
at sige sine domme med peirra bestu [vitrastu] manna rådi, 
er på éru hjå mer. * Naar det samme forudsættes om ham, 
som om kongen, da har man deri en forklaring til, at det 
netop paa dette omraade af den sidstes jnyndighed gjordes 
ham til en pligt at indhente andres raad. Kongen havde, 
som det ogsaa udtrykkelig antydes i det nævnte sted af 
byloven, bedre end nogen anden adgang til at raadføre sig 



^ l>VostathingdloTen iudeholder i sin indledning (kap. 6) eu bestem- 
melse, hvorefter afgjørelsen i et kriminelt tilfælde var overdragen 
konungi ok oSrum skynsomum monnum. Norges gamle love, 
I, 8. 122. 

' Norges gamle love, II, s. 399. 

« Norges gamle love, II, s. 16, 21, 42, 50, 64 og 260. 

* Norges gamle love, II, s. 398 og 30 flg. 



10 

med forstandige og erfarne mænd om de sager, der vare 
indstævnede for hans dom. Derfor ansaaes det som en i 
sig selv aldeles rimelig ting, at han benyttede denne. Lige- 
saa nær laa det ogsaa at forudsætte det samme^ hvor der 
handledes om hans lovgivende myndighed. 

Dertil .sigtende bestemmelser findes ogsaa. I hird- 
skraaens sjette kapitel siges, at kongen med godra manna 
rådi kan forandre de love, som vare givne af hans forgjæn- 
gere og da samtykte af konge og folk. Hermed stemmer 
ogsaa landslovens udtryk i kiistendomsbolkens ottende ka- 
pitel, hvor de fleste haandskrifter have en ordlyd, som paa 
det nærmeste svarer til den text, som findes i hirdskraaen. 
I indledningen til landsloven siges ogsaa, at kongen var 
opfordret til at foretage sine lovforandringer med godra 
manna råM og med hinna hestra manna råM.^ 

Endelig forudsættes det ogsaa i Magnus Lagabøters 
lovgivning, at kongen skal raadføre sig med sine betroede 
mænd i spørgsmaal om krigsvæsenet. I landslovens 
landeværnsbolk, kap. 1, heder det, at naar et ledingsskib 
eller det dertil hørende naust er raadnet op, skal kongen 
epUr hestra manna rådi træflFe bestemmelse om bygning af 
et nyt. Sammesteds, i kapitel 3, er det fastsat, at kongen 
ogsaa, naar han udskriver fuld almenning, skal gjøre dette 
med vitra manna rådi. Endelig siges i bylovens landværnsboLk 
(kap. 18), at kongen med hinna hestu munna m^t har adgang 
til at træffe forandringer i lovgivningens bestemmelser om 
forsvarsvæsenet. * 

Til det her anførte maa endnu føies lovgivningens bud 
i landslovens kristendom sbolk (kap. 9 — 10), at hertuger, 
jarler og lendermænd i den ed, som de aflagde, skulde 
sværge, at de vilde styrke kongens rige med sit raad og 
al sin magt og holde de eder, som han havde svoret lands- 
folket.^ De betragtedes effcer dette altsaa som kongens 
mededsmænd i hans forhold til de øvrige indbyggere af 
landet. 

Dette er de oplysninger, som findes om de kongelige 
raadgivere i Magnus Lagabøters love. De ere ikke mange 
og derhos kun lidet bestemte; som ovenfor omtalt, gi ve de 



* Norges gamle love, II, s. 397, 29 og 7. 

* Norges gamle love, II, s. 33, 85 og 210. 
^ Norges gamle love, II, s. 30. 



11 

kun faa bidrag til belysning af raadets organisation og af 
den maade, hvorpaa dets medlemmer kunde gjøre sin ind- 
flydelse gjældende. Saa meget sees dog, at den skik, at 
kongen ved vigtigere anledninger skulde tilkalde visse be- 
troede mænd som raaderivere, allerede den gang havde vun- 
det hævd, og at en fast institution var i begreb med at 
udvikle sig deraf. Hirdskraaen nævner lendermændene 
og kansleren som kongens høieste raadgivere. Det sees 
deraf, at han paa den ene side ikke kunde forbigaa disse, 
men at han paa den anden ogsaa havde ad«^ang til at tåge 
andre raadgivere mellem hirdens lavere rangklasser. At 
opstille nogen skarp grænse mellem de medlemmer af hir- 
den, som havde ret til at blive hørte som kongens raadgi- 
vere, og dem, der ikke havde ensaadan, var her overhovedet 
neppe muligt. Paa de oftere omtalte raadslaaende hird- 
stevner og gjestestevner var der ialfald formelt adgang til 
at ytre sig ogsaa for dem, der ikke hørte til den høieste 
klasse af kongens omgivelser inden hirden. Saadanne 
stevner, som de her omtalte, holdtes ofte ved vigtigere an- 
ledninger, f. ex. jævnlig i den nærmeste tid effcer kong Inge 
Baardssøns død, da der var spørgsmaal om thronfølgens 
ordning, og om end ikke alle, som der mødte frem, kunde 
kaldes kongens raadgivere, var det dog naturligt, at ogsaa 
flere af dem kunde træde i et mere betroet forhold til ham. 
I virkeligheden vise ogsaa kongesagaeme, at der i det 
13de, maaske endog allerede i det 12te aarhundrede mel- 
lem kongens omgivelser har været en klasse af mænd, der 
benævntes hans » raadgivere* og som saadanne stode nær 
lendermændene, der ogsaa tidlig vise sig at have været 
betragtede som hans selvskrevne raadgivere. Disse vare 
saaledes, hvad Magnus Lagabøters lovgivning kaldte -kon- 
gens høieste raadgivere*; de øvrige kunde derfor alligevel 
have staaet i et ligesaa fortroligt forhold til ham og øvet 
en ligesaa 'stor indfly deise som lendermændene. Dog har 
denne ikke været saa kraftig, at den kunde gjennembryde 
de skranker, der vare opstillede meUem de gamle rangklas- 
ser i hirden, og danne en ny saadan. .Derfor bleve disse 
ogsaa fremdeles uforandret beholdte, da Magnus Lagabøter 
gav sin hirdskraa. Om de kongelige raadgiveres stilling 
og indflydelse for øvrigt nævnes imidlertid intet i konge- 
sagaeme. Man er derved indskrænket til de oplysninger, 
som ligge i den blotte omtale af deres tilværelse. 



12 

Allerede i Sverres saga (kap. 48) omtal ea det, at Magnus 
Erlingssøn i 1180 ved sin side havde »raadgivere«. Unge 
Baardsaøns sidste leveaar tales ogsaa om denne konges 
raadgivere, og i Haakon Haakonssøns saga nævnes saadanne 
ikke sjelden. 1 1218 omtales kongens »lendermænd og raadgi- 
vere*. Aar et efter siges det udtrykkelig, at » disse vare da 
kongens raadgivere: Martin kongsfrænde, Gunne Lodins- 
søn, Guthorm, hans søn, Dagfinn bonde og Baard Brim- 
stein«. Af disse nævnes ogsaa Dagfinn i 1218 som kongens 
raadgiver, hvorved det siges om ham, at han » var da kongen 
nærmest i alle raad«. I 1223 omtales som kongens raad- 
givere, »foruden hans lendermænd«, den nævnte Martin (nu 
kaldet Martin i Kinservik), Sigurd af Onarheim, kapellanen 
Askell og Ivar Bodde. Den sidste er ligeledes i 1217 nævnt 
som en af kongens raadgivere. Ogsaa i 1222 og 1226 om- 
tales kongens raadgivere. Da den unge kong Magnus skulde 
krones i 1261, henvendte hans fader sig først til sine sven- 
ner og raadgivere « og spurgte /om deres mening ,med hen- 
syn til denne sag. Det udtryk, som her benyttes af sa- 
gaen, stemmer næi overens med det, som ovenfor (s. 8) er anført 
af hirdskraaen (med vinna sinna rådi). I 1220 omtales ende- 
lig kongens råd som en samlet enhed. Paå samme maade 
som kong Haakon havde ogsaa Skule jarl sine raadgivere, 
der ligeledes flere gange omtales. 

Formodentlig tør man efter dette ogsaa have ret til 
at gaa ud fra, at de mænd, der i enkelte oifentlige brev- 
skaber fra Haakon Haakonssøns styrelsestid nævnes som 
våttar eller oitnismenn ved disses udstedelse, netop have 
tilhørt denne kreds af kongens raadgivere. Sandsynlighe- 
den herfor bliver saa meget større, som ialfald en, rimelig- 
vis to (Dagfinn bonde og Baard Brimstein), af de mænd^ 
der omtales i det ene brev, ogsaa forekommer mellem dem, 
der i sagaerne navngives som kongens raadgivere. Dette er 
det brev, ved hvilket kong Haakon i 1222 overdrog erke- 
biskopen retten til at slaa sølvmynt, og i hvilket der som 
vidner ved denne vigtige statshandling paaberaabes føl- 
gende mænd: Paal i Giska, Gregorius Jonssøn, Dagfinn 
bonde, mester Bjarne, Peter Brynjulf ssøn, Aslak Pitlor, 
mester Aslak, Baard Barre, Branstein (rimeligvis den samme 
som den oftere i sagaerne omtalte Baard Brimstein), Vil- 



13 

hjalm i Torgar, Ivar i Berudal og Gunnar Grrjonbak.^ Paa 
samme maade nævnes ogsaa i det brev, hvorved kong Haa- 
kon skjænkede hele Stavanger til den hellige Svithnn, som 
vidner dronning Margrete, de tre lendermænd, Graut Jons- 
søn af Mel, Paal Vaagaskalm og Ivar Ne v, mester Vilhj alm, 
— kongens kapellan, Vilhj alm Bote og hans hirdprest, Jo- 
han Bulse.* Forsaavidt nogle af dem vare lendermænd, 
tør man vistnok uden videre gaa ud fra, at de have været 
tilstede som kongens raadgivere. Men ogsaa for de øvriges 
vedkommende synes meget at tale for, at grunden til, at 
de nævnes eller overhovedet have været medtagne ved saa- 
danne anledninger, maa søges deri, at de have staaet i en 
nærmere, mere fortrolig stilling til kongen. Saaledes har 
man rimeligvis netop i disse to brevskaber et oplysende 
supplement til kongesagaernes omtale af kongernes raad- 
givere. At der ikke tales noget om, at de mænd, som 
nævnes i brevene, vare kongens raadgivere, har liden eller 
ingen betydning. Saadant var, hvor der kun handledes 
om indenlandske forhold, i grunden aldeles overflødigt, 
medens sagen stillede sig ganske ander! edes, saasnart man 
stod lige over for udlandet. Her kom andre hensyn til, 
som ellers ikke havde nogen betydning, og det er derfor 
neppe ene og alene en tilfældighed, at det ældste dokument, 
der udtrykkelig forudsætter tilværelsen af et kongeligt 
raad i Norge, er et, som vedkommer rigets forhold til ud- 
landet. Man har hidtil ikke været opmærksom paa den be- 
tydning, som dette ogsaa ellers mærkelige aktstykke netop 
har i denne henseende. Da det tilhører en tid, som ikke 
ligger langt fra den, da de to forhen omtalte brevskaber 
bleve udstedte, kan det ogsaa kaste lys over de deri omtalte 
mænds stilling. 

Det dokument, hvortil her sigtes, er den handelstrak- 
tat, som i kong Haakon den gamles navn aar 1250 blev 
afsluttet i Bergen med staden Ltibeck. I dennes indledning 
heder det: »Det har behaget os og vort raad« (placuit nohis 



^ Di pl. Norv. III, no. 1. Aslak Pitlor og de to mænd, der nævnes 
ofter ham, vare korsbrødre. Smlgn. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, III, s. 639. 

* Dipl. Norv. I, no. 51. 



14 

et nostro consilio etc.)*^ Som medlemmer af dette raad 
maa man da ved denne anledning tænke sig de personer, 
der i de sidste linjer af traktaten omtales som nærværende ved 
dens afslutning. Disse vare først kongens tvende sønner, 
kong Haakon den unge, der satte sit segl under- traktaten 
ved siden af faderens, og junker Magnus, biskopeme Ame 
af Bergen og Henrik af Hole, abbedeme i Munkeliv og ved 
Jonskirken i Bergen, kongens frænde hr. Philip, hr. Gaut 
af Mel og andre barones, erkedegnen i Bergen, en provst^ 
og den kongelige gesandt Bjarne Mosessøn. Omtrent paa 
samme maade optræde ogsaa ved afslutningen af fredstrak- 
taten i Perth i 1266 en del norske geistlige og verdslige 
herrer ved Magnus Lagabøters side og deltage endog med 
ham i traktatens besegling. * Disse vare biskopeme Peter 
af Bergen og Thorgils af Stavanger og nobUes virt. Gaut 
af Mel, Brynjulf Jonssøn, Finn Gautssøn og Andreas Ni- 
kolassøn samt kongens kansler, Askatin, hvilke i antal 
svarede til dem? der fra skotsk side tillige méd kong Alex- 
ander hængte sine segl under traktaten, nemlig to biskoper, 
fire grever og en baron. I 1266 tales der rigtignok hver- 
ken om et norsk eller om et skotsk raad, hvoraf de herrer, 
som forseglede traktaten, skulde have været medlemmer. 
Men det synes dog at kunne antages, at de norske ved 
denne leilighed maa have indtaget en lignende stilling ved 
siden af sin konge, som de, der i 1250 deltoge i forhand- 
lingerne med Llibeck, især da mindst en af dem, hr. Gaut 



* Dipl. Norv., V, no. 4. Traktaten af 1250 har allerede været tiykt 
i Thorkelins diplomatarium og senere i Liibecks urknndenbuch. 

^ Maaske har dette været provsten ved Apostelkirken i Bergen. I de 
islandske annaler (s. 140) og i brudstykker af Magnus Lagabøters 
saga heder det vistnok, at rn saadan først blev indsat i vinteren 
1272 — 73, samtidig med at kong Ma^us indrettede et kannike- 
koUegium ved denne kirke. Imidlertid maa det erindres, at det 
brudstjkke, som i Ame Magnussøns af skrift er be varet af det konge- 
lige stiftelses- dokument (Di pl. Norv. V, no. 9), kun nævner certas 
personås f plures in numero^ ad hoc optis perpettw collegio deputataSy 
ln sacris ordinilms constitutas^ men ikke særlig omtaler, at disse 
ved samme anledning ogsaa have faaet en forstander. Forsaavidt er 
det altsaa ikke umuligt, at kirken allerede tidligere kan have havt 
en provst, og at det kun er kannikemes kollegium, som stiftedes i 
1272—73. 

» Dipl. Norv. Vin, no. 9. 



15 

a£ Mel, var med ved begge anledninger. Med hensyn til 
de fire lendermænd og kongens kansler synes der ikke 
engang at kunne være nogen tvivl om, at de her optræde 
som medlemmer af kongens raad. 

Ogsaa ved andre vigtige regjeringshandlinger i Magnas 
Lagabøters tid omtales der som nærværende og deltagende 
i disse fornemme mænd, som alene kunne have været til- 
stede i sin egenskab af kongens raadgivere, uagtet de ikke 
nævnes med nogen titel, som udtrykkelig kunde tilkjende- 
give dette. Ved overenskomsten i Bergen af 1273 mellem 
kongen og erkebiskopen nævnes saaledes som nærværende 
ved kongens side lendermændene, Brynjulf Jonssøn, Ragn- 
vald TJrka, Andres G-regoriussøn, Eiliv af Naustdal, Andres 
Plytt, Aslak Gruss, Bjarne Erlingssøn og den kongelige 
kansler, Thore, — medens tre biskoper og fem korsbrødre 
fra Nidaros optræde ved erkebiskopens side. Hvad der 
siges om disse i det om denne overenskomst udstedte do- 
kument, synes at være i fiildstændig overensstemmelse med 
den opfatning, som kpm frem i lovene, hvorefter lender- 
mændene vare kongens mededsmænd. De nævnte herrer 
og biskoperne forseglede overenskomsten med kongen og 
erkebiskopen, medens dette ikke blev gjort af de navngi vne 
kanniker eller af de alii viri prudentes et discreti, der om- 
tales som tilstedeværende. Paa samme maade omtales 
ogsaa ved sættargjerden i Tunsberg af 1277 lendermændene, 
Erling Alfssøn, Ragnvald Urka, Andres Plytt, Gaute af 
Tolga, Bjarne Erlingssøn, Thore biskopssøn, Audun Hug- 
leikssøn og Vigleik Audunssøn^ samt to biskoper og fire 
navngivne kanniker med fuldmagt fra Nidaros domkapitel, 
samt adrir vitrir menn ok skynsamir herr a konungsins ok 
korsbrcedr annarra capitula. Alle disse svore paa sættar- 
gjerden, som forsegledes af kongen og erkebiskopen. med 
biskoperne og lendermændene.^ Fremgangsmaaden var ved 
begge leiligheder i det væsentlige den samme. Hvad len- 



^ Norges gamle love, II, s. 461, 475 og 479. Di pl. No r v. I, 
no. 64 a og b. I den under 19de April 1276 af kong Magnus La- 
gabøter udstedte fundats for Alle helgens og St Katharinas hospitaler 
(Dipl. Norv. II, 110. 16) siges udtrykkelig, at kongen har foretaget 
dette skridt med raade herra Elriks ahota at Munklifui oe korsbrædra 
at Cristkirkiu oe annara lasrdra oe olærdra ær namunda oss varo. Her 
møder altsaa en meget udvidet kreds af raadgivere, hvori granden til 
det stærke geistlige elements nærværelse er let forklarlig. 



dermændene vare ved kongens side, det vare biskopeme 
hos erkebiskopen, medens kannikeme indtoge en mere un- 
derordnet stilling, svarende til den, hvori de tilstedevæ- 
rende af kongens øvrige haandgangne mænd befandt sig, 
idet ingen af dem medtoges ved forseglingen. De nævnte 
lendermænd vare her i virkeligheden kongens >høieste raad- 
givere« , saaledes som lovgivningen vilde have dem, og det 
var i sin orden, naar kongen raadførte sig med dem som 
sine bedste og klogeste mænd. 

Men herved maa tillige erindres, at forholdene ved 
begge anledninger vare af en saadan beskafiPenhed, at der 
ikke var adgang til at tilkalde noget medlem af den høiere 
geistlighed som kongens raadgiver, saaledes som det let- 
telig kunde tænkes at være skeet, hvis forudsætningen for 
disse forhandlinger havde været en anden. I dette tilfælde 
kunde biskopeme ogsaa her have staaet ved kongens side, 
ligesom lendermændene, og man havde da seet anvendt den 
samme fremgangsmaade som i 1260 og 1266. 

Efter det her anførte viser det sig med bestemthed, 
at saavel de yngre kongesagaer, som samtidige diplomer 
og Magnus Lagabøters lovgivning forudsætte tilværelsen 
af et kongeligt raad, inden hvilket lendermændene uimod- 
sagt staa som de første. Alle, som en gang vare optagne 
i denne rangklasse inden hirden, hørte dermed ogsaa til 
-kongens høieste raadgivere«. Men det laa tillige i sagens 
natur, at de alene kunde optræde som saadanne, naar de 
personlig vare nærvæ.rende hos kongen. Ved siden af len- 
dermændene staa foruden kansleren rigets biskoper og ab- 
beder, hvis høie stilling rimeligvis har givet dem en lig- 
nende ret til at optræde som kongens raadgivere, uagtet 
de stode udenfor hirden. Men ogsaa for deres vedkommende 
var det en nødvendig forudsætning, at de personlig vare 
tilstede i kongens omgivelse. Paa grund af deres stilling 
var dette kun i de sjeldnere tilfælde muligt. Deres antal 
var ikke stort, og deres deltagelse i behandlingen af de 
offentlige anliggender som kongelige raadgivere har derfor 
rimeligvis ogsaa været ringere end lendermændenes. 

De sidstes stilling var fra gammel tid af en saadan, 
at de uvilkaarlig maatte danne kjernen i de kongelige raad- 
giveres kreds, saasnart en saadan begyndte at udvikle 
sig. At forbigaa dem var for det første — efter hele det 
norske samfunds udvikling — en ren umulighed. De len- 



17 

dermænd, som til enhver given tid opholdt sig hos kongen 
i hirden, maatte være den spire, hvoraf det kongelige raad 
Hnnde vokse frem. Ved deres side stode hirdstyreme, først 
stallar og mærkesmand, demæst alle skutilsvende, hvorimellem 
drottsete og skjænker, som kongens raadgivere. Ogsaa de af- 
lagde, naar de rjkkede op i denne rangklasse, en ed om at 
ville styrke kongens styrelse med sit raad og al sin magt og 
betragtedes tiUigemed lendermændene som kongens' mededs- 
mænd i hans forhold til landsfolket.^ At de tilstedeværende 
biskoper og andre geistlige af høi rang, som abbeder, erkedegne 
og andre, kunde blive tilkaldte som kongens raadgivere, var 
ikke paafaldende. Men ved siden af dem synes der ogsaa at 
være trængt et andet element ind i de kongelige raadgiveres 
kreds, der hverken havde den høie byrd ellejr den fremragende 
stilling. Naar kongerne til sine raadgivere toge lavbyrdige 
mænd, som Gunnar Grjonbak, eller geistlige, der som hird- 
prester og korsbrødre ikke hørte til sin stands første medlem-- 
mer, da har deres tanke dermed neppe været nc^en anden ond at 
skaffe sig et forretinngsdygtigt element ind i den kreds, der nær- 
mest omgav dem. At enkelte af disse have været lagmænd, kan 
i-igtignok ikke være uoget bevis for, at alle medlemmer af denne 
samfundsklasse have været betragtede som kongens raadgivere.^ 
Men det er dog meget rimeligt, at kongerne hyppig have be- 
nyttet lagmændenes erfaring, og at flere af disse maa have 
været mellem de hyppigst anvendte raadgivere. 

Om dette nye, mere lavbyrdige elements forhold til kongen 
og hans øvrige raadgivere lader der sig paa grund af kildernes 
beskaffenhed ikke sige meget. Deres stilling kan have været 
mere eller mindre fast, og det er muligt, at de endog ikke 
have været regnede med til consilium regis i den forstand, 
hvori dette omtales i handelstraktaten af 1250, men at de sna- 
rere have været betragtede som et slags appendix til » kongens 
høieste raadgivere «, som tillige med de fornemste geistlige ind- 
befattedes under denne benævnelse. I et' svensk brev fra aar- 
hundredets næstsidste tiaar finder man ved siden af raadet om- 
talt alii discreti, ctérici et laici,^ og lignende udtryk forekomme 
i de ovenfor nævnte overenskomster af 1273 og 1277. Saale- 
des kan det nok være muligt, at den sociale afstand mellem 



* Norges gamle love, II, s. 397. R. Keyser, Efterladte skrif- 
ter, I, s. 120. 

* R. Keyser, an f. sted, I, s. 120. 

* Diplomatarium Svecanum, II, s. 43. Smlgn. ovenfor s. 6. 

Yngvar Nielsen : Det norske rigsraad. 2 



18 

lendermænd og de med disse paa det nærmeste sidestillede 
hirdstyrere og fornemmere geistlige paa den ene side og de 
mindre høitstaaende mellem kongens omgivelser har været stor 
nok til i officielle aktstykker at gjøre det umuligt at sammen- 
fatte alle disse under den samme betegnelse. Men dette for- 
hindrer ikke, at det alligevel for den almindelige bevidsthed 
kunde staa, som om alle, der stode kongen nær og deltoge i 
behandlingen af de offentlige anliggender, vare hans raadgivere. 
Denne opfatning kan da være kommen til orde i sagaeme, 
medens de officielle brevskaber skjelnede mellem dem, som havde 
ret til at tåges med paa raad, og dem, som alene kaldtes dertil 
efter kongens vilje. I ethvert tilfælde sees det, at et nyt ele- 
ment har været i færd med at trænge sig op, hvilket igjen med 
tiden maatte faa indflydelse paa lendermændenes stilling som 
kongens raadgivere. Allerede det, at der vedvalget afsaadanne 
jævnlig toges andre hensyn end udeltikkende til byrden, var 
her af stor betydning. Veien var dermed banet for en udvik- 
ling af et kongeligt raad paa et grundlag, der tildels var et 
ganske andet end det^ hvorpaa lendermands-aristokratiet fra 
gammel tid af hvilede, og hvorpaa dets medlemmer grundede 
sine fordringer paa at være kongens selvskrevne raadgivere. 

Herved blev den mere udstrakte anvendelse, som den skrift- 
lige forretningsorden efterhaanden fik, af stor betydning. Be- 
seglingen af de offentlige dokumenter, der udgik fra kongen, 
blev nu en stedse mere betydningsfald sag, og hvor disse vare 
af større vigtighed, blev det snart en almindelig fremgangsmaade 
at lade dem besegle af fornemme eller betroede og anseede 
mænd. I flere tilfælde, hvor ingen saadanne optræde som be- 
seglende, har det ialfald været anseet nødvendigt at nævne 
dem, som vare nærværende ved brevets udstedelse, forsaaledes 
at skjænke den deri omtalte handling forøget gyldighed.^ 
Saasnart kongeme som regel valgte disse beseglere eller vit- 
terlighedsvidner inden sine raadgiveres kreds, maatte dette igjen 
have til følge, at denne blev mere fæstnet, og at den efter- 
haanden i andres øine maatte faa et stedse mere afsluttet præg. ^ 



* Smlgn. de ovenfor anførte steder af Dipl. No r v. I, no. 51 og III, 
no. 1. Det kan være rimeligt, at paaberaabelsen af de anseede mænd 
som vidner for en handlings gyldighed er den oprindelige fremgangs- 
maade, og at beseglingen er en yngre. 

^ Maaske har der endnu i nogen tid været gjort den forskjel, at ved 
beseglingen kun de mere høitstaaende raadgivere medtoges, medens 



19 

Saaledes stilledes ogsaa de kongelige raadgiveres kreds frem 
for den almindelige bevidsthed paa en mere synlig maade end 
forhen. 

Den nye fremgangsmaade med at lade flere besegle de 
kongelige brevskaber traadte tildels ved siden af, tildels i ste- 
det for den ældre med anvendelsen af mededsmænd ved vigtigé 
oflFentlige handlinger. Ved den overenskomst om rigsstyrelsen, 
som afsluttedes paa thinget paa Hvitingsø i 1208, blev denne 
bekræftet ved ed af to tylvter lendermænd og sysselmænd paa 
hver side.^ Nogle aar senere hen derimod, da kong Inge og 
Haakon jarl afsluttede sin overenskomst om arvefølgen, blev 
derom efter sagaens beretning ndstedt et skriffcligt dokument, som 
foruden af kongen og jarlen skal være beseglet af erkebiskop 
Thore, hans fratraadte formand, Erik, og tvende af jrigets øvrige 
biskoper.* Saafremt der ikke har været andre end disse, der 
have beseglet dette aktstykke, tør man neppe ved denleilighed 
i de fire høie geistlige se medlemmer af de kongelige raadgive- 
res kreds. Exemplet viser kun, hvorledes anvendelsen af den 
skriftlige forretningsorden, om den endnn ikke var bleven den 
mest almindelige, dog var i færd med at trænge igjennem. Fra 
den følgende tid er der allerede anført nogle exempler paa, hvor- 
ledes kong Haakon Haakonssøn ved overdragelse af gaver af 
jordegods tilkaldte lendermænd og andre af sine nærmeste om- 
givelser, som ved sin nærværelse bekræftede gavens gyldighed. 
Ved senere leilighedér optræde flere lendermænd ved kongens 
side for ved sine segl at styrke gyldigheden af brevskaber, der 
ttdfærdiges til vidnesbyrd om vigtige statshandlinger. Ved disse 
anledninger vare jo ogsaa éildels andre tilstede end netop de, 
som nævnes ved navn. 

Den mere almindelige anvendelse af den skriftlige forret- 
ningsorden havde imidlertid ogsaa andre virkninger, der vare 
af betydning for den maade, hvorpaa udviklingen af en fast 
kreds af kongelige raadgivere naaatte foregaa. Der blev nu i 



samtlige tilstedeværende af disse nævnes, hvor de alene optræde som vit- 

terlighedsvidner nden at deltage i beseglingen. Sammenlign, hvad der 

er anført ovenfor s. 16. 
* Smlgn. Dipl. Norv. I, no. 4: intervenientilms bonæ memoriæ 

Thorero, Nidrosieim archiepiacopo et quibusdam allis tam prælatis^ 

quam nohilihiis Norvegiæ. 
' Norges kongesagaer, overs, af P. A. Mnnch og 0. Rygh, 

n, s. 244. 

2» 



20 

^n ganske anden grad end tidligere brug for virkelige forrøt- 
ningsraænd mellem kongens omgivelser. Under mindre udvik- 
lede forhold var kongen nærmest henvist til at søge raad hos 
mænd, der havde rig erfaring, og som af egne oplevelser kjendte 
forholdene. I tidernes lab fik derimod forretningsdygtigheden 
en stedse forøget vægt. I begyndelsen kunde besørgelsen af de 
skriftlige forretninger varetages af en enkelt eller et par hird- 
prester eller kongelige kapellaner.^ Men dette blev snart 
ikke nok, og der udviklede sig af denne oprindelig beskedne 
stiUing med en vis hurtighed en hel, vigtig institution, et slags 
bureau, som i kongens umiddelbare nærhed var sysselsat med 
besørgelsen af de forskjellige sager. I dettes spidse stod den 
mest betroede kongelige kapellan som kongens kansler. En 
tilsvarende embedsmand omtales allerede omkring 1190 hos 
Orknøjarlen ; ^ men først flere aar senere nævnes der — i be- 
gyndelsen af det 13de aarhundrede — en norsk kansler, hos 
baglerkongen Philippus.* Embedet fandtes allerede tidligere i 
andre lande, som i denne henseende have afgivet forbilledet for 
udviklingen her i Norge. Saaledes havde det netop paa samme 
tid i Frankrige opnaaet en stor betydning, og i Ludvig VIUs 
styrelsestid (^r i dette land kanslerens stilKng sammenlignet 
med en førstøministers, idet omtrent alle regjerings-handlinger 
da gik gjennem hans hænder.* I Norge naaede vistnok kansler- 
embedet foreløbi^ ikke til denne høide ; men dets indehaver blev 
dog hurtig en indfiydelsesrig personlighed, hvis forretninger vare 
af en saadan beskaffenhed, at han i flere henseender kan sam- 
menlignes mod de moderne staters udenrigst og indenrigsministre. 
Naar der først er indrettet ^t formeligt kancelli, som be- 
stod af kongelige klerker og i sin spidse havde den konge- 
lige kansler, kan ikke med bestemthed afgjøres. JRimc^- 
ligvis kan man med grund henføre dets udvikling til kong 



1 Tiltrods for sin geistlige stilling kunde disse kapellaner varetage 
forretninger af en derfra vidt forskjellig art. Saaledes omtales i 
1217 den kongelige kapellan Eiliv som den, der styrede gjeste- 
skuden. 

^Dipl. Norv. II, no. 2: testibun Turfinno^ filio meo, Laurentio 
cancellario et aliis. Brevet er udstedt af Orknøj arien Harald. 

* Norges kongesagaer, oversatte af P. A. Munch og 0. Rygh, 
II, s. 240. 

* Smlgn. Capefigue, Histoire de la France au moyen age, I, s. 
190. R. Keyser, Efterladte skrifter, I, s. 122 betragter den 
norske kansler som ^et slags første statsminister ^ . 



21' 

Haakon Haakonssøns styrelsestid, under hvem der først omtales 
navBgivne kanslere. Under hans søn var ialfald kancelliet i 
fald gang, og dets tilværelse fonidsættes i denne konges hird- 
skraa. • Kanslerens ydre forretninger be^^tode især i at bevare 
det kongelige segl og at udstede kongens breve. Efter at være 
ferte i pennen af en » klerk « ble ve disse forseglede af kansle- 
ren, som derved indestod for, at deres indhold var i sin orden, 
og tillige gjennem denne handling gav dem gyldighed. Naar 
kansleren havde forfald og ikke personlig kunde besørge breve- 
nes forsegling, blev denne foret^en af en anden af de fornem- 
ste medlemmer af hirden, f. ex. af mærkesmanden.^ Imidler- 
tid maa herved mærkes, at der i den ældste tid, endnu i Mag- 
nus Lagabøters regjeringstid, hyppig ikke nævnps noget om, 
hvem der har besørget forseglingen af de til vore dage bevarede 
breve, hvis tal heller ikke er synderligt stort** Man kan saa- 
ledes ikke af et brevs taushed drage nogen slutning om, at 
kansleren ikke har været nærværende ved udstedelsen. Kans- 
leren beseglede kun med det kongelige segl. Ved siden deraf 
ansaaes det, som allerede bemærket, ogsaa i mange tilfælde for 
at være nødvendigt at lade andre anseede mænd med sine pri- 
vate segl bekræfte gyldigheden af et kongeligt brev i sin egen- 
skab af kongens betroede raadgivere. 

Kansleren maa betragtes som det egentlige midtpunkt 
inden den kreds af forretningsvante mænd, som efterhaanden 
dannede sig mellem kongens omgivelser og ved siden af den 
samlede lendermandsklasse traadte i en raadgivende stilling til 
ham. Efter hirdskraaen (kap. 21) skulde kansleren som sin 
særlige forretning have udførelsen af kongens sendefcerder in- 
den- og udeiilands. Men dette har ialfald ikke længe været 
overholdt, og det har maaske allerede paa den tid, da den 
nævnte Jov blev given, kun hørt til de sjeldnere tilfælde, at 
kansleren selv besørgede disse dele af sine embedspligter. I 
hans sted ere de maaske endog som oftest blevne besørgede 
af særlige kongelige gesandter, saadanne som af og til forekomme 
ved midten af det trettende aarhundrede og endog føre denne 



^ Et kongebrev af 1276 er aaaledes indseglet ved Orm mærkesmand, 

Dipl. Nor v. II, no. 16. Et andet af 1S71 derimod Ved kansleren. 

sixa Thore. Smstds. IV, no. 2. 
' I et kongebrev af 1265 pai^raabes kongens brev og iudsegl; men 

i øelve brevet nævnes intet om, hvorvidt dette var inda^kt. Dipl. 

Nor v. n, no. 12. 



22 

titel. En saadan vai f. ex. den i Haakon Haakonssøns saga 
omtalte Tydsker, Henrik senderaand, som benyttedes ved flere 
sendelser. Mænd i denne stilling havde rig anledning til at 
erhverve en erfaring og en fortrolighed med forretningerne, som 
ved mange leiligheder senere kunde komme til gode, og det 
lader ogsaa til, at mænd, som paa denne maade havde vist sig 
i besiddelse af dygtighed, kunde rykke op til at blive kongens 
kansler. Dette synes saaledes at have været tilfældet med den 
senere biskop Askatin, der under kong Haakon Haakonssiam 
hyppig blev anvendt som kongelig gesandt og' under den føl- 
gende regjering i nogen tid var kander.^ 

Gt^is^tligheden var i besiddelse af en saadan dannelse, som 
netop maatte gjøre den brugolig ved anledninger af denne be- 
skaffenhed. Dens underordnede tjeneste i hirden og kancelliet 
daniiede ved siden deraf et nyt tilknytningspunkt for dens an- 
vendelse som kongens raadgivere, hvorved navnlig biskopeme 
maatte indtage en fremragende stilling. I kansleren havde 
geistligheden derhos &aet et fast medlem af kongens nærmeste 
omgivelser. Ora han end ikke altid havde den prestelige vielse, 
maatte han dog i regelen være i besiddelse af^eistlig uddan- 
nelse. Men deri, at der for dem af kongens raadgivere, som 
ikke vare lendermænd, lagdes særlig vægt paa deres forretnings- 
dygtighed og den. dannelse, de havde erhvervet sig, laa der 
ogsaa en opfordring for de lendermænd, som ønskede atbenytte 
sin ret til at være kongens raadgivere, til at skaffe sig de samme 
forudsætninger. Unge mænd af rigets fornemme ætter søgto 
netop i denne tid stadig udenlands for ved Europas store uni- 
verf?iteter at erhverve kjendskab til sin samtids dannelse. Naar 
• disse bagefter kom hjem og opnaaede hirdstyrer- eller lender- 
mandsværdighed^n, laa det nær, at de i den dermed følgende 
egenskab af kongens raadgivere maatte finde en god anvendelse 



^ P. A. Munch har (Norske folks historie, IV, 1, s. 699) antaget, 
at det var i egenskab af kanaler, Askatin af kong Haakon blev 
anvendt som gesandt; men da der fra samme og nærmest følgende 
lid kjendes andre mænd, deriblandt ogsaa munke, som bleve an- 
vendte i lignende hverv, men hverken da eller senere vides at have 
været kanslere, kan dette ikke holde stik. SaaledeB kan man ikke 
lægge saa'rttor vægt paa dan ovenfor anførte bestemmelse at hird- 
skraaen, som Munch har villet gjøre, og det er ialfald. ligesaa 
rimeligt at antage, at Askatin fiwBt blev kansler efber, at han 
havde godt^ort sin dygt^ed ved at udføre forslgellige politiske 
hverv paa en tilfredsstillende maade. 



23 

for sine kundskaber, og at de der maatte have et fortrin for 
de øvrige. 

Idet tillige omraadet for den kongelige myndighed stadig 
udvidedes, maatte ogsaa behovet af en mere snevert a^rænset 
kreds af raadgivere forøges. De løbende forretninger maatte 
besørges med en ganske anden regelmæssighed end tør. Ved 
siden af kansleren, hvem dette nærmest paalaa, havde kongen 
i stallaren og mærkesmanden som oftest to andre raadgivere, 
hvis hjælp han ved disse kunde benytte.* Til dem slut- 
tede sig da igjen de nærværende forretningsvante medlemmer 
af hird og den til denne hørende geistlighed, ligesom i almin- 
delighed de for øieblikket tilstedeværende lendermænd og hird- 
styrere. Men det kan tillige med grund formodes, at jo mere 
samfundets udvikling i monarkisk retning skred fremad, desto 
mere maatte indflydelsen gaa over til de raadgivere, som hyp- 
pigst færdedes om kongen og paa grund deraf vare inde i for- 
retningeme. Saalænge imidlertid bestemmelsen om lendermæn- 
denes selvskrevne ret til at være kongens høieste raadgivere 
stod ved magt, blev det ikke vel muligt at give de faste 
raadgivere nogen ny forret i denne henseende, og dermed var 
det tillige en umulighed at give raadet en fastere ordning og 
skarpere grænser. Heller ikke tillode forholdene i vort fædre- 
land, at der kunde gives bestemmelser om faste sammenkom- 
ster af kongens raadgivere. Her stode fremfor alt de store 
afstande hindrende i veien. 

Endnn i Magnus L^abøters tid hviler der saaledes stor 
ubestemthed over det kongelige raad. Forsaavidt kildeme til- 
lade os at danne os nogen klarere opfatning deraf, maa vi 
forestille os det meget ubestemt i sit omfang, snart kun tæl- 
lende ganske > f aa medlemmer, snart mere talrigt og undertiden 
udvidet til et formeUgt parliamentum eller hdfdmgjafundr. I 
Norge, som i England og Danmark, er det ikke moligt at drago 
sikre grænser mellem disse forskjellige raadssammenkomster. 
Fra det store raad, hvori alle toge del, som paa nogen maade 
havde ret til at ytre sig som kongens raadgivere, glider man 



^ R. Keyser (Efterladte skrifter I, s. 129, smlgn. s. 80 og 
82) vil endog tiUægge Magans Lagabøter den bestemte hensigt, 
at han af disse har villet danne »et mindre, men fast kongedøm- 
mets raad«, idet han gav mærkesmanden den samme rang med len- 
dermændene, som stallaren allerede havde i forveien. En saadan 
slutning er dog noget dristig. 



24 

ganske nmærkelig over i det snevrere c&nsUiuin m cansUio, der 
var dettes inderste kjæme. Ingen kan sige, hvor det ene be- 
gynder, og hvor det andet ender. AUigevel bestaar der en 
øiensynlig forskjel mellem begge, som dog neppe i Norge kunde 
træde ligesaa tydelig frem, som i andre større lande, hvor de 
havde andre betingelser for sig. 

Det mindre raad, kredsen af kongens raadgivere i en mere 
egentlig forstand, var efter sin hele karakter nærmest en institu- 
tion, der udvikledes i monarkiets interesser for at opfylde de 
krav, som den fremadskridende udvikling stillede til dette. Det 
større raad, der bestod af rigets verdslige og geistlige stormænd, 
var derimod nærmest en reprsBsentation for rigets hierarki og 
aristokrati. Andre lande med et rigere og fyldigere statsliv 
have seet begge vokse frem, efterat de mere bestemt havde 
skilt sig ad Ara hinanden. I Norge naaede i granden ikke det 
større raad længeré frem, end det var kommet paa Magnus La» 
gabøters tid. Snart efter stansede det og gik igjen tilbage. 
Vor gamle historie kan ikke fremvise noget overhus, ligesom 
den overhovedet kun har nogle faa antydninger til rigsstænder, 
Derimod fortsattes det mindre raads udvikling paa grundlag 
af de en gang givne forudsætninger. Høvdingemødeme og 
rigsmødeme, der i det 12tQ og 13de aarhundrede vare blavne 
afholdte med en vis regelmæssighed, og hvoraf der sjoites at 
maatte kunne udvikle sig en repræsentation af rigsstænder, døde 
snart bort igjen. Som institution forsvinde de i grunden gan- 
ske, om ogsaa den ferlgende tid kan opvise enkelte møder, som 
tilsyneladende havde den samme karakter. Rigets aristokrati 
kunde ikke opretholde en mere fyldig i^ræsentation, men neie* 
des i denne henseende med det mindre raad, som paa sin side 
ikke kunde unddrage sig kongemagtens indflydelse. Den føl» 
gende tids historie viser, at Noi^ ikke helt kunde opfylde de 
krav, som tiden stillede, og at det blot for en del kunde følge 
med i udviklingen af tidsmæsstge institutioner. 



II. 

Det norske aristokrati efter borgerkrigene. 



Fylkesforforfatningen og det gamle ættearistokrati. — Lendennæu' 
dene træde i kongedømmets tjeneste. — - Aristokratiet taber derved sin 
gamle lokale karakter, men aabner sig tillige veien til en ny ndvikling. — 
Giskeætten. — Nye ætter kunne indgiftes i de gamle. — Betydningen af 
det lavbyrdige element, som kom i veiret med Sverre, maa ikke over- 
vnrderes. — Borgerkrigenes ind virkning paa aristokratiets økonomiske 
forhold. — De indre uroligheder fremkalde et besiddelsesløst aristokrati. 

— Gamle ætter tabe sine eiendomme. — Landets økonomiske forhold 
gjøre det vanskeligt for nye ætter at komme i veiret. — Anseede ætter, 
der ikke ere jævnbyrdige med lendermands-aristokratiet. — Høiadelens 
fomemhed. — Ætten paa Finnen. — Aristokratiet svinder stadig Bammen. 

.— Baroner og riddere. — Ledingsfriheden. — Byrden bevarer fremdele» 
sin betydning, — Hirdmandsklassen. — Aristokratiets stilling forandres. 

— Dets forhold til det kongelige raad. 

Den glans, som fra oldtiden af hvilede over de høibaame 
norske ætter, havde endnu paa den tid, som her nærmest maa 
hftves for eie, perioden efter boi^rkrigenes shitDing, bevaret sig, 
og, som det synes, ialfald tildels med usvækket styrke. AUige* 
vel var deres plads i samfandet i mangt og meget bleven en 
anden, end den oprindelig var. Navnlig var det derved af be- 
tydning, at dores herskende . stilling i deres egne bygder var 
ophørt eller ialfald bleven rokket ved den mere og mere ud* 
viklede centralisation, der blev en følge af kongedømmets seier 
i borgerkrigene. Med den gamle fylkesforfatnings forsvinden 
havde ogsaa den indflydelse, som denne havde skjænket det 
gamle ættearistokrati, tabt sin^ betydning. »Modsætningen mel- 
. lem den lokale hevdingemagt og kongemagten blev ophævet og 
den sidste befriet fra enhver selvskreven konknrrense eUer del- 
tagelse i landets styrelse*.* Men deri laa det ikke med tvin- 



^ J. E. Sårs, IJdsigt over den norske historie, U, s. 871. 



26 

gende konsekvense, at aristokratiets rolle med en gang skulde være 
udspillet, og at det for fremtiden kun skulde være kongedømme 
og demokrati, der kunde finde plads i det norske samfund. 

Den forandring, som her var indtraadt, var kun foregaaet 
ganske langsomt. Gjennom aarhundreder havde forholdene lidt 
efter lidt lempet sig efter de nye tider, og aristokratiets medlem- 
mer havde samtidig ogsaa nærmet sig mod kongemagten. Skjønt 
det efter sin hele oprindelse hvilede paa ganske andre forud- 
sætninger, havde det dog allerede tidlig maattet bøie sig for 
de nye forhold og med lendermands-værdigheden modtage det 
ydre tegn paa sin fremragende stilling af kongedømmet. Ef- 
terhaanden blev der flere berøringspunkter, navnlig da det i det 
12te aarhundrede var blevet sædvane, at de store ætters med- 
lemmer overtoge de nye sysselraands-embeder, først i sine egne 
bygder, derpaa ogsaa paa andre, selv mere ^erntliggende steder. ^ 

Dette er ganske vist et blandt flere vidnesbyrd om, at det 
var forbi, med det patriarkalske grundlag, hvorpaa det gamle 
norske ættearistokratis magt en gang havde hvilet; men naar 
en nyere . forfatter, som har behandlet dette emne, deraf tillige 
har villet udlede den slutning, at dette ogsaa var ot bevis for, 
at aristokratiets medlemmer nu savnede betingelserne for at ind- 
tage en uafhængig holdning lige over for kongedømmet,* da 
er det neppe berettiget. Hvad der nu var ophævet, var nær- 
mest alene aristokratiets lokale karakter og dets dermed føl- 
gende lokale indflydelse. Men det havde paa samme tid vist, at 
det forløbig havde evnen til «at rette sig efter de nye forhold og gaa 
over i en ny stilling, og om dei* ogsaa tidligere mellem de£ og konge- 
dømmet havde bestaaet en stærk indre modsætning, saa viser 
netop aristokratiets egen optræden, at denne ialfald ikke var 
saa uforsonlig, som man har villet gjøre den til. Det maa 
erindres, at borgerkrigenes forvirring i mange henseenijler netop 
bidrog til at nærme aristokrati og kongemagt, hvad enten det 
var thronprætendentén, der under sig indordnede dettes med- 



* R. Keyser, Efterladte skrifter, II, 1, s. 210. I 1198 fortælles 
det saaledes i Sverries saga (kap. 144) om Agmnnel Vaaga- 
pung, som dog maaske ikke var lendermand, at han havde sin æt 
paa Oplandene, men syssel i Orkedalen. 

^J. E. Sårs, an f. st. II, s. 372: *Et vidneabyrd om^ at det var 
forbi med det patriarkalske forhold^ hvorpaa deres magt en gang 
havde hvilet, og at de nu savnede betingelstme for at vndtage en 
tiafhcengig holdning ligeoverfor kongedømmet €, 



27 

lemmer, eller disse omvendt havde opstillet ham. Ved at er- 
kjende den paa grundlag af rigets enhed oprettede samfunds- 
orden havde det gamle aristokrati selv aabnet sig veien til en 
ny udvikling. Såafremt denne tilsidst ikke £ørte til det maal 
at skabe en stærk adel, som den første^ stand i riget, da kan 
det neppe være berettiget at sage granden hertil i den nære 
sammenhæng, hvori aristokratiet stod med den gamle fylkesfor- 
fatning, og i dets vedhængen ved sine traditioner. Denne^maa 
søges i helt andre forhold, som her stillede uoverstigelige hind- 
ringer i veien. 

Derved maa det først ligge nær at betragte det porske 
samfands økonomiske stilling. Ethvert aristokrati, som under 
mere udviklede samfandsforhold vil hævde sin overlegenhed, 
maa, for at kunne gjøre dette, være i besiddelse af saa store 
rigdomme, at det i det rent ydre kan hæve sig op over sine 
omgivelser. Navnlig bliver dette nødvendigt, naar aristokratiet 
till%e bringes i nærmere berøring med tilgrænsende landes før- 
ste sotter, saaledes som det var tilfældet i Norge paa den her 
omhandlede og nærmest følgende tid. I den ældre tid vare 
forholdene saadanne, at der behøvedes mindre ydre glans for 
at opretholde aristokratiets lokale indfiydelse, som støttedes af 
gamle traditioner. Ætternes ydre magt behøvede den gang 
i de fleste tilfælde kun at sammenlignes med deres omgivelsers. 
Netop den lokale karakter ved det ældre norske aristokrati 
kunde tillade det at bevare en stor indflydelse mellem disse* 
paa grundlag af nedarvet anseelse, uden at denne støttedes af 
en tilsvarende økonomisk overlegenhed. Tillige maa det herved 
erindres, at aristokratiet selv maaske fra vikingetiden længe 
havde bevaret betydeligere formuer, som tildels kunde forøges 
gjennom kjøbmandskab, og sora først langsomt bleve fortærede. 
Senere ned i tiden blev det ikke saa let' som før at hævde sin 
overlegenhed i det ydre, og naar der kan mærkes en stærk af- 
tagen i lendermændenes antal, da Hggier det nærmere at søge 
grunden hertil i de vanskeligheder, som vare forbundne med at 
opretholde sin værdighed, end i en stærk dødelighed inden 
denne klasse. Jo mere aristokratiet tabte sin lokale karakter, 
desto mere blev det en nødvendighed for det at støtte sig til 
besiddelsen af udstrakte godser og af rede penge for derved at 
skabe et nyt grundlag for opretholdelsen af sin magt. Til en 
rigsadel stilledes i denne henseende ganske andre fordringer 
end til et bygdearistokrati. Her maatte der føres en kamp 
for tilværelsen, og denne dreiede sig om besiddelsen af penge 



28 

Og jordegods. En saadan kamp kunde feros paa flere maader. 
Men nærmest laa det at benytte giftermaalsforbindelser til at 
opretholde og styrke det' økonomiske grundlag for en fornem 
æts sociale stilling, og at dette er skeet i stor udstrækning, kan 
ikke betvivles. Ligeledes tyde flere træk paa, at de msdgtige 
ætters medlemmer overhovedet ikke toge det naie med mid- 
leme, hvor det gjaldt om at erhverve sig jordegods. ^ 

For Søndmøre haves udtrykkelige vidnesbyrd om den maade, 
hvorpaa de derlevende ætter saaledes værgede for sig. Af 
gamle slægttavler viser det sig, at det meste jordegods paa disse 
kanter, i Haakon Haakonssøns første regjeringsaar var samlet i 
Giskeættens og nogle med den besvogrede ætters besiddelse, og 
der er al grund til at formode, at den første kort tid efter 
ogsaa har- erhvervet sig, hvad de andre endnu den gang eiede. ' 

Borgerkrigene frembøde netop ogsaa en fortrinlig anledning 
til at erhverve udvidede besiddelser. Mange høvdinger faldt i 
kampene, og naar disse efterlode sig døtre eller søstre som 
eneste arvinger, kunde deres godser let komme over i andre 
rige ætters eie og forøge deres jordegods. I flere tilfealde kimde 
de <^aa komme over til medlemmer af de nye ætter, som 
skyldte borgerkrigene sin opkomst. Men disse maatte da vist*- 
nok i regelen gjøre dette ved at indgaa ægteskab med de gjen- 
levende kvindelige medlemmer af den gamle æt og saaledes 
opnaa en adkomst til sine nye besiddelser. ^ Vor historie firem* 



^ Smlgn. T. H. Asehehong, Norges offentlige ret. I, s. 97 flg. 

^ Dr. G. Storm, Om indskudene i Pa gra kinna, tiykt i Kristia- 
nia yidenskabsselskalrg forhandlinger, 1875, s. 96. — Paa 
samme tid nærmede ogsaa den eneste æt paa Søndmøre, som havde 
kunnet maale sig med Gi&keætten, sig mod sin ende, efterat Grego- 
rins Jonssøn, den sidste af de egentlige Blindheimsmænd, i VJ2S 
var dmknet i nærheden af Bergen. Han var efter sagaens ord >dea 
ypperste og høibyrdigste af lendermændene i Noige paa den tids 
ligesom hans æt yar >den gjæveste lendermandsæt paa Søndmøre*. 

^ Om et muligt exempel herpaa se sidst an f. st. — Det kan yære 
tyiylsomt, om selv Sverre nogensinde har indladt sig paa udenyidere 
at give sine mænd de faldne fiendtlige høvdingers jordegods til 
aivelig eiendom, medens han nok, f. ex. i 1177 paa Hedemarken, tog 
sine fienden løse gods. Under hans kampe med Heklniigenie oofr- 
tales det, at han yar gavmild med navnebøder og veitsler, og 
at han skaffede mange af sine mænd «ypperlige giftermaal* — 
noget, hvorfor ligeledes hertog Skole faar ros i sagaen. Derpaa 
nævnes ogsaa udtrykkelige exempler. Men yidere synes han aldrig 
at have disponeret over de lendenmends efterladte eiendomaie, som 



29 

byder til forskjellige tider exempler paa, at indgiftning i en æt 
kunde skaffe lignende ret som nedstamning. For den almin- 
delige opfatning kunde det saaledes ogsaa paa borgerkrigenes 
tid være en forholdsvis underordnet sag> hvorvidt en æt for- 
plantedes paa mands- eller kvindesiden. Af denne grund maa 
man ogsaa være forsigtig med at lægge for megen vægt paa 
betydningen af de nye lavbyrdige elementer, som kong Sverre 
bragte ind i lendermændenes gamle ættekreds. ^ 

Man har længe været tilbøielig til at sage en af borger- 
krigenes mest betydningsfiilde virkninger i den sprængning af 
lendermandsættemes kreds, som da skulde være foregaaet^ 
Men de lavbyrdigf nyo slægter, som derved kom i veiret, have 



faldt paa Heklangemes side, og oin inddraguing af levende mænds 
jordegods er der neppe nogensinde tale. De, som paa denne maade 
kom til magt og eiendomme, fik egenavnet >gjaYlændinger< ; Smlgn. 
Sverres saga, kap. 35, 40, 100. Birkebeinerne fik allerede tidlig 
høibaarne ætter paa sin side, og straks efter Sverres død heder det, 
at der mellem dem yar mange høvdinger. »som vare navnkundige 
baade ved sin æt og sin dygtighedc Haakons, Gnthorms pg 
Inges saga (korte redaktion), kap. 1. 

N'øiag^tige oplysninger om disse lade sig ikke tilveiebringe. Deres 
oprindelige byrd kan ogsaa have været af meget forskjellig art. 
En egen klasse af disse ere de saakaldte »kongsfrænder« og 'kongs-' 
maag6r<, af hvilke der forekommer ikke saa faa i Sverres og hans 
efterfølgeres tid. Man tør maaske i dem se medlemmer af gode. 
bondeætter, som gjenneiii sine kvindelige slægtningers forbindelser 
med kongéme fik eu auLduing til at hæve sig op til et høiere trin. 
Farligere for de gamle forestillinger om byrdens afgjørende vægt 
ved bestemmelsen af en mands stilling i samfnndet var dog rime 
ligvis det militære element, som onder de indre uroligheder trængte 
sig op i de høiesti samfnndsforhold og i det hele opnaaede en meget 
stor indflydelse. I de yngre kongesagaer tales der meget om svei- 
tehøvdingeme og paa en maade, som viser, at disse vare en vigtig 
klasse af kongens omgivelser. Denne militære titel synes i den 
anden halvdel af borgerkrigene ofte at have været regnet for jævn- 
god med den gamle lendermands-værdighed, ja, maaske endog tildels 
at have været paa veie til at fortrænge denne, som dog senere hen. 
atter vandt nyt fodfæste. Paal Vaagaskalra, der i 1219 var bleven 
lendermand, omtales i 1221 som sveitehøvding. I de fleste tilfælde 
have disse formodentlig været lendermænd; men det var dog deres 
stilling sera sveitehøvdinger, der gav dem deres betydning. 
£ndnn hos J. E. Sårs (an f. st. IL s. 371) kommer denne op- 
fatning frem: ^Kredsen af gamle storætter blev f uldkommen sprosngt*. 
Dog er denne ytring maaske bleven mere skarpt udtrykt, end den 
egentlig sknlde, da samme forf. senere (f. ex. s. 378) udtaler sig 
mindre bestemt. 



30 

dog i regelen neppe levet noget langt liv, saafremt de ikke 
traadte i stedet for andre og arvede deres anseelse, og man 
kan vel i det hele antage, at denne virkning af borgerkrigene 
har været mere pludselig end langtrækkende. Det kan over- 
hovedet være, at den kun har liden betydning ved siden af 
borgerkrigenes øvrige virkninger paa aristokratiet, hvorved navn- 
lig maa tænkes paa den økonomiske forstyrrelse, som disse med- 
førte, og hvorunder maaske netop samfundets høieste lag maatte 
lide føleligst. At følge disse virkninger i det enkelle lader 
sig ikke gjøre. De kunne i det hele mere anes end paavises; 
men man kan dog ikke være i tvivl om, at de have været der, 
og de maa da igjen have bidraget sit til at støtte tendenjsen 
til at samle landets jordegods paa et færre antal hænder. Der 
lindes ogsaa enkelte antydninger i kongesagaeme, der lade os 
faa et indblik i de økonomiske forhold hos de mænd, der un- 
der borgerkrigene stode i forreste række. Om disse end ikke 
ere mange, saa give de dog enkelte vink, som have sin be- 
tydning. 

Saaledes heder det i anledning af det forlig, som i 1208 
afsfluttedes mellem Bagler og Birkebeiner, at dette kom meget 
ubeleiligt for de høvdinger paa begge sider, som havde navne- 
bøder, men ikke penge og gods. Ved disse maa nærmest tænkes paa 
de »nyo mænd«, som ikke havde været saa heldige at erhverve 
besiddelser i jordegods, og som derfor udelukkende vare hen- 
viste til at leve af det, som krigens uro bragte med sig.^ 
Men ved siden deraf har man vel derimellem ogsaa kunnet 



^ Smlgn. hvad ovenfor (s. 28) er anført om, at kong Sverre uddelte 
navnebøder og veitsler uden at knnne skaffe sine tilhdengere be- 
siddelser i jordegods paa anden maade end gjennem giftermaal. 
Af fortællingen om, hvad der foregik i 1208, sees det, at disse 
pengeløse sveitehøvdinger fandtes ligesaa vel hos Baglerne, som hos 
Birkebeinerne. I det hele er det neppe rigtigt at gaa ud fra, at 
det alene er de sidste. som have bragt de iavbyrdige elementer i 
yeiret. Dette kan i alle fald alene gjælde for de gamle Birkebei- 
ner, som fra først af fulgte Sverre, medens de modpartier, som 
fremstode efter 1184, neppe heller have været meget kræsne i valget af 
sine tilhængere. Baglerhøvdingemes navne synes ofte at vidne om, 
at de ikke have været andet end eventyrere, der kom i veiret gjen- 
nem krigen, og de staa i denne henseende ikke over sine modstan- 
dere. Navne som Gndleik flotbytta, Gudleik skreidnng, Atle grid- 
kona, Andres dritljod, Jon gridmand, Thoralde skinring ere valgte 
i flæng mellem begge partiers høvdinger. Næsten alle, som vare med, 
havde paa denne tid et eller andet tilnavn. 



31 , 

finde medlemmer af de gamle, mere eller mindre høibyrdige 
ætter, som ved krigen havde mistet sine besiddelser og kun havde 
beholdt sit sværd. Dette antydes ogsaa ligefrem i den ene be- 
arbeidelse af Haakons, Guthorms og Inges saga. At det maa 
have været kostbart for rigets høvdinger at deltage i disse krige, 
siger sig selv. Borgerkrigene vare for dem som et lotteri; 
enten kunde det berige de spillende eller ogsaa tåge deres 
sidste hvid. Men hvad de tabende tabte, det vandt i mange 
tilfælde de vindende. ^ 

Det er meget rimeligt, at de ætter, som under borgerkri- 
gene have tilsat sine eiendomme under bestridelsen af de der- 
med følgende omkostninger, eller som have mistet dem paa an- 
dre maader, derigjennom hyppig middelbart have bidraget til at 
hæve sine mere lykkelige medbeilere.^ Den, som havde 
penge, kunde nu lettere end før erhverve jordegods. Slægter- 
nes vedhængen ved sine nedarvede eiendomme kunde ikke op- 
veie de tvingende krav, som stilledes af tidsforholdene, og de 
med borgerkrigene følgende omvæltninger have sikkerlig bragt 
mange ætter bort fra sine gaarde. For disse var der ingen 
fremtid at haabe paa. De havde nu engang trukket det uhel- 
dige lod og vare henviste til at synke ned i glemsel og fattig- 
dom.. For dem var det jo i længden ikke muligt at hævde de 
navnebøder, som de engang havde erhvervet, og naar saadanne 
ætter snart forsvandt aldeles af historien, da ligger deri vel 
ikke andet, end at de havde opgivet alle forseg i denne ret- 
ning. Borgerkrigene have maaske bidraget mere til at deci- 
mere aristokratiet gjennom sine økonomiske virkninger end 
gjennom det utvivlsomt betydelige an tal af liøibaame mænd, 
som faldt i denne tid. Det sidste tab kunde altid, selv om 
det virkelig maa antages at have været meget stort, ^ lettere 



1 



Man har fra det 13de aarhondredes slutning, altsaa fra en tid, der 
ligger efter borgerkiigene, et interessant exempel paa en norsk 
stormand, der maa hive været meget forgjældet, i hr. Alf Erlings- 
3øn, — og han har rimeligvis netop sat sig i denne gjæld ved de 
krigsrastninger, som han foretog paa egen haand. Smlgn. P. A. 
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 182. — I det 17de 
aarh. frembyder Danmarks historie ogsaa slaaende exempler paa den 
betydning, som forvirrede økonomiske forhold have for en forryk- 
kelse af en adelstands stilling i sit land. 

Det er nok at anføre det bekjendte faktum, at der til 1181 paa 
Magnus Erlingssøns side var faldt seksten lendermænd og hundrede 
lendbaame hirdmænd. Alene paa Kalvskindet faldt der af hans 



32 

opveies end det første. Naar engang det økonomiske grundlag 
for en 8et var forrykket, lod den sig ikke let igjen bringe 
paa fode. 

Idet der saaledes foregik en betydelig ilidskrænkning med 
antallet af de bøibyrdige ætter, der kunde opretholde sin stil- 
ling, forøgedes samtidig de tilbageblivendes - rigdomme. Derved 
l)lev det lettere for disse at optræde paa en maade, der svarede 
til tidens bégreber om, hvad der krævedes af deres stand. Men 
4ette kunde ikke opveie det tab, som aristokratiet led ved at 
indsnevres til en stedse mindre kreds, og maatte bl. a. have 
indflydelse paa den samlede sum af dygtighed, hvorover det 
kunde raade. Om at senere hen nye ætter kunde opstaa i 
nogen større udstrækning, kunde der under disse forhold van- 
skelig blive tale. Landets jordegods var hverken tilstrækkelig 
- stort eller tilstrækkelig rigt til at kunne tillade dette. Kron- 
godset var neppe blevet formindsket, snarere forøget under 
borgerkrigene. Kirkens eiendomme bleve uophørlig forøgede 
gjennem testamentariske gaver, og hvad der en gang var kona- 
men i kongedømmets eller geistlighedens besiddelse, blev neppe 
uden i meget sjeldne tilfælde atter bragt ud deraf De gande 
ætter, som kunde hævde sin stilling og de dermed følgende 
traditioner, vaagede vistnok med streng omhu over, at det 
jordegods, som tilhørte deres kreds, vedblev at tilhøre denne, 
og naar de havde afstaaet noget til kirken, have de sikkerlig 
snart igjen sørget for at erstatte det derved lidte tab. 

Under de store høibaarne ætter havde man rigtignok efter 
al rimelighed fra gammel tid af et ikke ringe antal ætter, som 
dannede et overgangsled mellem hine og folkets store masse, og 
som raaaske ogsaa for en del vare sidegrene af de første. Af 
disse kunde nok altid enkelte efterhaanden arbeide sig op i 
første linje, naar de støttedes af gunstige omstændigheder og 
kom i besiddelse af større eiendomme. Herpaa haves der gan- 
ske vist exempler. Ligeledes kunde de ogsaa tildels være traadte 
i uddøende gamle slægters sted gjennem forbindelser paa spin- 
desiden. Men naar saadant indtraf, afbrødes i grunden et led 
i den underbygning, hvorpaa det gamle aristokrati hviledo. 
Paa den anden side maatte ogsaa saadanne mindre høitstaaende 



folk seksti hirdmænd og otte lendermænd. I slaget ved Fimreite 
faldt der ogsaa paa denne konges side adskillige høiættede mænd, 
der navngives i Sverres saga. 



33 

ætter, der vare henviste til et ringere jordegods, i mange tilfælde 
synke ned i de lavere samfiindsklasser. Ogsaa dette maatte 
have den samme virkning. 

Hvad der oprindelig havde givet det gamle norske aristo- 
krati dets betydning og indflydelse i samfiindet, var netop for 
en stor del det nære forhold, hvori det stod til sine omgivelser. 
Fra disse skiltes det fra først af ikke ved nogen stærkt frem- 
trædende kløft. Tværtimod laa det ene samfundslag nær til det 
andet, og de følte sig vistnok alle i en indre forbindelse med 
hverandre. Lendermandsaristokratiet havde under sig en række 
anseede ætter, hvorfra man igjen gradvis sank ned til den store 
masse, dog. uden at der paa noget sted lod sig trække skarpe 
grænser. Men en saadan samfundsorden kunde ikke længe 
opretholdes. Den jævnt fremskridende udvikling medferte en 
stigende adskillelse mellem de enkelte samfundslag. De høiere 
hævedes i veiret, medens de lavere trykkedes ned, og de sociale 
uligheder begyndte at gjøre sig gjældende med stedse større 
kraft. Som en følge heraf begyndte de gamle forudsætninger 
for det høiere aristokratis stilling i samfundet ogsaa paa denne 
maade at forrykkes. ^ Den en gang aabnede kløft maatte se- 
nere stadig udvides, og om ogsaa dette kun gik langsomt, synes 
det dog, som om det maa have ligget i forholdenes medfør, at 
de nedlagte spirer til udviklingen af et virkeligt høiaristokrati 
maatte slaa rod. Men dermed var ogsaa grundlaget for de 



* Smlgn. J. E. Sårs, anf. s. II, s. 21 flg. Som en saadan anseet, 
mindre heibyrdig æt kan man maaske f. ex betragte «Yarteigs- 
mændenes æt< i Borgesyssel, der udtrykkelig omtales i sagaeme 
som en >god æt<. Til den hørte Inga, kong Haakon Haakonssøns 
moder, og Audun i Borg. I den samme del af landet finder man 
ogsaa samtidig >Gathorm Graabardes æt<, hvortil herte bonden Erlend 

. af Hnsabø, der var kong Sverres frænde. Disse ætter have maaske 
be^e staaet paa det samme trin i samfundet. — Audun i Borgs 
datter har rimehgvis været indgiftet i en af de fornemste ætter 
i Fjordene, og hendes søn synes at have været den i dette tilfælde 
efter morfaderen opkaldte Audun Hugleikssøn Hestakom. P. A. 
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 351 flg. Saafremt 
denne sidstes æt har hørt til de mest heibyrdige paa den kant af 
landet, hvor den havde hjemme, har det maaske nærmest været 
Audun i Borgs slsegtskab med kongehuset, der bragte hans dat- 
ter dette giftermaal. Men hans æt kan dog ogsaa have talt len- 
dermænd i sin midte og have været ialfald nogenlunde jævnbyrdig 
med den for øvrigt ubekjendte slægt, hvortil Audun Hugleikssøn 
hørte. 

Yngrvar Nielsen : Det norske rigsraad. 3 



34 

fornemme ætters magt og indflydelse blevet et andet, end det 
oprindelig havde været. 

Jo mere der aabnede sig en saadan kløft, desto mere maatte 
den egentlige høiadels fomemhed vinde i ydre anseelse. I 
forbindelse med dens forøgede rigdomme kan dette have givet 
dens kreds en ny glans, der, om den end var meget forskjellig- 
fra den tidligere, dog ikke derfor behøvede at være mindre 
stærk. Folkets opfatning af samfiindet var visselig fremdele» 
af den art, at den blev gunstig for en almen anerkjendelse af 
en saadan høiadels fremtrædende stilling i dette. Forudsæt- 
uingen om, at de gamle, gode ætter vare de første, holdt sig 
tiltrods for alt. Skjønt borgerkrigene ved sine resultater tildels 
raaa have fremkaldt voldsomme brud paa denne, sees den dog 
snart igjen at have vundet fornyet styrke, og den maa da ogsaa 
have bidraget til at fæste det nye grundlag, hvorpaa høiadelen 
var henvist til at bygge sin magt. Magnus Lagabøters lovgiv- 
ning anerkjendte udtrykkelig (hirdskraaen, kap. 49) som forn 
sidr, at hirden skulde hente sin tilgang fra goSum ættum. Ud- 
trykket var ganske vist noget ubestemt etter sine ord. ^ Men 
det er dog neppe uberettiget at fortolke det saaledes, at der 
ogsaa til oprykning i en af de høiere klasser af hirden som 
oftest fordredes jævnbyrdighed med denne i de foregaaende 
slægtled. En saadan regel kunde visselig ikke altid overholdes, 
og det norske aristokrati har ikke heller nogensinde kunnet 
hævde sin helt ublandede sammensætning. Men alligevol var 
det ikke let at trænge ind i dets kreds, der ligesaa meget 
holdtes sammen ved egne traditioner, som ved de øvrige sam- 
fundsklassers respekt, og deri laa ogsaa en vægtig hindring for, 
at nye elementer i større udstrækning kunde optages mellem 
de gamle ætter som deres fuldstændige ligemænd. 

Endnu i det 14de aarhundrede ser man en æt som den 
rige, der havde sit sæde paa Finnen, aldrig naa over de lavere 
rangklasser, og tiltrods for sine store besiddelser hæves den 
først langt nede i tiden op i den høieste derved, at dens sidste 
kvindelige ætling bringer dens betydelige eiendomme som med- 
gift til en endnu fornemmere mand. Denne æt var neppe tid- 



^ Disse ord maa rimeligvis taged i en meget udstrakt betydning. I 
kongesagaeme om Sverre og hans efterfélgere omtales saaledes 
hirdmænd, der tilhørte meget forskjellige samfandslag. Eyjolf 
Havlessøn var søn af en bonde. En anden hirdmand var søstersøn 
af selve Paal Vaagaskalm. 



35 

ligere, tiltrods for sine store besiddelser, bleven indgiftet i nogen 
af de første i landet. 

Hvor der tilsjmeladende kan være fremkommet en aldeles 
ny æt, maa man ikke heller lade sig sknflte deraf. Der frem- 
træder neppe nogen mere betydelig ny æt, om hvilken det med 
ftild sikkerhed kan siges, at den ikke gjennem t^atiske eller 
kognatiske led har havt tilknytning til de gamle, som til samme 
tid forsvinde af historien. Kildeme ere af den beskaffenhed, 
at der ved overgangen fra sagatiden til diplomtiden kun van- 
skelig lader sig fremtrække noget mere omfattende genealogisk 
apparat. En æt som Losneætten kan saaledes meget godt være 
en umiddelbar fortsættelse af en ældre lendermandsæt, ^ og om 
andre er der god grund til at formode, at de ialfald paa spinde- 
siden nedstamme fra saadanne. Giffcermaal var vistnok efter 
al sandsynlighed altid den nemmeste udvei til at slippe ind i 
den sluttede kreds, og tillige den, som nærmest var anvist efter 
folkets hele opfatning af disse forhold. Men denne vei stod 
ikke aaben for alle og enhver. 

Fra et meget bredt grundlag af var saaledes det gamle 
norske aristokrati allerede i den anden halvdel af det 13de 
aarhundrede svundet betydelig ind, uden at der viste sig 
noget tegn til , at alle de gamle ætters pladse skulde besættes med 
nye. Dette er et moment af megen betydning, hvor det gjæU 
der at besvare spergsmaalet, om dette aristokrati formaaede at 
benytte det grundlag, som den nye samfundsorden bød det, til 
at skabe sig en politisk indflydelse gjennem udviklingen af 
institutioner, som vare i overensstemmelse med denne. Fore- 
løbig syntes det ialfald at have en tendens i denne retning og 
at ville indtage en ny plads i det omdannede samfund, a^as- 
set efter de nye forhold. Herunder mødtes vistnok baade konge- 
dømme og aristokrati, og naar der under Magnus Lagabøters 
styrelse foregaar to iøinefaldende forandringer i det norske ari- 
stokratis ydre stilling, da ligger det nær at slutte, at dette lige 
meget er fremgaaet af bestræbelser fra begge sider. 



^ Uag^t det virkelig synes rimeligt, at denne i det 14de og 15de 
aarh. meget fremtrsedende rige æt er af betydelig større ælde, kan 
man dog ikke ubetinget antage dette, og det er saaledes ikke rig- 
tigt aden videre at opføre dens formand som repræsentant for en 
af de gamle storætter, saaledes som det sker hos J. E. Sårs, an f. 
st. n, s. 395. Man kunde tænke paa, at Fhilippns Erlendssøn,. 
Losneættens ældste Igendte medlem, var en søn af den Erlend Rande^ 
som var med paa toget til Skotland i 1263. 

3* 



36 

Den ene af disse bestod deri, at de gamle værdighedsnavne, 
lendermand og skut ils vend, ombyttedes med de nye, fra 
udlandet hentede, baron og ridder. Intet af disse var tid- 
ligere aldeles ubekjendt i Noi^e. Allerede i Haakon Haa- 
konssøns tid forekommer exempler paa, at lendermænd i latinske 
dokumenter nævnes som barones,^ og i Kongespeilet sammen- 
lignes de norske hirdmænd med udlandets riddere. Den egent- 
lige hirdmandsklasse fik ved denne leilighed neppe nogen sære- 
gen ny titel; men det kan ikke have varet længe, forinden 
man som saadan har anvendt titelen væbner (eller svend), 
paa Latin armiger.^ Baroner og riddere fik prædikatet » herre*. 
Efter beretningen i de islandske annaler skal dette være skeet 
i 1277. Dog er det muligt, at disses beretning kun gjælder 
herretitelen, medens ialfald barontitelen (ba/rones riMssins) 
allerede forekommer i offentlige dokumenter fra 1273.* 

Den anden forandring, som under Mt^us Lagabøter fore- 
gik med aristokratiets stilling, bestod i den ledings fr ihed, 
som han tilstod dets medlemmer, og hvorigjennom der dannedes 
et personligt » frelse*, svarende til det arvelige, som uddannede 
sig i nabolandene. Som betingelse for denne frihed krævedes 
kun, at vedkommende var optagen i hirden. Fritagelsen for 
at yde leding maa, efterat denne ydelse fra en personlig var 
gaaet over til en reel, have staaet som en lokkende opfordring 
til at søge adgang til den kongelige hird, og antallet af haand- 
gangne mænd har derfor sandsynligvis efter denne tid været i 
stigende. Man lod sig optage i hirden for at komme i besid- 
delse af de dermed følgende fordele, og hirdens medlemmer 
bleve saaledes en formelig adelsstand, der rigtignok i principet 



* Smlgn. f. ex» pavebulle af 3 Novbr. 1246.. Dipl. Norv. I, no. 31. 

* Den første gang, denne titel med bestemthed lader sig paavise, er 
vistnok ved fredsslutningen i Kjøbenhavn 1309. Dipl. Norv. IX, 
no. 82. Ved en saadan leilighed kunde det dog antages, at den 
var indkommen for at give de der tilstedeværende Nordmænd den 
samme værdighed, som de danske, med hvem der forhandledes. At 
dette imidlertid ikke kan have været tilfældet, viser sig bl. a. derafi 
at man allerede i 1310 i et brev fra Valdres, der er udstedt af hr. 
Sighyat paa Leirhol og nogle andre, mellem disse træffer en Lodin 
Thorkelssøn, der paa sit segl kalder sig armiger. Dipl. Norv. 
n, no. 101. Titelen har altsaa paa den tid virkelig været bmgt i 
Norge og maaske ikke længere været sjelden. 

* Annal es Islandici, s. 154; Norges gamle love, II, s. 475. 
Ogsaa titelen >herrec forekommer tidligere nogle enkelte gange. 
Saaledes kaldtes Philippns baglerkonges broder >hr. Andresc 



37 

kun skulde have personlige fordele, men som dog lige fra be- 
gyndelsen af havde meget gode betingelser for at kunne udvikle 
sig til en arvelig samfundsklasse. Inden hirden gaves der igjen 
grader, fra kj ertes vendene og op til baroneme, inden hvilke 
man kunde rykke op, dog neppe uden vanskeligheder, saafremt 
man ikke tilhørte en slægt, som allerede forhen havde havt 
medlemmer i den samme grad. ^ For at blive baron maatte 
der ialfald udfordres et særligt held, naar man ikke var søn af 
en, der selv havde opnaaet denne værdighed. Grundsætuingen 
om »de gpde ætter « blev sikkerlig endnu iagttagen fra øverst 
til nederst, i en forskjellig betydning for hver ,grad inden hir- 
den. Virkniugerne af disse nye forhold kunne dog ikke rigtig 
maales forinden et stykke ud i det følgende aarhundrede, da 
kildeme begynde atflyde mere rigelig og lever- et bedre mate- 
riale for undersøgelser af denne art, end det, som findefi for 
det trettende. 

Hvad der her er det væsentlige, er det, at der ved kong 
Magnus's foranstaltninger blev banet vei for det gamle aristo- 
kratis endelige overgang til et af samme sort, som forekommer i 
nabolandene og i det øvrige Europa. Der blev ved disse foran- 
staltninger ikke lagt voldsom haand paadet bestaaende, ikke rokket 
ved den stilling, som lendermændene før havde indtaget. I det 
sted erholdt disse forøget ære og ydre glans ved de nye vær- 
dighedsnavne, iom bleve dem tillagte af Magnus Lagabøter, paa 
samme tid, som dette ogsaa maatte blive tilfældet for det af 
dem omgivne kongedømme. De nye fordele, som tilsikredes 
rigets høibaame og høitstaaende mænd, vare knyttede til forud- 
sætningen om, at de stode i kongens personlige tjeneste. For- 
saavidt nærmede altsaa nu aristokratiet sig til at blive en konge- 
lig tjenstadel. Men da tillige den gamle grundsætniiig om de 
gode ætter opretholdtes, blev derigjennem ikke gjort noget for- 
seg paa at skabe et nyt aristokrati af andre klasser i samfun- 
det. I virkeligheden var det blot det gamle aristokrati, som 
bragtes over i et nyt forhold i samfundet derved, at der til 
den gamle forudsætning om den gode byrd føiedes en ny, at 
man maatte staa i kongens personlige tjeneste for at kunne ny de godt 
af de deraf følgende fordele. Hvad herved var Magnus Laga- 
bøters verk, var egentlig blot de fordele, som bødes enhver, 
der traadte ind i hirden. Selve den ting, at lendermændene 



^ Der lægges fremdeles, ligesom tidligere, vsBgt paa, at en hirdmand 
var lendbaaren. Smlgn* s. 34. 



38 

i en støn*e udstrækning søgte forøget glands ved at træde i et 
nært og underordnet forhold til kongedømmet, udenfor det, 
hvori de som medlemmer af hirden stode til dettes personlige 
repræsentant, var allerede af ældre datnm. Lendermændenes 
værdighed var gaaet over til en titel, der var forbeholdt de 
høibaame ætter, men som ikke hindrede denef indehavere fira 
at overtage stillinger, som efter den gamle opfatning skulde 
være uforenelige dermed. * Nu blev den noget reelt. 

I hvilken udstrækning de af Magnus Lagabøter tilstaaede 
personlige fordele have virket til at fremkalde forøget tilstrøm- 
ning til den kongelige hird, lader sig naturligvis ikke afgjøre 
med paalidelighed. Men naar der i den følgende tid optræder 
i]^ange hirdmænd, om hvem der er al grund til at antage, at 
de kun sjelden, om overhovedet nogensinde, have gjort tjeneste 
hos kongen, er det sandsynligt, at der virkelig er foregaaet en 
betydelig udvidelse af hirdmændenes antal. Hirden er saaledes 
n« maaske bleven rekruteret mellem videre kredse, end før var 
tilfældet, selvfølgelig dog kun af gode ætter. Saadanne gaves 
visselig ogsaa endnu i et ikke ringe antal udenfor lendermæn- 
denes kreds.^ Dels har det været sidelinjer af de store ætter, 
dels virkelige hauldsætter, der i ælde, om just ikke altid i rig- 
dom, kunde kappes med hine, som paa denne maade afgave det 
forøgede personale, der traadte ind i hirden" og derved opnaaede 
de nyé rettigheder. Idet alle disse gjennom privilegiemes 
særegne art bleve stillede paa omtrent samme fod som lender- 
mandsætteme, blev det grundlag, hvorpaa aristokratiet hvilede, 
atter gjort bredere. Dette fik saaledes leilighed til at erholde 
sig tilført forøget livskraft og derved efterhaanden skyde nye 
spirer. Efter hvad man kjender af Magnus Lagabøters karak- 
ter, er der ingen grund til at formode, at han derved har tionkt 



* Smlgn. J.E, Sårs, Udsigt over den norske historie, n, s. 372. 

^ Nogen middelstand i dette ords moderne betydning kj endte det gamle 
norske samfund kon ufoldstændig. Derimod maa der til alle tider 
have været grader inden dets aristokratiske lag, af hvilke de laveste 
kun ved «betydelige forskjelligheder vare skilte fra den store masse 
Man Vonde derfor nok tale om en jordeiende middelstand, som altid 
havde holdt sig, om den ogsaa havde lidt under det heie aristokratis 
tendens til at udvide sig — og af denne er der vel ogsaa altid tildels 
hentet hirdmænd. Naar nu hirden^ under eller efter Magnus Lagabø- 
ter modtager en forøget tilstrømning, er det altsaa tildels denne mid- 
delstand, der skaffer en saadan. I Sverres tid er Eyjulf Havlessøn 
et fremtrædende exempel paa en anseet hirdmand af bondeæt. Jvfr. s. 34. 



39 

paa at skabe den gamle høiadel farlige rivaler. Saafremt han 
har havt klare forestillinger om de fremtidige mulige følger af 
det skridt, han gjorde ved til høibyrdigheden at lægge et nyt 
grundlag for adelen, har. det snarere for en del været hans hen- 
sigt at give de gode ætter, som ikke vare repræsenterede i 
lendermændenes kreds, lettere adgang til at opretholde sin stil- 
ling i samfundet og støtte en samfundsklasse, hvori kongedøm- 
met kunde finde hjælp under den fortsatte gjennemførelse af 
de grundsætninger, som det havde ført frem til seier. For 
denne samfundsklasse medførte de fordele, som nu bleve til- 
staaede hirdens medlemmer, vigtige felger. Den. fik det ydre 
præg paa at være en adel ; den blev henvist til at arbeide paa 
at gjøre de ny opnaaede fordele arvelige og sikre sig en fast 
«tilling, som lavere adel. Om den end ikke kunde tænke paa 
at maale sig med de første slægter i landet, over hvis oprin- 
delse der endnu tildels hvilede en sagnhistorisk glans, blev den 
dog i alle fald gjennom sine privilegier skUt fra folkets øvrige 
masse, saalænge den kunde opretholde disse. Det var en sam- 
fundsklasse, der var henvist til at indtage en lignende mellem- 
stilling, som de gamle haulder i sin tid havde gjort. Medens 
disse alene havde støttet sig til sin gode byrd og traditionen, 
kom der for deres nye arvtagere et andet moment til i de dem 
tilstaaede privilegier. Hvad der skede med lendermændene, 
skede ogsaa med de andre samfundslag, hvoraf den hele hird 
rekruteredes. Nogen øieblikkelig virkning paa lendermændenes 
eller barenernes kreds kan dette ikke have havt. Den stod 
fremdeles lige heit og var i besiddelse af de store formuer. 
Den kuncle saaledes foreløbig uden frygt se paa andres mulig^ 
forsøg paa at nærme sig op imod den. Men dog var der givet 
disse andre alle ydre betingelser for at hæve sig op, saafremt 
•de kunde skaffe sig alle de indre. 

Hirdmandsklassens eller den lavere adels opnaaelse af eu 
delvis ledingsfrihed aabuede en mulighed for, at den engang 
begyndte adskillelse mellem de høiere lag af samfundet ialfald 
for en tid kunde stanse. Denne klasse blev derved i virkelig- 
heden løftet i veiret, og dens mere udmærkede stilling i sam- 
fundet blev bygget ptia en grundvold, der svarede til den, hvorpaa 
de høieste klasser for eftertiden tildels maatte bygge sin egen 
indflydelse. Ved denne forandring kan de mindre ætters for- 
svinden være bleven udsat, idet deres medlemmer derved fik 
en ydre opfordring til at hævde sin stilling. At de have fulgt 
denne, maa antages som ganske sikkert. I den følgende tid 



40 

optræder der i flere bygder et temmeKg betydeligt antal af 
saadanne ætter, der tilhøre et mellemlag mellem høiadelen og 
det øvrige folk, og hvis medlemmer som hirdmænd føre skjold- 
mærker, der skille dem ud fra det sidste. 

Paa denne maade kunde adelen tilsyneladende atter for 
længere tid sikres et varigt underlag, fra hvilket med tiden dens 
uddøende grene kunde fornyes. Kredsen af de ætter, som paa 
nogen maade kunde henregnes til aristokratiet, blev derigjennem 
fæstnet i sin videste udstrækning, og der aabnedes dem alle ad- 
gang til at erholde et iøinefaldende stempel paa sin gode byrd. 
Fra lovgivningens side var ialfald alt gjort for at danne et aristo- 
krati, der havde sit grundlag i hirdmandsklassen og mod oven løb 
ud i de ætter, hvis første medlemmer vare baroner og riddere. 

Samtidig med, at de nye privilegier i almindelighed skjænkede 
de samfundsklasser, der havde sine repræsentanter i hirden, en 
fremtrædende stilling fremfor det øvrige folk, maatte ganske 
vist ogsaa de fornemste hirdklasser ved sine nye værdighedsnavne 
endnu hæves et trin i veiret over sine omgivelser. Uag- 
tet det er rimeligt, at hensynet til den ydre glans herved kan 
have havt megen betydning, er det vel neppe alene dette, som 
har bragt Magnus Lagabøter til at indføre de nye titler. Men 
hvilke disse andre hensyn kunne have været, derom savnes nærmere 
oplysninger. Hvis man kan lægge nogen vægt paa det udtryk, 
som en enkelt gang i et offentligt aktstykke forekommer om 
den første af disse nye klasser, harones rUdssins^^ da kunde 
man nærmest opfatte det, som om hensigten med den hele for- 
andring havde været den, at lendermænd og skutilsvende fra 
nu af som indehavere af de høieste værdigheder udtrykkelig 
skulde fremhæves som rigets dignitærer. En saadan slutning 
vil dog ikke .være aldeles paalidelig. At man ved denne 
leilighed har villet følge udlandets exempel, er naturligt 
nok; men der kan dog neppe fra de fremmede forbilleder 
hentes nogen sikker opfatning af, hvad der nærmest til- 
sigtedes med den of&cielle ind&relse af baron- og ridder-titelen i 
Norge. Derimod er det ganske naturligt, at disse titler for sine 
indehavere kunde blive en opfordring til at forsøge paa at opnaa 
en stilling, som svarede til den, der i andre lande indtoges af de 
samfundsklasser, som der repræsenteredes af baroner og riddere. 
Med andre ord, for aristokratiets fortsatte udvikling kunne 
de have havt megen betydning og vilde havt dette i en endnu 



^ Norges gamle love, IT, s. 475. Smlgn. s. 36 med note 3. 



41 

høiere grad, hvis der havde været bedre økonomiske betingelser 
tilstede for at bygge dette paa et noget fastere gnindlag. 

Skridt for skridt havde nu det norske aristokrati forandret 
sin karakter. Lendermandsættemes tal var efterhaanden af 
forskjellige grunde smeltet sammen, uden at den forøgelse, deres 
kreds fik efterhaanden gjennem optagelsen af nye elementer, havde 
kunnet opveie dette tab. Men samtidig* vare deres rigdomme 
forøgede paa en saadan maade, at de kande optræde i overens- 
stemmelse med tidens krav. Deres tidligere stilling som et lo- 
kalaristokrati var i begreb med at tabe sig. Flere af disse 
ætter havde faaet sine besiddelser udstrakte over mange og 
vidløftige landsdele, hvis interesser de ikke kunde repræsentere 
paa samme maade, som de ældre lendermænd. I det sted gik 
de over til at være et virkeligt rigsaristokrati, et høiaristokrati, 
som gjennem de af Magnus Lagabøter indførte nye værdigheds- 
navne fik sit ydre stempel. Under dette stod fremdeles et 
ganske betydeligt antal af ætter, som nød en stor anseelse i 
sine bygder, og som dertil af Magnus Lagabøter havde opnaaet 
privilegier, der skilte dem fra det øvrige folk. For en stor del 
have disse rimeligvis været gamle, tildels endog beslægtede 
med lendermandsætteme, uagtet de ikke kunde stille sig ved 
disses side. 

Her syntes der virkelig at være skabt et grundlag for ud- 
viklingen af tilsvarende samfundsklasser af dem, som paa samme 
tid voksede frem i England. Det nye aristokrati var i Norge 
udgaaet af det gamle, men stod alligevel paa en helt anden 
grund. For at opnaa ny politisk indflydelse var det henvist til 
at benytte . de dermed følgende udgangspunkter. Et saadant 
havde det i det kongelige raad, der netop paa samme tid 
udvikledes til en . af rigets institutioner. Skjønt udviklet i 
monarkiets interesse, var dog dette skikket til at blive et natur- 
ligt organ for et rigsaristokrati, især naar det støttedes til et 
større raad, et overhus, et parliamentum generaie. Norges historie 
etter Magnus Lagabøters død viser, .at det ikke manglede paa 
bestræbelser for at sikre det høie aristokrati en politisk indfly- 
delse ad denne vei. Men naar der alligevel ikke kom noget 
ud deraf, da er grunden hertil for en væsentlig del netop at 
søge deri, at aristokratiet paa grund af landets særegne forhold 
blev henvist til at danne en liden kreds, som tiltrods for enkelte 
af sine medlemmers rigdomme dog ikke kunde hævde sin stil- 
ling som en stærk stand i riget. Aristokratiet fortsatte, som 
det en gang var begyndt. Antallet af dets ætter svandt 



42 

ind; men de tilbagebli vende forøgede sine rigdomme og hæv- 
dede derved ialfald en høi social stilling. De mindre ætter 
fulgte tildels den samme vei; tildels sank de ned, Qg med det 
fjortende aarhundrede viser der sig ogsaa i deres rækker en 
«tærk tilbagegang, idet de synke ned i den almindelige bonde- 
stand. Høiaristokratiets underbygning blev derigjennem paa 
ny forrykket, ligesom vanskeligheden ved at skaffe det ny 
tilgang derved forøgedes. Ora at skaflfe sig politisk indflydelse, 
som den første rigsstand, kunde der for det under disse om- 
stændigheder blot i forholdsvis ringe grad blive tale. Under 
saadanne forhold er det, rigsraadet træder ind i historien og 
modtager sin første udvikling. 



Raadets udvikling i kong Erik Magnussøns tid, 

1280— 1299. 



Formyuderstyrelsen efter kong Magnus Lagabøters død. — Denne 
har megen betydning for udviklingen af det kongelige raad. — Aristokra- 
tiet faar for en tid magten. — De nyeste ajiskiielser herom. — Aristo- 
kratiet hegik intet feilgreb ved at optage Sverres program. — Dets ledere 
maa ikke undervurderes. — Et forbund mellem aristokrati og hierarki 
havde i I28p ikke store udsigter for sig. — Aristokratiet var i sin optræ- 
den meget voldsomt. — Høvdingemødet i Bergen 1280. — Kroningseden. 

— Kongens verdslige raadgivere. — Haadets samtykke paaberaabes for første 
gang ved en regjeringshandling. — Den store retterbod af 1280. — Raa- 
dets optræden ved forhandlingeme om kong Eriks giftermaal. — Kongens 
høieste raad i 1282 og hertug Haakons stilling ved den i dette aar ud- 
stedte retterbod for Bergen. — F^ællesskab i formyuderstyrelsen. — Kongen 
og hertugen blive modige. — Hertugens formodede selvstændighed. — 
Enkedronningens og kongens omgivelser bevare sin indfly deise over denne. 

— Kong Eriks >egentlige raadc i 1285. — Biskop Narve, abbed Erik og 
provst Erlend. — Spørgsmaalet, om »det egentlige raadc udelukkende har 
havt faste medlemmer, som vare udnævnte dertil en gang for alle. — 
Udtiykket vera i konungs garåi. — Maaske har det egentlige raad i rege- 
len havt tolv medlemmer, af hvilke igjen et mindre antal altid var per- 
sonlig tilstede hos kongen. — Raadet har nu vundet i fasthed. — Barenernes 
selvskrevne ret til at være kongens raadgivere hindrer det dog fremdeles i 
at opnaa en fuldstændlg udvikling. — Baadets deling mellem kong Erik 
og hertug Haakon. — Eaadets optræden som samlet helhed. — Kanslerem- 
bedets deling. — Audun Hugleikssøn kongens secretariiM. — Alf Erlings- 
søn jarl. 

Under Magnus Lagabøters sønner fremtræder raadet plud- 
selig med en langt større magtfylde, end tidligere; tildels vi- 
ser det sig ogsaa i klarere orarids. Raadet stod nu med en gang 
ved siden af enkedronningen, den danske Ingeborg, som den 
ledende magt i staten, idet rigsstyrolsen undor kong Eriks og 
hertug Haakons uniyndighed var overdragen til en formynder- 
styrelse, i hvilkc>u den afdøde konges dronning stod som konge- 



44 

dømmets repræsentant, medens den egentlige regjering besørgedes 
ved medlemmer af det kongelige raad. Om ordningen af denne 
formynderstyrelse savnes forøvrigt i kildeme bestemte oplysninger. 
Forsaavidt det kan antages, at den afdøde konge derom har 
givet nærmere bestemmelser, som siden havde været fulgte, da 
er det rimeligt, at disse have havt sine forbilleder i udlandets 
større statssamfand. Da det ialfald synes, som om Magnus La- 
gabøter før sin død har truffet nye bestemmelser om sine søn- 
ners myndighedsalder, afvigende fira de ældre, ^ er der intet i 
veien for at antage, at han da med det samme kan have givet 
regler for den maade, hvorpaa formynderstyrelsen skulde sam- 
mensættes og udøve sin myndighed. 

Selv om dette ikke er bleven gjort, var det imidlertid en 
selvfølge, at rigsstyrelsen under kongens mindreaarighed maatte 
ledes af hans omgivelser. Tidligere, naar der havde været 
en umyndig konge, havde det været lendermændene, som 
raadede for styrelsen.* Nu traadte baroneme i deres sted. 
Men da en styrelse af alle disse paa én gang ikke vel var mu- 
lig, og da det heller ikke stemte med tidens krav at overlade den 
til de baroner, som tilfældig vare tilstede, maatte det snevrere kon- 
gelige raad af sig selv træde ind som den myndighed, der ledede 
den egentlige regjering. Dette maatte da tillige faa en fastere 
karakter, end det tidligere havde havt, og fremfor alt tåge en 
mere levende del i den personlige -udøvelse af regjeringen, end 
det før havde gjort. Hos den um}nidige konge maatte der saa- 
ledes af mange grunde altid være nogle af dets medlemmer 
tilstede, medens andre af disse blot indfandt sig til de tider, da 
deres nærværelse var nødvendig. Endelig var der ogsaa adgang 
til at afholde et møde af samtlige baroner og riddere, af det 
store kongelige raad, der havde afgjørelsen af de vigtigste 
statssager. 



> Sinlgn. herom, hvadder anføres afP. A. Munch, Det norske folks 
historie, IV, 2, s. 227 flg., 118 og 120. — I biskop Narves vidnes- 
byrd af 17de Marts 1281 heder det*, usqve dum memoratus dominus 
rex ad annos pen}emret discreHonis. Dipl. Nor v. HI, no. 21. Da 
dette gjælder begivenheder, som forefaldt om sommeren 1280, er det 
dog mnligt, at de omtalte anni disaretiamay som kongen skolde op- 
naa, konde regnes fra hans fyldte 12te aar, der var den myndigheds- 
alder, som stemte med >de æld^mle norske vedtægter«. (Smlgn. 
P. A. Mnnch, an f. st. IV, 2, s. 2). Efter kongens ægteskabskontrakt 
sjnes det, som om det fyldte 14de aar har været betragtet som hans 
mjndii^edsaldeT. 

* Smlgn. R. Keyser, Efterladte skrifter, II, s. 43. 



45 

En saadan ordning var den, som nærmest frembød sig un- 
der de daværende forhold. Hvorvidt der af den foregaaende 
konge har været givet udtrykkelige regler derfor, eller ikke, 
har her kun liden betydning, idet styrelsens grundtræk vare 
givne paa forhaand. Magten gik ved en umyndig konges til- 
trædelse af landsstyrelsen naturlig over til de samfundsklasser, 
af hvilke raadet blev sammensat, og idet nu dette blev udøve- 
ren af de regjerendes vilje, vandt det selv i fasthed. Porrayn- 
derstjnrelsen har for raadets udvikling havt en stor betydning, 
saa meget mere, som alt tyder paa, at den samme ordning i 
alt veasentligt er vedbleven at beståa, ogsaa efterat kong Erik 
var bleven myndig. De former for styrelsen, som en gang vare 
komne i gang, synes ikke at være lagte tilside, da kongen selv 
overtog regjeringen. Formynderregjeringen gik derved kun 
over til at være hans indflydelsesrige raadgivere, og kongens 
moder kunde endog efter som før vedblive at indtage en frem- 
ragende plads i styrelsen. Ligesom kongen paa en tid, da han 
utvivlvsomt var umyndig, kunde udstede breve i sit eget navn uden 
at nævne sine formyndere, saaledes blev der ogsaa, da han utvivl- 
somt var myndig, anvendt de samme former ved udfærdigelsen af 
breve, som de, der almindelig benyttedes paa den tid, da han ikke 
selv kunde have nogen indflydelse paa regjeringen. Formyn- 
derstyrelsen var et raad, der paa kongens vegne regjerede lan- 
det. Senere øvede det samme raad som kongens raadgivere 
og veiledere en indflydelse, der neppe var meget mindre, Por- 
mynderstyrelsen havde i kong Eriks raad sin umiddelbare 
fortsættelse, og der har neppe været nogen større forrskjel mel- 
lem grundtrækkene for begges organisation. Saaledes kan ri- 
meligvis det, som vides om det kongelige raads ordning efter 
kongens opnaaelse af den myndige alder, i det væsentlige an- 
tages at gjælde ogsaa for den forudgaaende tid. 

Formynderstyrelsens tid var det yngre aristokratis magtpe- 
riode. Barenerne traadte nu med ét frem for at benytte sig af 
de fordele, som situationen bød dem. De optoge kongedømmets 
traditionelle kamp mod hierarkiet, men rimeligvis mere med 
sine egne end med kongedømmets interesser for øie. Kampen 
stod nu mellem hierarki og aristokrati, og det sidste optog for 
egen regning monarkiets program. Dermed maatte det^taa sin 
prøve, hvorvidt aristokratiet kunde gaa ind i den stilling, som 
nu var bleven det anvist,, og fra dette udgangspunkt tilkjæmpe 
sig en fornyet politisk indflydelse i det omdannede samfund. 
Begyndelsen var unegtelig lovende for aristokratiet, som med 



46 

et paafaldende sammenhold, kraft og energi stillede sig imod 
hierarkiet og trængte dette tilbage. 

En nyere forfatter^ har herom udtalt sig i følgende ord: 
T^ Alene under formynderstyrelsen efter Magnus Lagabøters død 
se vi stormændene stoa enig sammen og forfølge med Jdarhed 
og styrke gjennemførelsen af et bestemt politisk program. Men 
dette program var kongedømmets og ikke noget for dem etendom- 
fuéligt; det var Sverres politiske grundscetninger og ikke hans 
modstanderes, af hvilke formynderstyrélsens medlemmer viste sig 
gjennemtrængte, idet de saa ivrig stillede sig i veien for erke- 
biskop Jons hierarkiske tiitag. Intet godtgjør klarere end dette, 
hvor fuldstændig det gamle lendermundsparti var bleven sprængt, 
hvor lidet traditionerne fra dets herskende dage i virkeligheden 
Jiave havt at betyde, hvorledes under de gamle former en helt 
ny aand havde gjort sig gjældende. Aristokratiet kunde ikke 
oprum at blive en sélvstændig magt i staten uden i forening 
med geistligheden; de to vare naturlige allierede i erkebiskop 
Jons og Audun Httgleikssøns tid, som i Erling Skakkes og erke- 
biskop Eysteins. Naar desuagtet repræsentanterne for de store 
ætter paa en tid, da de havde fuldkommen frie hænder, i stedet 
for at søge at komme til forstamlse med hierarkiets forkjæmpere, 
stødte disse fra sig og enig sluttede sig om de monarkiske in- 
teresser som om sine egne: er det et vidnesbyrd om, at den 
indre sammenhæng méllem dem og deres forgjængere i det 12te 
aarhundrede, hvis værdighedsnavne de bare, og hvis blod for en 
del randt i deres a^rer, var brudt, og at, hvad enten de efter 
kjødet vare ætlinger af Magnus Erlingssøns høibyrdige tilhcen- 
gere eller af de stavkarte, der gjorde sin lykke ved at følge Sverre, 
saa stammede de aandig allesammen fra disse sidste. « 

Efter den opfatning, som har dikteret disse ord, skulde det 
altsaa have været et misgreb af det norske aristokrati, at det 
efter Magnus Lagabøters død optog kampen mod hierarkiet paa 
grundlag af det program, som først var fremsat af Sverre. Dette 
skulde være et brud med dets egne gamle traditioner fra dea 
første halvdel af borgerkrigene. Men en saadan mening holder 
neppe stik, naar den undersøges nærmere. 

For det første er derved ikke tåget hensyn til aristokratiets 
økonomliske evne til at holde sig frem i en kamp om magten 
i staten, — noget som i middelalderens politiske historie aldrig 



* J. E. Sårs, Udsigt over den norske historie, II, s. 377 flg. 



47 

kan lades ud af betragtning. Demæst gaar denne anskuelse 
ud fra, at aristokratiets traditioner altid maatte lede til, at og- 
saa de forudsætninger, hvorunder det kjæmpede for magten, 
maatte være de samme. Saafremt dette var rigtigt, havde et 
norsk aristokrati i grunden ikke havt meget at kjæmpe for i 
det 13de aarhundrede, efterat den gamle samfandsorden havde 
veget pladsen for den nye. Men dette var ingenlunde tilfældet. 
At aristokratiet til sit politiske program tog Sverres, var 
fra dets side intet feilgreb. Ved Magnus Lagabøters død var 
det sat i høisædet, som monarkiets formynder, og naar bare- 
nerne skulde benytte, hvad dermed fulgte, maatte de først og fremst 
gjøre monarkiets program til sit. Den enighed, hvormed baro- 
neme optoge kampen mod monarkiets gamle modstandere i 
hierarkiet, kan ialfald være et bevis for, at de fattede sagens be- 
tydning. Om at gaa tilbage var der ikke tale. Den indflydelse, 
som i længst henrundne dage var bleven øvet af lendermands- 
klassen, kunde ikke gjenerhverves paa det gamle grundlag. 
. Alene ved at erkjende de resultater, som en gang vare opnaaede 
ved kongedømmets seier, kunde aristokratiet paa ny vinde mag- 
ten. Det maatte arbeide paa at høste, hvad monarkiet havde 
saaet, og derfor var det ganske naturligt, at det » sluttede sig^ 
om monarkiets interesser som om sine egne«. 

Men deraf følger ikke, at dette kan opfattes som et tegn paa et 
brud med fortiden, eller at det gamle lendermandsparti var 
bleven pludselig sprængt. En ny aand havde visselig gjort sig 
gjældende, hvilket dog ikke hindrer, at traditioneme fra gamle dage 
ogsaa kunde have be varet meget af sin betydning og navnlig 
styrke barenernes higen efter at komme til magten. Den samme 
stræben gik gjennem de gamle lendermænd, som gjennom de- 
res efterfølgere, barenerne. Men de nye tider tvang denne ind 
i nye former og drev den til at søge nye udgangspunkter. 
Bjarne Erlingssøn, Audun Hugleikssøn, Alf Erlingssøn og de 
øvrige stormænd, der vare samtidige med dem, vare ikke van- 
slægtede fra sitje forgjængere. Der er netop i den fremfærd, 
de viste under kampen mod hierarkiet, mangt og meget, som 
Diinder om den ældre tids mænd, og det er derfor ikke beret- 
tiget at skildre dem som »aandelige stavkarle«, selv om de 
ikke kimde give Norges historie en anden retning. Grunden 
til, at den følgende tid ikke kan opvise resultater, som svarede 
til den begyndelse, der en gang var gjort, ligger i andre for* 
hald, som ere antydede ovenfor. I det trettende aarhundrede 
kunde aristokratiet endnu i det ydre være mægtigt nok til at 



48 

træde frem med politiske krav. Senere blev imidlertid dets 
sammensvinden alt mere og mere tydelig, og dermed blev det 
hurtig bragt i en saadan stilling, at det ikke længer kunde nære 
lignende tendenser. 

Et forbund mellem aristokrati og hiemrki i 1280 var vist- 
nok ogsaa en ting, dor paa det nærmeste hørte til umulighedemes 
verden. Skylden for, at det ikke kom istand, kan neppe hel- 
ler tilskrives barenerne, da det netop var erkebiskopen, som 
først aabnede kampen. En opgiven af kongedømmets program 
fra Sverres tid — thi det var det, som det her gjaldt — vilde 
have været en svaghed fra barenernes side. Hvis aristokratiet paa 
jsaadanne vilkaar havde tilkjøbt sig et forbund med hierarkiet, 
^r det mere end tvivlsomt, om dette var blevet varigt. Inter- 
esserne vare altfor stridende til, at de i længden kunde have 
gaaet sammen. En anden sag er det, at udfaldet viste, at^ ari- 
stokratiet ikke alene var stærkt nok til at blive en selvstændig 
magt i staten. Hierarkiets styrke var dog endnu mindre. 
Havde dette besiddet større kraft, maatte det ialfald have holdt 
kampen ud længere, end det virkelig gjorde. ^ Udfaldet af det 
første sammenstød synes ikke at vidne om, at et forbund med 
hierarkiet kunde have tilført barenerne nogen betydelig forø- 
gelse i deres styrke. Tvertimod bidrager dette kun til at forøge 
det.trøstesløse billede, som Norges historie efter denne tid mere 
og mere kom til at frembyde. Det var, som om samfundets 
livsnerve var klippet over. Selv kongedømmet, som dog fore- 
løbig havde været det seirende og under kong Haakon Mag- 
nussøn atter syntes at befæste sin seier, blev draget med ind i 
den forstenelse,' der efterhaanden greb det hele samfund. 

Aristokratiet optraadte i den tid, hvori det under Erik 
Magnussøns styrelse havde magten, med megen voldsomhed, og 
dets medlemmer synes ikke at have næret stor agt^lse for den 
lovlige myndighed. Om der ogsaa kan være en del overdrivelser 



' Skjønt vor historiske literatur i Keysers og Langes arbeider besidder 
to hovedverker over de kirkelige forhold i middelalderen, kan den 
dog ikke opvise nogen undersøgelse af geistlighedens sociale og øko- 
nomiske stilling i dens forhold til det øvrige samfund. Vore dom- 
kapitler eresaaledes endnu ikke gjorte til gjenstand for nogen mono- 
grafisk behandling, og i det hele tåget savne vi nærmere kjendskab 
til den høiere som den lavere geistligheds forhold til sine omgivelser 
og dens økonomiske foradsætninger i sammenligning med dens lige- 
mænd i andre lande. 



49 

i de klager, som siden bleve førte over deres fremfærd, er det 
dog heller ikke tænkeligt, at disse skulde være aldeles ugrun- 
dede. ^ Det kan derfor ikke vel betvivles, at de styrende i 
denne tid have virket til fordel for sine rent personlige inter- 
esser, ligesom den omstændighed, at det i en tid af nitten aar 
blev rigets stonnænd, som vare de raadende, maatte være af 
stor betydning for at sikre- disse besiddelsen af politisk magt, 
hvilken igjen udøvedes gjennem det kongelige raad. Men den 
politiske indflydelse, som forholdene under Erik Magnussøns 
regjering havde lagt i stormændenes hænder, blev ikke af lang 
varighed; derimod bleve de følger, som denne periode havde 
for raadets organisation, af en mere blivende betydning. Selv 
efterat den følgende regjering atter havde tvunget raadet helt 
ind i den monarkiske samfundsorden, vedblev det dog at be- 
ståa som en stedse mere udpræget institution, mellem hvis med- 
lemmer man altid maa søge blomsten af det norske aristokrati. 
Hvad den forudgaaende tid langsomt havde forberedt, blev under 
formynderstyrelsen og den derpaa nærmest følgende periode for- 
holdsvis hurtig bragt betydelig nærmere mod sin fuldstændige 
udvikling. Med hensyn til raadets udvikling som fast institu- 
tion har det i denne tid adskillig betydning, at der netop nu 
ogsaa opstod faste kongelige residenser. Dermed maatte 
der nødvendig følge forøget behov af et fastere regjeringsper- 
sonale, og dette maatte då hurtigst ytre sin indflydelse paa raa- 
det, der ved kongens side stod i styrelsens spidse. 

Kong Eriks regjering aabnedes med et stort høvdingemøde 
i Bergen, hvorunder den unge konge ogsaa fik kirkens indvielse. 
Aristokratiet og hierarkiet havde her sat hinanden stevne, og 
ter aabnedes den kamp, hvortil der allerede er hentydet i det 
foregaaende. Mellem de fornemste verdslige høvdinger var hr. 
Audun Hugleikssøn Hestakorn fra Jølster, en mand, 
der eiede meget gods i iQ ordene, men om hvis slægt der ellers 
ikke haves oplysninger. Han nævnes i det følgende aar som 
den, der besad den største indflydelse i raadet.* Fremdeles har 
man hr. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø og Giske, der var 
repræsentant for den yngre Bjarkøæt og gjennem sit giftermaal 
med Margrete Nikolasdatter havde arvet Giskeættens besiddel- 
ser og saaledes vel paa sin tid maatte regnes for rigets mest 



* Smlgn. P. A. Munch, Bet norske fol'ks historie, IV, 2, s. 42. 
^ pd var Audunn hestakorn hæstr i rdSi med kommginum, heder det i 
biskop Arnes saga. Bis kupa s5gur. I, 724. 
Tn^ar Nielsen : Det norske ri^sraad. 4 



50 

høibjnrdige og rigeste mand. ^ Ved deres side have rimeligvis 
ogsaa Thornbergættens med kongehuset nær beslægtede repræ- 
sentanter mødt frem ved denne leilighed, hr. Erling Alfssøn, 
og hans mere berømte søn, hr. Alf Erlingssøn, samt sviger- 
sønnen, hr. Thore biskopssøn, der tidligere havde været 
kansler, — videre den nye kansler, hr. Bjarne Lodinssøn, 
hr. Andres Paalssøn Plytt, hjr. Hallkell Agmunds- 
søn Krøkedans, hr. Graut af Tolga og hr. JonBrynjulfs- 
sønaf Kvaal. Til samme tid indfandt ogsaa erkebiskopen sig i 
Bergen tilligemed samtlige under ham hørende lydbiskoper — ; 
med undtagelse af biskopeme af Orknø og Grønland — for der 
at holde et kirkemøde. . En saadan forening af et verdsligt og 
geistligt møde var intet nyt. Kirkelige møder ere ofte afholdte 
samtidig med rigsmøder og høvdingemøder, og de have endog 
i en ganske væsentlig grad enten dannet forbilledet for disse 
eller givet stødet til deres afholdelse. Det provincial-concilium, 
som nu afholdtes, var usædvanlig talrigt besøgt. Erkebiskopen 
havde nu ligesom opbudt hele hierarkiets styrke for at tilkjæmpe 
dette seiren, idet han troede at have udsigt til at vinde store 
fordele for kirken paa bekostning af kongedømmet. 

Idet kampen mellem barenerne og erkebiskopen snart kom 
til udbrud, er det ikke at vente, at der skal findes mange spor 
af en administrativ eller lovgivende virksomhed fra begges side 
i fællesskab imder dette møde. Senere hen blev spændingen 
mellem de to samfundsklasser, af hvilke kongedømmet hentede 
sine høieste raadgivere, saa stor, at geistligheden for en vassent- 
lig del trængtes tilside og kun i ringe udstrækning øvede ind- 
flydelse paa statsstjrrelsen. Dens deltagelse i raadets forhand- 
linger kan derfor under kong Eriks stjrrelse allerede af denne ' 
grund ikke antages at have været af nogen synderlig betydning, 
og der mærkes heller ikke synderlig til den. 

I den unge konges kroningsed, som han aflagde 2den Juli 
1280, lovede han bl. a. ogsaa: malasqve leges et consveiudines 
perversas, præciptie ctmtra ecdesiasticam Ubertatem facientes 
abolere et bonas condere, prout de concUio fiddmm nostrorum 
mdius invenire poterimus — eller, som det sidste heder i edens 
norske redaktion: eptir pvi sem framazt f am vér råd til af 



Om Margrete siges i bradstykket af kong Magnas Haakonssens saga 
udtrykkelig, at han tyktes at være det bedste gifte i landet baade 
for sin æts, sin rigdoms og sin skjanheds skyld. 



51 

vårum tryggastu monnum,^ Da kroningseden var affattet i 
overensstemmelse med erkebiskopens ønsker,^ maa det antages, 
at Jer ved de i den omtalte troe raadgivere saavel har været 
tænkt paa geistlige, som paa verdslige, og navnlig har -vel er- 
kebisk9pen gaaet ud fra,, at han selv skulde være en af disse. 
Imidlertid synes det, som om man under de forhandlinger, der 
fulgte umiddelbart ovenpaa kroningen, og som indledede det en- 
delige brud, har skilnet mellem erkebiskopen og de verdslige 
herrer og alene betegnet de sidste som -kongens raadgivere «. 
I et brev af 17de Marts 1281, der er en af de vigtigste kilder 
for dette tidspunkts historie,* siges det saaledes, at erkebi- 
skopen efter kongens kroning havde havt multa coUoqvia cutn 
eodem domino rege, regina et consiliariis eorundem. Imid- 
lertid nævnes ved denne leilighed ingen af disse kongens og 
hans moders raadgivere udtrykkelig ved navn, saaledes at 
man kan vide, hvem de have været. Ettersom splittelsen blev 
større, maatte ogsaa denne forskjel mellem kongens raadgivere 
og den høie geistlighed blive mere og mere kjendelig. Me- 
dens de første nu opnaaede en betydelig indflydelse, blev, som 
sagt, den sidste, næsten skudt rent tilside. Kongens verds- 
lige raadgivere traadte nu stedse mere frem, dels paa større 
møder, dels i den snevrere kreds, som i egentligste forstand maa 
benævnes det kongelige raad og nu rimeligvis paa et par undtagel- 
ser nær ogsaa alene talte verdslige herrer som sine medlemmer. 
For første gang bliver der nu tale om raadets samtykke 
ved en regjeringsforanstaltning. Tidligere havde det kun væ- 
ret forudsat, at det skulde give kongen sine raad, medens han 
i den almindelige opfatning stod som den, der af egen magt- 
fuldkommenhed fattede den endelige beslutning. Under en 
formynderstyrelse kom dette til at stille sig anderledes. Kon- 
gens frie beslutningsret kunde da ikke for nogen staa som an- 
det end en ren form, — forsaavidt der overhovedet blev tale 
om at opretholde dette ydre skin. En i hans navn offentliggjort 
beslutning forudsatte med nødvendighed hans formynderes sam- 
tykke, hvad enten dette var indhentet i en større eller i en 
snevrere raadsforsamling. Intet kunde derfor ligge nærmere, 



* Dipl. Norv. 1, no. tt9. Smlgn* 111, lio. alt td tune (ot naal* koll* 
gen var bleven myndig) de diecretorum consitio, eicut juraménto in 
die coronationis mce se aatrinxerat, de his salubrius ordinatet^ 

' Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV^ a, 4. 

« Dipl. Norv. III, no. 21. 

4» 



52 

end at dette ogsaa formelig maatte blive udtalt, uagtet man 
for øvrigt paa den tid ikke var meget neiagtig med at fastslaa 
og overholde statsretslige former, som det bl. a. netop sees af det 
brev, hvori kong Erik meddelte den engelske konge sin thronbe- 
stigelse; dette er udfærdiget i hans navn, uden at der tales et 
ord om hans formyndere eller raadgivere.^ 

Maaske er den &rste regjeringshandling, hvorved de konge- 
lige raadgiveres samtykke ligefrem paaberaabes, den forordriing 
om oprettelsen af værtshuse, som vides at være udstedt af kong 
Erik og hertug Haakon. Denne selv er tabt, men omtales i 
en senere forordning, som er udstedt af Haakon Magnussøn 
som konge, i hvilken han siger, at hans broder og han selv 
med raad og samtykke af erkebiskop, biskoper og alle an- 
dre de bedste mænd i riget havde truffet en bestemmelse om 
denne gjenstand.^ Om tiden, naar dette var skeet, oplyses rig- 
tignok intet. Men det kan dog være rimeligt at antage, at 
det netop har været i den første tid af formynderstyrelsen, og 
at den nu tabte originale retterbod er bleven udstedt ved en 
af de faa anledninger, hvorved der da kunde være tale om 
en sam virken mellem den høie geistlighed og kongens verdslige 
raadgivere. Oprettelsen af værtshuse laa ligesaa meget, om ikke 
mere, i geistlighedens end i den almindelige trafiks interesse, 
da de lettede pilegrimenes færd til St. Olafs helligdom i Nidaros. 
Af den grund kan ogsaa tanken om oprettelse af disse 
værtshuse ligesaa vel være udgaaet fra^ erkebiskopen, som fra 
de verdslige herrer, og den kan ogsaa af ham være bragt frem 
. under et af de store møder, som holdtes i 1280 eller 1281. 
Dog kan det ogsaa være, at retterboden ikke er udstedt saa 
tidlig, men først tilhører en senere tid. I dette tilfælde vil 
det imidlertid blive vanskeligt at henføre den til et andet be- 
stemt tidspunkt. 

Fra det store høvdingemøde i 1280 haves sandsynligvis end- 
vider en vigtig retterbod, der siges at være given med hinna te- 
strå manna råSL^ Dagtet denne først senere blev endelig ud- 
stedt, er det nemlig rimeligt, at dens vigtigste bestemmelser 
allerede ere vedtagne ved denne leilighed. De vare ligefrem 



* Rymeri f o eder a, II, s. 680. 

* Norges gamle love, Ul, s. 186 flg. 

* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 14 
samt det der paaberaabte brev fra pave Martin IV. 



53 

rettede mod geistligheden og mod de statuter, der vare ved- 
tagne paa det samtidig afholdte provincial-koncilium. Følgelig 
er det kiin de verdslige raadgiveres medvirkning, som herved 
kan forudsættes, og naar der i retterboden nævnes de bedste 
mænd, bliver dette altsaa rimeligvis de samme, der i det foregaa- 
ende (s. 51) ere nævnte Qom.consiliarii hos kongen og dronningen. 
Da der ved høvdingemødet i 1280 synes at have været samlet 
et stort antal af de mænd, der i den videste forstand kunde be- 
tenes som kongens raadgivere, og da tillige retterboden var 
det farste led i den række af foranstaltninger, som fra det her- 
skende partis side rettedes imod hierarkiet, er den efter al sand- 
synlighed en frugt af samtlige fremmødte baroners og øvrige 
raadgiveres overlægninger. Saaledes er det her det store raad, 
som har været medvirkende, medens man ved de kort efter 
aabnede forhandlinger om den unge konges giftermaal medden 
skotske prinsesse Margrete rimeligvis kun maa tænke paa det 
mindre raad som det, der ledede disse, ved siden af kongens 
moder. 

I disse forhandlinger optraadte enkedronningen og raads- 
herreme, som de, der havde den afgjørende myndighed. Kon- 
gen selv har ogsaa udstedt nogle breve i den anledning; men 
disse ere da tildels ratificerede af hans moder og raad. Forsaavidt 
dette ikke er tilfældet, har dog rimeligvis deres medvirkning været 
forudsat i selve brevene. Af disse er nemlig intet bevaret, og 
deres indhold kjendes kun af en fortegnelse, som i sin tid blev 
optagen over dem.^ I denne omtales regjeringens medlemmer 
med det almindelige udtryk, magnates, hvorved dog her ikke 
vel kan tænkes paa andre end de medlemmer af rigets verds- 
lige aristokrati, som paa den tid havde sæde i det snevrere 
raad. Ved forhandlinger af denne art var der ingen opfordring 
til at benytte andre, selv om man ogsaa paa forhaand har 
indhentet samtykke fra samtlige raadgivere i ordets videste 
forstand. 

Giftermaalet afsluttedes om sommeren 1281, effcerat i for- 
veien et norsk gesandtskab havde været over i Skotland og 
der 25de Juli afsluttet en ægteskabskontrakt med brudens fader, 
den skotske konge og hans raad. Som medlemmer af gesandtska- 
bet optræde mindst to herrer, der efter sin hele stilling og optræ- 
den med nødvendighed maa have hørt med til det snevrere 



* Smlgn. P. A. Manch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 
21 flg. 



54 

raad. Af dem var den ene baronen, hr. Bjarne Erlingssøn, 
en af de mest fremtrædende personligheder i aristokratiets kamp 
mod den høie geistlighed, — den anden var kansleren, Bjarne 
Lodinssøn. Med dem fulgte den ogsaa tidligere ved underhand- 
linger anvendte Pranciskanermunk, broder Mauritius og biskop 
Peter af Orknøerne, samt ridderen, hr. Vidkunn Erlingssøn, 
hr. Bjames broder, tilHge med Jon Finnssøn (af Ænesætten), 
Isak Gautssøn (af Tolgaætten), Andres Peterssøn, Eilif Am- 
finnssøn og Audun af Slinde. Om de sidste forlyder der intet 
med hensyn til, hvorvidt de paa denne tid have været medlena- 
mer af det snevrere raad. Med nndtagelse af hr. Vidkunn 
have de endnu neppe en gang været riddere. lalfald er han 
den eneste, som i ægteskabstraktaten farer denne titel. ^ Foru- 
den hr. Bjarne Erlingssøn og kansleren har rimeligvis hr. Vid- 
kunn allerede paa denne tid været medlem af det snevrere 
raad, hvad han i ethvert fald var i 1285, som i det følgende 
vil blive omtalt. Derhos kan maaske broder Mauritius have været 
regnet for en af kongens raadgivere paa samme maade, som de 
mænd, der tidligere i det 12te aarhundrede forekomme under 
denne titel, medens der neppe er nogen grund til at antage 
det samme om gosandtskabets øvrige verdslige medlemmer. 
Hvad endelig biskop Peter angaar, da behøver han ikke at 
have været med i gesandtskabet lige fra Norge af. Det er 
unegtelig paafaldende, at ved denne anledning ingen biskop 
fra det egentlige Norge blev medtagen. Under den herskende 
strid mellem stat og kirke synes det, som om de styrende her- 
rer ikke have ønsket at se nogen af dem som deltagere; men 
da nu en gang et høiere geistligt medlem maaske ikke godt 



^ Han kaldes : Viuenua miles frater Bemerii militis, medens de ernge 
ikke nævnes med nogen titel. Hr. Bjarne var ellers paa denne tid 
ikke miles (ridder), men allerede forlængst baron. Acts ofthe 
parliaments of Scotland, vol. I, mellem acta parliamentorum 
Alexandri HL P. A. Munch, (anf. st., IV, 2, s. 23) gjør dem alle 
til riddere, medens han s. 28 kon nævner hr. Vidkunn med denne 
titel. Jon Finnssøn blev ialfald senere ridder ; men dette har vel 
mere Tæret af hensyn til hans fornemme byrd, end til hans begavelse. 
Ogsaa Audun paa Slinde blev siden mindst ridder, og Isak Gautssøn 
blev baron. Andres Peterssøn kjendes ikke ellers, men er maaske 
en slægtning af den hr. Peter Andressøn, i hvem P. A. Munch, (anf. st., 
rv, 2, s. 333) tror at se en sen af Andres Plytt; maaske er han en 
slsegtning af Serk Peterssøn paa Austraat. Eilif Amfinnssøn var maa- 
ske i nær slægt med Naustdalsætten. Da de skulde være gidsler, 
maa de i ethvert fald have været af høibyrdige og rige ætter. 



55 

kunde savnes ved en saadan anledning, vendte man sig til den 
orknøiske biskop, der for det første som halv udlænding og 
mere ^emtboende stod forholdsvis udenfor striden, og som der- 
næst ialfald besad det fortrin at være bedst kjendt med de 
skotske forhold.^ 

Om selve raadets og formynderstyrelsens stilling meddele 
disse forhandlinger egentlig intet. Hvis de aktstykker, som 
vedkom denne sag, havde været be vårede, vilde disse maaske 
kunne have indeholdt flere oplysninger. Af den bevarede for- 
tegnelse sees det, at syv norske høvdinger, som ikke kunde 
være tilstede, da traktaten — formodentlig umiddelbart efter 
den unge dronnings kroning i Norge — blev besvoren, have 
givet andre faldmagt til at sværge paa sine vegne. Da dette 
tal er vel stort til, at det kunde tænkes, at saa mange med- 
lemmer af den snevrere formynderstyrelse skulde have været 
fraværende ved en saadan anledning, kan det maaske antages, 
at samtlige baroner med undtagelse af disse syv ved denne 
leilighed have været tilstede og svoret paa overenskomsten om 
giftermaalet. 

Fra 1282 haves en sikker efkerretning om raadets tilvæ- 
relse og virksomhed som institution i den retterbod, der ud- 
stedtes 16de September d. a. om handel og taxier i Bergen. 
I denne heder det, at den er udstedt med samtykke af en- 
kedronningen, hertug Haakon, Bergens gjaldkyre, Jon Bagn- 
valdssøn, hele kongens høieste raad og alle de andre 
bedste mænd, som da vare i byen.* Her har man saaled?^s en 
udtalelse om, at de kongelige raadgivere ikke alene skulde give 
raad, men at ogsaa deres samtykke var nødvendigt for at skjænke 
en regjeringshandling fuld gyldighed. Saafremt den i det fore- 
gaaende (s. 52) omtalte retterbod om oprettelsen af værtshuse 
ikke, som der antaget, skriver sig fra et af aarene 1280 eller 
1281, bliver altsaa denne retterbod af 1282 det ældste aktstykke, 
hvori forudsættes, at raadet ikke alene er raadgivende, men 
ogsaa samtykkende. Derved maa imidlertid erindres, at denne 
retterbod heller ikke er bevaret i sin oprindelige form. Hvad vi 
nu have, er egentlig kun en optegnelse af dens indhold, der er af- 



^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 23 
fig., og hyad ovenfor, s. 60, er anført om, at han var den ene af de 
to norske biskoper, som ikke havde givet møde yed proTincial-konci- 
liet i Bergen det foregaaende aar. 

' Norges gamle love, III, s. 12 flg. 



56 

fattet adskillige aar senere, og hvorved den sædvanlige intima- 
tion er udeladt. Om der ogsaa er overveiende sandsynlighed 
for, at den, som gjengav dette indhold, derved temmelig nøie 
har fulgt den oprindelige retterbods form, byder dette dog 
ingen sikkerhed for, at udtrykkene ere gjengi vne med dennøi- 
agtighed, som her maatte ønskes. Navnlig kan det tænkps 
muligt, at ordet sampyJct kun gjælder dronningen og hertugen, og 
saafremt det i retterboden virkelig har været refereret ogsaa til 
raadet, da er det nok muligt, at dette kun er skeet gjennem 
en unøiagtighed i udtrykket^ og at der oprindelig alene har 
været tænkt paa, at raadet her skulde være raadgivende. Skjønt 
retterboden saaledes ikke kan benyttes som et uigjendriveligt 
bevis for, at man paa denne tid har anseet udtalelsen af et forme- 
ligt samtykke fra raadets side for nødvendigt ved visse regje- 
ringsforanstaltninger, bliver den dog et mærkeligt aktstykke. 

Retterboden er udstedt i kongens navn, medens hertugen 
kun er samtykkende. En saadan fremgangsmaade er ikke of- 
tere anvendt, da hertugen ellers enten ikke nævnes eller ogsaa 
fremtræder ved kongens side som den, der i fællesskab med 
ham har foretaget vedkommende regjeringshandling. ^ I sidste 
tilfælde bliver saaledes den derom fattede beslutning offentlig- 
gjort i , begges navn. I 1282 anvendtes en anden fremgangs- 
maade, hvortil der, som sagt, ikke paa den tid kan opvises 
noget sidestykke. Grunden hertil har maaske været den, at 
dronningen ved denne anledning har været tilstede, og at man 
af hensyn til hende har fandet at burde lade hendes yngre søn 
nævnes i samme stilling som hun, ikke som den, der stod over 
hende. Mere end en løs gjætning kan dog ikke dette være. 
Hvis der var bevaret flere offentlige aktstykker fra formynder- 
regjeringens tid, end de, som nu kjendes, kunde man maaske 
lettare komme til klarhed i dette punkt. 

Ved »hele kongens høieste raad« menes i 1282 formodent- 
lig de da tilstedeværende baroner. Udtrykket maa ialfald for- 
staaes saaledes, naar man sammenholder det med de bestem- 
meiser, der findes i Magnus Lagabøters hirdskraa. En anden 
sag er det, om disse netop nærværende baroner maaske have været 
de samme, som i almindelighed udgjorde formynderstyrelsen. I 
denne henseende tillade rettørlbodens ord ikke at drage nogen 
bestemt slutning. Af disse kaii det heller ikke sees, i hvilken 



^ Dette gjælder dog nærmest tiden efter, ftt de kongelige brødre havde 
opnaAet myndigheds-alderen. v f* 



57 

stilling den nævnte gjaldkyre i Bergen, Jon Ragnvaldssøn, paa 
denne tid har staaet til formynderstyrelsen. Han synes alle- 
rede i kongens første regjeringsaar at have været ridder, da 
den Johannes Bolandi miks, som naevnes i et brev fra den 
engelske til den norske konge af 1280, neppe kan være nogen 
anden.* Men selv om han paa denne tid altsaa virkelig har 
været i besiddelse af ridderværdigheden, behøver han ikke af 
denne grund at. have været medlem af det snevrere raad. At 
han udtrykkelig nævnes ved denne anledning, kan finde sin til- 
strækkelige forklaring i hans stilling som gjaldkyre i den by, 
for hvilken retterboden var bestemt. Men den maade, hvorpaa 
han nævnes, gjør det dog sandsynligt, at han mellem de konge- 
lige raadgivere maa have været en anseet personlighed. For 
øvrigt vise de udtryk, som anvendes i denne retterbod, at raa- 
det fremdeles havde meget ubestemte grænser. »De andre 
bedste mænd«, som nævnes, have vistnok ogsaa hørt med der- 
til, men om deres forhold kan intet sikkert afgjøres. 

Paa den tid, da retterboden af 1282 blev udstedt, havde 
kong Erik maaske endnu ikke opnaaet myndighedsalderen , 
hvilket dog i alle fald netop maatte ske i løbet af dette aar. ^ 
Saaledes lader det sig ikke med bestemthed afgjøre, hvorvidt 
hans »høieste raad« og »de andre bedste mænd« ved denne 
leilighed ere optraadte som hans formyndere, eller om han selv 
ved den tid førte landsstyrelsen i sit eget navn. Hvorvidt kongen 
da allerede havde fyldt sit myndighedsaar, eller ikke, har dog 
i virkeligheden neppe havt stor betydning, idet i alle fald hans 
broder fremdeles var umyndig og der saaledes vedvarende be- 
høvedes en formynderstyrelse for de dele af landet, som vare 
ham overdragne. Under disse forhold blev det saa meget van- 
skeligere at lade nogen øieblikkelig forandring indtræde med 
styrelsen af de kongelige landsdele. Kongen selv har neppe 
havt noget udpræget ønske i denne retning, og da hans moder 
ogsaa, efterat begge hendes sønner havde opnaaet sine myndige 



^ Bymeri foedera, pars 1, vol. 2, s: 587. Jon Ragnvaldssøn har 
maaske tilhørt en sidelinje af Blindheimsætten og været en efterkom- 
mer af den Ragnvald Jonssøn, søn af Jon Hallkellssøn, som i 1184 
faldt ved Fimreite. — I 1297 nævnes han ved kong Eriks side, til- 
lige med hr. Bjarne Eiiingssøn og kansleren hr. Baard, som nærvæ- 
rende, da kongen mæglede forlig mellem erkebiskopen og hans dom- 
kapitel. Dipl. Norv. III, no. 39. 

» P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s, 118. 



58 

aar, vides at have ndøvet regjeringshandlinger i den ældstes 
navn, er det kun lidet rimeligt, at hun og raadsherreme, i an- 
ledning af, at han og ikke tillige den yngre broder var bleven 
myndig, have villet gjøre nogen øieblikkelige forandringer i den 
hidtil fulgte ordning af styrelsen. Der er saaledes vistnok gode 
grunde, som tale for, at man kan betragte formynderregjeringen 
som vedvarende, indtil ogsaa hertug Haakon havde opnaaet 
den for begge brødre fastsatte myndigheds-alder. 

Hvorvidt formynderstyrelsen og raadet i disse aar har væ- 
ret betragtet som en enhed for saavel de kongelige som de 
hertugelige landsdele, eller om den har været delt for hver 
enkelt af disse, lader sig ikke aldeles bestemt afgjere. For 
det sidste taler unegtelig den omstændighed, at raadet senere 
hen, da hver af brødrene førte styrelsen i sine landsdele i sit 
eget navn, var delt. Alligevel synes det dog at være mere 
rimeligt at antage, at styrelsen i den tid, da begge brødre endnu 
vare umyndige, virkelig har været ført under ét, ^ uden den for- 
skjel, som senere hen iagttoges mellem de regjeringsanliggender, 
som vedkom de kongelige landsdele, og de, som alene angik 
hertugdømmet. I sig selv er det jo høist sandsynligt, at dron- 
ningmoderen ønskede at have begge sine sønner i sin umid- 
delbare nærhed, og naar disse først vare sammen, var der hel- 
ler ingen grund til, at der skulde gjøres nogen forskjel mellem, 
hvad der siden skulde høre under kongen og under hertugen. 
Saaledes kunde det hænde, at man endog paaberaabte sig den 
sidste ved regjeringsforanstaltninger, der udelukkende gjaldt 
for de kongelige landsdele. Hertugens samtykke omtales paa 
denne maadé i den ovenfor (s. 55) omhandlede retterbod for 
Bergen af 1282, og det beskyttelsesbrev, som i 1283 blev ud- 
færdiget for domkirken i Nidaros, er ligeledes affattet i begge 
brødres navn.* Af mindre vægt er derimod den skrivelse til 
de østlandske sysselmænd om geistlighedens anmasselser, som 
antagelig skriver sig fra denne tid. ' Denne vedkommer nemlig 
ligesaa vel landsdele, der maa have hørt til hertugdømmet, som. 
saadanne, der umiddelbart stode underkongen. Følgelig maatte 
det her i alle tilfælde blive nødvendigt at lade skrivelsen udgaa 
i begge de kongelige. brødres navn. Man kan da heller ikke 
derfra drage nogen paalidelig slutning om den fremgangsmaade., 

* Smlgn. P. A. Munch, an f. st. IV, 2, s. 2 flg. 
» Dipl. Norv. n, no, 20. 

'Norges gamle love, III, s. 32. Smlgn. P. A. Munch, Det 
norske folks historie, IV, 2, s. 37 flg 



59 

som i almmdelighed anvendtes, naar en regjeringsforanstaltning 
gjaldt for den enes eller den andens landsdele, uden at vedkomme 
broderens. Imidlertid kan det vel, som antydet, ligge nærmest 
at gaa ud fra, at formynderstyrelsen har været ført i fællesskab 
for begge brødre. 

I ethvert fald maa den samstvrelse, som saaledes rime- 
ligvis maa have fundet sted. antages at have vedvaret intil 
aaret 1284, da hertug Haakon selv overtog styrelsen af sit 
hertugdømme og da sandsynligvis ogsaa straks flyttede til Oslo, 
hvor han senere mest havde sit sæde. Dermed var han und- 
dragen fra dronningmoderens indflydelse, selv om det ikke er 
meget sandsynligt, at den fjortenaarige gut allerede umiddelbart 
efter sin myndighedserklæring skal have kunnet vise den store 
selvstændighed, som man har villet tillægge ham.^ Rimeligvis 
maa den unge hertugs omgivelser endnu i nogen tid have ho- 
varet meget af sin gamle indflydelse over ham, og om han al- 
lerede tidlig optraadte paa en maade, som viste, at han mis- 
billigede moderens og hendes venners optræden, da er det heri 
neppe berettiget at se mere end en udtalelse af de hertugelige 
raadgiveres mening. Da der ogsaa paa andre maader viser sig 
spor til rivninger mellem de mænd, som omgave kongen og 
hans moder, og dem, som raadede hos hertugen, er der grund 
til at formode, at der har hersket et spændt forhold, om det 
ogsaa er muligt, at dette ikke har havt nogen indflydelse paa 
de to brødres gjensidige stemning. Hr. Alf Erlingssøns strid 
med hr. Hallkell Agmundssøn Krøkedans er saaledes bekjendt 
nok. Imidlertid har vel i alle tilfælde hertugen i disse aar, der 
hengik, inden han selv besteg thronen som eneregent, dannet 
sig sin opfatning af forholdene og derhos efterhaanden udviklet 
sig til en stedse større selvstændighed. Kong Haakons optræ- 
den efter 1299 er øiensynlig for en væsentlig del bestemt efter, 
hvad han havde seet som hertug tør 1299. I denne tid falder 
netop hans egentlige ud vi kling. At hertugen tillige efterhaan- 
den kan have unddraget sig sine raadgiveres indflydelse, er baade 



* P. A. Munch, an f. st. IV, 2, s. 120 flg., hvor ogsaa den tid, hvor- 
paa han overtog styrelsen af sit hertugdømme, nærmere omhandles. 
— Noget exempel paa, at enkedronningen har været nævnt i offent- 
lige tUitstykker ved siden af hertugen alene, findes neppe, hvorimod 
det paa et enkelt sted er tilfældet, at hun omtales ved siden af begge 
sine sønner, — dog ikke i et af dem udstedt brev: TU pess at viråth 
ligir herrar, Eirekr konungr ok Håkon hertogi, ok fru Ingebjorg 
skilU etc. Bis kupa sogur. I, s. 766. 



60 

naturligt og rimeligt, selv om dette ikke er skeet med et eneste 
slag, umiddelbart efter hans opnaaelse af sin myndighedsalder. 

I de kongelige dele af landet vedblev derimod efter al 
sandsynlighed de samme personer ogsaa efter denne tid at be- 
sidde den egentlige indflydelse. Her kan i alle tilfælde den 
forandring, som foregik i styrelsens form, ikke have været meget 
iøinefaldende. Medens man fra de forudgaaende aar har breve, 
som efter ordene skulle være udstedte af kongen selv uden at 
nævne hans moder og formyndere, har man ogsaa fira de fal- 
gende aar exempler paa, at der i ofKcielle aktstykker ikke er 
lagt synderlig vægt paa hans deltagelse. Det er jo, efter hvad 
der i det foregaaende er anført, rimeligt, at formyndersty- 
relsen lige fuldt vedblev for det hele rige ogsaa, da kongen, 
den ældste af de to brødre, var bleven myndig. Derved blev 
der saa meget mindre grund til for hans vedkommende at gjøre 
nogen større forandring, da fællesstyrelsen blev opløst. 

Paa denne maade kan der ikke opstiUes nogen skarp grænse 
mellem formynder-regjeringen og det senere kongelige raad, der, 
som allerede ovenfor (s. 45) bemærket, ganske naturlig maatte 
glide over i hinanden. Navnlig viser det sig, at enkedronningen, 
saalænge hun levede, bevarede en stor indflydelse over sin søn. 
Hvorvidt hendes stilling ved siden af formynderne har hvilet 
paa udtrykkelige bestemmelser af Magnus Lagabøter, vides ikke, 
og det kan godt være, at hun er traadt ind imellem de sty- 
rende, alene fordi man syntes, det faldt af sig éelv. I ethvert 
fald kan hendes senere indflydelse, efter formynderstyrelsens 
ophør, alene have været en følge af det herredømme, hun en 
gang havde vundet over sin søn. Det gik i denne henseende 
med hende som med kongens øvrige omgivelser. Under saa- 
danne omstændigheder bliver det let forklarligt, at disse forhold 
maatte faa en stor betydning for det kongelige raad, der ved 
overgangen fra formynderstyrelsen til sin tidligere stilling be- 
varede det meste af sin indflydelse. 

Et ganske mærkeligt exempel paa den maade, hvorpaa enke- 
dronningen og den hende omgivende kredsafraadgivere udøvede 
sin myndighed, haves i et brev af 1285. Dette er udstedt af 
dronning Ingeborg, abbed Erik i Munkeliv og Erik Duggalssøn 
og indeholder en instruktion for biskop Narve i Bergen og hr. 
Bjarne Erlingssøn,. der skulde afgaa til Danmark og de nord- 
tydske stæder som fredsunderhandlere. Deri omtales tillige 
otte medlemmer af kongens hetmiligu råSi, som forseglede brevet. 
Disse vare Erlend, provst ved Bergens apostelkirke, kongens 



61 

stallar, hr. Gudleik Viljamssen, mærkesmanden, hr. Lodin Lepp, 
Gulathings lagmand, hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, hr. Haa- 
kon Ragnvaldssøn, hr. Vidkunn Erlingssøn, hr. Nikolas og hr. 
Ivar Grudlaugssøn. ^ Da abbeden og Erik Duggalssøn, der selv 
var af kongelig æt, udstedte brevet i forening med enkedron- 
ningen og forseglede det tillige med hende og kongen og de 
nævnte medlemmer af raadet, have de formodentlig ligesom 
biskop Narve og hr. Bjarne Erlingssøn ogsaa hørt med til dette. 
Det verdslige element var inden dette det overveiende, hvilket 
under de daværende særegne forhold ogsaa maatte være det 
rimeligste. 

At valget af det ene sendebud ved denne leilighed faldt 
paa biskop Narve, har rimeligvis havt sine gode grunde. Man kan 
deri se en forøget bekræftelse paa den formodning, som har 
været fremsat om, at han stod i et meget venskabeligt forhold 
til kong Erik. I ethvert tilfælde synes ikke den maade, hvor- 
paa paven kasserede hans valg til erkebiskop i 1284, at tyde 
paa, at han \ied denne tid var synderlig yndet af hierarkiet, 
og man maa da nærmest gjætte paa, at dette har været foran- 
lediget ved hans forbindelser med kongen og dem, som havde ind- 
flydelsen i raadet. * Ogsaa om abbeden i Munkeliv er der grund 
til at antage, at han har staaet i et nært forhold til kongen og 
hans omgivelser. I Magnus Lagabøters tid nævnes han ved 
en enkelt anledning som den, der har været kongens raadgiver. ^ 
Under sønnens regjering synes han at have staaet paa en god 
fod med en af dennes mere indflydelsesrige raadgivere, hr. 
Audun Hugleikssøn. lalfald vides det, at denne i 1281 har 
betænkt hans kloster med gaver af jordegods. ^ Hvad endelig 



^ D,ipl. No r v. V, no. 14. Brevet havde 12 segl. — Iden af kong Erik 
nnder 13de Marta 1285 udfærdigede bekræftelse af de l^dske kjøbmænds 
rettigheder i Norge omtales ikke hans raad. Sm st ds. no. 13. I 
det smstds. som no. 15 tiykte lignende brev af hertug Haakon, 
dateret anno attscepti regiminis ducatua nostri secundo o: 1286 (29de 
-^^O — nævnes heller ikke dennes raadgivere. 

^ R. Keyser, Den n|orske kirkes historie, II, s. 51. 

' Se ovenfor, s. 15, note 1. 

* Codex diplomaticns monasterii Mnnkalivensis, s. 166. 
P. A. Mnnch, (Det norske folks historie, IV, 2, 34) seri denne 
gave til Munkeliv et forseg paa at afværge den truende banstraale. 
Men da det af de andre ovenfor anførte kjendsgjeminger ialfald bli- 
ver rimeligt, at abbed Erik netop ikke har staaet paa hierarkiets side 
i kampen, maa man søge andre grunde herfor. Det lidet, som man 
for øvrigt ved om hans personlighed og om hans liv, tyder ogsaa 



i 



62 

angaar den tredie af de geistlige, som nævnes i det her om- 
handlede aktstykke, provsten ved Bergens apostelkirke, da stod 
han i et meget løst forhold til den øvrige geistlighed. Maaske 
var dette endog allerede paa den tid gaaet over til et rivali- 
serende, hvad det end mere hlev senere hen, da provsten som 
formand for den kongelige kapelgeistlighed opnaaede en meget 
fremragende stilling, som stærkt nærmede ham til biskopeme. ^ 
Ved det >^entlige raadc, som saaledes nn udtrykkelig 
omtales, kan der ikke forstaaes noget andet end den kreds af 
raadsmedlemmer, der jævnlig omgave kongen som hans eonseil 
privé. Saaledes bliver det vistnok ogsaa dette, hvortil der sig- 
tes i den mærkelige retterbod for Bergen af 9de Marts 1295,' 
idet kong Erik der nævner pdr godir menn^ setn hverscUigliga 
ha/a hjå oss verit Han paaberaaber sig disse som vidner om 
den store kjærlighed, han altid havde baaret til Bergen og 
denne stads indbyggere. Hvorvidt denne snevrere raadgiver- 
kreds faste har havt medlemmer, der vare udnævnte dertil en gang 
for alle, eller om de have vekslet, sees ikke. Rimeligvis kan 
man åog antage, at der ialfald har været nogen veksel imellem 
dem, da det for mange kunde medføre store vanskeligheder 
stadig at være tilstede hos kongen.' Paa den anden side er 



paa, at han har staaet den kongelige familie nær. Smlgn. C. G. A. 
Lange, De norske klostrjes historie (2 ndg.) s. 265 flg. 

* Smlgn. 8. 14 ovenfor, hvor det er omtalt, at en provst ved Apostel- 
kirken sandsynligvis allerede 1250 var medlem af kongens raad. 

' Norges gamle love, III, s. 24 flg. I denne retterbod omtales ikke 
ligefrem nogen medvirkning af raadet ved dens ndstedelse, saaledes 
som i den af 1282, der ogsaa omhandlede forholdene i Bergen. Smlgn. 
8. 55 ovenfor. 

' Andnn Hogleikssøn nævnes ikke mellem de i 1285 anferte medlemmer 
af >det egentlige raad<. Uagtet der ganske vist ikke er nogen nød- 
vendighed for, at han skolde være med i dette, synes dog meget at 
tale for, at dette enten maa have havt flere medlemmer end de nævnte, 
eller at medlemmeme have vekslet. Hr. Andnn var, saavidt man 
nn kan se, en af de norske aristokrater, som fremfor andre maatte 
være kaldede til at have sæde i den snevrere kreds af kongelige 
raadgivere. Forfatteren af biskop Arnes saga kalder ham (kap. 11) 
hinn vitr osta mann till landslaga, ligesom det siges om hr. Thore 
biskopssen, at han vel kunni kirkjunnar log. Bis kap a sdgnr. I, 
s. 6d2. Smlgn. s. 22 ovenfor. Han knnde imidlertid i intet tilfælde 
stadig være nærværende, da han dels havde store besiddelser, som 
ktævede hans tilsyn, dels havde andre offentlige hverv, som hyppi^^ 
maatte hindre ham fra at være tilstede, hvor det snevrere raad var 
samlet. Over den hele ordning af styrelsen hviler der for øvrigt stor 
nklarhed, der lader et vidt rum aabent for gjætninger. 



63 

det vel heller ikke nødvendigt at antage, at netop alle, som 
hørte med til »det egentlige raad«, til enhver tid maa have 
været nærværende. I den bekjendte retterbod af 1302, som vil 
blive omtalt i det følgende, forudsættes det, at af den da organi- 
serede formynderstyrelses tolv medlemmer de fire skulde sidde 
i kongens gaard, medens de øvrige otte kunde være udengaards. 
Denne retterbod og de øvrige i det foregaaende omtalte offent- 
lige aktstykker ere beklageligvis de eneste kilder, der belyse 
dette spørgsmaal om sammensætningen af kongens snevrere kreds 
af raadgivere. 

Om de raadsmedlemmer, som vare nærværende hos kongen, 
har man — ialfåld i formynderstyrelsens tid — anvendt ud- 
trykket: vera eller sitja i konungs gardi Ligesom dette fore- 
kommer i retterboden af 1302, findes det ogsaa benyttet i en 
kundgjørelse fra erkebiskop Jørund af 9de Marts 1291, hvori 
han siger, at han forgjæves havde indstevnet hr. Bjarne Er- 
lingssøn for sin domstol til at svare for, hvad han havde gjort 
mod den hellige kirke, på er han var i konungs gardi.^ Her- 
ved maa ganske vist nærmest tænkes paa den tid, da hr. Bjarne 
som medlem af formynderstyrelsen optraadte paa det heftigste 
imod hierarkiet. Men udtrykket kan ogsaa med fuld ret 
have været anvendt om medlemmerne af det snevrere raad, 
^det egentlige raad«, som nævnes i 1285. Rimeligvis maa man 
her antage, at det kun brugtes om dem, som regelmæssig vare 
tilstede, og altsaa ikke om alle, der hørte til det egentlige raad. 
I 1291 kan f. ex. hr. Bjarne Erlingssøn efter udtrykkene i den 
omtalte kundgjørelse ikke i noget tilfælde have »siddet i kon- 
gens gaard «, selv om han ogsaa da har været medlem af det 
egentlige raad. Da der i brevet af 1285 ved siden af enke- 
dronningen netop nævnes 12 mænd, kunde det maaske — i 
overensstemmelse med, hvad der i 1302 bestemtes om medlem- 
memes antal i formynderstyrelsen — antages, at det egentlige 
raad har bestaaet af 12 medlemmer, af hvilke da igjen en min- 
dre del bestandig har »siddet i kongens gaard « for al tid at 
være ved haanden til at deltage i besørgelsen af de løbende 
forretninger. At dette ialfald har været tilfældet i formynder- 
styrelsens tid, synes at være høist rimeligt, og der er heller 
intet, som taler imod, at man ogsaa bagefter har beholdt den 
samme ordning af styrelsen, der en gang havde vundet hævd. 
Ligesom »det egentlige raad< maa betragtes som en umiddel- 
bar fortsættelse af formynderstyrelsen, er det endog sandsynligt, 

* Dipl. Norv. in, no. 30. 



64 

at man for dettes virksomhed har vedligeholdt de samme for- 
mer, som før bleve benyttede. For den hele styrelses lettere 
gang var en saadan ordning vistnok af flere grunde meget hen- 
sigtsmæssig. 

Som den, der ikke alene var selvskreven til at være med- 
lem af »det egentlige raad«, men ogsaa til bestandig cU sitja 
i konungs gard i, maa man tænke sig den kongelige kansler. 
Alligevel nævnes der i brevet af 1285 aldeles ingen saadan, 
ligesora man overhovedet lige fra 1281 og til 1287 ikke hører 
tale om, at kong Erik har havt nogen kansler. I 1S83 op- 
træder f. ex. stallaren ved en enkelt leilighed som den, der 
udfører kanslerens forretninger.* En saadan taushed er paa- 
faldende, og det ser næsten ud, som om der overhovedet i denne 
tid ikke har været nogen kansler. For øvrigt er det vel, som sagt, 
rimeligt, at de raadsmedlemmer, der »sad i kongens gaard«, som 
oftest have vekslet, medens det er mere uvist, hvorvidt det 
samme som regel ogsaa har været tilfældet med de kongelige 
raadgivere, der hørte til »det egentlige raad«. Uagtet dettes 
tilværelse vidner om, at raadet pu var en langt fastere institu- 
tion, end det tidligere havde været, maa det dog fremdeles 
erindres, at baronemes ret til i almindelighed at være kongens 
selvskrevne høieste raadgivere endnu bestod uden nogen formel 
indskrænkning. Denne maatte med nødvendighed være en 
hindring for »det egentlige raads« videre ud vikling. Saalænge 
den bestod, maatte grænseme for dettes myndighedsomraade 
altid blive ubestemte, og heller ikke lod der sig i alle tilfælde, 
selv om det skulde have et bestemt antal medlemmer, trække 
en sikker grænse mellem dem, som hørte dertil, og dem, som 
kun i almindelighed vare -kongens raadgivere. Granske vist 
maa tanken med »det egentlige raad« have været den, at det 
skulde gjøre tjeneste som et conseil privé, et consilium in con- 
silio; men dermed var ikke det øvrige aristokratis ret til at 
øve en lignende indflydelse bleven afskaffet. 

I virkeligheden hvilede »det egentlige raads« myndighed 
nu paa det samlede aristokrati, som i det havde sin egentlige 
repræsentation. Dets medlemmer vare ved siden af nogle feia 
biskoper og andre høiere geistlige alene baroner og riddere, 
medens det synes, som om det mere lavbyrdige element, der 
tidligere kan spores mellem kongens raadgivere, og da endog 
maa antages at have havt megen indflydelse, nu maa være trængt 



1 Dipl. Norv. II, no. 20. 



65 

næsten helt ud af denne kreds. Forholdene yare ogsaa saadanne, 
at dette maa.tte falde ganske naturligt. Aristokratiet, som un- 
der formynderstyrelsen havde faaet magten, berarede ogsaa 
denne bage£ter, og det stemte ikke med dets interesser at kde 
et fremmed element trænge sig ind i raadet. Saaledes tør man 
vel — uagtet der her kun er faa kilder — have ret til at gaa ud 
fra, at disses taushed om verdslige raadsmedlemmer udenfor bare- 
nernes og riddernes klasser kan vidne om, at saadanne paa den tid 
ikke fandtes. Ogsaa forsaavidt har altsaa rimeligvis raadet i kong 
Eriks tid modtaget udvikling i retning af at blive en stedse 
mere aristokratisk institution. Hvad det under hans regjering 
vandt i fasthed, var saaledes ikke til monarkiets fordel, og kunde 
det efter dette lykkes for- aristokratiet at vedblive i uforstyrret 
besiddelse af, hvad det havde opnaaet, var det dermed tillige 
givet, at raadet snart aldeles vilde have forandret stilling i 
samfundet. Fra at være en væsentlig monarkisk institution, 
var (Jet nu allerede blevet sjælen i en aristokratisk styrelse. 
Hvor langt det senere kunde tække frem paa denne vei, var 
betinget af den maade, hvorpaa forholdene for øvrigt stillede 
sig, saavelsom af dets egen evne til at udnytte de gunstige be- 
tingelser, som bleve det givne. 

En eiendommelighed ved raadets organisation i denne tid 
er dets deling mellem de to kongelige brødre, hvorom der fore- 
ligger flere aldeles sikre vidnesbyrd, og som ligeledes er i fald 
overensstemmelse med det, 13de aarhundredes sædvanlige brug. 
Liigesom allerede Skule jarl havde havt sin egen kreds af raad- 
givere,^ der vare helt forskjellige fra kongens, saaledes havde 
ogsaa hertug Haakon, efterat han havde opnaaet den for hans 
myndighed fastsatte alder, en saadan, der oftere nævnes. I de 
af hertugen udstedte retterbøder paaberaabes jævnlig de gode 
mænds samtykke. I hans retterbod om arbeidstaxter paa Oplan- 
dene af 9de Februar 1291,* for hvilken for øvrigt ikke dette 
reiads deltagelse er forudsat, loves der saaledes, at han skal tåge 
under overveielse med råSi vå/ru de sager, hvorpaa indbyggeme 
i Eifeivathingslagen for øvrigt havde henledet hans opmærk- 
somhed. I den store retterbod for Hedemarken og Thoten af 
23de April 1293* siges i indledningen, at hertugen har udstedt 
den med godra manna, rååi ok ttllogu, I retterboden for Hinge- 



* Smlgn. s. 12 ovenfor. 

■ Norges gamle love, III, s. 19. 

• Norges gamle love, III, s. 20. 

Yngrar Nielaen: Det norske rigsraad. 



66 

•1 -nr j 1 j r 22de Juli 1297 , . , 

Tike og Jdadeland at -^ — -r — .v ^^^^ nævner hertugen kun, 

at det er guåi hunniht ok peim testum monnum, sem ncest oss 
ganga, at han altid har villet være almuen til gavn og nytte, 
men for øvrigt omtales ingen medvirkning af nogen raadgivere. ^ 
Den hertugelige retterhod for Pærøerne af 28de Juni 1298 
siges at være udstedt nied hinna bestra manna rådi. ^ Udtryk- 
kene ere saaledes ogsaa i disse retterhøder ganske de samme, 
som de, der anvendes i de af kongen udstedte, og der er i det 
ydre ingen forskjel mellem de to brødres forhold til sine raad- 
givere. 

Idet kongen overdrog hertugen en del af riget og sin myn- 
dighed over denne, har det altsaaj tillige med det sapime 
været betragtet som en selvfølge, at retten til at have sine egne 
raadgivere fulgte dermed. Paa ^amme maade havde ogsaa 
magtens deling mellem kong Birger Magnussøn i Sverige og 
hans brødre, hertugeme, medført en tilsvarende deling af det 
svenske raad, som den, der efter 1284 forekommer inden det 
norske. Der er ingen grund til at antage andet, end at her- 
tugens raadgivere have været valgte efter de samme regler, 
som fulgtes for medlemmerne af kongens raad. Ligesom her- 
tugens hele stilling i hertugdømmet var en etterligning i for- 
mindsket maalestok af kongens i riget, saaledes var det samme 
tilfældet med hans raad. Delingen viser imidlertid, at man 
her fremdeles lagde hovedvægten paa disse raadgiveres person- 
lige stilling til kongedømmets repræsentanter. Medlemmerne 
af hertugens raad kunne neppe have været andre end de inden 
hertugdømmets grænser bosatte baroner og saadanne andre af 
denne landsdels indbyggere, som vare kaldede til at tåge sæde 
deri. Deres myndighed var inden hertugdømmet den samme, som 
den, der tilkom kongens raad i det øvrige land. Naar kongen 
og hertugen vare sammen og i fællesskab udøvede en regje- 
ringshandling, har vistnok begges raad optraadt som en enhed. ^ 



^ Norges gamle love, III, s. 28. 

^ Norges gamle love, III. s. 34. 

* Et mærkeligt brev er det fribrev, som kong Erik i Juli 1296 udstedte 
for staden Hamburgs borgere (Dipl. Norv. V, no. 33). Hertugen 
var den gang tilstede i Bergen. Alligevel omtales han ikke i brevet 
som medudsteder af dette, men kun som vidne. De øvrige navngivne 
vidner ere den sønderjydske hertug Eriks søn, Erik, kongens kansler, 
Baard, hr. Jon Ivarssøn, — og ridderne hr Halvard Buk, Detlewns 
de Bocwolde og Helericus de Sigersdorpe, af hvilke de tre sidste ellers 



67 

Dette synes ialfald at maatte følge af den maade, hvorpaa her- 
tugens stilling til kongen i det hele betragtedes, idet der ogsaa 
fremdeles vedblev at beståa en slags fællesstyrelse. Hvor begge 
i forening udøvede sin myndighed, ophørte jo de grunde, som 
havde foranlediget den eiendommelige udgrening af kongedøm- 
met, som hertugens magt i virkeligheden var. Der tiltrængtes 
da ogsaa kun et samlet raad, bestaaende af de samme personer, 
som havde sæde i de to særskilte raad. Saaledes maa det vel 
antages, at den retterbod, som kongen og hertugen udstedte i 
1290 om den ældre kristenret/ er ble ven til, efterat begges 
raadgivere vare hørte, uagtet deres medvirkning ikke nævnes. 

I det hele kan neppe heller grænsen mellem de medlem- 
mer af raadet, der skulde høre til kongens omgivelser, og dem, 
der igjen betragtedes som hertugens nærmeste raadgivere, have 
været særdeles skarp. Ligesom begge klasser af raadgivere 
kunde optræde som samlet enhed, er det vel heller ikke rime- 
Hgt, at et medlem af kongens raad, som opholdt sig i hertugens 
umiddelbare nærhed, skulde være udelukket fra enhver delta- 
gelse i dennes raads forhandlinger, naar han var tilstede paa 
en tid, da dette var samlet. Man har ialfald et exempel, der 
viser dette. Abbed Erik af Munkeliv, der nærmest maa an- 
tages at have hørt til den kongelige raadgiverkreds, fik i 1295 
af hertugen faldmagt* til at bereise Ryfylke og der paa hans 
vegne » rette paa, hvad der kunde trænge til at rettes*. Et 
saadant hverv skulde dog mere end noget andet antages at 
maatte være forbeholdt hertugens egne raadgivere, saafremt 
der havde været en skarpt afstukken grænse mellem dem og 
de kongelige. Abbed Erik synes overhovedet at have hørt 
til kongens nærmere kreds, og saa meget mere maatte det da, 
hvis der havde bestaaet en saadan grænse, have været paafal- 
dende, at hertugen i. ex. ikke tog sin sysselmand i Stavanger. ^ 

Begge de kongelige brødres samlede raad synes at have 
optraadt som helhed ved forliget til Hindsgavl i 1295, 

ikke nævnes i norske diplomer. Hr. Jon hørte hjemme i hertngens 
del af landet og var visselig en af hans raadgivere; men de to sidst- 
nævnte herrer kunne neppe have hørt dertil. P. A. Munch (Nor- 
ske folks hist. lY, 2, s. 242) gjør opmærksom paa hertugens sseregne 
stilling, men nævner intet om de øvrige vidner. Smlgn. ogsaa den 
retterbod for Island, som brødrene udstedte i Bergen 1294. Sm st ds. 
IV, 2, 8. 298. 

^ Norges gamle love, III, s. 17 flg. 
" * Dipl. Norv. n, no. 35. 

* Smlgn. s. 61 ovenfor. 



5 



# 



68 

Her nævnes foruden erkebiskop Jørund og litiskopeme Narve af 
Bergen og Eyvind af Odo endnu navnene paa tyve norske 
herrer, der med dem indestode for, at de norske fyrster skulde 
holde den indgaaede overenskomst. Disse vare hr. Bjamo 
Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Jon Brynjulfssøn, hr. 
Isak Grautssøn,^ hr. Erlend Aamundessøn, hr. Yidkunn Er- 
lingssøn, hr. Bjarne Lodinssøn (jiåris civUis professor)^ hr. 
Guthorm Gydassøn, hr. Thorvald Thoressøn, hr^ Jon Ivarssøn, 
hr. Erlend Amessøn, hr. Sighvat af Leirhole, hr. Agmund 
Sigurdssøn af Hestbø, ^ samt nogle andre^ hvis navne ikke kujme 
kjendes i den form, hvori de findes gjengivne i det uddrag af 
forliget, som nu kjendes. ' I dem har man efter al rimelighed 
en del, maaske de fleste af de baroner og riddere, som udgjorde 
de kongelige brødres mindre eller større raad. Der forekom- 
mer i denne fortegnelse flere, som havde besiddelser i hertugens 
landsdele, og som maaske ogsaa ved siden deraf have havt 
sysler under ham. Efter hvad der ovenfor er antaget, maa 
disse netop have været medlemmer af hertugens raad, som nu 
ved denne anledning optraadte samlet med kongens. Flere af 

^ Hr. Isak blev i 1288 gjort ntlæg paa grand af sin optræden efter sin 
faders, ,hr. Gaut af Tolgas drab. P. A. Mnnch (Norske folks 
hist., IV, 2, s. 153 flg.) vil slutte, at det var kongen, som fik ham 
dømt, og antager, at hr. Isak først efter kongens død kom hjem. 
Men dette holder neppe stik. lalfald har hr. Isak allerede. i 12^ 
været hjemme og en betroet mand. 

^ Hr. Agmund af Hest bø har rimeligvis enten tilhørt en sidelinje af 
den^ samme æt, som Baard og Jon af Hestbø (rimeligvis fader og søn), 
der levede onder Haakon Haakonssøn, eller ogsaa har han faaet gaarden 
ved giftermaal med et kvindeligt medlem af deres æt. Jeg har tidligere 
(Hist. tidsskr., anden række, II, s. 90 flg.) opstillet den formod- 
ning, at der af navneligheden kan hentes bevis for et slægtskab mel- 
lem Hestbøætten og den æt, som eiede Spaanheim og Byre og siden 
— maaske gjennem giftermaal med hr. Sigurd Brynjulfssøns sønne- 
datter — arvede Aga. Navnene Baard og Agmnnd forekomme i begge 
ætter og synes at antyde et slægtskab. Da der ligeledes anes et slægt- 
skab mellem dis^e og ætteme paa Tolga, Hatteberg og Jaastad, staar 
man her overfor et vidløftigt ættekomplex, der var udbredt over Ry- 
fylke, Søndhordeland og Hardanger. (Anf. st., s. 79 flg.) Den >0m- 
mundc Aga, som levede i begyndelsen af det 17de aarh., er maaske 
en efterkommer, af Spaanheims- og Byre-ætten, som i dette tilfælde 
endnu lever i Hardanger. Smlgn. J. J. Aga, Slægttavler væ- 
sentlig vedk. Ullensvang, s. 203. — Da hr. Basse Guthormssøn 
i 1296 nævnes foran hr. Agmund, har han maaske ogsaa hørt til her- 
tugens raadgivere. Dipl. Norv. I, no. 84. Smlgn. nedenfor, s. 81,notel. 

3 Huitfeldt. Erik Menved, Kristofer II og Valdemar At- 
terdag, s. 24. 



. 69 

dem vare repræsentanter for rigets fornemste ætter, og nogle af 
dem hayde allerede i adskillige aar indehavt de høieste vær- 
digheder og sæde i raadet. 

At saa mange medlemmer af raadet ved denne leilighed 
have fulgt kongen og hans broder ndenfor riget, er ikke paa- 
faldende. De fornemme herrer vare jo ogsaa fremdeles krigs- 
hevdinger og maatte som saadanne deltage i ledingstogene. 
Ved en foregaaende leilighed, ved kong Eriks krigstog til Dan- 
mark i 1289, heder det ogsaa udtrykkelig, at han havde sit 
raad med, og at han under dette tog raadferte sig med sin broder 
hertugen, der ogsaa var med, og med raadet. ^ I beretningen om 
disse forhandlinger siges ogsaa, at kongen ikke kunde sætte 
sin egen vilje med hensyn til felttogets fortsættelse igjennom 
imod raadet. Under forhold som disse har det vel heller ikke 
været muligt at skjelne mellem det mindre og det større raad. 
De baroner og riddere, som toge del i toget, kom gjennem sin 
nærværelse hos kongen til at udgjøre hans hele kreds af raad- 
givere. Man savner ved denne leilighed hr. Audun Hugleiks- 
søns navn. Han var imidlertid kort i forveien afreist som 
gesandt til Frankrige. Ellers vilde han rimeligvis have været 
med paa toget. 

Ved udfærdigelsen af det beskyttelsesbrev, som flere aar 
tidligere, i 1287, blev tilstaaet de danske fredløse af kongen 
og hertugen, var hr. Audun 'tilstede og deltog øiensynlig som 
medlem af kongens raad i dets forsegling. Brevet er nem- 
lig forseglet af barenerne hr. Gaut af Tolga, hr. Bjarne af 
Bjarkø, hr. Thore biskopssøn, hr. Audun Hugleikssøn, hr. 
Jon Brynjulfssøn, hr. Guthorm Gydassøn og hr. Isak Gauts- 
søn, samt ridderne hr. Gudleik Viljamssøn, hr. Lodin Lepp, 
hr. Audulf Tovessøn og hr. Nikolas Jute.* Som det vil sees, 
ere enkelte af disse ogsaa nævnte som medlemmer af det i 
1285 forekommende » kongens egentlige raad« (s. 60flg.)^, uden at 



* Dm morgininn eptir tåk konungrinn tal viå Kertogan brodur sinn ok 
Arna biakup ok rdS sitt. Biskupa sdgnr, I, 's. 781. 

* Dipl. Norv. III, no. 24. Smlgn. P. A. Mtinch, Det norske folks 
historie, IV^ 2, s. 142. 

' Om medlemmerne af det i 1^9 til England og Skotland afsendte 
gesandtskab kan det være tvivlsomt, om de alle have været medlem- 
mer af raadet, da en af dem var den tidligere svenske kansler, ma- 
gister Peder Algetssøn. Den ellers ikke forekommende Thryrik af 
Leikvang (Terricu8 de campa ludi, Terri de champ de jeu) nævnes 
ndtiykkeUg som baron. >Gnthorm af Oslo*, der ogsaa deltog i ge* 
sandtskabet, var ridder, ligesom den mere bekj endte hr. Thorvald 



70 . 

dei^ dog deraf lader sig drage nogen slutning om, at ogsaa alle, 
som nævnes Ved denne leilighed, have hørt med til dette. Rig- 
tignok synes de fleste af dem at have været meget indflydel- 
sesrige og høiættede mænd, som det maatte ligge meget nær 
at medtage i en saadan snevrere kreds af kongens raadgivere. 
Paa den anden side er der imidlertid heller ingen nødvendig- 
hed for at antage dette. Grrænseme mellem det mindre og det 
større raad vare, som ovenfor bemærket, endnu i det hele tåget 
saa ubestemte og vaklende, at man her vel maa vogte sig for 
alle forsøg paa at ville opstille saadanne. 

Til hvad her er meddelt om det kongelige* raad i kong 
Erik Magnussøns dage, maa endnu føies nogle afsluttende be- 
mærkninger, der væsentlig angaa kanslerembedet og dettes 
stilling paa samme tid. Med raadets deling fulgte nemlig ogsaa 
en deling af dette embede, idet hver af brødrene havde sin sær- 
skilte kansler for sine landsdele. Bjarne Lodinssøn, som var 
kansler i 1281 og da maa antages at have fungeret som saadan 
baade for kongen og hertugen med deres samlede raad, synes 
snart at have trukket sig tilbage, — rimeligvis efter den egent- 
lige formynderstyrelses ophør. Fra 1287 pptræder i samme 
stilling hr. Baard Serkssøn, som dog kun var kansler for 
kongen og indehavde denne stilling indtil sin død, der indtraf 
omtrent samtidig med kongens. Hertug Haakons kansler var 
først hr. Erlend Grudbrandssøn, der forekommer i breve 
indtil 1290, — senere, ialfald fra 1293, Aake, der ogsaa be- 
holdt denne stilling efter hertugens thronbestigelse. ^ Hvor 
kongen og hertugen for sig alene udstedte breve, er det natur- 
ligt, at de benjrttede sin egen kansler. I de tilfælde, hvor et 
brev er udstedt af dem begge i fællesskab, benjrttede de derimod 
samtidig begge kanslere. Dette sees saaledes at være skeet ved 
den af dem i 1289 udfærdigede kundgjørelse om forliget med 
Kampen. ^ Kanslerens nærværelse skulde efter regelen være nød- 



Thoregsøn, om hvem der nedenfor vil blive meddelt forslgellige oplys- 
liinger. Rymeri foedera. I, 2, s. 706, 719—721 og 734. I det 
næste gesandtskab, 1292, var mag. Peder ogsaa med tillige med den 
])ayelige tiendesamler, magister Hugaitio og den bergenske korsbroder 
Ame. Derhos del toge den tidligere kansler, magister Bjarne Lodins- 
søn, der var medlem af raadet, og ridderen hr. Yilhjalm af Terge 
1 dette gesandtskab. Rymer, I, 2, s. 755 flg. og Huitfeldt, Erik 
Menved o. s. v., s. 14. 

^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, 8.278. 

^^ Dipl. No r v. V, no. 18; herra Bårår ok herra Erlenir, Icancellarii 
okrar insiglaåu; Gabriel klerkr ritalfi. 



71 

vendig, naar der skulde forsegles med et kongeligt eller fyrsteligt 
segl, og derfor maatte ogsaa hertugens kansler medtages, naar det 
hertugelige segl skulde anvendes, saaledes som det skede, hyor 
hertugen var medudsteder af et brev. Maaske har man i denne 
deling af kanslerembedet en grund til, at Bjarne Lodinssøn 
tråk sig tilbage, idet han ikke vilde have on anden ved sin 
side. 

Medens kanslerens embedsgjeming var en aldeles bestemt 
og klar, er der under Erik Magnussens styrelse en anden høi 
stilling, om hvis betydning det er ikke let at komme paa det 
rene. Hr. Audun Hugleikssøn kaldes nemlig i et brev fra 
kong Erik af 24de Juni 1295 dominus de Hegranes^ carus 
consangvineus et secretarms noster. Den sidste titel forekom- 
mer neppe noget andet sted i norske kilder. Maaske beteg- 
ner den kun hr. Audun som medlem af kongens nærmeste om- 
givelser; men det er ogsaa muligt, at han inden det snevrere 
raad som bevarer af kongens mindre segl eller secretum har 
havt en egen, mere betroet stilling, og .at det er denne, hvortil 
titelen secretarius sigter. I 1307 omtales der hos de svenske 
hertuger en elericus, der var deres secretarius.^ For øvrigt 
haves der ogsaa en beretning om, at hr. Audun — samtidig 
med hr. Alf Erlingssøn — skulde være bleven jarl. Denne er 
dog alt andet end paalidelig. At hr. Alf erholdt samme vær- 
dighed (rimeligvis i 1285), er derimod ganske sikkert. Som 
det synes, har dette nu nærmest været en militær værdighed, 
hvorved der tillige er kastet en større personlig glans over 
dens indehaver. Dette maatte igjen have havt indflydelse paa 
hans stilling inden raadet, hvor han bl. a. derigjennom fik en 
høiere rang, uden at det dog kan antages, at dermed er fulgt 
nogen forandring af raadets organisation. Hr. Alfs jarlevær- 
dighed blev ogsaa kun af en meget kort varighed.* 



^ Smlgn. det nedenfor, s. 90, note 1, anførte sted af diplomatariet. 

' Om disse titler og værdigheder kan henvises tilP. A. Munch, Det 
norske folks historie, IV, 2, s. 130—182, navnlig 132, note 2. Til 
de der anførte dtater om hr. Auduns jarleværdighed kan endnu feies 
Bis kupa sOgur, I, s. 7d4 : på enn å nasataåri var gefit jarls nafn 
herra Mfl ok Audunni htatakom. 



irv. 

Raadets udvikling i kong Haakon Magnussøns tid 

indtil aar 1308. 



Klager over formynderstyrelsen og aristokratiet. — Haakon V.s^ be- 
stræbelser for at stanse ud viklingen af aristokratiets selyraadighed. — 
Kongen arbeider paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling. 

— Kildeme tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater med hensyn 
til brydningen mellem den^ie konge og aristokratiet. — Ved kong Erik» 
død ophørte raadets deling. — Forskjellige tilfælde, hvori raadet for- 
udsættes som medvirkende eller samtykkende i regjeringshandlinger. — 
Raadets omtale i den islandske remonstration af 1303. — Forskjellige 
brevskaber, hvori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer om- 
tales. — Kong Haakons snevrere raad har ikke talt ganske faa medlem- 
mer. — Spørgsmaalet, om Haakon V ved valget af sine raadgivere som 
konge især har tåget dem, som han allerede før havde benyttet i denne 
egenskab som hertug. — Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn. 

— Betydningen af hr. Auduns fald. — Omstændighedeme ved kong Erik» 
død ikke saa gunstige for aristokratiet, som ved hans faders. — løinefal- 
dende forskjel mellem det ældre og det yngre aristokrati. — Baadet 
indordnes paa ny i den monarkiske samfiindsorden. — Det lavbyrdige ele- 
ment synes atter at faa betydning inden raadet. — Sira Botolf Haakons- 
søn og Salomon Thoraldessøn. — G^eistligheden i kong Haakons raad. — 
Hr. Snare Aslakssøn og Bjarne Audunssøn. — Lagmændene i raadet. — 
Haakon V og Philip den smukke. — Raadet vedbliver efter sin sam- 
mensætning væsentlig at være en aristokratisk institution. — Den for- 
udgaaende udvikling har sin store betydning til at gjøre raadet, navnlig 
det mindre, mere fast. — Kong Haakon tog et mere udviklet raad i arv. 

— Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at udvikle det 
snevrere raad. — Dette manglede dog endnu sin sidste af slutning. 

I det foregaaende er det leilighedsvis berørt, hvorledes ari- 
stokratiet under kong Erik Magnussens regjering optraadte med 
megen voldsomhed. ^ Hans broder Haakon V, der i 1299 fulgte 
liam paa thronen, har selv i sine retterbøder klaget over 



* Se ovenfor, s. 48 flg. 



73 

den maade, hvorpaa ^adskill^e inænd«, saavel medens han xfg 
hans broder yare umyndige, som »en stund siden efl;er<, havde 
faret frem mod det øvrige folk. Disse klager stemme . ogsaa 
ganske vel overens med den korte almindelige skildring af for- 
mynderregjeringen, som gives i biskop Arnes saga, hvor det 
ligefrem siges, at denne knn tog sig daarlig af landsstyrelsen. ^ 
Paa et andet sted i samme saga antydes ligeledes, at kong 
Erik personlig besad. mange gode egenskaber, men at dette dog 
ikke havde nogen synderlig betydning, da hans omgivelser al- 
deles beherskede ham og misbrugte sin indfiydelse. ' ^egaskri- 
verens opfatning har rigtignok hovedsagelig vs&ret bestemt af 
hans hierarkiske sympathier, hvorfor ogsaa aristokratiets op-, 
trseden mod geistligheden og dens ferer, erkebiskopen, er den 
væsentligste ankepost, som han har at fremsætte^ og det be- 
stemmende for hans dom over formynderstyrelsen. Alligevel 
er der ingen grund til at anse hans udtalelser for mindre paa- 
lidelige, hvor det gjælder dennes ledelse af den norske stat. 
Ligesom den mand, hvis liv si^gaen skildrer, var meget loyal 
mod kongedømmet, hvor dette kunde forenes med hans pligter 
som høitstaaende geistlig, saaledes var heller ikke hans biograf 
nogen ensidig fanatiker. Hans udtalelser have derfor ogsaa 
utvivlsomt adskillig betydning som et udtryk for den alminde- 
lige opfatning af formynderstyrelsen og raadejt under kong Erik. 
Om det ogsaa kan antages, at kong Haakon Magnussøn i sine 
ovenfor omhandlede ytringer kan have ladet sig forlede til over- 
drivelser, er der heller ikke for hans vedkommende nogen grund 
til at betvivle, at han ialfald for en del har havt fuldkommen 
ret til at udtale sig, som han gjorde. 

De retterbøder, kong Haakon allerede havde udstedt som 
hertug, vidne ogsaa tildels om, at han inden sine landsdele har 
arbeidet paa at hemme aristokratiets selvraadighed, om hvilken 
det maa antages, at den netop maa have vundet i styrke i de 
aar, hvori dette gjennem formynderregjeringen havde landets 
styrelse i sine hænder. I de landsdele, som vare kong Erik 
umiddelbart underordnede, har der neppe i hans hele regjerings- 
tid været nogen mulighed for at stanse denne, medens det kan 
antages, at hertugen i sine egne landsdele efter evne har søgt 



^ Téku mål firir hann (o : kong Erik) lendir menn^ sva at ndligår véru 
engir hlutir refsaåirj peir sem landstjém heyrdu. fiisknpa sdgnr, 
I, s. 726. Smlgn. hermed I, s. 765. 

* Bisknpa sogur, I, s. 742. 



74 

at lægge baand paa de mægtige mænds tilbøielighed til at tåge 
sig selv tilrette. Ved hans thronbestigelse var det dermed 
ogsaa givet, at han for eftertiden over det hele land vilde gaa 
frem effcer de samme grundsætninger, som han havde fulgt i 
styrelsen af sit hertugdømme. Haakons stilling til aristokratiet 
blev derfor ogsaa en anden, end Eriks havde været. 

I kong Haakons egne udtalelser haves sikre vidnesbyrd 
om, at han har lagt megen vægt paa at stanse aristokratiets 
selvraadighed og lade dets medlemmer føle, at de ogsaa stode 
under loven. De rivninger meUem kongedømme og aristokrati, 
som fandt sted i de iørste aar af hans regjering, kunne allerede 
.derigjennera tildels finde sin forklaring. Men de maa ogsaa 
have gjældt noget mere, nemlig aristokratiets politiske magt- 
stilling. Idet kongen modsatte sig en fortsættelse af den vold- 
somme fremfærd, som dettes medlemmer havde tilladt sig un- 
der den foregaaende styrelse, kunde han heller ikke undgaa at 
røre ved dets politiske indflydelse i almindelighed. 

Forsaavidt maatte kong Haakon især fæste sin opmærk- 
somhed ved den institution, som under hans broder var bleven 
bæreren af aristokratiets politiske magt, og derigjennom faar hans 
regjering sin store betydning for ud viklingen af det kongelige 
raad. Kong Haakon var i denne henseende en ganske anden 
mand end sin broder. Men idet han arbeidede mod det maal 
at indskrænke eller fratage raadet den magt, det havde opnaaet 
som en selvstændig repræsentant for aristokratiet, var det ikke 
hans tanke at trænge det tilside. Hvad han vilde, var kun at 
tvinge raadet ind i den monarkiske samfundsorden og der gjøre 
det til et virksomt led. Forsaavidt gik hans politik væsentlig 
ud paa at optage den udvikling, som var begyndt under hans 
fader og farfader, men under hans broder var slaaet over i en 
anden retning. 

Uheldigvis ere kilderne for denne tids historie ikke saa- 
danne, at man i enkelthedeme kan følge den brydning, som 
fulgte kort efter kong Haakons thronbestigelse. Det har endog 
sine vanskeligheder at se den med nogenlunde tydelighed i 
sine omrids, og som en følge deraf vil det ikke kunne und- 
gaaes, at der maa klæbe nogen usikkerhed ved de resultater, 
som kunne opnaaes ved en undersøgelse af den nye regents 
politiske formaal og styrken af den inodstand, som han mødte 
under sine bestræbelser for at gjennomføre disse. Forinden vi 
her gaa videre i undersøgelsen, vil det imidlertid -være nødven- 



76 

digt at sammenstille, hvad der vides om raadet i kong Haakons 
første aar. 

Med kong Briks død var ogsaa raadets deling til ende. 
I Haakon den femtes regjeringstid omtales det altid som sam- 
let, idet den særstilling, som i denne henseende havde været 
tilstaaet hans raadgivere i hertugdønimet, kun havde været 
begrundet paa forhold, der ophørte i det samme eieblik, som 
han besteg thronen. Nogen anden forandring i raadets ydre 
stilling kan derimod ikke mærkes. I flere af de retterbøder, 
som udstedtes i de -første aar af den nye konges regjeringstid, 
siges det, at de ere udstedte »med de bedste mænda raad«, 
eller, som det ogsaa heder, »med deres samtykke «. I den store 
retterbod af 1302 om forandringer i de for thronf algen gjældende 
regler og i formynderstyrelsen ^ siges i indledningen, at den er 
udstedt med rååi ok sampyht hinna hestra manna i rikinu, 
og strax nedenfor heder det, at kongen har givet denne, retter- 
bod med raad og samtykke af erkebiskop Jørund og de fire 
biskoper af Stavanger, Bergen, Oslo og Hamar, samt følgende 
»lendermænd«, hr. Bjarne Erlingssøn, hr. XJlfhedin Bjamessøn, 
hr. Isak Gtiutssøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Sæbjøm Helgessøn og 
kansleren hr. Aake, hvilke alle satte sine segl under brevet. 
Ved siden af disse peaberaabes imidlertid ogsaa » kongens øv- 
rige raad« og alle de andre bedste mænd, som vare hos 
ham. I de to retterbøder af Ilte Juni 1302 (?), der ere ved- 
tagne paa thinget paa Maria kirkegaard i Bergen, paaberaabes 
sampykt b.{ hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. 
Pinn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Eriing, sira (eller hr.) Botolf 
og hr. Hauk Erlendssøn.^ Retterboden af 29de Mai 1303 om 
landløbere og pasvæsen* er ogsaa udstedt med rååi ok sampykt 
hinna bestu manna i landinu. I retterboden af 29de Mai ojb^ 
6te Oktober 1303 om trusler mod kongens ombudsmænd^ siges 
ogsaa, at den er udstedt med raad af hinir skynsamastir menn, 
Retterboden om landskyld af 30te Marts 1307 * er ligeledes ud- 
stedt med hinna besta manna råSi ok sampykt. Retterboden 
af Ilte Juni 1302 om udlændingers handel paa det nordlige 
Norge er udstedt paa et thing paa Mariakirkegaarden i Bergen 
med samtykke af hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjøm Hel- 



^ Norges gamle love, TIL, s. 45 %. 
* Norgeg gamle love, III, s. 134 flg. 
' Norges gamle love, III, s. 68 flg. 
^ Norges gamle love, III, s. 69 flg. 
^ Norges gamle love, III, s. 71. flg. 



76 

gesfiøB, hr. Finn Grantssan, br. Snare Aslakssan, hr. Erling 
Aamundessøn, sira Botolf Haakonssøn og Hauk Erlendssøn. ^ 

Et yigtigt politisk aktstykke fra denne tid, hvori ogsaa 
raadet omtales, er den islandske remonstration af 1302,^ hvori 
det udtales, at det raad, som Islændingeme derved gave den 
norske konge, maatte blive ham ok oUu hans réUu rådmeyti 
til hæder og ære. Uden at deraf kan udledes nogen slutning 
om det kongelige raads forhold til de spørgsmaal, der angik den 
islandske landsstyrelse, viser dette ialfald, at raadet betragtedes 
som en vigtig institution, der stod kongen meget nær. I re- 
monstrationen forudsættes for øvrigt, at kongen for fremtidrøi, 
naar han foretog forandringer i den islandske lovgivning, skulde 
indhente de bedste mænds raad og samtykke, som fandtee i 
landet. Dette udtryk maa rimeligvis tåges lige efter ordene; 
om noget særeget islandsk raad kan der ikke være tale.' 

Ogsaa i andre brevskaber omtales det kongelige raad. Fra 
1303 — eller et af de nærmest forangaaende eller følgende aar 
— haves saaledes et brev, som er udstedt af nogle mænd paa 
Voss og stilet til »hele Haakons, Norges konges, raad i Bergene 
Den maade, hvorpaa dette nævner raadet, har endog foranle- 
diget fremsættelsen af en formodning om, at man kunde betrakte 
dette som et slags statholderskab for det vestenfjeldske Norge. ^ 
Selv om en saadan ikke just er grundet, er imidlertid brevet 
alligevel ganske mærkeligt. I et andet diplom af 1303 omta- 
les ogsaa »kongen og hans raad«.^ Da i 1306 biskop Ame i 



^ Norges gamle love, Ul, s. 134. 

' Norges gamle love, I, s. 460 flg. Ul, s. 145 flg. med varianteme. 
P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 359 flg^. 

^ Smlgn. den i 1306 afslnttede > forening mellem de bedste mænd og 
almaen paa Islandc P. A. Munch, an(. st. IV, 2, s. 364 flg^. — 
Det abestemte præg, som ved denne tid hvilede over Islands stats- 
retslige forhold til Norge, beyirker ogsaa, at Island ikke kan bave 
nogen større betydning for en undersegelse af det norske raads stilling' 
i Staten. Under forhandlingeme om den nye lovbogs antagelse paa 
Island i 1281 foradsættes raadsherremes samtykke fra norsk side som 
nødvendigt, og det «ynes ogsaa, som om disse derved have havt den 
endelige atøørelse som kongens formyndere. P. A. Munch, anf. st., 
s. 65 — 71. Fra den nærmest efterfølgende tid kjendes ogsaa en for- 
ordning for Island, der udstedtes i kongens og enkedronningens navn. 
Smstds. s. 72. 

* Diplom. Norveg. II, no. 71. P. A. Munch, Det norske folks 
historie, IV, 2, s. 382. 

* Diplom. Norveg. I, no. 98. 



77 

Bergen sluttede en overenskomst med fru Katarina Ivarsdatter 
af »Loghalo«, hvorved denne sidste fik frit bord i biskopsgaarden, ^ 
blev deres aflale truffen, som det heder, pessom monnam af 
radeno hia verandom oh radandam pemma katspmala ok jayrdi 
oh borffhan^ nemlig hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Sæbjøm Helgessøn, 
hr. Aake kansler, hr. Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn, 
hr. Hauk lagmand og hr. Herning lagmand ok morgum odrum 
godum monnum. I et andet brev af s. a. ^ nævnes pesser menn 
af radeno i følgende orden : hr. Sæbjøm Helgessøn, hr. Aake 
kansler, hr. Snare Aslakssøn og hr. Hauk lagmand. Brevet 
^r paa kongens befaling udstedt af abbed Einar i Munkeliv, 
hr. Erling Aamundessøn og Bjarne Audunssøn og var foruden 
a£ disse ogsaa beseglet af enkedronning Isabella, hr. Bjarne 
Erlingssi^n, hr. Sæbjøm, sira Finn, Apostelkirkens provst, hr. 
Aake, hr. Snare og hr. Hauk. Om alle her nævnte mænd 
iør man vistnok med fuld føie antage, at de ligesaa vel som de 
fire, om hvilke det udtrykkelig siges, at de vare af råSinu, 
ved denne leilighed have optraadt i sin egenskab af raadsherrer. * 
I et kongebrev af 1300* nævnes som forseglende med 
kongen og dronning Eufemia biskopeme Ame af Stavanger, 
Narve af Bergen, Eivind af Oslo og Thorstein af Hamar samt 
følgende verdslige herrer: hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Thore bi- 
«kopssøn, hr. Dlfhediu Bjamessøn, hr. Isak Gautssøn, hr. Vid- 
kunn Erlingssøn og hr. Peter Andressøn. Af disse sidste fore- 
komme de tre allerede tidligere som raadsherrer hos kong 
Haakon (s. 75), og det kan vel heller ikke betvivles, at de tre 
øvrige have indtaget en lignende stilling, saa meget more, som 
ialfald de to af dem gjorde det under den foregaaende regjering. 
Hele brevets indhold og den maade, hvorpaa det er udstedt, 
«ynes bestemt at pege hen paa, at disse mænd derved maa 
have været tilkaldte i sin egenskab af kongelige raadgivere. 
Kong Haakon tilstod ved dette brev formanden for Mariakirken 



* Diplom. No r veg. II, no. 82. Brevet er dateret 10de April 1306. 
Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 92. 

* Diplom. Norveg. LU, no. 64. Brevet er dateret 12te April 1306. 

* 25de September 1303 udstedte i Nidaros tre af disse herrer (hr. Bjarne 
Erlingssøn, hr. Erling Aamundessøn og hr. Snare Aslakssøn) en dom 
i forening med kongens ombndsmand, Halstein Thorleifssøn. Dipl. 
Nor v eg. III, no. 66. 

^ Diplom. Norveg. I, no. 92. P. A. Munch har ved omtalen af dette 
brev (i Det norske folks hist. IV, 2, s. 339) overseet hr. Vidknnns 
navn. 



78 

i Oslo lendermands ret, medens de prester, som der havde præ- 
bender, fik ridders, vikarier og diakoner hirdmands og alle an- 
dre klerker ved kirken kj ertes vends ret. Ved «n saadan an- 
ledning maatte der netop være plads for raadets medvirken. 

Da der i 1305 blev udstedt en kundgjørelse om, at kong 
Haakon havde modtaget sin dronning Eufemias medgift, skede 
dette i 16 geistlige og verdslige herrers navn, hvilke tillige 
forseglede brevet,^ og som opregnedes i følgende orden: erke- 
biskop Jørund, biskopeme Erlend af Færøeme, Ketil af Sta- 
vanger, Ame af Bergen og Ingjald af Hamar, hr. Bjarne Er- 
lingssøn, hr. Jon Bagnvaldssøn, hr. Sæbjøm' Helgessøn, hr. 
Bjarne Lodinssøn, hr. Velent af Stiklan, hr. Aake kansler, hr 
Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn, korsbroderen Salomon' 
fra Nidaros, Gibbon marskalk og Bjarne Audunssøn. Af de 
her anførte verdslige kan det vel ikke være tvivlsomt, at Jon 
Ragnvaldssøn (s. 57), naar han nævnes som .den anden, maa 
have indehavt en høi rang og været endog en af de a^ldre med- 
lemmer i det snevrere raad. Idet hr. Bjarne Lodinssøn og hr. 
Velent i brevets indledning have faaet plads foran kansleren, 
maa vistnok det samme antages om dem. Om Bjarne Auduns- 
søn er det allerede i det foregaænde antaget, at han hørte med 
til raadet,^ hvorimod dette vel kan være tvivlsommere med 
korsbroderen Salomon og navnlig med Gibbon, der formodentlig 
er kommen ind i landet med en af de udenlandske prinsesser, 
som havde ægtet de sidste konger, og siden har havt en høiere 
stilling ved deres hof. 

Et leidebrev af 20de Marts 1308, udstedt af kong Haakon, 
var med ham beseglet af biskop Ame af Bergen samt tre 



* Diplom. Nor veg., III. no. 61. 

* P. A. Munch fremsætter (Det norske folks historie, IV, 2, s. 
477) den paastand, at >Bjame Audunssøn var endnu ikke medlem af 
raadet i 1306*. Han har derved formodentlig holdt sig til det ovfr. 
s. 77 omtalte brev, hvori Bjarne, ikke er mellem dem, som utrykkelig 
siges at være af rddlnu. Heri ligger dog intet bevis. Bjarne havde 
som en af brevets udstedere ingen anledning til at betegne sig selv 
som medlem af raadet. Demaest er det sikkert, at hr. Erling Aamun- 
dessøn, der med ham udstedte brevet og heller ikke deri omtales som 
medlem af raadet, netop i et andet brev, der er 2 dage ældre, er 
nævnt som saadan. Saaledes er det vistnok langt mere berettiget at 
drage den slutning af disse to breve,, at Bjarne Audunssøn i 1306 var 
medlem af kongens (snevrere) raad, end at han ikke havde plads i 
dette. 



% 79 

discreU viri de consiUo nostro, hr. Erik Yaldemarssen og ba« 
roneme hr. Bjarne Erlingssøn og hr. Snare Aslakssøn. ^ 

Hvis man kan gaa ad &a, at samtlige her omtalte verds- 
lige herrer have været kongens raadgivere i ordets snevrere 
betydning, have disse ikke udgjort noget aldeles ringe tal, især 
da det maa antages, at der har været endnu flere. Saalede& 
kan dette ikke være andet end en tilfældighed, naar hr. Ag- 
mund Sigurdssøn af Hestbø, der allerede i 1295 var ridder 
(s. 68) og i 1300 nævnes som kong Haakons mærkesmand, ikke 
i dokumenter fra denne tid udtrykkelig er betegnet som med- 
lem af hans raad. ^ Det samme kan vel ogsaa antages om hr. 
Sighvat af Leirhol, og om hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, 
der i 1285 forekommer som medletn af »det egentlige raad«, 
og som ligeledes senere hen, efter 1308, var en betroet mand 
hos kong Haakon, tør man ligeledes gaa ud fra, at han ogsaa 
paa denne tid har hørt med til hans raad. Vi faa saaledes 
følgende sikre eller ialfald nogenlunde sikre raadsmedlemmer i 
kong Haakons første regjeringsaar (1299 — 1308): hr. Bjarne 
Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Dlfhedin Bjamessøn, hr. 
Isak .Gautssøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Jon Ragnvaldssøn, hr. 
Sæbjøm Helgessøn, hr. Finn Gautssøn, hr. Vidkunn Erlingssøn, 
hr. Peter Andressøn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamun- 
dessøn, lagmændene hr. Hauk og hr.Heming, hr. Bjarne Lo- 
dinssøn, hr. Velent af Stiklan, Bjarne Audunssøn samt hr. 
Sighvat af Leirhol, hr. Agmund Sigurdssøn og hr. Sigurd paa 
Aga. Dertil kommer da endnu den kongelige kansler, hr. x4Lake, 
midtpunktet i hele den kreds af raadgivere, som omgav kong 
Haakon.^ Som medlemmer af den snevrere kreds af kongens 
raadgivere maa endelig vistnok ogsaa medtages de to geistlige, 
sira Botolf Haakonssøn og. Salomon Thoraldessøn, paa den tid 



* Diplom. Norveg., DC, no. 79. 

^ Nogen stallar nævnes ikke hos kong Haakon. F. A. Munch, Det 
norske folks historie, IV, 2, s. 329. Smlgn. ovenfor, s. 23. 

* Den i 1305 af de Danske dræbte Halvard Baat skal ogsaa have været 
medlem af raadet. Huitfeldt, Erik Menved o. s. v., s. 72. 
Smlgn. Annales Islandici, s. 186 og P. A. Munch, det norske 
folks historie, IV, 2, s. 421, 424 og 429. Hr. Assur Jonssan, 
som i 1307 var den ene af de to befuldmægtigede, der paa kongens 
vegne i Aaby afsluttede overenskomsten med de svenske hertuger, 
har maaske ogsaa allerede den gang været medlem af kongens raad, 
hvad han i alle fald kort efter er bleven. Imidlertid omtales han ikke 
ved denne leilighed som saadan. Diplom. Svecanum, II, no. 1566. 
Diplom. Norveg., VII, no. 40. Smlgn. nedenfor, s. 90, note 1. 



80 • 

korsbroder i Nidaros, senere biskop i Oslo. Qibbon marskalk . 
har som udlænding neppe staaet kongen saa nær, som de erv- 
rige her opregnede personer. Paa denne maade faar man — 
foruden erkebiskopen, de øvrige biskoper og provsten ved 
Apostelkirken — et antal af 22 — 23 mænd, der maa antages 
at have været kong Haakons raadgivere. 

Hvorvidt der af disse navne, lader sig udlede bestemte 
slutninger med hensyn til de grundsætninger, efter hvilke kong 
Haakon ved sin regjeringstiltrædelse har sammensat sin kreds 
af mere betroede * raadgivere, synes noget usikkert. P. A. 
Munch ^ har med adskillig bestem thed udtalt som sin opfatning, 
at Haakon som konge maa have lagt an paa at beholde de 
samme omgivelser, som han havde, medens han var? hertug. 
En saadan tanke var i sig selv ikke urimelig, og det maa er- 
kjendes, at der er adskilligt, som kan støtte denne mening. 
Om nogle af de nævnte medlemmer af raadet vides det meni 
bestemthed, at de hørte hjemme i de landsdele, som indtil 1299 
dannede Haakons hertugdømme. Saaledes var hr. Jon Ivarssøn 
S.aud, der havde hjemme paa Romerike i det tidligere hertu- 
gelige len, efter al rimelighed en hos Haakon høit anseet mand, 
siden han lod sin datter Agnes gifte sig med hans san, hr. 
Hafthor Jonssøn. Hr. Isak Grautssøn af Tolga havde sin ætte- 
gaard og formodentlig ogsaa sit meste jordegods i Ryfylke, der 
havde været en af de landsdele, som hørte til Haakons her- 
tugdømme. Mærkesmanden, hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø, 
hørte ligeledes hjemme i den samme egn. Om hr. Sæbjøm 
Helgessøn har det været formodet, at han ogsaa skulde være 
fra denne egn. lalfald eiede han gaarde i Ryfylke.^ For hr. 

^ Det norske folks historie, IV, 2, s. 333: ^Overhoved Uider det 
til^ at kong Haakon saa vidt rmUigt har beholdt de samme omgivel- 
ser, han havde som herttig: de fleste af hans høitsta^aende mænd sy- 
nes at have vasret fra Østlandet eller Ryfylke^ det vil sige fra de 
dele af landet^ der itdg jorde hans hertugelige len, og hvor han saale- 
des allerede tidligere havde havt anledning til at gjøre deres bekjendt- 
skab*. 
^ Smlgn. Historisk tidss krift, anden række, II, s. 71, hvor der ogsaa 
antydes slægtskab mellem hr. Sæbjem, Losneætten og eierne af Bel- 
gaarden i Bergen. At hr. Sæbjem endnn før hertugens thronbesti- 
gelse hørte til hans nærmeste omgivelser, fremgaar afDipl. Norv. 
IV, no. 16. Smlgn. den følgende note. Absalon Pederssen i sin 
Norges beskrivelse (N. Nicolaysen, Norske magasin. I, s. 134) vil 
have ham til at være fra Sogn. Navnet Sæbjøm er maaske hyppi- 
gere i det vestenfleldske, men forekommer dog ogsaa i stedsnavne paa 
Østlandet. 



81 

Snare Aslakssøns vedkommende ér det ogsaa vist, at han havde 
eiendomme paa Oplandene, der hørte til hertugdømmet. ^ Hr. 
Bjarne Lodinssøn har maaske ogsaa, hvis man tør slutte af 
en enkelt antydning, far hertugens thronbestigelse dtaaet denne 
nær, ^ men befandt sig dog senere i et fiendtligt forhold til den 
nye konge. Saafremt den formodning er rigtig, hvorefter han 
skulde yære en Bøn af Lodin Lepp,' maa han have hørt hjemme 
i det vestenfjeldske, maaske dog i Kyfylke. Hr. Sighvat af 
Leirhole havde hjemme i Valdres, men var maaske gjennem 
interesser og fiamilieforbindelser fuldt saa meget knyttet til 
Sogn.^ Valdres og Hallingdalen hørte desuden, som dele af 
Gulathingslagen, neppe til hertugens forleninger, saadan som 
de øvrige Oplande. Bjarne Audunssøn var vistnok fra Øst- 
landet. Men da han især synes at have havt eiendomme paa 
Vestfold, som netop ikke hørte til hertugdømmet, kan der her- 
af ikke udledes noget, som taler for, at han af dette hensyn 
har været fremtrukken af Haakon. 

Selv om det nu kunde antages, at samtlige her nævnte 
mænd allerede have været Haakons fortrolige raadgivere i den 
tid, da han var hertug, bliver det dog ikke dermed givet, at 
raadets flertal i hans første regjeringsaar netop har bestaaet af 
mænd, som han havde prøvet, og til hvem han havde fattet tillid iør 
sin thronbestigelse. Uagtet der kun for en del kan erhverves 
nærmere oplysninger om de øvrige kongelige raadgiveres hjem- 
stavn, og disse saaledes nok tildels kunne have været fra de 
tidligere hertugelige landsdele, er der alligevel ikke tilstrække- 
lig grund til derpaa at støtte en saadan paastand, som den, der 
er fremsat af P. A. Munch. Det er desuden tvivlsomt, hvor- 



* Dipl. Norv. n, no. 126. Under forudsætning af, at man i slutningen 
af det smstsds. IV, no. 16 aftrykte udkast kan ndfylde . . . rone 
Aslad til Snarone Åslaci, har han allerede i 1297 staaet hertugen 
meget' nær, nden at han dog endnn paa den tid havde opnaaet ridder- 
værdigheden. Snare Aslakssøn nævnes i dette udkast som nærvæ- 
rende ved hertugens side tillige med kansleren hr. Aake og ridderne 
hr. Sæbjøm Helgessan, hr. Basse Guthormssøn og endnn en tredie. 
Hr. Basse var ogsaa en af Haakons høitbetroede mænd og kan saa- 
ledes nok have hørt til dennes nærmeste raadgivere, uagtet han neppe 
udtrykkelig nævnes som saadan i noget nu bevaret diplom. Smlgn. 
s. 68, note 2. 

* Dipl. Norv. I, no. rø, s. 84. Smlgn. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, IV, 2, s. 332. 

* Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 94. 

* Historisk tidsskrift, anden række, H, s. 61. 

Tnffvar Nielsen : Det norske rigsraad. 6 



82 

vidt en konge ved sin regjeringstiltrædelse havde adgang til i 
nogen større udstrækning at forandre raadets samnxensætning, 
Forsaavidt den foregaaende konges raadgirere ikke vare len- 
dermænd eller baroner eller ogsaa riddere, er det nok rimeligt, 
at efterfialgeren ikke kan have været forpligtet til uden videre 
ogsaa at betragte dem som medlemmer af sit raad. For ba- 
renernes og vistnok ogsaa for riddernes vedkommende stillede 
derimod sagen sig helt anderledes. I ældre tider betragtedes 
vistnok lendermands-værdigheden formelt, som om den kun var 
given for den konges levetid, der uddelte den. Den maatte 
altsaa fornyes ved hvert thronskifte. Saaledes skede det ialMd, 
da Haakon Haakonssøn blev konge, og rimeligvis er det altid 
gaaet saaledes til. Men denne bekræftelse har dog neppe 
været mere end en formalitet, og at den ikke blev meddelt, 
har visselig kxm været et yderst sjeldent tilfælde. I virkelig- 
heden maa det saaledes antages, at den adgang, som en konge 
paa denne maade kunde have til at foretage forandringer i raa- 
dets sammensætning, for barenernes vedkommende har været 
saare liden, om han overhovedet kan siges at have havt nogen 
saadan. Med hensyn til ridden;ie maa det ogsaa antages, at 
noget lignende har været tilfældet. Efter lovgivningen hørte 
de rigtignok ikke med til »kongens høieste raadgivere«, men 
vare dog i denne udpegede paa en saadan maade, at de ogsaa 
maatte betragtes som medlemmer af hans raad. 

I sin videste udstrækning gjælder dette nu vistnok alene, 
forsaavidt medlemmerne af de nævnte samfundsklasser havde 
ret til at deltage i, hvad man kan kalde det større kongelige 
raad. Men det maatte dog ogsaa have sine betydninger for 
det snevrere raad. Grænserne mellem begge vare endnu meget 
ubestemte, og idet det mindre raad var udgaaet af det større, 
der alene var forudsat i lovene, maatte kongens valg af dets 
medlemmer altid i en vis grad være bundet. Haakon V maa 
derfor ogsaa antages at have beholdt sin broders raadgivere, 
og forsaavidt han med dem har foretaget nogen forandring, da 
kan dette rimeligvis alene have været, hvor der fra vedkom- 
mendes side har foreligget en bestemt forseelse. Ligesom han 
maatte tagé hele den store kreds af sin formands raadgivere, 
har han ogsaa beholdt de gamle medlemmer af det snevrere 
eller >det egentlige raad«. Mellem alle hans raadgivere træffes 
i første række den høibaarne baron; hr. Bjarne Erlingssøn, en af 
hovedlederne for kampen mod hierarkiet, en mand, som under 
denne havde vist sig fra en side, der ikke gjør det rimeligt, 



83 

at den skildring, der flere handrede aar længere nede i tiden 
blev given af ham, at han >var den rigeste, bedste, rundeste, 
snildeste og sagtmodigste baron, som være kunde«, i alle hen- 
seender medfører sandhed. ^ 

Bfr. Bjarne og hans broder, hr. Vidkunn, vare paa denne tid 
abéstridelig rigets mest høibyrdige mænd og i besiddelse af store 
rigdomme. Af dem var hr. Bjarne derhos raadgiverkredsens 
ældste medlem. Tillige med hr. Thore biskopssøn var han 
vistnok den eneste, der var tilbage af Magnus Lagabøters raad. 
Efter 1299 har han neppe havt nogen formand i raadet og 
nævnes derfor siden først i alle tilfælde, hvor han omtales sam- 
men med andre af dettes medlemmer.* Mellem barenerne 
skulde effcer hirdskraaen den indbyrdes raugfølge udelukkende be- 
stemmes efter tiden for deres udnævnelse, saaledes at de ældste 
vare de første i rang. Hr. Bjarne var lendermand eller baron alle- 
rede i 1273 og havde rimeligvis rang umiddelbart foran hr. 
Thore biskopssøn, som den gang var kansler og i 1277 omta- 
les som lendermand umiddelbart foran hr. Audun Hugleikssøn. 
En mand, der stod i en saa fremragende stilling, som hr. Bjarne, 
kunde vanskelig holdes udenfor raadet, saafremt han selv øn- 
skede at være medlem af dette. Det samme gjaldt dog ogsaa, 
skjønt selvfølgelig ikke med samme styrke, de øvrige baroner 
og riddere, der repræsenterede de store og rige ætter. 

Men om saaledes kong Haakon ikke har havt frie hænder 
i denne henseende, forsaavidt han ikke kunde undlade at med- 
tage meUem sine egne raadgivere de fornemme mænd, der havde 
indtaget denne stilling i hans broders regjeringstid, kunde det 
antages, at han var aldeles ubunden med hensyn tU, hvem han 
selv bagefter vilde optage i denne kreds. Tildels var dette 
ogsaa tilfældet, og maaske navnlig forsaavidt det gjaldt det 
snevrere raad, men dog ikke helt. At afvise de høibyrdige 
ætters krav paa at opnaa baronværdigheden og dermed træde 



^ Absalon Pederssøn i sin Norges beskrivelse, N Nicolay sen, Norske 
magasin, I, s. 135. 

' At den svenske kongesøn Erik Yaldemarssøn, da han i 1308 var 
hos kong Haakon, nævnes som medlem af raadet foran hr. Bjarne 
(Dipl. No r v. IX, no. 79), gjør her intet til sagen. Dette skede 
af hensyn til hans kongelige herkomst. Paa samme maade nævnes 
ogsaa i 1250 hr. Philip Lanrentssøn foran >baroneme<. (Smlgn. s. 14 
ovenfor). Naar hr. Audun Hugleikssøn omtales som >den høieste< i 
raadet (s. 49, note 2), kan dette neppe have hensyn til hans ancienne- 
tet som baron, men kun til hans indflydelse og slaegtskab med kongehuset. 

6* 



84 

ind i kredsen af kongens selvskrevne raadgivere lod sig ikke 
i regelen gjøre, og kongen var forsaavidt ogsaa fremdeles bun- 
den i sit valg af nye raadgivere gjennem nedarvede hensyn 
paa samme maade, som han var henvist til at beholde de æl- 
dre. Paa den anden side havde han dog tillige adgang til at 
uddele baronværdigheden til andre end dem, hvis fædre havde 
havt den, endskjent dette ikke kunde være i overensstemmelse 
med de nedarvede forestillinger om høiere værdigheders arve- 
lighed. ^ Dette punkt vil ogsaa blive berørt i det følgende (s. 91). 

Selv om det nu paa denne maade maa antages, at regje- 
ringspersonalet ved kong Haakons thronbestigelse ikke har un- 
dergaaet saa gjennemgribende forandringer, som det har været 
antaget, er det dog ikke dermed givet, at den nye konge alligevel 
ikke £ra først af har staaet i et ganske andet forhold til raadet 
end sin forgjænger. "lalfald i ét punkt havde han aldeles frie 
hænder, — med hensyn til, hvilke af dets medlemmer han vilde" 
skjænke sin tillid, og at han der først og fremst har vendt sig 
til sine gamle prøvede raadgivere, er saa naturligt, at det ikke 
vel kan tænkes at have været anderledes. Dermed maatte 
folge en forrykkelse af den indflydelse, raadets forskjellige med- 
lemmer for havde havt, idet det nu blev andre, der især havde 
den regjerende konges øre. De første medlemmer af raadet 
vare ikke længere de mest betydende, og at dette ogsaa har 
været følt af de tidligere magthavere, kan heller ikke betvivles. 
For de selvraadige stormænd maatte det ikke blive behageligt 
at bøie sig for de grundsætninger, som den nye konge vilde 
gjennomføre, og naar der umiddelbart efter hans regjeringstil- 
trædelse høres om mægtige mænds fald, kan man ikke vel 
lade være at sætte dette i forbindelse med en opposition mod 
kong Haakon, der er kommen til udbrud uden at bringe andet 
resultat end undergang for sine ledere. Allerede i kong Eriks 
styrelsestid spores der bevægelser i landet, hvis nærmere sam- 
menhæng man nu kun tildels kan ane, og som ialfald vise, at 
der har hersket uro i landet. 

Af en alvorligere natur maa imidlertid den modstand have 
været, som kong Haakon mødte, da han besteg thronen. Naar 
det berettes, at hr. Audiin Hugleikssøn, den samme mand, som 
under den forrige styrelse ansaaes for at være raadets mest 
indflydelsesrige mand, samtidig blev kastet i fængsel,^ uden at 



^ Smlgn. hvad herom er beinærket i det foregaaende, s. 34. 
* Annales Islandici, s. 174. 



85 

aarsagen hertil nærmere omtales, da kan granden ikke vel 
have været nogen anden end den, at han paa en eller anden 
maade hår vægret den nye konge sin tjeneste, eller at denne 
selv har rettet et slag mod de tidligere magthavere i hans per^ 
son for derved paa forhaand at svække den modstand, som han 
har fiygtet for at møde fra deres side. I nær sammenhæng 
med denne fængsling af den mand, som i en lang række af 
aar havde været den mægtigste i landet, staar hans henrettelse, 
der fandt sted tre aar senere og omtrent samtidig med, at den 
kvinde, der ndgav sig for kong Eriks datter Margrete, blev 
brændt. Hvorvidt hr. Audun i mellomtiden har været paa fri 
fod, eller om han den hele tid har siddet i fængsel, vides ikke. 
P. A. Munchs formodning ^ om, at han først er bleven frigiven, 
og at han derpaa atter har optraadt mod kongen paa en saa- 
dan maade, at denne lod ham fængsle paa ny og derefter hen- 
rette, er, uden at være støttet af fakta, dog saa rimelig, at 
den synes at have truffet det rette. Den falske Margrete kan 
i dette tilfælde være bleven fremtrukken af hr. Audun og hans 
parti som modkandidat til thronen mod kong Haakon. Efter 
den vanærende straf, som overgik hr. Audun, hvis gods lige- 
ledes blev inddraget under kronen, maa næsten hans forbrydelse 
have bestaaet i et saadant forsøg paa at berøve kong Haakon 
hans throne. 

Idet nu saaledes hr. Audun Hugleikssøn kan være falden, 
fordi han har fremtrukket eller hjulpet den falske Margrete, tør 
man vistnok ialfald i dette forsøg paa at styrte den nye styrelse 
se et udtryk af de tidligere magthaveres uvilje mod denne og af 
deres lyst til atter at erholde den indflydelse, som de nu saa sig 
tvungne til at opgive. Thi med den falske Margrete paa thro- 
nen maatte de, som havde støttet hende, være sikre paa at faa 
al magt i sine hænder, og saaledes kan man vistnok i, hvad 
der staar i forbindelse med hendes optræden, neppe se andet 
end et forsøg i denne retning. Hr. Audun Hugleikssøn stod 
ved denne leilighed visselig ikke alene. Naar det saaledes 
omtrent samtidig med hans henrettelse berettes, at kong Haa- 
kon ogsaa lod hr. Bjarne Lodinssøn sætte i fængsel, da er det 
høist rimeligt, at der mellem disse to handlinger er en indre 
forbindelse, og at hr. Bjarne, selv om han ogsaa en gang havde 
staaet Haakon den femte nær (s. 81), dog nu har konspireret mod 



>*Det norske folks historie, IV, 8, s. 848 flg. 



86 

hans regjering. Han slåp imidlertid betydelig lettere derfira end 
hr. Audun og var faa aar efter paa ny medlem af raadet. 

I den modstand, som kong Haakon paa denne maade mødte 
ved eller straks effcer sin thronbestigelse, har man efter al sand- 
synlighed et vidnesbyrd om, at ialfald en del af aristokratiets 
mægtigste medlemmer betragtede regjeringsskiftiet som indehol- 
dende en fare for sin magt, som en indledning til en tid, hvori 
styrelsen skulde ledes efter helt andre grundsætninger. Enten 
kunne de derved alene have holdt sig til, hvad de havde seet 
af Haakons styrelse i hans hertugdømme, eller ogsaa har denne 
umiddelbart efter siia thronbestigelse foretaget handlinger, der 
maatte vække betænkeligheder hos magthaveme fra hans broders 
tid. Men det forseg, som disse nu gjorde, blev tillige en roaa- 
lestok for det indbyrdes forhold mellem kongedømmets og ari- 
stokratiets magt. Forsaavidt er det lærerigt at betragte disse 
begivenheder noget nøiere. 

Kongedømmet blev ogsaa denne gang det seirende. Lige- 
som hierarkiet under den foregaaende regjering havde maattet 
ligge under i kampen mod aristokratiet, der optog kongedøm- 
mets program, saaledes blev det nu aristokratiet, der laa under, 
da det vilde prøve kræfter med kongedømmet. Om netop hr. 
Audun Hugleikssøn var den mand mellem medlenuneme af 
Norges høibyrdige storætter, der var bedst skikket til at staa 
firem som sine standsbrødres leder under en saadan kamp, er 
noget, hvorom nutiden ikke kan dømme. I sagnet staar han 
som en voldsom og herskesyg personlighed, og det er ikke heller 
umuligt, at der har været andre pletter ved hans karakter og 
offentlige færd, der have gjort det lettere for hans fiender at 
komme ham tillivs og til samme tid have jernet mange &a 
ham, der ellers naturlig vilde have staaet paa hans side.^ 



^ Smlgn. hvad F. A. Munch anfører (Norske folks historie, lY, 
2y s. 286) om, at hr. Bjarne Erlingssøn efter. formynderstyrelsens op- 
hør tråk sig mere tilbage fra hoffet, hvor paa samme tid hr. Andnn 
blev den alt beherskende. Munchs mening er her vistnok fremsat 
med større bestemthed, end kildeme skolde tillade; men den kan der- 
for være vel befalet. Rigtignok stod hr. Bjarne i formynderstyrelsen 
samtidig med, at hr. Andnn ansaaes for at være dennes høieste med- 
lem (8. 49, note 2); men forholdet mellem dem behøver ikke derfor at 
have været hjerteligt, og der kan efterhaanden være opstaaet en stedse 
større kjelighed, som har ledet til, at hr. Bjarne tråk sig tilbage. 
Imidlertid kan det ikke sættes nd af betragtning, at hans broder, hr. 
Yidknnn Erlingssøn, ogsaa efter formynderstyrelsens ophør i 1285 
næynes som medlem 9l >det egentlige iaad< (s. 60). Saafremt faan 



87 

Saaledes bliver det end mere forklarligt» at han, om han har 
havt noget saadant til hensigt, ikke har kunnet fremkalde en 
almindelig beyægelse mod den nye konge fra hele aristokra- 
tiets side. 

Selv bortseet fra spørgsmaalet om den ledende mands per^ 
sonlighed, kan man alligeyel ikke antage, at udsigteme for en 
aristokratisk reisning have været meget gunstige umiddelbart 
efter kong Eriks død. Allerede landets forhold lagde her store 
hindringer i veien for en samlet optræden. En af de høibaame 
mænd hørte hjemme ved landets nordligste, en anden ved dets 
sydligste grænse, og der kunde gaa maaneder hen, forinden 
den ene kunde faa svar fra den anden. Mellem de spredte 
høvdingsæder var forbindelsen ikke let, maaske heller ikke hyp- 
pig, og om de store ætter ogsaa forenedes ved sit. fællesskab i 
politiske interesser, kunde de igjen saare let splittes ved stri- 
dende personlige interesser. Ved Magnus Lagabøters død havde 
alt været saa gunstigt for aristokratiet, som muligt. Høvdin- 
geme vare da netop sammenkaldte til et stort møde, og regje- 
ringen var tilfaldt et barn. Da Erik Magnussen døde, synes 
kim ganske faa af raadets medlemmer at have været nærvæ- 
rende, og der stod en fuldmyndig thronfølger færdig til at over- 
tage arven og hævde den som bærer af det monarkiske princip. 
Ved hurtig handling fra hans side kunde overmaade meget ud- 
rettes, og det lader ogsaa til, at den nye konge har forstaaet dette 
og indrettet sig derefter. ^ Kong Haakon synes virkelig her at 
have forekommet alle forsøg paa at hindre hans thronbestigelse. 
Efberat denne var en fuldbyrdet kjendsgjeming, slog han sit 
hovedslag mod høiadelen ved at fængsle hr. Audun. Forseget 
med bagefter at opstille en ny thronprætendent faldt uheldig ud 
og 4edede kun til nye ydmygelser for kongens modstandere. 
Aristokratiet kom for sent og synes i alle tilfælde at have 
været det underlegne. 

Mellem de ældre lendermænds og de nye rigsbaroners mod- 



tør gaa nd fira, at begge disse brødre have hyldet de samme politiske 
anskuelser, kan dette ialfald vise, at de først efter enkedronningenB 
død have trakket sig tilbage paa den af Munch formodede maade. 
Her gjælder imidlertid det samme, som stadig maa haves for øie 
nnder stadiet af disse tiders historie, at hvor fristende det end kan 
være at konstraere den røde traad, som gaar.derigjennem, saamindes 
man alligevel hvert øieblik ved kildemes yderst mangelfulde beskaffen- 
hed om, at dette ikke er let, maaske ikke engang moligt. ~ 
* P. A. Manch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 334 flg. 



88 

standskraft overfor kongedømmet bliyer der paa denne maade 
en iøinefaldende forskjel. Efter den store forandring, der som 
en følge af udviklingen i det trettende aarbundrede var fore- 
gaaet med det norske aristokrati, havde dette efter Magnus 
Lagabøters død for første gang faaet anledning til at vise, bvor- 
vidt det kunde gjenerobre sin gamle politiske indflydelse paa 
grundlag af de nye samfdndsforbq^d, — hvorvidt det kunde 
fravriste kongedømmet udbyttet af dettes seier og anvende dette 
til bedste for sine interesser, og bvorvidt det kunde magte sin 
nye stilling. I 1280 var magten i det norske samfond ganske 
let gaaet over til aristokratiet, som havde benyttet denne til at 
udkjæmpe en strid med hierarkiet. Fra kongedømmets side 
gjordes foreløbig intet forsøg paa at gjenvinde, hvad det havde 
tabt, og aristokratiet vedblev ialfald for de kongelige landsdeles 
vedkommende indtil 1299 at nyde magten. Først i det sidste 
aar blev det her sat paa en mere alvorlig prøve, da kong Haa- 
kon optog sine forfædres program for kongedømmets egen reg- 
ning. Uagtet aristokratiet allerede forud var i besiddelse af 
stor magt og indflydelse, og stillingen saaledes skulde være til 
dets fordel, synes det dog at være gaaet forholdsvis let foT 
kong Haakon at sætte sin vilje igjennem. Tildels kan dette 
forklares af indre splittelser mellom aristokratiets ferste med- 
lemmer; men denne forklaring hjælper ikke helt. Udfaldet af 
dette første sammenstød vidner ialfald ikke om, at aristokratiet 
var istand til at udnytte de fordele, som samfundets udvikling 
havde budt det under den foregaaende regjering, saasnart det 
fra kongedømmets side mødte en mere bestemt modstand. For 
denne maatte det falde tilfode, skjønt det ikke kan have været 
med stor villighed. Af den følgende tids historie viser det sig, 
at der fremdeles sad megen modstandslyst igjen, men at evnen 
ikke stod i noget forhold dertil. . 

Som en følge af den store forandring, som paa denne maade 
indtraadte i kongedømmets og aristokratiets gjensidige forhold, 
maatte ogsaa raadets stilling fra nu af med nødvendighed blive 
en anden. Hvad derom høres under den nye konge, viser, at 
dette ogsaa blev tilfældet, og naar raadet netop i Haakon Mag- 
nussøns tid træder hyppigere frem end tidligere, da ligger gran- 
den vistnok for en stor del deri, at kong Haakon netop, me- 
dens han søgte at berøve det sin selvstændige myndighed som 
repræsentation for aristokratiet, saa meget oftere anvendte det 
som overordnet led i det af ham afhængige monarkiske regje- 
rings-maskineri. Det er. saaledes i kong Haakons dage raadets 



89 

betydning som en af monarkiet i sine egne interesser udriklet 
institution, der bliver det væsentlige. Under formynderstyrelsen 
og kong Eriks regjering hayde raadet yæret det organ, gjennem 
bvilket aristokratiet udøvede den indflydelse, som det havde 
opnaaet. Kong Haakon bragte det over i en anden stilling, 
der mere svarede til den, som det oprindelig havde indtaget. 

At der under denne konge atter træffes personer mellem 
hans nærmeste omgivelser, der synes at frembyde stor lighed 
med de tidligere kongers »raadgivere« ^ (s. 11 og 17), kan i 
denne henseende være et betegnende træk. Under kong Erik 
forekommer der ingen raadgivere af denne art, om hvem det er 
sikkert eller kun meget sandsynligt, at de have havt denne 
stilling,^ hvorimod kong Haakon allerede i sine £aTste aar sy- 
nes at have skjænket sin tillid til et par geistlige, der neppe 
have hørt til de høibaame ætter og heller ikke til de farste 
klasser inden sin egen stand. Sira Botolf Haakonssøn og Sa- 
lomon Thoraldessøn synes ligefirem at være blevne regnede med 
til kongens raadgiverkreds, og den førstnævnte af disse tvende 
mænd blev ogsaa af kongen anvendt i en anden betroet stilling, 
som fehirde, medens saadanne embeder under den foregaaende 
regjering synes at have været forbeholdte mænd, der hørte til 
de høieste klasser i samfundet. ^ Under kong Haakon deltager 
i det hele geistligheden mere i raadets virksomhed, medens 
denne under hans broder saa godt som var trængt tilside med 
iindtagelse af de af dens medlemmer, der stode paa en særde- 
les god fod med kongen og de verdslige magthavere. I de 
offentlige brevskaber, der ere nævnte i det foregaaende (s. 75 flg.), 
forekomme rigets høieste geistlige som de første af kongens 
raadgivere, aldeles paa samme maade, som de omtales far for- 
mynderstyrelsens tid. Ogsaa i denne henseende har kong Haa- 
kon vendt tilbage til det gamle ved at stille det geistlige ele- 
ment ved siden af det verdslige inden raadet og der samle begge 
umiddelbart under den kongelige myndighed. * 



^ Maaske har dog, som omtalt s. 54, broder Mauritius i 1281 været en 
gaadan lavere raadgiver. 

' Dette var dog først efter den i næste afsnit omtalte letterbod af 17 
Juni 1308. 

^ Geistlighedens udelukkelse fra raadet under kong Erik har neppe Tæ- 
ret tænkt som noget varigt, men alene været en følge af den politiske 
strid. Man træffer jo ogsaa selv midt under denne fornemme geist- 
lige som medlemmer af raadgi vernes kreds. 



90 

Idet saaledes geistligheden atter i et større antal traadte 
ind imellem de kongelige raadgivere, opnaaede kongen derved 
at &a en forøgelse af de brogbare kræfter, som han kunde an- 
vende i monarkiets tjeneste. Den høiere geistUghed havde 
nylig været barenernes medbeilere; i raadet ktlnde de gjensi- 
dig holde hinanden stangen. Men geistligheden bragte tillige 
en sum af dannelse og kundskab ind i raadet, som maatte være 
meget nyttig. Kong Haakon havde jo heller ikke alene vendt 
sig til den høiere geistlighed. Som allerede omtalt, synes han 
ogsaa at have optaget dens lavere medlemmer mellem sine raad- 
givere og at have anvendt disse i betroede hverv. ^ Han brød 
ogsaa bestemt med den sædvane, som i nogen tid far ham havde 
været fulgt med at tåge en verdslig mand til kansler, naar han 
kun havde geistlig dannelse.' Hr. Aake var presteviet, ogem- 
bedet vedblev fira nu at være knyttet til en høiere geistlig stil- 
ling, provstembedet ved Mariakirken. Naar kong Haakon gav 
den ved denne kirke ansatte geistlighed rang med baroner og 
riddere,® er det heller ikke umuligt, at han derved har tåget 
hensyn til raadet. Idet disse geistlige, der vare ansatte af ham 
og afhængige af ham, fik rang med de klasser af hirden, der 
vare kongens selvskrevne raadgivere, maatte de vel ogsaa faa 
den samme ret som disse. Saalænge kongen ikke havde kun- 
net firatage baroner og riddere den adgang, de havde til at 
være med i det større raad, kunde han paa den maade ial- 
fjEdd opveie disses indflydelse og forøge den monarkiske karakter, 
som det stemte med hans anskuelser at give den hele kreds af 
kongelige raadgivere. 



^ P. A. Munch antager (Norske folks historie, lY, 2, s. 477), a 
Ivar Olafssan, den senere kansler, allerede i 1307 maa have været 
medlem af raadet, idet han da i December maaned sendtes til Aaby 
for at nnderhandle med de svenske hertuger, og at han ved denne 
leilighed benævnes >herre«. Dette er dog neppe en aldeles sikker 
slutning, skjønt det kan være meget rimeligt, at han paa denne tid 
kan have staaet i et nærmere raadgiverforhold til kongen. Heller 
ikke er der vel noget sikkert vidnesbyrd for, at Ivar ferte herretitel, 
i den maade, hvorpaa han omtales i Aaby-overenskomsten af 17de 
Decbr. 1307. Dipl. Norv.,VII, no. 40 og Di pl. Svec, II, no. 1666: 
domini Asserus Jonsson etlvarus canonicus Bergensis. Ved de svenske 
herrers navne i samme brev staar domin%ts gjentaget foran hvert enkelt. 

' Saadanne knnde dog fremdeles ogsaa under kong Haakon for længere 
tid varetage kanslerembedets forretninger, men opnaaede rigtignok 
ikke derfor den dermed følgende værdighed og titel. 

* Smlgn. ovenfor, s. 77 flg. 



91 

Ogsaa .for baronemes og riddernes vedkommende yar der* 
hos, som allerede (s. 84) er bemærket, kong Haakon tildels istand 
til at øye nogen indflydelse paa raadets sammensætning. Me- 
dens han ikke kunde se bort fra den fordring, som medlemmeme 
af de gamle storætter kunde gjøre paa at opnaa disse værdigheder, 
og skjønt fremdeles den gamle regel bestod, hvorefter hirden 
skulde faa sin tilgang fra » de gode ætter «, kunde han dog altid 
lempe lidt paa denne, og hvor han udenfor høiadelen traf en 
mand, der kunde Tære duelig i en høiere stilling, efterhaanden 
lade ham rykke op i denne. Jo længere han sad paa thronen, 
desto mere maatte han paa denne maade have adgang til 
at skaffe sig et raad, der var skikket til at virke i overens- 
stemmelse med hans politiske grundsætninger. I det samme, 
han besteg thronen, kunde han derimod ikke have anledning 
til paa én gang mellem sine raadgivere at optage et større antal 
af mænd, der i de øvriges øine vare »nye mænd< af >nye 
ætter«. Dertil, krævedes der nødvendig nogen tid. Et exempel 
paa en saadan mand, der uden at have hørt til de store ætter 
dog rykkede op til den høieste værdighed som baron, har man 
troet at se i hr. Snare Aslakssøn,^ og der er meget, som taler 
for rigtigheden af denne formodning. Ogsaa om Bjarne Auduns- 
søn har det samme været antaget, maaske med Ugesaa megen 
grund. Begge vare de mænd med boglig lærdom, og begge 
bleve i den virkelige kanslers forfald anvendte til at ud&re 
hans forretninger. Bjarne kaldes ogsaa sira Bjarne, hvilket 
viser, at han havde nydt geistlig opdragelse. Om begge disse 
kan det saaledes med grund antages, at de tilhørte det egent- 
lig forretningsdygtige element i raadet, som desuden i de raads- 
medlemmer, der tillige vare lagmænd, maa have faaet en god 
tilvækst af brugbare forretningsmænd. 

Forsaavidt er der i det hele god grund til, som P. A. 
Munch har gjort, at tale om, at kong Haakon ved at hæve disse 
»lovriddere« op imellem sine nærmeste omgivelser og i for- 
trinlig grad anvende dem i regjeringens tjeneste, har fulgt det 
exempel, som blev givet af den franske konge Philip den 



^ P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2,s.476. Hr. Snare 
nævnes i tre diplomer af lOde Decbr. 1305, lOde og 12te April 1306 
umiddelbart efter kongens kansler, formodentlig som ældste ridder, 
men omtales i et diplom af 20de Marts 1308 som baron og medlem af 
raadet. Dipl. Norv., II, no. 82; m, no. 61 og 64; IX, no. 79. 
Rimeligyis har han været, Norges sidst udnævnte baron 



92 

smukke. Der gaar gjennem hans foranstaltninger en udpræget 
monarkisk tendens, for hvilken det udenfra givne exempel kan 
have havt stor betydning, og allerede af hensjm hertil synes det ri- 
meligt, at kong Haakon enten kan have laant denne tanke, at 
hæve mindre høibyrdige mænd op imellem rigets høieste aristo- 
krati fra sin bekjendte samtidige, eller at han ialfald ved dennes 
exempel er bleven opmuntret til at gaa frem paa den alt forud 
betraadte vei. Imidlertid kan det heller ikke antages, at disse 
mænd, der nærmest gjennem egen duelighed og sin personlige 
troskab hævedes op i rang med de høibaame baroner og riddere, 
jnst skulde være »kotkarles sønner«, ilighedmed Gunnar Grjon- 
bak, der var bleven lagmand og kongelig raadgiver i Haakon 
Haakonssøns tid. Saadant var rimeligvis aldeles enkeltstaaende, 
og naar en konge som Haakon Y i valget af sine raadgivere 
gik udenfor den egentlige høiadels kreds, har han neppe heller 
søgt særdeles dybt ned. Kong Haakon krævede dannelse, 
kundskaber og forretningsdygtighed af sine raadgivere, og at 
erhverve disse var ikke enhver mands sag. Forsaavidt man 
derfor i denne tid taler om lavbyrdige mænd mellem kongens 
omgivelser, kan dette ikke tåges uden en vis begrænsning. Har 
der virkelig* været saadanne, da maatte de nærmest være at 
søge mellem de geistlige, der stode ham nær; men^selv blandt 
dem kan der ikke have været mange, som hørte hjemme paa 
de lavere trin i samfundet* 

Tiltrods for alle kong Haakons foranstaltninger vedblev 
nemlig raadet fremdeles efber sin hele sammensætning at være 
væsentlig aristokratisk. Rigets høibyrdigste mænd hørte frem- 
deles til dets første medlemmer, og det var dem, der især gave ' 
raadet dets præg. Hvad kong Haakon her kimde gjøre, var 
at ophæve eller indskrænke raadets indflydelse som en selvstæn- 
dig, m3nidig repræsentation for rigets aristokrati. Paa dets sam- 
mensætning kunde han derimod blot for en del øve indflydelse. 
Skjønt indordnet i den monarkiske samfiindsorden, bevarede 
raadet saaledes alligevel sit ydre præg. De nye elementer, som 
kom ind mellem de høibaame herrer, hævedes op til dem; det 
var ikke de gamle, der skulde trykkes ned til de nye. For 
samtiden var det saaledes ikke saa let at iagttage den store 
forandring, som i virkeligheden var foregaaet. 

Imidlertid var heller ikke den foregaaende udvikling uden 
sin store betydning. Saaledes som kong Haakon ved sin til- 
trædelse af regjeringen overtog raadet, maa dette utvivlsomt 
have været mere fæstnet og bedre organiseret, end da Magnus 



93 

Lagabøter døde. Et tidsrum som det fra 1280 — 1299 kunde 
ikke andet end øve sin indflydelse i denne henseende, og navn- 
lig tør man antage, at dette maatte vise sig mest for det snev- 
rere raads vedkommende. Hvad der i de første aar af kong 
Haakons styrelse foretoges med hensyn til raadet, har vel ogsaa 
for en væsentlig del sigtet mod det samme maal, og den hele 
institution har rimeligvis i denne tid, endskjønt den ikke læn- 
gere udøvede sin gamle indflydelse, dog fremdeles vundet i 
fasthed. Dog stod der her endnu meget tilbage, navnlig saa- 
længe grænseme mellem det større og det mindre raad bevarede 
sin tidligere ubestemthed. Saairemt kong Haakon vilde give 
raadet en fuldstændig udvikling som monarkisk institution, var 
der her et punkt, hvorpaa han især maatte rette sin opmærk- 
somhed. Barenernes ret til at være kongens selvskrevne raad- 
givere var her den største hindring. I denne henseende vare 
forholdene de samme, som de havde været i h^le den tid, hvori 
der kan være tale om et kongeligt raads tilværelse. Hvis denne 
ret blev hævet, var der derimod ikke meget, som stod i veien 
for, at det mindre raad blev en fast afsluttet institution. 



-v. 



Raadet i kong Haakon Magnussøns senere regje- 

ringsaar, 1308— 1319. 



Eetterboden af 17de Jimi 1S06 er efter sine indledningsoid ligefrem 
rettet mod aristokratiet. — Kong Haakons rednktion og almindelige ind- 
dragning af sysleme. — Kongen erklærer selv at yille være hirdstyrer og 
afska£fer jarle- og lendermands-værdigheden. — Keysers, Munchs, Asche- 
kongs og Sars's opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa 
aristokrati og raad. — fiaronemes og hirdstyremes ret til at være kongens 
selTskreyne raadgivere ophører fira nn af. — Eiddemes stilling meget fo^ 
skjellig fra baronemes. — Det snevrere raad ndskiUes nn fra det større 
og faar sin endelige af slutning. — For aristokratiet i sin ahnindeUghed har 
retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere 
tildels have tillagt den. — Kong Haakon afslgærer aristokratiet adgangen 
til at berige sig af krongodset. ^ Baadets medlemmer blive den første 
klasse i samfundet. — Retterboden afslutter en længere udvikling. — 
Raadet bliver en fastere institution. — Kong Haakons foranstaltninger 
ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. — Store ætter synke ned. — 
Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. — Biskopeme i kong 
Haakons raad. — Den kongelige kapelgeistlighed. — Dennes oprettelse 
tildels firemkaldt ved administrative hensyn. — Kongens raadgivere og 
omgivelser 1308 — 1319. — Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil 
Haakon Y.s død. — Forretningsordenen i denne konges tid. 

Ingen af kong Haakon Magnussøns regjerings-foranstaltnin- 
ger har i den grad tiltrukket sig historikernes opmærksomhed, 
som den bekjendte retterbod, der udstedtes 17de Juni 1308 
under kongens ophold i Tunsberg.^ Ved denne leilighed næv- 
nes ingen raadsmedlennner som nærværende, ikke en gang kon- 
gens kansler, hr. Aake. Retterboden er, som kongen selv si- 
ger, udstedt ok insiglat sjålfum oss hjå verandumy og Porgeir 



' Norges gamle love, III, s. 74 — 81. 



95 

Tderhr ritcM. Kansleren hængte ikke det kongelige segl under, 
og ingen anden nævnes, som paa lians vegne udførte denne for- 
retning. I den fremgangsmaade, som kongen havde valgt, sy* 
nes der aabenbart at lig^ noget demonstrativt, og hvortil dette 
sigtede, kan igjen forklares af- indledningen til retterboden, 
hvori kongen siger, at han har seet sig nødsaget til at udstede 
de i den indeholdte bestemmelser »paa grund af den fremfærd, 
som adskillige mænd have brugt mod thegneme baade i vor og 
vor broders barndom og nu en stund sidene Kongen udtalte 
tillige, at han tidligere, paa gnmd af sine mange vigtige forret- 
ninger til landets tarv, ikke havde kunnet tåge sig saaledes af 
disse sager, som han skulde, og som han selv havde villet, da 
han overtog styrelsen af sin fædrene arv, Norges rige. 

Ordene ere her meget tydelige. I middelalderlige statsakter 
kan der overhovedet ikke ventes at finde en mere aaben udtalelse 
om hensigten med deres udstedelse. Det var den maade, hvorpaa 
aristokratiet havde udøvet sin magt, som havde foranlediget ret- 
terboden. Ligesom kongen ved at fængsle hr. Audun Hugleikssøn 
og senere lade ham henrette havde tåget straffer denne stormands 
selvraadige optræden og mod kongedømmet rettede politik, saaledes 
kaldte han med disse ord det samlede aristokrati til regnskab. 
Først og fremst skede dette ved den i retterboden forordnede 
almindelige inddragning af samtlige sysler over det hele 
land. I nærmeste forbindelse hermed staar en af de følgende . 
bestemmelser i retterboden, hvoretter alle breve, som vare givne 
majori forma, tilbagekaldtes. Hermed tilsigtede kong Haakon 
utvivlsomt en almindelig reduktion, der frembyder adskillig 
lighed med den, som over tre og et halvt aarhundrede længer 
nede i tiden blev gjennemfert i Sverige. Forklaringen af, hvad 
der mentes med denne tilbagekaldelse af alle kongebreve, findes 
i et brev, som kong Haakon selv nogle aar senere udstedte, 
hvori han udtaler, at han af forskjellige aarsager havde tåget 
tilbage alt det jordegods, som var bortskjænket fra kronen.^ 
Det var aristokratiet, som havde faaet dette jordegods, maaske 
især i formynderstyrelsens tid og under kong Erik. 

Retterboden indeholdt ogsaa andre vigtige bestemmelser. 
En af disse angik hirdstyreme. Kongen erklærede nu, at han 
selv for fremtiden hovedsagelig vilde overtage hirdstyrelsen. 
(Stjorn hirdar vårrar viljism vér at mest sé undvr oss). Dog 



» Xoiig Haakons brev af 8die Septbr. 1311. Dipl. Norv. I, no. 131. 
Ogsaa no. 132 har hensyn til denne reduktion. 



96 

vilde han til sin lettelse sætte Aasulf Aslakssøn fil mærkes- 
mand, uden for øvrigt derved at forringe hr. Agmunds værdig- 
hed. Ligeledes oyerdrog han sira Ivar Olafssøn det kongelige 
indsegl, beskikkede hr. Assur Jonssøn til drottsete og korsbro- 
deren, sira Erlend Styrkaarssøn til fehirde (red hirden). Ead- 
yidere bestemte kongen nu, at jarlenavn og lendermands- 
navn for fremtiden skulde være aldeles afskaffet, 
undtagen for kongens sønner og Orknøjarlen, dog saaledes, at 
de, som allerede vare blevne lendermænd, sknlde beholde denne 
værdighed indtil sin død. At kongen selv har lagt megen vægt 
paa denne bestemmelse, fremgaar af de ord, hvormed han om- 
taler mnlige forsøg paa at forandre den: at de vare rette land- 
raademænd, som herefter vilde benytte sig af en konges ung- 
dom og raade ham til at gjøre andre til høvdinger i Norges 
rige end dem, som vare af den rette æt, kongeætten. 

Af retterbodens øvrige bestemmelser angik en del rigets 
administration og indeholdt tildels forskrifter om de pligter, som 
paalaa dem, der herefter modtoge sysler i kongens navn, om 
sportulering, om sysselmændenes og lagmændenes edsvorne skri- 
vere m. m. Ved siden deraf kom kongen tillige ind paa hir- 
dens almindelige forhold og gav bl. a. regler for fattige eller 
vanføre hirdmænds forsørgelse paa sine gamle dage. Endelig 
indeholdt retterboden nogle andre bestemmelser, der ikke stode 
i nogen forbindelse med de foranførte, og som vare uden al 
politisk betydning. Disse ere saaledes kun medtagne af rent 
ydre grunde og have ingen interesse ved en undersøgelse af, 
hvad der ellers tilsigtedes med denne retterbod, der er et af de 
mærkeligere aktstykker fra denne konges regjeringstid, og som 
saadan ogsaa har vakt megen opmærksomhed og været gjenstand 
for forskjellige udtydninger. 

Rudolf Keyser^ antager, at kong Haakon synes ^at 
have med Mort hl^ffo opfattet det farlige for kongedømmets myn- 
dighed deri, at en stand af mægtige baroner dannede sig som 
en selvstændig mdlemmagt mellem konge og folk^, og at dette 
maatte hos kongen, ^der var en ivrig forfægter af sin konge- 
lige ret, og hvis stadige stræben gik ud paa at gjøre konge- 
dømmet saa kraftigt og tiUige saa uindskrænket, som mtdigt, 
— have vakt tanker om lendermands-værdighedens tilintetgjørelse. 
Dent^ tanke vovede han ogsaa^ uden tvivl støttende sig til air 
muens og geistlighedens medfølelse, at gjøre til virkelighede. 



* Efterladte skrifter, II, s. 118 



97 

I stærkere ord har P. A. Munch^ udtalt sig om retterboden, 
der efter ham ^gav de sidste levninger af det gamle ætte^ari- 
stohrati dødsstødet^ T. H. Aschehoug^ gaar ogsaa ud fra, 
a.t ved retterboden af 1308 » aristokratiets videre u^viMing blev 
paa den mest iøinefaidende mcuide hæmmet^ idet den form, un- 
der hvilken det fremtraadte stærkest og havde fæstet dybest 
rod i folkets retsbevidsthed, med et slag blev tilintetgjort,^ I 
den- almindelige inddragning af alle sysler ser denne forfatter 
et bevis for, at kongen ^ha/r følt sig ganske uafhængig af 
aristokratiet og istand til at overdrage den lokale styrelse, til 
hvem han fandt for godt. « Om Haakons hensigt med udstedel- 
sen af retterboden udtaler Aschehoug sig i følgende ord ; »Hvad 
kongen med lendermands-værdighedens qphævelse har tilsigtet, 
var at fjerne nødvendigheden af at sammenkalde større møder 
af selvskrevne raadgivere og at skaffe sig den fuldkomne frihed i 
valget af det mindre raads verdslige medlemmer, som han før havde 
manglet Vel havde han allerede forhen, ligefra sin regjerings- 
tiltrædélse, begyndt i raadet at opta^e mænd af ringe herkomst, 
naar de ved lærdom og forretningsdygtighed kunde blive ham 
nyttige; men jo længere lenderm^nds-institutionen og den skik, 
at lenderm>ændenes sønner fik veitsler efter deres fæd/re, opret- 
holdtes, desto uafhængigere maatte det mindre raads flerhed blive. 
Hovederne for de fornemste og rigeste slægter erholdt vistnok 
ogsaa efter retterboden af 1308 som oftest sæde i raadet, og for 
en Ufdvortes betragtning medførte denne forordning altsaa forsaa- 
vidt ingen forandring; men raadets medlemmer kom nu til mere 
end nogensinde før at skylde kongen sin stilling. Det var hen- 
sigten, at de skulde lære at anse sig selv blot som kongens tje- 
nere^ ikke som repræsentanter for et fødselsaristokrati. Efter 
kongens tanke, om end ikke efter forordningens ord, blev^ det nu 
ridderne, som i stedet for lendermændene skulde indtage den 
fornemste plads i samfundet næst kongen og biskoperne. Rid- 
derværdigheden tilfaldt vel ogsaa i almindelighed kun høibyrdige 
mcend. Men den beræde paa kongens naade. Den berettigede 
heller ikke i og for sig selv til plads i raxidet; thi om end rid- 
derne som skutilsvendenes efterfølgere vare hirdstjorer og i saa- 
dan egenskab før retterboden af 1308 havde stemme paa hird- 
stevnerne, saa maatte dog dette bortfalde ved den nævnte for- 



* Det norske folks historie, IV, 2, s. 490 flg» 

* Norges offentlige ret, I, s. 118 og 146 flg. 

Xngyar Nielsen : Det norske rigsraad. 



98 

ordning, hvori longen erkkerede, at han selv vilde overtcige hird- 
styrelsen. <ii 

Den forfatter, som senest har omhandlet retterboden af 1308, 
J. E. Sårs,** har en fra de foregaaende meget afvigende opfatning. 
Allerede i sine udtalelser om kong Haakons personlighed skiller 
Sårs sig skarpt fra sine forgjængere. Medens saaledes Keyser 
øiensynlig nærer stor beundring for denne konges statsmands- 
dygtighed, og medens Munch tillægger ham dygtighed og kraft 
og iver, skjønt han rigtignok tillige finder, at kraften var par- 
ret med vel megen strenghed og ikke altid understøttedes af 
den fornødne fremsynthed og statsklogskab, staar Haakon V 
for Sårs som T^et stykke af en pedant«^ ved hvem der har væ- 
ret ^noget vist smaaligt og nær synets. At gaa fuldt saa vidt 
i dommen over Haakon som regent er imidlertid noget dristigt. 
Kildeme ere i sig selv mangelfulde, saaledes at saare meget for- 
hindres fra at fremtræde i sit rette lys, og heller ikke kan man 
frakjende Haakon ialfald den dygtighed, som viser sig i evnen 
til at udkaste og gjennemføre et konsekvent program. Men 
Sårs har dog den fortjeneste at have opfordret til on mere 
nøgtem bedømmelse, der igjen maa lede til en reduktion i den 
beundring, hvormed navnlig Keyser i sin tid saa hen til Haakon V. 
Naar Sårs i den maade, hvorpaa kongen fandt sig beføiet til 
at forbyde en gjenindførelse af den nu ophævede lendermands- 
værdighed, ser et umiskjendeligt vidnesbyrd om, at han ^har 
lagt en overdreven vægt paa de blot ydre former^., da er dette 
kun tildels berettiget. ^ Man kan i det hele ikke anse retterboden 
af 1308 som en aldeles betydningsløs foranstaltning, saaledes som 
Sårs vil have den betragtet. »Jfan faam^ siger han ^et ind- 
tryh af, at hong Haakon har overdrevet for sig de farer, der 
truede hans suveræne myndighed, og at han har hetragtet de 
skridt, han foretog sig for at sikre sig mod dem, som langt mere 
hetydningsfulde og paatrængende nødvendige, end de i virkelig- 
heden have været. « I den derpaa følgende del af sin fremstil- 



^ Udsigt over den norske historie, I, s. 378 flg. 

^ Retterbodens s. 96 anførte ord gjenfindes i en anden af 9de Marts 
1295 (Norges gamle love, III, s. 25), hvor den samme trusel an- 
vendes mod dem, som ved at tåge tomter paa kongens grund i Bergen 
unddroge ham hans foåurleifd. Rimeligvis er det altsaa en formel, 
som anvendtes for særlig at indskjærpe, at den, som overtraadte visse 
bestemmelser, derved traadte kongedømmets ret for nayr, og den pas- 
sede saaledes i retterboden af 1308 for at betone, at en gjenindfø- 
relse af baron-værdigheden maatte ansees for at være til kongedøm- 
mets skade. 



99 

ling ytrer Sårs videre: T^Ophævélsen af lendermands-værdigheden 
synes ikke at have fremkaldt nogen art af bevægélse eller en 
gang at have vakt nogen opsigt; retterboden, hvorved den anord- 
nedes, blev ifåfcerdiget af kongen ganske paa egen haand, tiden 
at han synes at have indhentet sine raaders mening^ og' uden 
at nogen af dem nævnes som tilstedeværende eller medbeseg- 
lende; det hele gik saa stille og lydløst af, som om det kuns 
gjaldt en forandring i det ved hoffet gjældende ceremoniel eller 
rang- og titelvæsen. Og i virkeligheden var det heller ikke stort 
andet y der skede.<^ Sårs antager deretter, at kongen, efter 
den stilling, hvori lendermands-værdigheden nu var bragt, i 
virkeligheden kunde sætte sig ud over hensynet til dens inde- 
havere og gjeme kunde undlade at udnævne nye mænd til denne 
værdighed: »det var altsa^ fuldkommen overflødigt at f or ordne 
dens ophævélse^ og havde en saadan forordning ikke vaeret over- 
flødig, vilde den have været magtesløs,^ Videre ytrer han sig 
derom i følgende ord : » JBTvor stor lendermændenes sodale anseelse 
end fremdeles kunde være, saa vare de dog nu i politisk henseende 
intet andet end kongens repræsentanter ; det var alene forholdet til 
hcem, der gav dem plads og betydning inden det offentlige liv. 
Hvad Haakon den femte ophævede, var kun et navn; tingen, hvor- 
til dette navn havde svaret, var allerede forud ophævet; et aristo- 
krati i ordets gamle mening, et saadant, der hvilede pa^ en af 
kongedømmet uafhængig basis, havde ophørt at eæistere, da 
Sverres æt blev anerkjendt som den legitime, og hans prindper 
bleve raadende hos alle, endog hos ætlingerne af hans mest ufor- 
sonlige mod^tandere.«^ 

Hvad Sårs saaledes har udtalt, staar i nøiagtig overens- 
stemmelse med den opfatning af det yngre norske aristokrati, 
der gaar igjennem hans hovedverk. Han har derved ikke seet 
retterboden af 1308 fra det synspunkt, hvorfra det maatte ligge 
nærmest at betragte den, efterat Aschehoug havde fremsat sine 
anskuelser om denne sag. Sårs har imidlertid, som sagt, den fortje- 
neste at have dæmpet den store beundring, som Keyser og Munch 
nærede for Haakon V, og som lod dem se. ogsaa denne foran- 
staltning i et overdrevet lys. En enkelt retterbod kan ikke 
blive dødsstedet for et helt ætte-aristokrati, og hvis man alene 
ser denne retterbod i et saadant lys, maa man give Sårs ret i, 
at den enten maatte være overflødig eller magtesløs. Men den 
var hverken overflødig eller magtesløs, skjønt det nok tildels 
kan være, som Sårs vil have det til, at kong Haakons udta- 
1 eiser i denne retterbod lide under overdrivelser. 



100 

Ophævelsen af lendermands- eller baron-yærdigheden var 
for det kongelige raad en sag af stor betydning. Det er gjen- 
nom denne værdigheds forhold til raadet, dens ophævelse især 
har havt sin betydning, og hvad Aschehoug har udtalt om, at 
kongen dermed fik den hidtil savnede adgang til at give sit 
mindre raad den sammensætning, som han selv ønskede, er 
visselig aldeles rigtigt. Retterboden af 1308 er i virkeligheden 
— hvad dette pnnkt angaar — en ophævelse af den ret til at 
være kongens selvskrevne >høieste raadgiverec, som fira gammel 
tid havde tilhørt lendermændene, og som senest var bleven ud- 
trykkelig fastslaaet ved Magnns Lagabøters hirdskraa for len- 
dermændene og deres efter£aFlgere, baroneme. Kongens tilegnelse 
af hirdstyrelsen for sig selv er en forholdsregel, som staar i den 
nærmeste sammenhæng med Jians beslutning om ikke længer 
at nddele baron-værdigheden. Hirdstyreme vare jo ogsaa efter 
Magnns Lagabøters lovgivning kongens mededsmænd i hans 
forhold til landsfolket (^ betragtedes som hans selvskrevne raad- 
givere, om end ikke af samme rang som lendermænd eller ba- 
roner.^ Idet ridderne vare skntilsvendenes effcerfølgere, vare 
de tillige som saadanne hirdstyrere og dermed altsaa ogsaa kon- 
gens raadgivere. Vi have i det for^aænde jævnlig seet riddere 
som medlemmer af raadet, saavel i videre, som i snevrere for- 
stand, og der optræde ved baronemes side, nden at der kan 
mærkes nogen forskjel paa begges indbyrdes stiUing. 

Lovgivningpn havde givet baroneme deres raadgivende 
stilling i denne egenskab. Ridderne havde den i sin egenskab 
af hirdstyrere. Naar nn kongen paa samme tid ophævede den 
hele baronklasse og ikke mere vilde vide af nogen hirdstyrer, 
maatte det være enstydigt med en tilintetgjørelse af den ret, 
disse rangklasser havde havt til at være hans selvskrevne raad- 
givere. Idet saaledes denne ret nu ophævedes, forsvandt ogsaa 
den hindring, som hidtil havde staaet i veien for at give det 
snevrere raad en fuldstændig udvikling og oi^ganisere det inden 
fast a&tukne grænser. Naar man ser, hvorledes raadet hidtil 
havde udviklet sig, hvorledes paa den ene side barenernes ret 
til at være kongens høieste raadgivere, i forbindelse med den 
lignende stiUing, som lovgivningen tilstod hirdstyreme, d. v. s. 
de høiere hirdembedsmænd og ridderne, ^ havde lagt baand paa 

^ Srnign. ovenfor, s. 17. 

* Aschehong (anf. st. I, a. 147) omtaler hirdstyreme kan som beretti- 
gede til at have stemme paa hirdsteTneme. Men der er i det fore- 
gaaende næynt adskillige exempler paa, at de have deltaget i raadets 
meder. Smlgn. for erngt s. 11. 



101 

kongenies ret til selv at bestemme sine raadgivere, medens der 
paa den anden side viste sig trang til at uddanne et mindre, men 
fastere raad, — da kan man forståa, hvad der drev kongen til 
at ndstede retterboden af 1308, og hvad dermed var hans hen- 
sigt. Raadet var som begyndende institution udviklet i mon- 
arkiets interesser. Paa grund af forholdene havde derefter 
aristokratiet gjort det til sit organ, medens kong Haakon atter 
lige fra sin thronbestigelse synes at have arbeidet paa at bringe 
det i den stilling, hvori denne forkjæmper for vidtgaaende mon- 
arkiske ideer ønskede at se det. Eetterboden af 1308 afslut- 
tede nu dette hans arbeide. 

At afekaffe raadet laa ikke i kong Haakons tanke. Lige- 
som han selv i den første del af sin regjeringstid netop stadig 
sees at have anvendt dette, saaledes forudsætter han ogsaa i 
retterboden, at det fremdeles skulde beståa, men rigtignok fra nu 
af kun som det første led i den monarkiske administration, 
ikke som selvstændig repræsentant for et høibyrdigt aristokrati. ^ 
Retterboden af 1308 staar paa denne maade i nøiagtig over- 
ensstemmelse med, hvad der sikkert synes at fremgaa af kong 
Haakons optræden med hensyn til raadet i sine første regje- 
ringsaar. 

For barenernes vedkommende synes kongen at have gaaet 
ud fra, at han for at undgaa alle videre krav ikke kunde nøies 
med noget mindre end at ophæve den hele titel. For ridder- 
nes vedkommende gik han derimod ikke videre end til at be- 
røve dem deres stilling som hirdstyrere. TJagtet man nok i 
hans stærkt udtalte frygt for fremtidige overgreb fra barenernes 
side tør have grund til at se ialfald nogen overdrivelse, kan han 
dog have været ledet af ganske vægtige hensyn, da han gjorde 
denne forskjel mellem de to hidtil værende klasser af kongedømmets 
selvskrevne raadgivere. Det stod fremdeles for den alminde- 
lige bevidsthed, at barenerne vare en umiddelbar fortsættelse 
af den gamle lendermandsklasse, og man havde neppe glemt de 
af dem repræsenterede traditioner. Sammenhængen mellem rid- 
dere og skutilsvende var derimod neppe saa stærkt fremtræ- 
dende; ialfald var det sidste navn paa denne tid neppe syn- 
derlig bekjendt, medens baroneme fremdeles hyppig nævnes 
med sit gamle værdighedsnavn. Ridderne vare forsaavidt mere en 
nydannelse, og naar de tabte sin ret til at være hirdstyrere, da 
maatte denne klasse endnu mere forandre sin tidligere karakter. 



^ Smlgn. 8. 88. 



102 

Saaledes havde det kun mindre betydning, om denne titel frem- 
deles vedblev at være i brug. Den anvendtes derhos i Sverige 
og Danmark og blev derfor ogsaa vanskeligere at afskaffe, 
medens baron- og lendermands-navnet var noget for Norge sær- 
eget, hvortil der i disse to lande savnedes sidestykker. Saale- 
des knnde dette saa m^et lettere forsvinde. 

Efter 1308 var altsaa kongen forsaavidt fri i valget af 
sine raadgivere, som han ikke længere havde nogen forpligtelse 
til at tåge baroner og riddere, men kunde vende sig, hvor han 
vilde. Herved maatte altsaa forskjellen mellom de enkelte 
klasser af kongens raadgivere falde bort, Ugesom med det samme 
forpligtelsen til at høre det større raad blev at betragte som 
ophævet. Medens baron-værdigheden ophævedes, adskiltes rid- 
der-værdigheden ganske fira raadgiver-stillingen. At være rid- 
der blev et, at være medlem af kongens raad noget andet, og 
naar man i det følgende tid ser, hvorledes dette mere og mere 
kommer til at beståa af mænd, der ikke vare riddere, da er 
dette noget, som maa føres tilbage til retterboden af 1308. 
Hvad kongeme tidligere i mindre udstrækning havde gjort, 
blev nu mere almindeligt. Men herved maa man ligesaa lidt, 
som i kong Haakons første aar, gaa ud fra, at det var >kot- 
karles sønner«, som paa denne maade trængte ind i raadet. 
Om ogsaa kongen for fremtiden efter lovgivningens ord havdf> 
fuld firihed, var der dog ogsaa nu grænser, ud over hvilke han 
ikke faldt paa at gaa. I denne henseende maa det norske 
kongedømmes demokratiske tendens ikke opfattes i moderne 
forstand. Raadet blev fremdeles efter sin sammensætning en 
aristokratisk institution, skjønt kongen nu langt mere uhindret 
end før kunde tåge dets medlenmier fra en videre kreds. Ret- 
terbodens virkninger have fi-a denne side forholdsvis været af 
mindre betydning. Langt vigtigere vare de, forsaavidt den af- 
sluttede det snevrere raads udvikling og bestemt 
skilte dette ud fra det større, der nu endog skulde være 
betragtet som fuldstændig ophæTet. Tillige blev det nu fastslaaet, 
at om kongen ogsaa for ettertiden lagde stor vægt paa at tåge 
sine raadgivere af de »gode ætter «, og navnlig nødig undlod 
at tåge hensyn til medlemmerne af landets mest høibyrdige 
slægter, saa skulde dette dog være noget, som de skyldte kongen 
og ham alene. Et synligt tegn herpaa blev i firemtiden de 
mange, som uden endnu at have opnaaet ridder-værdighedeu 
kom ind i raadet. 

Gaa vi nu fra betragtningen af retterbodens betydelige 



103 

virkninger for det kongelige raads endelige udvikling over til 
at undersøge, hvilke Mger den havde for aristokratiet i dettes 
almindelighed, da viser det sig snart, at Keysers og Munchs 
opfatning af disse ikke kan være den rette. Aschehoug, som 
ellers har den &tore fortjeneste at have bragt den tidligere be- 
tragtningsmaade af vort gamle aristokrati over til mere nøg- 
teme synspunkter, og som i modsætning til disse forfatteres uklare 
anskuelser har vist veien til at finde den rette maalestok for 
dette aristokratis stilling mellera sine omgivelser," har med hensyn 
til dette punkt udtalt meninger, der nærme sig stærkt til Munchs 
ytringer om det dødbringende slag, som Haakon V skulde have 
ført mod det gamle ætte-aristokrati. ^ Imod disse tre forfattere 
staar Sårs alene med sin mening, hvorefter lendermands-vær- 
dighedens ophævelse skulde være en ganske betydningsløs be- 
givenhed, der ikke kan tillægges synderlig større vægt end 
enhver anden forandring i hoffets rang- og titelvæsen. ^ Hvis 
hans ord havde været mindre skarpt fremsatte, vilde de have 
været endnu mere beføiede. Thi med hensyn paa aristokratiet 
raaa det vistnok tildels være berettiget at antage, at hvis ret- 
terboden af 1308 ikke paa det nærmeste havde været overflødig, 
saa havde den ogsaa været magtesløs. At tilintetgjøre et ari- 
stokrati er ikke noget, som sker ved en enkelt administrativ 
forordning, og saafremt denne ikke simpelthen fastslaar et for- 
hold, som allerede i virkeligheden er indtraadt, vil den blive 
magtesløs. 

En sammenligning mellem retterboden af 1308 og adels- 
loven af 1821 maa her ligge nær. Saafremt denne sidste havde 
været given for at ramme et mægtigt feudalaristokmti, der var 
i besiddelse af store politiske rettigheder, kunde den ikke have 
opfyldt sin hensigt. Hvad der tillod loven af. 1821 at virke 
paa den maade, som den har gjort, var kun det, at den fast- 
slog resultatet af det norske samfunds demokratiske udvikling 
ved at ophæve nogle privilegier, som ikke stode i overensstem- 
melse med denne og derhos p«a ganske enkelte undtagelser 
nær blot havde liden reel betydning. Havde landet paa den 
tid besiddet en talrig adelsstand, vilde der ikke ved loven væ- 
ret gjort noget skaar i dennes sociale stilling, og den kunde 
fremdeles længe have hævdet en stor politisk indflydelse, hvis 



* Smlgn. denne forf.s ytringer, der ere anførte i det foregaaende, s. 97. 
' Smlgn. de efter denne f orf. i det foregaaende, s. 98 flg., anførte ytringer. 



104 

den for øvrigt havde havt betingelseme derfor. Paa samme 
maade forholdt det sig ogsaa i 1308. Saafremt baroneme havde 
staaet i spidsen for et aristokrati, der formaaede at byde konge- 
dømmet spidsen, saa vilde de alligevel tiltrods for den hele 
retterbod ogsaa i fremtiden have kunnet hævde en betydelig 
iudflydelse. Aristokratiets magt og anseelse i samfandet kunde 
ikke hæves, fordi dets høieste medlemmer i fremtiden ikke 
længer fik adgang til at opnaa den gamle titel. Men om man 
forsaavidt er enig med Sårs og gjeme slutter sig til ham 
med at nedlægge en protest mod Keysers og Munchs en- 
sidige opfatning, kan man alligevel ikke fuldt ud godkjende 
hans anskuelser. Som det ofte sker, er han derved koinmen 
i den fristelse at gaa til den modsatte yderlighed. Ogsaa for 
aristokratiet i almindelighed havde nemlig de forholdsregler, som 
kong Haakon traf ved rettérboden af 1308, sin utvivlsomme 
betydning, om de end ere blevne betydelig overvurderede. 

Som ovenfor (s. 95) omtalt, er rettérboden efter sit hele 
indhold rettet mod aristokratiet. Hvad den bestemte om ba- 
roner og hirdstyrere, maatte allerede berøre dettes interesser. 
Men endnu nærmere traadte dog kongen disse gjennem den 
reduktion af sysler og jordegods, som han samtidig anordnede, 
og som, efter hvad derom vides, virkelig er bleven gjennemført. 
En saadan forholdsregel maatte berøre aristokratiet paa en følelig 
maade og indskrænke dettes magt i samfundet. Skjønt kongen 
blot, hvor der forelaa et aabenbart tilfælde af landsforræderi^ 
som med hr. Audun Hugleikssøn, har kunnet inddrage de store 
ætters private godser, men ellers ikke kunde ramme disse slæg- 
ter ad den vei, forsøgte han ved at tåge igjen, hvad der var 
kommet fra kronen, at gjøre, hvad der stod i hans magt, for 
at styrke kongedømmets stilling paa aristokratiets bekostning. 
I hvilken udstrækning aristokratiet i tiden fra Magnus Laga- 
bøters død til hans anden søns thronbestigelse har kunnet tilegne 
sig krongods og dei'ved forøge sine private besiddelser, vides 
ikke, og det kan for den sagsp skyld gjeme være muligt, at det 
hele ikke har havt den store betydning, som det skulde synes. 
Men i ethvert fald var det af vigtighed, at kong Haakon paa 
denne maade nedlagde protest imod en politik, som let kunde 
lede til betænkelige følger for kongedømmet. Hvis de følgende 
regenter fulgte den samme grundsætning, var derved en af 
de faa, næsten den eneste vei spærret, hvorigjennem aristokratiet 
i fremtiden kunde skaffe sig forøgede besiddelser i jordegods. 
Kong Haakons indskriden var saaledes ikke ganske betydnings- 



105 

løs, — om just ikke saa meget for samtiden, saa dog i alle 
tilfælde for jfremtiden. 

I hvad her er anført, ligger vistnok de betydeligste af de 
umiddelbare virkninger, som retterboden af 1308 havde for 
aristokratiet, og. hvorved den maa siges at have været til dets 
skade. Endskjønt disse maa have været førlelige, kunne de dog 
aldrig i sig selv have været ødelæggende, og hvis man til saname 
tid kan spore en tilbagegang hos det norske aristokrati, da maa 
denne tilskrives helt andre grunde. 

Ved retterboden af 17 de Juni 1308 fuldendtes ikke alene 
raadets organisation. Den var tillige afslutningen paa en lang 
historisk udvikling, paa en række af foranstaltninger, der sig- 
tede mod det samme maal, at bygge det norske samfund paa en 
ny, monarkisk grundvold. Aristokratiet havde allerede længe 
fier kong Haakons tid vist sig villigt til at bøie sig ind i disse 
nye forhold og udjævne den før bestaaende modsætning mellem 
det og kongedømmet.^ Gjennom en udvikling, der fulgte sin 
naturlige gang uden noget voldsomt brud med fortiden, var der 
gradvis bleven dannet et nyt grundlag for aristokratiet, som 
foreløbig fandt sin afslutning ved de nye rettigheder, som Mag- 
nus Lagabøter tilstod det i hirden repræsenterede aristokrati.^ 
I sig selv var dette ingen farlig sag for dets udsigter til atter 
at opnaa politisk magt. Værre var den splittelse, der var be- 
gyndt inden dets egne rækker ved udsondringen af en rig, 
men faatallig høiadel og den dermed følgende ringe adgang til 
at bringe fornyende elementer ind imellom denne, ^ da dette 
kunde gjøre det vanskeligt for det hele aristokrati at udfolde no- 
gen større styrke, naar saadant blev nødvendigt. 

Imidlertid viste det sig dog, da der første gang tilbød sig 
en leilighed, at aristokratiet forstod at benytte de givne forhold 
til sit eget bedste. Ved Magnus Lagabøters død trttadte rigets 
baroner frem for at optage kongedømmets program for sin egen 
regning. Her maatte de tåge sit udgangspunkt ved ethvert 
forsøg paa at opnaa selvstændig politisk magt for sin stand. 
At de ikke valgte en anden politik, kan ikke begrunde nogen 
indvending mod dem.* Paa den givne grundvold opnaaede de 
ogsaa virkelig for en tid at erhverve den overveiende indfly- 



^ Smlgn., hvad der er bemærket herom s. 26. 

* Smlgn. s. 36. 
« Smlgn. B. 33. 

* Smlgn. s. 46 flg. 



106 

deise i samfundet; men den maade, hvorpaa de atter maatte 
opgive denne, vidner om, at deres stilling ikke var meget 
stærk. ^ Aristokratiet havde i den tid, hvori det var ved roret, 
maaske mere været istand til at virke for sine enkelte med- 
lemmers private interesser end til at grundlægge en varig poli- 
tisk magt for sin hele stand. I ethvert fald formaaede de ikke 
bagetter at hævde denne. Hvad kong Haakon havde indledet 
ved sin thronbestigelse, det fuldendte han nu ved at udstede 
retterboden af 1308. 

Det samme, som var skeet i 1299, gjentog sig ogsaa nu. 
Hr. Audun Hugleikssøn havde sine etterfølgere, og naar der i 
retterboden hentydes til, at der i landet fandtes misfornøiede, 
og da vel netop mellem de fornemme ætter, havde kongen sik- 
kert sine gode grunde herfor. Etter 1308 mærkes der igjen 
bevægelser mellem rigets stormænd, af hvilke hr. Bjarne Lo- 
dinssøn syntes at have glemt, hvorledes det tidligere var gaaet 
ham, og nu aabenlyst sluttede sig til kongens og landets fien- 
der. Paa den samme side møder man ogsaa baronen hr. Ag- 
mund Dans, der endog paa grund af sin deltagelse i disse uro- 
ligheder skal være bleven henrettet.^ At der maa beståa en. 
indre forbindelse mellem kongens forholdsregler og denne reis- 
ning af enkelte aristokrater, synes meget rimeligt. Af denne 
grund er det ikke berettiget, saaledes som det er skeet i den 
seneste tid, at paastaa, at aristokratiet ganske viljeløst fandt 
sig i, hvåd kong Haakon forordnede.^ En anden sag er det, 
at det ogsaa nu manglede . evnen til at føre den begyndte kamp 
til et lykkeligt udfald for sig. For anden gang viste det sig 
under denne konges tid, at aristokratiets modstandskraft var 
liden ligeoverfor kongedømmet. 

Grunden hertil kan ikke søges i enkelte foranstaltninger 
fra det sidstes side eller deri, at der tilfældigvis sad en kraftig 



' Smlgn. s. 88. 

2 P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 492. 
N. Nicolajsen, Nor ske magasin. I, s. 134. Hr. Agmund omtales 
i 1310 som baron: Dominus Ogmundus dictus danz haro. Dipl. 
Norv. I, no. 126. Altsaa maa han ogåaa have været dette far 1308. 
Han nævnes imidlertid ikke som kongelig raadgiver og er derfor ikke 
medtagen i den ovenfor s. 79 flg. opgjorte liste over saadanne i kong 
Haakons tid. Han var for øvrigt et meget uroligt hoved og var al- 
lerede i kong Briks regjeringsaar optraadt paa en maade, der paa- 
drog ham dennes afgjorte unaade. 
* Smlgn. det efter J. E. Sårs s. 99 anførte. 



107 

personKghed paa thronen, der passede det beleilige øieblik til 
at knække al modstand og berøve aristokratiet enhver selvstæn- 
dig leder. Om nemlig dette sidste ogsaa foreløbig havde maat- 
tet give tabt, saa vare dog kong Haakons foranstaltninger ikke 
i sig selv af den beskaflfenhed, at de for stedse maatte stanse 
aristokratiets udvikling til en selvstændig rigsstand. Fra denne 
side betragtet kan retterboden umulig have havt den hemmende 
indflydelse, som man har villet tillægge den. 

Om ogsaa kongen nu havde ophævet den klasse, der tid- 
ligere inden aristokratiet havde været den første, var det ikke 
dermed givet, at dette for fremtiden skulde bevare en i det 
ydre gjennem&rt enhed. Idet dermed de sidste hindringer vare 
bortryddede for at give det kongelige raad fastere omrids, blev 
der nemlig ogsaa til samme tid dannet et grundlag for udvik- 
lingen af en ny rangklasse, der ligesaa vel som de gandø len- 
dermænd og baroner stod over ridderne. Denne nye klasse var 
de kongelige raadsherrers. Saasnart det kom dertil, at disse 
valgtes uden hensyn til, om de vare riddere eller ei, vare de 
blevne en klasse for sig, der grundede sin stilling paa en anden 
basis end den, som forudsattes i de gamle love. Under svage 
regenter kunde raadsherreme have noget nær de samme be- 
tingelser som barenerne for at komme til magten. Det væsent- 
lige blev, hvorvidt kongerne havde magt til at holde sit raad 
i den stilling, hvori Haakon havde villet bringe det, eller om 
raadet kunde faa anledning til at bane veien for sin overgang 
til atter at blive en selvstændig aristokratisk repræsentation. 

Raadet blev, samtidig med, at det gik ind i den monarkiske 
samfiindsorden, en langt fastere institution, end det før havdo 
været. Under en svag konge eller under en ny formynder- 
styrelse kunde det atter træde frem og i hænderne paa et 
aristokrati, der forstod de fordele, som en saadan situation bød 
det, og som havde evnen til at udnytte disse, maaske endnu 
bedre end før blive skikket til at være dettes organ. Kong 
Haakon kunde ikke forhindre, at raadets medlemmer senere 
hen ligesaa vel som barenerne kunde blive aristokratiets ledere. 
For raadsherreme var det endog en fordel, at deres klasse var 
fremgaaet af en naturlig udvikling, der havde ladet dem lidt 
efter lidt træde ind i den første stilling i landet. 

Kong Haakons foranstaltninger i 1308 havde ogsaa en 
anden side, der var langt fra at være til aristokratiets skade. 
Ligesom hans fader ved oprettelsen af det personlige hirdmands- 
frelse (s. 36 flg.) banede veien for det gamle aristokratis over- 



108 

gang til en ny stilling i samfdndet og tillige aabnede en mn- 
lighed for at stanse den engang begyndte splittelse mellem det- 
tes forskjellige klasser, saaledes kan ogsaa kong Haakon til en 
vis grad siges at have gjort det samme. Ved baron-værdighe- 
dens opbævelse og ved at tåge sine raadgivere af videre sam- 
fundslag maatte han uvilkaarlig bidrage til atter at udjævne 
ulighedeme mellem aristokratiets forskjellige klasser og lette de 
lavere af disse deres arbeide for at opretholde sin stilling. Derved, 
at ridder- værdigheden ikke mere fik nogen betydning for at kunne 
indtræde i raadet, maatte ogsaa herkomsten af en god æt faa 
en af rangen uafhængig betydning. Dette var igjen «f vigtig- 
hed for den foldstændige erkjendelse af aristokratiets arvelighed, 
der var nødvendig, foråt dette helt kunde gaa over paa sit 
nye grundlag, som en rigsadel i ordets europæiske betydning. 
Kong Haakon kan ialfald ikke have været utilbøielig til at 
hjælpe det lavere aristokrati. 

Efter retterboden skulde den institution, som havde de 
fleste betingelser for at blive aristokratiets fyldigste repræsen- 
tation, det større raad, egentlig være afskaffet. Men ogsaa 
herom gjælder, at dette ikke kunde have videre betydning 
end at ophæve det større raads møder, saalænge thron^n inde- 
havdes af en kraftig personlighed, der forfulgte bestemte poli- 
tiske formaal. Naar omstændighedeme atter stillede sig mere 
gunstige for aristokratiet, kunde det større raad atter træde 
frem og udvikle sig til en fast institution som parliamentum 
generale, ligesom det mindre raad ved given leilighed kunde 
blive aristokratiets selvskrevne leder. I det hele tåget laa der 
ikke i institutionerne selv nogen afgjort hindring for, at den af 
kong Haakon opførte monarkiske bygning kunde gaa over i 
aristokratiets hænder og dette saaledes høste fordelene af, hvad 
monarkiet havde arbeidet paa. Efter kong Haakons død viste 
det sig ogsaa, at det første fremdeles ikke manglede lyst til 
at overtage arven efter det sidste. 

Den f&lgende tid bragte raadet til roret. Man har gjen- 
tagne møder af rigets store, og man ser aristokratiet efterhaan- 
den gaa over til en fuldstændig arveadel i almindelig europæisk 
stil med vaaben og skjoldmærker. Men samtidig dermed Tiser 
det sig, at den tidligere udvikling fremdeles fortsattes. Gjen- 
nem hele det aarhundrede, som fulgte efter kong Haakons re- 
gjering, ser man det samme skue, som før. Samtidig med, at 
der paa mange kanter af landet fremtræder mange ætter, som 
indtage en agtet stilling i sine bygder, og som kunne synes at 



109 

frembyde et godt grundlag for et høiaristokrati, vedbliver dettes 
en gang begyndte sammensvinden. Det er, som om det ikke 
vil gaa med at tilføre det nye kræftier, og medens de store æt- 
ter, som have havt lykken med sig, forøge sine rigdomme og 
hæves stedse høiere op, formindskes deres antal, og de selv 
sygne enkeltvis bort. Nogle af dem holde sig, andre synke ned 
og blive borte, først mellem hirdmands-ætteme, siden mellom 
ahnuen. Som exempel kan her nævnes ætten paa Spaanheim 
og Byre, hvis hoved i det 13de aarhundrede var lendermand, og 
af hvis medlemmer de to brødre • Peter og Baard Peterssønner 
bleve benyttede af Haakon V i dennes administration. ^ Efter 
hans død forekommer endnu en af familien som ridder; men 
derpaa varer det ikke længe, forinden dens medlemmer træflfes 
som bønder, og i denne egenskab lever slægten maaske den 
dag idag. Det samme gjentog sig paa mange andre steder og 
godtgjorde, at de vanskeligheder,, som. vare forbundne med at 
hævde sin stilling, snarere bleve forøgede end formindskede. 
Naar det kunde gaa ætter, der hørte til den gamle lendermands- 
kreds, paa denne maade, msLatte naturligvis de samme forhold 
virke endnu mere trykkende paa de lavere ætter, der stode 
bøndeme nærmere og altsaa ikke heller havde den samme op- 
fordring til at hæve sig op over disse. 

Saadanne slægter, der paa denne maade traadte ind i bøn- 
dernes kreds, vedbleve rimeligvis fremdeles mellem disse at 
nyde megen anseelse, hvilket tildels har været tilfældet for de- 
res vedkommende, helt ned til den nyeste tid. Men denne an- 
seelse kunde ikke blive andet end rent lokal, blot gjælde for 
den bygd, hvori de levede, og saaledes viser der sig inden det la- 
vere aristokrati en tilbagegaaende bevægelse. Idet det ikke 
kunde danne et brugbart grundlag for udviklingen af et leve- 
dygtigt rigsaristokrati, traadte det et skridt nedad og gik over 
til at blive, hvad det en gang havde været, et lokalaristokrati, 
men rigtignok ikke med den indflydelse, som et saadant før i 
tiden havde havt. De dannede den gang en naturlig overgang, 
medens forbindelsen med de høiere lag af samfundet nu efter- 
haanden blev brudt, idet disse netop gjennom sin faatallighed 
kom til at danne en stedse mere afsluttet kreds. 

Paa denne maade viser udviklingen eftér kong Haakons 
tid stedse med større klarhed, at aristokratiet ikke formaaede 



* Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 85 — 91. Smlgn. ovenfor 
s. 68, note 2. 



110 

at benytte de betingelser, som ogsaa hans monarkiske samfdnds- 
bygning bød det til ved given leilighed at erhverve en selv- 
stændig magt. Endog ved kongedømmets side blev det vanske- 
ligt for dette samme aristokrati at sikre sig en plads. Tilba- 
gegangen blev stedse mere iøinefaldende. Granden hertil kan 
ikke ligge alene i retterboden af 1308. Selv om denne var rettet 
mod høiadelen og tildels gjorde stærke indgreb i dennes inter- 
esser, var den, som vi have seet, ingenlunde i sig selv til 
aristokratiets skade. Tværtimod kan det siges, at den bød 
dette adgang til at gaa helt ind i de nye forhold og derfra 
at tilkjæmpe sig en magt,' der svarede til, hvad aristokratiet 
havde opnaaet i andre lande. Rigsenheden var nn afsluttet, 
da kong Haakon fuldendte bygningen af den monarkiske sam- 
fundsorden og havde foruden i kongedømmet fandet et ndtryk 
i raadet. Om dette kunde rigets fornemme slægter samle sig 
som rigets første stand, som et virkeligt rigsaristokrati. Men 
dertil kom der kun famlende tilløb. 

Vi have her alene havt for øie raadets betydning som 
monarkisk-aristokratisk institution. I virkeligheden var det 
noget mere, forsaavidt det tillige fra gammel tid af i sig havde 
optaget geistlige elementer. Som i det foregaaende er omtalt 
(s. 89), havde Haakon V netop i større udstrækning, end det 
synes at være skeet under hans nærmeste forgjænger, optaget 
høiere geistlige i raadet, og hermed fortsattes der ogsaa efter 
1308. I det forlig, som aar 1318 afsluttedes med Hamburg,^ 
siges, at dette foruden af kongen er forseglet af erkebiskop 
Eiliv og biskopeme af Oslo og Hamar. I selve retterboden af 
1308 omtaler kongen ogsaa det »aabne brev«, hvori han havde 
bestemt den ret, som han tilstod dronning Eufemia. med sant- 
pyht hyshupanna ok allra annarra hinna hestu manna i rikinu.^ 
' Ved siden af biskoperne havde kong Haakon allerede, før 
han udstedte retterboden af 17 de Juni 1308, ogsaa benyttet 
den lavere geistlighed i sin administration og navnlig efter al 
sandsynlighed givet et par geistlige af lavere rang plads i sit 
raad. Hermed vedblev han ogsaa senere. Inden denne klasse 
kunde han gjøre regning paa at træffe megen dygtighed og 
forretningsvanthed i forbindelse med saadanne kundskaber, som 
netop kunde gjøre nytte i administrationens tjeneste. Hos bi- 



^ Diplom. Norveg., VI, no. 97. 

-^ Norges gamle love, III, s. 81 og note 8. Smlgn. III, s. 82, note 2. 



111 

skopeme fandtes disse samme egenskaber vistnok lige saa vel 
som hos deres underordnede. Men alligevel kunde delres stil- 
ling begrunde krav fra deres side, der ikke altid lode sig forene 
med de pligter, som efter kong Haakons regjeringssystem paa- 
laa et medlem af hans raad. Saaledes maatte det ligge nær 
- for ham fortrinsvis at anvende i den høiere administration saa- 
danne geistlige, om hvem han kunde formode, at de vilde følge 
hans grundsætninger, og som stode i et nærmere forhold til 
monarkiet. Naar derfor kong Haakon i det samme aar, da han 
udstedte sin store retterbod, tillige ftddendte ordningen af den 
kongelige kapelgeistlighed, kan det ialfald med stor 
sandsynlighed antages, at han derved for en ikke uvæsentlig 
del har været ledet af hensyn til administrationen. 

P. A. Munch, der i modsætning til R. Keyser ikke tror 
paa en allianse mellem kong Haakon og geistligheden i almin- 
delighed for at knække aristokratiet, har antaget, at hensigten 
med kapelgeistlighedens oprettelse var at danne et hierarki in- 
den hierarkiet, ligesom dette selv var en stat i staten, og der- 
ved svække den modstand, som han kunde vente sig fra den 
høiere geistlighed imod sine reformplaner. ^ En saadan slut- 
ning har dog neppe noget sikkert holdepunkt. Der er heller 
ingen grund til at antage, at dette hensyn netop skulde have bragt 
kong Haakon til at andrage hos paven om at maatte faa til- 
ladelse til at oprette en særegen kongelig geistlighed. Hvis 
kong Haakon havde staaet i et saa fiendtligt forhold til geist- 
ligheden, havde han neppe benyttet dens hjælp ved sin admi- 
nistration i den udstrækning, som han gjorde. Heller ikke 
kunde kapelgeistligheden, til hvis oprettelse han først under 
5te Februar 1308 fik pavens samtykke, allerede i Juni have 
vundet en saadan styrke, at den kunde bringe kongen en mere 
virksom hjælp. Alene for at bringe den pavelige tilladelse 
hjem til Norge maatte der udkræves tid, og end mere for at 
det hele kunde ordnes over det hele land i overensstemmelse 
med vedkommende pavebuUer. 

Hvg,d der ved disse blev opnaaet, var i virkeligheden kun 
at sætte det ydre stempel paa en institution, som allerede be- 
stod i forveien, og hvis første medlem nu fik den høieste rang, 
som han kunde opnaa inden den norske kirke, ved saa godt 
som at stilles ved biskopernes side. Hans stilling gjorde det 



1 Det norske folks historie, IV, 2, s. 477—483. 



112 

naturligt, at han maatte blive medlem af kongens raad. Allerede 
længe &r denne tid træffes ogsaa provsten ved Bergens Apo- 
stelkirke som saadan, og for eftertiden maatte han som magi- 
ster capéllarum end mere blive et fast medlem af denne kreds. 
En anden forstander for et af de vigtigste kongelige kapeller, 
provsten ved Oslo Mariakirke, var allerede tør denne tid bleven 
kongelig kansler. Fra 1314 bleve disse to embeder for bestan- 
dig forenede ved en udtrykkelig lovbestemmelse. Saaledes fik 
den forbindelse, som fra langt tilbage havde bestaaet mellom 
de kongelige hirdprester og kancelliet, nu ogsaa fuldstændig 
sit ydre stempel, og det siSstes officielle organisation foldendtes 
dels ved retterboden af 1308, der bestemte, at der skulde være 
en vicekansler, dels ved kong. Haakons prey af 31te August 
1314, ^ der fastsatte, at denne skulde tåges mellem hirdpresteme 
og ledsage kongen, naar kansleren var forhindret ved sine geist- 
lige forretninger. Begge dele maa igjen op&ttes som en fortsæt- 
telse af kong Haakons ældre bestræbelser for at hæve geistlig- 
heden ved et enkelt af de kongelige kapeller, Oslo Mariakirke, 
og derved skaffe sig forøget adgang til at ben3rtte denne inden 
den høiere administration. * 

Medens man i almindelighed, hvor der var spørgsmaal om 
at danne en modvægt mod den høiere geistlighed og mod ari- 
stokratiet, ikke kan tillægge kapelgeistligheden den betydnings- 
fulde inflydelse, som P. A. Munch har villet gaa ud fra, er 
det indlysende, at den maatte være særdeles brugbar som en 
forskole for saadanne mænd, der kunde finde anvendelse i ad- 
ministrationens tjeneste. I kapelgeistligheden — ialfald i den, 
som var ansat ved Mariakirken — havde kongen til enhver 
tid en stok af hirdprester, som kiinde gjøre tjeneste ved kan- 
celliet, og som der havde den bedste anledning til at erhverve 



^ Diplom. Norveg. 1, no. 143. Smlgn. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, IV, 2, s. 610—612. Den første vicekansler var sira 
Ivar Olafssøn, der allerede blev ansat 1308. Om hans titel som >herre< 
i 1307 smlgn. s. 90, note 1. Med sikkerhed vides han at have fert 
denne titel 29de Angnst 1308, altsaa efter sin ndnævnelse til yice- 
kansler. Diplom. Norveg. IX, no. 81: dominus Ivarus, canoni- 
cus Bergensis. Diplom. Sve ca num, II, no. 1628. Mærkelig nok 
kaldes han ved denne leilighed ikke vicekansler* Han var oprindelig 
korsbroder ved bergens Apostelkirke. 1312 kaldes han canonicw Ber- 
gensis et Orcadensis. Diplom. Norveg. II, no. 111. 6te Februar 
1309 kaldes han sira Ivar Olafssøn. Dipl. Norv. II, no. 93. 

* Smlgn. s. 77 flg. i det foregaaende. 



113 

kjendskab til administrationen (^ blive forretningsrant. Eor- 
saavidt havde den pavelige sanktion paa denne kongelige geist- 
liglied vistnok kun en underordnet indflydelse. Men dog kunde 
den ikke blive uden al betydning. EApelgeistligheden blev nu 
fastslaaet som en selvstændig klasse inden det norske hierarki, 
hvis organisation ikke længere bar tiUaeldigliedens præg, men 
havde faaet det mest fuldgyldige officielle stempel i form af 
pavens stadfæstelse. Dette maatte hæve den i anseelse, og idet 
den i den nærmest følgende tid ved kongebrevet af 1314 
knyttedes endnu nærmere til det kong^ge kancelli, blev det 
paa ny fastslaaet, at den skulde gjøre tjeneste i administratio- 
nen. Kong Haakon havde altid i denne benjrttet geistlige og 
derved vist, at han forstod at vurdere denne stands brugbarhed 
ogsaa i rent verdslige øiemed. Saa meget mere naturligt blev 
det, at han, som formodentlig derved især maa have havt sin 
opmærksomhed henvendt paa den særlig kongelige geistlighed, 
maatte arbeide paa at give denne en endelig organisation, som 
gjorde den endnu mere brogbar, naar dens afhængighed af 
kongedømmet og af dette alene var bleven fastslaaet. Bestem- 
melsen om, at kansleren skulde tilhøre kapelgeisUigheden, 
var her den endelige afslutning. ^ Men ogsaa denne var kun 
en officiel bekræftelse paa, hvad der allerede længe havde væ- 
ret praxis. De norske konger havde ikke fulgt nabokongemes 
exempel, der overdroge sit segl til en af jsit riges biskoper. 
I Norge havde kansleren saa^ godt som altid været tågen af 
hirdgeistligheden, som efterhaanden udvidedes til at omfatte den 
hele geistlighed, ved de 14 kongelige kapeller. Undertiden havde 
man ogsaa tåget en verdslig mand, som dog maatte være i 
besiddelse af geistlig dannelse. Kong Haakon havde imidler- 
tid, som det synes, bestemt opgivet den sidste fremgangsmaade, 
rimeligvis fordi kansleren derigjennom kunde opnaa en altfor 
Btor uafhængighed af den kongelige magt. 

Om raadets virksomhed og om dets medlemmer i de aar, 
hvori kong Haakon fremdeles sad paa thronen efter 1308, ha- 
vee der kun sparsomme efterretninger. Det er imidlertid paa- 
fgddende, hvorledes der allerede i den nærmeste tid efter ret- 
terboden af 1308 forekommer et langt større antal af personer, 
om hvilke det efter den maade, hvorpaa de nævnes, ialfald kan 



^ Med afslatningen af kapelgeistlighedens organisation Mg^e ikke, at 
kongen afskar sig adgangen til ogsaa at benytte andre geistlige i sin 
administration. Sira Erlend Styrkaarssøn (s. 96) var saaledes kors- 
broder i Nidaros. 

Tncrvar Nielsen: Det norske rigsraad. 8 



114 

antages. at de have været medlemmer af raadet, end i den nær- 
mest foregaaende tid. Saaledes kan der være grund til at for- 
mode, at flertallet af de mænd, som tilligemed kong Haakon 
J>eseglede den i Kjøbenhayn 17de Juli 1309 afsluttede fred 
med den danske konge, om end ikke alle, haye indehavt en saa- 
dan stilling. De, som beseglede denne fred, vare foruden de 
fire biskoper, Ketil af Stavanger, Helge af Oslo, ^ Ame af Ber- 
gen og Ingjald af Hamar, hr. Erik Valdemarssøn (condam regis 
Svevorum JUius), kapelmagisteren hr. Finn, de tre barones, hr. 
Bjarne Erlingssøn af Bjarkøf hr. Thore biskopssøn og hr. Snare 
Aslakssøn, ridderne hr. Thorvald Thoressøn, ^ hr. Eiliv Eilivs- 
søn, hr. Sigurd af Bande, hr. Thrond Halvardssøn, hr. Sighvat 
af Lejrhol, hr. Thore »Harf«, hr. Sigurd Haarekssøn, hr. Bryn- 
julf » Storme, hr. Thrond Gunulfssøn, hr. Gunnar Thomassøn, 
hr. Birger Thorkilssøn, hr. Serk Peterssøn, hr. Ivar Steinarssøn, 
hr. Eivind Simonssøn, hr. Eystein Arnessøn og hr. Andres 
Sigurdssøn samt væbneme (a/rmigeri) Haakon Thoressøn, Jon 
Gudbrandssøn, Ivar Arnessøn, Brynjulf Agmundssøn, Agmund 
Eivindssøn, Jon af Strand, Audun Guthormssøn, Haakon Ag- 
mundssøn, Peter Peterssøn og Gudbrand Gudbrandssøn.^ 

Mellem de verdslige herrer, som her nævnes, er der flere, 
hvis navne allerede tidligere forekomme mellem medlemmeme 
af kongens raad. Af dem, som ikke før nævnes i denne stil- 



^ I det foregaaende aar havde biskop Helge, hr. Erik Valdemarssen 
og hr. Ivar Olafsseu været kongens gesandter til panmark. Diplom, 
No r veg. IX, no. 81. 

* Denne havde allerede i 1289 været hertugens sysselmand paa Hjalt- 
land og var da udseet til at væ.re med i et gesandtskah til England, 
i hvilket han dog paa grand af omstændighederne ikke kom til at 
deltage. Rymeri foedera I, 2, s. 706. I 1295 var han med paa 
toget til Danmark. Smlgn. s. 68 ovfr. Han forekommer ogsaa se- 
nere i samme stilling paa Hjaltland indtil 1307. Han havde med 
sin kone, fm Sigrid, datter af Qlaf Halvardssøn, faaet gaarden Eike- 
land i Kvinesdal. Di pl. Norv. I, no. 81, 89, 109. Denne gaard 
tilhørte i det 15de og 16de aarh. en synkende adelsslægt, hvis med- 
lemmer altsaa muligvis kunne have været etterkommere af hr. Thor- 
vald. Smlgn. L. Daae, Norske Bygdesagn, I, s. 64 flg. (P. A. 
Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 277) har fremsat 
den formodning, at Olaf Halvardssøn igjen kan have været en søn 
af den hr. Halvard af Harde, der i 1288 dræbte hr. Gaute af Tolga. 
I sit andet segteskab ægtede hr. Thorvald hr. Hafthor Jonssøns søster 
Ragndid. Dipl. No r v. II, no. 37. 
» Dipl. Norv. IX, no. 82. 



115 

ling, kunne nu ogsaa flere være blevne optagne blandt de kon- 
gelige raadgivere. Dog er neppe den omstændighed alene, at 
en mand nævnes som medforseglende iredstraktaten af 1309, 
tilstrækkelig til at støtte en formodning om, at han tilhørte 
raadet. Snarere er det rimeligt, at kongen ved denne leilighed 
har medtaget alle tilstedeværende mænd', der indtoge en lidt 
mere fremtrædende stilling, og at han derved maaske endog 
kan have strakt sig temmelig langt ned for at medtage saa 
mange, han kunde, og derved skaflPe sig selv adgang til at op- 
træde med et saa talrigt følge, som muligt. Ligeledes kan det 
antages, at der netop har været lagt an paa at faa saa mange 
medlemmer af Norges aristokrati til ved personlig tilstedevæ- 
relse at indestaa for opretholdelsen af fredstraktaten, siden det 
udtrykkelig fastsattes, at 270 andre norske riddere og væbnere 
skulde indgaa som forlovere for denne. I dette tal kan man 
vistnok se en omtrentlig angivelse af det norske aristokratis 
talrighed paa denne tid. Skjønt i sig selv lidet er det dog be- 
tydelig større end det tilsvarende tal, som angives længere nede 
i det samme aarhundrede, og stiUede ved siden af hinanden, 
afgive disse tilsammen en ganske god maalestok for den hur- 
tighed, hvormed det egentlige aristokrati svandt sammen. 

Ligesom man vel kan gaa ud fra, at ikke alle de verdslige 
herrer, som i 1309 ledsagede kong Haakon paa hans krigstog 
til Danmark, hørte til hans raad, er det tillige sikkert, at ikke 
alle raadsmedlemmer ved denne leilighed have været tilstede, 
idet der i forskjellige andre omtrent samtidige dokumenter næv- 
nes flere mænd, om hvem det endog ligefirem siges eller dog 
ialfald kan formodes, at de vare medlemmer af raadet. I et 
brev, der er udstedt i Bergen 18de September 1309,^ nævnes 
foruden den udvalgte erkebiskop og biskop Ame af Bergen 
fem mænd, om hvilke sidste det udtrykkelig siges, at de varo 
medlemmer af kongens raad, nemlig : kapelmagisteren, hr. Finn, 
hr. Agmund Sigurdssøn, hr. Erling Aamundessøn, hr. Hauk 
Erlendssøn og sira Botolf Haakonssøn. Af et andet, lidt ældre 
brev af 5te April 1309 sees ogsaa, at kongen da havde indsat 
hr. Peter Andressøn,^ hr. Sæbjøm Helgessøn, hr. Une Peters- 
søn, hr. Sigurd Jonssøn lagmand og hr. Serk paa Austraat, 



^ Di pl. Norv. I, no. 122. Smlgn. P. A. Munch, Norske folka 

historie, IV, 2, s. 621, note 1. 
^ Denne nævnes ogsaa 1311 sammen med hr. Sigurd lagmand. Dipl. 

Norv. I, no. 127. Smlgn. II, no. 120. 

8* 



116 

til at forsvare det nordenfjeldske Norge imod Svenskemes 
angreb, hvilke formodentlig samtlige maa have været medlem- 
mer af hans raad. ^ Det samme kan muligvis antages at have 
været tilfældet med de øvrige, om hvem det i dette brev siges 
— dog aden at deres navne omtales — at kongen havde gjort 
dem til »/ormenn« med de nævnte mænd. Til disse maa 
efter al rimelighed henføres korsbroderen Audun Thorbergssi^ 
og hr. Lodin paa Bakke, der i forening med to af de nævnte have 
udstedt en vidisse af det omhandlede brev.^ Om den i 1308 
udnævnte fehirde, sira Erlend^ der ved et par leiligheder næv- 
nes sammen med andre raadsmedlemmer, er det ogsaa rimeligt, 
at han har hørt til disses kreds.^ Et brev, som udstedtes i 
Bergen 12te Januar 1311 af kapelmagisteren, hr. Finn Hal- 
dorssøn^ baroneme hr. Sæbjørn Helgessøn og hr. Agmund Si- 
gurdssøn, samt ridderne hr. Erling Aamundessøn og hr. Hauk 
Erlendssøn,^ kan maaske ogsaa antages at være udfærdiget af 
disse herrer i deres egenskab af raadsmedlemmer. 

Mellem de fornemmere mænd, som under toget til Daji- 
mark vare forblevne hjemme i Norge, var ogsaa den i 1308 
udnævnte drottsete, hr. Assur Jonssøn, der allerede i 1307 
havde været overdraget et vigtigt tillidshverv af kongen.* 
Hvorvidt han i det sidstnævnte aar kan betragtes som hørende 
til raadet, tør være tvivlsomt, hvorimod han efter sin udnæv- 
nelso til drottsete vel nødvendigvis maa have hørt med til dette. 
Han har sandsynligvis været hjemme, medens kongen var paa 
toget til Danmark, for i forening med kansleren at besørge de 
løbende regjerings-forretninger. Heller ikke den sidstes navn 
forekommer mellem dem, der beseglede freden. Derimod finder 
man dem begge ved kongedatteren Ingebjørgs trolovelse med 
den svenske kongesøn. junker Magnus, der fandt sted i Maria- 
kirken i Oslo efter kong Haakons hjemkomst fra Danmark. 

I dem, som ved denne leilighed nævnes i det derom oprettede 
dokument, kan man sandsynligvis se medlemmer af raadet. Disse 
vare foruden dronning Eufemia de to biskoper. Helge af Oslo 
og Ingjald af Hamar, den svenske kongesidm, hr. Erik Yalde- 



* Dipl. Norv. I, no. 121. 

* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 515. 
^ Dipl. Norv. II, no. 96; III, no. 77. Smlgn. ovenfor, s. 96. 

* Dipl. Norv. ni, no. 93. 

* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 459,^484, 
517. Smlgn. s. 79, note 3 i det foregaaende. 



117 

marssøn, hr. Bjarne Erlingssan, hr. Jonlvarssøn, hr. Ajake kansler, 
hr. Snare Aslakssøn, hr. Hafbhor Jonssøn, hr. Assur Jonssøn 
og to andre mænd, hvis navne ikke knnne gjenkjendes i det 
slette uddrag, som nu er bevaret af det tabte original-dokument.^ 
Idet hr. Assur Jonssøn her nævnes ^sammen med mænd, om 
hvilke det enten er sikkert, at de tilhørte kongens raad, 
eUer det dog med stor sandsynlighed maa antages, at de alle- 
rede paa denne tid have været medlemmer dera£, bliver det 
samme ogsaa rimeligt for hans vedkommende, selv bortseet fra, 
at hans stilling som drottsete vel maatte medføre hans opta^ 
geise i raadet. Ogsaa de to mænd, hvis navne ikke kunne 
gjenkjendes, have sandsynligvis været medlemmer af raadet. 

I de efter 1308 udfærdigede retterbøder forudsætter kong 
Haakon, ligesom tidligere, snart raadets deltagelse i udtrykke- 
lige ord, snart ikke. Retterboden af 19de Juli 1312 om onn- 
fredstiden i Borgarthingslagen siges at være udfærdiget med 
lunna bestra manna rååi. er på våru i hjå oss. Den store al- 
mindelige retterbod af 2den Mai 1313 er paa samme maade 
udstedt med hinna bestu manna rådi, og ligeledes retterboden 
om fællig mellem ægtefolk, der i ethvert fald maa skrive sig 
fra en senere tid end 1306. Endelig er den i 1308- eller 1309 
udfærdigede retterbod om geistlighedens ret og skyldighed, ial- 
fald efter et af de haandskrifter, hvori den er bevaret, aflfattet 
med vitoråi ok sampyhki biskupana ok lærdra manna ok hand- 
gengna manna, er vita, hvat landmu er nytsamliga^L Derhos 
maa medtages den i tredie bind af Norges gamle love som no. 
50 trykte dom af 1318 om ætlednings arv, hvori det siges, at 
den er udstedt af kong Haakon med vitrasta m^anna tillogu ok 

undirsfadning peim sem virduligr herra Maghtis konungr 

hiifdi på er han skipadi ådr nefnt ættleidinga/r capitulum ok i 
logbok sina Ut setja. De her opregnede retterbøder* ere imid- 
lertid i antal langt færre end dem, hvorved raadets deltagelse 
ikke er paaberaabt. Heraf kan der dog ikke udledes noget 
bestemt med hensyn til det omfang, hvori kong Haakon ved 
udstedelsen af sine senere retterbøder har benyttet raadets med- 
virkning. Thi om ogsaa denne ikke udtrykkelig forudsættes, 
ligger deri intet bevis for, at de kongelige raadgivere ikke alli- 
gevel kunne være hørte i forveien. 



* Huitfeldt, Erik Men ved o. s. v., s. 120. De kaldes >Svend< og 
>Erich<. 

* Norges gamle love, III, s. 93 flg., 98 flg., 128 flg. og 138 flg. 



118 

Ingen af disse retterbøder nævner ved navn nogen af de 
kongelige raadgivere, som have været tilstede ved deres udfærdi- 
gelse. Dette sker heller ikke i den kongelige skrivelse til ka- 
pelmagisteren. af 26de Marts 1309, som siges at være udstedt 
præsentibus consilicmis noslris} Derimod har man fra Haakons 
allersidste regjeringsaår nogle enkelte aktstykker, der opregne 
flere fornemme og heitstaaende mænd, som maa have hørt til 
kongens raad eller ialfald til det høiere embedspersonale, uag- 
tet deres stilling ikke udtrykkelig nævnes.. Af disse aktstyk- 
ker er det ældste fra 1316. Da de to fehirder i Bergen, hr. 
Einar Ambessøn og hr. Eindride Simonssøn, i dette aar havde 
konfiskeret en del varer, som vare indførte til Beinen af nogle 
westfalske kjøbmænd, blev sagen undergiven dom af fjorten 
mænd, af hvilke maaske de ti først nævnte have været med- 
lemmer af kongens raad.^ De vare kansleren Ivar Olafssøn, 
Bjørn (Sæbjørn) Helgessøn, Erling Aamundessøn, Bjarne Anduns- 
søn, Thrond Halvardssøn, Une Peterssøn, Hauk Brlendssøn,^ Si- 
gurd Thoressøn, Ragnvald Aslakssøn, Ivar Agmundssøn, Baard 
Peterssøn,* Thorfinn Sigvaldessøn,* Ame Qjavaldssøn og Helge 
Ivarssøn. Fra slutningen af samme aar haves endvidere en kjen- 
delse af Q-ulathingslagmanden Thrond, der er stadfæstet af kans- 
leren Ivar Olafssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Erling Aamun- 
dessøn, hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Hauk Erlendssøn, hr. 
Aslak Olafssøn og hr. Peter Peterssøn, * hvilke rimeligvis ogsaa 
alle have været medlemmer af raadet. 

Fra kong Haakons sidste regjeringsaar er der endelig be- 
varet et diplom, som øieijsynlig indehdlder oplysninger om raa- 
dets medlemmer. Dette er en erklæring, udstedt paa Tuns- 



* Dipl. Norv. I, no. 120. Smlgn. s. 128. 

^ Dipl. Norv. I, no. 147. Da dis8e Qorten mænd nævnes som brevets 
adstedere, kunde af den grund ingen af dem nævnes med prædikatet 
>heiTe<. Hvad P. A. Munch, (Norske folks historie, IV, 9, s. 
623, note 1) siger om, at Ivar A.gmundssøn, der her omtales for 
første gang, i dommen kaldes >hr. Ivare og altsaa da maa være rid- 
der, er saaledes urigtigt. Han nævnes uden dette prædikat. 

* Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 88. Da Baard 
Peterssøn endnu i 1316 omtales som den, der har skrevet et konge- 
brev (Dipl. Norv. n, no. 88), kan han vel ialfald paa denne tid ikke 
have været medlem af raadet, og da kunne neppe heller de, som 
nævnes efter ham, have hørt til dette. 

* Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 39 flg. 

* Dipl. Norv. I, no. 48. Smlgn. Historisk tidsskrift, anden, 
række, II, s, 87. 



119 

berghus 20de . April 1319 af kansleren Ivar Olafssøn, kongens 
egen svigersøn, hr. Hafthor Jonssøn, mærkesmanden Paal Eriks- 
søn, Bjarne Audunssøn, Aamunde Borgarssøn, Guthorm Kol- 
bjømssøn, G-nthorm fielgessøn og Thoi^eir Simonssøn,^ at de paa 
helligdommene havde tilsvoret kongen, at de fast og ubrødelig 
skulde holde hele den ordning, som han havde fastsat for 
thronfølgen, raadet og rigsstyrelsen o. s. v., deriblandt ogsaa, 
at de skolde paase, at ingen udenlandske mænd fik befalingen 
over noget af rigets faste slette eller sysler eller overhovedet 
fik noget at sige over rigets indbyggere, hverken i en konges 
mindreaarighed, eller naar han var bleven foldmyndig.* Løf- 
tet er af den beskaflfenhed, at naar det for kongen skulde have 
nogen vægt, maatte det gives af mænd, der havde en indfly- 
delsesrig stilling, som kunde sætte dem istand til at opfylde de 
forpligtelser, som de derved paatoge sig. Ingen kunde da være 
nærmere end raadets medlemmer. 

Hvad der paa denne maade kjendes til raadsmedlemmer- 
nes navne, kan, især da det tildels ikke er paa aldeles sikre 
grunde, at enkelte af disse i det foregaaende ere medtagne, ikke 
tillade at opstille en liste over de mænd, som i aarene 1308 
til 1319 sad i kong Haakons raad. Endnu mindre kan deraf 
hentes paalidelige oplysninger til besvarelse af det interessante 
spøi^smaal, i hvilken udstrækning kong Haakon effcer retter- 
boden ,af 1308 har beholdt sine tidligere raadgivere, og hvilke 
mænd han i almindelighed efter denne tid optog mellem dem. 
Om en mand som hr. Bjarne Erlingssøn, der havde været ba- 
ron og raadsmedlem under tre konger, vides det, at han be- 
holdt sin stilling til sin død, der netop indtraf i denne tid. 
Men om andre er det, naar de nu ikke nævnes, usikkert,Jhvorvidt 
de ere døde eller fremdeles have siddet i raadet. ^ Saaledes bliver 
det ikke her muligt at komme til sikre resultater med hensyn 



^ Om Thorgeir Simonssøn har G. Brusewitz i andet oplag af A. E. 
Holmbergs Bohaslans historia och beskrifning, II, 177, 
note 1 ndtalt, at han skulde være den samme, som den lagmand i Viken, 
Thore Simonssøn, hvis kones ligsten findes i Foss kirke. Navnene 
Thore og Thorgeir ere imidlertid aldeles forskjellige. 

* Dipl. Norv. I, no. 166. 

' Dette gjælder ogsaa for tiden før 1308 f. ex. med en mand som hr. 
Gnthorm Gydassøn, der nnder kong Erik Magnnssøn maa have havt 
sæde i raadet (s. 69), men neppe nævnes efter hans broders thronbe- 
stigelse. I 1907 var han ikke i live, og han synes da allerede at 
have været død i nogen tid. Dipl. Norv. II, no. 85. 



120 

til sammensætningen af det kongelige raad i denne tid, der for 
øyrigt maa have været et af de vigtigste afisnit i dets udvik- 
Ung. Ligesom far 1308, synes ogsaa nu flere lagmænd at have 
havt sæde i raadet. Sigurd Jonssøn, G-uthorm Kolbjømssøn 
og Thrond Halvardssøn havde saaledes denne stilling. Derimod 
kan man neppe med P. A. Munch ^ gaa ud fra, at de ovenfor 
(s. 118) nævnte fehirder mtia have hørt til raadet. Dette ligger 
ikke i brevets ord eller indhold. Den ene af dem, Eindride 
Simonssøn, var tillige lagmand i Bergen. En lagmand, som blev 
meget anvendt i kong Haakons sidste aar, uden at man derfor 
kan henføre ham til raadets medlemmer, var Ottar i Thrønde- 
lagen. 

Af de høiere embedsmænd, der i denne sidste del af kong 
Haakons regjering hørte med til raadet og tillige ved koi^ens 
side toge del i besørgelsen af de løbende forretninger, havde 
kansleren, hr. Aake, allerede staaet i tjenesten fra den tid, kong 
Haakon var hertug.* Fra 1308 havde han i sira Ivar Olafs- 
søn en medhjælper som vicekansler, og da denne efter hans død 
rykkede op i hans sted som kongelig kansler, fra 1314, blev 
det endog udtrykkelig bestemt, at for fremtiden en af hirdpre* 
stéme altid skulde være vicekansler.* Hensigten dermed var 
den, at der hos kongen altid kunde være tilstede en kansler, 
selv om embedets egentlige indehaver ved sine øvrige forretninger 
hindredes fira at ledsage kongen. Uagtet udviklingen stedse mere 
gik i retning af at skabe f^rst flere, siden kun en enkelt kon- 
gelig residents, færdedes nemlig kongen fremdeles meget paa 
reiser, og her var det ikke altid let for kansleren at ledsage 
ham, da denne tillige var provst ved Mariakirken i Oslo og 
som saadan havde andre forretninger at varetage. Alligevel 
sees det, at kongen fortsatte med den sædvane, han allerede 
før 1308 i større udstrækning havde anvendt, at lade andre 
medlemmer af sin raadgiverkreds udføre kanslerens forretninger. 
Saaledes har man fra 1301 til 1307 en række kongebreve, som 
ere forseglede af hr. Snare Aslakssøn, og fra 1311 til 1313 
en lignende, ved hvilke hr. Bjarne Audunssøn besørgede for- 
seglingen.* Der findes neppe engang noget kongebrev, der er 



* Det norske folks historie, IV, 2, s. 623. 

* Smlgn. s. 70. 

» Smlgn. s. 112. 

* Kongebreve med bemærkningen herra 8nari Aslakason insigladi findes 
i Di pl. No r v. I, no. 111; II, no. 74; IV, no. 52, 58, 65. Lignende 



121 

beseglet af sira Ivar 01a£9Søii i den tid, han var vicekansler, 
*deriinod nok^ efterat han var bleven kansler. 

Om drottsetens embede, hvortil hr. Assur Jonssøn yar ud* 
nævnt i 1308, vides i de &lgende aar ikke meget. Maaske 
har denne overlevet kongen, men kan dog ikke have staaet i 
embedet mange aar efter hans død, da det ikke vårede længe, 
far dette paa ny blev besat. Efter den gamle norske hirdord- 
ning skulde drottseten ikke høre til de høieste embedsmænd 
hos kongen. Maaske har dog kong Haakon allerede ved hr. 
Assurs udnævnelse havt til hensigt at lade embedet som drott- 
sete hæves høiere op. Senere blev det ialfald det første i raa- 
det, og dets indehaver var dettes selvskrevne leder. Nogen 
stallar har der maaske overhovedet ikke været udnævnt efter 
hr. Gudleik Viljamssøn. Kongens mærkesmand var oprindelig 
hr. Agmund Sigurdssøn. I 1308 udnævntes der en anden 
under ham, som skulde varetage dette embede. Men om 
denne hr. Aasulf Aslakssøn høres der ikke mere. I kong Haa- 
kons sidste aar var hr. Paal Erikssøn den, som indehavde stil- 
lingen som mærkesmand, formodentlig som umiddelbar eftermand 
af hr. Agmund, der ikke forekommer efter 1311. Om disse 
embeders betydning og om deres indehaveres stilling i raadet 
vides for øvrigt paa denne tid intet nærmere. 

A&lutningen af kong Haakons tyveaarige regjering er et 
punkt, hvorfra der naturlig tilbyder sig en oversigt over, hvad 
raadet have været i den tilbagelagte del af dets udvikling, 
og hvor langt det nu var naaet frem. Gjennem hele dette tids- 
runa findes der exempler paa, at kongerne have anvendt med- 
lemmer af sine raadgiveres kreds til at deltage i beseglingen 
af brevskaber, som de af den ene eller den anden grund ansaa 
for at være af en særegen vigtighed. Denne fremgangsmaade 
var traadt i stedet for den £øfr anvendte med at tilkalde kon- 
gens raadgivere som vidner ved vigtigere regjerings-foranstalt- 
ninger. ^ Men der gaves ikke nogen almindelig regel, hvorefter 
det kunde afgjøres, om kongens raadgivere derved skulde til- 
kaldes for at besegle det brev, som udstedtes i anledning af 
en sags afgjørelse eller ei. Medens vigtige breve ofte ere ud- 
stedte uden besegling af raadets medlemmer, findes paa den an- 



med samme bemærkning «m hr. Bjarne smst ds. I, no. 125, 131, 132^ 
137; II, no. 108, 117: III, no. 96, 97; IV, no. 102, 105; V, no. 68; 
VI. no. 82. Smlgn. s. 129. 
^ Smlgn. ovenfor, s. 12 flg. 



122 

den side disse ogsaa ofte som beseglende ved breve, som ikke 
synes at have en saadan betydning, at det skulde være nødven- 
digt at anvende denne fremgangsmaade. Raadsberreme fore- 
komme som beseglende ved traktater med udenlandske magter, 
ved udfærdigelsen af statsakter om landets indre forhold, o. lign. ^ 
Ved andre aktstykker af et aldeles tilsvarende indhold omta- 
les derimod kun kongens bi^segling. Da saaledes Haakon V i 
1310 ophævede den værdighed som jarl, der af hans broder, 
kong Erik, var skjænket erkebiskopen (ad qvorundam stwrum con- 
siliariorum inchictionem et insHnctum), skede dette, uden at nogen 
af kongens raadgivere deltoge i beseglingen. * Af lignende 
uregelmæssigheder lader der sig paavise flere, som vise, at der 
i saadanne tilfælde ikke endnu paa meget nær havde uddannet 
sig en bestemt praxis. 

Ved kongens lovgivende virksomhed nævnes raadet 
hyppig. Haakon V har ialfald baade som hertug og konge ved 
mange leiligheder tilkaldt dets medlemmer, naar han skulde 
udstede retterbeder. Dog er dette ingen gjennemgaaende regel. 
Ved retterbademe maa ogsaa haves for øie, at disse kun i 
sjeldnere tilfælde ere bevarede i originalen, og at man saaledes 
for deres vedkommende ikke altid kan indestaa for, at de kjen- 
des i sin oprindelige ordlyd. Heller ikke er man istand til at 
drage nogen slutning af deres beseglingsmaade, hvorvidt raa- 
dets medlemmer have deltaget med regenten i retterbødemes 
udstedelse. Hertug Haakons originale retterbod for Færøeme 
a f 28de Juni 1298, der er udstedt meS hinna hestra manna 
rådi og hvori det for fremtidige forandringer forudsættes, at 
disse ogsaa maa gives med hinna vitra^tu manna råSi, er kun 
boseglet med hertugens insigli. * Derimod besegledes den store 
retterbod af 1302 om arvefølgen og formynder-styrelsen af de 
da nærværende medlemmer af raadet. Denne raadets deltagelse 
i beseglingen har især været anseet nødvendig, hvor vedkom- 



* Exempler herpaa forekomme i det foregaaende, 8. 13—16, 67—69 og 
75, 77. Det i 1297 under kongens mægling afsluttede forlig mellem 
erkebiskop Jørund og hans kapitel blev beseglet af hr. Bjarne Erlings- 
søn, hr. Jon Ragnvaldssøn og kongens kansler, hr. Baard, i kongens 
nærværelse. Hvorvidt kongen selv har beseglet med dem, fremgaar 
ikke af ordlyden i brevet, hvis original forlængst er tabt. I en ind- 
holdaangivelse af dette siges, at det er udstedt in proesentia Erici 
Magni Norvegiæ regis et aliorum regnt magnatum . (Diplom. Norveg. 
III, no. 39). 

« Dipl. Nor v. I, no. 125. 

* Norges gamle love, III, s. 34. Smlgn. ovenfor, s. 66. 



123 

mende offentlige aktstykke havde en større almindelig betyd- 
ning eller skiilde tillægges en særlig bindende kraft. I regelen 
ansaaes det ikke nødrendigt at gjere andet end udtrykkelig at 
nævne raadets deltagelse, undertiden med angivelse af de til- 
stedeværende medlemmers navne, idet beseglingen alene er be- 
sørget ved kansleren eller en anden betroet mand. Ved retter- 
boden af 1308 nævnes aldeles ingen af raadets medlemmer. 

Mellem lovgivning og administration lader der sig paa 
denne tid ikke drage skarpe grænser. Begge disse omfattende 
omraader for kongens regjerings-virksomhed glide paa mange 
punkter over i hinanden. Retterbøderne kunde ligesaa vel være 
af administrativt, som af lovgivende indhold, og i begge tilfælde 
kan rigsraadets medvirkning forudsættes. Men ved siden af 
retterbøderne gives der en mængde andre kongebreve af ad- 
ministrativt indhold, hvori det dog kun undtagelsesvis forud- 
sættes, at raadet har været medvirkende. Dette kan ikke paa- 
falde. Mængden af de administrative forretninger vil altid 
blive af ringe vigtighed, og saaledes kunde der heller ikke i det 
13de og 14de aarhundrede være nogen opfordring for kongen til 
derved at tilkalde sine raadgivere. Saadanne sager kunde let af- 
gjøres uden større forberedelser; i mange tilfælde var det endog 
nødvendigt at træffe en hurtig a%jørelse. Ogsaa ved admini- 
strative retterbøder af mindre vigtigt rndhold, som f. ex. ved 
den, der i 1302 (?) udstedtes om vintapning i Bergen, ^ finder 
man raadets medvirkning paaberaabt, medens der ikke nævnes 
et ord derom ved andre, som have en mere almindelig betyd- 
ning. Saaledes er det ogsaa paa dette omraade langt fra, at 
der er udviklet nogen fast og regelmæssig praxis. 

Den maade, hvorpaa kong Haakon omtaler raadet, hvor 
han har benyttet dets medvirkning, viser imidlertid, at der dog 
paa dette punkt har været en fremgang i retning af at giv<' 
raadet en fastere stilling i dets forhold til landsstyrelsen. Me- 
dens der i hans faders lovgivning kun i et enkelt tilfælde er 
tale om raadets samtykke (s. 9), og medens dette i hans bro- 
ders regjeringstid kun forudsættes ved en enkelt regjerings - 
foranstaltning, som ovenikjøbet skriver sig fra formynder-styrel- 
sens tid (s. 53), nævne kong Haakons retterbøder jævnlig hans 
raadgiveres ^råS oJc sampyhU. Efter de grundsætninger, som 
for øvrigt vare bestemmende for denne konge i hans udøvelst^ 
af sin regjerings-myndighed, kan der i disse ord ikke sees nogen 



* Norges gamle love, III. s. 135. 



124 

udtalelse af, at han ikke vilde have anseet sig berettiget til at 
træffe yedkommende foranstaltning, saafremt raadet ikke havde 
givet sit samtykke. En saadan selvstændig fremtrædende plads 
vilde han aldrig håve tilstaaet sine raadgivere. Medens det i 
det foregaaende er antaget, at naar raadets samtykke er forud- 
sat i formynder-styrelsens tid, kan dette have havt reel betyd- 
ning, som en tilkjendegivelse af, at det virkelig havde en ret 
til at samtykke eller negte, maa derfor betydningen af denne 
formel i Kong Haakons tid have været en ganske anden. * Man 
ser af dens forekomst, at han har lagt en vis vægt paa raadets 
deltagelse i regjeringsarbeidet, og at dette tiltrods for alle de 
uregelmæssigheder, som derved fandt sted, dog maa være be- 
tragtet som en fiast institution, der var knyttet nær til konge- 
dømmet. Nogen af dette uafhængig, helt selvstændig myndig- 
hed har det imidlertid ikke havt, og allermindst lader dette 
sig udlede af den maade, hvorpaa kong Haakon paaberaaber 
sig dets samtykke. Om o^aa dette udtryk, da det flarst blev 
anvendt^ kan være kommet ind paa grand af den da herskende 
opfatning af raadets selvstændighed, er det senere mere blevet 
anvendt som en formel, hvis betydning ikke maa tåges hge 
effcer ordene^ ^ 

Hvor kongen optraadte som dommer, skulde efter hele den 
gamle opfatning hans raadgivere uvilkaarlig faa megen betyd* 
ning. Allerede Magnus Lagabøters lovgivning havde her for- 
udsat disses medvirkning; i lighed med et lagrette^ og stod for- 
saavidt paa et mere fremrykket standpunkt end de svenske love. 
I Sverige havde imidlertid kongens og hans raads dømmende 
myndighed i virkeligheden allerede længe før Magnus Lagabøters 
tid naaet en vis fasthed. ^ Det første svenske aktstykke, der 
forudsætter tilværelsen af et raad, omtaler nemlig netop dette 
ved kongens side som udøvende dommermyndighed. I Skeninge 
stadga af 1285 forudsættes ligeledes kongen og raadet som døm- 



^ I en af kong Haakons retterbøder siges det endog, at den var som- 
fiykt af almuganum, Norges gamle love, III, s. 85. Meningen 
kan neppe være nogen anden, end at «den ved at oplarøés paa thinge 
og der vedlages er bekjendtgjort som gjældende lov, 

* Smlgn. ovenfor s. 8 flg. 

^ Smlgn. F. Odberg, Om svenske koiinngens domsr&tt L i C. 
Silfverstolpes Historisk bibliotek, 1877, s. 1 flg Denne 
fortjenstfolde afhandling gaar dog ikke saa meget ind paa detaljer, 
som det konde ønskes ved behandlingen af et emne af denne art. 






♦ . 



125 



mende. Ogsaa i Norge kan en noget^ skjønt ikke ganske tilsvarende 
udvikling paavises. Den i lovgivningen forudsatte kongelige 
dommermyndighed har hyppig været udøvet dels med, dels 
aden medvirkning fra raadets side. I mange tilfælde kunde 
denne udøves i form af en bekræftelse fra kongemagtens side, 
hvorved dog neppe er anseet nødvendigt at benytte raadets med- 
virkning. I 1296 sees saaledes kansler Aake efber bemyndi- 
gelse af paven at have udferdiget en dom om tienden af Finnø, 
som stadfæstedes af hertug Haakon.^ Dennes myndighed var 
i dette tilfælde igjen en udgrening af kongens. Medens i Sve- 
rige kongen alene skal have dømt i første og tillige eneste instans, 
har han i Norge maaske hyppigst optraadt som den, der dømte 
i sidste instans og da nærmest for at stadfæste en dom, der 
aUerede i forveien var afsagt af en lagmand. Dette er ogsaa 
forudsat i lovgivningen som det regehnæssige. Naar en sag 
forelaa til kongens umiddelbare afgjørelse, har han maaske i 
regelen ladet den paakjende ved en kommiasion og alene forbe- 
holdt sig at stadfæste dennes dom.^ 

Nogen selvstændig demmende myndighed kan raadel ikke 
have havt. Hvor dets medlemmer optræde som dømmende, 
er dette kun i henhold til en dem af kongen meddelt fuldmagt. 
I 1313 forekommer der saaledes en dømmende kommission, 
som bestaar af hr. Bjarne Audunssøn, hr. Hauk Erlendssøn, 
korsbrødrene Audun Thorbergssøn og Salomon Thoraldessøn, 
hr. Lodin paa Bakke og Ottar lagmand,^ og som udtrykkelig 
siges at være nedsat af kongen. Hvorvidt samtlige her nævnte 
hørte med til raadet, oplyses ikke. Dette kan imidlertid ikke 
være af væsentlig betydning, da der for det enkelte tilfælde 
altid forudsættes en særskilt bemyndigelse fra kongens side. 
Haakon V har derved ikke følt sig udelukkende bunden til sine 



* Dipl. Norv., I, no. 84/ 

' Kong Haakon stadflæstede 1304 et af tolagmænd mseglet forlig. Dipl. 
Nor v., L no. 103. I 1293 stadfæstede kong Erik og hertug Haakon 
en lagmands dom. Smstds. II, no. 33. 1301 og 1306 stadfæstede kong 
Haakon en lagmands dom. IV, no. 52 og 65. Ligesaa i 1313 en 
dom, der var beseglet af sysselmand, provst og lagmand m. fl. i Jæm- 
teland. lY, no. 102. S. a. stadfæstede kongen en anden dom. V. 
no. 58. I, no. 157 indeholder en ansøgning fra en lagmand om 
kongens stadfæstelse paa en dom. En stevning fra kong Haakon 
(af 1299) til at møde for hans domstol er trykt H, no. 53. Baadets 
medvirkning forudsættes i retterboden af 2den Mai 1313. Norges 
gamle love, HI, s. 101 nederst. 

* Dipl. Norv. V, no. 57; smlgn. II, no. 116 og 117 



126 

raadgivere, og navnlig kunde ban have megen opfordring til at 
medtage lagmænd i den slags dømmende kommissioner, selv 
hvor disse ikke vara medlemmer af hans raad. ^ Men paa samme 
tid faldt det dog naturligt, at han fomemlig vendte sig til saa- 
danne mænd, som i forveien vare optagne i raadet. Den kom- 
mission, som blev nedsat i 1316 for at dømme i sagen om de 
westfalske kjøbmænds konfiskerede gods (s. 118), bestod saaledes 
ialfald for den allerstørste del af saadanne.^ 

Raadets indflydelse paa de kongelige domme kan efter dette 
i Norge endnu paa kong Haakons tid ikke havt den samme 
betydning, som i Sverige. Granden hertil kan maaske søges 
deri, at de sager, som hos os kom frem for kongen, da allerede 
forelaa i en langt mere forberedt stand efter at have passeret 
lagmanden, saaledes at kongens afgjørelse nærmest fik karak- 
teren af en bekræfdelse paa den allerede afisagte dom. Kongen 
behøvede derved ikke andres medvirkning end k^slerens, der 
trykte det kongelige segl paa bekræfiielsesbrevet. Idet derhos 
kongen i de dømmende kommissioner optog andre end sine 
sædvanlige raadgivere, blev raadets kreds netop paa dette om- 
raade mindre fast end paa det administrative. 

Selv efter 1308 kan det ikke antages, at kong Haakon til 
enhver tid har været omgiven af hele sit raad. De samme 
. grunde, som før, maatte fremdeles træde hindrende i veien for, 
at repræsentanteme for de gamle høibaame ætter stadig kunde 
følge kongen. Heller ikke raadgiverkredsens geistlige medlem- 
mer havde i denne henseende ganske frie hænder, og de øv- 
rige verdslige raadgivere kunde ligeledes hyppig hindres fra 
at være tilstede gjennem embedspligter, der krævede deres 
nærværelse paa helt andre kanter end der, hvor kongen netop 
færdedes. Maaske har det endog kun været i yderst sjeldne 
tilfælde, at det hele raad var samlet hos kongen. Heller ikke 
kan det paa vises, at dette har havt-regelmæssige sammenkom- 
ster til bestemte tider af aaret. I kong Haakons retterbøder 
kan man ialfald i denne henseende ikke finde nogen veiledning. 
Imidlertid er det foreliggende materiale ikke tilstrækkeligt til, 
at man deraf kan danne sig nogen klar forestilling om dette 



^ Snilgn. den i 1318 nedsatte dømmende kommission, hvis dom blev 

stadfæstet af kongen. Dipl. Nor v., II, no. 132. 
' Dipl. Norv. II, no. 147. Regenten konde ndsende en betro^t mand 

til paa sine vegne at bereise et helt distrikt og der skifter Ioy og ret; 

paa denne maade gav hertug Haakon i 1295 abbed Erik i Mnnkeliv 

fuldmagt til at paakjende sager i Ryfylke. S. 67 ovenfor. 



127 

punkt af det kongelige raads organisation. Det kan ikke en- 
gang afgjøres, hvorvidt et. mindre tal af raadets medlemmer 
stadig have fulgt kongen. Saa meget kan dog sees, at 
enkelte raadsherrer hyppigere end andre have været tilstede 
hos kongen, f. ex. hr. Bjarne Erlingssøn, hr, Sæhjøm Helges- 
søn og fremfor alle de to, som oftere gjorde tjeneste i stedet 
for den kongelige kansler, hr. Snare Aslakssøn og hr. Bjarne 
Audunssøn. Stedet, hvor kongen opholdt sig, maatte altid have 
nogen indflydelse paa sammensætningen af den raadgiverkreds, 
der omgav ham, og naar saaledes kongen hesøgte Bergen, var 
det naturligt, at baroner og riddere fra Søndhordeland, Sønd- 
møre og andre vestlige kystegne optraadte mellem hans omgi- 
velser. Imidlertid maa det dog ligge nær at antage, at der hos 
ham altid har været ialfald nogle raadsherrer personlig tilstede, 
først og fremst kansleren eller dennes stedfortræder, demæst 
maaske mærkesmanden og drottseten, skjønt der rigtignok er 
flere exempler paa, at disse ikke omtales mellem de navngivne 
raadsherrer, der vare hos kongen. I enkelte tilfælde kunde 
kong Haakon ogsaa for én tid overdrage en begrænset del af 
sin myndighed til nogle medlen) mer af raadet. Exempler her- 
paa nævnes 1303 (s. 76) og 1309 (s. 115 flg.). 

At raadets forretningsorden under kong Haakon maa have 
vundet i fasthed, kan ikke vel betvivles, og da fornemmelig 
i tidsrummet efter 1308. Imidlertid kan dette ikke med nogen 
bestemthed paavises paa grundlag af det foreliggende materiale, 
og det er heller ikke berettiget at lægge for megen vægt her- 
paa. Middelalderens begreber vare i dette punkt meget for- 
skjellige fra den nyere tids, og navnlig maa det antages, at 
man i Norge ikke er kommet meget langt i udviklingen af 
det offentlige livs former. Saaledes er det paafaldende, at der 
hverken i kong Haakons eller hans efterfølgeres tid findes noget 
spor af, at der ved kancelliet har været ført kopibøger. Hvis 
saadanne havde været til, er det neppe rimeligt, at der ikke 
skolde findes hentydninger til dem i de brevskaber, som ere 
be vårede til vore dage. I et brev af 1300 omtales, at det 
udstedtes in duplo, og at det ene exemplar skulde opbevares paa 
Akershus. Saaledes finder man ialfald spor til et arkiwæsen. ^ 



* Dipl. Norv. I, no. 92. Efter dette brev synes ogsaa Mariakirken 
at have havt et slags arkiv. I Norges gamle love, III, s. 23 omtales, 
at en original retterbod skulde opbevares paa Hamar under geymslu 
herra ln/skups ok logmans. Heri kunde man ogsaa se spor af et slags 
arkiwæsen. Smlgn. in, s. 83 nederst i teiten. 



128 

Raadet synes i kong Haakons tid at haye havt sit eget 
segl. lalfald siges et vigtigt politisk aktstykke, der udstedtes 
i 1319, omtrent syv uger efter hans død, at være forseglet meS 
almennilegu rikissins råds i Noregi insigli, ^ Da fsaadanne segl 
neppe paa den tid bleve forarbeidede inden selve landet, er det 
ikke rimeligt, at raadsherrerne allerede i den korte tid, der var 
hengaaet efter kongens død, skulde have faaet et segl istand. 
Paa den anden side er det heller ikke let at afgjøre, hvortil 
dette segl skulde været benyttet i kong Haakons tid, da raads- 
herrerne i alle tilfælde, hvor de have beseglet nu bevarede breve, 
have anvendt hver sit private segl. Maaske kunde det almin- 
delige raadssegl tænkes anvendt, hvor en del af raadets med- 
lemmer i kraft af en særlig faldmagt udøvede kongens myndig- 
hed, saaledes som £ ex. de i 1303 omtalte raadsherrer i Bergen.* 
Mærkeligt er det, at det i 1319 nævnte raadssegl ikke for øv- 
rigt er kjendt, og det maa derfor antages, at det snart er for- 
kommet. Ellers maatte det været omtalt ved en eller anden 
leilighed, og man vilde rimeligvis ogsaa i dette tilfælde have 
havt et eller andet affcryk deraf. 

Af de ikke faa breve, der ere bevarede fra Magnus Laga- 
bøters sønners tid, ^ er der i de allerfleste tilføiet en bemærk- 
ning om maaden, hvorpaa de ere beseglede. Kun yderst sjel- 
den er dette ikke skeet. Hvor rigsraademe deltoge i beseg- 
lingen, er det bemærket i selve brevet.* En enkelt gang, i en 
kongelig skrivelse til kapelmagisteren fra 1309, heder det, at 
denne er udstedt in præsentia nostra — — — præsentibus 
consiUariis nostris.^ En almindelig formel ved et brev fra 
kongen (^ller hertugen) er, at det er insiglat oss sjålfum hjå- 
verandum. En enkelt gang, i en kongelig kundgjørelse af 1309, 



^ Dipl. Norv. Vin, no. 60. 

' Se ovenfor s. 76 og 127. Af et enkelt sted i den store retterbod af 1308 
kan det synes, som om kongen har tænkt sig, at han oftere kunde 
som regel overlade sit raad eller en del deraf en selvstændig myndig- 
hed. I udtrykket par sem vér erum neer eSa vårt råd kan der lal- 
fald ligge ndtrykt en saadan tanke, at raadet kunde optræde paa kon- 
gens vegne, naar han ikke var personlig tilstede. Norges gamle 
love, m, s. 75 nederst. 

^ Fremgangsmaaden i kong Magnns^s tid er omhandlet s. 21. 

^ Saaledes i beskyttelsesbrevet for de danske fredløse af 1287, der er 
datum præaentibuB Bartholomæo et Erlendo cancellariia noatria- 
Dipl. Norv. III, no. 24. Smlgn. ovenfor, s. 70, note 2. 

* Dipl. Nor v., I, no. 120. Smlgn. s. 118 ovenfor. 



129 

heder det: séttu ver vårt insigli firir petta href} I latinske 
breve anvendes formelen : sigUlum nosirum pré^sentijms est ap- 
penswm} Ofte nævnes ogsaa den kongelige klerk, som har 
skrevet brevet. En enkelt gang nævnes der i en retterbod to, 
som have fert den i pennen.* 

Hvor det udtrykkelig omtales, at en retterbod eller et an- 
det kongebrev ei udstedt og beseglet i kongens nærværelse, 
maa han have været tilstede. Derimod kan man neppe uden 
videre gaa ud fra, at han ikke har været paa stedet, naar hans 
nærværelse ikke omtales i et brev fra den her omhandlede tid.* 
I dette tilfælde har man rigtignok kun sikkerhed for, at det 
kongelige segl har været tilstede. Som oftest maa dog dette 
endnu have fulgt kongen. I de fleste tilfælde er der i de breve, 
hvori der ikke tales om kongens (eller hertugens) nærværelse 
anvendt følgende formel : (Herra Bårdr) kaneeler vår insigladl^ 
[Gabriel) Merkr ritadi. Hvor kong Erik og hertug Haakon op- 
traadte i fællesskab, nævnes begges kanslere.** En enkelt gang 
er det ogsaa bemærket, at kansleren beseglede oss sjålfum hjå- 
verandum.^ Denne formel anvendes ellers kun, hvor ingen kans- 
ler nævnes. Naar i kanslerens fravær andre udførte beseglin- 
gen,^ have maaske disse dertil erholdt en særskilt fuldmagt. 



* Di pl. Norv. U, no. 96. I et brev af 1313 heder det: insiglat 
meå vdru secreto. II, no. 118. Sekretet var kongens mindre segl* 

* Dipl. Norv. I, no. 126; V, no. 46, 51 og 62. Hanserecesse, I, 
. s. 56, no. 103. En anden formel: prcesentem paginam duodmtM sigilli 

nostri munimine roborandam. V, no. 33; smlgn. no. 13. I 1305 
heder det : prcBsentes litteras fieri mandavimus et sigilli nostri patro- 
cinio communiri. V, no. 48. 
^ Norges gamle love, III, s. 84. 

* Ved ndstedelsen af landsvist-breve behever kongen ikke at have været 
tilstede. Dipl. Norv. II, no 69 indeholder et gammelt landvist-brev. 

^ Smlgn. s. 128, note 4. — I den af kongen og hertagen 9 Mai 1290 
udstedte bekræftelse af Munkelivs privilegier (God. diplom* monast. 
Mnnkaliv. pag. 6 8eqv.) heder det: Herra Bardhir kanzalcer uar oe 
herra Erlendir Ghudhbrandzon incigladho en Olafuir fitadhe. 

* Dipl. Norv. II, no. 133; Norges gamle love, HE, s. 30, note 17. 
^ Smlgn. s. 21, note 1, og a* 120. I 1283 beseglede stallaren, Gudleik 

Viljamssøn, et af kongen og hertugen udstedt brev. Dipl. Norv., 
II, no 20. Ved den af kong Erik paa Agvaldsnæs 2 Mai 1297 med 
rddi ok samfykt Jørundar erkibiskups udstedte sættargjerd, hvorved 
den islandske kirkestrid afsluttedes, og som desuden er beseglet af 
erkebiskopen og biskop Ame af Skaalholt, var det en herra Finnr, 
som hængte kongens segl under. Finni Johannæi Historia ecclé- 
siastica Islandiæ, I, pag. 411 seqv. Maaske har dette været 
hr. Finn Gautssen paa Mel, der ikke boede langt fira Agvaldsnæs. 

Yngvar Nielsen : Det norske rigsraad. ^ 



130 

Beseglingen var ved de middelalderske breve, hvad den egen- 
hændige navne-underskrift nu er. Dog. har kong Haakon un- 
dertiden med egen haand skrevet sit monogram og til&iet: 
et nos Raquintis signammu»} Med Hensyn til retterbødeme 
maa det samme, som ovenfor (s. 122) er bemærket, haves for 
øie, at de hyppig ere bevarede i en mangelfuld form, der navn- 
lig gjør det vanskeligt at komme til kundskab om de fonner, 
som ere blevne iagttagne ved deres udstedelse. 

I alle disse retterbøder og kongebreve fetar man navnene 
paa mange af kancelliets underordnede personale og kan tillige 
i flere tilfælde følge deres* løbebaKe. De, som gjorde tjeneste i 
kancelliet, deltes i to klasser, notarier og klerker^, af hvilke 
de sidste var de talrigste. Efter at have gjort tjeneste som 
klerk rykkede man op til notarius. Fra denne stilling kunde 
veltjente mænd gaa over i andre og f. ex. blive lagmænd.^ 
Klerkerne kaldes undertiden prester.^ Af de kongelige notarier 
forekommer ingen saa hyppig som Jon notarius. 1294 og 1295 
var han klerk hos kong Erik, 1297 blev han notarius hos denne 
og vedblev siden i samme stilling hos kong Haakon.^ Haakon 
var klerk 1312, i 1313 og 1318 notarius. Paal Styrkaarssøn 
(maaske den samme, som i 1303 kaldes Paal klerk) nævnes 1318 
en enkelt gang som notarius, og ligesaa Baard Peterssøn en 
gang i 1298. Den sidste har besørget udstedelsen af en mængde 
breve for Haakon Magnussen som hertug og konge. Torgaut 
notarius omtales ogsaa en enkelt gang i 1317.^ En anden mand, 
som hyppig nævnes i kong Haakons sidste aar, er klerken 
Thorgeir Tovessøn, der i 1318 kaldes kongens hirdmand."^ For 
øvrigt forekommer der mange forskjellige klerke, Teit, Gunnar, 
Steinbjørn, Eiliv Lodinssøn, Ame Gjavaldssøn, Ame Russi, 



^ Dipl. Nor v. I, no. 143. I 1318 forekommer udtrykket: gdfum vir 
peim petta bref ok insigli. Norges gamle love, m, a. 131. 

* Smlgn. Norges gamle love, III, s. 49. 

* Norges gamle love, III, s. 62, note 27. Om den der nævnte Ivar 
klerk smlgn. Dipl. Norv. VI, no. 69 og 73; Norges gamle love, 
III, 8. 70. 

* Dipl. Norv. II. no. 20. Undertiden kaldes de ogsaa med titelen «sira». 
^ I det ovenfor s. 129, note 6 omtalte brev af 2 Mai 1297 kaldes han 

klerk, men 29 August 1297 notarius. Dipl. Norv. II, no.' 41. 

^ Finni Johannæi Hist. ecclesiast. Isl., I, pag. 428. Paal .^tyr- 
kaarssen forekommer under den følgende konges styrelse i aaiet 1340 
som klerk. Smlgn. s. 187. Maaske har man allerede kort efter Haa- 
kon Vs tidophørt med den skarpe adskillelse mellem de to klasser. 

' Dipl. Norv. n, no. 133. 



131 

Aslak Haukssen, Halvard, Thord Tkrondssøn (notarius i 1312), 
Gabriel, Eystein Ivarssøn, Bjørn af Marker, Ingulf, Balte, Erik 
Onnssan, Simon Tkorsteinssen, Thorstein Tkorsteinssøn, Jon 
Mnrti, Olaf Amessøn. maaske endnu en anden Olaf og Alf 
Ealrardssøn. 

Kancelliet med kansleren i sin spidse var midtpunktet i 

administrationen. Ojennem ham var det paa en gang knyttet 

til kongen personlig og til raadet. Den indflydelse, det sidste 

i kong Haakons tid kunde have paa kancelliet, var dog kun en 

ganske underordnet. Ved at vælge sin kansler mellem den af 

ham afhængige geistlighed og ved i hans forfald at benytte 

raænd, der synes at have skyldt ham sin hele stilling, sørgede 

denne konge for at holde kancelliet paa den plads, hvor han 

vilde have det. Monarken skulde personlig være sjælen i den 

hele styrelse. Systemet var blevet stedse mere udarbeidet. Da 

kong Haakon 8de Mai 1319 a%ik ved døden, skulde det siaa 

sin prøve. 



9» 



VI. 

Hertuginde Ingebjørg og kong Magnus Erikssøns 
første formynder-styrelse, 1819-1323. 



Formynder-styrelsens ordning efter retterboden af 1802. — Kong Haa- 
kons valg af formyndere for sin dattersøn. — H^tnginde Ingebjørg træ- 
der ind ved siden af formynderne. — Det store møde i Oslo 1319. — Me- 
dets deltagere som repræsentation for det norske aristokrati. — P. A. Munch» 
ndtalelser om mange anseede mænd udenfor deres kreds. — Formynder- 
styrelsens medlemmer. — Kongens «daglige raad> og hans «høiesteraad». 

— Hertugindens stilling i formynder-styrelsen. — Raadet og formynderne. 

— Benævnelsen «rigets rand» fortrænger «kongens raad>. — Rigsraadets 
stræben .efter selvstændig magt begunstiget af de ydre forhold. — Her- 
tuginde lugebjørgs karakter. — Hendes slette styrelse. — De under hende 
anvendte administrative former. — Uviljen over hendes færd fremkalder 
en splittelse mellem hende og aristokratiet. 

Kong Haakon V har i sine retterbøder sagt, at han havde 
(3t overvældende arbeide, der først efterhaanden kunde tillade 
ham at vende sin opmærksomhed til forskjellige omraader, som 
han til en begyndelse havde maattet aldeles forsømme. Han 
har dermed ogsaa selv givet en skildring af, hvorledes han var 
stillet i sit monarkiske reformarbeide. Han har vovet sig ind 
paa mange felter, og man faar uvilkaarlig det indtryk, at han 
selv har havt en følelse af, at han ikke kunde udrette alt, hvad 
han havde stillet sig som sin opgave. Noget af det første, 
for hvilket han ansaa det nødvendigt at virke, var en ordning 
af styrelsen under en fremtidig konges mindreaarigjied. Han 
behandlede denne sag i forbindelse med arvefølgen og udstedte 
om begge dele den bekjendte retterbod af 9de September 1302S 
hvori netop udtales, at det var hensynet til den daarlige sty- 



^ Norges gamle love, III, s. 45 — 55. Smlgn. P. A. Munch, 
Det norske folks historie, IV, 2, s. 391—403 



•^ 133 

« 

reise, som landet havde havt i den nærmeste tid efter hans fa- 
ders død, der nu havde bevæget ham til at udgive nye bestem- 
melser om landsstyrelsen under en konges umyndighed. 

Ifølge denne retterbod skulde formynder-styrelsen beståa 
af tolv medlemmer, af hvilke fire altid maatte være tilstede 
hos den umyndige konge. Af dem skulde kansleren altid være 
den ene og mærkesmanden den anden, hvorhos to biskoper med 
dem skulde vaage over kronens guid og sølv. Medens de fire 
saaledes skulde «sidde i kongens gaard»,^ skulde de øvrige otte, 
som ikke vare jafnan innan gards , hver paa sin kant føre til- 
syn med sysselmændenes forvaltning og paase, at disse behand- 
lede almuen vel, saaledes at enhver fik sin ret. Styrelsen 
skulde betragtes, som om den udøvedes af alle tolv, hvilke 
derfor ogsaa kaldtes rikisstjornar menn- En gang om aaret — 
om det behøv edes, ogsaa oftere — skulde alle de tolv og des- 
uden de to biskoper samles for at afgjøre alle vigtigere anlig- 
gender, baade med hensyn til rigets inden- og udenlandske for- 
hold. Afgjørelsen skulde ske meS allra peirra rådi efter stem- 
meflerhed. Dog synes det, som om alderen har gjort udslaget, 
hvor stemmerne stode lige. Ved samme .leilighed skulde der 
ogsaa af de fire aflægges regnskab for deres forvaltning og for 
kronens indtægter, ligesom man skulde undersøge konungsdom- 
sms liggjandi fé, I tilfælde af afgang skulde de tolv supplere 
sig selv. Forsømmelige embedsmænd skulde indstævnes og 
dømmes enten af samtlige tolv eller af de fire meb allra peirra 
rådi. Hirden skulde sværge lydighed til de tolv formyndere. 
At uddele* navnebøder var disse forbudt ; de kunde saaledes ikke 
gjøre nogen til ridder (eller baron).* Dersom den afdøde konge 
efterlod en datter, som ved hans død var gift eller senere blev 
dette, skulde hendes mand være den første i riget i henseende 
til rang og værdighed. Næst ham skulde enkedronningen være ; 
om hende siges, at hiin skulde fylgja rikisins rådi. 

Bestemmelsen om, at der foruden de tolv endnu skulde 
være to biskoper, der toge del i styrelsen, synes med bestemt- 



^ Smlgn. ovenfor, s. 63. 

^ Aschehoug har i Norges offentlige ret, I, s. 11.' udtalt, at 
ridderværdigheden i Norge ifølge sin aammenhceng med hirden ikke 
hmde meddeles af nogen anden end kongen^ ja ikke engang af en 
formynderregjering. BimeHgvis maa dog dette udvides derhen, at 
ogsaa hertugen har havt ret til at ndddele denne værdighed, skjønt 
rigtignok kun inden de ved hirdskraaen optmkne snevre grændser. 
Smlgn. Norges gamle love, II, s* 400 flg. 



134 

ked at vise, at det maa have været kongens tanke, at de øv- 
rige ikke skulde tåges mellem denne klasse. Derimod kan der 
i den neppe have ligget nogen hindring for, at f. ex. kapelma- 
gisteren var Qn af de tolv. Heller ikke er det rimeligt, at an- 
dre end den foregaaende konges raadgivere skulde kunne faa 
plads mellem formynderne. Da retterboden ikke giver nogen 
oplysning om, hvorledes disse ferste gang skulde vælges, maa 
det have været forudsat, at dette var noget, som tilkom den re- 
gent, der havde en umyndig arving, og at der altsaa til enhver 
tid maatte træffes bestemmelse derom i dennes levende live. 
Kong Haakon selv befandt sig i dette tilfælde og maa allerede 
i længere tid før sin død have havt opfordring til at give en 
saadån bestemmelse og opnævne de mæn^, som skulde være 
formyndere for hans umyndige dattersøn. 

Kong Haakons anordninger om formynder-styrelsen kunne 
egentlig blot siges at have beholdt sin fulde gyldighed faa.uger 
efter hans død. Den, som maaske mest bidrog til at faa dein 
forandrede, var hans egen datter, Ingebjørg, enke efter den 
svenske hertug Erik og moder til Norges nye konge, barnet 
Magnus Erikssøn. • I hendes faders formynder^styrelse var der 
ikke holdt nogen plads aaben for hende. Da hun imidlertid 
ved hans død befandt sig i en omtrent lignende stilling, som 
enkedronningen ved Magnus Lagabøters død, maa hun alligevel 
have anseet sig berettiget til at iiidtræde mellem sin søns for- 
myndere, og efter den almindelig herskende opfatning blev det 
ogsaa vanskeligt at holde hende udenfor. Hun stod nu ved 
siden af sin umyndige søn som den eneste representant for 
kongeætten og kongedømmet og traadte derfor, saasnart hun 
var kommen til Norge, som det synes uden modstand, ind imel- 
lom hans formyndere. Hertuginden kom derved paa en maade 
til at staa ved siden af disse. Saaledes viste der sig allerede 
nu en feil ved den ordning af formynder-styrelsen, som var ind- 
ført ved retterboden af 1302, idet denne ikke nævnte et ord 
om den stilling, som den umyndige konges nærmeste mandlige 
eller kvindelige slægtning skulde indtage i statsstyrelsen, men 
kun dvælede ved den rang, en kongedatters mand skulde have. 
Saafremt kong Haakon har betragtet sin egen moders stilling i 
den forrige formynder-regjering og hendes derpaa følgende ind- 
flydelse over han? ældre broder som mindre heldig, vilde han 
neppe have ønsket en gjentagelse. Idet han undlod at give 
udtrykkelige bestemmelser herom i retterboden af 1302, bar det 
rimeligvis været hans tanke at udelukke en umyndig konges 



135 

iiioder fra en lignende deltagelse i regjeringen. Kongedømmet 
rar ikke længer en odel i kongeætten. I kong Haakons regje- 
ringssystem havde det en langt høiere plads, og dermed kunde 
d^ stemme vel, naar han fastslog en ordning, som til samme tid 
betryggede styrelsens sikre gang ogsaa iinder en konges umyn- 
dige aar og tillige forudsatte denne som kongedømmets eneste 
personlige repræsentant. Saaledes synes der at være megen ri- 
melighed for, at kong Haakon netop har ansket at holde alle 
andre medlemmer af kongehuset udenfor rigets styrelsen Men 
mangelen af et bestemt udtalt forbud forhindrede i 1319, at 
dette kunde ske med hans egen datter. I det sted blev hun 
endog den, som egentlig ledede regjeringen. 

Hertugindens ret til at del tåge i lan dssty reisen blev ud- 
trykkelig anerkjendt ved det store møde, som i slutningen af 
Juni 1319 afholdtes i Oslo.^ Indkaldelserne til dette møde 
kunne neppe være udgaaede fra andre end den af kong Haa- 
kon indsatte formynder-styrelse, og dets hensigt kan ikke have 
været nogen anden end den, at ordne de nye forhold, som 
maatte opstaa. naar den norske arvekonge ogsaa blev tågen til 
konge i Sverige. De ved mødet nærværende fornemme norske 
herrer, lendrmenn ok riddarar i Noregi, som de endnu benæv- 
nes, vare følgende: kansleren hr. Ivar Olafssøn, hr. Peter An- 
dressøn, hr. Sæbjørn Helgt^ssøn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Er- 
ling Vidkunnssøn, mærkesm anden hr. Paal Erikssøn, hr. Sigurd 
Ormssøn, hr. Bjarne Audunssøn, hr Eiliv i Naustdal, hr. Pinn 
Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Jon Bjarnessøn, hr. 
Smid Erikssøn, hr. Thrond Halvardssøn, hr. Haakon Thoressøn, 
hr. Gaut Isakssøn, hr. Sighvat paa Leirhole, hr. Aamunde Bor- 
garssøn, hr. Thorvard Halvardssøn, hr. Thorgeir Simonssøn, hr. 
Aslak Olafssøn, hr. Guthorra Kolbjømssøn, hr. Guthorm Hel- 
gessøn, hr. Andres Kyrning, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Halkell 
Halkellssøn, hr. Hauk Erlimdssøn, hr. Munaan Baardssøn, hr. 
Ghithorm Sigurdssøn og hr. Eindride Peterssøn. Disse treti 
herrer tilligemed erkebiskopen afsluttede i Oslo bispegaard med 
de tilstedeværende svenske herrer en overenskomst om forenin- 
gen med Sverige af hålfu sinni ok Noregs konungs rikts manna, 
og saaledes er det vel ogsaa dem, som i begyndelsen af samme 
aktstykke omtales ved siden af hertuginde Ingebjørg som Nor- 



* DipL Norv. VIII, no. 50. Smlgn. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 9 flg. 



136 

egs hmungs rihis råds men. Dette var (^^saa beseglet med ngs- 
raadets segl.^ 

Under denne forudsætning skulde samtlige her næynte 
treti herrer have tilhørt raadet. Dette maa paa den maade 
have havt et betydeligt antal verdslige medlemmer, da der vel 
maa have været flere saadanne end de, som nu vare tilstede. 
Efter hvad der i det foregaaende (s. 79 flg.) er bleven oplyst 
om kong Haakons snevrere raad far 1308, er det ikke urime- 
ligt, at raadet i 1319 kan have været saa talrigt, som det nu 
sjmes. Da hr. Hauk Erlendssøn, som utvivlsomt tilhørte raadet, 
og endog paa denne tid maa have været et af dets ældre med- 
lemmer, nævnes som en af de sidste, bliver det rimeligt, at ial- 
fald de, hvis navne st aa foran ham, have hørt med til itwdet.^ 
Den efter ham nævnte Munaan Baardssøn kaldes ogsaa i 1321 
consiliarius. I ethvert tilfælde har man paa denne liste navnene 
paa de fornemste af de verdslige herrer, som have indfiindet sig 
til mødet i Oslo. Man finder mellem dem flere velbekjendte 
navne fra kong Haakons raad, ligesom repræsentanter for flere 
af rigets første ætter, som Bjarkø- og GKskeætten, Hestbøætten 
og Tolgaætten. Forsaavidt kan en del af de fremmødte betnig- 
tes som blomsten af det norske aristokrati. Mødet sely blev en 
repræsentation for dette, der igjen grupperede sig om rigsraadet 
som sit naturlige midtpunkt. 

P. A. Munch, der i det hele tiltrods for det dræbende 
slag, som Haakon V efter .hans Opfatning skulde have rettet 
mod aristokratiet, har stor tilbøielighed til ogsaa at se det jor- 
tende aarhundredes ætter i et overdrevet lys, har ved bm- 



1 



Smlgu. ovenfor s. 128. Benævnelsen «kongens riges mænd« er rime' 
ligvis det samme, som » kongens mænd<, hvilket sidste endnu forekom- 
mer i breve fra aarhnndredets slatning. > Norges riges mænd<, der bl. 
a. forekommer i 1827, er formodentlig igjen ndgaaet af den første be- 
nævnelse. Der tales ogsaa i Sverige om »rigsens mændc HadorpK 
Två gambla rijmkrønikor, bilag, s. 32 og 35. Det hele ud- 
tryk er for øvrigt meget ubestemt. Smlgn. Palndan Miilleri Ob- 
servationes criticæ, pag. 45. lalfald senere kan det maaske an- 
tages, at dermed nærmest har været bete^et de medlemmer af ari- 
stokratiet, som nden at høre til rigsraadet dog havde ret til at ind- 
finde sig paa de større møder. 

Rangfølgen iagttages dog ikke altid i de offentlige brevskaber med 
den nøiagtighed, som det f. ex. netop i anledning af den her omhand- 
lede overenskomst antages i Samlinger til det norske folks 
sp r. og historie. I, s. 173. Saaledes nævnes hr. Aslak Ola&søn i 
1317 efter hr. Hank Erlendssøn. Di pl. No r v. I, no. 148. 



137 

talen af mødet i Oslo antaget, at der foraden de nærnte treti 
herrer endnu skulde have været »eii mæiigde« ansete høvdinger, 
som ikke førte titel af ridder, og som paa grund af sin stilling 
have været selvskrevne til ved denne leilighed at afgive møde. 
Men denne formodning er neppe ganske holdbar. At der paa 
denne tid har været flere riddere i landet end de, som nævnes 
i overenskomsten af 1319, er ganske sikkert. Enkelte af disse 
kunne have været tilstede i Oslo, medens andre ikke have kun- 
net eller villet foretage reisen til denne by. Ved sider af dem 
kan det ogsaa være rimeligt, at mange hirdmænd have givet 
møde, ligesom at mange saadanne ved denne tid vare spredte 
omkring i landet. Men dermed er det dog ikke givet, at der 
mellem disse netop har været en mængde af saadanne ansete 
høvdinger, der forsmaaede det tillaag i glans, som riddervær- 
dighedem kunde give dem, og nøiedes med den arvede anseelse, 
som de havde mellem sine omgivelser. Saadanne personer vare 
vistnok til enhver tid meget sjeldne, og det er neppe berettiget 
at lægge for megen vægt pt^a de enkelte exempler, som anføres. 
Bimeligvis er det netop deres sjeldenhed, som har henledet op- 
mærksomheden paa dem og foranlediget, at der er bleven gjort 
væsen af deres vægring ved at modtage en titel, hvilken de 
betragtede som laant fra udlandet og stridende mod de gode 
g&mle norske saader. 

Om flere af de i overenskomsten nævnte mænd er der 
heller ingen særlig grund til at henregne dem til blomsten af 
landets aristokrati, og saa meget mindre kau man derfor an- 
tage, at der ogsaa udenfor kredsen af de mænd, som nævnes 
ved den store sammenkomst i Oslo, har været et større antal, 
som kunde henføres til samme. Om man ogsaa kan paavise 
enkelte saadanne, har dog i alle fald deres tal ikke været syn- 
derlig stort. Naar kong Haakon skulde uddele ridder-værdig- 
heden eller optage folk i sin hird, maatte han vistnok ofte stige 
ned til saadanne ætter, som om de end maatte regnes til aristo- 
kratiet, dog indtoge en temmelig tilbagetrukken stilling. De 
bestemmelser, som denne konge gav i 1308 om hirdmændenes 
forsørgelse, vise, at han ikke kan have stillet store fordringer 
til denne klasse i økonomisk henseende. Porsaavidt vedkom 
ridderne, er det endog muligt, at han netop har lagt an paa at 
foTøge disses antal og derved hæve det lavere aristokrati.^ Naar 
det saaledes berettes, at han i 1316 paa én gang slog fem og 



Smlgn. ovenfor, 8. 108. 



138 

tyve riddere,^ er det overhovedet neppe muligt, at disse alle 
bavé tilhørt blomsten af det norske aristokrati. Her som ellers 
vil det vistnok være det sikreste at se det 14de aarhundredes 
norske aristokrati i et mere nøgtemt lys, og ikke af dets med- 
lemmers titler at lade sig forlede til at betragte dem som mere, 
end de virkelig vare. Som en stand af store godsbesiddere 
kunde de blot for en del betragtes, og om de fleste af dem kan 
det antages, at de ikke have havt betydelige eiendomme. 

Om den af kong Haakon anordnede tolvmands-styrelse ta- 
les der i overenskomsten af 1319 ikke et ord. Kun rigsraadet 
i sin almindelighed nævnes i denne. Man kjender ikke engang 
navnene paa de mænd, som inden kong Haakons død af ham 
maa være blevne udnævnte til at være dattersønnens formyn- 
dere. I det ovenfor (s. 119) omtalte brev af 20de April 1319 
er der vistnok gode grunde forhaanden til at antage, at man 
har navnene paa otte af de tolv. Med hensyn paa de øvrige 
fire medlemmer af forraynder-styrelsen haves derimod ingen op- 
lysning som denne. Dog er den nogen rimelighed for, at et 
diplom af 21de Juni 1320 i denne henseende kan give den øn- 
skede veiledning. Dette er nemlig udstedt i Bergen af Inge- 
bjørg »med Guds miskund kong Haakons datter, hertuginde i 
Sverige «, med følgende otte herrer, kapelmagisteren hr. Pinn 
Haldorssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, mærkesmanden hr. Paal 
Erikssøn, hr. Bjarne Audunssøn, hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hr. 
Finn Agmundssøn, hr. Jon Bjarnessøn, og hr. Ivar Agmunds- 
søn.^ Af disse, som alle maa have tilhørt raadet, uagtet det 
ikke udtrykkelig siges, nævnes Paal Erikssøn, Bjarne Auduns- 
søn og Guthorm Kolbjørnssøn i brevet af 1319, og det ligger 
saaledes nær, at de øvrige fem have været deres kolleger ifor- 
mynder-styrelsen.^ En af dem kan i dette tilfælde have fulgt 
efter hr. Hafthor Jonssøn, der allerede var død, medens de 
andre fire fra først af have havt sæde i denne paa grund af 
den udnævnelse, de havde faaet af kong Haakon. Med undta- 
gelso af kapelmagisteren nævnes de alle i overenskomsten af 1319. 



Annales Islandici, s. 208. 
Di pl. Norv. II, no. 137. 

At hr. Finn Agmundssøn var en af de tolv fonn3mdere, kan maaske 
ogsaa sluttes deraf, at det var ham, som i 1321 forlangte Ulf Saxes 
søns ndlevering af de Svenske og i den anledning traadte i forbin- 
delse med det svenske raad. Sml. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, anden hovedafd. I, s. 39 flg. 



139 

I et diplom af 9de April 1320*, der omhandler mærkes- 
manden hr. Paal Erikssens overdragelse til Mariakirken af en 
gave, han havde faaet af kong Haakon, nævues et derom tidligere 
af hr. Paal selv udstedt brev, der foruden af ham var beseglet 
af hr. Sigurd Ormssøn, hr. Bjarne Audunssen, hr. Aamunde 
Borgarsson, hr. Guthorm Kolbjemssøn og hr. Haakon Agmunds- 
søn. Da det her dreiede sig om overdragelsen af en gave fra 
kongen, kunde det antages, at hr. Paal havde anseet det nød- 
vendigt at medtage andre medlemmer af formynder-styrelsen 
ved brevets besegling for at give det fornøden gyldighed. Hr. 
Bjarne, hr. Aamunde og hr. Q-uthorm synes efter det foregaa- 
ende alle at have hørt til denne, og det er da heller ikke ri- 
nieligt, at hr. Sigurd Ormssøn skulde kunne været nævnt foran 
dem, hvis han ikke ialfald inden raadet var deres ældre kollega. 
Rimeligvis kan det ogsaa antages, at den sidstnævnte, hr. Haa- 
kon Agmundssøn, har været medlem af raadet. Derimod er 
det vel tvivlsomt, hvorvidt de samtlige have været medlemmer 
af formynder-styrelsen. 

Ved den i 1321 afeluttede ægteskabs-kontrakt mellem her- 
tuginde Ingebjørgs datter, Eufemia, og junkor Albreeht af Meck- 
lenburg optræde som beseglende, forudpn biskop .Halvard 
al Hamar og en af håns kanniker, Arnfinn Erikssøn, føl- 
gende riddere, som hertuginden kalder consiUarii nostri: hr. 
Paal Erikssøn, hr. Haakon Thoressøn, hr. Guthorm Helgessøn, 
hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hr. Thorvald Halvardssøn, hr. Haa- 
kon Agmundssøn, hr. Munaan Baardssøn og hr. Ivar Agmunds- 
søn, præfectm in castro Bagahuus} Samtlige disse nævnes 
som nærværende ved mødet i Oslo 1319, og om flere af dem er 
(let, som allerede paavist, rimeligt, at de ogsaa have hørt til 
den unge konges formyndere. Om hr. Haakon Thoressøn, hr. 
Thorvald Halvardssøn, hr. Haakon Agmundssøn og hr. Munaan 
Baardssøn kan dette vel være meget tvivlsomt; til raadet hørte 
(le derimod alle. 

At tolvmands- styrelsen virkelig har bestaaet efter 1319, er 
sikkert. Dette forudsættes i de klager, som i 1323 fremkom 



DipL norv. I, no. 161. Kongen var da i Tunsberg. 1 den paafel- 
ifende sommer var han i Bergen. Smlgn. nedenfor, s. 145 og F inni 
Johannæi Hist. ecclesiast. Isl. I, pag. 429 seqv.. 
Di pl. Norv. III, no. 126. Hr. Haakon Agmnndssøn var ogsaa i 
1320 tilstede i Bergen, da hertoginden der udstedte det ovenfor s. 138, 
omtalte brev. 



140 

over hertugindens styrelse/ i hvilke det siges, at hun havde 
handlet »n)od deres vidende og raad, hvem kong Haakon satte 
Bom de høieste og fremste til rig88tyrel8en«, ligesom overhove- 
det mod de bedste og klogeste mænds vilje og uden deres sam- 
tykke. Saavidt det kan sees, omtales vistnok ogsaa de tolv 
mænd i flere breve fra aarene nærmest efter 1319. I et kon- 
gebrev, der er udstedt i Oslo 18de April 1322,* har man rime- 
ligvis en hentydning til den af kong Haakon indsatte formyii- 
der-styrelse. Det heder nemlig i dette, at kongen og hans raad 
har undersagt en retssag, og at brevet er udstedt og beseglet i 
overvær af hertuginde Ingebjøi^ og kongens » daglige raadc 
Dette kan vel neppe forstaaes anderledes end om formynder- 
sty reisen eller endnu heller i en end mere indskrænket betyd- 
ning om de af dennes medlemmer, som i eieblikket vare nær- 
værende hos kongen. Mere tvivlsomt stiller det sig derimod. 
hvorledes udtrvkkene skulle forstaaes i et brev af 23de Juni 
1322,^ der er skrevet til kongen ok ollu hans råSi, og hvori om- 
tales, at en sag er indstævnet for kongen og hans hæsta råd. 
Her kan der baade tænkes paa formynderne, de fire indengaards, 
saavelsom paa alle tolv, og paa det samlede raad. Maaske be- 
tegner »hele raadet* de tolv formyndere, og det »høieste« de 
fire af dem, som altid skulde følge kongen. Ifølge retterboden 
af 1308 skulde administrative forsømmelser paatales for alle for- 
myndere eller for de fire alene, som da skulde afgive sin dom 
med de øvriges raad.* Det i brevet omhandlede tilfælde var 
ogsaa af en saadan art, at det nok kunde kræve en afgjørelse 
paa denne maade. Det bedste bevis for, at kong Haakons be- 
stemmelser i dette punkt ere blevne overholdte, haves vel i det 
udtryk, rikisråS ok geymslumenn i konungs garSi, som forekom- 
mer i et brev fra Islændingerne af 1320.* At der ved disse 
forstaaes den egentlige formynder-styrelse — de fire — og alde- 
les ikke det hele mad, kan neppe være tvivlsomt. Selve den 
eiendommelige betegnelse viser, at de derved mente personer 
maa have staaet i et særeget forhold, forskjelligt fra det, hvori 
raadets medlemmer i almindelighed stode til rigsstyrelsen. 



1 DipL Norv. VII, no. 100, s. 118. 

* Dipl. Norv. I, no. 166. Brevet er insiglat hiaverandi mosår vare 

hinni kcBrazste fru Ingihiorgo hertoginni j Swyariki ok daglego radi 

varo. Iwar klcerkr ritaåL 
» Dipl. Norv. I, no. 168. 
^ Smlgn. ovenfor, s. 133. 
^ Lovsamling for Island, I, s. 32, 



141 

Men om man forsaavidt kan gaa ud fra, at kong Haakons 
anordninger foreløbig ere Hevne overholdte efter sin ordlyd, var 
der imidlertid ialfeld i ét vigtigt punkt skeet en meget betyd- 
ningsfald afvigelse fra disse derved, at den nnge konges moder 
havde faaet andel i den øverste reggerings-myndighed. Hvad 
der kan have foranlediget dette, er ikke ganske klart, og det 
kan ikke sees, hvorvidt det har været med eller mod de egent- 
lige formynderes ønske. Det er allerede omtalt, hvorledes hen- 
des høie byrd, som det eneste gjenlevende myndige medlem af 
kongeætten, og heiides forhold til kongen maatte gjøre det van- 
skeligt for disse at holde hende borte, navnlig naar derimod 
ikke bestod noget udtrykkeligt forhnd. Nogen vægt maatte der 
ogsaa lægges paa hensynet til Sverige. Dette har maaske gjort 
det ønskeligt, at der i formynder-styrelsen ialfald fandtes én 
voksen person, der var fælles for begge riger. Uagtet man ved 
overenskomsten i 1319 med meget stor omhyggelighed havde 
søgt at sikre sig mod enhver sammenblanding af de to rigers 
særlige anliggender og interesser, kunde det dog ikke undgaaes, 
at der ogsaa maatte drages nogen omsorg for at sikre sig en vis 
enhed i de særskilte regjeringers optræden, — og dette har man 
da maaske troet at kunne opnaa ved at gi ve kongemoderen 
plads i den norske ligesaa vel som i den svenske formynder- 
styrelse. Da Sverige ikke havde nogen bestemmelser for, hvor- 
dan det under en konges mindreaarighed skulde forholdes med 
rigets styrelse, var raadet der udelukkende henvist til at ind- 
rette sig, som det kunde. Dagtet det formelle valg af den 
unge Magnus Erikssøn til Sverig#s konge først foregik, efterat 
man i Oslo havde truffet de anordninger, som vare fornødne, 
naar den norske konge tillige blev konge i Sverige, var det dog 
allerede i forveien at betragte som afgjort, at hertuginden i det 
sidste land skulde have del i rigsstyrelsen. Dette ^ maatte igjen 
have sine virkninger paa den niaade, hvorpaa man indrettede 
sig i Norge. 

Ligesom kong Haakons anordninger fra 1302 allerede vare 
ufaldstændige, forsaavidt de ikke omhandlede den adgang, som 
kongefamiliens medlemmer kunde have til at deltage i en for- 
mynder-styrelse, saaledes fandtes der i dem heller ikke nogen 
bestemmelse om forholdet mellem de tolv og det samlede raad. 
Det kunde synes, som om kongen var gaaet ud fra, at alle 
dettes forretninger nu skulde gaa over paa formynderne. Men 
med den mangel paa nøiagtighed og bestemthed i udtrykket, 
der i almindelighed er et særkjende for alle middelalderske 



142 

statsakter, kan man ikke betragte dette som aldeles sikkert. 
De tolv formyndere skulde egentlig repræsentere den kongelige 
myndighed, og der var saaledes ved deres side lige faldt plads 
for det øvrige raad. De synes ogsaa selv at have forudsat dette, 
da de indkaldte mødet i Oslo, der vistnok i videste forstand var en 
repræsentation for raadet, og der findes tillige i den følgende 
tid antydninger af, at ogsaa andre af raadets medlemmer end 
de tolv have optraadt sammen med hertuginden.^ Men om for- 
holdet mellem begge høres der intet. I overenskomsten af 1319 
forudsattes, at rigsraadet var det væsentlige.^ Norges statsind- 
tægter skulde ifølge denne kun anvendes ^ir råHi ag sampyki 
af hertuginden og rigets raad. At rigsraadet uden videre skulde 
gaa ind paa at overlade al magt til de tolv formyndere og alene 
lade disse staa ved kongemoderens side, kan neppe antages. I 
dette tilfælde maatte raadsherrerne endog have opgivet den ind- 
flydelso, som de havde havt i kong Haakons dage. Selv om der 
paa denne tid kunde have bestaaet et rivaliserende forhold mdl- 
lem de mænd, som havde sæde i den egentlige formynder-sty- 
relse, og deres kolleger i raadet for øvrigt, kan dog ikke dette 
have havt den styrke, at det kunde medføre en splittelse mel- 
lem begge og lade denne ytre sig deri, at det øvrige raad ude- 
stængtes fra al befatning med rigets styrelse. Rimeligvis ere de 
tolv form3mdf>re blevne betragtede som en fast raadskomité, og 
de ere derfor ogsaa uden videre blevne betegnede som »raadetc. 
Man var jo allerede fira før af vant til, at dette udtryk anvend- 
tes, hvor blot en del af raadets medlemmer vare nærværende, 
saaledes at dette ikke nu kunde blive noget paafaldende. Paa 
denne maade blev der imidlertid ingen skarp grænse mellem 
formyndernes og raadets myndighed, men begge maatte glide 
over i hverandre. Ved formynder-styrelsens aarlige sammen- 
komst kunde ogsaa andre raadsherrer være nærværende, og naar 
der ellers i denne tid tales om et »raad« ved kongens side, har 
man neppe strengt tåget ret til udelukkende at gaa ud fra, at 
dette alene har været de fire formyndere »indengaards<, hvis 
personlige nærværelse hos kongen til enhver tid var forudsat 
ved retterboden af 1302.* Saaledes er der heller ingen grand 



* Smlgn. ovenfor, s. 139. Dipl. Norv. Ul, no. 125. 

^ Det samme sker ogsaa i den islandske skrivelse til den norske regje- 

rino af 1320, hvori man forlangte brev fra trigsraadet< . Lovsamling 

for Island, 1, s. 32. 
' Af Dipl. Norv. III. no. 126, hvor hertu^den forpligter sig til 



143 

til at opfatte retterbodens bud om, at enkedronningen skulde 
fylgja rikisins rådi paa anden maade.^ Det har denred vistnok 
kun været kong Haakons tanke, at hun skulde rette sig efter 
fonnynaeme. 

Hvorledes nu end dette har forholdt sig, om raadet i al- 

' mindelighed har havt stor eller liden indflydelse paa rigets sty- 
relse, saa maa dog den magt, som var lagt ialfald i en del af 
dets medlemmers hænder, have havt sin betydning for raadets 
stilling i samfundet og for aristokratiet i det hele tåget. Raa- 
det og formynderne havde paa den ene eller df^n anden maade 
en a%jørende myndighed, og om de ogsaa maatte dele denne 
med hertuginden, saa kunde dette dog kun gjælde for den tid, 
da hun personlig var tilstede i Norge. Idet hendes næVværelse 
hyppig krævedes i Sverige, maatte hun uvilkaarlig for denne 
tid overlade magten udelt til formynderne og raadet eller til 
de første alene. Forhold som disse maatte med nødvendigbed 
medføre en større magtudvikling for raadet paa kongedømmets 
bekostning. Man var nu naaet til det tidspunkt, da det skulde 
vise sig, hvorvidt raadet kunde holdes inden de af kong Haakon 
anviste snevrere grænser, eller om det som aristokratiets selv- 
stændige repræsentant kunde træde kraftig frem og paa det af 
kongedømmet opførte grundlag sætte sig selv i høisædet. Fore- 
løbig syntes alt at pege i den sidste retning. 

Medens raadet tidligere kun var kaldt » kongens raad«, 

. hed det nu » kongens riges raad« eller blot »rigets raad^* 
og om ogsaa fremdeles kongen og hertuginden kunde tale om 
Ysine raader^, blev den anden benævnelse snart den alminde- 
lige ^ Det er netop paa denne tid, at man hører om et eget 
segl for rigsraadet* som et S3mligt tegn paa, at dette nu var 
blevet en fast afsluttet, staaende institution. N^ar der ikke var 



senere at skaffe brevet beseglet sigillis venerdbilium patrum domi- 

norum archiepiscopi Nidrosiensut et suffraganeorum suorum ac aliorum 

nobilium de consilio regni Nortoegie synes at fremgaa, at man ialfald 

ved enkelte anledninger har anseet det nedvendigt at henvende sig til 

alle raadets medlemmer 

Udtrykket rikistna rdd er for øvrigt i en retterbod fra denne tid lidt 

mistænkeligt, og det kan være, at der i dens original har staaet et 

andet, som en senere afskriver har ombyttet med et, som i hans tid 

vilde blive bedre forstaaet. Dette er for øvrigt den første gang:, ^^^ 

forekommer. 

Endnu langt ude i dette i aarhundrede nævnes » kongens raadsherrer<, 

og kongeme tale paa samme maade om >3ine raadgivere». 

Smlgn. ovenfor, s. 128. 



144 

nogen myndig konge, blev det statens første institution, der be- 
sørgede styrelsen ved sine medlemmer. Under de daværende 
forhold kom det derhos til at staa ved siden af det svenske 
rigsraad og i den nærmeste berørelse med dette. Gjennem 
begges ensartede stilling, hver i sit land, opstod der for de to 
landes rigsraad et fællesskab i interesser, ligesom for deres ari- 
stokrati. Rigsraadet synes ogsaa nu end mere end &r at have 
været en repræsentation for aristokratiet. Do^ finder man ogsaa 
paa denne tid enkelte medlemmer udenfor dette og de høieste 
geistlige. Det maa saaledes an tåges, at mænd, som Botolf Haa- 
konssøn, der havde hdrt med til raadet i kong Haakons tid, 
fremdeles, forsaavidt de vare i live, havde beholdt sin plads i 
dette.^ ' 1 1321 nævnes den hamarske kannik Arnfinn Erikssøn 
paa en saadan maade, at han, skjønt det ikke udtrykkelig siges, 
dog maa antages at have været tilstede i sin egenskab af her- 
tugindens eonsUiarius.^ Forskjellen mellem før og nu laa egent- 
lig deri, at de raadsherrer, som tilhørte aristokratiet, især det 
høiere, nu bleve- det mest betydende, medens samtidig de, som 
udelukkende støttede sig til den tillid, som de kunde nyde hos 
den regjerende konge, maatte træde mere tilbage. I kong Haa- 
kons dage havde maaske disse, om de end i det ydre vare min- 
dre fremtrædende, været af de mest betroede og de mest an- 
vendte, idet kongen rimeligvis ofte har fundet det mere stem- 
mende med sine interesser at benytte dem. Med kongens død 
maatte dette ophøre. 

Saaledes syntes udviklingen at være bleven en ganske 
anden end den, som kong Haakon havde arbeidet for i sin 
regjeringstid. Kun elleve aar efter udstedelsen af den store ret- 
terbod, hvorved denne konge tilsigtede at indordne raadet og 
den hele administration under kongemagtens overherredømme 
og gjøre dem til dettes støtte, se vi raadet pludselig sat i en 
stilling, der gav det alle betingelser i hænde for at opnaa en 



^ Smlgn. Dipl. Norv. I, no. 125, hvor denne forekommer sammen 
med hr. Sæbjøm Helgessøn og hr. Hauk Erlendssøn, der begge gjen- 
nem et længere tidsrum vare raadsherrer og endog syres at have hørt 
til dettes mest betroede og oftest anvendte medlemmer. Hvad man 
kjender til hr. Hanks virksomhed for øvrigt, gjør det ogdaa rimeligt, 
at han netop maatte være en mand, der som medlem af kong Haa- 
kons raad i en ganske særlig grad maatte være paa sin phtds. Deri- 
mod vides der i denne henseende intet om hr. Sæbjøm Helgessøn. 
Botolf Haakonssøn blev ogsaa paa anden maade anvendt i kong Haa- 
kons administration, som fehirde i Bergen. 

^ Dipl. Norv. III, no. 125. Smlgn. ovenfor, s. 139. 



145 

stor selystændighed. Det syntes, som om kong Haakon kun 
havde givet raadet dets fastere afslutning, for at det derigjennom 
skulde blive saa meget mere skikket til at bruge sin selystæn- 
dighed, saasnart han ved sin død havde veget pladsen og over- 
draget det magten. Kongedømmet repræsenteredes af et lidet 
barn og dettes moder, en kvinde, der ikke synes at have havt 
nogen betingelser for at udfylde paa en værdig maade den 
stilling, som omstændighedeme havde givet hende. Om der i 
sin tid havde været meget at udsætte paa den maade, hvorpaa 
Magnus Lagabøters enke blandede sig i styrelsen i hendes søn- 
ners umyndige aar, var dog dette intet mod, hvad der kunde 
klages over hertuginden. Hun synes at have været baade svag 
og letsindig, og ved det forhold, hvori hun traadte til Knut 
Perse, bidrog hun meget til at undergrave sin egen stilling og 
gav selv sine modstandere vaaben i hænde mod sig, hvilke 
disse ikke længe nølede med at anvende til hendes skade. 

Hertuginden og hendes yndling søgte snart at sætte sig 
ud over hensynet til formynderne og raadet i begge riger, skjønt 
de ikke selv magtede at] fore styrelsen med kraft. Ganske 
lod dog ikke dette sig gjøre, og hertuginden maatte tildels over- 
holde de sædvansmæssige former. Hun var saaledes med kon- 
gen ved midtsommerstid og udover i Juli maaned 1320 i Ber- 
gen, hvor der afholdtes et provincial-koncilium, og hvor samti- 
dig de fleste, om ikke alle, af de tolv formyndere vare tilstede 
tilligemed andre medlemmer af raadet. ^ I begyndelsen af Sep- 
tember s. a. var kongen og da ogsaa hertuginden paa Baahus, 
hvor det utrykkelig siges, at han havde sit raad med sig.* 
Herved ligger det maaske nærmest at gaa ud fra, at der kun 
har været ment formynderne, skjønt ogsaa andre kunne have 
fulgt kongen. I Juli 1321 var der et større, dog ikke fuld- 
talligt møde af raadets medlemmer paa Baahus. ^ I April 1322 
synes ialfald de fire formyndere at have været hos kongen i 
Oslo, * hvor ogsaa hertuginden var tilstede hos sin søn. 

Naar altsaa hertuginden var i Norge, var hun dermed 
ogsaa nødsaget til at benytte formynderne og rigsraadet. An- 



^ Dipl. Norv. II, no. 137. 

* Dipl. Norv. n, no. 139. 

^ Dipl. Norv. m, no. 125. Smlgn. ovenfor, s. 139. 

* Smlgn. ovenfor, s. 140. 

Yngvar Nielsen : Det nonke rigsraad. 10 



146 

derledes var det, naar hun opholdt sig udenfor landets gprænser. 
Da det ved overenskomsten i 1319 var fastsat, at kongen ikke 
skulde ledsages over grænsen af det andet riges mænd, medens 
den norske formynder-ordning netop var bygget paa forudsæt- 
ningen om, at de fire formyndere skulde være personlig tilstede 
i kongens gaard, blev der paa denne maade en mangel paa 
overensstemmelse i de gjældende regler, der maatte lede til et 
brud paa disse. Hertuginden synes at have løst vanskeligheden 
paa en egen maade. Da hun i Sverige ikke kunde have den 
norske kansler hos sig, lod hun ham blive hjemme og tog selv 
seglet med sig til Sverige, hvor hun benyttede det ikke alene 
til at besegle norske, men ogsaa svenske breve^ — et meget 
grovt brud paa lov og sædvane. Hr. Ivar Olafssøn traadte nu 
tilbage- som kansler. Hvor han nævnes, er det kun som provst 
ved Mariakirken;* mellem raadsherreme forekommer han ikke 
i denne tid. Da han ikke længere havde kongens segl, er det 
heller ikke umuligt, at det tillige er blevet anseet som over- 
flødigt, at han altid var »indengaard8« hos kongen under den- 
nes ophold i Norge. 

Ingen af de retterbøder eller øvrige kongebreve, som ere 
udstedte i den tid, hvori hertuginden stod i spidsen for styrel- 
sen, nævner nogen kansler som den, der har udført beseglingen. 
Det hedei- kun: insiglat oss sjålfum hjåverandum, en enkelt 
gang mod tilføiolse af, at dette skede i hertugindens og det daglige 
raads nærværelse, eller : séttu vér vårt secretum firir petta href. 
I de latinske skrivelser anvendes enten formelen: sigillum no- 
strunt præsentibus est appensum, eller ogsaa er der ingen be- ^ 
mærkning om deres forsegling. Haakon notarius og Ivar klerk, 
en enkelt gan^ Thorgeir Tovessøn, nævnes som de, der have 
skrevet brevene. Foruden de i det foregaaende anførte tilfælde 
paaberaaber kongen sig ogsaa raadet, hvor han stadfæster æl- 
(Ire privilegier eller gaver. Det heder da, at disse ere viste 
kongen og raadet, hvorpaa han har bekræftet dem.* Denne 
bemærkning findes dog ikke altid. Det heder ogsaa, at privi- 
legieme kun ere fremviste for kongen. For øvrigt er der kun 
bevaret faa kongebreve fra denne tid. 

Som regel er man gaaet ud fra, at styrelsen skulde &res 



* Dipl. Norv. 111, no. 123; IV, no. 148 og V, no. 66. 

• Dipl. Norv. I, no. 161, 166, 173; II. no. 139; V, no. 67; VU, no. 
91; X, no. 13, 15. Norges gamle love, III, s. 149 flg. Som det 
vil vise sig af det følgende, blev denne formel ogsaa senere benyttet. 



147 

i kongens nam, nden at nævne hans moder og formynderne. 
Hen dette er dog ikke altid blevet iagttaget, og undertiden 
træde disse mere synlig frem under sin deltagelse i rigsstyrel- 
sen. Exempler herpaa ere nævnte i det foregaaende. ^ 

Den maade, hyorpaa hertuginden omgav sig med Knut 
Perse og andre fremmede æventyrere og lyttede til disses raad 
med hensyn til rigets styrelse, maa hurtig have fremkaldt riv- 
ninger mellem hende og raadet. Allerede kanslerens tilbage- 
træden var i denne henseende et betydningsfuldt tegn, og om 
hun ogsaa under sine ophold i Norge i formen overholdt de 
gjældende regler, har hun dog neppe tåget synderligt hensjm 
til formyndernes raad, naar deres opfatning kom i strid med 
hendes egne ønsker. Herover blev der netop ført klager, da 
hun Qemedes fra styrelsen. Allerede i 1321 førtes forhand- 
linger mellem begge rigers raad, hvoraf sees, at der herskede 
misfomøielse med hende og hendes dliqui juvenes et aiiemgenæ. 
Disse havde bl. a. fanget den unge fornemme Nordmand Ulf 
Saxessøn (discretum virum et vaJentem, som han i denne an- 
ledning kaldes). Det brev, som det svenske raad sendte det 
norske til svar paa den klage, som hr. Finn Agmundssøn her- 
over havde frenvsat, haves endnu, ^ og man faar deraf et ind- 
tryk af den eiendonmielige maade, hvorpaa hertuginden tog sig 
af rigemes styrelse, og en forklaring af den uvilje, som hun 
derigjennem vakte imod sig. I Sverige kom denne hurtigere 
til udbrud og foranledigede allerede i 1322 det bekjendte for- 
bund i Skara og den dermed følgende indskrænkning i hendes 
magt. I Norge tog det længere tid, forinden man greb tU 
lignende foranstaltninger. Landets beskaffenhed lagde her hin- 



' Smlgn. ovenfor, s. 188 flg. P. F. Snhm, Historie af Danmark, 
Xn, 79 fig., meddeler indholdet af et kongebrev af aOde Marts 1322, 
som hertnginde Ingebjøi^ selv skal have beseglet i sin søns nærvss- 
relse. Da brevet kun kj endes efter en daarlig parafrase, er det nok 
mnligt, at dette blot er en mindre heldig gjengivelse af den samme 
formel, som er anvendt i det ovenfor (s. 140) omtalte kongebrev af 
18de April 1322. Dipl. Nor v. I, no. 166. 

* Dipl. Norv. Vn, no. 95. Brevet er stilet til reverendis in Christo 
patribits, domino Elavo divina miseratione archiepiseopo Nidroaienai, 
episcopia et aliis omnibus magnifioi prinoipiSt domini Magni Dd 
gratia regis Norvegiæ et Sveciæ consiliariiSf in regno Norvegiæ conati- 
tutu, — og udstedt af to biskoper, tretten riddere, fem væbnere 
eeteriqve militea et armigeri ejusdem domini regis de regno Sveciæ 
consiliariiy nuper apud villam Oråbru in parlamento constituti. 

10» 



148 

dringer i veien for en hurtig og samlet optraeden, og folkets 
monarkiske sympathier maatte i det længste staa imod en ind- 
skriden mod den eneste person, der virkelig kunde siges at 
repræsentere den gamle kongeæt. Man var her desuden læn- 
gere borte og fik derfor heller ikke det levende indtryk, som 
Svenskerne, af hertugindens uværdige færd, naar hun var paa 
Varberg hos sin elsker. 

Men ogsaa i Norge maatte man mærke følgeme åf den 
uheldige maade, hvorpaa hun greb ind i styrelsen og ofrede 
landets interesser for en fremmed æventyrers. Kongeseglets 
fravser maatte lamme administrationens gang, saa meget xaere 
som det anvendtes af hertuginden uden formynder-styrelsens 
kontrol. Indtægteme bortødsledes af hertuginden, og der paa- 
lagdes skatter, som strede imod lovgivningen. Kong BLaakons 
efterladte beholdning af rede penge blev hurtig opbrug^ og 
indtægteme for kommende aar anviste til dækkelse af gjælden. 
Endelig var riget for Knut Forses skyld kommet i et fiendtligt 
forhold til Danmark. 

Alle disse grunde modnede lidt efter lidt en stedse mere 
udbredt misfomøielse. Denne maatte først ytre sig hos de 
mænd, der vare satte ved hertugindens side,. hos formynderne, 
og hos raadets medlemmer for øvrigt. Det var dem, som af 
hende vare trængte til side; men saa var det ogsaa dem, der 
vare nærmest til at skride ind. Imidlertid synes det, som om 
de ikke alle vare lige. grebne af uviljen over hendes færd. 
Medens saaledes hr. Finn Agmundssøn lader til at have været 
som et hoved for de øvrige misfomøiede, tyde forskjellige ting 
paa, at hans broder, hr. Ivar Agmundssøn, var vunden af her- 
tuginden og tiUige med et par andre af formynder-styrelsen i 
det længste holdt paa hende. ^ Paa disse undtagelser nær sy- 
nes dog stemningen i det hele saavel hos aristokratiet, som hos 
den høiere geistlighed at have været a%jort mod hertuginden, 
og da uviljen over hendes styrelse havde naaet tilstrækkelig 
styrke, traadte de begge frem for paa egne vegne at overtage 
magten. Dette skede i 1323 ved en omvæltning, der atter 
satte raadet i høisædet som repræsentant for aristokratiet og 
tildels for hierarkiet. Hvad der var begyndt i 1319, fandt 



^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afdeling, I, s. 45 og 65 flg. 



149 

S€ialedes> sin afslutning. Magten gik nu helt over til aristo- 
kratiet og det med dette forbundne hierarki, og den maatte 
efker alle udsigter fremdeles i lang tid blive i deres hænder. 
I det ydre vare forsaavidt forholdene endnu gunstigere, end 
de havde været i 1280. Kongens umyndighedsalder sktdde 
efter Haakon Y.s bestemmelser vare otte aar længere, end før 
havde været sædvane, og raadet havde faaet en langt fastere 
og mere selvstændig udvikling. 



Hr. Erling Vidkunnssøn og kong Magnus Eriks- 
søns anden formynder-styrelse, 1323 — 1332. 



Hiidsteynen i Oslo 1323. — Erkebiskop Eiliy og hr. Erling Yidktiiina- 
sfln. — De øvrige mødende. — Mødet i 1823 repræsenterer videre sam- 
' fiindslag end det i 1319. — Erkebiskopen ndnævner hr. Erling til ri^^s- 
forstander. — Tolvmandfr^tyrelsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans 
side. — Kongedømmets personlige repræsentation. — Hr. Erling som 
rigets formand eller rigsforstander med ftild kongelig myndighed. — Drott* 
setens forandrede stilling i raadet og rigsstyrelsen. — Aristokratiet og 
raadet faar magten. — Det norske aristokrati i 1323. — Den lavere adel 
træder mere frem i den indre politik. — Sammenkomsten i 1328 forsjel- 
lig fra de tidligere høvdingemøder. — Aristokratiets almene nationale og 
politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. — Raadets supplering 
onder formynder-styrelsen. — Raadsmødeme. — Styrelsen føres i den 
unge konges navn, men hr. Erling nævnes i alle offentlige breve. — Br. 
Paal Baardssøn kansler og seglbevarer fra 1327. — Kongebrevenes ud- 
færdigelse onder formynder^tyrelsen. — Hertnginden heller ikke efter 
1828 helt ndelnkket fra styrelsen. — Stridigheder mellem aristokratiet 
lamme dettes politiske indflydelse. — Familiefeider mellem de store ætter. 
— Spændt forhold mellem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop 
Andfinn i Bergen. — Den nye kanslers ndnævnelse er til hierarkiets for- 
del, som derved faar fast fod inden raadet. 

Fra hvem stødet er udgaaet til at sammenkalde den store hird- 
stevne, der holdtes i Oslo i begyndelsen af aaret 1323, og hvor de 
mødende fattede beslutningen om at i^eme hertuginden fra hen- 
des tidligere plads i formynder-styrelsen, vides ikke. Man har 
derom kun den efterretning, at erkebiskop Eiliv kom til Oslo 
og derfra sammenkaldte alle de mødende; men hvem der havde 
anmodet ham om at komme til Oslo og saaledes midt paa vin- 
teren foretage den lange og besværlige reise over Dovre^eld, op- 
lyses ikke. Det er muligt, at han derved selv har grebet ini- 
tiativet, medens det ogsaa kan antages, at han er bleven op- 



151 

fordret dertil af andre. ^ Mellem disse kunde der taank^ pfi^ 
mænd som hr. Finn Agmundssøn, maaske ogsaa paa den tid- 
ligere kansler, hr. Ivar Olafssøn, der mere end nogen anden 
maatte have følt og forstaaet de forskjellige ulemper, som fulgte 
med rigsseglets fravær fra landet. Erkebiskopen var i det hele 
den mand, som var nærmest til at optræde ved en saadan lei- 
lighed. Naar der saaledes ikke var nogen til thronen arvebe- 
rettiget person, og man derfor maatte skride til valg af ny 
konge, skulde det efter Magnus Lagabøters hirdskraa netop være 
erkebiskopen, som sktdde fbrestaa dette, og hos hvem de mø- 
deude skulde samles i Nidaros. ^ Denne bestemmelse var frem- 
deles bibeholdt, da Haakon V forandrede arvefølgen, og den 
kunde nok tjene som analogi for fremgangsmaaden ved et til- 
fælde som dette, hvor der handledes om at foretage indgribende 
forandringer i rigets høieste styrelse. Men der savnes, som 
sagt, nærmere oplysninger om, hvorledes det nu gik til. Om 
imidlertid erkebiskopen ikke selv har grebet initiativet til denne 
sammenkomst, blev han dog af hensyn til sin stilling den, som 
derved var den ledende. Ingen anden kunde være nærmere 
end han til at fremtræde som den ferste paa mødet. 

Foruden ved erkebiskopen var den høiere geistlighed paa 
mødet i Oslo repræsenteret ved de tre biskoper, Halvard af 
Hamar, Salomon af Oslo og Jon af Skaalholt. Mariakirkens 
provst, Ivar Olafssøn,' nævnes derimod mellem de verdslige 
herrer, hvor han tidligere havde havt sin plads som kansler. 



^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afdeling, I, s. 54. Det siges her, at erkehiskopen havde >8ammen- 
kaldt de øvrige« efter sin ankomst til Oslo. I brevets text staar: 
kalkidom ver såman alla fymæmfda menn. 

' Norges gamle love, H, s. 3d3 flg.; Ul, s. 49. 

^ Da han ved opregningen af de ved mødet tilstedeværende nævnes 
nden sin provstetitel og umiddelbart efter hr. Erling Vidknnnssøn, har 
P. A. Munch (Det norske folks hist., anden hovedafd. I, s. 64, 
note 1) antaget, at dette maa have været en anden Ivar Olafssøn, en 
verdslig høvding, der ellers ikke nævnes. Men en saadan vægt kan 
ikke lægges paa den rækkefolge, hvori ndstedeme af et offentligt 
dokument opr^gnes. I dette tilfælde maatte vel hr. Erling, efter den 
stilling, han netop paa dette møde havde erholdt som første medlem 
af raadet, nævnes foran alle andre verdslige raadsherrer, mellem hvilke 
kansleren altid blev regnet. Ivar Olafssøns anciennetet kunde ikke 
have den vægft, at han rykkede op foran den nye forstander for raa- 
det. Det bliver saaledes unødvendigt at antage den samtidige tilvæ- 
relse af to raadsherrer med samme navn. 



152 

Af disse var hr. Erling Vidkunnssøn den første. Hr. Er- 
ling var paa denne tid rimeligvis 30 eller 31 aar gammel; som 
eneste arving efter sin fader, hr. Vidkunn, og sin farbroder,^ 
hr. Bjarne Erlingssøn, var han eier af alt det jordegods, som 
i tidens løb var ophobet af Griske- og Bjarkøætten, og den ene- 
ste repræsentant for denne. I rigdom og fomemhed kunde 
ingen maale sig med ham i det hele rige; hans byrd hævede 
ham høit over alle hans omgivelser, som den, der ubestridt var 
aristokratiets første medlem. Allerede i 1316 havde han været 
ridder og sandsynligvis var han til samme tid ogsaa medlem 
af kong Haakons raad. ^ Han nævnes i 1319 mellem dem, 
der deltoge i overenskomsten med hertuginden og de svenske 
raadsherrer, som vare komne til Oslo, men har neppe den gang 
havt sæde i den egentlige formynder- styrelse, maaske fordi 
kong Haakon har havt sine betænkeligheder ved at have rigets 
høibyrdigste mand som medlem af denne og derved bringe ham 
i en stilling, der end mere maatte udpege ham som den selv- 
skrevne leder for det hele aristokrati.^ 

Foruden de her anførte kjendes endnu navnene paa 40 
mænd, som gave møde i Oslo. Disse vare den tidligere mær- 
kesmand, Paal Erikssøn, Haakon Thoressøn, Finn Agmundssøn, 
Bjørn Agmundssøu, Ame Ormssøn, Thrond Skage, Smid Eriks- 
søn, Aamunde Borgarssøn, Haakon Agmundssøn, Eystein Ar- 
nessøn, Andres Sigurdssøn, Thorvard Haavardssøn, Olaf Ivars- 
søn, Eystein Saalessøn, Erik Topp, Thord bonde, lagmændene 
Thore, Paal og Thoralde, Ragnvald Haakonssøn, Guthorm 
Erikssøn, Ame Gjavaldssøn, Gudbrand Gudbrandssøn, Eindride 
Svale, Hafthor Graut, Gudbrand Mylsan, Jaramælt Thoressøn, 
Paal Mathiassøn, Agmund Skolle, Gudleik Eindridessøn, Orm 
i Beinagaarden, Aamunde Andressøn, Jon Gudmundssøn, Ey- 
stein Gudmundssøn, Mathias paa Lauten, Eystein Gislessøn, 
Dagfinn Tovessøn, Alfgils Sure, Kolbjørn Gamalssøn og Alf i 
klostret, hvortil endnu kom aller adr er handgengner menn. 

En sammenligning mellem denne liste og de navne, som 
forekomme i den overenskomst, der var istandbragt i Oslo 1319, 
viser store forskjelligheder. Flere af de i 1323 nævnte havde 
ogsaa ved den første leilighed været med, og blandt dem finder 



1 Smlgn. s. 118. 

* Smlgn. hvad C, C. A. Lange meddeler om hr. Erling i sin afhandlin^ 

om besiddeme af Giske gaard i Norsk tidsskrift for videnskab 

og literatnr, IV, s. 57 flg. 



158 

man netop personer, om hvem det ialfaJd med nogen grund er 
antaget, at de den gang og senere havde støttet hertuginden. ^ 
Men hovedmængden af de mødende er dog en ganske anden. 
I 1323 er antallet af de nævnte langt større end i 1319; de 
synes ogsaa at tilhøre mere forskjellige samfundslag, maaske 
endog tildels saa lavt nede, at det næsten kan synes uberettiget 
at regne dem til aristokratiets kreds. Imidlertid siges det ud- 
trykkelig, at de alle vare haandgangne mænd, og at der endog 
var flere saadanne tilstede end de, som nævnes. Ogsaa den 
omstændighed, at mødet betegnes som on hirdstevne, viser det 
samme, at de, som derved mødte, hørte til hirden. Den gamle 
benævnelse hirdstevne kunde blot forsaavidt være berettiget, 
idet mødet for øvrigt, under den umyndige konges fravær og i 
manglen af en dertil selvskreven leder, kun tildels opfyldte de 
betingelser, som udkrævedes til, at det kunde bære dette navn. 
Mødet blev dog i alle fald en repræsentation for det norske 
aristokrati i videste forstand: man finder derimellem mænd fra 
alle landets kanter. Naar Ivar Agmundssøn og Guthorm Kol- 
bjømssøn, som dog tidligere forekomme ofte nok som handlende 
personer, ikke nævnes blandt de nu tilstedeværende, kan man 
deri se et tegn paa, at de ikke billigede mødet« øiemed, men 
fremdeles sluttede sig til hertugindens sag.^ 

De forsamlede overlagde først med hverandre om, » hvorle- 
des der hidtil var faret frem med kongens liggendefæ, fehirds- 
leme, overholdelsen af freden, lovene, indseglet og edeme, og 
de flere andre ting, som vedkomme rigsstyrelsen i Norge «. Ud-^ 
faldet af denne overlægning blev det, at det paa alle kanter 
stod saa galt til, som det vel var muligt, og at skylden herfor 
laa hos dem, som uden noget medhold i lovene selv havde til- 
taget sig rigets styrelse, hos Knut Porse og hans følgesvende. 
Da nu dette ikke længer kunde taales, henvendte de forsamlede 
sig til erkebiskop Eiliv og bade ham sætte dem den mand til 
formand, med hvem han fandt, at kongen, riget, de selv og theg- 
neme i længden kunde være bedst tjent. De lovede, at de 
vilde tjene og bistaa denne med al sin magt og evne, saalænge 
han holdt sine forpligtelser mod kongen og riget og overholdt 
sine eder og lovene mod dem og thegneme. Efter dette valgte 
erkebiskopen »hr. Erling Vidkunnssøn med alle deres raad og 
vidende til rette formand og overstjnrer over fehirdsler, sysler 

* P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 11. 

• P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd.. I, s. 66» 



154 

og alle andre forretninger og kongelige ombud og til at kræye 
Igjen under sin vold alle slette af dem, som havde dem, og at 
^øre alle andre ting og fremme dem med refster og mere saa- 
dånt, aom harer til den kongelige rærdighed og kronens ret, 
Aildt ud som kongen selv, med raad og vidende af det rigens 
raad, som nu er eller siden bliver valgt «. Dette blev derpaa 
vedtaget og samtykket paa et almindeligt thing i Oslo, hvor 
ogsaa hr. Erling var tilstede og lovede, at han i sin st}rrelse 
kun skulde rette sig efter, hvad der var kongen og riget til 
mest gavn, og serge for, at hver mand maatte nyde lov og ret. 
Til vidnesbyrd om, hvad der saaledes var foregaæt, blev der 
udstedt et brev, som besegledes af de foran nævnte mænd, hver 
med sit indsegl, samt med Oslos bysegl. Brevet er dateret 
20de Februar 1323. Originalen er forlængst tabt, saaledes at 
det nu kun kjendes i nogle, tildels feilfnlde afskrifter. ^ Det 
deler i denne henseende skjæbne med flere andre vigtige stats- 
akter fra vor ældre tid, som kun paa lignende maade ere be- 
vårede til vore dage. 

Unionsforholdet til Sverige blev ikke berert ved denne 
overdragelse af rigets styrelse til hr. Erling, ligesaa lidt som 
4ette i nogen henseende havde undergaaet nogen forandring 
ved, hvad der i 1322 var foregaæt i Sverige. Foreningen, der 
altid havde været yderst les, vedblev fremdeles at beståa paa 
det tidligere grundlag, paa fællesskabet i kongens person, mmi 
strakte sig hverken {ør eller efter 1323 videre. Saa meget 
mærkeligere blev imidlertid det, som nu var foregaæt, for Nor- 
ges særlige vedkommende. 

Regjeringens ledelse var overdragen til en enkelt mand, 
den høibyrdigste og rigeste, som £andtes i landet. Kong Haa- 
kons datter, som kun nogle faa aar i forveien selv havde væ- 
ret den første til at gjøre brud paa sin faders formynder-ord- 
ning, var dermed bleven helt fjernet fra enhver andel i rigets 
styrelse. Hvorvidt man samtidig beholdt den af kong Haa- 
kon anordnede tolvmands-styrelse, kan ikke bestemt afgjøres. 
Da^ de, som mødte i Oslo, netop mellem sine ankeposter ogsaa 
anførte den maade, hvorpaa hertuginden og hendes yndling 
havde sat sig ud over hensynet til denne, er det ikke rimeligt, 
ai de selv ligefrem skulde have afskaffet denne. Man kan der- 
for vistnok gaa ud fra, at kong Haakons anordninger netop i 
dette punkt ere blevne overholdte efter sin ordlyd, om de end 



» Diplom. Norv., VII, no. 100. 



165 

i yirkeligheden ikke længer kunde have nogen synderlig betyd* 
sing,* efterat hr. Erling ved deres side var traadt i spidsen for 
regjeringen. Tolvmands-styrelsen maatte derved endnu mere 
end før gaa over til at være en raadskomité, og dens virksom- 
ked maatte nu ikke blive væsentlig forskjellig fra raadets sæd- 
vanlige. Saaledes kom den nu rimeligvis til at tsræde mindre 
end far frem mellem det øvrige raad. Hvor der i den følgende 
tid tales om raadets medvirkning ved regjerings-foranstaltninger 
eller nævnes nogen af dets medlemmer ved kongens og hr. 
Erlings side, da er der ingen grund til at antage, at dette netop * 
skulde have været den snevrere kreds af formyndere, der altid 
ledsagede kongen.^ 

Efrer retterboden af 1302 skulde i en konges barndom den 
kongelige myndighed udøves af de tolv formyndere. Hensigten 
dermed har rimeligvis været den at forhindre, at styrelsen 
skulde komme i en enkelt mands hænder eller udøves af ari- 
stokratiets høibyrdigste ledere. Kongedømmet skulde ikke til- 
trænge nogen anden reprsBsentant end den umyndige konge; 
fcmnyndeme skulde blot være hans forvaltere. Men denne 
ordning hvilede paa en abstrakt op&tning af kongedømmets 
natur, som endnu neppe kunde siges at være trængt ind i den 
almindelige bevidsthed. Denne forlangte en mere personlig 
repræsentation af kongedømmets værdighed. I 1319 havde ri- 
meligvis netop denne opfatning vasret en støtte for hertugindens 
ærgjerrige ønsker. 1 1323 krævedes det igjen, at en enkelt mand 
skulde staa i spidsen for den hele rigsstyrelse. 

Hr. Erling Vidkunnssøn var paa mødet i Oslo bleven ud- 
nævnt tUl farmams rettar oe ifuerskipanar um ftehyrdslur, sys- 
lur, oe oU annur siorf oe kangleg ombud o. s. v. Han skulde 
saaledes fra dette øieblik af, og indtil kongen blev myndig, 
forestaa regjeringen med fuld kongelig magt. Under sin senere 
delt^else i rigs-styrelsen optræder han imidlertid ikke med 
nogen dertil svarende titel. Han kaldes i det sted altid drott- 
sete. Denne titel kau han neppe allerede have havt, da mødet 
i Oslo holdtes. Enkelte forfattere have rigtignok antaget, at 
han allerede i 1319 var bleven ophøiet til denne værdighed. 
Men da hr. Erling i de mellemliggende aar aldrig nævnes med 
en saadan titel, kan der neppe være tvivl om, iat denne formod- 



^ P. A. Muneh, (Det norske folks hist., anden horedafd. 1, s. 
69) har den modsatte opfatning, men nden at gire i^idestgjørende 
gnmde for denne. 



156 

ning savner al støtte.^ Paa mødet i Oslo kan han ikke hare 
faaet denne yærdighed, da det neppe er tænkeligt, at den kunde 
blive uddelt af andre end den regjerende konge personlig. 
Naar ikke en gang de tolv formyndere havde ret til at uddele 
navnebøder, kunde endnu mindre nogen af dem, som vare frem- 
mødte i Oslo, tiltage sig en saadan ret. Saaledes bliver der 
intet andet tilbage end at antage, at hr. Erling umiddelbart 
efter har begivet sig til kongen og hertuginden og der mod- 
taget sin udnævnelse som drottsete.^ Han nævnes første gang 
med denne titel i et brev af 20de Mai 1323, * hvilket meget 
vel lader sig forene med en saadan antagelse. 

Den norske drottsete hørte tidligere ikke til de høieste 
embedsmænd i hirden og riget, skjønt han dog som hirdstyrer 
ifølge lovgivningen skulde betragfees som en af dem, der havde at 
styrke kongens styrelse med sit raad og al sin magt. Om den 
af kong Haakon udnævnte drottsete, br. Assur Jonssøn,^ hans 
slægtskabsforbindelser og hele forhold i almindelighed er der 
ikke meget bekjendt. Rimeligvis var han allerede død inden 
1319. lalfald kan han ikke længe efter have beklædt dette 
embede. I aarene fra 1319 og indtil hr. Erlings udnævnelse 
forekommer der ingen drottsete. ^ Naar nu den nye rigsforstan- 



^ 0. C. A. Lange i Norsk tidsskr. for vidensk. og literatur, 
IV, s. 58. — Dr. Oskar Montelius (i Sveriges historia fr&n 
aidsta tid till våra dagar, I, s. 448) synes at have den samme 
opfatning; ialfald forudsætter han, at i Norge, ligesom i Sverige, skolde 
regjeringen allerede fra 1319 af føres af >riket8 råd under drotsetena 
ledning* . 

^^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. I, s. 
59 flg. 

^ Dipl. Nor v. III, no. 134: Herra Erlingr Vidkunnsson, drottseti 
konungsins i Noregi, 

^ Smlgn. ovenfor, 8. 96 og 121. 

" Smlgn. 8. 121. Hr. Assur var rimeligvis allerede i 1300 ridder o^ 
synes da at have staaet kong Haakon nær. Dipl. Norv. I, no. 92. 
Han synes da at have hørt hjemme i eller ved Oslo, ligesom i 1307. 
II, no. 85. I 1309 mageskiftede han fra sig en del af Thufn i Raade. 
TI, no. 98. 1314 forekommer han i Tunsberg. II, no. 119. 1307 
sendtes han som underhandler til de svenske hertuger. III, no. 68» VII, 
no. 39—43. Smlgn. ovenfor, s. 79, note 3 og s. 116. 1808 nævnes 
han igjen i Oslo. Ul, no. 70. Han har saaledes efter al rimelighed 
været fra egnene ved Kristianiafjorden og kan allerede før kong Haa- 
kons thronbestigelse have vundet dennes tillid. Smlgn. ovenfor, s. 
80 flg. Herom vidner ogsaa den maade, hvorpaa kongen udmærkede 
ham i 1308. En søn af hr. Assur er rimeligvis den Jon Assurssønt 



167 

der paa denne maade antog titel og yærdighed som drottsete, 
var det enstydigt med, at dette embede forandrede sin natur, 
og at dets indehaver fra nu. af til enhver tid skulde være den 
første i raadet, paa samme maade, som det allerede tidligere 
var blevet almindeligt i Sverige.^ Drottseten blev nu den vir- 
kelige formand i raadet, eller hvad man med et moderne ud- 
tryk kunde kalde raadspræsident. Dette var noget nyt. 

Kong Haakon kavde ikke givet det kongelige raad nogen 
formand. Ligesom han forbeholdt sig selv den hele hirdstyrelse, 
saaledes vilde han ogsaa i egen person være den, som ledede 
sit raad. Umiddelbart efter hans død havde der ikke været 
noget øieblikkeligt behov for at give raadet en formand, idet 
hertuginden som den unge konges moder traadte frem med sine 
krav paa at staa som kongedømmets personlige repræsentant. 
Anderledes stillede forholdene sig efter hendes tilbagetræden. 
Bent praktiske hensyn maatte da forene sig med ønsket om at 
have en personlig repræsentant for kongedømmet inden raadet, 
o^ ^^SS^ ledede til, at raadet maatte have en formand, der 
under kongens umyndige aar kunde lede dets forhandlinger. 
I den forrige formynder-styrelses tid, efter Magnus Lagabøters 
død, havde forholdene været ganske anderledes. For det første 
havde man da den hele tid inden regjeringen et medlem af 
kongefamilien, der stod som de umyndige kongelige brødres 
naturlige repræsentant, og demæst havde raadet endnu ikke 
modtaget den fasthed og afsluttede karakter, som det havde i 
1323. Barenerne stode i 1280 endnu som en temmelig talrig 
klasse- inden hvilken der herskede en lighed i rang, som gjorde 



som i 1331 havde dræbt bonden Egil paa Vinjarskaal (II, no. 182), 
i 1339 nævnes som besidder af eiendomme paa Follo (I, no. 255) og i 
1336 fik pavelig tilladelse til at ægte Erik Yiljamssøns enke, Cecilia 
Haakonsdatter Bolt, og da kaldes kongens domicellua (VU, no. 141). 
Han var død inden 1346 og blev ligesom senere hans enke begraven 
i Oslo Mariakirke (IV, no. 296 og 611). Fra Cecilia ægtede senere 
hr. Halvard Jonssøn [Næpa, hvem hun ogsaa overlevede. Smlgn. 
P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, 
s. 196; II, s. 107. I sit ægteskab med fra Cecilia har Jon maaske ikke 
havt nogen søn. Saafremt den Assnr Jonssøn, der i 1345 levede i 
Vestby prestegjæld med sin moder Gl^ndran Eriksdatter, har været 
hans søn, maa dette have været ndenfor ægteskabet. Dipl. Norv., 
V, no. 177. Navnene synes imidlertid her i alle tilfælde at antyde 
et slægtskab mellem dem. Smlgn. s. 160, noten. 
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedaf., I, 
s. 59, note 1. 



158 

det yanskeligt for den enkelte at hæve sig over de øvrige. Ehi 
enkelt af dem kunde nok overgaa sine kolleger i indflydelse, 
men dermed fiilgte, fraregnet det enkelte tilfælde med hr. Alf 
Erlingssøns korte jarleværdighed, ingen særlig ydre udmærkelsey 
der gjorde ham til raadets ferste mand. 

Idet der nu i 1323 blev behov af en særegen formand i 
raadet, laa det af flere grunde nær at lade denne af de ældre 
embeder netop overtage . drottsetens, uagtet dette ikke var af 
de fornemmere. Kanslerens embede var efter hans hele stilling 
ikke af den natur, at dets indehaver kunde blive skikket til 
at være raadets formand. Han skulde derhos være en geist- 
lig og, forsaavidt han tilhørte kapelgeistligheden, endog i særlig 
grad afhængig af kougen. Et saadant embede vilde derfor al- 
drig kunne besættes med en mand, der efter sin byrd og øv- 
rige forhold kunde gjøre krav paa at blive den første i raadet. 
Stallarens embede havde maaske ikke paa lange tider været 
besat, ^ og det er saaledes endog muligt, at man i almindelig- 
hed havde vænnet sig til at betragte dette som ikke mere exi- 
sterende. Af de øvrige hirdembeder meiatte da drottsetens komme 
i særlig betragtning, da man ved at tåge dette kunde følge det 
svenske raads exempel, og dette hensyn har her muUgvis væ- 
ret det mest afgjørende. Det er heller ikke muligt, at alle- 
rede kong Haakon kan have havt til hensigt at ville hæve dette 
embede høiere op. ^ Idet nu drottsetens embede fik en helt 
anden karakter og gik over til at være det første i riget under 
kongen, blev dette et synligt tegn paa, at det hele hirdvæsen 
nærmede sig til kun at blive en ydre form, der savnede en- 
hver større reel betydning. 

Der var dog en ikke uvæsentlig forskjel mellem den 
stilling, som den nye norske drottsete indtog, og den, hvori 
hans svenske kollega til samme tid befandt sig. I Sverige var 
denne embedsmand ikke mere end den ferste i raadet. I Norge 
var han ved siden deraf tillige repræsentant for kongens myn- 
dighed og var altsaa derved hævet endnu mere op over sine 
omgivelser. Men uagtet han paa denne maade sktdde kunne 
udøve den hele magt, som tilhørte kongedømmet, var han dog 
i en ganske anden grad end dettes fødte repræsentanter bunden 
til at tåge hensyn til sine kolleger i raadet. Ved sin udnæv- 
nelse var han ligefrem bleven forpligtet hertil, og selv om dette 



^ 8ml|pi. ovenfor, s. 121. 

' Smlgn. ovenfor, s. 121. ^^ 



1A9 

ikke havde været tilfældet, vilde han aldrig have kunnet overse, 
at han her maatte være bunden 

Hvor høit end hr. Erling saaledes stod, saa maatte hai^ 
nemlig bestandig have for øie, at det var som det første med* 
lem af sin stand, han havde opnaaet denne stilling; han var 
desuden først af alt den høibaame aristokrat og kunde aldrig 
glemme dette. Varetagelsen af kongedømmets interesser var 
lagt i hændeme peia den mand, som fremfor nogen anden var 
en fdldgod repræsentant for det norske aristokrati. Raadet stod 
ved hans side, som en videre repræsentation for dette, og hvad 
der var begyndt ved kong Haakons død i 1319, havde nu naaet 
et nyt skridt videre frem i sin udvikling. Aristokratiet og 
raadet stod saaledes nu fuldstændig i spidsen for rigsstyrel* 
sen. Orastændighederne sjmtes at være saa gunstige, som 
muligt, og det kom nu nærmest an paa dem selv, om de skulde 
kunne udnytte til sin egen fordel de betingelser, som nu vare 
dem givne for at blive den herskende stand i samfiindet. Ved 
at beklæde en af sin egen midte med den falde myndighed, 
som ellers alene kunde tilkomme kongen, havde aristokratiet 
her gjort en god begyndelse. 

Vil man have et passende udgangspunkt for en bedøm- 
melse af det norske aristokrati i dettes forskjellige lag, saaledes 
som de stillede sig til hin an den og lige over for de øvrige klas- 
ser i samfundet, da har man dette i medet i Oslo i 1323. Ved 
denne leilighed fremmødte saavel medlemmer af de store ætter, 
som mænd af den lavere hirdadel. En mand, som Arne Gja- 
valdssøn, havde maaske gjennem sin tjeneste i kancelliet^ er- 
hvervet sig adkomst til at rykke op i hirden, hvor han nu i det 
ydre kunde optræde som ligemand f. ex. med den høibyrdige 
repræsentant for Hestbeætten, som der var tilstede. Hr. Haakon 
Agmundssøn, der fører Boltemes vaaben, var derimod maaske en 
repræsentant for en lendermandsæt, der enten hørte hjemme paa 
Søndmøre eller i Thrøndelagen, og til hvis medlemmer bl. a. hørte 
baronen, hr. Ragnvald Urka, ^ der levede under Magnus Laga- 



* Smlgn. ovenfor, s. 131. 

* P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, I, s. 478 flg. og 
anden hovedafdeling. I, s. 398 flg. Hr. Ragnvald Urkas tilnavn kan 
maaske staa i forbindelse med Urkedalen ved NorangsQorden paa 
Søndmøre. Fornavnet Ragnvald forekommer ogsaa i den ene af de to 
søndmørske storætter, den paa Blindheim. Smlgn. s. 57, note 1 oven- 
for. Saafremt hr. Jon Ragnvaldssøn, der bl. a. havde eiendomme i 
SøndQord, kan antages at have tilhørt denne æt, og han igjen har 



16U 

bøter. Hr. Haakon har saaledes rimeligvis tilhørt en af de 
mere betydelige ætter, der havde holdt sig fra gammel tid af 
og forsaavidt repræsenterede forbindelsen mellem det gamle og 
det nye. Hans æt var ogsaa en af dem, som i den følgende 
tid træder mere frem i forgrunden af vor historie, og den holdt 
sig endnu længe oppe. Men for resten findes der mellem de 
mænd, der mødte frem i 1323, kun faa navne, der tilhøre saa- 
danne ætter. Flertallet af dem havde hjemme i de østlige 
landsdele, hvor de maa antages at have tilhørt den lavere adoL 
der saaledes paa dette møde havde en forholdsvis talrig repræ- 
sentation. Østlandet frembød efter sine naturlige forhold bedre 
betingelser for, at en saadan kunde holde sig og naa en vis 
udvikling. Derfor ser man ogsaa, at der i disse egne meget 
langt ned i tiden dels har holdt sig en saadan lavere adel, dels 
endog en enkelt gang kan være fremvokset nye ætter. 

Flere af de i 1323 nævnte medlemmer af østlandske hird- 
mands- ætter forekomme ogsaa ellers. En mand, som f. ex. 
Gudbrand Mylsan, nævnes saaledes allerede i 1307 paa en 
maade, der viser, at han maa være regnet med til aristokra- 
tiet. ^ Hr. Andres Sigurdssøn, der allerede var ridder i 1309, 
tilhørte familien Kyming og havde ogsaa hjemme i eller ved 
Oslo, hvor familiens gaard kaldtes med dens navn. Maaske 
har han været en af de mænd, som i kong Haakons tid ryk- 
kede op fra den lavere adel, men uden at deres familie i læng- 
den kunde holde sig der. Der kjendes flere medlemmer af 



været en slægtning af hr. Kagnvald tJrka, kan der paa den maade 
anes et nyt stort komplex af slægter, hvorved Bolteme blive en fort- 
sættelse af Blindheimsætten, enten gjennem agnatiske eller kognatiske 
led. Skjønt knn støttet paa svage antydninger, kan dog en saadan 
formodning have noget for sig. Hr. Jon Bagnvaldssøn var stamfader 
for den senere saakaldte familie Smør, der igjen var Indgiftet i fami- 
lien Stumpe, som atter var beslægtet med Bolteme. Saavel Stamper, 
som Bolter synes atter at have havt slægtskabs-forbindelser med de 
første af vore gamle ætter, saaledes med Ammødlingeme og jarlen 
Orm Eilivssøn. Samlinger til det norske folks sprog og hist. 
IV, s. 592 flg. P. A. Munch, Det norske folks historie, an- 
den hovedafdel., I, s. 905 — 910. Smlgn. J. E. Sårs, Udsigt over 
den norske historie, II, s. 396. Hr. Haakon Agmundssen var 
endnu i 1309 væbner (s. 114). Han er rimeligvis død kort efter 1345. 
Hans datter Cecilia ægtede i sit andet ægteskab hr. Assur Jonssøns 
søn (s. 156, note 5). 
^ Diplom. Nor veg., II, no. 85. Smlgn. 111, no. 107 og 123. 



161 

samme slægt, som imidlertid snart igjen forsvinder. Hr. An- 
dres har maaske som oftest havt sin bolig i Oslo. ^ 

Med andre af de nævnte synes det, som om de næsten 
maatte regnes for borgere af denne by, noget, som paa denne 
tid ikke var uforeneligt med hirdmands-stillingen. Dette 
gjælder Orm i Beinagaarden, Eystein Gislessøn, Dagfinn Toves- 
søn, Alfgils Sure, Kolbjørn Gamalssøn (ogsaa kaldet Kolbjørn 
i Gamalsgaarden) og Alf i klostret. ^ Skjønt hirdmænd og saa- 
ledes i besiddelse af de samme rettigheder, som de øvrige med- 
lemmer af denne klasse, vare de dog maaske mere kjøbstads- 
mænd end knyttede til landet. Naar de vare tilstede paa mø- 
det i 1323 og beseglede de der vedtagne beslutninger med 
sine egne segl, saavel som med Oslo bysegl, kunne de paa en 
vis maade betragtes som en repræsentation for denne bys bor- 
gere. Forsaavidt kunde man heri maaske se de fyrste spor af 
en begyndende udvikling af stænder. Men paa samme tid er 
netop disse mænds stilling i hirden og deres optræden ved siden 
af sine kolleger inden denne et bevis for, at en saadan forskjel 
endnu maatte være meget svag, om den overhovedet kunde 
tillægges nogen betydning, og at samfundet i denne henseende 
endnu havde bevaret sine gamle forhold. En særegen bybe- 
folkning som en selvstændig udpræget samfundsklasse havde 
endnu ikke udviklet sig i Norge. Paa dette punkt havde lan- 
det kun yderst mangelfuldt været istand til at følge med i den 
almindelige europæiske udvikling, og det kom paa grund deraf 
ogsaa i flere henseender til at ligge tilbage selv for sine nær- 
meste nabolande. 

Mødet i 1323 byder en bekvem anledning til at maale virk- 
ningerne af de foregaaende kongers foranstaltninger, forsaavidt 
disse tjente til at ophjælpe den lavere adel. At denne nu dels 
ved det af Magnus Lagabøter oprettede hirdmands-frelse, dels 
ved følgerne af retterboden af 1308 var stillet under gunstigere 
vilkaar, og at den ogsaa erkjendtes paa dette grundlag, er sik- 



* Saml. til det norske folks spr. og hist, I, s. 164—166. Paa 
gamme maade synes ogsaa hr. Erling Aamundessan, der i det foregaaende 
oftere er nævnt som ridder og raadsherre, at have været knyttet til 
Bergen, hvor han eiede og hehoede Hildegaarden. Som en følge deraf 
kaldes han ogsaa hr. Erling i Hildegaarden. P. A. Munch, Det 
norske folks hist., anden hovedafd., IT, s. 160. Yng v. Nielsen, 
Bergen fra de ældste tider indtil nutiden, s. 124. 

« Dipl. Norv., n, no. 121, 128, 256; IH, no. 107, 121, 123, 146. 
YngYÉLT Nielsen : Det norske rigsraad. 11 



162 

kert. Det var rimeligvis fremdeles paa denne tid en nødvendig 
betingelse for at Jamne regnes med til aristokratiet og nyde 
godt af de friheder og ndmærkelser, som vare det tilstaaede, at 
man blev optagen i kredsen af kongens haandgangne mænd. 
Først som saadan kunde man i sit segl føre skjoldmærke og 
nyde skattefirihed. Men da dertil ikke knyttedes nogen forud- 
sætning om personlig hoftjeneste, og da hirdmands-værdigheden 
uddeltes temmelig rundelig, var der hermed aabnet. adgang til, 
at denne klasse kunde udvikles til en arvelig adel af lavere 
rang, som dog ikke skiltes ved nogen stærk ydre forskjel fra 
den høiere. 

Selv de første ætters yngre medlemmer vare ved begyn- 
delsen af sin løbebane henviste til at begynde som hirdraænd, 
eller, som det nu stedse blev mere almindeligt at kalde dem, 
væbnere, og der var intet, som gav dem nogen lovlig forret til 
at rykke op som riddere eller raadsherrer mere end de andre. 
Naar dette alligevel hyppigere faldt i deres lod, som tilhørte 
de store, høibjTdige ætter, da skyldtes det alene den større 
anseelse, der fulgte med disse paa grund af deres nedarvede 
fomemhed og deres rigdomme. Medens disse altid havde holdt 
sig paa den samme høide, kun i et stedse formindsket antal, 
var den lavere adels opkomst egentlig det nye, som udviklingen 
havde bragt med sig. I 13f23 traadte denne for første gang 
frem for at tåge virksom del i politiken. 

Paa denne maade kom mødet i Oslo i dette aar til at an- 
tåge en noget forskjellig karakter fra de tidligere sammenkom- 
ster, som man har givet navn af hø vdingemøder eller rigsmøder. 
Den lavere adel, væbneme af de mindre ætter, som vare hjulpne 
frem af Magnus Lagabøter og hans anden søn, udgjorde nu den 
væsentligste del af de fremmødende. Mellem dem, som nævne» 
af disse, ere de øiensynlig i flertallet, og da det maa antages, 
at man i de navngivne har alle de mere anseede deltagere i 
mødet, bliver den lavere adels overlegenhed i antal saa meget 
større, naar man ogsaa medtager de unævnte haandgangne mænd. 
Saaledes bliver hirdstevnen i Oslo i en meget vid forstand et 
aristokratisk møde, et slags tilløb til et overhus eller parlia- 
mentum generale, der ved den lavere adels større og mere frem- 
trædende deltagelse har et fra . alle tidligere forskjelligt præg. 
Forsaavidt var det noget aldeles nyt, tiltrods for anvendelsen 
af de gamle former. Benævnelsen hirdstevne paa denne sam- 
menkomst, vedtagelsen af de der fattede beslutninger paa et 
thing i Oslo og benyttelsen af drottsetens titel vare kun rent 



163 

ydre former. Disse kunde ikke skjule^ at man der gmndede 
aldeles nye forhold, som savnede sidestykker i den ældre stats- 
forfatning. Under den gamle skal var der øiensynlig noget 
nyt, der var i færd med at vokse frem, og som, hvis det havde 
tilstrækkelig livskraft, en gang i tiden maatte kunne naa saa- 
vidt, at det helt sprængte det gamle og stillede sig selv i stedet. 
Forsaavidt mødet i 1323 var en repræsentation af saavel 
det høiere som det lavere aristokrati, var det allerede paa en 
raaade et tilløb til en repræsentation efter stænder. Saafremt 
der tør lægges nogen vægt paa den omstændighed, at enkelte 
af Oslos indbyggere deltoge i mødet og der benyttede sin bys 
segl til at besegle de fattede beslutninger, maa, som sagt, mødet 
tillige betragtes som en repræsentation — efter tidens leilighed — 
for en enkelt bys borgere. At tillægge de mødende nogen be- 
vidst tanke om, at de ndgjorde en repræsentation efter stænder, 
gaar dog ikke an. De have lempet sig dels efter de gamle 
former, dels efter de nye krav, og ere derved ledede ind paa 
en eiendommelig, ny udviklingsgang. 

Der maa i det hele ikke stilles for store fordringer til den 
almindelige politiske bevidsthed hos de mænd, som kom sam- 
men i Oslo i aaret 1323. Naar saaledes P. A. Munch, ^ der 
kalder alle de mødende, » høvdingers, tillige i dem ser en sam- 
ling af »fædrelands venner « og betragter den hele sammenkomst 
i et dertil svarende lys, da er dette kun tildels berettiget. Der 
var visselig meget forskjellige hensyn sammenblandede hos dem, 
der ved denne leilighed kora sammen for at fjerne hertuginden 
fra rigssty reisen, og derfor kan der neppe lægges for megen 
vægt paa deres ideelle fædrelandssind, ^ skjønt det paa den anden 
side -Vilde være uretfærdigt at negte, at ikke bgsaa hensynet 
til fædrelandet har virket med ved siden af deres "særlige stands- 
interesser. Flertallet af de mødende har neppe havt nogen 
større indflydelse. Snarere have de kun været redskaber i en- 
kelte lederes haand. Det var sandsynligvis — ved siden af 



^ Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 54. 

• Klager over den slette styrelse vare no^et meget almindeligt. De 
forekomme paa denne tid stadig efter alle formynder-regjeringer. Haa- 
kon V. 8 klager over sine formyndere ere ovenfor omtalte. Ligesom 
i 1323 over hertuginden, kom der bagefter klager over hr. Erlings 
styrelse. Alle disse kanne have vasret meget berettigede, men ere 
ikke derfor sikre vidnesbyrd om, at de klagende alene have været le- 
dede af fædrelandssind. 

Il» 



164 

de høie geistlige — kun de tilstedeværende medlemmer af de 
store ætter, der ved denne leilie^hed havde afgjørelsen i sin 
haand, og den jævnlighed, der i det ydre bestod mellem dem og 
den lavere adel, havde i virkeligheden kun ringe betydning. 
Det var storætterne, som havde den afgjørende stemme,^ ikke 
alene paa en forsamling, som den, der mødte i 1323, men og- 
saa inden raadet. 

Ligesom i 1319, var det ogsaa i 1323 bleven udtrykkelig 
bestemt, at raadets samtykke var nødvendigt for at give regje- 
ringens foranstaltninger gyldighed under kongens umyndige aar. 
Bestemmelsen var i 1323 given i endnu mere omfattende ud- 
tryk end i 1319. Forsaavidt viser det sig, at de mødende for- 
stode at varetage sine egne interesser, da raadet netop var en 
repræsentation for dem. Derimod synes det, som om den al- 
mene nationale og politiske bevidsthed i Norge har været min- 
dre end i Sverige, hvis aristokrati i 1319 havde drevet igjen- 
nem bestemmelser, der ikke alene tilsikrede dets egne med- 
lemmer, men ogsaa det hele folk adgang til at deltage i bevil- 
lingen af skatter og paalæg. Om noget saadant er der ikke 
til samme tid tale i Norge. Her var det kun raadet, som til- 
sikredes bestemte rettigheder af denne art. 

Efter udtrykkene i den beslutning, der fattedes paa mødet 
i Oslo 1323, maa der have været adgang til at supplere rigsraa- 
det under formynder-styrelsen. Men hvorledes man dermed 
har båaret sig ad, oplyses ikke. Forsaavidt hr. Erling skulde 
regjere med fuld kongelig myndighed, maatte det synes, som 
om han her alene havde havt afgjørelsen. Men rimeligvis har 
han ikke fore tåget nogen udnævnelse af nye raadsherrer uden 
at spørge de øvrige. Har dette været tilfældét, har saaledes 
raadet faaet en ikke uvigtig udvidelse af sin myndighed. 

Ogsaa under den anden formynder-styrelse maatte svenske for- 
billeder faa megen betydning for raadet og aristokratiet i det 
hele. De ledende mænd saa i Sverige et samfund, i hvilket 
adelen havde opnaaet stor selvstændighed og politisk indflydelse, 
og hvis forhold vare vidt forskjellige fra de norske, saaledes 
som disse vare ordnede under kong Haakon. Dette maatte 
indbyde til efterligning. Foreningen med Sverige fik derigjen- 
nom, hvor svag den end var, dog sin betydning, idet der ikke 
fra kongemagtens side kunde lægges hindringer i veien for, at 
det norske raad fulgte sine svenske kollegers exempel. Imid- 
lertid savnes der tilstrækkeligt materiale for at kunne afgjøre, 
i hvilken udstrækning denne indflydelse har fundet sted. 



165 

Dette gjælder bl. a. de former, hvorunder den daglige 
styrelse foregik, men som desværre nu kun ere lidet kj endte. 
Netop her kunde det været interessant at anstille en sammen- 
ligning mellom forholdene i begge riger, hvis man dertil havde 
havt det nødvendige materiale. Hos kongen har der i Norge for- 
modentlig altid foruden drottseten været nogle faste formyndere, 
tagne af de tolv mænd, tilstede, hvis medvirkning i regelen be- 
nyttedes ved de løbende regjerings-forretninger, medens der ved 
siden deraf selvfølgelig ogsaa jævnlig holdtes mere talrige mø- 
der af rigsraadet for at afgjøre vigtigere sager og maaske især 
for at kontrollere regjeringens gang i mellomtiden. Saadanne 
møder nævnes oftere, og om de ikke omtales endnu hyppigere, 
er det dog ikke derfor givet, at de ikke have været afholdte 
temmelig ofte og endog med en vis regelmæssighed, nogét, 
hvortil der netop under kongens mindreaarighed maa forudsættes 
at have været følt et stærkere behov end ellers. Saavel re- 
gjeringsarbeidets sikre gang, som hensynet til raadets egen magt 
maatte fordre dette, medens ellers det hele altfor meget vilde 
været overladt til tilfældigheder eller til hr. Erling Vidkunns- 
søns forgodtbefindende. Thi uagtet hans valg maatte være en 
følge af samstemmighed mellem de fleste af raadets og aristo- 
kratiets medlemmer, og endskjønt han paa ginind af sin stilling 
i samfundet maatte være en udpræget aristokrat, var dette dog 
ikke tilstrækkeligt til at sikre hans standsfæller, at han altid 
vilde varetage deres interesser paa den maado, de selv ønskede 
det. Og forsaavidt disse ikke vare deres eneste forraaal, maatt(^ 
ogsaa varetagelsen af de vigtigste regjeringspligter kræve et 
nærmere tilsyn fra deres side, som naturlig vare kaldede til at 
paase denne. 

I de første aar efter 1323 synes den unge konge for det 
meste at have opholdt sig i Norge. Forsaavidt det ved hjælp 
af de nu kjendte kongebreve fra denne tid er muligt at følge 
ham paa .hans reiser inden landet, kan man derigjennem ogsaa 
tildels undersøge raadets virksomhed i den samme tid og navn- 
lig danne sig en forestilling om hyppigheden af dets sammen- 
komster. Kildeme ere imidlertid her, som ellers, temmelig 
sparsomme. 

Om høsten 1323 var kongen paa Tunsberghus. Fra dette 
slot har han 18de Oktober udstedt et brev, der kun er forseg- 
let med hans sekret, uden at der tales noget om hr. Erlings 
eller de andre raadgiveres nærværelse. Det nævnes kun, at 



166 

brevet er skrevet af Haakon notarius. * At et brev er ndfær- 
diget paa denne maade, saa kort tid efter, at regjeringen var 
overdragen til hr. Erling, er paafaldende. Man skulde ialfald 
Jiave ventet, at han var nævnt som den, der samtykkede. Naar 
"dette ikke er skeet,^ kan det derfor ikke op&ttes anderledes end 
Bom et bevis for, at han ved denne leilighed har været fraværende. ^ 
I den følgende tid forekommer heller ikke noget exempel paa 
et kongebrev, der er udfærdiget paa denne, vistnok meget form- 
løse maade. 

I den følgende høst, 1324, var kongen med sin moder i 
Bergen, hvor samtidig erkebiskop Eiliv, Salomon Thoraldes- 
søn, der nu var bleven biskop i Oslo, biskop Audfinn i Bergen, 
kapelmagisteren, hr. Finn, hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Peter 
Andressøn, hr. Guthorm Kolbjømssøn, hr. Hallstein Thorleife- 
søn, hr. Thorvard Haavardssøn, hr. Haakon Agmundssøn og hr. 
Ivar Agmundssøn vare nærværende.* Alle disse maa antages 
at have været medlemmer af raadet. Mellem dem findes flere, 
der «ynes at have været hertugindens tilhængere, deriblandt 
hr. Ivar Agmundssøn, som ikke havde været med paa mødet i 
Oslo det foregaaende aar. Hr. Erling kaldes ved denne leilig- 
hed dels kongens drottsete, dels hans »ombudsmand«. Ved den 
sidste titel betegnedes rimeligvis hans stilling som den, der i 
almindelighed skulde udføre regentens forretninger og varetage 
kongedømmets interesser. Dog er det ikke umuligt, at udtryk- 
ket kun har havt hensyn til hans optræden ved denne enkelte 
leilighed, idet han paa kongens vegne krævede tilbage gods, 
som var frakommet kronen. Senere kaldes hr. Erling i et en- 
kelt brev hertugindens »ombud8mand«.* 

Sandsynligvis har der under dette raadsmøde ogsaa været 
forhandlet om forholdet til England. Der kjendes en skrivelse 
fra kong Edvard II af England^ af 17de Februar 1325, der er 
stilet til erkebiskopen, drottseten og raadet i Norge, og hvori 
han svarede paa en skrivelse, som han havde modtaget fm dem, 
om fredens fornyelse mellem begge riger. Kongen af England 
erkjendte i sit svar det nyttige heri og erklærede sig villig til 



» Dipl. Norv. I, no. 173. 

* F. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., 1,8. 

64, note 3. 
•Dipl. Norv. Vn, no. 101 og 102. Hr. Hallstein havde allerede i 

1303 været anvendt i statens tjeneste. Smstds. III, no. 53. 
^ Smlgn. s. 173 i det følgende. 



167 

at modtage gesandter i denne anledning. Efter den tid, da 
svarskrivelsen er afsendt, maa rimeligvis det norske brev, som 
nu ikke kjendes, være skrevet om høsten 1324, og da vare jo 
netop saavel erkebiskopen som drottseten og flere af raadets 
øvrige medlemmer samlede i Bergen. Saaledes bliver der en 
overveiende sandsynlighed for, at brevet er skrevet og afsendt 
under dette møde og paa grund af beslutninger, som der ere 
fattede. * 

Fra Bergen har kongen formodentlig begivet sig umiddel- 
bart til Thrøndelagen, hvor han var i Marts 1325, ledsaget af 
drottseten, samt maaske ogsaa af andre medlemmer af raadet. ' 
I de sidste dage af April vare ialfald kongen og drottseten 
igjen tilbage i Beinen,* hvor de nu bleve sommeren over og 
derpaa om høsten reiste til Viken. Paa begge steder syntes 
drottseten at havi^ ført forhandlinger (tiltæke ok samtal) med 
raadet (mSr radet ok bætøstu menn j rikinu) i anledning af de 
angreb, hvorfor Haalogaland var udsat af Finner, Russer og 
Kareler. * 

I 1326 maa i den første del af sommeren hr. Erling og 
en del af de øvrige raadsherrer have været hos kongen, som 
da først opholdt sig i Lødøse, senere paa Baahus. ^ Ved denne 
leilighed have altsaa norske raadsherrer fulgt ham ind paa det 
andet riges grund, hvilket efter overenskomsten af 1319 egent- 
lig ikke skulde været tillad t. Mod aarets slutning holdtes der 
i Oslo et større møde i anledning af det forlig med hr. Finn 
Agmundssøn, der vil blive omtalt i det følgende.^ Der var 
da. flere raadsherrer tilstede; men det kan dog være tvivlsomt, 
hvorvidt der med det samme er bleven af holdt et formeligt møde 
af raadet. Urimeligt er det dog ikke, at dette har været tilfældet. 
I det følgende aar synes raadet at have været meget i virk- 
somhed. I Juni 1327 var der i Konghelle et talrigt møde, 
hvorved ikke alene et større antal af raadsherreme, men maa- 
ske ogsaa andi*e medlemmer af aristokratiet vare tilstede. Her 



* Svaret fra den engelske konge er trykt IRymeri foedera, vol. II, 
pars 1, pag. 590. Det er stilet til ^lano Nidrosiensi archiepiscopo^ 
Erlingo Wykum, dapifero domini regis Norvegicsy ejtMdem regis con- 
siliariis. 

« Dipl. Norv. III, no. 139. 

* P. F. Su hm, Historie af D&nmark, XII, 112. 

* Dipl. Norv. VIII, no. 79. 

* Dipl. Norv. IV, no. 168. 

* Smlgn. 8. 173. 



168 

sluttedes der først (14de Juni) en fred med den danske konge 
Valdemar, der fra norsk side besegledes, foruden af kong Mag- 
nus og hertuginde Ingebjørg, af biskop Salomon af Oslo, ^rott- 
seten hr. Erling, ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haakon Ag- 
mundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Borgarssøn og 
hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn, Thorgaut 
Helgessøn, Eindride Lang, Harald Thorvardssøn, Asbjørn Thor- 
vardssøn og Olaf Helgessøn,^ hvilke alle tilligemed kongen og 
hertuginden indestode for en samvittighedsfuld overholdelse af 
den nu sluttede fred. Den følgende dag (15de Juni) afslutte- 
des der paa samme sted endnu en anden overenskomst, denne 
gang mellem Knut Porse, hertug af Halland, og » Norges riges 
mænd« (homines regnt Norvegiæ), Paa de sidstes vegne be- 
segledes dette aktstykke af ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haa- 
kon Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Bor- 
garssøn og hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn, 
Thorgaut Helgessøn, Olaf Helgessøn, "Eindride Lang, Harald 
Thorvardssøn og Asbjørn Thorvardssøn, ^ altsaa netop de samme 
personer, som i fredsslutningen omtales med hr. Erling ved si- 
den af kongen og hans moder. Derimod nævnes hverken her- 
tuginden eller hr. Erling ved denne leilighed. Da det i over- 
enskomsten med Knut Porse siges, at den er afsluttet præsen- 
tibus consiliariis potioribus utrorumque, maa det altsaa antages, 
at ialfald de fleste af de nævnte norske riddere og væbnere 
have været medlemmer af det norske rigsraad. Ddtrykkene i 
brevet ere rigtignok ikke ganske nøiagtige, men tilstede neppe 
nogen anden tydning. 

Knap to maaneder efter sammenkomsten i Konghelle træf- 
fes igjen en del af raadets medlemmer med kongen i Bergen, 
hvor der i September tillige holdtes et provincial-koncilium. 
Paa dette raadsmøde blev der 14de September givet en retter- 
bod om midlertidig gyldighed for den ældre kristenret. Lige- 
som det i retterboden siges, at kristenretten i sin tid var given 
af kong Haakon den gamle og erkebiskop Sigurd, »med de 
bedste mænds raad og sanatykke, som da vare i riget «, saale- 
des heder det ogsaa om den selv, at den er udstedt af kong 



^ Dipl. Norv. Vn, no. 117. 

* Dipl. Norv. VII, no. 118. Aamunde og Jon have inaaske været 
slægtninge af hr.. Bjarne Andunssøn, der ialfald vides at have havt 
en broder, der hed Borgar. Sinstds. IV, no. 285. De havde ogsaa 
hjemme paa samme kant af landet. 



169 

Magnus med raad og samtykke af erkebiskopen og de tre bi- 
skoper Audfinn af Bergen, Halvard af Hamar og Erik af Stav- • 
anger samt af de andre hans bedste mænd, som da ^are hos 
ham. Til disse hørte ogsaa hr. Erling Vidkunnssøn, som satte 
.sit indsegl under retterboden. Paa dette raadsmøde i Bergen 
i September 1327 er der rimeligvis ogsaa foretaget en anden 
vigtig handling, idet der nu paa ny udnævntes en kansler. ^ 
Dette embede overtoges af den bergenske kanonikus, magister 
Paal Baardssøn, og det første af ham beseglede dokument, som 
nu kjendes, er netop den her omhandlede retterbod. 

Kongen forblev den følgende vinter i Bergen, hvor han 
lalfald havde drottseten og kansleren, rimeligvis endnu flere 
medlemmer af raadet hos sig. Han ud8tedt(^ herfra 12te Marts 
1328 et beskytte! sesbrev for Munkelivs kloster,^ men maa kort 
efter være reist østover, da han 13de April med vished vides 
at have været i Oslo. ^ Her forblev han hele den paafølgende 
sommer. En retterbod lif I4de August 1328 viser, at ialfald 
negle af raadet der vare hos ham, og at der maaske endog har 
været afholdt en noget talrigere raadsforsamling. * Fra som- 
meren 1329 haves der ingen efterretninger om kongens opholds- 
sted og raadets virksomhed før i September. Dog har der, 
skjønt paa svage grunde, været fremsat en formodning om, at 
kongen i August skulde have været paa Tunsberghus og der 
endog have afholdt et »høvdingemøde«.* I alle tilfælde var 
han 3die September 1329 i Oslo, hvor raadet synes at have 
været tilstede, og hvor der maaske kan være afholdt en større 
forsamling af dets medlemmer.^ Det samme kan ogsaa have 
været tilfældet mod slutningen af det følgende aar, da kongen med 
drottseten og kansleren var i Bergen 23de November og i Oslo 
12te December 1330. ® Sikkert er det derimod, at der den følgende 



^ Codex diplom, monast. Munkaliv., pag. 9. 

* P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, 
s. 103, note 1. 

* Norges gamle love, III, s. 154. Dipl. Norv. II, no. 164. 

* P. A. Manch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, 
s. 112, note 1. 

* Norges gamle love, III, s. 155. 

* N. Nicolaysen, Norske magasin. I, s. 566 flg. Norges gamle 
love, III, s. 156 flg. P. A. Munchs formodning om, at kongen 
har tilbragt hele sommeren og høsten 1330 paa Østlandet (Norske 
folks hist., anden hovedafd.. I, s. 125), er efter det her anførte 
ikke rigtig. 



170 

sommer, 1531, afholdtes en større raadsforsamling i Bergen, 
hvor erkebiskop Eiliv, biskop Salomon, hr. Erling Vidkunns- 
søn og »hele det øvrige raad, som der var sammenkommetc, 
nævnes i en retterbod af 9de August, der handler om udlæn- 
dingers handel og liggetid. ^ 

Mødet i Bergen var rimeligvis det sidste større raadsmøde, 
der afholdtes under drottsetens formynder-styrelse. Sandsynlig- 
vis er der ved denne leilighed ogsaa trujflfet aftale om, hvorle- 
des der skulde forholdes ved kongens overtagelse af regjeringen 
som selvstændig styrelse, hvilken derpaa synes at have fundet 
sted i al ro. 

Under hr. Erlings styrelse førtes regjeringen, ligesom fra 
1319—1323, i den unge konges navn. Men fraregnet det ene, 
ovenfor (s. 165 flg.) omtalte exempel med et brev, der er beseglet 
med kongens sekret, har det altid vær^t anseet nødvendigt, at 
de offentlige brevskaber indeholdt en udtrykkelig tilkjendegi- 
velse om, at hr. Erling paa raadets fegne havde samtykket i 
deres udstedelse. Ved siden af kongens trykte han til yderli- 
gere bekræftelse herpaa sit segl paa brevene. Hvem der i de 
første aar opbevarede kongens segl og dermed beseglede konge- 
lige retterbøder og breve, vides ikke. Kun saa meget sees, at 
der ikke var nogen kansler ; men der siges intet om, hvem der 
paa kongens vegne »indseglede« de breve, som udgik i hans 
navn. Rimeligvis var dette hr. Erling selv. Det seldste nu 
bevarede brev. som hr. Erling har udstedt i kongens navn, er 
et af 5te Marts 1325.^ Det er forseglet med kongens segl og 
med drottsetens eget segl. Herom heder det i brevet: »og til 
sandt vidnesbyrd om, at vort raad saa haver samtykt, satte hr. 
Erling Vidkunnssøn, vor drottsete, med vort indsegl sit indsegl 
for dette brev, som blev gjort i Nidaros syv nætter før Grre- 
gorius messe i vor regjerings sjette aar. Ivar klerk skrev». 
Den samme formel bruges ogsaa i andre breve ; ^ men deri ligger 
neppe nogen udtalelse om, at det særlig nævnte anliggende har 
været forelagt flere af raadet. Undertiden anvendes endog blot 
formelen: »og til sandt vidnesbyrd satte hr. Erling* o. s. v.* 
Imidlertid kan det paa den anden side være ligesaa rimeligt, 
at de i disse breve omhandlede sager virkelig have været fore- 



* Norges gamle love, III, s. 157—159. 

* Dipl. No r v. III, no. 139. 

» Norges gamle love, III, s. 153—159. Dipl. Norv. II, no. 164. 

* Dipl. Norv., VI, no. 168. 



171 

lagte for raadet i en flarhed af de nu kjendte tilfælde. Men 
i andre kan maaske sagen være forelagt drottseten alene, idet 
hans samtykke, som raadets fonnand, kar været betragtet som 
tilstrækkeligt og som givet for det hele raad. Hvor altsaa den 
her omliandlede formel er bleven anvendt, er den intet sikkert 
bevis for, at der paa den tid har været afholdt et virkeligt 
raadsmøde. Hvor der i brevenes indledning anvendes den for- 
mel, at sagen har været forebragt for kongen og hans raad, 
eller, som det en enkelt gang heder, for drottseten og raadet, 
kan der snarere være grund til at gaa ud fra, at dette er skeet 
paa et ra^re talrigt raadsmøde. Dog er neppe heller dette al- 
deles sikkert, da derved muligvis ogsaa kun kan være ment en 
forelæggelse for drottseten, som handlede paa raadets vegne. 
Kun hvor det i indledningen siges, at vedkommende regje- 
ringshandling er skeet med raad og samtykke- af rigsraadet i 
almindelighed eller af enkelte navngivne mænd af dettes med- 
lemmer^ kan man være ris paa, at der har været en samling 
af andre raadsherrer end netop drottseten og de ganske faa 
mænd, der i regelen pleiede at være hos kongen. I alle til- 
fælde var det imidlertid ogsaa nødvendigt, at drottsetens segl 
blev hængt under brevet; deri laa en tilkjendegivelse, at det 
var udstedt i overensstemmelse med de for formynder-styrelsen 
vedtagne regler. 

Efter 1327 er kongens segl altid hængt under brevene af 
den nye kansler, hr. Paal Baardssøn. ^ Saavel før som efter 
denne tid ere derhos i almindelighed, baade i retterbøderne og 
i de øvrige kongelige breve, de kongelige klerke navngivne, 
som have udfærdiget dem. Paal klerk sees at have, været hyp- 
pig benyttet; foruden ham forekommer ogsaa Ivar Audunssøn. 
Haakon Ivarssøn notarius nævnes ikke i noget brev yngre end 
1320, som den, der havde skrevet det, men var dog fremdeles i 
live. * Thorgeir Tovessøn, der endnu levede i 1328 og da synes 
at have staaet i hertugindens ijeneste,^ nævnes heller ikke efter 
1320 som udsteder af et kongeligt brev. I latinske breve an- 



^ B. Keyser, (Den norske kirkes historie^ H, 228) paastaar, at 
Paal Baardssøn (>saavidt vides <) aldrig nævnes som provst ved Ma- 
riakirken i Oslo, nagtet han allerede i et diplom fra 1328 omtales i 
denne stilling. Dipl. Norv. III, no. 149. Paal var éHen utrimque 
juris professor. Smstds. VII, no. 113. 

» Dipl. Norv., I, no. 191. 

• Bipl. Norv., IV, no. 183. 



172 

vendtes den sædvanlige formel: sigiBum nasimm præsenHbus 
est appensum. ^ I disse nævnes ingen klerk som den, der be- 
sørgede brevet renskrevet. 

Ved forhandlinger med udenlandske magter synes raadet 
at være optraadt i sit eget navn. Dette synes ialfald at have 
været tilfældet ved de forhandlinger, som førtes i 1324 — 1325 
med England om en fornyelse af freden mellem begge riger. 
I det brQv, som i denne anledning af erkebiskopen, drottseten 
og raadet blev tilskrevet Edvard II, synes der hverken at have 
været tale om kongen eller hans moder, nagtet begge paa åen 
tid vare i Bergen. * Saa meget mere paafaldende bliver det, 
at et saadant brev ikke er udfærdiget i kongens navn. I den 
engelske svarskrivelse siges imidlertid udtrykkelig, at det var 
fra raadsherreme, det norske brev var afsendt. Her er saale- 
des et brud paa den almindelige regel. 

XJagtet hertuginde Ingebjørg i 1323 var trængt ud af sin 
ledende stilling i regjeringen, stod hun dog heller ikke efter 
den tid ganske udenfor enhver deltagelse i denne. Da hun 
fremdeles var meget om den unge konge, havde hun deri et 
støttepunkt for bevarelsen af ialfald nogen indflydelse. Tiden 
var overhovedet ikke for nogen skarp afgrænsning af de an- 
liggender, som vedkom staten, og de, der udelukkende berørte 
kongefamiliens interesser. Paa den maade kunde hertuginden 
ogsaa efter 1323 vedblive at optræde ved siden af kongen og 
hr. Erling, som den, der var kongehusets eneste fuldmyndige 
medlem, og hvis samtykke derfor ogsaa havde nogen vægt. 
Ved raadets sammenkomst i Bergen 1324 var hun saaledes til- 
stede og sees der at have tåget del i forhandlingeme. * Ved 
freden i Konghelle 1327 hængte hun endog ved kongens side 
sit segl under traktaten.* Først efter hendes giftermaal med 
Knut Porse ophørte denne hendes deltagelse i norske regje- 
rings-anliggender aldieles, idet hun da forled landet. 

Hertugindens nærværelse i Norge var neppe til gavn for 
landet. Navnlig synes hun at have givet anledning til en split- 
telse inden aristokratiet, af hvis medlemmer en del endog greb 
til vaaben mod hende. Imidlertid kan det være, at der her 
ogsaa har været andre medvirkende grunde end netop misfor- 



* Dipl. Norv. Vn, no. 117. 
' Smlgn. ovenfor, s. 166 flg. 
■ Smlgn. ovenfor, s. 166. 

* Smlgn. ovenfor, s. 168. 



173 

søielsen over hertugindens optræden. Idet man fiuder de store 
ætter paa modsatte sider, kan det ogsaa ligge nær at formode, 
at granden til splittelsen for en del liar ligget i skinsyge og 
uenighed mellem disse ætter. Navnlig kan det da tænkes, at 
der har bestaaet et rivaliserende forhold mellem Giske-Bjarkø- 
ætten og Hestbømændene, som nu arbeidede sig i veiret ved 
dennes side.^ 

Om begyndelsen af disse stridigheder saavel som om deres 
hele karakter vides der kun ganske lidet. Man har kun nogle 
brudstykker af et brev, der er udstedt 24de Deoember, saavidt 
det kan skjønnes i 1326,^ hvilket indeholder et opgjør mellem 
hr. Erling Yidkunnssøn, som hertugindens »ombudsmand«, og 
hr. Finn Agmundssøns parti. Af brevet sees, at det sidste 
havde forgrebet sig paa hertugindens norske eiendomme. Raa- 
dets medlemmer stode her paa begge sider imod hinanden, lige- 
som forskjellige af de mænd, der vare nærværende ved mødet 
i Oslo 1323, nu optræde som tilhørende forskjellige partier. 
Som høvdingen for det mod hertuginden og hr. Erling fiendt- 
ligsindede parti nævnes hr. Finn Agmundssøn, Hestbøættens 
hoved. Overenskomsten var af en saadan art, at den giver 
indtrykket af, at begge partier have været hinanden omtrent 
voksne. Der fastsattes erstatning for den skade, som var for- 
voldt paa begge sider; men da denne likvideredes i det, som 
den anden part havde at tilsvare, blev det hele mere ligt en 
gjensidig tilgivelse og en erklæring om, at man frafaldt sine 
krav paa erstatning, i erkjendelsen af, at man selv i grunden 
havde gjort lige saa megen skade, som modparten. I forbin- 
delse med disse uroligheder staar maaske ogsaa den overens- 
komst, som i 1327 sluttedes mellem Knut Porse og »Norges 
riges mænd« (s. 168). Ved denne leilighed nævnes dog ikke 
hr. Finn Agmundssøn. Kilderne ere i det hele saa mangel- 
fulde, at der neppe gives noget aldeles holdbart udgangspunkt 
for de forsøg, som kunne gjøres paa at finde en tilfredsstillende 
forklaring. 

Hvad der med sikkerhed kan antages, er kun det, at for- 
mynder-styrelsens tid har været urolig, og at der har dannet sig 



^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det n. folks hist., anden hovedafd. I, s. 
136, hvor det paavises, at drottseten og hans æt stod i nær forbindelse 
med de to fornemme østlandske ætter, Hafthorssønnemes og hr. Haa- 
kon Thoressøns. 

» Dipl. Norv. VI, no. 128. 



174 

partier mellem stormændene. Hr. Pinn Agmundsrøn var en 
fiildblods repræsentant for disse. Naar lian har stillet sig £ 
spidsen for en bevægelél*, der ikke alene var rettet mod kongen 
og hertuginden, men ogsaa mod raadets første medlem, da er 
dette et vidnesbyrd om, at stemningen inden rigets mest høi- 
byrdige ætter ikke har været enig, og at der har ytret sig util- 
fredshed mod hr. Erlings ledelse af regjeringen, der maaske 
nærmest er kommen til udbrud i anledning af hans tilbøielig- 
hed til at lade hertuginden faa større indflydelse paa regjerin- 
gen, end det havde været de ledende mænds tanke i 1323. 

Imidlertid er drottsetens forhold til hertuginden ikke der- 
med tilstrækkelig belyst. Kort efter er det nemlig aabenbart, 
at han staar paa den modsatte side af den, hvorpaa hun befandt 
sig, og efter hendes giftermaal med Knut Porse lod han hendes 
norske gods beslaglægge. Partistillingen maa i det hele i disse 
aar have været meget vaklende og uklar. Personlige forhold 
og rene tilfældigheder kunne maaske meget ofte have været 
afgjørende for grupperingen. 

For landet maatte disse uroligheder være til adskillig skade; 
tilstanden under formynder-regjeringen synes i det hele ikke at 
have været meget glædelig, og dette skyldtes netop for en ikke 
uvæsentlig del den maade, hvorpåa. aristokratiets medlemmer 
optraadte. I denne henseende var der vistnok en iøinefaldende 
lighed med forholdene under den foregaaende formynder-sty- 
relse efter 1280. Forsaavidt aristokratiet under kong Magnus 
Erikssøns umyndighed forblev i besiddelse af magten gjennom 
et længere tidsrum, havde det altsaa denne gang saa meget 
bedre anledning til at benytte den derved givne adgang til 
at skaffe sig fordele. Naar der ogsaa efter denne formynder- 
regjerings ophør høres klager over voldsom og selvraadig frem- 
færd fra aristokratiets side, — og denne gang endnu mere be- 
stemt og skarpt end før — , da viser dette netop ved gjen- 
tagelsen, at der saavel nu som ved de tidligere anledninger 
maa have yæret sandhed i, hvad der anførtes, selv om deri 
ogsaa nu som tilforn kan have indsneget sig overdrivelser. ^ 

Splittelsen inden aristokratiet bidrog vistnok ogsaa sit til 
at forværre tilstanden i landet. Denne udgik sandsynligvis fra 
de høiere lag, men udbredte sig ogsaa til de lavere, for hvilke 
den kunde blive ligésaa svækkende, som for den faatallige høi- 
adel. Familiefeider mellem dennes medlemmer vare neppe meget 



^ Norges gamle love, m, b. 160. 



175 

sjeldne. Uagtet de faa og Hdet talrige ætter indbyrdes stode 
hinanden meget nær gjennem ældre slægtskabs- forbindelser, hø- 
res der dog af og til om uvenskab mellem familieme, som man 
igjen har søgt at stanse ved nye giftermaal. I 1291 tales der 
saaledes om et langvarigt nvenskab mellem Giske- og Bjarkø- 
ætten og en anden høibyrdig æt, rimeligvis den paa Stovrehn, 
der bilagdes vedet giftermaal.^ Et lignende nvenskab, der ogsaa 
blev bilagt paa samme maade, omtales i 1331 mellem hr. Haakon 
Thoressøns og hr. Thorvald Thoressøns slægter. * Der er hel- 
ler ingen grnnd til at antage, at dette skulde have været de 
eneste tilfælde af saadanne familietvister. Gjennem disse svæk- 
kedes bøiadelens samhold, og paa samme tid som den gjennem 
voldsom og hensynsløs optræden udnyttede de fordele, som for- 
holdene bød den, til bedste for sine private interesser, maatte 
det blive den saa meget vanskeligere at fastholde sin poli- 
tiske indflydelse, idet den ved omstændighedernes medfør endog 
bragtes i den fristelse at glemme de almene interesser over de 
private. Under dette gik imidlertid den en gang begyndte ud- 
vikling sin gang.® 



* Dipl. Norv. I, no. 79. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks 
historie, IV, 2, s. 286 flg. 

* P. A. Munch, anf. st., anden hovedafd. I, s. 135. 

^ Da raadshenren hr. Sæbjøm Helgessen netop paa denne tid døde, gik 
ialfald en del af hans eiendomme ved hans datters giftermaal med 
hr. Finn Agmnndssøn over til Hestbøætten, der saaledes åk en neppe 
ganske ringe tilvekst til sine besiddelser, medens der ikke traadte 
nogen ny slægt i den nddødes sted. Maaske kan en del af hr. Sæ* 
bjørns eiendomme ogsaa være kommen til Losneætten og derved have 
bidraget til at skafPe denne dens store rigdom. Smlgn. Hist or. 
tids skr., anden række, II, s. 71, note 1, og ovenfor, s. 80, note 2. 
Hvis hr. Sæbjørn virkelig skulde have været fra Sogn, vinder denne 
formodning i styrke. Losneætten er af alle det I4de aarhundredes 
norske ætter den, som det frembyder de største vanskeligheder at 
stille paa dens rette plads. At den har været en lavbyrdig æt, som 
det tiltrods for alle hindringer har lykkets at trænge ind i kredsen 
af de store ætter, lader sig ikke benegte. Men paa den anden side 
er dog ikke dette meget sandsynligt. Smlgn. s. 35, note 1. — Med 
den ringe frugtbarhed, som paa denne tid synes at være et særkjende 
for de høibyrdige norske slægtér, blev ethvert dødsfald et stort tab 
for aristokratiet. Den omhu, hvormed de store fornemme ætter, 
selv i tilfælde af indbyrdes uenighed, vaagede over, at jordegodset 
efter en uddøende æt ved giftermaal bevaredes for den samme kreds, 
synes at indeholde et sikkert vidnesbyrd om, at de ikke gjeme saa, 
at andre traadte ind i denne. Derfor viser det sig ogsaa, at den ene- 
ste æt, der fra, den lavere adel virkelig, skjønt dog først efter meget 



176 

Mellem aristokratiet og den høiere geistlighed var ogsaa 
forholdet under formynder-styrelsen meget spændt, idet hr. Er- 
ling Vidkunnssøn og hans tilhængere stode afgjort imod flere 
af biskoperne. Af hvad der vides herom, synes det at kunne 
sluttes, at striden væsentlig har været af politisk natur, og at 
hr. Erling som høiadelens fører i det væsentlige har staaet 
paa det standpunkt, som baronerne indtoge efter 1280. Men 
striden førtes nu fra begge sider med en øiensynlig formindsket 
kraft. 1 1323 synes det, som om der endnu har hersket et godt for- 
hold mellem begge parter, og at de have staaet paa samme side; 
men dette kan ikke have været af lang varighed og er snart bleven 
afløst af en skarp spænding. Hierarkiet har villet udnytte situa- 
tionen til sin fordel og er derved straks kommen i opposition 
til hr. Erling og det øvrige aristokrati. Ogsaa denne gang 
synes en allianse mellem dette og hierarkiet paa det nærmeste 
at have hørt til umulighedernes verden, ligesom det heller ikke 
er umuligt, at det atter igjen nu var geistligheden, der gav den 
første anledning til brudet. 

Under det provincial-koncilium, der i September 1327 var 
samlet i Bergen samtidig med det da afholdte raadsmøde, sy- 
nes navnlig denne spænding at have været meget stærk. Som 
geistlighedens fører fremtræder ved denne leilighed biskop Aud- 
finn af Bergen, medens erkebiskop Eiliv nu som før har været 
mere forsonlig lige over for aristokratiet. Medens Audfinn synes 



lang tids forløb, var saa heldig at vinde plads mellem de første i 
landet, nemlig ætten paa Finnen, netop er kommen frem ved at samle 
det spredte jordegods, der endnu ikke laa under de store ætter. Dens 
rigdomme skyldtes alene gjentagne giftermaals-forbindelser mellem 
hirdmands-ætter, hvorved tilsidst det store godskomplex dannedes, i 
hvilket Finnen var hovedsædet. Smlgn. s. 34 flg. og Historisk 
tidsskrift, anden række, II, s. 10—21. For de store ætter kom der 
nu ved siden af byrden, i endnu høiere grad end før, et andet hensyn 
til, nemlig hensynet til rigdommen. Naar der inden de store ætter 
kun sjelden mærkes^spor af, at de have havt sidegrene, da kommer 
dette maaske især deraf, at saadanne sidelinjer tiltrods for slægtska- 
bet ikke have været i den økonomiske stilling, at de have kunnet 
hævde sin stand. lalfald vides det, at Losneætten i det følgende 
aarhundrede havde sidelinjer, der ikke tilhørte det samme lag af ari- 
stokratiet som dens hovedgren. Naar paa denne maade det økonomi- 
ske spørgsmaal havde en a^jørende betydning for de første ætter, 
maatte dette i endnu høiere grad blive tilfældet for smaaættemes ved- 
kommende og vanskeliggjøre deres stilling. Det er saaledes ikke 
nogen tilfældighed, at disses tilbagegang netop under kong Ma^us 
Erikssøns regjering bliver meget iøinefaldende. Smlgn. s. 108 flg^. 



177 

at hiave drevet igjennem en beslutning om tildels at gjenoptage 
hierarkiets ældre program, hvilken ligefrém var rettet mod hr. 
Erling, forsøgte erkebiskopen at istandbringe et kompromis. 
Som udbyttet af hans bestræbelser maa man betragte retterboden 
af 14de September 1327, der i virkeligheden var en opgiven 
af det ældre program. Men samtidig maatte hr. Erling indgaa 
paa at optage en af biskop Audfinns tilhængere som fast med- 
lem af raadet, idet Paal Baardssøn udnævntes til kansler og 
overtog rigsseglets forvaring.^ Uagtet denne nu tillige traadte 
ind i den kongelige kapelgeistlighed som provst ved Mariakir- 
ken, synes han dog fremfor alt at have betragtet det som sin 
opgave at varetage hierarkiets interesser i raadet. 

Under den fortsatte strid mellem drottseten og biskop Aud- 
finn viste det sig, at kansleren var den sidste til megen nytte, 
idet han negtede at besegle flere breve, som drottseten og hans 
venner i raadet vilde have udstedt, og ved at fastholde denne 
vægring forhindrede dem fra at skride ind mod biskopen paa 
den maade, som de oprindelig havde tænkt. ^ Biskop Audfinn 
stod nu tillige paa hertugindens parti, effcerat hun havde brudt 
med hr. Erling. Striden mellem raadets geistlige og verdslige 
element forplantede sig let over paa andre omraader, der op- 
rindelig vare den aldeles fremmede. 

Den maade, hvorpaa kansleren nu optraadte, viser, at kong 
Haakons betænkeligheder ved at betro seglet til andre geist- 
lige end saadanne, som vare afhængige af ham, vare vel grun- 
dede. Men for at bestemmelserne fra 1314 skulde kunne op- 
retholdes, var det tillige nødvendigt, at regjeringens formand 
havde et aabent øie for deres sande betydning. Saafremt hr. 
Erling i. tide havde ladet et medlem af kapelgeistligheden, paa 
hvem han kunde stole, rykke op til kansler og provst ved Ma- 
riakirken, havde han i ham havt en tilhænger i stedet for en 
modstander, der ved den første leilighed vilde arbeide paa at 
krydse hans planer. Kanslerembedet var af samme natur, som 
det øvrige raad og kunde, skjønt udviklet i monarkiets tjeneste. 



^ P. A. Munchs skarpsindige slutninger om disse forhold (Bet nor- 
ske folks historie, anden hovedafd., I, 88 — 93) have stor sand- 
synlighed for sig. Smlgn. ogsaa K. Keyser, Den norske kirkes 
historie, II, 218 — 232, hvor der for øvrigt synes at gjøres altfor 
meget væsen af hr. Erlings stilling som kongedømmets forsvarer og 
dermed følgende patriotiske holdning i modsætning til biskop Audfinn. 

• Smlgn. P. A. Munch, anf. st. I, s. 103 flg. 
Yngvar Nielsen: Det norske rigsraad. 12 



178 

let anvendes i ganske andre øiemed. Da biskop Audfinn fik 
Paal Baardssøn udnævnt til kansler, var dette et fint træk 
fra hans side, hvorved hierarkiet fik fast fod inden raadet ved 
aristokratiets side. At kansleren som saadan tillige overtog 
provsteembedet ved Mariakirken, blev ved siden heraf under 
de daværende forhold af en rent underordnet betydning. Det 
var alene efter ordene, man derved fulgte kong Haakons be- 
stemmelser fra 1314, der vare givne under helt andre forudsæt- 
ninger. For øvrigt lader det ikke til, at geistligheden ved de 
kongelige kapeller paa denne tid har optraadt som rival af det 
øvrige hierarki paa samme maade, som i kong Haakons tid. 
Den gamle Finn Haldorssøn, der i en række af aar havde 
været kapelmagister og endelig i 1330 afgik ved døden, om- 
trent samtidig med biskop Audfinn, havde i disse aar neppe 
længer været nogen kraftig repræsentant for kapelgeistligheden. 
Efter hans død synes ogsaa hans embede at have tabt meget 
af den betydning, som det havde været kong Haakons tanke 
at tillægge det. 



Raadet under kong Magnus Erikssøns enestyrelse, 

1332—1343. 



Tilbageblik paa den foregaaende ndvikling. — Kong Magnus bliver 
myndig og overtager regjeringen i 1332. — Raadet i 1332 og 1333. — Ret- 
terboden af 18de December 1332. — Reisningen i 1333. — Møde paa 
fiaahns. — Hr. Ivar Rova bliver drottsete. — Biskop Salomon og hr. 
Haakon Agmundssøn. — Kongebrevenes besegling 1334 — 1344. — Kongen 
ondlader at ndnævne^^nogen kansler. — Drottseten træder tilbage. — Kongen 
forsøger at regjere aden rigsraadets medvirkning. — Denne nævnes kun i 
sjeldne tilfælde. — Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte. 
— Kong Magnus følger i sin styrelse andre grundsætninger end morfa- 
deren. — Raadsmøde i Oslo 1337 i kongens nærværelse. — Reisningen i 
1338. — Overenskomsten i Skara 1339. — Ordningen af forskjellige anlig- 
gender overdrages til erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. — 
Kongen er dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. — 
Kong Magnus overdrager i 1343 Norge til sin søn, Haakon. — De geist- 
lige og verdslige herrer optræde ved denne leilighed hver for sig. — 
De første spirer til en national-repræsentation efter stænder. 

I alle de forviklinger, der fandt sted under de to formyn- 
der-styrelser, som i vor ældre historie udfylde tidsrummet mel- 
lem 1319 og 1332, er det vanskeligt at paavise den nærmere 
sammenhæng. Saa meget sees imidlertid, at raadet nu var 
blevet det politiske midtpunkt. I denne henseende vare virk- 
ningeme af den trettenaarige formynder-regjering umiskjendelige, 
og de bleve ogsaa i den følgende tid mere fremtrædende. Konge- 
dømmet var i denne tid svagt. Hertugindens stræben efter at 
opnaa en selvstændig magtstilling som dets repræsentant harde 
kun for en kort tid været kronet med held. Kaadsherrerne 
havde i 1323 vist hende tilbage, da hun paa én gang traadte 
deres interesser og landets vel for nær, og derefter havde mag- 
ten væsentlig været deres. Saaledes havde kong Haakons sy- 
stem ikke staaet sin prøve ; atter igjen havde aristokratiet tåget 

12» 



180 

arv efter monarkiet, og atter igjen var man fra den ene yderlig^ 
hed gledet over i den anden. 

Det i raadet repræsenterede aristokrati var derunder op- 
traadt med megen myndighed, men havde ved sin indre split- 
telse svækket sin stilling. I kampen med geistligheden havde 
det ikke været ligesaa dristigt og ligesaa heldigt som baroneme 
fra 1280. Derfor var ogsaa denne endt med at sikre hierar- 
kiet en forøget indflydelse i raadet. Ovenpaa al den uro, der 
havde været betegnende for den lange formyndertid, skulde det 
ventes, at raadet ialfald havde gjort forsøg paa at bevare sin 
indflydelse, da regjeringen overdroges til den unge konge som 
fuldmyndig. Efter kong Haakons anordninger skulde dette ske, 
naar han var bleven tyve aar. Da Magnus imidlertid nu over- 
tog styrelsen paa egne vegne i en alder af kun seksten aar, 
maa dette have havt en eller anden grund, som ikke mere kan 
paavises. Men der havde da ialfald været saa meget bedre 
anledning for de raadsherrer, som ikke ønskede at opgive noget 
af sin magt, til at modsætte sig dette, og naar det ikke nyt- 
tede, da at vække uroligheder. Om saadant høres dér imid- 
ertid ikke noget. Styrelsens forandring synes at være gaaet 
for sig i den ønskeligste ro, og medens der baade før og siden 
var idelig uro mellem aristokratiet, mærkes der netop paa denne 
tid intet til, at der fra dettes side har været nogen ulyst til at 
lade kongen overtage styrelsen som myndig hele fire aar, før 
det behøvedes. Der er ved dette noget gaadefuldt. Maaske 
kan den formodning være rigtig, at erkebiskop Eiliv, der i det 
hele fremtræder som en mand af en sindig og rolig karakter, 
har øvet indflydelse paa hr. Erling og bevæget ham til at vise 
det maadehold at opgive sin myndighed, inden han strengt 
tåget var nødsaget dertil.^ 

Det var i begyndelsen af aaret 1332, at regjeringen blev over- 
dragen til kong Magnus som fuldmyndig, ^ og samtidig nedlagde 
hr. Erling sin værdighed som drottsete. En af hans og raadets 
sidste handlinger synes at have været udnævnelsen af en midlertidig 



* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, 
s. 125 flg. 

• R. Keyser har i Den norske kirkes historie, II, s. 242 med 
megen skarpsindighed paavist, at kongen maa være erklæret myndig 
i 1332, ikke i det følgende aar. Smlgn. C. G. Styffe, Bidrag till 
Skandinaviens historia. I, x. Keyser har imidlertid ikke kjendt 
Detmars beretning. Se s. 181, note 2. 



181 

lagmand i Oslo, der (. ndnu sad i denne stilling 9de April 1332, * 
men havde opgivet den in den den 24de i samme maaned. 
Paa den sidstnævn ? dag stadfæstede kongen, som da selv var 
tilstede i Oslo, to 'agmands-domme; dette er tilHge det første 
brev, der er udstc It af ham efter hans myndigheds-erklæring, 
som formodentlig \ ir foregaaet umiddelbart forud paa Baahus. * 
I dette brev er d r ikke tale om nogen besegling fra hr. Er- 
ling Vidkunnssøns side, som vidnesbyrd ora raadefes samtykke 
til den af kongen udøvede regjeringshandling. Hr. Paal Baards- 
søn beseglede brevet med det kongelige indsegl, som han frem- 
deles havde i sit værge. Videre foranstaltninger vare ikke der- 
ved nødvendige. Om raadet siges ikke et ord. Heri kan der 
dog ikke ligge nogen bestemt tendens til at forbigaa dette, da 
dets medvirken netop foradsættes i andre samtidige kongebreve. 
Da saaledes kong Magnus 30te December 1332 stadfæstede 
de privilegier, som hans forgjængere havde tilstaaet Mariakir- 
ken i Oslo, heder det i det derom udfærdigede kongebrev, at 
kongen og hans raad (ver ok raad vaari) havde gjenneralæst 
disse. Brevet selv var paa sedvanlig maade indseglet af hr. 
Paal Baardssøn og skrevet af Paal klerk. * Paa samme maade 
heder det i et kongebrev af 27de December a. a., der stadfæ- 
stede de friheder, som Nidaros domkirkes pjonustumenn havde 
havt i erkebiskop Eilivs tid, at det var givet meSr vara hæda- 
stra manna rade ok santpyct^ I et kongebrev af 29de Januar 
1333 omtaler ogsaa kongen, at der havde været klaget firir 
rade varo.^ Ogsaa begge disse breve vare beseglede af kans- 



» Dipl. Norv. I, no. 216. 

' Di pl. Norv» I, no. 217. Efter Detmar (Grautoffe udgave, I, s. 
2B4 flg.) kom der i 1332 gesandter fra Liibeck, Rostock, Stralsundog 
Greifswald til kong Magnus paa Baahus, dar he do wart mundighe 
maket. De boden worven umme vriheit der dtideschen koplude to 
Berghen; dar ne kunde do en nen gnadeschen^o. s. v. P. A. Munch, 
som med megen skarpsindighed har draget den slutning, at kongen er 
bleven erklæret myndig netop paa Baahus (Det norske folks hist., 
anden hovedafd. I, s. 124), og som, efter hvad ^han ellers anfører 
(smstds. s. 143), har kjendt, hvad Detmar straks efter beretter om 
hr. Ivar Agmundssøns forhold ved erhvervelsen af Skaane, synes al- 
deles at have overseet dette sted, der er den eneste kilde, som med 
bestemthed angiver tiden og stedet for myndigheds-erklæringen. Smlgn. 
ovenfor, s. 180 note 2. 

* Dipl. Norv. n, no. 198. Den samme formel anvendtes allerede i 
formynder-styrelsens tid. Smlgn. ovenfor, s. 171. 

* Dipl. Norv. III, no. 166. 

* Dipl". Norv. I, no. 221. P. A. Munch, (Norske folks historie, 



182 

leren og skrevne af den samme Paal klerk. Derimod nævner 
et fjerde brev, af 21de Marts 1333, som ligeledes er beseglet 
af kansleren, intet om raadet. * Nogen bestemt regel har der 
i denne henseende ikke nu mere end før været fulgt; men det 
sees dog, at kongen endnu ikke kan have unddraget sig for al 
medvirkning fra raadets side ved regjerings-foranstaltninger. 
AUigevel høres der snart efter om misfomøielse med kongen 
fra enkelte storraænds side. 

Af megen interesse for kong Magnus^s første regjeringsaar 
er hans retterbod af 18de December 1332,^ hvori raadetikke 
omtales, men som er beseglet af hr. Paal Baardssøn. I denne 
udtalte han sig meget skarpt om den maade, hvorpaa aristo- 
kratiet havde faret frem i hans umyndige^^aar, og forbød dets med- 
lemmer at holde andre edsvorne tjenere end dem, som de dag- 
lig holdt paa sin kost og klæder. Hvad der har bevæget kon- 
gen til netop paa denne tid at give en saadan bestemmelse, 
oplyses ikke; men da der allerede i det følgende aar, 1333, 
forefaldt nye uroligheder mellem aristokratiet, staar retterboden 
rimeligvis paa den ene eller anden maade i forbindelse dermed. 

Hovedmændene for den reisning mod kongen, der kom 
til udbrud i 1333, ^ vare den tidligere drottsete, hr. Erling Vid-, 
kunnssøn, Jon og Sigurd Hafthorssøn og Dif Saksessøn. De to 
Hafthorssønner vare børn af kong Haakons datter Agnes, der 
var bleven gift med hr. Hafthor Jonssøn, en siøn af den i Haa- 
kon V.s tid hyppig forekommende baron, hr. Jon Ivarssøn 
Raud. De vare paa denne tid de høibyrdigste, maaske ogsaa 
de rigeéte mænd paa Østlandet. Forbundets Qerde mand, Ulf 
Saksessøn, tilhørte en æt fra Hedemarken, hvor han selv eiede 
jordegods.* Om nogen samlet optræden fra aristokratiets side 



anden hovedafd.. I, s. 147) antager, at dette brev, der er udstedt i 
Nidaros, maaske har været en blanket, som kansleren paa sin reise 
derop har tåget med til udfylding. 

* Dipl. Norv., VI, no. 141: Iwar Audunarson ritade. 

' Norges gamle love, III, s. 160: If var . Audunarson ritadi. 
^ Annales Islandici, s. 238. 

* Dipl. No r v.. I, no. 246. 256. Ulf har maaske været eier af den del 
af Saksegaarden i Oslo, som senere tilherte biskopen i Hamar, og 
som maaske netop af ham er bleven overdragen til denne som erstat- 
ning for den ham tilføiede skade. Smlgn. Dipl. Norv., II, no. 941; 
IV, no. 715, 793 ; V, no. 100. En broder af Ulf var maaske Agmund 
Saksessøn, der mellem 1337 og 1348 oftere nævnes som lagmand paa 
Oplandene. Dipl. Norv., I, no. 2a5, 280, 287, 206; III; no. 191, 



183 

var der ved denne leilighed ikke tale. Hestbøætten stod paa 
kongens side, og det kan endog være rimeligt, at grunden til 
den hele reisning ligesaa meget maa søges i de andre stor- 
ætters misfomøielse med den indflydelse, som dens ene repræsen- 
tant, hr. Ivar Agmundssøn, kan have havt hos kongen, som i 
deres uvilje over den maade, hvorpaa denne havde £ørrt lands- 
styrelsen i det ene aar, der var hengaaet efter myndigheds- 
erklæringen. Kongen havde jo netop selv rettet meget stærke 
beskyldninger mod de tidligere magthavere, og disse kunde være 
ligesaa berettigede, som de klager, der fra deres side kunne 
være rettede mod ham. Derhos maa der ikke lægges for me- 
gen vægt paa den selvstændighed, hvoraf kong Magnus i en 
alder af seksten til sytten aar kunde være i besiddelse. Hans 
omgivelser maatte med nødvendighed faa indflydelse over ham, 
og naar det af flere træk synes at &emgaa, at netop hr. Ivar 
Agmundssøn (Rova), der som befalingsmand paa Baahus hyp- 
pigst var hos ham, var i fuld besiddelse af den unge konges 
tillid og vidste at benytte sig deraf, ligger det nær at betragte 
ogsaa denne reisning som et nyt udtryk for den splittelse, som 
allerede længe havde hersket inden aristokratiet og lammet 
dettes kraft. Forsaavidt bliver den en fortsættelse af den ældre 
tvist, hvorunder hovedeme for Giske-Bjarkøætten og for Hest- 
bøætten havde staaet hver paa sin side. 

Dermed er det imidlertid ikke givet, at hr. Erling og hans 
venner ikke ogsaa have været ledede af politiske bevæggrunde, * 
og navnlig kan hr. Ivar Rovas optræden under forhandlingerne 
om den svenske krones erhvervelse af Skaane have vakt be- 
tænkeligheder hos hans rivaler.^ Kongens fravær fra landet 
og de derved foranledigede ure^ltnæssigheder i styrelsen maa 
ogsaa have havt sin andel i misfomøielsen og have maaske en- 
dog været den nærmeste anledning til dennes udbrud. Naar 
nemlig kongen var fraværende og ingen paa hans vegne fore- 
stod landsstyrelsen, maatte det nødvendig virke hemmende paa 



221; V, no. 202. Om andre, der rimeligvis have staaet paa samme 
side, se P. A. Mnnch, Det norske folks hist., anden hovedafd., 
I, 8. 159 flg. 
^ P. A. Mnnch har vistnok ret i den formodning, som han har frem- 
sat (Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 143 og 
153), hvorefter hr. Ivar Bova skulde være den tældighe riddere to 
Bawehuss, der omtales af den liibeckske krønikeskriver Detmar 
(Grantoffs udgave. I, s. 235), som den, der i dette spøigsmaal havde 
havt stor indflydelse hos kong Magnas. 



184 

mange omraader. Dette maatte føles dobbelt trykkende, efterat 
man i længere tid havde vænnet sig til at have en rigsforstan- 
der og se ham udføre regjeringens forretninger med kongelig 
myndighed. 

Om nrolighedeme vides kun lidet, og selv dette er maaske 
ikke engang aldeles sikkert. Saa meget sees, at hr. Erling 
forholdt kongen Tunsberghus, medens de øvrige misfomøiede 
holdt til paa Opiandene, hvor de fangede biskopeme af Hamar 
og Oslo. Om blodige kampe høres der intet, og det kan for 
den sag gjeme være, at den hele reisning ikke har krævet et 
eneste menneskeliv, men mere har gaaet ud paa at røve og 
plyndre modpartens eiendomme. I ethvert &ld blev den ikke 
af lang varighed. ^ 

Rimeligvis er striden bleven bilagt ved et møde, som sy- 
nes at være holdt paa Baahus mod slutningen af 1333, og hvor- 
ved kongen selv, ialfald til en tid, var nærværende.* Ved 
denne leilighed synes ialfald flere af rigets biskoper at have 
været tilstede, og den pavelige tiendesamler Petrus Gervasii 
var udtrykkelig opfordret til at komme derhen. Han siger selv, 
at han foretog reisen ad instanciam nobilium regnt NorveguB^ 
og har derfor maaske været mægler mellem de stridende parter. 
Ved mødet maa foruden disse rimeligvis ogsaa de fleste raads- 
herrer have været tilstede ; men noget bestemt vides ikke heroio, 
ligesom man heller ikke kjender nærmere til de midler, som 
* anvendtes for at bilægge uenigheden. 

Kongen, der i denne sag igjen maa have været ledet af 
hr. Ivar, har imidlertid efter al rimelighed — maaske allerede, 
inden mødet blev afholdt — maattet gjøre nogle indrømmelser, 
ved hvilke han har kunnet Qeme den vigtigste ankepost, der var 
ført imod hans styrelse, medens han paa samme tid opnaaede 
at beholde hr. Ivar som den, der med ham ledede landsstyrel- 
sen. Forsaavidt reisningen var rettet imod denne, havde den 
saaledes forfeilet sit maal. Imidlertid maa det her atter igjen 
erindres, at vor kimdskab om disse forhold er yderst mangelfuld, 
og at den falde sammenhæng mellem begivenhedeme blot til 
en del lader sig ane. 

I et brev af 20de September 1334 kaldes hr. Ivar Rova 



^ Annales Islandici, s. 250. Smlgn. P. A. Munch, Det norske 
folks historie, anden hovedafd., I, s. 151 — 163. 

* P. A. Munch, anf. st. I, s. 156 og 160 og hans udgave af Pave- 
lige nnntiers regnskabs- og dagboger 1 282-— 1334, s. 122. 



185 

ikongens drottsete i Norge*, hvilken yærdighed han da først 
nylig kan have faaet. ^ Betydningen af denne udnævnelse kan 
rikke være tvivlsom. Derved fik raadet paa ny en fornaand, 
soniy naar kongen var frav^Brende, kunde være dets selvskrevne 
leder og optræde som rigsforstander, saaledes at for eftertiden 
rigsstyrelsen til alle tider under kongens fravær kunde have 
sit naturlige midtpunkt inden landet. Et saadant havde man 
hidtil savnet fra den tid af, at hr. Erling nedlagde sin værdig- 
hed. Maaske er hr. Ivar ikke &r ud paa sommeren 1334 ble- 
ven drottsete, og rigsforstanderskabet er da i kongens fravær 
bleven ført af et andet medlem af raadet. lalfald haves der et 
brev, som i kongens navn er givet i Tunsberg Iste Mai 1334, 
og som siges at være udstedt hiauerandum virduleghum herra 
ok vin varom hinum kæraesta herra Salomone med guds miskun 
biskupi j Oslo; herra Håkon Oghmundrso^t insiglaSe PaaU 
klærhr ritade, ^ En saadan formel er ikke ellers anvendt i no- 
get andet nu bevaret brev; den viser imidlertid, at biskop Sa- 
lomon maa have havt fuldmagt til at optræde paa kongens 
v^^e, og at hr. Haakon derved har udført kanslerens forret- 
ninger og saaledes rimeligvis ogsaa har havt fuldmagt som segl- 
bevarer. I brevet tales der om, at kongen og hans raad (ver 
ok jrad vcuj^rt) havde seet de ældre dokumenter, som skulde be- 
kræfies; men da kongen selv var fraværende — han var da i 
Stockholm — er dette udtryk kun en formel, som alene viser, 
at de nævnte mænd ere optraadte paa raadets vegne og i kraft 
af kongens særlige udnævnelse tQ dette hverv. Men hvorvidt 
de saaledes have gjort tjeneste som en slags rigsforstandere, 
inden hr. Ivar var bleven udnævnt, eller om de kun have 
udøvet denne myndighed for en enkelt leilighed, vides ikke. 
Begge dele kunne være lige sandsynlige. 

I ethvert tilfælde har kongen for at dæmpe misfomøielsen 
grebet tU den forholdsregel at overdrage en' større myndighed. 
til raadet og lade en eller flere af dettes medlemmer i sit fravær 
lede styrelsen. Yed at sætte hr. Ivar i spidsen for raadet gav 
han dette tUlige en formand, der hørte til hans egne nærmeste 
tilhængere, og kunde saaledes træffe denne foranstaltning med 
saa meget mindre betænkelighed. At raadet eller enkelte af 
dets medlemmer kunde udrustes med kongelig myndighed for 



* Di pl. Nor v. m, no. 179. 

' Dipl. Nor v. n, no. 206. Brevet er en bekræftelse af et ældre prov 
om retten til fiskevandet Thessen i Gudbrandsdalen. 



186 

et enkelt eller flere tilfælde, var ingen nyhed. Dette havde 
allerede været brugt i kong Haakons dage/ og ovenpaa den 
lange formynder-styrelse maatte det falde endnu natarligerf» 
ligesom man ogsaa i denne hensee.nde kunde holde sig til ex- 
emplet fra Sverige, hvor raadet styrede lige godt, enten kon- 
gen var inden eller udenfor landets græpser. Under foreningen 
med Sverige blev det, efter de forudsætninger, hvorpaa denne 
var grundet^i en nødvendighed, at raadet fik en saadan selv- 
stændig stilling, saafremt ikke den offentlige forretningsgang 
skulde blive stærkt lammet. At tilstaa sine raadgivere for 
længere tid en stilling af denne art og derved styrke deres selv- 
stændighed har dog neppe været kongene tanke. Det vårede 
heller ikke længe, inden han forsagte at tåge igjen, hvad han 
havde maattet indrømme, uden at bekymre sig om de følger, 
dette maatte have -for landsstyrelsen. 

De mænd, som kong Magnus i 1334 sees at have gjort 
til de første i raadet, vare alle hans personlige tilhængere og 
venner. Saaledes maatte det ubehagelige ved at gjøre indrøm- 
meiser formindskes for ham. Hr. Ivar har maaske endog været 
den, som har givet kongen det raad at benytte denne udvei, 
der bragte ham selv paa den høieste post i riget. Hvis kongen 
havde vedblevet at gaa ud fra de samme grundsætninger, vilde 
saaledes i den ftilgende tid raadets indflydelse omtrent være 
bleven den samme, som før 1332, og formynder-styrelsen var 
da bleven næsten umiddelbart fortsat i en raadsstyrelse, ligesom 
efter 1280. Dette skede imidlertid ikke. Udnævnelsen af en 
drottsete har fra kongens side vistnok blot været tænkt som en 
midlertidig foranstaltning, der kun skulde gjælde for den tid, 
hvori han selv denne gang var borte fra landet. 

Hvis hensigten havde været at lade drottsetens embede 
blive af længere varighed og derved grunde en fast centralsty- 
• reise for Norge, der var selvskreven til at overtage regjeringen 
i det øieblik, kongen forlod riget, maatte det vel ogsaa efter 
den senest anvendte praxis have ligget nær at udnævne en ny 
kansler, som kunde have det kongelige segl i forvaring inden 
riget. . Men dette skede ikke. Efterat hr. Paal Baardssøn i 
1333 var bleven erkebiskop, * var der neppe fra kongens side 
foretaget noget for at skaffe ham en efterfølger som kansler. 

* Smlgn. ovenfor, s. 116, 127 og 128. 

• Det yngste nu kjendte kongebrev, som hr. Paal har beseglet, er vist- 
nok et kgl. gavebrev, ndstedt i Oslo 21de Marts 1333, skrevet af Ivar 
Andonssøn. Di pl. N.orv. VI, no. 141. 



187 ^ 

Ai de kongebreve, som efter denne tid ere bevarede fra et 
tidsrum af flere aar, er der kun nogle ganske faa, i hvilke det 
angives, at de ere beseglede af en bestemt person. Et af disse 
er det ovenfor (s. 185) omtalte af Iste Mai 1334; et andet er 
af 23de April 1340, som baade er skrevet og beseglet af den 
kongelige klerk, sira Paal Styrkaarssøn. ^ Fra 1342 og 1343 
haves derhos nogle kongebreve og retterbøder, som ere beseglede 
af sira Ame Aslakssøn. kongens klerk, som han tildels kaldes, i 
kongens nærværelse. ^ Tildels nævnes der i disse, hvem der har 
skrevet dem, tildels ikke; en enkelt gang har sira Arne beseg- 
let med kongens sekret eller mindre segl, hvilket ogsaa under- 
tiden ellers siges at være anvendt,' naar brevet er udstedt i 
kongens nærværelse, uden at nogen kansler eller anden beseg- 
lende nævnes, en enkelt gang med tilføielse af, at det mindre segl 
maatte benyttes, da man ikke havde det større ved haanden.* 
Fraregnet disse tilfælde kjendes der neppe noget kongebrev 
for aarene 1334 — 1344, hvori det nævnes, hvem der har beseglet 
det. Overalt ellers anvendes den sædvanlige formel : insiglat oss 
sjålfum hjåverandum, uden at det siges, hvem der har foretaget 
denne handling,^ medens den klerk, der har skrevet brevet, 
i regelen nævnes (Paal Styrkaarssøn, Ivar Audunssøn, Haldor 
Agmundssøn og Helge Ivarssøn). En egen fremgangsmaade er 
anvendt ved retterboden af 30te August 1337.^ 1 denne om- 
tales ikke noge» besegling med kongens segl; det heder kun, 
' at biskoperne Halvard af Hamar og Haakon af Bergen satte sine 
segl under. Det nu kjendte akstykke er imidlertid ikke den 
oprindelige retterbod, der saaledes lige fuldt kan have været 
beseglet under iagttagelse af de sædvanlige former, hvilket vel 
ved denne leilighed var saa meget mere nødyendigt, som en 
større del af rigsraadet der var nærværende. 



^ Dipl. Norv. I, no. 266. Smlgn. nedenfor, s. 131, note 3 og 195, note 1. 
• « Dipl. Norv., I, no. 277; III, no. 220; V, no. 160; VJ, no. 164. 
Norges gamle love, III, 8. 163. 
« Dipl. Norv. V, no. 174. 

* Dipl. Norv. V, no. 111: aecretum nostrum^ nostro non præsente 
majore sigillo^ præsentibus est appensum. Ved latinske kongebreve 
anvendes for øvrigt i denne tid aldeles de samme formler, som under 
de foregaaende regjeringer. Dipl. Norv-, III, no. 203; V, no. 115, 
151; VIII, no. 151. I det sidste findes formelen: sigillum noatrum 
regni Norvegiæ præaentibtis est appensum. Smlgn. ovenfor, s. 128 flg. 

^ Dipl. Norv., I, no. 241; II, no. 210, 213, 214, 224, 227, 229, 233, 
2.53; Ul, no. 199; IV, no. 216; V. no. 114, 174, 

• Norges gamle love, III, s. 151. 



.188 

Kong llagnus har paa denne maade øiensynlig anseet det 
for nnødvendigt at ansætte nogen kansler. Naar han undlod 
dette, kunde han uden nogen kontrol fra sine raadgiveres side 
fore det store og det lille segl med sig, hvorhen han vilde.^ 
Idet kanslerens emhede nu faktisk maatte blive iioget andet, end 
kong Haakon havde villet gjøre det til, var det fra kongens 
side noksaa naturligt, at han i det længste kviede sig ved at 
besætte det. Kun paa den maade, var det ham muligt at hin- 
dre raadet fra at faa den afgjørende indfly deise i de tilfælde, 
hvor det kongelige segl skulde anvendes. En kansler, der blev 
i Norge, medens kongen var fraværende fra landet, maatte al- 
tid mere blive en talsmand for de interesser, som repræsente- 
redes af hans kolleger i rigsraadet, end for kongens, og han 
maatte snarere betragtes som en seglbevarer for dette end for 
kongen. Naar saaledes kong Magnus undlod at udnævne nogen 
ny kansler, medens der efter Paal Baardssøn kom en ny provst 
ved Mariakirken, Erling GuUessøn, da var grunden hertil en 
ganske anden end den, der i sin tid havde bevæget hr. Erling 
Yidkunnssøn til som drottsete at styre landet uden kansler. 
Enten rigsseglet var i hændeme paa en drottsete eller kansler, 
kunde for aristokratiet være en forholdsvis ligegyldig sag, naar 
kun begge stode paa dets side, og forsaavidt kansleren efter 
den gamle praxis skulde være en geistlig, kunde det endog fra 
deres standpunkt have sine fordele, at emhadet stod ubesat 
Ved hr. Paals udnævnelse var det heller ikke hensyn til konge- ' 
magten, der gjorde sig gjældende. Han kom netop frem paa 
grund af den høiere geistligheds ønsker om ogsaa at have et 
fast støttepunkt inden raadet. 



^ Nogen nøiagtig oversigt over de tilfælde, hvori disse segl anvendtes, 
med hvad dertil hører, lader sig for øiehlikket ikke tilveiebringe, 
hverken for denne, de foregaaende eller de etterfølgende kongers re- 
gjering. Dette kan først ake, naar der foreligger et norsk sigilværk, 
hvori alle diplomer ere angivne, i hvilke ethvert segl forekommer. I denne 
henseende give nu knn de senere dele af Diplomatarinm Norv^cnm 
nogen veiledning, medens man i de første lades aldeles i stikken. 
Saaledes faar man der ingen oplysning om, at kongens mindre segl er 
hængt som det andet, i den fra brevet skaame seglrem xmder en dom 
af 24de Juni 1321 (D. N. III, no. 124). I dommen deltoge flere rigs- 
raader, derimellem hr. Jon Bjamessøn, konungs fehiréir i Noregi, og 
hr. Hank Erlendssøn, hvilken sidste nærmest maa være den, som har 
beseglet med kongens segl (jsigillum ad causaa?). (Etter mundtlig 
meddelelse af hr. arkivfoldmaBgtig H. I. Huitfeldt). Sammenhæn- 
gen med dette segls anvendelse ved en Gulathingsdom-synes for tiden 
neppe at kunne forklares. 



189 

Naar der ikke var nogen kansler, naar kancelliet falgte 
kongen og en af de kongelige klerke kunde ud&re beseglingen 
af retterbøder og kougobreve, var der intet til hinder for, at 
kongen ogsaa kunde tåge seglet med eig udenfcr landet. I 
dette tilfælde yar det imidlertid ikke til nogen nytte, at der 
inden dettes grænser sad en drottsete, idet hans virksomhed 
rar aldeles lammet, naar han ikke kunde benytte seglet. Paa 
grund deraf maa det ogsaa antages, at det ikke er nogen til- 
fældighed, naar hr. Ivar Rova ikke efter 1334 nævnes som 
drottsete, men at han snart igjen er traadt tilbage, ^ enten fordi 
det aldrig havde været tænkt, at hans stilling skulde være an- 
det end midlertidig, eller fordi han selv har tølt sin stilling 
overflødig.* I Sverige vekslede drottseteme hyppig; de ud- 
nævntes derfor hver gang, kongen forlod landet, og traadte snart 
igjen tilbage. Saafremt kong Magnus ved hr. Ivars udnævnelse 
havde villet vise, at han ogsaa i Norge vilde følge en lignende 
firemgangsmaade, synes han imidlertid ikke senere at have op- 
fyldt, hvad han paa den maade nu havde lovet. Under hans 
senere fravær fi^, Norge forekommer der ingen drottsete. 

Idet kong Magnus paa nyt forsøgte at regjere uden drott- 
sete og kansler i Norge, var dette tillige et tegn paa, at han 
saa meget som muligt søgte at unddrage sig rigsraadets ind- 
flydelse. Forsaavidt var han besjælet af den samme aand, som 
sin morfader, men han savnede dennes dygtighed og begunsti- 
gedes ikke i samme grad som han af omstændighedeme. Kong 
Magnus regjerede Norge ligesaa meget fra Sverige, som fra 
landet ."selv, og mange af hans kongebreve ere udstedte i Sve- 



* P. A. Munch henfører (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 
185) den tid, da hr. Ivar traadte af , til Oktober, men som det synes 1335, 
ikke 1334. Hans mening har dog neppe været nogen anden, end at 
dette allerede skxdde være skeet 1334; han taler om hr. Ivars tilbage- 
komst fra Nidaros, og der var denne i September 1334, men neppe i 
samme maaned 1335. Det af Munch f onidsatte, ellers nbekj endte raads- 
møde maa da være holdt i 1334, ikke i 1335. 

* Naar hr. Erling Yidkunnssøn i 1340 en enkelt gang kaldes drottsete, 
har dette neppe været andet end en erindring om, at han tidligere 
havde indehavt denne værdighed. Dipl. Norv. III, no. 202, s. 179. 
Havde hr. Erling fremdeles havt denne titel, maatte den sandsynlig- 
vis været nævnt i det nedenfor, s. 190, omtalte brev af 10de Mai-ts 
1338. — Kong Magnus synes i disse aar at have havt en stallar. I et 
brev fra 1335 omtales ialfald en Niculas atallære, Dipl. Norv., V, 
no. 95. 



190 

rige, selv om de angaa spørgsmaal, med hvis afgjørelse det ikke 
havde nogen hast. Undertiden synes kongen selv at have havt 
en følelse af, at han fulgte en opsigtvækkende fremgangsmaade 
og derfor at have forsøgt at undskylde denne. 

Da han saaledes 8de September 1336 under et ophold i 
Stockholm overdrog Maridalen m. m. til Mariakirken i Oslo, 
tog han derved det forbehold, at dette kun skulde gjælde, indtil 
han selv kom til Oslo og der med sine bedste mænds raad traf 
en ny og sikrere bestemmelse derom. ^ I de fleste tilfælde næv- 
nes der imidlertid intet om rigsraadet, uanseet om vedkommende 
kongebrev er udstedt i det ene eller andet rige. Medens det 
tidligere indtil 1333 ved fornyelse af privilegier jævnlig hed, 
at kongen og hans raad havde seet og læst disse, anvendes dette 
udtryk aldeles ikke i de første aar efter denne tid. Saaledes 
siges det i et brev, som kongen har udstedt i Oslo 29de Sep- 
tember 1337,* kun, at han selv har gjennemlæst de privilegier 
og gavebreve, som han da stadfæstede for Mariakirken i Oslo. Dog 
forekommer der ogsaa fremdeles exempler paa, at kongen paa- 
beraaber sig raadets medvirkning, saaledes i et brev af 10de 
Marts 1338, udstedt i Tunsberg.^ Ved dette udnævnte kongen 
hr. Erling Vidkunnssøn til ombudsmand og værge for en fru 
Aasa, som han selv siger med vara godra manna sampykt. 
Udtryk, som dette, indeholde en erindring fra ældre tider, da 
kongens raadgivere stode i en ganske anden stilling end nu, og 
da raadet som institution ondnu kun var udviklet i sine første, 
svagere omrids. Ogsaa retterboden af 30te August 1337 siges 
at være udstedt med rade oe iilloghu virdtdighra kerra, herra 
Halvardar, Hakonar med guds nad biskupa i Hamre oe Biorgh- 
vin oe alis rihizsins radrs sampykt er par var pa, * Herved 
maa dog mærkes, at efter den form, hvori denne retterbod er 
bevaret, kan det ikke afgjøres, om dens oprindelige ordlyd netop 
har nævnt raadets medvirkning paa en saa udtrykkelig maade. 



^ Dipl. Norv. I, no 244: Skal petta standa ok'8tadttght veraalltpar 
Hl er ver komum sealfuer till Oaloar, ok ver masd vara betzsfra manna 
rade ok tilloghu gerum pa stadfastre skipan a, Smlgn. Norges 
gamle love, HI, s. 162. Den i samme verk som no. 72 trykte ret- 
terbod er, som P. A. Munch har paavist (Norske folks historie, 
anden hovedafd.. I, s. 190, note 2), kun ndtog af bestemmelser, som 
kongen havde givet for Sverige med samtykke af dette riges raad. 

« Dipl. Norv., n, no. 224. 

• Dipl. Norv., II, no. 227. Smlgn. a. 189, note 2. 

* Norges gamle love, lU, s. 161. 



Af livad der nu kjendes til kong Magnus^s styrelse, synes 
det, som om han, efterat den omtalte reisning lykkelig var 
dæmpet, endog mindre end før har villet benytte raadet. De 
regelmsessige raadsmøder synes dog ikke paa denne tid at være 
gaaede aldeles af brug. Saalænge rigsraadet ikke bavde nogen 
formand i en drottsete, der kunde samle det, selv om kongen 
ikke var tilstede^ maatte rigtignok kongens hyppige og lange 
fravær i Sverige og den dermed følgende mangel af en organi- 
seret regjering tildels vanskeliggjøre afholdelsen af saadanne 
møder. Men de kunde dog ikke ganske undgaaes. Samtidig 
med provincial-konciliet i Nidaros 1334 har der maaske været 
holdt et raadsmøde i denne by, hvor ialfald hr. Ivar Agmunds- 
8øn da var tilstede som drottsete, og hvor han i denne egen- 
skab kan have [havt [forsædet. ^ I 1335 kan det ogsaa an- 
tages, at der har været flere raadsherrer forsamlede, da kongen, 
rimeligvis paa Baahus slot, feirede sit bryllup med Blanche af 
Namur. Fra 1336 haves der endog en etterretning om, at kon- 
gen skal have forhandlet med det norske rigsraad i anledning 
af sin kroning i Sverige. * Han var denne sommer selv i Norge, 
og da der da ogsaa af^oldtes et provincial-konsilium i Tuns- 
berg, kan det antages, at der i forbindelse med dette har væ- 
ret afholdt en almindelig forsamling af raadet, paa hvilken det 
omhandlede spørgsmaal har været drøftet. 

Medens i det hele tåget kong Magnus synes at have arbei- 
det paa at holde raadet udenfor deltagelsen i den daglige sty- 
relse af hans norske rige, har han altsaa alligevel ikke helt kun- 
net undlade at tåge hensyn til denne korporation. ^ Mellem 
hans og kong Haakons stilling til raadet bliver der en meget 
stor forskjel. Haakon V havde uddannet sit monarkiske sy- 
stem paa bestemte forudsætninger, som en enevoldsstyrelse, der 
i flere henseender frembyder ligheder med den danske efter 
1660. I dette system havde ogsaa raadet sin plads. Datter- 
sønnen vilde kun nødig indrømme det en saadan, men kunde ikke 
helt gjennomføre sine planer. Paa den ene side lagde foreningen 



* Dipl. Norv. m, no. 179. Smlgn. ovenfor, s. 184 flg. 

' Magnm konungr JcorénaSr i Sviariki meS [var: an] rdåsmanna råSi 

i Noregi. Annales Islandici, s. 242. Smlgn. F. A. Mnnch, Det 

norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 192, note 3. 
^ Beretningen om, at kongen med sine raadsherrers raad havde tilbage- 

kaldt alle før givne privilegier, synes kun at gjælde Sverige. P. A. 

Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd.. I, s. 262. 



1^2 

med Sverige mægtige hindringer i veien derfor; paa den anden 
side havde rigsraadet nu en gang vænnet sig til at liave mag- 
ten. Forholdene havde udviklet sig saaledes, at kong Haakons 
system ikke mere lod sig opretholde uden forandring, da unio- 
nen gjorde det umuligt for monarken til alle tider at staa som 
styrelsens personlige midtpunkt Ovenpaa den lange formyn- 
der-styrelse var det heller ikke let at gjenuemføre en regje- 
ring i rent absolutistisk aand, saaledes som man med en vis 
ret kan opfatte den nye konges hensigt. Efter de forudsæt- 
ninger, hvorpaa unionen af 1319 var bygget, maatte det i alle 
tilfælde ligge nærmest at organisere en fast regjering, hver gang 
kongen forlod landet, ud af raadets midte, saaledes som det synes 
at være skeet i 1334, og ved dennes side at anerkjende det samlede 
raad som en repræsentation [for rigets aristokrati og høiere 
geistlighed. Hertil var der i 1334 gjort et tilløb; men derved 
var man senere bleven staaende. Eftersom Magnus blev ældre, 
synes han endog at have unddraget sig de mænds indflydelse, til 
hvilke han i sin første tid som myndig konge havde lyttet. Saa- 
ledes kom han ogsaa paa en spændt fod med disse, som under 
andre omstændigheder vilde have vær^t de første til at støtte 
hans regjering. Han selv bidrog mere end nogen anden til at 
styrke modstanden. 

Mellem dem, som kongen med størst lethed havde maattet 
kunne vinde for sig, vare netop flere af biskopeme, der jo tid- 
ligere havde vist sig som hans tilhængere. Disse havde alle- 
rede af Haakon V faaet en fastere stilling i raadet, end de 
tidligere havde havt. De istode nu med erkebiskopen i sin 
spidse som en anerkjendt del af denne korporation, hvis ydre 
præg derved ogsaa tildels blev et andet, end det før havde været. 
Forsaavidi raadet paa denne tid endnu har været en temmelig 
talrig korporation, ^ trængtes der, hvis dette skulde faa andel i 
den daglige styrelse, først og fremst til de høiere embedsmænd, 
hvis pladse kongen lod staa ubesatte, og dernæst til en snev- 
rere komité af raadet, der kunde træde i stedet for den tidli- 
gere formynder-styrelse. At udnævne en saadan laa neppe 



* Smlgn. ovenfor, s. 186, hvor der er talt om sandsynligheden af, at 
raadet saavel paa kong Haakons tid, som efter dennes død maa have 
talt et betydeligt antal medlemmer. Selv om dette i den siden hen- 
^aaede tid havde nndergaaet nogen formindskelse, kan denne ikke 
have været saa været stor, at der ikke fremdeles gjennem udnæv- 
nelse af nye raadsherrer har været temmelig mange af disse. 



193 

heller i kongens tanke. Medens han i Sverige stadig saa sin 
magt indskrænket af rigsraadet, var det, som om han for sit 
andet rige af al magt arbeidede paa at holde dette nede. Men 
exetnplet fra Sverige maatte netop blive opmuntrende for de 
norske raadsmedlemmer ; at fa^lge det laa meget nær. Alene 
ved at lægge en udvidet magt i deres liænder kunde jo desuden 
den foradsætning opretholdes, hvorunder foreningen med Sverige 
oprindelig var sluttet. 

Under saadanne forhold er det naturligt, at der maatte 
høres om misfomøielse og gjæring mellem aristokratiet. Kon- 
gen bestemte sig til at møde denne og udskrev et møde til 
22de Juni 1337, rimeligvis i Oslo. * Dette kom dog først istand 
nogle maaneder efter den oprindelig fastsatte tid og holdtes 
da i Oslo, hvorhen kongen ogsaa selv kom og opslog sin resi- 
dens paa Akershus. Maaske er han ved den samme leilighed 
tillige bleven k;ronet som norsk konge. Poruden erkebiskopen 
var biskop Haakon af Bergen, biskop Halvard af Hamar og 
sandsynligvis ogsaa Oslos egen biskop Salomon derved tilstede. 
Af de verdslige raadsherrer synes hr. Erling Vidkunnssøn ikke 
at have indfiindet sig, hvorimod hans unge søn, Bjarne Erlings- 
søn, kom til mødet. Af andre tilstedeværende kjendes brødrene 
hr. Jon og Sigurd Haffchorssøn, hr. Ivar Agmundssøn og hr. 
Paal Erikssøn, maaske ogsaa hr. Ulf Saksessøn, der netop paa 
denne tid ligesom Jon Hafthorssøn er bleven ridder.* Under 
dette raadsmøde udstedtes den ovenfor (s. 187 og 190) omtalte ret- 
terbod af 30te August 1337, der synes at have forudsat en med- 
virkning af det samlede raad. Mærkeligt er det, at det brev, hvor- 
ved kongen under dette samme ophold i Norge bekræftede de 
ældre gaver og rettigheder, 8om vare skjænkede Mariakirken i 
Oslo, aldeles ikke nævner rigsraadets deltagelse. Her var 
det jo virkelig forud (s. 190) stillet i udsigt, at kongen vilde 
indhente dettes samtykke til den sidste store gave, som han 
havde givet denne sin morfaders yndlingskirke, og naar han nu 
netop lod den bekréBfle under sit ophold i Oslo, er det neppe 
tænkeligt, at han ikke skulde have tåget det hensyn til rigs- 
raadets medlemmer, at tåge dem med paa raad. Men da er det 
ogsaa noget paafaldende, at der ikke nævnes noget derom. 
Hovedøiemedet med det hele møde var vel imidlertid at istand- 



^ Dipl. Norv. Vni, no. 95. 

* DipL Norv., Vin, no. 96—101. Smlgn. P. A. Munch, Det 
norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 205 flg. 

Vngyar Nielsen : Det norske rigsraad. 13 



194 

bringe en ordning, hvorved det kunde lykkes kongen at da^mpe 
den i landet herdkende misfomøielse. Men herAf blev der intet. 
Kongen synes at have lovet, at han vilde indfinde sig ved et 
stort møde, der skulde afholdes i Nidaros det følgende aar, som 
dog ikke kom istand, da han forinden maatte ile til Sverige.^ 

Under kongens ophold i Norge var der fremdeles gjæring, 
som snart kom til udbrud. Denne gang findes hr. Ivar Ag- 
mundssøn selv i spidsen for det urolige parti ved siden af Haf- 
thorssønneme, medens hr. Erling Vidkunnssøn, der om vaaren 
1338 var hos kongen i Tunsberg, nu synes at have staaet uden- 
for og ialfald ikke personlig yar med i reisningen. Denne selv 
havde et noget blandet præg; de misfomøiede havde derved 
baade almindelige og private formaal for øie, og da der i Fe- 
bruar 1339 i Skara sluttedes en foreløbig overenskomst, ^ havde 
denne nærmest karakter af et rent privat opgjør mellem kon- 
gen og de misfomøiede. En af disse bestemmelser var dog 
ganske mærkelig, forsaavidt den synes åt have tilsigtet at give 
rigsraadet ret til med kongen at a%jøre, hvem der skulde fare 
befalingen paa rigets borge. Sigurd Hafthorssøn havde nemlig 
sat sig i besiddelse af Akershus og lovede nu at ovei^ve dette 
slot til en mand, som kongen og hans raadgivere eller, som det 
udtrykkelig siges, flertallet af disse dertil fandt passende. Denne 
overenskomst skulde dog ikke betragtes som nogen endelig, da 
der senere paa aaret skulde holdes et møde, hvortil ikke alene 
samtlige kongens raadgivere, men ogsaa andre fremragende 
mænd, geistlige og verdslige, skulde indkaldes.' Men dette 
møde, som maatte være blevet et rigsmøde i videste forstand, 
blev ikke afholdt, hvorimod en del af raadets verdslige med- 
lemmer, maaske ogsaa andre, kom sammen i Tunsberg og der 
traf sine aftaler. 

Kongen synes imidlertid at have havt et indtryk af, at 
noget maatte gjøres. Saaledes erfares det, at han i slutningen 
af 1339 havde overdraget til erkebiskopen »med andre af rig- 
sens raad og andre forstandige mænd« at ordne forskjellige an- 
liggender, hvormed ogsaa i faflgende tid biskop Haakon af Ber- 



^ Smlgn. F. A Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., 
I, 8. 211—219. 

* Dipl. Nor v., VII, no. 163. 

^ Omnes et singuli consUiarii nostri ac alii magia præcipuit tam clerici 
quam laici. Dipl. Norv. VII, no. 163, s. 176. Det berammede 
møde omtaleside islandske annaler (s. 250)somen >thingstevne.< 



195 

gen og flere andre bistode ham. Erkebiskopen var i den første 
del af den paafølgende sommer (1340) i Bergen, bvor der blev 
holdt en slags raadssammenkomst med tilkaldelse af andre sag^ 
kyndige personer. En af dem, som man havde anmodet om 
at komme derhen, var hr. Erling ; men da han endnu ikke var an- 
kommen i de første dage af Juli, bleve forhandlingeme satte i gang 
uden ham. Ogsaa biskop Haakon havde af kongen haet be&ding 
til at deltage i disse, der, saavidt sees, bl. a. angik myntningen. ^ 
Kongen havde imidlertid ved denne effcergivenhed just ikke 
tænkt paa at ville give al magt fra sig. Han havde selv for^ 
beholdt sig den endelige afgjørelse, og erkebiskopen med de øv- 
rige tilkaldte geistlige .og verdslige herrer vare saaledes kun en 
forberedende kommission. Da misfomøielsen netop gjaldt kon- 
gens selvraadige optramlen, var det naturligt, at saadanne halve 
forholdsregler ikke udrettede, hvad dermed tilsigtedes. I det 
høieste kunde kongen derigjennom opnaa at udhale den endelige 
a^jørelse. Da han omtrent paa denne tid, som det synes uden 
at spørge raadet, unddrog Haalogaland og skatlandene fra Ber- 
gens fehirdsle, for i stedet at læg^e dem under sit fadebur, var 
dette et nyt tegn paa, hvorledes han var tilsinds at styre lan- 
det, og da der fra enkelte raadsherrers side gjordes forestillin- 
ger herimod, førte disse ikke til noget.^ Under disse omstæn- 
digheder var det ikke paafaldende, at gjæringen i landet holdt 
sig, og at de verddige dg geistlige stormænd tilsidst maatte 
blive i den grad misfomøiede, at de alene vilde lade sig til- 
fredsstille ved en opløsning af unionen, som den eneste udvei, 
der helt ud opfyldte de krav, som de stillede. 

I 1343 drev man det virkelig ogsaa til, at en saadan ord- 
ning kom istand, idet kongens anden søn Haakon erholdt navn 
og værdighed som Norges konge, foreløbig rigtignok under for- 
mynderskab af sin fader, men dog saaledes, at han ved opnaa- 
elsen af den m3mdige alder skulde være aldeles selvstændig. 
I Sverige skulde derimod Magnus for sin levetid vedblive at 
være konge. De ydre baand, som efter denne tid sammenholdt 



» Dipl. Narv. Vin, no. 125, 127, 128. Smlgn. P. 4- Munch, Nor- 
ske folks historie, anden hoyedafdeling, I, s. 232 flg. Da det 
ovenfor s. 187) omtalte brev fra 1340, der er beseglet af Paal Styr- 
kaarssøn, er ndstedt i Oslo paa en tid, da kongen rimeligvis var i 
Sverige, er det ikke umnligt, at rigsseglet da virkelig for en kortere 
tid har været betroet til denne kongelige klerk. Smstds. I, 239. 

* Smlgn. P. A. Munch, anf. st. I, s. 249 flg. 

13» 



196 

de hidtil forenede riger, vare kun svage ; i virkeligheden havde 
kongen ialfald fra den tid, hans søn blev myndig, frasagt sig 
regjeringen i Norge, hvor nu raadet atter syntes at skulle være 
sikkert paa at have rigsstyrelsen i sine hænder. Meningen 
kan fra deres side, som fik denne sag orclnet efter sit hoved, 
neppe have været nogen anden, end at raadet skulde være den 
virkelige formynder-styrelse, uagtet der forbeholdtes kong Mag- 
nus en formel bevarelse af hans tidligere magt, saalænge søn- 
nen endnu ikke var bleven mjnidig. At en konge paa denne 
maade opgav sin throiie til fordel for en yngre søn, var nc^t 
aldeles nyt. Den hele forhandling var i sig selv noget ganske 
usædvanligt, og den ledsagedes ogsaa af former, der tidligere 
aldrig havde været benyttede i Norge. Man har i disse troet 
at finde de ferste spor af en stands-repræsentation. Det maa 
ogsaa indrømnes, at der virkelig er grunde, som kunne tale for 
en saadan opfatning af den statsakt, der skulde bekræfte thro- 
nens overgang til kong Haakon.- Hvad der i ethvert fald kun 
løst kan være antydet i 1323, ^ fremtraadte nu noget mere be- 
stemt. 

Da det norske aristokrati tvang kong Magnus til at over- 
give riget til sin søn, var det vistnok rigsraadets medlemmer, 
som øvede den egentlig bestemmende indflydelse; men da de 
derom fattede beslutninger vare af en særdeles vigtighed, ansaaes 
det dog for nødvendigt at lade dem bekræfke af almuen. Man 
valgte derved at indkalde dennes repræsentanter til en forsam- 
ling, der ganske vist frembyder adskillige ligheder med de 
gamle rigsmøder, men tillige ogsaa er væsentlig forskjellig fra 
disse. Forhandlingerne vise for det første den særegenhed, at 
de verdslige og geistlige stormænd optræde særskilt hver for 
sig, og at der bagefter ikke alene har været indkaldt repræsen- 
tanter for almuen i den forstand, hvori man hidtil havde tåget 
dette ord, men ogsaa for kjøbstæderne. Dette kan neppe op- 
fattes paa anden maade end som bevis for, at der er begyndt 
at danne sig en bevidsthed om, at disse ligesaavel som landet 
vare berettigede til en særskilt repræsentation paa rigsmødeme, 
og man kan deri se de første spirer til en virkelig standsfor- 
skjel. De verdslige raadsherrer, som vilde drive thronfrasigel- 
sen igjennem, mødte 15de August paa Vardberg, De vare hr. 
Erling Vidkunnssen, hr. Ivar Agnaundssøn, hr. Jon Hafthors- 



* Smlgn. ovenfor, a. 161. 



197 

søn, hr. Haakon Agmundssøn, |hr. Agmund Guthormssøn ^ og 
hr. Ulf. Saksessøn^ samt yæbneme Sigurd Hafthorssøn, der aaret 
i forveien havde ægtet hr. Erlings datter og dermed var trukken 
ind i kredsen af Giskeættens interesser, Bjarne Erlingssøn, hr. 
Erlings eneste søn, Agmund Finnssøn, hvis fader hr. Finn 
Agmundssøn paa Hestbø formodentlig paa den tiS netop var 
død eller ialfald laa paa sit yderste, Gjerd Smidssøn og Eiliv 
Eilivssi&n af Naustdal. Disse udstedte paa den ovenfor nævnte 
dag en kundgjørelse om, at de havde været forsamlede in consilio 
hos kong Magnus, som da havde erklæret, at han vilde gjøre 
sin yngre søn, junker Haakon, til konge, hvem de da ogsaa 
med glæde vilde antage. At meningen hermed var en opløs- 
ning af foreningen med Sverige, viser sig noksom af de for- 
sigtighedsregler, som der videre toges for at forhindre den æl- 
dre af kongens sønner, junker Erik, fra at trænge sig ind i 
regjeringen i Norge, og ligeledes forebygge forsøg fra kong 
Haakons side paa at faa herredømmet i Sverige, hvor thron- 
følgen var forbeholdt den ældre kongesøn og hans linje. For 
øvrigt er den hele kundgjørelse noget kortfattet med hensyn 
til de nærmere bestemmelser om maaden, hvorpaa rigets sty- 
relse for eftertiden skulde ordnes. T denne henseende sige ud- 
stedeme kun, at de med glæde have modtaget den nye konge, 
jyrofft domini nosfri regis Magni præfati ac prælatorum regni 
Norvegiæ literæ super hoc negocio plenitis declarant et tnsinuant * 
Der maa altsaa ved den samme leilighed, maaske endog noget 
tidligere, være udstedt andre kundgjørelser om thronens over- 
gang til kongens anden søn, en åf kong Magnus selv, en anden 
af biskopeme og maaske ogsaa af andre høierestaaende geistlige 
i forening med dem. Disse bVeve ere dog ikke nu længere 
bevarede. Derimod har man det brev, som i samme anledning 
længere ud paa høsten blev udstedt af de svenske prælater, 
medens for Sveriges vedkommende de verdslige herrers kund- 
gjørelse ikke mere er til. Uagtet den fremtidige ordning af 
styrelsen var forskjellig i begge riger, da kong Magnus i Sve- 
rige skulde beholde regjeringen for sin livstid, maa der dog 



* Denne var i 1336 eller 1336 bleven «hirdstyrerc i Viken. Dipl. 
Norv. I, no. 240, 807, 809. I 1346 nævnes han atter (II, no. 277) 
og rar fremdeles i 1864 medlem af raadet. U, no. 326. Smlgn. III, 
no. 256; V, no. 132, 193, 218. Han boede paa Tirnfn (Tom). IV, 
no. 368. 

* Dipl. Norv. n, no. 268* 



198 

have været anvendt tilsvarende former paa beg^ steder, og de 
nu ^bevarede aktstykker kunne saaledes antages gjensidig at 
kaste lys over hverandre.* Hvorfor i Norge, ligesom i Sverige, 
de geistlige og verdslige herrer optræde særskilt og ikke sam- 
let, som medlemmer af rigsraadet, lader sig ikke tilfredsstillende 
ferklare. I' de norske verdslige herrers brev omtales de selv 
som raadsmedlemmer, og senere hen siges det ogsaa, at over- 
dragelsen var skeet med samtykke af det norske rigsraad. For 
Norges vedkommende kunne tilfældige omstændigheder have 
hindret prælateme fra at være tilstede paa samme tid som de 
verdslige herrer, der maaske netop i forveien havde været i 
Helsingborg og der deltaget i fredsslutningen med de tydske 
stæder.* I Sverige derimod maatte det være lettere at fea 
istand en sammenkomst af geistlige og verdslige raadsherrer 
paa en gang. 

Efter den i Norge forhen brugelige fremgangsmaade skulde 
en saadan vigtig forandring i rigets statsretslige stilling, som 
den, der foregik ved denne leilighed, være bleven vedtagen paa 
de store thing ved folkets hyldning af den nye konge. Maaske 
fordi omstændighedeme ikke gjorde det let for den unge konge at 
indfinde sig personlig paa disse steder, maaske af andre grunde nøie- 
des man denne gang med at indkalde til Baahus, altsaa det punkt 
inden Norges grænser, der 1^ nærmest ved Sverige, i hvilket land 
den unge * konge opholdt sig, en forsamling af repræsentanter 
for de forskjellige landsdele og byer, som der skulde vedtage 
den overenskomst, som rigets raad i 1343 havde afsluttet raed 
kong Magnus om Norges overdragelse til kongesønnen Haakon. 
Men dette maatte kræve en længere tid, og først den følgende 
sommer kunde mødet finde sted. Da indfandt der sig i Juli 
1344 paa Baahus repræsentanter for de fire kjøbstæder Nidaros, 
Bergen, Oslo og Tunsberg, samt formodentlig for de fleste lands- 
dele, og disse vedtoge den forud af geistlige og verdslige her- 
rer besluttede forandring, idet de hyldede den unge konge. 

Herom udstedtes ogsaa et særskilt brev (af 17de Juli 1344). 



^ P. A. Munch, Norske folks historie, anden hovedafdeling, I, 

289 flg. 
^ Til raadets deltagelse i disse fredsforhandlinger kjendes intet. Hr. 

Ivar Agmundssøn blev ogsaa senere i Halland, hvor han i November 

1343 var tilstede ved fredaslntningen med kong Valdemar. Di pl. 

Svecanum, V, no. 8743 og 3744. Hvorvidt andre noiake raads- 

hen*er paa samme tid vare hos kongen, vides ikke. 



199 

I indledningen omtales som de, der lode dette brev udgaa, »alle 
byinænd af Nidaros, Bjørgvin, Oslo og Tunsberg, alle bønder 
og almne af Stjørdals fylke, G-auldals fylke, af den øvre og nedre 
halvdel af Naumdals fylke, af Søndmøre, af Søndhordland, 
Ghilathingsmænd og af Horda;land«. Da kong Magnus »med 
rigsraadets samtykke af Norge « havde givet sin yngre søn kon- 
genavn med en del af landet paa den maade, som det nærmere 
var angivet i de derom udstedte breve, forpligtede de sig nu 
til at være ham bulde og tro, naar han selv overtog rigsstyrelsen, — 
hvorhos de ogsaa i denne anledning paatoge sig forskjellige for- 
pligtelser. Til vidnesbyrd herom forseglede de brevet med sine 
byers og bygders segl. Af disse ere syv bevarede, nemlig for 
Nidaros, Bergen og Oslo, for Stjørdøleme, Øvre-Naumdalens og 
Søndhordlands bønder, af hvilke de to sidste ved denne leilig- 
hed benyttede de segl, som ellers anvendtes af et gilde i begge 
distrikter. ^ 

Da dette brev ikke nævner repræsentanter for mere end 
visse dele af Norge, medens der ikke er nogen grund til at 
antage, at saadanne ikke skulde have fremmødt for det hele 
land, bliver det vanskeligt at opstille en forklaring, hvorfor 
ikke samtlige fremmødende have deltaget i dets udstedelse. 
P. A. Munch ^ har fremsåt den formodning, at man her har 
for sig det brev, der blev udfærdiget af repræsentanteme for 
de landsdele, der straks skulde henlægges til den unge konges 
underhold, saaledes som ogsaa angives i selve* brevet, skjønt 
uden nærmere oplysning om, hvilke landsdele dette var. Dette 
kan være noksaa sandsynligt, men synes dog ikke at være den 
eneste forklaring, som her kan opstilles. At Tunsberg og Oslo 
skulde høre med til den unge konges del af riget, medens de 
tilstødende landskaber indtil videre vare hans fader forbeholdte, 
er heller ikke meget rimeligt. Det bliver da vel saa nærlig- 
gende at følge den mening, hvorefter man ved denne leilighed 
ikke har villet opholde de fremmødte repræsentanter længere 
end netop nødvendigt, og at man derfor har ladet dem udstede 
saadanne erklæringer, eftersom de indfandt sig paa Baahus. 
At de byer, som nævnes i brevet, netop ere de fire civitates, 
d^r havde sit eget lagthing, er maaske ingen tilfældighed. Idet 



* Dipl. Norv. I, no. 290. 

' Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, s. 297 ^, 



200 

repræsentanter for disse fire langt fra hinanden liggende stæder 
saaledes have mødt frem paa samzue tid, medens der ikke nær- 
nes nogen, som er fremmødt for de mindre stæder i nærheden 
af saavel Oslo og Tunsberg som Baahus, sts&der som Sarpsborg, 
Marstrand, Oddevald og Skien, ligger det nær at antage, at 
der overhoyedet ikke har været indkaldt repræsentanter for 
andre byer end de nævnte. ^ 



^ Denne anskuelse er først fremsat af 0. Bygh i fortsættelsen af Key- 
sers Norges historie II, 566 ilg. 



Raadet under den yngre kong Haakon Magnus- 
søhs umyndige aar, 1344 — 135S. 



Eigsraadet som den snevrere repræsentation for de to høiere stænder. 
— Kaadets myndighed i administration, loTgivning og retsvæsen. — Det 
geistlige element i rigsraadet. — Aristokratiets stilling. — Arne Aslaks- 
san bliver kansler. — Raadsmøde i Oslo Marts 1345. — Hr. Ivar Ag- 
mundssøn. — Dobbelthed i styrelsen, foranlediget ved det uklare i kong 
Magnus's stilling. — Rigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke 
i retterbødeme. — Kong Magnus^s besøg i Norge. — Raadsmøderne indtil 
1350. — Kanslerens styrelse. — Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet 
tåge ved enkelts leiligheder del i landsstyrelsen. — Kansleren synes un- 
dertiden i kongens nærværelse at have midlertidig nedlagt sit em bede. — 
Hr. Orm Eysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved sin 
side. — Denne forandring i styrelsen måa antages at være foranlediget 
af rigsraadet. — Kong Magnus's deltagelse i regjeringen efter 1350. — 
Kong Haakon og raadet i 1353 nævnt ved kong Magnus' s side. — Drott- 
setens deltagelse i regjeringen. — Styrelsen besørges nu udelukkende 
inden landets grænser. — Drottsetens værdighed kan ved vrisse leilig- 
heder midlertidig ophæves. — Hovedøens abbed som medlem af rigsraa- 
det. — Orknej arien i det norske raad. — Drottseten i 1351 som deltager 
i et møde af svenske raadsherrer. 

Det raad, der i 1343 foranledigede den betydningsfiilde for- 
andring, som da foregik med landsstyrelsen, var efter sin hele 
karakter afgjort forskjelligt fra den institution, som Haakon V 
havde søgt at udvikle i sit kongelige raad. Hans efterfølgers 
forsøg paa at trænge rigsrøadeté medlemmer ud af rigets dag-- 
lige styrelse havde ikke kunnet hindre dette fra at vedblive som 
det, hvortil det under formynder-styrelsen havde udviklet sig. 
Snarere kan det være muligt, at den opposition, som derigjennom 
blev fremkaldt, tildels har været styrkende for en saadan udvik- 
ling, idet rigsraadet netop derved maatte blive et midtpunkt 
for de misfomøiede inden aristokratiet og hierarkiet. Som al- 
lerede bemærket, maatte de svenske forhold her. staa opmun- 
trende og indbyde til efterligning. 



202 

I 

Raadet var nu i virkeligheden en repræsentation for de 
to høiere stænder, for aristokratiet og for hierarkiet. Som saa- 
dant var det kun i ringe grad skikket til at tåge del i den 
daglige regjering, og i denne henseende havde kong Magnus 
gjort seig modstand. De indrømmelser, som raadet der til for- 
skjellige tider havde tiltvunget sig, havde i virkeligheden ikke 
havt stor betydning, indtil det endelig i 1343 fik drevet thron- 
skiftet igjennom. ^ Men hvad kongen ikke havde kunnet hindre, 
var afholdelsen af de store sammenkomster af raadets medlem- 
mer og den dermed følgende udvikling af dette til en høiere 
standsrepræsentation. Denne havde sit grundlag i den ordning, 
som raadet havde faaet ved Haakon V.s monarkiske system, 
men havde derfra udviklet sig ad helt andre veie. I overens- 
stemmelse med denne ældre ordning maa raadet ved midten af 
det jortende aarhundrede '^have havt sin begrænsede afslutning 
og bestaaet af dertil udnævnte medlemmer. ^ I dets møder har 
det rimeligvis været fest regel, at alle beslutninger skulde af- 
gjøres ved stemmeflerhed, ^ dog saaledes at kun de personlig 
nærværende havde ret til at afgive stemme. I denne hense- 
ende var der ikke indført nogen forandring fra den tidligere 
brug, hvorefter en omtale af raadets deltagelse i regjerings- 
anliggender kun gjælder de tilstedeværende medlemmer. 



* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 150 
* De fleste af Magnus' 8 befalinger ere aabenbart vdfæi-digede udenraa- 

(lets medvirkning Bigsraadet tvang ogsaa kongen ved enkelte 

leiligheder til at give efter for dets villie eller indtil videre udtryk- 
kélig at overdrage det andel i styrelsen. Men medens den kraftige 
Haakon F, som i tnrkeligheden var enehersker, stadigen hørte sit raad 
og tilsyneladende itidrømmede det et slags delagtighed i afgjørelses- 
retten^ har hans svage dattersøn altid søgt saa langt som muligt at 
redde magtens skin. Han lod sig aldrig fuldkomment forsone med 
en ordning af styrelsen, der gav rigsraadet nogen anpart i denne, og 
han maatte derfor tilsidst dele den med sin umyndige aøn^i hvis navn 
(la atter raadet fra 1345 eller i alt fald fra 1350 herskede som for- 
tnynderregjering* . 

* Dipl. Norv., VIII, no. 108. Biskop Haakon af Bergen beretter for hr. 
Bjarne Erlingssøn mellem andre sprettitiående, at der g-aar rygterom, 
at hr. Ulf. Saksessøn er æin af raaåe rikissens j Noreghi, ok at par 
med skuli hann hafwa Åk&rshm. T. H. Aschehoug har (Norges 
ofentl ge ret, I. s. 148) antaget, at man heråf kan slutte, at rigs- 
raadets medlemmer nu have modtaget en formelig udnævnelse, — 
vistnok med fuid føie. 

** Smlgn. den s. 133 anførte bestemmelse fra retterboden af 1302, og 
hvad der s. l^t meddeles om en ny befalingsmand paa Akershus. 



203 

Naar rigsraadet selv skulde føre styrelsen, maatte dette i 
almindéliglied foregaa gjennem et snevrere udvalg eller en en- 
kelt mand, som dertil fik de^ts fiildinagt. Skjønt det var den 
umiddelbare fortsættelse af de ældre kongers snevrere raad, 
rar det d<^ i denne henseende for talrigt. Paa den anden 
side kunde det ogsaa til enkelte tider betrågtes som altfor £Eia- 
talligt til at være en helt tilfredsstillende repræsentation af de 
samfundsklasser, hvorfra det hentede sine medlemmer. I disse 
tilfeelde vendte man igjen tilbage til det større raad og afholdt 
møder, hvor alle medlemmer af aristokratiet og hierarkiet sy- 
nes at have kunnet indfinde sig. Man kan i den slags sam- 
menkomster gjeme se forstærkede raadsmøder. Møder som de 
i 1323 og 1343 og det, der var paatænkt i 1339, maa betråg- 
tes som fremgoaede af en trang til en fyldigere repræsentation, 
i lighed med et overhus, skjønt rigtignok efter sin hele sam- 
inensætning meget forslgellig fra de gamle høvdingemøder. Raa- 
det var imidlertid altid kjæmen i denne udvidede repræsenta- 
tion, og dets medlemmer ogsaa de^ som ledede denne. De 
større møder grupperede sig naturlig om rigsraadet, hvilket i 
mange tilfælde kan gjøre det vanskeligt at drage den bestemte 
grænse for dette. 

Omraadet for den myndighed, som tilkom rigsraadet, var 
fremdeles et ubestemt. I formynder-styrelsens tid strakte 
denne sig til alt, som hørte under kongedømmet, medens det 
senere atter indskrænkedes. Navnlig gjælder dette den dag- 
lige administration, som kong Magnus helst havde be- 
sørget alene, medens det er rimeligt, at han i spørgsmaal 
vedkommende lovgivningen mere har maattet benytte dets 
medvirkning. Derimod synes det, som om formynder-styrelsen 
Tnaatte have befæstet rigsraadets deltagelse i kongens døm- 
mendemyndighed, saaledes at dennn ogsaa senere har været 
bevaret i en større udstrækning. Naar man saaledes i Decem- 
ber 1337 finder brødrene hr. Finn og hr. Ivar Agmundssøn 
deltagende med Skiens lagmænd i en domsafsigelse, ^ .da ligger 
det nær at antage, at dette netop har været i deres egenskab 
af raadsmedlemmer, skjønt rimeligvis i henhold til en særlig 
bemyndigelse af kongen, da raadet neppe kunde antages at 
have havt selvstændig domsmyndighed. I Sverige var kong 
Magnus meget ivrig i besørgelsen af denne del af sine forret- 
ninger. Dels arbeidede han paa at ordne den kongelige dom- 



* Dipl. Norv., II, no. 226. 



204 

mer-myndighed ad lovgivningens vei, dels udøvede han denne 
personlig eller gjennem mænd, som han dertil havde givet sin 
ftddmagt.* I Norge er der rigtignok ikke ligesaa mange spor 
af hans virksomhed i denne henseende;^ men det niaa dog 
antages, at han ogsaa her har handlet i samme aand og sørget 
for at fremme retspleiens hurtige og sikre gang. Dette kunde 
bl. a. ske ved at overdrage den kongelige dommer-myndighed 
for enkelte tilftelde til raadsmedlemmer eller ogsaa lade dem 
deltage med lagmændene i afeigelsen af domme. Imidlertid 
kjendes der kun saare lidet til denne del af kongens virksom- 
hed i aarene før 1344. Hans lange fravær fra landet og hans 
ulyst til at opgive sin personlige stjTelse maatte her lægge 
hindringer i veien. Navnlig kan det være, at dette især har 
vist sine * betænkelige følger med hensyn til landsvist-brevene, 
som bleve vanskelige at erholde, naar kancelliet fulgte kongen 
til Sverige. Medens i formynder-styrelsens tid kongen optræ- 
der dømmende med raadet ved sin side, ^ vides dette senere 
ikke at have været tilfældet indtil 1344. Dog synes det, som 
om det maatte frembyde store fordele her at benytte raadets 
medvirkning eller snarere at anvende dettes enkelte medlemmer, 
saaledes at der i dette tilfælde neppe maa lægges nogen større 
vægt paa kildernes taushed. 

Som repræsentation for tvende samfundsklasser paa én 
gang havde det nu udviklede rigsraad forskjellige interesser at 
varetage, hvilket i mange tilfælde maatte fremkalde splittelse 
mellem dets medlemmer. Biskopeme havde mange standsinter- 
esser, som ikke stemte med de verdslige herrers. Hidtil havde 
de ofte staaet paa kongens side under de sidstes opposition, 
uden at dette dog kan opfattes som vidnesbyrd om en varig 
allianse mellem monarki og hierarki. Spændingen mellem 
raadets geistlige og verdslige medlemmer naaede heller ikke 
nu et saadant omfang, som baronemes strid med erkebispen 
efter 1280. Idet begge parter i raadet havde et ydre for- 
eningsbaand, kunde dette altid til en vis grad tjene til at for- 
mindske den modsætning, som fremdeles maatte beståa mellem 



^ Smlg^. den ovenfor anførte afhandling afF. Odberg, Om svenske 
konungens domsratt i det af C. Silfverstolpe udg. Histo- 
risk bibliothek, 1877, s. 206 flg. 

'^ Smlgn. imidlertid P. A. Munchs bemærkninger i Det norske folks 
historie, anden hovedafd.; I, s. 482. 

=' Smlgn. s. 140. 



205 

dem. Endskjønt den holere geistlighed netop ved denne tid 
yiser sig besjælet af en tendens til at gjenoptage det gamle 
program og atter at yække den kirkepolitiske strid, kunde dette 
aldrig tænkes muligt i hele den gamle udstrækning. Den en 
gang trufne afgjørelse havde dertil været altfor bestemt. Men 
nogen fcddstaandig udjævning var endnu ikke opnaaet. Kirken 
havde sine interesser, det verdslige aristokrati sine, og saafremt 
det sidste vilde forfølge mere vidtrækkende politiske planer, 
var det henvist til at gaa ud fra det givne grundlag, saaledes 
6om dette i det foregaaende aarhundrede var bestemt ved de 
monarkiske principers seier. Imidlertid var dog nu den høiere 
geistligheds stilling i raadet en ganske anden, end den, det 
havde kunnet indtage, saalænge dette var indrettet i overens- 
stemmelse med kong Haakon Y^s grundsætninger. 

For aristokratiet havde de ydre forhold i de senest for- 
løbne aar været meget gunstige. Det udsondredes mere og 
mere som en egen stand £ra det øvrige folk og stod for den 
almindelige bevidsthed som saadan. Hertil bidroge forskjellige 
omstændigheder/^ Aristokratiet havde saaledes vidst at skaffe 
sig egne domstole eller fritagelse fra at svare for de sædvan- 
lige; det havde sin personlige skattefrihed for et vist beløb af 
sit jordegods, og i sine vaaben og skjoldmærker havde dets med- 
lemmer en ydre udmærkelse. Dertil kom endnu den skik, som 
paa denne tid blev mere almindelig, at betegne dets medlem- 
mer med særegne prædikater. Allerede i det 13de aarhundrede 
kaldes fornemme Nordmænd nobiles, og hermed fortsættes i det 
følgende. ^ I 1327 tales der om norske herramenn, * og i de 
nærmeste aar efter denne tid findes der flere breve, hvori for- 
nemme harrer kaldes »ærlig«, >velbaaren« eller :>hæderlig«.* Om 
ogsaa ^rveligheden endnu ikke var fuldstændig anerkjendt, kunde 
det dog ikke vare længe, forinden det helt ud maatte falde af 
sig selv, at disse forskjellige privilegier gik i arv, og at de vare 
uafhængige af kongens overdragelse. Paa samme tid nærmede 
hirden sig endnu ^ere end før til at blive et historisk begreb 
uden tilsvarende virkelighed. Om der ogsaa endnu over hun- 



^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. I, s. 

413 flg. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 118. 
'' Dipl. Norv., I, no. 79 og 308. 
^ Dipl. Norv., IX, no. 100. 
* Dipl. Norv , n, no. 227, 229; III, no. 192; IV, no. 363; VHI, no. 

95. Ogsaa kongen kaldes en enkelt gang »hæderlig<. II, no. 267. 



206 

drede aar længere nede i tiden forekommer exempler paa, at 
der omtales kongelige »hirdm$Bn€l«, saa bavde dog dette ii^n 
betydning. Hirden i deu gamle forstand havde tdbt sig mellem 
det nye aristokrati. Ridderværdigheden tabte dermed ogsaa sit 
tidligere særegne præg og antog i stedet en lignende karakter, 
som den barde i andre lande. Paa samme maade benyttedes 
den gamle titel »birdstyrer« nu om noget belt nyt, om de konge- 
lige statboldere, der ndnævntes i forskjellige landsdele. 

Ved den i 1343 og 1344 tru&e afgjørelse bavde raadet 
seiret over kongens modstand. AUigevel er denne dets seier 
ikke et bevis for, at det bar kimnet udfolde nogen betydelig 
styrke. I bele ti aar bavde kongen tilsidesat dets krav, og 
naar ban nu tilsidst blev nødsaget til at give efter, da var dette 
maaske for en væsentlig del foranlediget ved baus stillings bele 
svagbed, mere end ved bans modstanderes kraft. Imidlertid 
stod dog denne gang aristokratiet mere samlet end for, og det 
bar maaske ogsaa kunnet gjøre regning paa understøttelse fra 
due standsbrødre i Sverige. Hvad der var opnaaet, var i grun- 
den beiler intet øieblikkeligt resultat, men nærmest kun en 
garanti for, at kongen i den nærmeste fremtid vilde afistaa fra 
sin direkte indblanding i Norges anliggender. Foreløbig maatte 
ban vedblive at lede disse som sin søns formynder. Deri kan 
man maaske søge grunden til, at det ikke nu ansaaes nødven- 
digt at udnævne nogen drottsete til rigsforstander, medens kon- 
gen nu atter overdrog sit norske segl til en kansler, der tiUige 
blev provst ved Mariakirken i Oslo i overensstemmelse med 
retterboden af 1314. Idet der saaledes udnævntes en kansler, 
og seglet for fremtiden kunde forblive i landet selv, kunde 
fra nu af raadet ogsaa under kongens fravær gjennem denne 
embedsmand besørge de løbende forretninger. Den nye ordning 
traadte snart i virksombed. 

Der er diplomer, som antyde, at der i Marts 1345 er ble- 
ven afboldt et raadsmøde i Oslo, bvor ialMd den nyudnæv^te 
kansler, hr. Ame Aslakssøn, den gang vides at bave været 
tilstede tillige med erkebiskop Paal og br. Haakon Agmunds- 
søn. Hr. Ame bavde allerede nu kongens segl i sin forvaring 
og bar ved denne leiligbed beseglet et brev, som blev udstedt 
i kong Magnus's navn.'^ Denne selv var paa samme tid ial- 



^ Dipl. Norv. IV, no. 285. Smlgn. land&vistbrev af 6te Marts 1345. 
II, no. 269. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden ho- 
vedafd.; I, s. 444, gjør opmærksom paa, at det allerede tidligere kan 



207 

fald ikke paa denne kant af Norge, og det viser sig saaledes, 
at kansleren paa ^en haand har . kunnet benytte rigsseglet, dog 
vel neppe uden samtykke af sine kolleger i raadet, hvor det 
dreiede sig om mere vigtige sager. Sekretet var derimod hos 
kongen, som endog synes at have benyttet det i Jæmteland til 
samme tid, som hans raadgivere maa antages at have været sam- 
lede i Oslo.^ Med hensyn til den maade, hvorpaa den nye 
stjrrelse skulde ordnes i sine enkeltheder, savnes der alle qp- 
lysninger. Paafaldende er det for avrigt, at den gamle skik 
med at nævne. den klerk, som skrev de kongelige breve, nu 
klin yderst sjelden er bleven fulgt. 

Det har været antaget, at hr. Ivar Agmundssøn i sin egen- 
skab af forhenværende drottsete i virkeligheden har været den 
ledende mand i raadet, og som grund herfor er det anført, at 
han i en rigsraads-dom af 1347 nævnes som den første mand 
i raadet, endo^ foran kansleren.^ Men dette er neppe andet 
end en tilfældighed. Hr. Erling Vidkunnssen var ældre drott- 
sete end hr. Ivar, og naar de begge paa denne tid have været 
nærværende i raadet, forekommer ogsaa hr. Erling, der i 1347 
endog fører titel af drottsete, foran hr. Ivar, ligesom denne 
endvidere nævnes efter hr. Jon Hafthorssøn. ^ Men om han 
end ikke paa denne maade har været raadets fornemste mand, 
er det derfor lige fuldt muligt, at han har været det mest 
indflydelsesrige medlem, og at dette for en væsentlig del skyld- 
tes hans tidligere stilling som drottsete. Tildels kom det vel 
ogsaa deraf, at han var befalingsmand paa Baahus, den borg, 
som under de daværende forhold kunde regnes for don vigtig- 
ste i riget. Det politiske tyngdepunkt maatté nu søges paa 
denne kant, og derfor kan det ogsaa antages, at de raadsherrer, 
som besørgede de løbende forretninger, netop maatte vælges 



have været kongens hensigt at udnævne Ame til kansler, men at denne 
paa grand af s^n uægte fédsel først maatte have pavelig dispensation. 

* P. A. Munch, Norske folks hist., anden hovedafd., I> s. 446. 

* Dipl. Norv. I, no. 303. P. A. Munch, anf. st. I, s. 448. Denne 
forfatter lægger vistnok en altfor stor vægt paa bestemmelsen om, 
at kansleren skulde have barons rang. Idet baronværdigheden selv 
var ophævet, maatte vel ogsaa rangen faa mindre betydning, og det 
kunde ligeledes have sine vanskeligheder at gjennemføre praktisk en 
rangbestemmelse for et embede, der hyppig stod ubesat. 

^ Dipl. Norv., V, no. 193, s. 153 (aarl347); Norges gamle love, 
TTT , 171 (aar 1348). For det sidste steds vedkommende maa dog bemær- 
kes, hrad P. A. Munch (Norske folks historie, anden hovedafd., 
I, 8. 484 note 1) har fremhævet. Smlgn. s. 189, note 2. 



208 

• 

mellem dem, som tier havde hjemme. Nogle medlemmer af 
raadet maa formodentlig beetandig have været tilstede for at 
holde styrelsen i gang, og til dem maa kansleren have hørt, 
floin den, der nærmest rar at betragte som forretningsforer. I 
denne henseende kunde man have den tidligere fom[iynder-sty- 
relses ordning at rette sig efter, idet forholdene iTlet hele frem- 
bøde store ligheder. 

Imidlertid var der dog ogsaa en meget betydelig forskjel, 
forsaavidt man nu havde en fader af den unge konge, der selv 
havde været rigets eneregent, og som fremdeles vedblev at staa 
i et nært forhold til styrelsen. Kong Magnus^s stilling var ved 
forandringen i 1343 bleven en meget ubestemt og uklar, midt 
imellom en selvstændig regents og en formynders, og da det 
ikke stemte med hans karakter at opgive mere, end han var 
nødsaget til, fremkom derigjennom en paafaldende dobbelthed i 
styrelsen. Af brevskaber fra denne tid sjmes det, som om kans- 
leren fra nu af bestandig havde kongens segl hos sig og kunde 
anvende dette efter sit eget og sine kollegers forgodtbefin- 
dende, selv om kong Magnus var i Norge. Der forekommer 
saaledes flere ezempler paa, at kansleren i kongens navn har 
udfærdiget og beseglet breve, hvori der ikke nævnes noget om 
at kongen selv har været tilstede. Men paa den anden side 
haves der ogsaa breve, ved hvis udfærdigelse kong Magnus selv 
har været tilstede, men som ere beseglede med hans mindre 
segl, eller » sekret*. Rimeligvis er ogsaa dette oftest ble vet 
anvendt ved de øvrige breve, som s^es at være beseglede i 
kongens nærværelse, uden at nævne kanslerens medvirkning 
Kong Haakon fik neppe ved sin hyldning noget eget segl, re- 
gjeringen førtes ogsaa indtil videre altid i hans faders navn. 

Ingen af de retterbøder, som er udstedte af kong Magnus 
i de følgende aar indtil 1350, siges at være beseglet ved kans- 
leren. Retterbødeme af 15de og 16de Marts 1345, af 25de 
April 1346, 8de Juli 1347 og Februar 1348 ere beseglede i 
kongens nærværelse uden nogen anden nærmere oplysning. Ret- 
terboden af 14de Februar 1347, der er udstedt i Sverige, siges 
paa samme maade at være beseglet i kongens nærværelse og 
med hans sekret (insiglat med voro secreto oss sealfuum hia- 
verandum), og retterboden af 27de Juli ligeledes med hans »se- 
kret af Norge. « Derimod er (den latinske) retterbod af 27de 
Juli 1346 datum sub sigillo nostro in Castro nostro Stockholm- 
ensi. Ved ingen af disse retterbøder siges der noget om, at 
kongen har indhentet rigsraadets betænkning eller samtykke, 



209 

og heller ikke omtales kanslerens medvirkning. Kun en eneste 
retterbod fra denne tid, den af 18de Februar 1348, siges at 
yære udatedt i Oslo med raadets samtykke (med raéb vårs 
sofrnthyht); men deri tales der aldeles ikke om dens besegling 
eller om kansleren.^ 

Denne retterbod er for øyrigt udstedt under et større raads- 
møde, hvor kansleren vides at bave været tilstede, skjønt ban rig- 
tignok ikke nævnes med sin embedstitel. Foruden bam nævnes 
ved samme leiligbed erkebiskop Ame, biskopeme Halvard af 
Hamar og Salomon af Oslo, ridderne br. Erling Yidkunnssøn, 
br. Jon Hafkborssøn, br. Ivar Agmundssøii, br. Agmund Gutb- 
ormssøn, br. Sigurd Haftborssøn, br. Orm Eysteinssøn, br. 
Borgar Aamundessøn, br. Ulf Saksessøn, br. Tborgils Smidssøn 
og br. Gutborm Erikssøn, samt svendene eller væbneme Olaf 
Ulfssøn, Tbrond Krakasøn og Gunnar Hvit. Disse . omtales 
vistnok ikke ved denne leiligbed som rigsraader; men om de 
fleste af dem, — derimellem netop de tre væbnere — vides det 
med visbed, at de allerede tidligere bave bavt sæde i raadet. ^ 
Det eneste dokument, som blev udstedt af de forsamlede rigs- 
raader, er en kjendelse om den maade, bvorpaa Hedemarkens 
og Siomerikes almue skulde yde sin visøre. Dette blev afgjort 
i form af en dom mellem kongen og almuen, der begge betrag- 
tedes som parter i en sag, der var indanket for de tilstedevsB- 
rende rigsraaders domstol.* For øvrigt bar mødet i Oslo vist- 
nok nærmest været optaget af forhandlinger om den krig, som 
kongen da stod i begreb med at foretage mod Busland. 

Om denne krig bar der formodentlig været fart forhand- 
linger allerede under kongens besøg i Norge det foregaaende 
aar, 1347, fra hvilket rigsraadets medlemmer fulgte bam til 
Ljodhus i Sverige, hvor ban og dronning Blanche gjorde sit 
norske testament. Dette er medbeseglet af deres » venner og 
raadgivere« (amid et consiliarii nostri), erkebiskop Ame, de 
fire biskoper Salomon af Oslo, Halvard af Hamar, Thorstein 
af Bergen og Gutborm af Stavanger, kansleren Ame, der om- 
tales som kannik i Oslo og Hamar, ridderne hr. Erling Yid- 
kunnssøn, br. Jon Hafthorssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Ag- 
mund Finnssøn, br. Halstein Simonssøn og væbneme Bjarne 

• De her anførte retterbøder ere trykte i Norges gamle love, III, 
8. 164—173 og Dipl. Nor v., III, no. 299. Den første af dem er skre- 
ven af Helge Ivarssøn; ellers nævnes i dem ingen kongelig klerk. 

• Smlgn. nedenfor, s. 210. 

• Norges gamle love, III, s. 171 flg. 

Ynffvar Nielsen Det norske rigsraad. 14 



210 

Srlitig88øii, Sigurd Hafthorssen, Eiliy EilitSBrø;^, Orm Eysteins- 
8011, Guniitir Hvit, Olaf Alfdsøn og TkroAd Krakaeøii.^ Men 
udenfør dette høres der ved denne leilighed intet oia rigeraa- 
dets deltagelse i regjeringens anliggender. 

Kongen var i disse aar neppe ofte i. Norge. Ved; Bønnens 
hytding i 1344 n^aa han vel have været paa Baahus, og i dat føl- 
gende aar, 1S45, har han maaske været sammesteds paa et gan- 
ske k<)rt besøg, hvorimod han' ikke kan have varet til^^ede ved 
det samtte aar tvflH^te raadsmøde i Oslo. I de første maane- 
der af 1346 var hån i Norge, men det vides ihke^ om baa da 
har havt tiogen sammenkomst med et større a^tal: øf raadets 
tÉiedlemmer. t^oruden den ovenlexr dmtalte retterbod af 25de 
April kjendes der fra dette ophold i Norge endau et. væmbrev 
for en islandsk biskop, udstedt i Oslo 10de. Marts og beseglet af 
hr. Ame i kongetis nærværelse. * Om sommeren 1847 var hm 
atter i Norge, m!en neppe paa mere end et ganske kort besøg. fiet- 
terboden af 8de Juli^ 1347 er damnder udstedt paa Jarlsø ved 
Tunsberg. I denne by var han allerede 21de Juni, da et konge- 
Hgt gavebrev er beseglet i kongens nærværelse.* Kort efter 
vare imidlertid flere af de norske raadsherrer samlede hos ham 
i liødøse. I slutningen af 1347 var kongen paa Baahus og i 
begyndelsen af 1348 i Oslo, hvor der afholdtes et alniindeligt 
raadsmøde. Fra dette haves den ovenfor omtalte retterbod af 
18de Februar. Et væmbrev for Mariakirken af s. d. siges at 
være insiglat oss sjålfum hjå/verandwmy og en kongelig befaling 
af den følgende dag er beseglet med kongens sekret i hans 
egen nærværelse.* I begyndelsen af 1349 var kongen atter i 
Oslo. Fra dette ophold haves en bestemmelse om visse fonet- 
tigheder for Mariakirken i henseende til rettergang; det derom 
udfærdigede brev (af Iste Marts 1349) er beseglet af kansleren 
i kongens nærværelse.* Ved andre koi^ebreve, der ere ud- 



* Di pl. Norv., V, no. 193. Smstds. IK, no. 146 et kosg^brey, «d- 
stedt i Lødøse 17de Jnli 1347 og msiglat oss sjålfum hjåverandum, 

' Finni Johannæi Historia eccles. Islandiæ, I, pag. 431 seqy. 

* Ikke af 25de Marta, som angivet i Norges gamle love, HI, s. 169. 
Smlgn. C. C. A. Lange i A årsberetninger fra det kgl. dan- 
ske gebeimearkiv, II, tillæg, s. 73 "flg. 

* Dipl. Norv. II, no. 284. 

* Dipl. Norv. I, no. 310; II, no. 289. Fra opboldet paa Baabus baves 
et par kongebreve. Et af 25de November 1S47 er beseglet i kongens 
nærværelse. IV, no. 321. Et latinsk brev af 18de Januar 1848 er ud- 
stedt nostro «u6 sigillo. V, no. 197. 

* Dipl. Nor v. V, no. 209. 



-211 

fit^te UBcbr «ainma ophold i O^h, nævoes derimod intet om 
denne embedsmand. ^ I April 8. a. var kongen i nogen tid paa 
Baa^uBy . hvor ban den 8de ndstedt© et gavebrev, aom kairøleren 
he^eghåe i hrøs nærvjeereUe,* I, 1350 kom kongen til Bergen, 
hvor han var i Juni og der bl. a. tilstod de tydske kjøbrnsBnd 
nogle be^n^tigelser. I det derom udstedte brev ns^vnes intet 
om, kansleyep, ^ ^om derimod omtales som beseglende i et brev 
af 2den Juni* Qg. i et af 14de Juni Det aidste. er udstedt i 
Karmsund, da kongen allerede var paa reisen fra Bergen øst- 
over,^ Yed b^gge disse leiligheder er det rimeligt, at der hos 
k<mgen har været samlet et større antal af raadets geistlige og 
verdslige. ncLedlemmør. I 1349 tale^ der endog i udtrykkelige 
ord om, at der i. Norge .23de Juli. er holdt et stort møde, et 
parlifimentum, men uden.at det i denne anledning angi ves, 
hvad . der. har været forhandlet ^ Under det sidste besøg i 
Norge (1350) niaa ogsaa kongen have havt en sammenkomst 
med erkebispen . qg biskoperne af Hamar og Oslo. ' Efter 
dette tør man vistwk gaa. ud fra, at dar nu ligesom tidligere 
h^r været holdj jævnlige nuøder af rigaraadets medlemmer^ skjønt 
koi^gen fremdeles kun nødig har villet tilstaa det nogen større 
myndighed og frenrfor alt kviede sig ved at erkjende dette. 
I forbindelse hermed stod ogsaa hans skik at afgjøre norske 
regjerings-anliggender fra Sverige^ og det ikke alene fra grænse- 



^ Dipl. Norv. I. no. 3>16, et brev vedk. fiskevande i Nordre Gud- 
braadsdalen : af 22åe Febx., itmgkit med våru secreto oss sjåLfwmhjå- 
veranduwiy og II, no. 299, «t væmbrev for domkirken i Nidaros af 
27de Febr., insiglat oss sjdlfum hjdverandum. 

* Dipl. Norv. VI, no. 191. Smstds. no. 192 et latinsk kongebrev af 
13de April, hvori ikke tales noget om Wseg^ingen. 

^ Dipl. Norv. III, no. 272: sigiliwn nostrum j^rfeseniHms est appen- 
sum. Af dette brev findes der i Bergefarernes arkiv i Liibeck en 
nedertydsk oversættelse med en lidt forskjellig datering! "en vidisse, 
udstedt af erkebiskop Olaf og biskop Gisbrigt 2denM^ld51. I denne 
siges det at vsere beseglet med kongens J^i^e^^e^Ae/. Originalen, der findes 
paa tresen i Lubeck, er, efter meddelelse af hr, statsarkivar Wehr- 
mann, beseglet med kongens svenske amfisf^agistiske storsegl. Hvor- 
ledes dette har kunnet gaa for sig, er det ikke muligt at afg^jøre. 

^ Finni Johannæi Hist. eccles. Isl. I, pag- 43B aeqv. 

* Dipl. Norv. II, no. 307. 

* Scriptores rerum Danicarum, Yl, s. 525: (1349) Die Marga- 
retæ parlamentum facUim in Norvegia. 

^ Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske folks hist., anden hovedafd., 
I, s. 491. 

14* 



212 

byen Lødøse, men ogsaa under sine ophold i Sveriges midtre 
og østlige provinser.^ 

Forholdet havde alligevel imdergaaet en forandring imod, 
hvad det før havde været. Ved siden af den fra kongen umid- 
delbart udgaaende administration var der nu ogsaa en anden, 
der lededes af kansleren og maatte betragtes som udgaaende 
fra eller ialfald paavirket af rigsraadet. Denne havde, som vi 
have seet, allerede tåget sin begyndelse i 1343, maaske endog 
før, og fortsattes i de følgende aar paa samme maade. Paa 
grund af omstændighedeme blev det nærmest retsvæsenet, der 
henlaa under kansleren, da kongens fravær netop for dettes 
vedkommende maatte føles stærkest. Saaledes expederede han 
landsvistbreve * og stadfæstede paa kongens vegne do^me.^ 
Men ved siden deraf befattede han sig ogsaa med andre forret- 
ninger. Fra April 1350 haves saaledes et brev, hvorved kans- 
leren i Oslo paa kongens vegne har stadfæstet en gave af jor- 
degods.* Ved saadanne leiligheder anvendtes formelen: Herra 
Ami Aslahsson cancéler vår insigladi. Imidlertid var kansle- 
ren ikke alene om styrelsen. Ogsaa andre medlemmer af rigs- 
raadet sees i henhold til en kongelig bemyndigelse at have 
deltaget i denne under kongens fravær. Hirdstyreren hr. Ag- 
mund Guthormssøn, der var medlem af raadet, synes paa denne 
tid at have havt tilsyn med forskjellige embedsmænd. I 1347 
greb han saaledes paa kongens vegne ind i den strid, som var 
opstaaet i Jæmteland mellem almuen og sysselmanden og lcd 
denne paadømme.^ Fra det samme aar haves et endnu mær- 
keligere brev, udstedt af biskop Salomon af Oslo, Ivar Ag- 
mundssøn, kansleren, Agmund Finnsøn, Ulf Saksessøn, Olaf 
Helgessøn, Bjarne Erlingssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn, 
Gunnar Thoraldessøn, Olaf Alfssøn, Borgar Aamundessøn og 
Thor Erikssøn samt lagmændene Nikolas Paus i Oslo og Hal- 



^ Foruden de i det foregaaende nævnte exempler kan her endnu henvi- 
ses til Dipl. Nor v. Ul, no. 269, et latinsk kongebrev ndstedt i 
Stockholm 23de Juni 1349 {sigillum nostrum prassentibus est appen- 
sum), og III, no. 246, et kongebrev udstedt i Ørebro 23de Juli 1347, 
inaiglat med vdru secreto af Noregi oss sjdlfum hjdverandum. 

* Dipl. Nor v., I, no. 297; II, no. 269. 

' Dipl. Norv., III, no. 236. I et brev af 10de August 1347 kalder hr. 
Ame sig selv > kansler og provst ved Mariakirken i Oslo*. Smstds. 
IV, no. 317. 

* Dipl. Norv. V, no. 214. Smlgn. X, no. 57. 

* Dipl. Norv. ni, no. 256. 



213 

▼ard Agmimdssøn i Jæmteland. Af disse femten mænd yare 
de fleste medlemmer af rigsraadet; maaske kan det endog an- 
tages, at de samtlige have havt sæde i dette. De vare nu af 
kongen udnævnte til at undersøge Hafthorssønnemes ret til for- 
leningen med Borgesyssel og at afgive sin kjendelse i form af en 
dom, hvorved den nævnte ret erklæredes ugyldig. ^ Dette hverv 
▼ar nærmest et administrativt og stod i forbindelse med en 
række lignende foranstaltninger, som kongen paa denne tid lod 
sætte i verk. 

Idet nu kansleren havde en ikke ubetydelig selvstændig 
myndighed, bliver det saa meget mere paafaldende, naar han 
undertiden naavnes paa en saadan maade, at han for en tid 
synes at være sat ud af sin embedsvirksomhed. Nogeif anden 
forklaring kan neppe gives af grunden til, at f. ex. i 1347 hr. 
Ame Aslakssøn ikke nævnes som kansler, men som kannik i 
Oslo og Hamar og i 1348 overhovedet uden nogen titel. Det 
synes saaledes, som om han ved de større raadsmøder, ved 
hvilke kongen var tilstede, virkelig maa være traadt tilbage som 
kansler og kun have været betragtet som en af de øvrige raads- 
herrer. ^ For øvrigt blev han ikke længe staaende som kansler, 
idet han allerede om sommeren 1350 blev biskop i Stavanger. 
Hr. Ame fik som kansler ingen efterfølger. I stedet kom der 
nu en drottsete. Om sammenhængen hermed haves ingen nær- 
mere^^ oplysning udenfor den korte beretning i annaleme, at hr. 
Orm Eysteinssøn i 1350 blev drottsete og dertil udnævntes af 
den unge kong Haakon.^ Dette er rimeligvis foregaaet umid- 
delbart effcer kongens tilbagekomst til Østlandet fra mødet i 
Bergen. Hr. Ame optræder netop under denne reise for sidste 
gang som kansler 14de Juni 1350,* og hr. Orm nævnes første 
gang som drottsete 3die August 1350 i et kongebrev, som han 
da har beseglet i Tunsberg.^ Imidlertid maa der allerede under 
mødet i Bergen være fattet beslutning om, at en saadan embeds- 
mand skulde udnævnes. I et af kansleren i kongens nærværelse 



* Dipl. Norv. I, no. 303. 

' Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, 

s. 482. 
^ An naies Islandici, pag. 282. 

* Dipl. Norv. II, no. 307. 

^ Dipl. Norv. Yl,, no. 196. Brevet er en i anledning af en klagde 
fra biskopen i Oslo ndstedt befaling til stiftets hender om at betale 
tienden i rette tid. Det ender med formelen: herra Ormasr Ey^ 
ttæinssan drotzete vaar jnsiglade. 



214 

beseglet kongebrer, der er udstedt i Bergen Men Jtmi 1350, 
mdstæTnes nemlig nogle bønder af Hole biskopsdømme paa Is- 
land til at møde for erkebiskopen og kongen eller for drottseten 
og rigsraadet, saaft^emt kongen ikke selv var i landet.* 

Hvilke grunde der ved defnne leilighed net<ip bragte valget 
til at fialde paa hr. Orm, lader sig ikke afgjere. Han var neppe 
noget gammelt medlem af rigsraadet og havde knn i feta aar 
været ridder, ligesoto der heller ikke kjendes noget til hans æt. 
Maaske kan det saaledes ligge nærmest at antage, at han skyldte 
kongens personlige gunst sin ophøielse. Der er i hans hele 
skjæbne med hans pludselige storhed og derpaa følgende fald 
meget, som minder om den kongelige yndling, der alene støtter 
sig til * en forbigaaende personlig bevåagetihed hos regenten. * 
Men ligesom man i dette tilfælde ikke ved noget om drottse- 
tens personlighed og den maade, hvorpaa han kom frem, saa- 
ledes give kildeme heller ingen oplysninger om, hvad der lig- 
ger bag den hele foranstaltning. 

Kong Magnus synes i den hidtil forløbne tid, effeerat han 
en gang var gaaet ind paa den- i 1343' ifetandbhigte forandring, at 
have staaet paa en forholdsfvis god fcd med raadet. lalfald mærkes 
der intet til nogen større Spaen ding mellem dette og kongen, og 
den sidste synes paa sin side endog at have lagt an paa at vinde 
dets medlemmer ved at tildele dem ydre udraærkelser. Om 
der bgsaa fremdeles kan have vseret lidt tilbage af den tidligere 
opposition mod kongen, f. ex. hos Hafthorssønneme, sjmes dog 
denne nu efterhaanden at være bleven forsonet. ' AlKgevel 
kan dog forholdet mellem kongen og raadet ikke håve vaéret et 
saadant, at det sidste villig føiede sig i alt, hvad kongen øn- 
skede. Naar det saaledes viser sig, at kongen i 1S50 træffer 
en foranstaltning, der indskrænker håns egen mågt, maa dette 
med nødvendighed opfattes som udgaaet fra bestemte fordringer 
fra raadets side om at faa forøget indflydelse paa regjeringen. 
Dette skede rimeligvis paa den måade, at den umyndige unge 



^ Finni Johannæi Historia ecclesiasti-ea Islandi», I, é; 454: 
fyrer vomm drotUæta ok rikiann» radi, éf nmt siåAfer erui*i « tn- 
nanlandz. 

• Smlgn. P. A. Munch, Det norsJfce folks.hlfttioi^w, foideft hoved- 
afdeling, I, s. 521. Den der antydede ftammeniignxng /méUem' hr. 
Orm Qg doa aveaske yndiing Benedikt Algotssøn sysea ait vsfeie: meget 
tcæffende. .... 

^ Sialgii. F. A. Munch, Det.naxske folks blstovi^, aulan' hoved- 
afdeling, I, s. 482 flg. - 



215 

konge frft nu of soin oftest er Ueveii inden landets grenaør, 
medens styrelsen bertes af raadet og dettes nye formand, ond** 
tågen naar hans fader selv var hoe ham. Den derved indfTite 
tilstand fik en stor Ughed med rigsstyrehens ordning under hr. 
Erling Vidknnnssøn. At der ikke udnævntes nogen ny kansr 
ler, kan maaske være et bevis paa, at det verdslige element 
for éieUikket var i oivervsegt indien raadet, der netop nu efbec 
den sorte død af alle de tidligere biskoper kun havde én tilr 
bagé, medens pesten synes at have- skaanet flere af de verds- 
lige raaddheirer. Odq: der ogsaa er en stor: sandsynlighed hsy 
at mænd som hr. Ivar Agmundssøn og hr. Ulf Saksessøn et» 
blevne bortrykkede af pesten; saa levede dog hl. a. hjf, l^rHpg 
Vidietmnssen og begge Hafthorssønneme igjen, og stedet til den. 
nu foregaaede ferandring ka(n meget godt antages at vaøre ud-* 
gaaet £ra dem. Om ogsaa kongen nødig vilde gaa ind paa en 
saadan •fordrii^, saa vare foir øiébUkket de ydre politiske for* 
hold kun iidet opmuntrende^ Det eneøte, som blev tilbaga 
for ham, bar da været at kunne udnee^vne eoo, maad til drott-»^^ 
sete, der var ham personlig behagelig. ^ Saaledes maa det akir 
tages^ at rigsråadeti 1950 har forstaaøt at benytte sig af for- 
hddéiSb^ og derved uden noget voldsomt brud med kong Mag-> 
nus )iar drevet igjennom en ordning af «tatsstyrelsen, som til- 
sik!réde det en forøget indflyåelse. Dog blev han heller ikke 
nu ganske Qemet fea al deltagelse i regjeringen, og han findes 
ogsaa i den følgende tid at have for en del ledet denne. Kun 
synes det, som om man nu yderligere har indskjærpet, at dette 
ikke maatte dee, undtagen naar han befandt sig paa norsk 
grund. Beretningen om, at den unge konge selv har udnævnt 
hr. Orm iil drottsete, kan naturligvis ikke opfattes paa anden 
maade, end at det sk^da i hans navn. Selv dette kan være 
tvivlsomt, naar man ser, at c^esriogen. ogsaa i d,^ nærmest 
følgende^ aar førtesi i. hans laders navn. 

I ethvert tilfé^lde traadte kong Magnus ttii meget mere til- 



' i "M 



* Naai: }>l A. IMiinClii ved 4efifl« teHighod (D&t aorsk« folks hi- 
storie, ande» hovedttitti) I^ a. 616) «yue» at loggu mÉgem v»gt paa, 
at rigBraadet i stedet for de af pesten bortrevne medlenunisr na havde 
fiuiet ^fiere Hpe^ pngre og overmodige* r som havde været med paa 
åt 4bite dønne Ibraadiing fgj^naeai» da er dette aldeles greM od af 
Itdtén. HaVde kongen håPi^ de sAåt% uetomaier, tilhøreade de store 
«^ter^paa éin"«ide, havde haa vistnek ganske reflig koanet se paa 
«Iléfortmf {re de nye. Hvem disse skolle hum været^ vides for 
avrigt ikke. 



216 

båge i alt, hvad der angik rigsstyrelsen, og Norge kunde saa- 
ledee endnn mere end før siges at have faaet en formynder- 
regjering i rigsraadet med drottseten i spidsen. Hvad der yar 
begyndt i 1343 og 1344, fik saaledes nu sin yderligere udvik- 
ling. Kongen kom rigtignok fremdeles af og til til Noiget 
men nøiedes da gjeme med et besøg i de til Sverige nærmest 
grænsende landskaber, som han synes at have beholdt under sin 
umiddelbare styrelse tillige med Haalogaland og skatlandene.^ 
Forsaavidt i den følgende tid kong Magnus sely besørgede 
regjerings-forretningeme, maatte dette selvfølgelig ske i hans 
og ikke i sønnens navn. Saaledes har han fra Baahus 23de 
April 1352 udstedt en retterbod om skomageme i Oslo, der er 
udfærdiget aldeles, som om han havde været den eneste regent. 
Han siger deri, at der var klaget for ham, og retterboden er 
beseglet i hans egen nærværelse, uden at der høres noget om 
drottsete og rigsraad.' Fra samme sted har han i Februar 
1353 udfærdiget en skrivelse om noget krongods paa Hedemar- 
ken, der ogsaa kun siges at være beseglet i hans egen nærvæ- 
relse.' Den samme formel er ligeledes anvendt i det brev, 
hvorved han fra Baahus 27de Juli 1354 bekræftede Mariakir- 
kens privilegier.^ Derimod vedkommer den af kong Magnus i 
1353 paa Baahus og i 1355 i Stockholm udstedte bekræftelse 
paa stilstanden med Liibeck os ikke her, da han derved optræ- 
der som konge i begge riger, maaske endog især i Sverige.^ 



\P. A. Manch,^Det norske folks hi|Btorie, anden hovedafd., I, 

8. 618 flg. 
' Norges gamle love, m, s. 173 flg. og Dipl. Norv. VI, no. 206. 
' Dipl. Norv., n, no. 815. Om kongens besøg paa Baahns om hasten 

1363 smlgn. P. A. Miinch, Det norske folks historie, anden 

hovedafdeling, I, s. 582 med note 3* 

* Dipl. Norv. IV, no. 370. Det smstds. som no. 364 trykte brev af 
1353 maa vedkomme Sverige, da kongen der kaldes rex Sueciæ, Nor- 
vegiæ et Scaniæ. 

* Sartorins, Urknndl. gesch. der dentsch en Hanse, herausgegeben 
von J. M. Lappenberg, II, s. 422 flg. DipU Norv., m, no. 285. 
Naar P. A. Munch har antaget, at denne bekrsoftelse er ndstedt 
^formodentlig efter overkeg med raadet* (Norske folks hist, 
anden hovedafd.. I, s. 581), da synes det ikke at have nogen støtte i 
kildeme. Ogsaa familie-fordraget med hertug Albrecht af Mecklen- 
bnrg, der er sluttet paa Baahus 9de August 1354 (C. G. Styffe, 
Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 20—28), gjælder vel 
nærmest Sverige. Da det siges at være sluttet med hertogens 
og kongens co-nsiliariarum fidelium pleno et maturo consilio, og da 



217 

I kong Haakons navn er der, saavidt nu vides, neppe ud- 
stedt noget kongebrev, hvorimod faderen har paaberaabt sig hans 
og rigsraadets samtykke i et brev, som han udstedte paa Baa- 
hus den 6te Mai 1353. Ved dette foretoges en forandring med 
de landskaber, som vare overdragne dronning Blanche i mor- 
gengave.^ Det er beseglet af raadets tibtedeværende medlem- 
mer, nemlig den nyudnævnte Orknøjarl Emgisl Sunessøn, er- 
kebiskop Olaf, biskopeme Sigfirid i Oslo, Gisbrikt i Bergen og 
Haavard i Hamar, abbed Arnulf i Hovedøen, hr. Orm Eysteinssøn, 
hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Jon og hr. Sigurd Hafthorssønner, 
hr. Agmund Finssøn, hr. Eiliv Eilivssøn, hr. Jon Brynjulfssøn, 
Mariakirkens nye provst hr. Peter Erikssan, Eindride Ivarssan, 
Ivar Andressøn og Svale Alvessøn. 

Ogsaa de regjerings-foranstaltninger, der udgik fra drott- 
seten, som rigsraadets formand, kundgjordes i kong Magnus's 
navn. Drottseter har maaske jævnlig foretaget reiser omkring 
i landet for at besørge de løbende forretninger. Saaledes var 
han nogen tid efter det sidst omtalte møde paa Baahus norden- 
^elds, hvor han 10de September 1353 i kongens navn udstedte 
en stævning. ^ Paa samme maade har han i de første dage af 
1355 i Oslo udstedt en stævning til nogle mænd, som vilde be- 
mægtige sig noget af kronens skove. ^ Fra 1352 eller 1353 
haves et af drottseten beseglet landsvistbrev.^ I alle disse 
breve anvendtes formelen: Herra Ormr Eysteinsson, drottseti 
vår i Noregi insigladi. Hr. Orm har ogsaa paa denne m'aade 
udstedt en retterbod om kongens forkjøbsret i Bergens fehirdsle, 
der er dateret Agvaldsnæs 19de Juni 1355.^ 

Hvorvidt der i denne tid ligesom før har været afholdt 
regelmæssige raadsmøder, kan ikke sees. Imidlertid er det dog 
rimeligt, at saadanne have været holdte med visse mellemrum, 
og da nærmest paa Baahus, naar kong Magnus der var tilstede. 
Et saadant møde maa-der være afholdt i 1353 og ligesaa i Au- 
gust 1354. Fra det sidste møde haves et mageskiftebrev mellem 



der netop paa denne tid var flere medlemmer af det norske rigsraad 
nærværende paa Baahns, kanne imidlertid ogsaa disse derved være 
hørte. Smlgn. for evrigt P. A. Munch, anf. st., I, s. 688 flg. 
^ Dipl. Norv., n, no. 319* Hakun var «on, ok alt vart rikisaæns rad 
af Norege aamfykiænde. 

• Dipl. Norv^ m, no. 281. 
» Dipl. Norv., II, no. 827. 

* DipL Norv. I, no. 887. 

^ Norges gamle love, m, s. 174. 



218 

kongen og erkebiskopen, som med dem er beseglet af følgende, 
som udtrykkelig siges at være medlemmer afraadet: biskopeme 
Sigfrid af Oslo og Gyrd af Stavanger, br. Orm Ejrsteinssøn, 
> drottsete i Norges, hr. Jon Hafthorssøn, hr. Agmund Gruth- 
ormssøn, hr. Sigurd Haffchorssøn og hr. Peter, provst ved 
Mariakirken i Oslo.^ 

Af det her meddelte fremgaar det, at den tidligere dob- 
belthed i styrelsen ikke var aldeles ophmt med den i 1350 
skede forandring. Kong Magnus sees fremdeles at have be- 
skjæftiget sig med lovgivning og administration, navnlig med 
alt, som angik krongodset. Ligeledes synes ' forholdet til xiden- 
landske magter paa denne tid nafrmest at have henhjert umid- 
delbart under ham. * Det kan af kildeme ikke sees, hvorvidt 
han paa disse ft)rbk]ellige omraader af sin myndighed ha^ hørt 
rigsraadet; men skjønt han vistnok fremdeles bevaredé sin tid- 
ligere ulyst til i udtrykkeligé ord at anerkjende dettes med- 
virkning, ligger det dog nær at antage, at det nu virkelig maa 
have havt større indftydelse paa hans beslutninger end tidligere. 
Som det synes, har ogsaa kong Magnus i denne tid ndelut 
kende udøvet sin kongelige myndighed, naarhan selv var i lan- 
det, og han har altsaa i denne henseende overholdt, hvad dør 
synes at have været forudsat ved den foiretaghe forandring. Kon- 
gen har formodentlig ved sine breve som oftest, dog ikke altid, 
benyttet sit mindre segl. * Rigsraadets selvstændige myndighed, 
som ået udøvede gjennem drottseten, synes paa samme tidatvaftre 
bleven ikke lidet forøget imod før. Heitspteien synes nu like- 
som tidligere ved kansleren udelukkende at være ledet ved 
drottseten, der ogsaa sees at have kunnet udstede rétteAøder. 
Rimeligvis har han ikke staaet ganske alene, uden at det dog 
nu kan sees, paa hvilken maade man i denne henseende har 
indrettet sig i den daglige styrelse. I dett ovenfor (b. 214) 
omtalte skrivelse til Island af 2deh Juni 1-850 var det jo netop 
forudsat, at de indstævnéde skulde V^nde sig til drottsete og 



* Bipl. Norv. II, no. 32©. 

* Da kongen under Mt ophold i Helsfngborg- 21de Juii 1355 bektæftede 
staden Kaiiipens privilegier (Di pl. Norv,, V, no. -Say),' paaSéwabte 
han sig derved ikke raadet, menvasalloé nosti^osåomindsf^BeiiMitum 

, Erengislonem comitem Orchademéfh tf (hvififfrum Øgteiamon 

dapiferum regni nostri Norvegiæ ccc åttos faniiiiafes kostfvs^ qw 
alias fuerant et mnt Brevet selv er beseglet med det «tore éVewfeésegl. 

•Et exempel paa anvendelsen af det st^re segl ife Bipf. Fixft. IJ, 
no. 815. Smlgn. ovenfor, s. 20d og 211, Hote 8. - r - '' 



8t9 

raad, ims kongen ikke selv var i landet. Saaledes kan enten 
drottseten have havt ret til at sammenkalde rigsraadet, eller 
ogsaa har, han i regelen vrøret omgiven af et mindre tal af 
diøse, med hvilke han da repradsenterede det hele raad. I det 
hele maa det ansees som det væAøntHgste^ resultat af, hvad der 
var feregaaet i 1950, at styrelsen nu maatte ledes Inden lan« 
dets granser, og at saaledes heller ikke kanoelliet eller en del 
af dette kimde feige kongen, naar han var borte. Om han 
ogsaa fremdeles bestandig hat havt sekretet hoe sig, hat* det dog 
ikke nu mere kunnet anvendes i den samme udstr»kning, som 
tidli^re: 

Naar drottseten var hos kong Mi^us ved et større raads- 
møåe^ sfnes han, ligeeom tidligere kansleren, at have midler- 
tidig nedlagt sin værdighed, idet kongen da traadte ind som 
d^i £8frste i styrelsen. Saaledes nasvnes hr. Orm ved raadsmødet 
i 1353 (s. 217) uden sin titel, skjønt dog ogsaa nu foran de 
øvidge verdslige medlemmer, selv hr. Erling Vidhunnssøn. Under 
raadsmødet i 1354 neevnes hazr rigtignok med denne tittel, men 
da dette er i et af erkebiskopen udstedt brev, altsaa ikke i 
Bogen fra kancelliet udgaaet skrivelse, kan derpaa ikke lagges 
noge(n veegi. * 

I disse' aar forekommer abbed Arnulf i Hovedøen som medlem 
af raadet. Abbedeme havde inden geistligheden en saa høi stil* 
ling, at døtte ikke kan vsdre paafaldende. Hirdskraaen^ havde jo 
allerede i det foregaaende aarhundrede nævnt dem ved siden af 
biskoper, baroner og hirdmænd mellem dem, som i tilfælde af 
kongeæ^tens uddøen skulde deltage i valget af en ny konge. 
Mjød. i raadet synes hidttl kun en enkelt abbed at have faået 
plads^ nemlig abbed Erik i Munkeliv. ^ Naar man nu ogsaa 
træffer Amolf som medlem af raadét, har maaske granden dertil 



^ Smlgn. for øvrigt P. A.. Munch, Det norske folks historie: 
anden hovedafd.. I, s. 584, hvor der er fremsat to andre forklari nger 
af granden til, at hr. Orm her kaldes drottsete, enten at kong Mag 
BUS ikke personlig har deltaget i overenskomsten, der endog skulde 
kunne tænkes afslnttet mod hans ønske, eller at hr. Orm derved op 
traadte som kong Haakons repræsentant. At hr. Orm i det ovenfor s. 218, 
note S omtalte brev nsstnes med sin titel som drdttsete, er i ethvert 
fald i sin orden, ligesom da han i 1351 var i J<$nk^ping med dron- 
ning Blanche og det svenske raad. Di pl. Norv. YIII, no. 157. 

' Norges gamle love, II, s. 898. 

' Smlgn. ovenfor, s. 60 flg. 



220 

været den personlige yndest, hvori han og hans kloster stode 
hos kongefamilien. 

Orknøjarlens deltagelse i raadet er ligeledes noget nyt. 
Ogsaa hans stilling var en saadan, at han, naar han var per- 
sonlig tilstede i Norge, maatte være berettiget til at deltage i 
dettes forhandlinger. Da dette imidlertid ikke ofte indtraf, er 
der intet paafaldende i, at vi ikke fra den foregaaende tid have 
eflerretninger om, at Orknøjarleme have været med i raadet. 
Emgisl Snnessøn var i 1353 netop udnævnt til jarl. Han havde 
før været medlem af det svenske rigsraad og kom nu ind i det 
norske raad, uagtet han fremdeles vedblev at have sit hjem i 
Sverige, da hans nye værdighed »neppe indbragte ham andre 
fordele end den tomme rang«.^ Saaledes har den heller ingen 
reel betydning for spørgsmaalet om Orknøjarlens forhold til 
rigsraadet. Derimod bragte den ham i en ganske eiendomme- 
lig dobbeltstilling, forsaavidt han paa samme tid blev medlem 
af begge rigers raad, Norges som Sveriges, medens der for øy- 
rigt endnu med megen omhu søi^edes for at holde dem skarpt 
ud fra hinanden. 

Ganske bleve dog ikke disse grænser i alle tilfælde over- 
holdte. Saaledes optraadte hr. Orm Eysteinssøn i Marts 1351 
som repræsentant for Norge ved et svensk møde af raadsherrer 
og andre betydelige mænd, der holdtes af dronning Blanche i 
J6nkoping.^ Der fattedes der beslutning om at laane til ri- 
gemes behov af de til den pavelige tiendesamler indkomne 
penge, og det overdroges for Norges vedkommende til hr. Orm 
og abbed Arnulf at modtage disse. Den sidste har saaledes 
rimeligvis allerede paa denne tid været medlem af det norske 
raad. For øvrigt havde den hele foranstaltning et eget præg, 
og det er navnlig ikke klart, med hvad bemyndigelse drottseten 
derved optraadte. Det er endog muligt, at han paa grund af 
de besiddelser, han kan have havt i Sverige, har indtaget en 
lignende dobbeltstilling som Emgisl Sunessøn. ^ 



^ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, 

8. 595. 
« Dipl. Norv. VIII. no. 157. 
^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 

afdeling I, s. 593. 



Raadet under kong Haakon VI Magnussen, 

1388— 1380. 



Kong Haakon eiMæres for myndig i 1355. — Visse landsdele forbe- 
holdes kong Magnas. — Hr.. Onn Eysteinssøn vedbliyer at være drottsete 
i disse. — Hr. Orm fængsles og henrettes. — Styrelsen af kong Magnus' s 
landsdele. — Rigsraadets medvirkning ved denne synes at have været 
meget ringe. — Ved enkelte leiligheder er styrelsen af kong Magnas's 
landsdele ført i sønnens navn. — Spørgsmaalet, om raadet har været delt 
mellem de to konger, ligesom landsstyrelsen. — Kong Haakons selvstæn- 
dige styrelse. — Hr. Peter Erikssøn bliver kansler. — Efter 1364 over- 
drages kongens segl til sira Yinalde Henrikssøn. — Hr. Agmnnd Finns- 
søn som drottsete. — Henrik Henrikssøn som seglbevarer efter drottsetens 
tilbagetræden. — Kong Haakons fleste breve ere beseglede nden nogen 
kansler eller kongelig klerk. — Rigsraadet har stor indflydelse. — Ret- 
terboden af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. — 
Enkelte af raadsherreme have rimeligvis altid fulgt kongen. — Raadsmøder 
i Bergen og paa Baahus 1861. — ttaadet i virkspmhed uden kongens 
nærværelse 1362. — Raadsmødet i Oslo 1364. — Raadet paa egen haand 
i Nidaros 1366. — Raadet under forhandlingeme med de tydske stæder 
1369—1370. — Raadsmødet i 1372. — Raadsmøder i 1373, 13/4 og 1375. 
— Freden i KaUundborg 1876. — Raadsmødet i 1377 og den almi^delige 
handelsordning. — De sidste raadsmøder i kong Haakons tid. — Rigs- 
raadets stilling i almindelighed under kong Haakon. 

I 1355 opnaaede den unge kong Haakon sin myndigheds- 
alder og har rimeligvis fra nu af iørt styrelsen i sit eget navn. 
Der synes at være afgjørende grunde for at antage, at myndig- 
heds-erklæringen er foregaaet i August 1355 'og da nærmest i 
Bergen, hvor der formodentlig har været en større sammen- 
komst af raadets medlemmer og andr.e høitstaaende mænd. 
Kong Haakon var da sandsynligvis femten aar, saaledes at der 
altsaa nu ikke har været tale om at overholde de i 1302 givne 
bestemmelser om kongens myndighedsalder. Formodentlig har 
der umiddelbart forud for den akt, hvorved den unge konge 



222 

erklæredes for myndig, gaaet nærmere forhandlinger mellem 
hans fader og dennes fortrolige,^ hvorved det imidlertid synes, 
som om ingen andre medlemmer af det norske, raad ere med- 
tagne end drottseten, som rimeligvis i denne anledning har ind- 
ftindet sig i Helsingborg om sommeren 1355.* I det hele tåget 
vides der om disse begivenheder kun ganske lidet, og der gives 
her, maaske i en endnu høiere grad end ved noget andet vig- 
tigt tidspunkt i det Qortetnde aarhundrede, kun faa holdbare 
støttepunkter. Efter hvad r, A. Munch ^ har paavist, maa det 
imidlertid ansees for givet, at ogsaa kong Magnus for fremtiden 
har beholdt en del af riget under sin umiddelbare styrelse. 
Naar han saaledes i den følgende tid optræder ved siden af sin 
son og med ham deltager i almindelige regjerings-foranstalt- 
ninger eller ogsaa afgjør saadanne udelukkende i sit eget navn, 
da har dette sin naturlige grund deri, at der ogsaa efter 1355 
var forbeholdt ham en bestemt del af riget, hvorover han he^ 
skede med fuld kongelig myndighed. * I overensstemmelse her- 
med kunde han ogsaa for ettertiden beholde sin drottsete, der 
i hans navn kunde styre denne landsdel, naar han sdiv var 
fraværende. 

Efter den almindelige sædvane skulde hr. Orms embede 
som drottsete være ophørt, efterat kong Haakon var bleven 
myndig og havde tåget sin faste residens inden landet. Drott- 
setens stilling havde i den senere tid efter 1323 netop været 
en rigsforstanders under en konges mindreaarighed eller hans 
fravær fra landet. Men hr. Orm vedblev alligevel at føre sin 
tidligere titel, og det maa saaledes antages, at han fremdeles 
har været drottsete i den kong Magnus forbeholdte del i riget, 
Ranafylke, Borgesyssel og hele Tunsbergs fehirdsle, idet den- 
nes hyppige fravær nok kunde gjøre det mødvendigt, at han for 



^ S.ml^ om kong Haakons alder og tiden for myndigheds-erklæringen 
P. A. Munch, Det norske folks historie, andem hovedafd., I. 
s. d5S og 609 flg. 

* SmlgB. oveiifiM*,s. 218, noteiiogP. A. Munch, anf. st.. I, s. 610 flf. 
^ Det norske folks historie, anden havedafdeling I, s. 612 flg. ogr 

noten. 

* Med hensyn til Jæmteland, Haalogaland og skatlandene er forholdet, 
som paavist af P. A. Munch (anf. st. I, s. 615 noten), meget tvivlsomt. 
Forsaavidt der allerede i 1343 eller 1344 er foretaget en deling af 
landet mellem- floder og søn, (Dipl. No r v. I, no. 290), kan dog denne 
efter hele den maade, hvorpaa stjrelgen da foregik, ikke hare haH 
nogen betydning med hensyn til rigsraadet. 



.228 

sine norsike Wsiddelser holdt en drottsete, som, naar han selv 
var borte, i disse kunde besørge de l^bende forretniilger. I et 
brev fr^ Sa^d&y^r af 6te Deeember 1356 nsovnes aaaledea hr. 
Onn aoxa ko^g Maguus^s drottsete i Norge. ^ Derimod &rer 
hm i en foijordiaing for Island af 18de Oktober 1355 kun titel 
af kongens ^^creter,^ Hvis denne titel ikke grunder sig paa 
en misforstaaelse, maa den vistnok nærmest betegne hr. Orm 
som denj der har beraret .kong Magnus^s sekret. I detfte til- 
fælde yil man . i den og!saa have et sidestykke til den titel af 
seoretarit^, hvoimed br. Audun Hugleiksaen en enkelt gang 
omtales.* 

For øvrigt. nævnes hr. Onn ikke ofte og blev heller ikke 
længe i sin heie st;illing, idet han allerede i 1358 blev. kastet 
i fængsel samt et eller to aar fl^reffcer henrettet.^ Hans skjæbne 
minder forsaavidt om hr. A-nduns, — pgsaa deri, at der savnes 
alle efterretninger om . de grunde, som have fremkaldt hans fald. 
Styrelsen af koqg Magnus's landsdele synes derefter at have 
været overdxf^en til dronning Blanche og kong Haakon, naar 
han selv var fraværende. Den vedblev som regel at føres i 
hans navU) og nessten alle indber^tninger om drabsforher, som 
nu kjendes fra disse landsdele, ere for denne tids vedkommende 
stilede til ham, kun en enkelt gang til sønnen.* I kong Mag- 
nus's navn ere saaledes ogsaa alle nu bevarede landsvistbreve 
fra denne kant af landet i aarene nærmest efker 1355 udstedte, 
paa en enkelt undtagelse nær. ^ De ere enten beseglede i hans 
egen nærværelse ^ eller ogsaa i nærværelse af dronningen (vaare 
hero pusu Blancee hiatierande).^ En enkelt gang, da dron- 



* Dipl. Norv. I, no. 349. I et pavebrev af 26de Febr. 1356 (VI, no. 
231, 8. 272) kaldes han miles dapifer. 

* Finni Johannæi Historia ecclesiastica Islandiæ, I, 8.437: 
ITerra Ortnr Eysteinason secreter vor inncigladi. Herved er dog at 
mærke, at denne forordning ikka er bevaret i originalen, og at der 
saaledes godt kan tænkes indlølet skrivfeil i den afskrift, hvorefter 
den er trykt. Smlgn. R A. Mnnch, Det norske folks historie, 
anden hovedafd., I, s. 618. 

* Smlgti. ovenfor, s. 71. 

* Annales Islandici, s. 294 og 296. 

* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afdeling. I, s. 612 %. noten. 

* Kong Haakons landsvistbrev af 5te August 1359. Dipl. Norv. I, 
no. 364. 

^ Landsvistbrev, dateret Oslo 25de Febr. 1372. Dipl. Korv. I, no. 416. 

* Landsvistbreve, daterede Tunsberg Ste Decbr. 1359 og l«te Juli 



224 

ningen maa have være firayærende, er et saadant landsvistbrey 
(dateret Tunsberghus 20de April 1362) skrevet og beseglet af 
fehirden Bane Eivindssøn. * Dronningen har for øvrigt ogsaa 
med kongen deltaget i udstedelsen af andre breve; saaledes er 
et gavebrev, der er udstedt i Stockholm 27de Marts 1363* i 
kongens egen nærværelse, beseglet af begge de kongelige ægte- 
fæller. 

Foruden disse kjendes der ogsaa andre regjerings-handlinger 
for de samme landsdele, der ligeledes ere kundgjorte i kong 
Magnus^s navn.* Dertil kommer endnu nogle retterbøder, som 
alene ere udstedte af ham, en for Borgesyssel af 8de Januar 
1357, ndstedt i Oslo, to for Skien, den ene udstedt i Tunsberg 
5te Oktober 1365 og beseglet i kongens nærværelse, den anden 
paa Gimsø 21de November 1371 og beseglet paa samme maade, 
en om kongens forkjøbsret paa fisk, udstedt i Tunsberg Iste 
Mai 1373 og ligeledes beseglet i kongens egen nærværelse, samt 
et par udaterede.^ I al denne tid var kong Magnus overhovedet 
kun sjelden i Norge, hvor han først tog fast ophold i sine sidste 
leveaar. Den egentlige styrelse af hans landsdele maa saaledse 
være besørget af andre. Han sees heller ikke at have afgjort 
særlig norske anliggender alene i sit eget navn udenfor landets 
grænser, fraregnet et par undtagelser, som dog kun havde liden 
betydning.* 

Om rigsraadet tales der i disse kong Magnus^s breve og 
retterbøder kun paa et eneste sted, nemlig i retterboden af 



1363. Dipl. Norv., II, no. 355, 372. En indberetning tU Magniu 
&a Thelemarken fra ca. 1360 i X, no. 62. 

» Dipl. Norv., I, no. 374. 

^ Dipl. Norv., n, no. 368. Dronning Blanche havde ogsaa et større 
og et mindre segl. Det store omtales i 1364 efter hendes død III, 
no. 344. 

' Kongebrev, dateret Tunsberg 14de Oktober 1365, insiglat oss sjålfum 
hjdverandum^ Dipl. Norv., II, no. 385. Ved dette brev er kon- 
gens sekret endnn bevaret. Kongebrev, ndstedt paa Aas 1372 eller 
1373, insiglat med vdru secreto osa sjdlfum hjdverandum* II, no. 430. 

* Norges gamle love, III, s. 175—195. Eetterboden om Oslo lag- 
mands-embede er maaske fra 1355. Den er udstedt i Helsingboig. 
hvor kong Magnus og hr. Orm vare i dette aar. 

* Dipl. Norv., II, no. 368 og III, no, 335. Det sidste er en befa- 
ling fra kong Magnus, udstedt i JOnkOping 7de Januar 1364, om at 
aabne den afdede dronnings skrin. Brevet er skrevet paa Latin aden 
nogen bemærkning om bese^lingsmaaden. 



225 

8de Januar 1357, ^ som siges at være udstedt med vctare bæ- 
strå man/ne rade stem nu var neer os i Akershuse, Uagtet 
texten i denne retterbod neppe er meget paalidelig, synes det 
dog rimeligt, at der paa denne tid kan være afholdt et raads- 
møde i Oslo eller paa Akershus, fira hvilket kong Magnus umid- 
delbart har begivet sig til egnen om Baahus, hvor han 14de Ja- 
nuar. 1357 var i Lødøse.' De to norske herrer, Jon Hafthors- 
søn og Orm Jlysteinssøn, som der vare hos ham, have da rime- 
ligvis i forveien været tilstede ved mødet i Oslo og derfra led- 
saget ham til landsenden. Retterboden siges at være beseglet 
af hr. Ame Aslakssøn. Da denne allerede var død kort efter 
sin ophøielse til biskop, maa hans navn her oprindelig være 
indkommet ved en a&kriverfeil; men dette kan ikke vække 
tillid til nøiagtigheden af den form, hvori retterboden nu 
kjendes. ^ I ethvert fedd sees det, at kong Magnus ikke i nogen 
større udstrækning kan have benjrttet rigsraadets medvirkning 
ved styrelsen af sine landsdele, ligesom han neppe heller 
efter hr. Orm Eysteinssøns fald kan have havt nogen sære- 
gen seglbevarer. Hvorledes der i hans frtivær fra landet og 
navnlig under hans lange fangenskab har været forholdt med 
hans segl i tiden efter dronningens død, vides ikke. Saalænge 
hun levede, var det derimod rimeligvis i regelen hos hende 
paa Tunsberghus. 

Ved siden af denne styrelse i kong Magnus^s navn alene 
gaar der imidlertid ogsaa en, som førtes i hans søns navn for 
de samme landsdele. Der haves saaledes en retterbod for Skien 
af 16de Marts 1358, udstedt af kong Haakon og beseglet med 
hans 'sekret i hans egen nærværelse,^ medens hans fader har 
udstedt de to følgende retterbøder for denne by, som nu kjendes. ^ 



^ Norges gamle love, m, s. 175 flg. Denne retterbod anfiøres 
ogsaa af T. H. Aschehong (Norges offentlige ret, I, s. 160) 
som et af de faa exempler paa, at kong Magnas har benyttet rigs- 
raadets medvirkning. 

* G. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 33 flg. 

* Ogsaa med hensyn til retterboden af Iste Mai 1373 kan der reises 
tvivl om dateringens rigtighed. Smlgn. F. A. Munch, anf. st., I, s. 
614 noten. 

* Norges gamle love, m, s. 178. 

^ P. A. Mnnch antager (anf. st. I, s. 613 noten), at den af kong 
Haakon ndstedte retterbod for Skien, som omtales i retterboden af 
1871, maa være yngre end 1366 og altsaa forskjellig fra den af 1368. 
Dette ligger dog ikke 'med nødvendighed i retterboden af 1371. 
Norges gamle love, IH, s. 189. 
Tngvftr Nielsen: Det nonke ri«sraad. 16 



226 

Ligeledes. kjendes der enkjelt& indberetninger om drab fra kong 
Magnus'8 dele a£ landet, som ere stilede til hans søn og ial- 
fald et enkelt landsvistbrev, som er udstedt af denne. ^ Det 
skulde synes, som om det ved disse anledninger maatte have 
været åeoi regelmessige fremgangsmaade at udstede vedkom- 
mende breve i kong Magnus^s navn, men bemærke,' at de vare 
beseglede i hans sans nærværelse. Forskjellige grunde kunne 
imidlertid have foranlediget, at man har anvendt en anden 
fremgangsmaade. Saaledes er det muligt, at alene kong Haa- 
kons segl har været ved haanden.^. I ét tilfaelde optraadte 
ogsaa begge konger i fællesskab ved en regjerings-handling, som 
særlig vedkom kong Magnu8's landsdele, nemlig ved den retter- 
bod for Tunsberg, som de udstedte i Stockholm 13de Mart» 
1362, og som er beseglet i begges nærværelse.^ Forsaavidt 
stjnrelsen efter hr. Orm Eysteinssans &ld er gaaet gjennem kong 
Haakon og hans moder, fik heller ikke den uregelmæssige form 
nogen reel betydning. Ved landsvistbrevene kunde der ikke 
være spørgsmaal om rigsraadets medvirkning; at denne heller 
ikke forudsættes i retterboden af 1358, kan være en til- 
fældighed, skjønt det er i overensstemmelse med, hvad der 
ellers vides om styrelsen af kong Magnus's landsdele. Den 
anden retterbod er udstedt udenfor landet, — det eneste exem- 
pel paa, at kong Magnus har foretaget en vigtigere norsk re- 
gjerings-handling under et ophold i Sverige. Men dette kan 
maaske være betragtet som opveiet derved, at hans søn deltog 
deri med ham. 

Efter den gamle sædvane skulde de raadsherrer, som boede 
i de til Magnus overladte landsdele, have været betragtede som 
den ældre konges raadgivere i særlig forstand.^ Uagtet raadet 
nu var en ganske anderledes fast afsluttet og udviklet institu- 
tion, end det havde været, da landsstyrelsen sidst var delt mel- 
lem Magnus Lagabøters sønner, var dette alligevel neppe stri- 
dende mod den nu almindelige opfatning. Endnu forekommer 
der exempler paa, at man ikke ganske havde glemt, at raad^- 
herreme ogsaa stode i et personligt forhold til kongen, og at 



' Dipl. Norv. I, no. 369, 364; V. no. 230. 

^ Med hensyn til landsyist-brevene maa sammenlignes, hvad P. A. 
Munch derom har formodet (anf. st I, s. 613, noten, nederst). 

® Norges gamle love, III, s. 182 flg. 

* I Sverige skjelnedes der i 1357 mellem kong Eriks raadgivere og de 
ælidre raadgivere for hele riget. J. Hadorph, Två gamla sven- 
ske rijmkrdnikor, bilag, s. 47: consilictrii antiqvi regni Sveciæ. 



227 

de ikke blot vare medlemmer af rigets raad, men ogsaa af 
kongens raad. Netop i tilfælde af en deling af landsstyrelseii 
kunde det tænkes, at dette personlige forhold maatte faa en 
forøget vægt. Men det var da ogsaa nødvendigt, at kong Mag- 
nns stadig opholdt sig inden landet. Idet han for det mest<^ 
var fraværende, fik den deling af raadet, som maaske kan havo 
fondet sted, kun liden betydning. Efiber hr. Orm Eysteinssøns 
fald og dronning Blanches død havde styrelsen af de kong Mag- 
nas forbeholdte landsdele nepp^ noget særeget midtpunkt, for- 
skjelligt fra den almindelige landsregjering. Saa meget mindro 
blev der for deres vedkommende behov af at særligt raad; 
maaske var der ikke en gang efter dronningens død noget sær- 
eget kancelli for dem. Men om der saaledes ikke i regelen har 
bestaaet nogen særegen raadsafdeling, der t)etragtedes som til- 
hørende kong Magnus, er det dog rimeligt. at enkelte medlem- 
mer af rigsraadet have følt sig staaende ham nærmere end søn- 
nen. Dette gjæider da fremfor nogen anden hans drottsete, hr. 
Orm, maasko ogsaa hr. Jon Hafthorssøn. Naar der en enkelt 
gang, ^aaledes som i 1357, omtales et raadsmøde hos kong Mag- 
nus, paa hvilket der er fattet beslutninger om forholdene i 
hans landsdele, da ligger det nær at gaa ud fra, at dette netop 
var hans særlige raadgivere, uagtet der dog ogsaa kan have 
været andre tilstede, som ikke stode i et saadant forhold til 
haru. Raadsmødeme have i det hele tåget vistnok kun sjelden 
været fuldtallige, om dette overhovedet nogensinde har været 
tilfældet. Der er ikke en gang nogen nødvendighed for at an- 
tage, at kongen ved enhver leilighed har indkaldt alle medlem- 
mer, og således var der heller intet i veien for, at kong Mag- 
nus ved en saadan anledning, som den i 1357, blot har holdt 
sig til de nærmeste raadsherrer. 

Da der i 1357 ogsaa i Sverige indførtes en lignende de- 
ling af styrelsen, som den, der allerede to aar tidligere var 
gjennemført i Norge, aabnedes derved en adgang for kong Mag- . 
nus til at sammensmelte sine særlige norske og svenske raad* 
givere til en enhed. Paa grund af forholdene kom dog ikke 
den forbindelse, hvori enkelte dele af begge riger derved vare 
l)ragte til hinanden, til at faa større betydning. Imidlertid har 
(l^n dog ogsaa. bidraget sit til at nærme de to landes aristokrati 
til hinanden. 

Kong Haakons selvstændige styrelse af de landsdele, som 
vare ham overdragne, skulde allerede begynde i 1355. For- 
modentlig er der ogsaa da udnævnt en ny kansler, som ved 

15* 



228 

hans side skolde danne midtpunktet i regjeringen, maaske ogsaa 
lede denne i de første par aar, forsaavidt kong Haakon endnu 
muligvis kan være forbleven i nogen tid hos sine forældre. 
Hertil valgtes da i overensstemmelse med anordningen af 
1314^ hr. Peter Erikssøn, der rimeligvis umiddelbart havde 
efterfulgt hr. Ame Aslakssan som provst ved Mariakirken. I 
denne stilling forekommer han allerede 1353, medens han som 
kansler farst nævnes i begyndelsen af 1358. ^ Noget spor af 
den unge konges nærværelse i landet haves for øvrigt heller 
ikke før i 1357, da der tales om en stævning til at møde for 
ham paa Baahus, hvor han altsaa paa den tid maa have været 
tilstede.^ Ef(;er denne tid finder man styrelsen i fold gang. 
At der ikke kjendes nogen ældre regjerings-handling, der er 
foretagen i hans navn, er vistnok kuii en tilfældighed. Saa- 
snart han var bleven myndig, maa han rimeligvis hurtigst mu- 
lig have faaot sit eget segl, og dermed er da ogsaa den sidste 
grund til at føre styrelsen i hans fiEtders navn bortfalden. Efiier 
1358 besørgedes i regelen de kongelige breves og retterbøders 
besegling, forsaavidt de gik i Haakons navn, af den nye kans- 
ler, som tildels sees at have ledsaget kongen paa hans reiser 
omkring i landet. * Imidlertid haves der ogsaa breve, som kun 
siges at være beseglede i kongens nærværelse, uden at nogen 
medvirkning af kansleren nævnes. * 



^ .Af denne blev der i August 1364 tåget en offentlig bekræftet afskiift 
Dipl. Norv. I, no. 368. 

« Dipl. Norv. II, no. 315, 330. I et brev af 27de Oktober 1356 (IV, 
no. 379) kaldes hr. Peter knn provst; men der gives ogsaa breve fra 
den tid, da han bevislig iiUige var kansler, hvori han knn nævnes 
som provst. IV, no. 412. 

• Dipl. Norv. I, no. 350. 

^ Cod. diplom, monast. Mnnkaliv. pag. 10, væmbrev af 23deMai 
1363, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Dipl. Norv. I, 
no. 364,' landsvistbrev af 5te August 1359, beseglet af kansleren; 
no. 376, stadfæstelsesbrev af 4de Septbr. 1362, beseglet af kansleren; 
no. 378, væmbrev af 22de Febmar 1363, beseglet af kansleren (med 
kongens store segl): II, no. 338, bygselbrev af 8de Februar 1358, 
beseglet af kansleren i kongens nærværelse; Yl, no. 238, retterbod af 
22de Febr. 1358, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Nor- 
ges gamle love, III, s. 176 flg., retterbod af 22de Januar 1358. 
beseglet af kansleren i kongens nærværelse (sira Pal Asmundarson 
ritade)j — af 15de Juni 1361, beseglet af kansleren i kongens naer- 
værelse, — af 18de Juni s. a., ligesaa. Den sidste retterbod ogsaa 
trykt i Dipl. Norv. IV, no. 422. 

"Dipl. Norv. n, no. 358, fuldmagt af 5te Februar 1360 for provsten 
ved Mariakirken, hvorved altsaa kanslerens besegling vilde vseret 



229 

Hr. Peter Eriks86u stod som kansler indtil 1363 eller 1364, 
da han traadte tilbage fra denne stilling, men vedblev at være 
provst ved Mariakirken og medlem af rigsraadet. I hans sted 
blev kongeiis segl overdraget til den kongelige klerk, sira Vi- 
nalde Henrikssøn, en svensk&dt geistlig, der tilsidst blev erke- 
biskop i Nidaros. Hans stilling blev saaledes nærmest en vice- 
kanslers, uagtet han ikke nævnes med denne titel, der maa- 
ske heller ikke har været benyttet efter Ivar Olafssøns tid. 
Naar sira Yinalde nævnes i et kongebrev som den, der har 
beseglet dette, da er det altid som »korBbroder i Oslo og kon- 
gens klerk < ; men alligevel har han udført alle en kanslers sæd- 
vanlige forretninger. Han nævnes først som beseglende konge- 
breva i 1365^ og omtales i det følgende aar som den, der paa 
den tid havde kongens segl i forvaring.' Rimeligvis skyldtes 
hans udnævnelse til s^lbevarer kongens personlige yndest ; ^ 
overdragelsen af rigsseglet til en underordnet geistlig synes 
ogsaa i sig selv at vidne om, at kongen dermed har villet for- 
hindre kansleren fra at indtage en altfor uafhængig stilling. 
Men han blev ikke længe i denne stilling.. 

Om sommeren 1366 forekommer hr. Agmund Finnssøn, 
der efter sin faders og farbroders død var Hestbøættens re- 
prsBsentant, som » drottsete i Norge «; han opholdt sig da i 
Bergen, hvor samtidig erkebiskop Olaf, biskop Gisbrikt af Ber- 
gen, den grønlandske biskop, broder Alf og provsten ved Apo- 
.•^telkirken, hr. Thorstein, vare nærværende.^ Det er muligt, at 
hr. Agmund da allerede i nogen tid har været drottsete, og at 
han er bleven udnævnt til dette embede samtidig med, at hr. 
Peter Erikssøn traadte tilbage som kansler, og seglet overdroges 
til sira Vinalde. lal&ld vides det, at denne har brugt det konge- 
lige segl paa en tid, da hr. Agmimd var drottsete.^ Man sy- 
nes efter 1333 i længere tid ikke at have villet have en drott- 
sete og en kansler paa samme tid, uden at det nu kan paavi- 



overflødig; no. 373, brev, ud^tedt i Lødøse 22de Juli 1368. Smlgn. 
nedenfor, s. 235. 

* Dipl. I^orv. IV, no. 448; VI, no. 266. Norges gamle love, III, 
8. 186.^ 

* Annales Islandici, s. 316. Dipl. Norv. II, no. 388; kongebrev 
af 23de September 1366. 

» Smlgn. hvad P. A. Munch har meddelt om Vinalde (Norske folks 

historie, anden hovedafd., I, s. 758). 
'' Cod. diplom, monast. Munkaliv. pag. 12. 
» Smlgn. ovenfor, note 2. 



230 

ses, hvad derved har været det bestemmende. Men da kongen 
denne gang ikke kan have ønsket ogsaa at overdrage seglet i 
drottsetens hænder, greb han til den udvei at indsætte en segl- 
bevarer af lavere rang, en vioekansler. Hr. Agmunds stilling 
var ogsaa i andre henseender forskjellig fra hans forgjsengeres, 
og hans udnævnelse kan derfor maaske ogsaa være fremkaldt 
af ganske særegne grunde. Mellem disse maa vistnok hensynet 
til den krig, hvori riget paa flere kanter var indviklet, have 
været et af de vigtigste. Kongen har ikke selv kunnet raade 
med alt, som han skulde varetage, og har af denne grund over- 
draget en del af sin myndighed til en drottsete, hvis opgave 
det nærmest var at vaage over forsvaret af det vesten^eldske. 
Imidlertid har dog neppe drottsetens hverv været indskrænket 
hertil. Med hans stilling fulgte ogsaa, éfter den siden 1323 
udviklede praxis, forsædet i det norske raad, og h^ar kongen 
var fraværende fra riget, skulde det synes^ som om han af sig 
selv maatte betragtes som rigsforstander. Imidlertid kjendes 
intet exempel paa, at han er optraadt som saadan, eller over- 
hovedet paa, at han har udstedt breve i kongens navn. ^ 

I sin særegne stilling som kongelig statholder for de ve- 
steni^eldske landsdele, har den nye drottsete neppe staaet gan- 
ske alene. lalfald er det meget rimeligt at antage, at en åd 
af hans kolleger i rigstaadet have staaet ved hans side. Da 
der i 1309 var spørgsmaal om at forsvare det vestenfjeldske 
Norge mod svenske angreb, havde kongen overdraget dette til 
flere herrer, der formodentlig samtlige vare medlemmer af hans 
raad, ^ og paa samme maade tør man vel antage, at drottseten 
ogsaa bar havt andre raadsherrer med sig. Til disse kunne de 
ovenfor (s. 229) omtalte geistlige, der i 1366 vare sammen med ' 
ham i Bergen, have hørt. 

Hr. Agmund Pinnssøn har maaske i de nærmest farlgende 
aar især opholdt sig i det vestenfjeldske. Da kong Haakon i 
1369 gav ham (dilecto et fideli consiliario nostro ac dapifero, 
domino Agmundo Findeson, militi) fuldmagt til at give sende- 
budene fra Kampen og andre steder frit leide, ' maa dette ri- 
meligvis opfattes, som om de allerede vare komne til ham i 
Bergen. Han optræder imidlertid senere hen ogsaa nogle gange 



^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoyed- 

afdeling, I, s. 809 flg. 
" Smlgn. ovenfor, s. 115 flg. 
» Dipl. Norv. V, no. 259. 



231 

hos kongen som drottseie og nævnes i enkelte kongebreye som 
en af dem, der have været nærværende ved disses besegling. * 
Men han har heller ikke da været den beseglende. Hvorvidt Vi- 
nalde er vedbleven som saadan ogsaa i nogen tid efter 1366, 
uagtet han ikke da nævnes i denne egenskab, kan ikke afgjø- 
res. Maaske er han allerede kort efter det nævnte aar gaaet 
over i en anden stilling, medens s^let er bleven betroet til 
en anden klerk. Det maa nemlig ansees som sikkert, at der 
har været andre af disse end Yinalde, som kongen har benyttet 
som seglbevaror.^ Da hr. Agmund ogsaa fører sin titel som 
drottseta, naar han var hos kongen, maa denne hans værdighed 
have været af en anden beskaffenhed end den, som var over- 
draget hans to forgjængere, hr. Ivar Rova og hr. Orm Eysteins- 
søn. Han har neppe i kongens fravær havt saa stor m3mdig- 
hed som disse, idet han navntlig aldrig har havt seglet i sin 
forvaring, saaledes som hr. Orm. Til hans virksomhed kjen- 
des kun lidet. Formodentlig har den nærmest været rettet 
paa landsforsvaret; der tales ogsaa om, at han havde ladet gjen- 
opføre et adelagt sælehus ved Karmsund.* 

Rimeligvis er hr. Agmund gaaet af som drottsete i eller 
ved 1371. Unionen med Sverige blev da opløst, og kong Med- 
hus kom tilbage til Norge, hvor han nu blev. De grunde, som 
havde tvunget hans søn til at have en drottsete, ophørte vist- 
iiok nu, da der al tid var to konger inden riget. I 1373 kaldes 
hr. Agmund kun ridder. * Raadet fik fra nu af i den tilbage- 
værende del af kong Haakons regjering, heller ikke efter hans 
faders død i 1374 nogen formand, ligesom der heller ikke ud- 
nævntes nogen ny kansler. I 1371 havde kongen sagt til kler- 
ken Henrik Henrikssøn, som da enten var eller ialfald kort 
efter blev udnævnt til provst ved Mariakirken i stedet for hr. 
Peter Erikssøn, at han vilde lade ham besegle de breve, som 



' Dipl. Norv. II, no. 410, 412. Suhm, Historie af Danmark, 
Xin, 8. 690. Hr. Agmund beseglede ved disse ieiligheder med sit 
eget segl ved siden af kongens. Naar P. A. Munch paa disse breve 
har villet støtte en formodning om, at drottseten kan » for en tide 
have vaéret seglbeverer (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 
863), da er ingen grund herfor i brevenes udstedelsesmaade. 

' I et brev til kong Haakon af 15de Aug. 1371 spørger Henrik Hen- 
rikssøn, om han sculde swa fulla makt hafua med jdro jnzsigli som 
andre pe klærka hawa hafft som j hamn peer tiltroot. Di pl. No r v. 
VI, no. 278. 

• Hanserecesse, II, s. 14. 

* Dipl. Norv. III, no. 384. 



232 

han ff ere sagde. Men denne havde da undslaaet sig. Senere har 
han imidlertid virkeUg udført disse forretninger, idet der haves 
nc^le breve &a denne sidste del af kong Haakons regjeringstid, 
som ere beseglede af ham. Han førte dog aldrig, saalænge 
kong Haakon levede, titel af kansler, men kaldes kun kongens 
klerk og provst ved Mariakirken.^ 

Flertallet af kong Haakons breve og retterbøder er under 
hans hele regjering udstedt, uden at der tales om, at beseg- 
lingen er foretagen af nogen kansler eller kongelig klerk. I al- 
mindelighed siges de at være indseglede oss sjalfum hjåveran- 
dum. Undertiden forekommer der ingen bemærkning om beseg- 
lingsmaaden, hvilket især er tilfældet i de breve, som ere ud- 
stedte paa Latin; i saadanne siges dog undertiden, at de ere 
givne nostro stib sigiUo, eller ogsaa anvendes formelen sigilhm 
(secretum) nostrum præsenHbus est appenstim. ^ Forsaavidt ogsaa 
kong Magnus undertiden nævnes ved sin søns side i breve, der 
udelukkende vedkom dennes landsdele, da har dette neppe nogen 
større betydning, uden at dog grunden dertil lader sig paa- 
vise.^ Saadanne breve siges at være indseglede i faders og søns 
nærværelse; der er dog ogsaa andre, hvori besegliiigen ikke 
omtales. At begge konger optræde ved hinandens side i breve, 
der vedkomme udenrigske anliggender, kan ikke være paafid* 
dende. 

Kun meget sjelden tales der i kongebreve fra denne tid 
om, at de ere beseglede af rigsraadets medlemmer.^ Alligevel 
havde disse under kong Haakon en betydelig indflydelse paa 
regjeringen, og denne anerkjendtes af kongen i udtrykkelige 
ora. rigsraadet omtales jævnlig, og dets medlemmer forekomme 



^ Dipl. Norv. II, no. 444; m, no. 402. 

* Dipl. Norv. I, no. 386, 407, 408, 418, 436,>68; II, no. 376, 884, 390, 
402, 417, 435, 437, 438, 441, 447, 453, 461, 463, 464; IV, no. 503; 
V, no. 250, 254, 259, 291, 307, 314; VI, no. 268, 286, 295,297; VII, 
no. 279, 299; X, no. 70, 90. Norges gamle love, III, «a. 179 
flg., 185, 188 flg., 190 %., 191, 192, 193, 196—212. 

» Dipl. Norv., II, no. 365, 422; III, no. 303, 383; Norges gamle 
love, III, 8. 184. 

^ P. A. Mnnch har i Det norske folks hist., anden hovedafd.. I, 
s. 877, udtalt den formodning, at breve, der udgik under kongens 
store segl, >i denne tid foruden drottsetens segl maatte have i det 
mindste en af de øvrige rådsherrers t^ og ser heri et udtryk af mifr 
tillid mod drottseten. Det er imidlertid neppe berettiget at drage 
nogen saadan slutning af de nu kj endte, ganske faatallige kongebreve, 
hvori denne beseglingfsmaade er anvendt. 



233 

i mange breve ved kongens side. Maaske kunne de urolige 
forhold, som herskede i den farste del af hans styrelse, tildels 
have hindret den regelmæssige afholdelse af raadsmøder; men 
dette har da ikke ræret en følge af kongens ønske om at 
trænge raadet tilside. I denne henseende yar der mellem ham 
og hans fiuler en meget betydelig og iøinefaldende forslgel. 

I begyndelsen af 1358 har der rimeligvis været afholdt et 
raadsmøde i Oslo, ved hvilket kong Haakon udstedte en ret- 
terbod for denne by (af 22de Januar). I denne selv tales der 
rigtignok ikke om, at den skal være givet med rigsraadets 
samtykke. Men at dette har været tilfældet, synes rimeligt, 
idet kongen selv siger i retterboden, at den skal staa ved 
magt, indtil han træffer en anden bestemmelse »med raad og 
samtykke af alt rigsens raail i Norge <.^ Den deri liggende 
udtalelse om kongens forpligtelse til ved vigtigere regjerings- 
handlinger at indhente sine raadgiveres samtykke, maa vistnok 
tillægges megen betydning, saaledes at det kan antages, at kon- 
gen har henvendt sig til rigsraadet, selv naar dette ikke paa- 
beraabes i hans breve. Dette behøver imidlertid ikke at være 
skeet umiddelbart før udstedelsen af vedkommende breve. Hele 
den maade, hvorpaa forretningsordenen var indrettet, lagde hin- 
dringer i veien derfor, saaledes at der ikke kunde være adgang 
til at afholde et større raadsmøde, hver gang der skulde for^ 
handles om et vigtigere regjerings-anliggende. Hvorledes man 
her har indrettet sig i det enkelte, lader sig nu ikke paavise. 
Imidlertid kan det antages, at naar kong Haakon f. ex. umid- 
delbart efter at have forladt Oslo i 1358 paa reisen nordover 
(22de Februar) udsteder en retterbod for Østerdalen,* saa har 
han derom raadført sig i Oslo med de der tilstedeværende med- 
lemmer af raadet. Denne retterbod omtaler for øvrigt ogsaa 
peir vårir godir menn, sem dagliga med oss ganga, et udtryk, 
som slaaende minder om det, der forekommer i retterboden af 
1295 (s. 62). Ved begge anledninger synes dette at maatte be- 
tegne netop de medlemmer af raadet, som hyppigst vare hos 
kongen og der toge del i regjeringen, og man kan saaledes 
vistnok antage, at der i regelen har været nogle raadsherrer 
tilstede hos kongen, eller i hans fravær hos kansleren. 

* Norges gamle love, III, s. 176 flg. Retterbodens udtryk tilstede 
ogsaa en anden forklaring : at kongen har villet undskylde, at han 
denne gang ikke havde spnigt raadet, og at han derfor har lovet med 
det første at give nye bestemmelser med dettes samtykke. 

• Dipl. Norv. VI, no. 238. 



234 

Fra 1359 ^endes intet brev, der kunde antyde, at der er 
afholdt en forsamling af raadet. Kongen Tsr da ogsaa fravas* 
rende i den største del af aaret. I begyndelsen af 1360 var 
han i Tunsberg, hvor han 5te Februar udstédie en retterbod 
for Beisens fehirdsle, i hvilken raadet ikke nævnes.^ I Juni 
J361 findes kong Haakon i Beigen, hvorhen han ledsagedes af 
sin kansler, og hvor han rimeligvis har truffet sammen med 
flere af raadsherreme. Der haves &a dette ophold tre konge- 
lige breve, i hvilke raadet overalt omtales. I retterboden om 
Bergens privilegier af 15de Juni' siger kongen, at han og raa- 
det havde gjennemlsBst de ældre breve, som vare givne derom; 
det er den samme formel, som anvendtes under formynde^ 
styrelsen far 1332 og ogsaa efter denne tid i enkelte af hans 
faders breve. Den samme formel forekommer ogsaa i det bre?, 
hvormed kongen 23de Juni bekræftede Munkelivs ældre pri- 
vilegier. ^ I retterboden af 18de Juni, der handler om Bergens 
indenlandske kjøbmænds ret til seilads overalt i Norge og paa 
skatlandene,^ siger kongen, at disse havde klaget for ham og 
raadet over, at de hindredes i sine kjøbfaerder. Man kan vist- 
nok gaa ud fra, at der her har været en forsamling af flere 
raadsherrer, og da fomemlig af dem, som hørte hjemme i det 
vesteni^eldske. I denne har man formodentlig nærmest sys- 
selsat sig med lovgivnings-sysler for disse landsdele. Nogle af 
raadsherieruo havo da ogsaa rimeligvis fulgt kong Haakon fra 
Bei^n til Baahus, hvor han var i slutningen af den næstpaaføl- 
gende September maaned sammen med begge sine forældre. Ved 
denne leilighed deltog den ældre konge i en regjerings-handling, 
der alene vedkom hans søns landsdele. Under 29de September 
1361 ^ overdroge nemlig kongerne til Otte Rømer, en mand, 
som havde tjent kong Magnus af barndom Icenge, alt hr. Au- 
dun Hugleikssøns inddragne gods i Nord^ord. Det derom ud- 
stedte brev er beseglet af kong Magnus, dronning Blanche, 
kong Haakon, erkebiskop Olaf, de fire biskoper; Halvard i Oslo, 
Gisbrikt i Bergen, Haavard i Hamar og Botolf i Stavanger, 
hr. Jon og Sigurd Hafthorssøn og hr. Agmund Finnssøn. Gran- 
den til, at begge konger, ja endogsaa dronningen, her have 



* Norges gamle love, III, s. 179 flg. 
^ Norges gamle love, III, s. 180 flg. 

' Codex diplom, monast. Munkaliv., pag. 9 seqv. 

* Norges gamle love, HI, s. 181 flg.' Dipl. Norv. IV, no. 422. 

^ Dipl. Norv. II, no. 365. 22de September var kong Haakon i Lødøat 
Hanserecesse, I, s. 194. 



235 

optraadt i fællesskab, maa yistnok nærmest aøges i det nære 
forhold, hvori Otte Rømer stod til Magnas. Da han i 1372 
fik en bekræfkelse paa sine ældre gavebreve, udstedtes denne 
ogsaa af kong Magnus og kong Haakon i fællesskab. ^ 

Fra 1362 haves et kongebrev, der forudsætter medvirkning 
ira raadets side. Det er ndstedt i Bergen 4de September og 
beseglet af kansleren. Kongen kan paa denne tid neppe have 
været tilstede. AUigevel paaberaabes raadet i dette brev, der 
omhandler en stadfæstelse af Byreslægtens ældre breve paa sin 
gaard, og dette sker i udtryk, som synes at vise, at kansleren 
og raadet ved denne leilighed have optraadt med kongelig myn- 
dighed under hans fravær. Det siges først, at de to brødre, som 
da eiede Byre, havde klaget for kongen og raadet, hvorefter 
det siges^ at raadet — ikke, som ellers, kongen og raadet — 
havde læst de fremlagte breve, og saa tilsidst, at ingen mere 
maatte gjøre noget mod brødrene for denne sag vien firi oss 
sealfum ok va/ro raSe.^ Det er heller ikke i sig selv rimeligt, 
at kansleren aldeles paa egen haand skulde have ret til at af- 
gjøre en sag som denne, og i dette tilfælde skinner det virke- . 
lig igjennom de sædvanlige former for kongebreve, at han har 
optraadt sammen med eu del af sifie kolleger i raadet. Da 
kongen netop i disse aar jævnlig var fraværende £ra landet, var 
det saa meget rimeligere, at der paa denne maade blev sørget 
for at have et fast midtpunkt for landsstyrelsen. Era 1368 
haves der intet brev, som giver noget nærmere indblik i den 
maade, hvorpaa man da havde indrettet sig. Kong Haakon 
var dog i slutningen af Juli nær ved den norske grænse, idet 
ban da opholdt sig i Lødøse.^ Saaledes kan han ialfald have 
havt en sammenkomst med det norske raad. 

Fra 1364 haves en enkelt oplysning om kongens forhold 
til rigsraadet. 29de August var kong Haakon i Oslo, hvor hai» 
meth radhe ok samtykth varra godta manna udgav en retter bod 
for Jæmteland.* Da han til samme tid var meget optaget af 

» Dipl. Norv. U, no. 422. 

« Dipl. Norv. I, no. 376. 

« Dipl. Norv., II, no. 373. 

^ Norges gamle love, III, s. 185. Smstds. s. 184 flg. en retterbod, 
som er ndstedt i Bergen af begge konger badom oss fædgom hia- 
uerandum 8de Marta 1364, i hvilken det siges, at der af rikisens raadi 
var klaget for dem. Her maa der imidlertid være en feilagtig date- 
ripg, da kongeme paa den tid neppe kunne have været i Beigen. 
Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afdeling, I, s. 857, noten og II* s. 29, samt nedenfor s. 241, note 5. 



236 

de svenske forhold, er det rimeligt, at der i Oslo under kon- 
gens ophold der har været afholdt et større raadsmøde for at 
forhandle om disse. Retterboden af 26de April 1365,^ der er 
udstedt i Oslo og beseglet af hr. Yinalde Henrikssøn, nævner 
intet om rigsraadet; kongen kan heller ikke paa den tid have 
været i Norge. Derimod har det været antaget, at han om 
høsten i det samme aar har aflagt et besøg i Bergen.^ Dette 
<$r dog* ikke sikkert; i ethvert fald synes man imidlertid at 
kunne antage, at der paa den tid har været et raadsmøde i 
Bergen, hvor der er forhandlet om rpgjerings-anliggender. I et 
kongebrev af 6te November 1365, ^ beseglet af hr. Vinalde, tales 
der saaledes om en klage jvrir vojro rctade, ikke for kongen og 
raadet. Derimod forekommer der i den bekræftelse paa Nidaros 
korsbrødres privilegier, som er udstedt i Nidaros 23de Sep- 
tember 1366 og beseglet af hr. Vinalde^ paa en tid, da kong 
Haakon neppe der kan have været tilstede, det gamle udtkyk, 
at kongen og hans raad havde seet og læst de tidligere privi- 
legier. Men ogsaa dette brev synes at vidne om, at en del af 
raadet har været i virksomhed, selv naar kongen var hindret 
fra at befatte sig med de løbende administrative forretninger,^ 
hvilket i aarene nærmest efber 1365 hyppig synes at have væ- 
ret tilfældet. Det var jo ogsaa netop for disse aar, vi have 
antaget, at en afdeling af raadet har staaet ved hr. Agmund 
Finnssøns side, medens han som drottsete skulde vaage over 
forsvaret af det vesten^eldske.® 

Der haves ingen retterbøder fra disse aar, og det kan eiter 
forholdene i almindelighed nok antages, at der kun sjelden i 



^ Norges gamle love, III, b. 186. 

* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd.. I, 
s. 773. 

« Dipl. Norv., VI, no. 266, 

* Dipl. Norv., II, no. 388. 

' F. A. 'Munch har meddelt en oversigt over begge kongers opholds- 
steder fra 1355 til 1374 (Norske folks hist., anden hovedafd. I, s. 
856 — 858 og II, 8. 24, note 2). Tildels beror dog denne paa gjæt- 
ninger. 

* Smlgn. ovenfor, s. 230. Naar der under Hansedagen i Lilbeck 1366 
(24de Juni) sendtes skrivelser til erkebiskop Olaf, biskopeme Gisbrikt 
af Belgen og Botolf af Stavanger, hr. Agmund Finnssøn og brødrene 
hr. Sigurd og hr. Jon, dictos Haftomasen^ for at anmode disse om 
at anvende sin indflydelse hos kongen for at faa udleveret en .del op- 
bragte skibe (Hanse recesse. I, s. 342 flg.), da ligger det ogsaa 
nær at antage, at de nævnte herrer have været en slaga regjerings- 



237 

1 

denne meget urolige tid har været leilighed til at gjøre mere 
end at sørge for forsvarsvæsenet, som ogsaa nu var det mest 
paatrængende, og holde de løbende regjerings-forretninger i gang. 
Derimod træder nu forholdet til udlandét mere i forgrunden, 
og derunder møde vi da igjen rigsraadet ved kong Haakons 
side. I Mai 1369 var kong Haakon paa Akershus, hvor ogsaa 
flere af raadet vare tilstede. Anledningen til dette møde var 
firedsforhandlingeme med Hansestædeme. Som tilstedeværende 
nævnes biskopeme Halvard af Oslo og Magnus af Hamar, 
ridderne hr. Jon Hafthorssøn, haro regni Norvegiæ, — hr. Jon 
Thoraldessøn, hr. Ulf Holmgeirssøn, hr. Ulf Jonssøn, af hvilke 
den sidste var hr. Jon Hafthorssøns søn, den svenske ridder og 
rigsraad, hr. Fjellar Pijk og Mariakirkens provst, hr. Peter 
Erikssøn samt (væbnerne) Thorgaut Jonssøn, Lodin Eyvindssøn, 
befalingsmand paa Tunsberghus, Alf Haraldssøn, G-aute Eriks- 
søn og befalingsmanden paa Baahus, Laurents Bjømssøn. Af 
dem skulde hr. Fjellar, hr. Peter, Laurents Bjømssøn og Q^ute 
Erikssøn sendes som gesandter til Tydskland. Disse kaldes ud- 
trykkelig kongens consiMarii et homines. Efter den maade, hvor- 
paa de øvrige her nævnte mænd ved denne leilighed fremtræde, 
er det ogsaa rimeligt, at de samtlige have tilhørt raadet. De 
beseglede med kongen den for de fire sendebud udfærdigede 
fuldmagt. ^ 

I September s. a. var atter en større del af rigsraadet 
samlet paa Hisingen, hvor der som tilstedeværende hos kongen 
nævnes biskop Halvard af Oslo, de tre riddere, hr. Jon Hafthors- 
søn, hr. Jon Thoraldessøn og hr. Ulf Jonssøn, provsten hr. 
Peter Erikssøn, Laurents Bjømssøn paa Baahus, Lodin Eyvinds- 
søn paa Tunsberghus. Gaute Erikssøn, Alf Haraldssøn, Kol- 
bjørn Ketilssøn, Baard Eyvindssøn og Henrik Mikkelstorp. 
Disse beseglede tillige med kongen den af ham udstedte kund- 
gjørelse om, at der var afsluttet stilstand paa et aar med Han- 
sestædeme. Kongen siger deri, at han har ratificeret denne 
€um cansensu, consilio et voluntate cansUiariorum nastrorum 
fidelium dilectorum, og de nævnte raadsherrer sige selv, at naar 



kommission for det vestenfjeldske. F. A. Mnnch har i sin omtale 
af disse breve (Norske folks historie, anden hovedafd. I, s. 775) 
forvekslet Hansedagen af 1366 i Lybeck med den af 1867, der hold- 
tes i Stralsond. 
* Dipl. Nory. VIII, no 186. Hanserecesse, I, s. 452 flg. Hr. 
I^ellar kom ikke afsted. Smstds. I, s. 460. 



238 

de hængte sine segl under, da var dette for at vise, at de aner- 
kjendte omnia præmissa cum nostra voluntate, consilio et con- 
sensu esse acta etpUicitata, og at de indestode for overholdelsen. ^ 

Samme dag som denne kundgjerelse (5te September 1369) 
er der ogsaa af kong Haakon udstedt en anden, ^ som han har , 
stillet til venerabUibus in ChriÉto patribus, a/rchiepiscopo Nidro- 
siensi et €qus suffraganeiSy nee non suis dilectis et fiddibus con- 
sUiariis, domino Agmundæ Fmninssson, dapifero, ac Sigurdo 
Haffthorssony omnHmsqtie aliis militihus et militaribus, etiam 
prafeetis, thesaurariis et offidalibus suis ceterisqve hominibus 
suis et subditis qvibuscufnqm regnum suum Norvegiæ inhcibi- 
tantibus. Ved dette brev bekjend^jordes, at der til Pints<^ 
1370 skulde holdes et almindeligt fredsmede paa Baahus. 

Et saadant blev ogsaa afholdt Da forhandlingerue maa- 
ske tildels angik Sverige eller dele af Sverige, vare derved 
raadsherrer fra begge lande tilstede, og forsamlingen blev saa- 
ledes meget talrig. Som tilstedeværende raadsherrer nævnes 
biskoperne Botolf af Stavanger, Halvard af Oslo, Gotskalk af 
Linkøping, og Magnus af Hamar, drottseten hr. Agmund Finns- 
søn, hr. Erik Ketilssøn, ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve 
Ingvaldssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonssøn og væb- 
neme Haakon Jonssøn, Herman af Owen, Grante Erikssan, 
Lodin Eyvindssøn, Henrik Mikkelstorp, Kolbjørn Ketilssøn» 
Erlend Philippussøn, Otte Rømer og Gerhard Kind. Alle disse 
beseglede tillige med kong Haakon det brev, hvormed han 
ratificerede den paa Baahus afsluttede fen^aarige vaabenstilstand 
med Hansestæderne. ^ Han siger deri, at forhandlingerue med 
disse vare forte af ham og hans »raadgivere og mænd<^ og at 
han nu antog og bekræftede traktaten cum consensu, consilio 
et plena voluntate dilectorum et fidelium nostrorum consiU- 
ariorum. 

Ogsaa efter afslutningen af disse forhandlinger med d** 
tydske stæder forblev kongen i Viken eller i de allem ærmeste 
dele af Sverige,* og det er sikkert, at de fleste af de norsk** 



' Sartorins, Urkundl. geschichte ved Lappenberg, II, s. 

673 flg. Dipl. Norv. VIII, no. 188w 
^ Hanserecesse, I, s. 463 flg. 
'^Sartorius, Urkundl. geschichte ved Lappenberg, n> a. 

703 flg. Dipl. Norv. VIII, no. 191. 
* P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, a. 

827 og note 3. 



289 

raadsherrer ere blevne hos ham. Ogsaa erkebiskopen, som ikke 
nævnes under stilstands-forhandlingeme, kom senere til. Da 
kongen 12te Juli paa Baahus udstedte fdldmagtsbrev for de 
gesandter, som skulde underhandle med kong Albrecht, blev 
dette beseglet af biskopeme Botolf af Stavanger, Halvard af 
Oslo og Magnus af Hamar, hr. Agmund Finnssøn, hr. Narve 
Ingvaldssen, Lodin Eyvindssøn og Graute Erikssøn, der alle 
kaldes hans raadgivere. Ogsaa sendebudene nævnes med samme 
titel. Disse vare otte i tallet: hr. Jon Hafthorssøn,' hr. Erik 
Ketilssøn, hr. Jon Hjerne, Laurents Bjemssøn, Haakon Jonssøn, 
Henrik Mikkels torp, Kolbjørn Ketilssøn og Ulf Jonssøn.^ 

Umiddelbart forud havde kongen og rigsraadet været i 
Lødøse, altsaa paa svensk grund, for at forhandle om, hvad der 
skulde gjøres i anledning af kong Magnus^s udløsning af fangen- 
skabet. Det var resultateme heraf, som kundgjordes paa Baa- 
hus. Da udfaldet af den besluttede sendelse til Sverige imid> 
lertid var usikkert, blev det endvidere med raadets samtykkf* 
vedtaget at lade udgaa en befaling til almuen i Baahus fogderi 
om at ruste sig til krig. Brevet herom er udfærdiget 19de 
Juli i Marstrand, hvorhen rigsraadets medlemmer begave sig 
med kongen.* Dette er beseglet af kongen, af erkebiskopen, 
biskopeme Halvard og Magnus og drottseten samt, som det 
siges, i nærværelse af kongen, erkebiskopen, biskopeme af Oslo, 
Hamar, Stavanger og Bergen, drottseten og morghom adrom 
warom godom monnum hode leikum ok lærdom af varo tiki 
Norighi, 

Kongen var endnu i Oktober i Viken,* men reiste saa til 
Akershus, hvor han var 14de November og udstedte et brev, 
som tu meire stadfæsto er beseglet med biskop Halvards og 
drottsetens segl. Som allerede (s. 231) omtalt, traadte den 
sidste snart tilbage. 

Kong Magnus kom i 1371 ud af fangenskabet og vendte 
tilbage til Norge, hvor han overtog bestyrelsen af sine egne 
landsdele. Men hans virksomme indgriben i regjeringens 
anliggender kan i de faa aar, hvori han endnu levede, kun 



> Arild Huitfeld, Erik Menved, Kristofer og Valdemar 

Atterdag, s. 612. 
' Dipl. Norv. II, no. 410, I et lignende krigsndbud af 1880 paabe- 

raabes ikke raadets samtykke. Smstds. no. 461. 

* Dipl. Norv. I, no. 407, 408. 

* Dipl. Norv. n, 412. 



240 

have havt liden betydning.* Han var om vinteren 1371 — 1372 
i Oslo, Tunsberg og Skien og falgte i Marts 1372 aønnen paa 
dennes reise til Hamar- og videre til Trøndelagen. I help 
April maaned synes begge konger at have opholdt sig i Ni- 
daros, ^ hvor da ialfald en del af raadet var samlet. Under 
denne sammenkomst har man rimeligvis nærmest sysselsat sig 
med saadanne anliggender, som særlig vedkom det norden^eld- 
ske. Ialfald blev det der bestemt, at kongen skulde udfærdige 
en retterbod om enkelte af disse. Denne er dog først bleven 
færdig efker kongens afreise fira Nidaros og er dateret 3die Mai 
1372 fi-a et sted paa Nordmøre.* Kong Haakon udtaler deri, 
at han havde gjort saadan skik med sit elskelige rigens raad, 
som nu hos ham var. 

Kong Haakon fortsatte sin reise langs kysten og opholdt 
sig senere i nogen tid i Bergen, hvor han 8de August udstedte 
en retterbod for de tydske skomagere dersteds. Uagtet rigsraa- 
dets medvirkning ikke derved forudsættes, er det vistnok rime- 
ligt, at kongen under opholdet i Bergen^ ialfald har været 
omgiven af en del af sine raadsherrer og med dem afgjort sær- 
lig vesten^eldske anliggender. Kong Haakon begav sig derefter 
til Østlandet. Naar en retterbod er udstedt i hans navn i 
Bergen 23de Deoember s. a.,* da er det neppe rimeUgt, at han 
selv atter igjen paa denne aarstid skulde være vendt tilbage 
derhen. Snarest maa det antages, at en eller flere raadshener 
have havt kongens foldmagt til at udstede denne. Mellem dem 
har rimeligvis seglbevareren, hr. Henrik Henrikssøn, været, idet 
han netop paa denne tid synes at have gjort en høstreise fira 
Oslo til Bergen.'' 

I September 1372 førtes der i Tunsberg forhandUnger 
med de tydske stæders sendebud, ved hvilke rimeUgvis et større 
antal af raadets medlemmer maa have været nærværende. Kong 
Haakon var selv tilstede med sin fader. Af rigsraademe næv 



^ Smlgn. Hanserecesse, II, s. 49 (no. 40, § 16). 

* 20de Marts 1372 udstedte begge konger aput civitatem Hammarau» 
en foldmagt for de gesandter, som sknlde sendes til Ltibeck. Han- 
seiecesse, II, s. 47 flg. 

» Smlgn. Di pl. Norv. II, no. 422. 

* Norges gamle love, HI, s. 190 flg. 

^ Kong Magnns var ogsaa i Bergen. Annales Islandioi, pag. 329- 

* Norges gamle love, HL, s. 192. 

^ Di pl. Norv. I, no. 409. Smlgn. P. A. Mnnch, Det norske 
folks historie, anden hovedafd., H, s. 13 og note 2. 



241 

nes tre i et brev af 24de September, nemlig hr. Halvard Jons- 
søn (Næpa), hr. Haakon Eyvindssøn og Gaute Erikssøn. ^ I 
den af kongeme Magnas og Haakon paa Tunsberghns iidstedte 
kundgjørelse af 3()te September om forlængelsen af den med 
stæderne afsluttede vaabénstilstand nævnes som beseglende med 
dem ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve Ingvaldssøn, hr. Hal- 
vard Jonssøii og hr. Haakon Eyvindssøn, samt væbneme Gaute 
Erikssøn og Alf Haraldssøn. ^ I de nærmest følgende aar synes 
kong Haakon, ligesom ogsaa hans fader, især at have opholdt 
sig i det vestenfjeldske. Efter den endelige opløsning af for- 
eningen med Sverige i 1371 vare ogsaa de grunde ophørte, 
som gjorde Østlandet til kongens naturlige opholdssted. Saale- 
des blev Bergen samlingsstedet for de raadsmøder, som afhold- 
tes i den nærmest følgende tid. Om sommeren 1373 maa der 
have været et saadant møde i dennei;^by. lalfald nævnes da som 
nærværende i Bergen erkebiskop Thrond, ridderne hr. Agmund 
Pinnssøn og hr. Narve Ingvaldssøn, Apostelkirkens provst, hr. 
Thorstein Halgrimssøn, Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Viljam 
Erikssøn, lagmanden Gunnar Hjarrandessøn, Jon Reidarssøn 
Darre og Erlend Philippussøn. * Af disse kjendes de fleste 
allerede tidligere som medlemmer af raadet, og for de øvriges 
vedkommende kan det med grund antages, at de ogsaa have 
hørt til dette. Ora hva(^der ved denne leilighed er bleven 
forhandlet mellem kongen og raadet, vides for resten intet. 
En mindre vigtig retterbod, som i September s. a. er udstedt i 
Bergen, er maaske først given, efterat det store raadsmøde v r 
opløst; hverken rigsraadet eller kongens personlige nærværelse 
omtales i denne.* I Marts 1374 synes der igjen at have været 
afholdt et raadsmøde i Bergen. I en retterbod af begge konger, 
som maa antages at .være udstedt uetop da, ^ anføres, at kongen 



^ P. A. Mnnch, Det norske folks historie, anden hovedafd., H, 
8. 22. Denne sammenkomst i Tunsberg er for øvrigt ogsaa mærkelig 
derved, at de fra Hansestæderne fremmødte gesandter førte forhand- 
linger, der mere umiddelbart vedkom disses interesser alene. Enkelte 
forfattere have af denne grnnd endog talt om en hansedag i Tuns- 
berg, en benævnelse, som dog na er opgiven. 

* Li iibecks urkundenbuoh, IV, no. 179, s. 175. Knndgjørelsen er 
beseglet med beg^e kongers mindre segl. 

» Dipl. Norv. III, no. 384. 

* Norges gamle love, III, s. 193. 

* Norges gamle love, III, s. 184 flg. Smlgii. ovenfor, 8.235, note 4. 
De grunde, hvorefter P. A. Munch har henført denne retterbod til 

YnK%'ar Nielsen : Det norske rigsrnad. |g 



2é2 

hsLråe børt klager fira sit raad over de forhold, hvori der ved 
denne dculde gjøres en forandring. Rimeligvis er det ogsaatil 
den samiae retterbod, der sigtes i en sanere; den siges der at 
være given af kongerne Magnus og Haakon, med raad af erke- 
biskopen, de^ andre Jbiskoper . og herde mænd, riddere og de 
andre mænd. ^ Udtryk som disse antyde, at der har været 
samlet et fiildstændigt raadsmøde. 

I Juni 1375 var kong Haakon i Oslo, hvor han afholdt 
et raadsmade. Paa dette forlenede han midlertidig Alexander 
de le Ard med styrelsen af ©rknøierne, som han selv siger, med 
raad og samtykke af hr. Sigurd Hafthorssan og andre gode 
mænd af sit raad. ^ Fra Januar 1376 haves en i Oslo udstedt 
stevning, beseglet af Henrik Henrikssøn, hvori omtales en 
klage for kongen og hans raad.^ I Mai og. Juni 1376 var 
kongen i Bergen^ hvor han har a%jort forskjellige regjerings- 
forretninger, udea at det dog kan sees, om han samtidig har 
koldt noget mere talrigt raadsmøde.^ Da han kort efter drog 
til Danmark, var han paa denne færd ledsaget af flere af raa- 
dets verdslige medlemmer, nemlig ridderne hr. Agmund Finns- 
8»n, hr. Birik Ketilssøn, hr. Narve Ingvaldssøn og hr. Ulf 
Jonssøn, samt væbneme Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn, 
Alf Haraldsaøn, Erlend Philippussen og Gudbrand Alfesøn. 
Disse kaldes tilsamn^n domini Hagviniy regis NorveguB et 
Seeciæ censilitxrii og beseglede med kongen den fredstraktat, 
som 14jde August 1376 afsluttedes i Kallundbprg med Hanse- 
stædemes fiildmægtige. Freden selv siges deri at være sluttet 
med samtykke af kongens troe mænd og raadgivere. ^ 

I begyndelsen af 1377, da kongen' var kommen tilbage til 
Norge, traf han i Oslo sammen med en del af raadet og udgav 
der 29de Januar en retterbod om Hansens privilegier.^ Kon- 
gen siger deri, at han havde givet denne med samtykke af det 



1&74, «fne9 9^ vaore vel be&iede. Norske folks historie, anden 
hovedald., II, s. 2», aoto 2, 9g s. 31. 
' Norges gamle love, III, s. ^2 flg. 

* Dipl. NorvvII, no. 438. 

» Dipl. Norv., III, ao. 402. 

* Norges gamle love, III, s. 195 flg.; Dipl. Norv., I, no. 436. 

^ Dipl. Norv., VIII, no. 199. Hanserecesse, 11,8. I36flg. Smstds. 
8. 138 flg. den af de tydske stæders seadebad iid«tedte kondgjørelse 
og s. 140 flg. staden Lubecks ri^ifikatiom af den um eodtm domino 
reqe et suts consiliarii» BiUlntteée fred. 

^ Norges gamle love, III, s. 198 flg. 



243 

rigets raad» som nu var hos ham, baade biskoper, riddere €g 
syende, men at han senere vilde foretage forandringer deri, 
pa wart rikes radh i Norege metra såman komber eipi&r fui 
som oss rMdder feim korner pm Hl radha, Saaledes kan raadet 
nu ikke have været stærkt reprsosenteret; senere hen maa der 
imidlertid haye været afholdt et saadant møde, som han nu 
havde stillet i udsigt, og dette er da skeet i Tunsberg. Her 
udstedte kongen »med sit rigsens raads samtykket en al- 
mindelig handelsordning for det hele rige, som bagefter blev 
godkjendt af den tilstedeværende almue. Tiden, naar dette 
skede, kjendes ikke. Dog er der megen sandsynlighød for at 
henføre det sidste møde til 1380.^ Fra Oslo drog kongen i 
1377 til Nidaros, hvor han 15de Mai »med sine gode mænds 
samtykket udstedte en retterbod for skomagerne.^ Saaledes 
maa han vistnok der have truffet sammen med en del af sit raad. 
Vinteren 1377 — 1378 synes kong Haakon at have tilbragt 
i Bergen. I et kongebrev fra denne by af 13de April 1378, 
beseglet i kongens nærværelse, der handlei om en retssag, tales 
om en klage for konge og raad.' Dette behøver dog ikke at 
forudsætte nogen talrigere forsamling af det sidstes medlemmer. 
Endnu i' midten af Juni 1378 var kongen i Bergen, hvor han 
da ud&erdigede en retterbod om tienden i Jæmteland. ^ I denne 
siges, at kongen og hans raad havde gjennemlæst en ældre 
anordning derom, og at den nye skulde gjælde, indtil kongen 
og hans raad gav en anden bestemmelse, — ganske som i 
retterboden af 20de Januar 1358. I slutningen af Mai har 
maaske hr. Narve Ingvaldssøn været tilstede i Bergen hos 
kongen; han kaldes da dennes »raadgiver«.^ I 1379 var et 
større antal af raadets medlemmer samlet med kong Haakon i 
Marstrand, hvor der som »kongens raadgivere og mændc nævnes 
følgende riddere og væbnere: hr. Jon Hafthorssøn, hr. Sigurd 
Hafthorssøn, hr. Agmund Finnssøn, hr. Erik Ketilssøn, hr. 
Narve Ingvaldssøn, hr. Jon Oddssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn, hr. 
Ulf Jonssøn, hr. Gynther af Wedhausen, hr. Jon Danssøn og 
hr. Haakon Elyvindssøn, Haakon Jonssøn, Alf Haraldssøn, 
Gaute Erikssøn, Erlend Philippussøn og Otte Bamer. Disse 



1 Smlgn. herom P. A. Mnnch, Norske folks historie, anden 
hovedafdeling, II, s. 86 fig. 

* Norges gamle love, III, s. 201. 
« Dipl. Norv., n, no. 463. 

* Norges gamle love, III, s. 201 flg. 
» Dipl. Norv., VI, no. 296. 

16» 



244 

modtoge tilligemed kongeu de af den nye Orknajarl, Henrik 
St. CHair, givne løfter om at ville overholde sine forpligtelser. ^ 
Naar hertil endnu føies det ovenfor omtalte raadsmøde, som 
niaa antages at være holdt i Tunsberg i 1380,^ kong Haa- 
kons sidste leveaar, er dermed rækken sluttet af de større og 
mindre sammenkomster af rigsraadet i hans regjeringstid. 

Af det her anførte vil det vise sig, at kong Haakon VI 
har benyttet rigsraadets medvirkning ved afgjørelsen af regje- 
rings-anliggender i en meget stor udstrækning, og at han 
uden noget forbehold har erkjendt dets ret hertil. Dels er 
denne rigsraadets medvirkning foregaaet paa store møder, som 
holdtes med en vis regelmæssighed, og hvor fomemlig de sager, 
som havde en større almen betydning, ere blevne behandlede. 
Dels har den ogsaa fandet sted paa mindre sammenkomster, 
hvor kun de nærmestboende mødte, og hvor man maaske ogsaa 
i regelen nærmest har havt saadanne sager under behand- 
ling, som havde betydning for den snevrere landsdel, inden 
hvilken mødet holdtes. Det sidste gjælder formodentlig især, 
naar kongen ikke derved var tilstede, medens der ikke kan 
have været noget til hinder for, at han behandlede endog vig- 
tigere sager, selv om kun et mindre tal af rigsraadets medlem- 
mer var hos ham. Saaledes se vi dette øve en omfattende 
indflydelse paa rigets almindelige lovgivning og administration, 
ligesom det staar ved kongens side under hans udøvelse af sin 
dømmende myndighed. ^ I administrationen griber raadet nu 
ind paa mange felter; saaledes deltager det endog med kongen 
i at give taxter for byhandelen og for haandverkemes arbeide.* 
Hvor der handledes om en overdragelse af kronens jordegods 
til private, har ogsaa raadet hyppig været spurgt, ligesom ved 
bekræftelse af ældre privilegier og ved forleninger. Ogsaa ved 
krigsudbud er det blevet spurgt.* Imidlertid kan ikke heraf 
sluttes, at der i alle disse henseender har været en fuldstændig 



* Dipl. Norv., II, no. 469. 

^ Kong Haakon synes at have opholdt sig i denne by i flere maanederaf 

dette aars første halvdel. 
" En lagmandsdom, der er stadfæstet af kong Haakon meder hans 

raades sampjkt^ nævnes i 1373. Dipl. Norv., II, no. 384, s. 295. 

Ijandsvistbrevene udstedtes dels af kongen, dels af kansleren eller den, 

som ved anledningen havde seglet i sin forvaring. Smlgn. Dipl- 

INorv., I, no. 409. 
"* Norges gamle love, III, s. 201, 206. 
^ Smlgn. ovenfor, s. 239. 



245 

regelmaBSsighed. Dette viser sig bl. a., hvor der gjeimem en l»ii- 
gere aarrække forekommer flere skrivelser om den samme sag. 
De mange stadfæstelser, som haves af pri vilegierne for Oslo 
Mariakirke, siges snart at være foretagne med raadets sam- 
tykke, snart nærvnes dette ikke. En enkelt gang har kong 
Haakon stadfæstet disse privilegier med sin faders raad og sam- 
tykke. ^ Ogsaa i behandlingen af de udenlandske anliggender tog 
fremdeles rigsraadet del, navnlig fra 1369 af ; det havde paa 
dette felt endog en m^^^et betydelig indflydelse. Men det siger 
sig dog af sig selv. at denne ikke altid kan paavises af de nu 
bevarede breve, da kongen i mange tilfælde maatte handle uden 
at kunne faa tilkaldt flere af raadets medlemmer. Et stort tal 
af disse breve er udstedt af begge konger, og kun i de færreste 
af dem findes rigsraadet nævnt, uagtet det ved de vigtigere 
anledninger synes at have været betragtet som en nødvendighed 
at indhente dettes samtykke. Den lidet bestemte maade, hvor- 
paa foreningen med Sverige var ordnet, medførte for øvrigt i 
den førster del af kongens regjering, at udenrigske anliggender 
kunde blive behandlede paa en mindre regelmæssig maade, 
alene med tilkaldelse af det svenske raad.* 

Konge og raad optræde i det hele tåget under kong Haa- 
kons styrelse som repræsentanter og udøvere af den nu stærkt 
forøgede centrale myndighed, medens samtidig folkets indflydelse 
paa de oflfentlige anliggender er svunden ind til en ren formalitet. 
Forsaavidt der en enkelt gang er tale om at lade en beslutning, 
der er fattet af konge og raad, lovtage paa de store thing, da 
er dette maaske nærmest kun en form for dens oflfentliggjørelse. 
Kong Haakon VI.s centralisation var i mange henseender en 
ligefrem fortsættelse af hans oldefaders og navnes, men ogsaa 
forskjellig, forsaavidt det raad, som stod ham ved siden, for en 
væsentlig del støttede sin magt paa et andet grundlag end det 
gamle kongelige raad. Kongedømme og raad delte magten med 
hinanden. Deres styrelse synes, naar man tager hensyn til de 
lidet heldige tidsforhold, hvorunder kong Haakons regjering 
faldt, at maatte fortjene megen anerkjendelse for den omhu, 
hvormed den tog sig af rigets lovgivning og administration. 



' Di pl. Norv., V. no. 250. 

^ Dipl. Norv., VI, no. 250, 276; Hanserecesse, I, s. 187 flg. og 
194. Faa det sidste sted et af kong Haakon udstedt latinsk brev 
(Lødøse, 22de September 1361) aden bemærkning om beseglingsmaaden. 
Smlgn. endvidere Hanserecesse, I, s. 201 flg. 



346 

Fortjenesten herfor kan maaske for en større del hare Tssret 
kongens, maaske ogsaa dronning Margretes. 

Et eiendommeligt træk ved kong Haakons rigsraad er den 
oftere fremtrædende tUbérielighed til deri at indbknde hans og 
hans faders svenske raadgirere. Forholdene fremkaldte og be- 
gunstigede i ikke ringe grad en saadan udriskning af grænserne 
mellem de to rigsraad. Den ialdt lettest ved saadanne anled- 
ninger, hror der handledes om udenrigske, for begge riger fel- 
les spørgsmaal. Den kunde ogsaa vanskelig undgaaea, hvor 
der paa samme tid var tale om Norges og de under dets konger 
hørende svenske landsdele, og endelig &ndt den en stærk støtte 
i den stedse mere udviklede tendens hos det norske aristokrati 
til at slutte sig til sine standsbrødre i Sverige. 



Raadet under kong Olaf V Haakonssøn og dron- 
ning Margrete, 1880— 1397. 



Dronning Margrete og rigsraadet oyertage styrelsen onder kong Olafs 
umyndige aar, nden at der tåges hensyn til bestemmelseme fra 1S02. — 
Drottsete og kansler. — Raadsmødeme i 1381—1384. — Raadets indfly- 
deise paa regjeringen ndtrykkelig anerlgendt i retterbødeme. — Rigsraa- 
dets daglige styrelse; kongens og hans moders forhold til denne. — Sty- 
relsen, efterat kong Olaf er bleven myndig. — Yed kong Olafs død bringes 
riget i en stilling, hvori det ikke tidligere har været. — Erkebiskop 
Yinalde Henrikssøn. — Raadsmøde i Oslo Februar 1388. -- Styrelsen 
overdrages til dronning Margrete. — Han benytter i sin administration 
raadets medvirkning. — Kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, a^aar ved 
døden. — Raadet samles i Helsingboig 1389 og vælger Erik af Pomem 
til konge. — Hr. Ame Sigoråssøn >bliver kansler. — Kongen sendes til 
Nidaros og hyldes paa Øretiiing. — Raadsmøde i Nidaros. — Administra- 
tive former. — Dronning Maigrete ved raadsmødet i Oslo 1892. — Nor- 
ske rigsraader i Skaane 1895. — Det norske rigsraads repræsentation 
ved det store møde i Kalmar 1397. 

Efter kong Ehakons død i 1380 firømtræder rigsraadet som 
den institution, der tillige med enkedronningen overtog lands» 
styrelsen for hendes . umyndige ^søn kong Olaf. Da dronning 
Margrete den Ilte Januar 1381 paa Akershus midlertidig stad* 
fæstede Mariakirkens privilegier,^ skede dette »med raad og 
samtykke af alt rigsens raadc Maaske har raadet netop ved 
den tid været samlet til fdldtalligt møde i anledning af thron- 
skiftet, for at trs&ffe . bestemmelse . om, hvorledes man skulde 



^ Dipl. Norv., y, no. 320. Brevet er udstedt nostro sub sigiUo. Det 
skolde ikke knnne andttø af nogt n anden, lør konangh Olafuer home 
iealfuer* 



248 

ordne sig med formjrnder-styrelsen og med hensyn til den for- 
ening, hvori Norge nu indtraadte med Danmark. Nogen forme- 
lig statsakt, som er bleven afsluttet herom, kjendes ikke og 
har overhovedet ikke været kjendt i flere aarhundreder. Er 
der imidlertid bleven istandbragt noget dokument, som senere 
er gaaet tabt, om formynder-styrelsens ordning og om, hvad 
dermed stod i forbindelse, er det maaske nærmest at antage, 
at dette allerede er skeet inden den unge konges hylding paa 
Ørething. 

Til Haakon V.s bestemmelser om formynder-styrelsen synes 
der ved denne leilighed ikke at være tåget noget hensyn. Da 
dronning Margrete allerede fra de forste dage af 1381 optræder 
som den styrende og den, der har raadet ved sin side, er der 
neppe fra dettes side gjort noget forseg paa at fremtvinge en 
saadan ordning, som den af 1302. Man foretrak at se en en- 
kelt person beklædt med den høieste værdighed, — saa meget 
mere, som denne var medlem af den kongelige slægt, den af- 
døde konges enke, den unge konges moder og tillige den, som 
allerede i virkeligheden ledede styrelsen af Danmark i sin sens 
navn. Her kunde der lige overfor alle disse hensyn ikke vel 
tænkes nogen anden udvei end ogsaa at lægge formynder-sty- 
relsen for Norges vedkommende i hendes hænder. Heller ikke 
var dronning Margrete en personlighed, som kunde være meget 
villig til at indtage den beskedne plads, som Haakon V havde 
anvist enkedronningen under en konges umyndige aar, og i 
overensstemmelse dermed at fylgja rikisins råSi. 

Dronningens stilling som den, der førte styrelsen i to riger,, 
gjorde det imidlertid ogsaa nød vendigt at træffe særegne foran- 
staltninger for regjeringen under hendes fravær fra landet. 
Saaledes ser man nu igjen, at rigsraadet lige fra kong 01a& 
hylding paa Ørething optræder med en formand, der fører titel 
af > kongens og ^rigets drottseter. ^ Ved hans side staar der 
atter en kansler, og disse varetage, dels i forening, dels hver 
for sig, regjerings-forretningeme i kongens navn, under hans og 
dronningens fravær. Drottseten var hr. Agmund Finnssøn, der 
allerede tidligere havde beklædt en lignende stilling. Kansle- 
ren var provsten ved Mariakirken, hr. Henrik Henrikssøn, som 
ogsaa i nogen tid forud havde opbevaret kongens segl, men nu 
farst fik titelen. ^ Siden hr. Paal Baardssøn gik af som kansler, 



^ Dipl. Norv., I, no. 491, 496; IV, no. 622, 52$; VI, no.d07,B. 352. 
' Smlgn. ovenfor, s. 231 flg. 



249 

haVde der ikke paa samme tid været baade drottsete Qg kans- 
ler i riget. At der hu udnævntes nye indehavere af begge disse 
poster, kan maaske bare været en følge af dronning Margretes 
indflydelse og beregnet paa at skaffe hende en paalidelig støtte 
i raadet. Hr. Henrik synes allerede i kong Haakons levetid 
at have staaet dronningen nær; han tilhørte kapelgeistligheden, 
0^ hans udnævnelse til kansler stemte paa en gang med aand 
og bogstav i Haakon V.s anordning af 1314. Den tidligere 
ordning, hvoretter dels drottseten optraadte som seglbevarer, 
dels seglet var hos kongen selv eller en af det underordnede 
personale i kancelliet, var en uregelmæssighed, medens dronning 
Margrete atter indførte den rigtige orden ved at sætte en kans- 
ler ind i raadet ved siden af drottseten. 

Ved den unge konges hylding, der foregik paa Ørething 
29de Juli 1381, maa der være af holdt et almindeligt raadsmøde 
i Nidaros. Paa dette er saaledes kong Olafs retterbod om 
Jæmtemes friheder (af 29de Juli 1381) udstedt, som det heder 
med raad og samtykke af drottseten og flere andre gode mænd. ^ 
Den blev beseglet med kongens, drottsetens og hr. Sigurd 
Hafthorssøns segl. I retterboden oplyses, at drottseten og flere 
andre gode mænd af rigsraadet havde svoret almuen over hele 
Norges rige at holde og lade holde gammel ret og lov paa 
kongens vegne. Altsaa har der af dem i deres egenskab af 
formynder-styrelse været aflagt ed paa at ville opfylde kongens 
pligter paa hans vegne. Foruden denne retterbod kjendes endnu 
en anden, som er udstedt under dette kongens ophold i Nidaros, 
om skomagemes friheder i Bergen og Nidaros, af 7 de Au- 
gust. Deri omtales ingen andre raadsmedlemmer end drott- 
seten. Med ham har kongen gjennemlæst de ældre breve om 
samme sag, og med hans raad og samtykke har han bekræftet 
dem, ligesom retterboden er beseglet med kongens og drottse- 
tens segl. 

Umiddelbart efter hyldingen begav en større del af rigs- 
raadets medlemmer sig i fællesskab paa veien til det sønden- 
§eidske, hvor de træffes samlede i Homborusund (paa Agder 
eller i Viken?). Herfra lode de 28de August 1381 udgaa en 
skrivelse til de tydské stæders udsendinge, som da vare saYn- 
lede i Skaane,^ med underretning om, at de havde overdraget 

^ Norges gamle love, III, s. 218. 

* Dipl. Norv. It no. 469. Skrivelsen kjendes for øvrigt kun af en 

afskrift, der er indtaget i en samling af Hansedagenes recesser. 

Derefter er den ogsaa trykt i Hanserecesse, II, s. 289. 



860 

til dronning Margrete at forhandle med depA om fred og privi- 
legier, som de da skulde kunne have, indtil kong Olaf blev 
myndig. Brevet er udstedt under biskop Jon af Oslo^s, drottse- 
tema og Haakon Jonssens s^L Foruden disse nævnes endnu 
som tilstedeværende ni andre medlemmer af rigsraadet, nemlig 
kapelmagisteren, hr. Yinalde Henrikssøn, kansleren, hr. H^irik 
Henrikssøn, Gaute EriksSl^p,' Benedikt^ Nikolassøn, Henrik 
Hikkelstorp, Alf Haraldssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre og 
Agmund Bolt. 

Efter kongens hylding synes der i flere aar at have været 
ftfholdt regelmæssige større raadsmøder. ^ Om sommeren 1382 
vare ialfald flere af rigsraadets medlemmer, derimellem drott- 
seten og kansleren, i Bergen, hvor flere kongebreve udstedtes, 
hvoriblandt en bekræftelse af Munkelivs privilegier, indtil kon- 
gen selv blev myndig.^ Om høsten 1382 maa der i samme 
by have været en større sammenkomst, hvor følgende nævnes 
som tilstedeværende og medlemmer af raadet: biskop Jakob af 
Bergen, drottseten, »kongens frænde«, hr. Sigurd Hafthorssøn, 
Apostnlkirkens provst, hr. Yinalde Henrikssøn, fehirden i Ber- 
gen, Erlend Philippussøn, fehirden i Nidaros, Otte Rømer, fe- 
hirden i Tunsbeig, Q-aute Erikssøn, sysselmanden paa Helge- 
land, Peter Nikolassøn, lagnianden i Bergen, Jon Aslakssøn, og 
»flere vore gode mændc. Med disses samtykke udstedtes der en 
retterbod om Islandsfitremes told, dateret 27de Oktober 1382.' 
I denne siges, at raadet og kongen, ikke som £bt kongen og 
raadet, havde gjennemlssst de ældre breve, og at kongen nu 
stadfæstede disse med samtykke af sit raad, hvis fleste med- 
lemmer navngives; saafremt kongen og raadet skulde sjmes, at 
en anden ordning var mere hensigtsmæssig, tha skmde thai 
thiiU voruu naade och effter godra manna rcuide. Retterboden 
selv siges at være »g]ort« under kongens og hans gode mænds 
»indsegl og raadc 

Efter denne følger i rækken af de nu bevarede retter- 
bøder en af 26de August 1383 om uformuendes handel og Is- 
landsfareres told, udstedt i Tunsbei^, hvor der paa den tid hold* 



^ Dipl. Norv. II, no. 476; VII, no* 810; Cod. diplom, monast 
Man ku liv., pag:..10 seqv.- 

' Norg^e^s gamle love, III, s. 915. Retterboden kan ogsaa vnre ud- 
stedt i April 1383. Der paaberaabes i den en ældre anordning af 
kong Magnus om samme gjenstand med tinum goda raade och mnnui 
goda manna aambthycke^ der var stadfestet af kong Haakon. 



251 

tes et raadsmøde, yed hvilket følgende »bi8koper og l»rde mænd, 
riddere og srendec Dæmes som tilstedeyærende:^ erkebiskop 
Nikolas, biskopeme Jon i Oslo, Jakob i Bergen, CHaf i Stav* 
anger (^ Sigurd i Hamar, drottseten, hr. Sigurd Hafthorssøn, 
Haakon Jonssøn, Otte Bamer, Erlend Philippussøn , Gaute 
Erikssøn og Alf Haratdssøn samt tflere andre af vore gode 
mændc, der ligesom de, der opregnedes ved navn, siges at være 
medlemmer af rigsraadet. Den paa dette møde udstedte ret- 
terbod omtaler, hvorledes kongen og rigsraadet havde erfSeiret, 
at der klagedes over, at de eldre anordninger ikke overholdtes, 
som vare givne af kongerne Magnus og Haakon med raad og 
samtykke af hele deres riges raad. Nu vilde konge og raad 
(ver oe aU vort rikis racid)^ at disse skulde overholdes. Ret- 
terboden siges at være given med raad og samtykke af alle de 
ovenfor nævnte rigsraader og udstedt under kongens og deres segl. 
Yed Bt. Hans dags tid 1384 afholdtes et nyt raadsmede i 
Bergen, hvor der 23de Juni blev udfærdiget en retterbod om 
baandverbs- og arbeidstaxter, beseglet med kongens, de tilstede- 
værende yigsraaders, Bergens stads og lagrettens indsegl, i kon- 
gens egen nærværelse. Rtgsraademes navne anføres i følgende 
orden: først drottseten, hr. Agmund Finnssøn, demæst biskop 
Jakob i Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Vinalde, og kansleren, 
hr. Henrik Henrikssøn, Haakon Jonssøn, Erlend Philippussøn 
og Alf Handdssøn. Bettwboden siges at være given med deres 
samtykke. ' Sandsynligvis ere flere af rigsraademe forblevne i 
Bergen h^le sommeren udover. En retterbod af Idde August 
om handelen og kjøbstsddeme i det vesten- og norden^eldske 
Norge er beseglet med kongens og de tilstedeværende »gode 
mendsc indsegl, hvilke opregnes i følgende orden: biskop Jakob 
i Bergen, drottseten, provsten, hr. Vinalde, Erlend Philippussøn 
og Alf Haraldssøn og »alle de andre gode mænd, som her nu 
vare hos os«.' Den sidste formel betegner neppe andet, end 
at de have været samlede til et raadsmede, idet dette, naar 
retterboden er kundgjort i kongens navn, ikke vel kunde ud- 
trykkes anderledes end med den en gang hævdvundne formel, 



^ Norges gamle love, III, s. 216 flg. Lfesemaaden lemUrmenn er 
yistnok ikke rigtig, hvorimod yarianten lerdar menndt synes at give 
det rette. 

'^ Korg ei gamle love, III, s. 218 flg. Dipl. Norv., V, no. 331. 

' Norges gamle love, III, s. 223 flg. 



252 

selv om kongen ikke personlig har yæret tiktede. ^ Fra den 
tilbageværende del af kong Olais korte regjering savnes alle 
oplysninger oro, at der har været afholdt raadsmøder. Efter den 
regelmæssighed, hvormed raadet havde sine større sammenkom- 
ster i de foregaaende aar, er det imidlertid Hmeligt, at der frem- 
deles er bleven afholdt saadanne med visse mellemrum af om- 
trent samme længde, som far. 

Sjælen i den hele styrelse var utvivlsomt dronningen. 
Imidlertid iremtræder hun ikke efter sønnens hylding som 
den, der &rer regjeringen i sit eget navn. Med undtagelse af 
den ovenfor omtalte bekræftelse nf Mariakirkens privilegier af 
Ilte Januar 1381 ere samtlige kongebreve udstedte i den urap- 
dige konges navn. ^ Hvor disse indeholde bekræftelser af ældre 
privilegier eller deslige, siges det altid, at de ikke skulde have 
gyldighed længere, end til kongen selv opnaaede sin myndig- 
hedsalder. Saaledes skulde disse været bekræftede paa ny ofter 
denne tid. Men da kong Olaf først blev myndig kort før sin 
død og i denne tid maaske overhovedet ikke besøgte Noi^e, kan 
der kun undtagelsesvis have været leilighed dertil,® I det hele 
tåget var kong Olaf efter sin hylding i 1381 neppe ofte i Noige* 

Rigsraadets ret til at tåge del i landsstyrelsen viser sig i 
disse aar at have været anerkjendt i ligesaa udtrykkelige ord, 
som under den foregaaende regjering. Det optraadte først som 
formynder-styrelse og vedblev, efterat kongen havde opnaaet 
sine myndige aar, at være den institution, som med drottseten 
i sin spidse ledede landsstyrelsen under kongens og hans mo- 
ders fravær. Kun naar dronningen personlig var tilstede med 
sin søn, kunde hun være berettiget til at føre regjeringen for 
ham. I dette tilfælde synes vedkommende breve kun at vsere 



* Paa det kronologiske register til den sids te del af P. A. Munchs norske 
folks historie (s. 390) er der paa grand af en trykfeil i samme del s. 
238 opført et >rigsmøde i Tunsberg* i August 1384. 

* Di pl. Norv., II, no. 488 er et brev fra dronningen, udstedt i hendes 
navn og vndir varo jncigli. Men dette vedkommer kun den del af 
riget, som var hende overdragen til morgengave. Smlgn. P. A 
Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 125 flg. 
— I Januar 1381 var dronningen neppe ledsaget af sin søn under 
sit ophold i Norge. 

' Hvis kong Olaf som myndig regent havde givet en ny bekrseftelse af 
Munkelivs privilegier, vilde den sikkert været kjendt. Smlgn. for 
øvrigt P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afd. II, s. 360 flg. 

^ Smlgn. nedenfor, s. 254, note 3. 



253 

ndfærdigede med den bemerkning, at de ere indseglede oss 
sjålfum hjåverandum. ^ I et af disse breve, der for øvrigt ikke 
ere mange^ omtales ogc>aa, at der var klaget for kongen og 
raadet. * Saaledes har dettes medvirkning vistnok deri været 
fomdsat, skjønt dets sdmtykke ikke udtrykkelig paaberaabes. 

For øvrigt besørgedes i kongens umyndige aar den daglige 
styrelse af drottsete og kansler med bistand af raadet. Rime- 
ligvis har man i denne henseende omtrent indrettet sig paa 
«amme maade, som under deii foregaaende konges regjering, og 
lagt stor vægt paa, at administration og retspleie kunde have 
sin ufaindrede og hurtige gang. Hver af de to heie ri sem- 
bedsmænd havde et af de kongelige segl, hvormed de kunde 
færdes paa forskjellige kanter af landet for at varetage regje- 
ringens anliggender. Kansleren har maaske havt storseglet 
og sigiUum ad causas, drottseten derimod sekretet.* I de af 
disse to embedsmænd i kongens navn udstedte breve anvendes 
forskjellige udtryk. I drottsetens heder det: »Vi have med raad 
og samtykke af vor kjæreste drottsete, hr. Agmund Pinnssøn, 
givet, stadfæstet* eller desl., og brevet er »gjort under vort og 
førstnævnte drottsetes, yore indsegl.* Hvor der i disse breve 
handles om stadfæstelse af ældre breve eller privilegier, heder 
-det, at konge og drottsete have gjennemlæst disse. ^ I kansle- 
rens breve, der ere færre i antal, tales kun om kongen og hans 
raad ; denne embedsmand har ikke hængt sit eget segl under, 
inen kun forseglet med kongens. Kanslerens breve angaa alene 
Tetsvæsenet. * Hele den øvrige styrelse har været drottseten 
forbeholdt, maaske alene med undtagelse af forleninger, der 
muligvis have været forbeholdte dronningen og det samlede 
raad. * Ligeledes har han vistnok, naar han var samlet med 



* To landsristbreve adstedte i Oslo 13de August 1382. Dipl. No r v., 

I, no. 473/474. 

* Dipl. Norv., II, no. 487. — I 1381 fik dronningen særlig fuldmagt 
af raadet til at fere forhandlingerne med de tydske stæder udenfor 
rigets grænser. Smlgn. ovenfor, s. 249 flg. 

* Drottseten var Ittde Aug. 1384 i Bergen; se ovfr., s. 251, medens kans- 
leren 22de Aug. s. a. var i Tunsberg, hvor han beseglede et konge- 
brev, formodentlig med sigillum ad rausas. Dipl. Norv., I, no. 491. 

^ Dipl. Norv., I, no. 470, 483; II, no. 469. 476, .504; VIII, no. 213. 

* Dipl. Norv., I,* no. 491; II, no. 501. — Om III, no. 466 smlgn. 
nedenfor, s. 256, note 1. 

* P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedaf deling i 

II, s. 124. Hirdstyrere og lagmænd paa Island bleve imidlertid ud- 
nævnte af drottseten (og raadet?). Annal. IsL, pag 338, smlgn. 334. 



254 

det øvrige raad, i eget navn kunnet Qptræde dømmende paa 
kongens vegne.' 

£ndnu er der en klasse kongebreve. ved hvis adsteddse 
saavel drottsete som kanaler have været medvirkende. Den 
sidste siges at have hængt kongens segl under, medens brevene 
siges at være udstedte med drottsetens raad og samtykke og 
tillige beseglede med. dennes, segl ved siden af kongens. Man 
har troet, at denne fremgangsmaade skulde være foranlediget 
af den store betydning, som er Ueven tillagt vedkommende breve. 
Men dette er dog ikke rimeligt^^ Da disse breve ere udstedte 
til en tid og paa steder, hvor den unge konge ialfald kan have 
været nærværende, synes det at være rimeligt, at man her har 
den fremgangsmaade, som regelmæssig blev anvendt, hvor et 
brev udstedtes under storseglet i kong Olafs nærværelse, uden 
at dronningen var tilstede.' 

Mod slutningen af 1385 maa den unge konge være bleven 



^ Smlgn. nedenfor, s. 256. 

' F. A. Manch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, 
II, 8. 122. 

' Maaske kan alene en fdldstændig underségelse af kong Olafs opholds- 
steder i Danmark til forskjellige- tider her hringe fald klarhed. Men 
der er neppe noget til hinder for at antage, at han har tilbragt den 
større del af aaret 1382 i Noi^, hvorfra de her omhandlede breve 
uetop skrive sig. Fra dette aar haves kun faa danske breve af kong 
Olaf. Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 104. Disse kanne 
da ogsaa antages at være udstedte dels af dronningen, dels af andre 
i hans navn. Kong Olaf synes netop i et af disse aar at have havt 
et IsNigere ophold i Norge, siden de islandske annaler (ndg. s. 336 og 
Flateyjarbdk, Ul, s. 471) anmærke, at han >for til Danmark*. 
Flatø-annaleme henføre dette netop til 1382, andre annaler til 1383 og 
1384. I det sidste aar kan det ikke have været, da han da med sin 
moder blev i Norge ind i 1385. Saaledes taler meget for, at han har 
været her i længere tid netop i 1382. Smlgn. P. A. Munch, Det 
norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 288, note 5. Er den 
her i texten f^msatte formodning rigtig, har kongen allerede i Febraar 
' 1382 været i Norge, hvor maaske hans moder har ladet ham forbliye 

den hele tid efter hans hylding i det foregaaende aar. 6te Febraar 
fornyede han da i Oslo Mariakirkens privilegier, hvorved kansleren 
0^ drottseten vare tilstede og den første beseglede med kongens segl 
23de og 26de Juni var han da i Bergen, fra hvilket ophold der igjen 
haves to kongebreve, der ere udstedte paa samme maade. Dipl- 
Norv., V, no. 325; VII^ no. 310 Cod. diplom, monast. Manka- 
liv., pag. 10 seqv. Naar et kongebrev af 16de Jnni 1382, ndstedt i 

. Bergen, ikke nævner kansleren, da kan dette forklares af , ait han (og 
kongen?) da ikke vare ankomne. Dipl. Norv., II, no. 476. I Ang- 
var kongen tilbage i Oslo (smlgn. ovenfor, s. 253, note 1), hyor han 



256 

myndig, med sit fyldte femtende aar. Dette gjorde fbreløibig 
ingen forandring i den hidtil bestaaende ordning, hTorimbd det 
kan Tære tyivlsomt, om det bar været tanken, at denne ufor- 
andret skulde yedblire, naar kongen var bleven heitidelig er- 
klæret myndig. Under Hansedagen i Lttbeck i Juli 1S86 talte 
dronning . Itf^rgrete om, at hun havde yigtige forretninger i 
Norge, og at hun af hensyn til disse ikke kunde komme til 
den forsamling, som var berammet til afholdelse i Vordingborg, 
senere end den 15de September; men til dc^n lovede hun, dat 
honmg Olaff und se und ere rat van beyden riken, alse Dene- 
marken tmd N&rweghen, to deme åfai,ghe homen mUen. Rime- 
ligvis have disse hendes vigtige forretninger, som hun saaledes 
skulde have i Norge, netop angaaet hendes søns overtagelse af 
rigets styrelse paa sine egne vegne, og det er da formodentlig 
i den samme anledning, hun har villet have medleramem^ «f 
det norske raad ned til Danmark.^ Imidlertid kunne neppe 
mange af disse, om overhovedet nogen, der have indfondet sig, 
og heller ikke kom dronningen og kongen til Norge. Saaledes 
vedblev rimeligvis hr. Agmuud Finnssøn åt være drottsete i 
hele den tilbageværende del af kong*Qlafs styrelse, indtil denne 
døde i Juli 1387. Ligeledes b^oldt kansleren sin stilling. 



rimeligvis har truffet dn moder og har fulgt hende til Danmark. 
Det oTenfor omtalte udtryk i annaleme kan, hvis man antager, at 
kongen overhovedet ikke tidligere btir forladt Norge efter Juli 1381, 
og hvis det virkelig ter henføres til 1382, blive saa meget mere for- 
klarligt. Imod det ovenfor anferte kan maaske indvendes, at iretterb*- 
deme fiea 1381, der ere adfærdigede paa et e>ted, hvor kongen selv var 
tilstede aden sin moder, ikke ere beseglede af kansleren. Men det mtaa 
erindres, at der rimeligvis endnn paa den tid ikke kan være forfærdiget 
et storsegl. Smlgn. P. A. Munch, anf. st , II, s. 123, noten. 
Ved ingen af de følgende retterbøder af kong Olaf vides, at han har 
deltaget i udstedelsen. Han var igjen i Norge i vinteren 1384—1886, 
dentie gai^ ledsaget af sin moder. Dipl. Norv. U, no. 487. 488. 
Men hvorvidt han var tilstede under raadsmødet i Bergen, kan 
være tvivlsomt. Smlgn. ovenfor, s. 251 flg. I Juni 1384 var neppe 
kongen i Beigen, hvor kansleren da var; i August var kansleren i 
Tunsberg, og hvis kongen da har været i Bergen, kunde han ikke 
anvende den fremgangsmaade, som ben3^ttrdes i 1382. Ved de andre 
raadsmøder, som nu l^røides, har kongen ikke været tilstede, og saa- 
ledes bliver aaret 1382 det eneste, hvori kongen har kunnet optræde 
alene med drottsete og kansler. Det maa ogsaa erindres, at Huit- 
feldt (Kong Olaf o. s. v., s. 27) siger, at kongen i 1381 blev i 
Norge næsten hele aaret over. 
* Banserecesse, II, s. 385, 300. 



256 

Imidlertid kjendea der ikke meget til deres og rigsraadets fo^ 
hold i denne tid. Der. hsvøs et væmbrev, som er udstedt og 
beseglet af kansleren i Oslo I4de April 1386, hvori der ikke 
er tåget det sædvanlige forbehold > om, at det kun skulde Uave 
gyldighed, indtil kongen blev myndig.^ Fra Marts 1387 liam 
der en af kansleren i kongens navn udstedt og af ham beseg- 
let stevning, hvori siges, at der var indgivet en klage for konge 
og raad. * Om hesten 1386 var der et raadsmødei Bergen, hvor 
drottseten 8de Oktober med raad og samtykke af de tilstede- 
værende medlemmer af hononghsens raade tildømte Hafthors- 
sønnerne en del gods paa Hetland. ' Ved denne leilighed næv- 
nes ikke kansleren ; maaske har han været hos dronningen i 
Vordingborg og der forhandlet om, hvad der videre skulde 
gjøres med hensyn til kong Olafs høitidelige myndigheds-erklæ- 
ring og den endelige ordning af styrelsen. Den unge konges 
død gjorde imidlertid alle aftaler overflødige, som derom kunne 
være 'trufne. 

Ved kong Olafs død befandt riget sig i en stilling, hvori 
det aldrig før havde været, nemlig uden nogen thronarving. 
Rigsstyrelsen maatte deiVed betragtes som tilfaldt rigsraadet, 
uden at for øvrigt noget lovbud kunde siges at hjemle denne 
ordning. For dronningens vedkommende var al ret til at udøvo 
en saadan myndighed opbørt med hendes sens død. Hud 
kunde imidlertid gjøre regning paa den kjærlighed, hvormed 
det norske folk, efter alt hvad derom vides, maa have omfattet 
hendes søn som den sidste repræsentant for den gamle kongeæt. 
Forsaavidt kunde hendes udsigter til *at beholde sin plads i 
spidsen for rigets styrelse endog betriigtes som noksaa gode. 
Men der maatte hertil først udfordres en formelig beslutning, 
der enten for bestandig eller indtil videre overdrog styrelsen 
til hende. Det var efter hirdskraaen erkebiskopen, der i et 
tilfælde, som det nu indtrufne skulde varetage alt fornødent til 
at besætte thronen ved valg. Den daværende erkebiskop var 
Vinalde Henrikssøn, en mand , der dlerede tidligere havde 
staaet kongehuset nær. Han var netop i Danmark og deltog 



* Dipl. Norv. Ill, no. 466. Ora det stadfæstelsesbrev, som er ndstedt 
i kong Olafs navn med drottsetens raad og samtykke (II, no. 504). 
gjælder det samme, saaledes at det rimeligvis ogsaa miEui' henføres til 
denne tid. 

^ Dipl. Norv., II, no. 501. 

^ Dipl. Norv., I, no. 501. 



257 

der som den første mand i det møde, der overdrog den midler- 
tidige fit3rre}8e i dette rige til dtt>nmng Margrete, som »fdld- 
mægtig frue og lusbonde og hele åét danske riges formynder 
i alle maaderc.*' Hans standpunkt var dermed givet, og eftérat 
han om hesten- 1^7 val* kommen til Oélo, traf han der foran- 
staltninger til ogsaa at sikre dronningen den vedvarende besid- 
delse af magten i Noige. Hvorledes der i mellemtiden for- 
holdtes med styrelsen, vides ikke. Drottseten, ddr afgik ved 
døden i den faflgende vaar, har neppe personlig knnnet lede 
denne. Rimeligvis hktr dog kansleren ialftdd anseet sig beret- 
tiget til at udstede landsvist-breve o. desl. under den afdøde 
konges segl. Imidlertid maatte der her opstaa mange vanske- 
ligheder, navnlig saalænge erkebiskopen var fraværende. Der 
krævedes med nødvendighed en ny ordning. 

Erkebiskopen holdt sig ved denne leilighed ikke til de for- 
skrifter, som vare givne af Magnus Lagabøter med hensyn til 
fremgangsmaaden ved kongevalg. Rigsraadets udvikling havde 
i virkeligheden ogsaa gjort disse overflødige, og der var nu i 
landet en institution, der maatte betragtes som selvskreven til 
at optræde i såadanne tilfælde. Ligesom i 1323 maa indkaldel- 
sen til mødet véére skeet ved erkebiskopen. At mødet holdtes 
i Oslo, ikke, som hirdskraaen bestemte, i Nidaros, var saa meget 
mere natnrligt, som erkebiskopen endnu ikke var kommen op 
til sit sæde. Derved blev det ogsaa lettere for dronningen at 
indfinde sig og i egen person at varetage sine interesser. 

Det var længe, siden en saa talrig forsamling af raadet 
havde fundet sted, som den, der i de første dage af Februar 
1388 blev afholdt i Oslo. Som raadets første medlem fremstod 
erkebiskop Vinalde, og efter ham nævnes som tilstedeværende 
paa mødet de fire biskoper, Eystein af Oslo, Olaf af Stavanger, 
Sigurd af Hair ar, Henrik af Grønland, Mariakirkens provst, 
hr. Henrik Henrikssøn, der nu kaldes ^rigsens kansler i Norge*, 
ridderne hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonsssøn, samt Haa- 
kon Jonssøn, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Alf Haralds- 
søn, Benedikt Nikolassøn, Agraund Bolt, Jon Darre, Haakon 
Stumpe, Peter Nikolassøn, Nikolas Galde, Finn Gyrdssøn, Gud- 
brand Erlingssøn, Thoralde Sigurdssøn, Herleik Aasulfssøn, 
Magnus Stol tekarl, Haakon Topp, Jakob Fastul&søn og Svale 
Ottesen (Rømer), — i alt seks og tyve Personer. At alle disse 



* Molbech og N. M. Petersen, Udval.g af danske diplomer og 
breve, I, s. 11 flg. 

Yngrar Nielsen: Det norske rigsraad. 17 



258 

have Tæret medlemmer af rigsraadet siges dog ikke udtrykke- 
lig i yalgakten. De omtale sig deri selv som «erkebiskop, bi- 
skoper, provst, riddere og svei]de« og optræde paa sine egne og 
«ganske rigsens yegne i Norge*. Imidlertid er det rimeligt, at 
de samtlige have yæret raadskerrer. I et brev, der er ndstedt 
senere nnder det samme møde, ^ optræde otte af disse (nemlig 
erkebiskopen, biskopeme af Staranger og Hamar, Gaute Eriks- 
søn, Benedikt Nikolassøn, Haakon Stumpe, Jon Darre og Finn 
Gyrdssøn) og en niende, som ikke tidligere er nævnt (Simon 
Thorgeirssan), som cansiliarii regnt Norvegue og omtale udtryk- 
kelig, at der ogsaa Ted samme leiligked var andre saadanne 
tilstede; naar dertil lægges de to biskoper af Oslo og Grøn- 
land og kansleren, bliver der seksten tilbage, mellem hvilke 
man maa søge de i det. sidstomtalte brev forekommende alii 
regni Norvegue consUiarii, Af disse seksten vides det med 
vished, at Haakon Jonssøn, Ulf Holmgeirssen, Ulf Jonssøn, 
Jon Marteinssøn, Alf Haraldssan og Agmund Bolt tidligere 
have været rigsraader, og da Finn Gyrdssøn nævnes som rigs- 
raad, er det allerede af denne grund rimeligt, at ogsaa de, 
som i det først omtalte brev opregnes foran ham, have været 
raadsherrer og endog med ældre udnævnelse end han. De 
nævnes ogsaa alle til og med ham — tillige med Henrik Mik- 
kelstorp og den færøiske biskop Halgeir — i et andet i samme 
maaned udstedt brev* som » rigsens raadgivere i Norge«. Saa- 
ledes bliver der kun for de sjrv sidstnævnte personers ved- 
kommende vægtige tvivl om, hvorvidt de have været med- 
lemmer af rigsraadet eller kun særlig tilkaldte for den vigtige 
auledning, som nu havde foraarsaget denne talrige forsamlings 
indkaldelse. Men ogsaa for disse maa tvivlene ialfald rokkes 
betydelig, naar det sees, at Svale Rømer, den sidste af dem, 
der nævnes i 1388, i det følgende aar forekommer som rigsraad.^ 
Saaledes maa det antages som rimeligt, at der i Oslo har været 
tilstede ni og tyve medlemmer af rigsraadet. Med biskopen af 
Bergen og kapelmagisteren, som ikke ved denne leilighed vare 
tilstede, bliver raadsherrernes tal en og treti. Af de andre 
rigsraader, som ellers kjendes, var der ogsaa flere, som ikke 
nu vare tilstede. Drottseten — som rimeligvis allerede laa 
paa sit sidste sygeleie — , Erlend Philippussøn og de to Haf- 



' Di pl. Norv., Ul, no. 478. 

^ Paludan-Muller, Observationes criticæ, pag. 106. 

^ Han kan dog ogsaa være bleven dette i mellemtiden. 



259 

thorsfiønner vare saaledes denne gang ikke nærværende. Med 
dem bliver antallet af rigsraader 35 og med de to islandske 
biskoper endog 37, Da deraf er elleve geistlige, bliver de verds- 
lige rigsraaders antal paa denne tid 26. 

Dette store tal er unegtelig noget paafaldende. Naar man 
tager hensyn til den forekommenhed, hvormed det norske rigs- 
raad gik ind paa Margretes planer og fattede beslutninger, der 
vidnede om dets medlemmers personlige hengivenhed og tillid 
til hende, kan det neppe bendes, at meget taler for, at 
hun i forveien maa have truffet sine foranstaltninger for alle 
mødende tilfælde og forstaaet at bringe et større antal af per- 
soner, paa hvem hun troede at kunne stole, og som vare af- 
hængige af hende, ind i rigsraadet. Under den kritiske stilling, 
hvori søqnens død havde bragt hende, kom nu dette vel med 
og benyttedes til at fremme de interesser, som for øieblikket 
vare hende de vigtigste. Dette skede da ogsaa. Selv blev hun 
allerede 2den Februar af de i Oslo forsamlede rigsraader erklæ- 
ret for »ganske rigsens i Norge mægtige frue og rette husbonden 
med magt over land, slot og fæste baade sønden og norden i 
Norge og i alle dets skatlande, ^ og don 18de udstedtes der en 
kundgjøafelse om, at Haakon Jonssøn havde opgivet enhver for- 
dring paa arveret til Norge og overhovedet paa at gjøre denne 
gjældende.^ To dage forindén havde ogsaa rigsraadet erkjendt 
hertug Erik af Fornem, dronningens søsterdattersøn, for den 
til riget nærmest arveberettigede. ^ Den herom udfærdigede 
kundgjørelse er udstedt af nitten raadsherrer, hvoraf nogles 
navne ikke forekomme under kundgjørelsen af 2den Februar. 
Rimeligvis have de medlemmer af rigsraadet, som ikke næv- 
nes i det sidste brev, da allerede forladt Oslo. 

Efter sit valg førte dronning Margrete titel af >Norges og 
Sveriges dronning, Danmarks rette arving og dets fyrstinde«. 
Hun udøvede straks i forening med rigsraadet eller ialfald med 
enkelte af dettes medlemmer den myndighed, som var hende 
overdragen. Da dronningen 13de Marts s. a. bekræftede Ma- 
riakirkens gatnle firiheder, var dette med paaberaabelse af raa- 
dets medvirkning, idet det siges, at hun og hendes raad havde 
seet og læst de ældre breve, som vare udstedte herom. Brevet 
blev i hendes nærværelse beseglet af » dronningens og rigsens 



» Di pl. Norv., III, no. 477. 
* DipLjNorv., III, no. 478. 
^ Falndan-Miiller, Observationet critio», pag. 106 seqv. 

17» 



260 

kanslere, hr. Henrik Henrikssøn. ^ Den 6te Marts forlenede 
dronningen Benedikt Nikolassan med forskjellige landskaber med 
raacOue oe sampykt varra ok rikissens j Noreghe rcuzdgiafuara. 
Som saadanne næynes erkebiskopen med biskopeme Eystein i 
Oslo, Olaf i Stavanger og Sigurd i Hamar, Haakon Jonssøn, 
Oaute Erikssefn og Jon Marteinssøn, som med dronningen be- 
seglede brevet i hendes nærværelse. ^ I det brev, hvormed 
dronningen paa kronens og erkebiskopen paa kirkens vegne 
stadfæstede en dom, paaberaabes derimod ikke nogen medvirk- 
ning fra rigsraadets side. ^ 

Der findes ingen oplysning om den maade, hvorpaa det 
ved denne leilighed er bleven bestemt at ordne den norske 
rigsstyrelse, naar dronningen var fraværende fra landet. Herom 
maa der in^idlertid nu være truffet en afkale. mellem hende og 
medlemmerne af det norske rigsraad. Denne er dog i ethvert 
fald kun bleven en foreløbig, da der snart efter ved det ende- 
lige kongevalg maatte træffes én ny og endelig ordning. I mel- 
lemtiden havde man maaske ikke en gang en kansler, der kunde 
optræde som den øverste leder af retsvæsenet, da nemlig hr. 
Henrik Henrikssøn omtrent ved denne tid afgik ved døden. 
For øvrigt hengik der ikke lang tid, forinden der foretoges valg 
af en ny konge. 

Heller ikke denne gang holdt man sig den gamle lovgiv- 
nings bestemmelser efterrettelige. Gjennom dronning Margretes 
udnævnelse til midlertidig rigsstyrer var det ogsaa overdraget 
hende at indkalde det møde, paa hvilket kongevalget skulde 
foregaa, og hun vendte sig derved til rigsraadet. De gamle for- 
mer bleve nu endog tilsidesatte i den grad, at mødet holdtes i Hel- 
singborg.^ Uagtet det saaledes foregik langt udenfor rigets græn- 
ser, var det alligevel talrig besøgt. De, som mødte, vare følgende : 
erkebiskop Vinalde, Orknøjarlen Henrik St. Clair, biskopeme 
Jakob af Bergen, Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, hr. Ma- 
lise Sperra, Haakon Jonssøn, Otte Bømer, Erlend Philippussøn, 
Gaute Erikssøn, Benedikt Nikolassøn, Agmund Bolt, Jon Darre, 
Nikolas Galde, Peter Nikolassøn, Pinn Gyrdssøn, Thoralde Sigurds- 
søn, Gudbrand Erlingssøn, Herleik Aasulfesøn og Svale Rømer, 



* Di pl. Norv., VI, no. 327. Dette er sidste gang, han nævnes. 

* Dipl. Norv., I, no. 511, smlgn. 639. 

* Dipl. Norv., n, no. 508. 

^ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
iifdeling, U, s. 320, noten. 



, 261 

alle irigsens mænd i Norge «, som de selv kaldte sig. Disse er- 
kjendte, at Erik, hertug Vartislavs sen, var den rette arving 
til Norge og burde være dets konge efter den norrøne lovs nd- 
sigende, dog saaledes at dronning Margrete skulde være hans 
formynderske og raade over riget med fuld kongelig myndighed 
og uden noget ansvar, indtil den unge koh^e opnaaede sin myn- 
dige alder. ^ Det herom affattede dokument er udstedt af de 
uævnte mænd paa deres egne »og paa rigsens vegne i Norge « 
og beseglet af dem. Mellem den myi;idighed, der nu tilstedes 
dronningen som formynderske, og den, der i 1388 var hende 
overdragen paa livstid, var der en stor forskjel. Det har maaske 
været en indrømmelse til Nordmændenes opfatning af konge- 
dømmets væsen, naar hun nu opgav denne livsvarige magt, og 
maaske have i dette tilfælde rigsraadets medlemmer med be- 
stemthed krævet en saadan forandring. Men det er ogsaa mu- 
ligt, at der ikke kan lægges nogen vægt paa forskjellen mellem 
de to dokumenters ordlyd.^ Heller ikke fra dette møde haves 
der nogen etterretning om, at man har truflfet en aftale orai 
maaden, hvorpaa rigets styrelse skulde fares under kongens og 
dronningens fravær. Rimeligvis er der dog nu udnævnt en ny 
kansler, hr. Ame Sigurdssøn, i stedet for den afdøde. 

Den unge konge blev i den senere del af sommeren sendt 
til Nidaros, hvor han hyldedes paa Ørething. Paa denne reise 
ledsagedes han af flere af rigsraadets medlemmer. Mellem dem 
var selvfølgelig erkebiskopen, de to biskoper, Eystein af Oslo 
og Sigurd af Hamar, samt Haakon Jonssøn, Agmund Bolt, 
Alf Haraldsson og Haakon Stumpe. Underveis sees disse at have 
udøvet ialfald enkelte regjerings-handlinger. Saaledes bevilgede 
de ved sin ankomst til det norden^eldske Opdøleme visse friheder. 
Selve brevet er ikke mere bevaret; men dets indhold kjendes, 
ligesom navnene paa de raadsherrer, der paa kongens vegne 
udfærdigede og beseglede det.* Der har saaledes om høsten 
1389 været holdt et raadsmøde i Nidaros. Kansleren var ikke 
derved tilstede. Han sees senere at have besørget løbende 
expeditioner, ialfald saadanne, som angik retsvæsenet. Saaledes 
har han i de følgende aar i kongens navn alene udfærdiget 



^ Palndan-Muller, Obseryationes criticæ, pag. lOSseqv. DipL 

Norv., in, no. 484. 
' Smlgn. Paludan-Mtiller, Obseryationes criticæ, pag. 9 seqy. 
^ Dipl. Nory., III, no. 760. Det siges, at der ogsaa var andre rigs- 

raader med paa denne færd. 



262 

flore landsvist-breve. Disse er udstedte efter den sædvanlige 
formel, uden at raadet deri omtales, og med bemærkning om, 
at brevet er beseglet af provsten ved Mariakirken, hr. Ame Si- 
gurdssøn, den kongelige kansler.^ Nogen » drottsete er neppe 
bleven udnævnt, og kansleren maa saaledes have været den, 
som ledede raadets forretninger, medens maaske erkebiskopen 
havde den største indflydelse. Det er muligt, at det netop har 
været ham, som har forhindret, at der udnævntes en ny drottsete. 
. Efter 1389 forekommer der i et par aar ingen etterretning 
om, at der har været afholdt større møder af rigsraadets med- 
lemmer. Heller ikke haves der mange oplysninger om maaden, 
hvorpaa forretnings-ordenen inden riget var ordnet i denne samme 
tid. Enkelte breve ere udstedte af dronningen i hendes eget 
navn uden at nævne kong Erik; disse angaa tildels de dele af 
landet, som allerede i kong Haakons tid havde været bende 
overdragne i morgengave, og hvis besiddelse end yderligere var 
hende tilsikret i 1389. ^ Et brev til Jæmteme, som dronningen 
udstedte i 1389,* er givet af hende som svensk dronning, idet 
hun kundgjør, at hun har tåget erkebiskopen af Upsala under 
sit værn. Da dronningen i 1389 under sit ophold i Helsing- 
borg stadfæstede og forøgede de friheder og gaver, som tidligere 
vare tilstaaede biskop Jakob i Bergen, var dette ogsaa for en 
del af hensyn til den tjeneste, han i fremtiden skulde vise hende 
og kong Erik.. Brevet er udstedt i dronningens navn, men 
under hendes og kong Eriks indsegl.* Om raadet nævnes intet. 
I kong Eriks navn ere de ovenfor omtalte landsvist-breve ud- 
stedte ved kansleren. Ligesaa haves der to andre breve i hans 
navn, ved hvis udstedelse han maaske har været tilstede.^ I 
dem omtales ingen kansler. Det ene er et ledings-udbud, date- 
ret Oslo 2den Marts 1393, det andet en befaling om visøren i 
Gudbrandsdalen, dateret Akershus 16de Januar 1394.* I dette 
omtales en klage, der er indgiven for kongen og raadet, og de, 



* Dipl. Norv., I, no. 529, 548; III, no. 489; IX, no. 186; X, no. 88. 
^ Dipl. Norv., I, no. 528. Det samme ^ælder maaske ogsaa IV, no. 

586. I disse tilfælde anvendtes dronningens sekret. — Ogsaa i ndkastet 
til anionen i Kalmar er dronningens ret til fremdeles at beholde sin 
morgengave paa ny tilsikret hende. 
« Dipl. Norv., V. no. 341. 

* Dipl. Norv., II, no. 514. 

* Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hoved- 
afdeling, II, s. 36^. 

* Dipl. Norv., II, no. 535, 539. 



263 

som ikke vilde gjøre, hvad deri blev paabudt, indstevnedes til 
at møde i Oslo for kongen eller for raadet, saa mange af dette, 
som til den tid kunde være tilstede, og lagmanden« 

Det sidste brev er egentlig det eneste, som girer nogen 
oplysning om den maade, hvorpaa administrationen var ordnet 
i denne tid. Det viser sig deraf, at raadet maa have havt 
fuldmagt til at besørge ialfald de løbende forretninger under 
kongens fravær, og at dertil ikke udkrævedes et fuldtalligt 
møde. Hvorvidt kongen var i Norge vinteren 1393 — 1394, kan 
ikke sees; maaske er det ikke engang rimeligt. I ethvert fald 
maa ved nytaarstid en del af raadet have havt en sammen- 
komst i Oslo eller paa Akershus. For øvrigt er der ingen 
grund til at antage, at der i denne tid sjelden har været holdt 
raadsmøder. Styrelsen har rimeligvis fremdeles gaaet sin gang 
i de samme former, som under de foregaaende regjeringer havde 
vundet hævd, hvad nu var saa meget mere nødvendigt, som 
ialfald dronningen kun yderst sjelden kom til landet. 

Et af disse hendes besøg, maaske det eneste i tiden mel- 
lem 1388 og 1397, fandt eted i begyndelsen af 1392, da hun 
og maaske ogsaa kong' Erik kom til Oslo, hvor der da holdtes 
et møde af rigsraadets medlemmer, som derved havde indfundet 
sig temmelig talrig. Som tilstedeværende nævnes ved denne 
leilighed erkebiskop Vinalde, biskopeme Jakob af Bergen, Ey- 
stein af Oslo, Sigurd af Hamar, Halgeir af Pærøeme, Gaute 
Erikssøn, Jon Marteinssøn, Otte Rømer, Benedikt Nikolassøn, 
Alf Haraldssøn, Agmund Bergthorssøn Bolt, Brynjulf Jonssøn, 
Jon Darre, Haakon Stumpe, Jakob Fastulfssøn, Nikolas Galde, 
Pinn Gyrdssøn og Herleik AasulBssøn. Derimod nævnes ikke» 
kansleren som tilstedeværende. Anledningen til dette mødes 
afholdelse kan maaske, uden at derom haves nogen bestemt 
etterretning, nærmest søges i de truende ydre politiske forhold, 
der foranledigede dronningen til at henvende sig til rigsraa- 
det. Men ved siden deraf forhandledes der ogsaa samtidig 
om andre gjenstande. Saaledes haves fra dette møde en ret- 
terbod eller egentlig en samling af bestemmelser og forkla- 
ringer af ældre lovbud, der er udstedt 29de Marts af dronnin- 
gen »med samtykke af hele rigsens raad i Norge «, de samme, 
hvis navne ovenfor ere opregnede. ^ Retterboden besegledes af 



* Dipl. No r v. VI, no. rø8. Det bemæikes i retterboden: her med 
er honongdomena rettar cengin ifuirgefuen vtan skal vera uforsønuidh 
wt j allan sin ret. 



264 

dronniBgen og af de tildtedeTærende rigsraader; der toges i den 
det samme forbehold, som i koug Olafs tid, at d^ii kun skulde 
have gyldighed, indtil kongen kom »til sine aar«. Medens 
denne retterbod er udstedt i dronningens navn, haves der fra 
det samme raadsmøde (af 16de April) et andet kongebrev, der 
er udfærdiget i kong Eriks navn, xien;ilig. én bekræffcelse af 
dronning Margretes ovenfor (s, 260) omtalte forleningsbrev til 
Benedikt Nikolassøn* I dette heder det, at kongen og hans 
raad havde gjennemlæst det æWre brev, som kongen nn. bekræf- 
tede med vaars riJds raadz sampykt Der siges intet om, hvem 
der hængte kongens segl under, ^ Dette brev synes at viJne 
om, at ogsaa kong Erik ved denne leilighed kan have været 
nærværende. 

Medens der saaledes i aarene|1388 — 1397 kun haves Udet 
kjendskab til rigsraadets virksomhed inden rigets egne grænser, 
træffes dets medlemmer flere gange udenfor disse som deltagere 
i store unionelle sammenkomster af alle tre rigers raad. I 1395 
afsluttedes freden mellem dronning Margrete og kong AArecht 
paa Lindholm slot i Skaane (17de Juni), og det derom udfaer* 
digede dokument blev beseglet af 12 geistlige og 113 verdslige 
raadsherrer fra alle tre riger, deriblandt 50 riddere. Mellem 
dem forekommer erkebiskop Vinalde og biskopeme Eystein af 
Oslo og Jakob af Bergen, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, 
Jon Danssøn, Jon Darre, Agmund Bol^, Finn Gyrdssøn, Alf 
Haraldssøn, Otte Bømer, Svale Rømer, Gudbrand Erlingssøn, 
Haakon Topp, altsaa ialt 14 Nordmppnd, hvoraf 11 verdslige lle^ 
rer. ^ Af disse vare atter de tre geistlige^ hejrrer, Jon Dapssøn, 
Agmund Bolt, Alf Haraldssøn, Finn Gyrdssøn, Otte Bamer 
og Jon Marteinssøn i Helsingborg 15de August s. a. mellem de 
der fremmødte 51 raadsherrer fra alle tre riger, som opregnesi 
de tydske stæders forsikringsbrev for kong Albrecht. ^ Derimod 
nævnes der i det forsikringsbrev, som dronningen 8de September 
udstedte til st^deme, 84 raadsherrer, som beseglede brevet sam- 
men med hende. Af dem er der foruden erkebiskopen og de 
tyende andre norske biskoper følgende norsk- rigsraader ; hr. 
Ulf Jonssøn, G«ute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre, 



* Dipl. Norv. I, no. 53». 

* Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. .593 flg. Hanserecesse, 
rV, 8. 254 flg. 

* Suhm, Hiatarie af Damaairk, XXT, s,. 60e. Hansereicesse, 
IV, $. 259. Der mødte djQ 3 erkebisper og 9 biskoper, 16 riddere og 
28 væbnere. 



265 

Agmund Bolt, Finn Gyrdssøn, Alf Haraldseen, Otte Rømer, 
Svale Ramer, Gudbrånd Erlingssøn, Haakon Topp, Benedikt 
Nikolassøn og Herleik Svarte (rimeligvis den samme, som Her- 
leik Aasulfssøn). ^ 

Derefter træflfes der atter i 1397 repræsentanter for det 
norske rigsraad paa det berømte møde i Kalmar, hvor forenin- 
gen mellem alle tre riger endelig afsluttedes. Her mødte kans- 
leren, hr. Ame Sigurdssøn, Agmund Bolt, Gaute Erikssøn, Jon 
Marteinssøn, Jon Darre, Alf Haraldssøn, Eindride Erlendssøn, 
Gudbrånd Erlingssøn, Haakon Topp, Gyrd Gyrdssøn, Sigurd 
Thoraldessøn, Thoralde Sigurdssøn, Jou Haraldssøn, Jon Henriks- 
søn, hvilke nu alle bleve ridderia, og væbneren Aslak Bjørnssøn 
— samt desuden biskop Jon af Orknøerne, søm dog ikke var 
norsk af fødsel. ^ Ved alle de her omtalte leiligheder optraadte 
médlemmerae af de tre rigers raad som en enhed, og uagtet 
der firemdeles i formen altid gjøres forskjel mellem de tre riger, 
kunde det ikke forhindre, at der lige fra unionens begyndelse, 
endnu forinden denne var endelig fastslaaet, arbeidedes paa at 
sammensmelte de tre rigsraad. Det udkast til en unionsakt, 
som Uev udarbeidet med samtykke af de i Kalmar forsamlede 
medlemmer af de forskjellige rigers raad, synes ligefrem at for- 
udsætte, at der altid skulde være nogle raadsherrer fra hvert 
rige hos kongen, ijaed hvilke han kunde afgjøré de sager, som 
vedkom forholdet til udenlandske magter. Hvis dette var ble- 
ven overholdt, vilde man altsaa straks have faaet en permanent, 
xmionel raadskommiasion. En saadan kom dog hverken nu el- 
ler senere istand. For øvrlgt omhandler dette udkast ikke rigs- 
raadets forhold til kongen^. Den. deri forudsatte bekræftelse af 
unionen under hvert af de tre rigers raads, «rigsens mænds^ 
og kjøbotæders se^ er aldrig bleven given. Det maatte nær* 
mest være skeet paa afanindelige, standsvis indkaldte rigsmøder 
i hvert af de tre rigéri 



^ Suhm, Historie af Danmark, XIY, s. 603. Hanserecesse, 
IV, s. 269 flg. Det var de samme 12 geistige, som før. 

* Paludan-MilUer, Observationes criticæ, pa^. 42 seqv. Hnit- 
feldt, Kong Olaf, dronninfi: Margrete og Erik af Pomern, 
8. 135 — 144. Hadorph, Två gambla rijmkrdaikor, tillæg, s. 
56 flg. 



Raadet under dronning Margrete og kong Erik 

af Pomgm, 1397—1442. 



Aristokratiets fortsatte sammensvinden. ' — Rigsraadets politiske stil- 
ling. — Mangelen' af en fyldigere aristokratisk repræsentation. — Rigs- 
raadets sammensætaiing. — S^unmenblanding' mellem norsk og svensk ari- 
stokrati. — Det norden- og vestenfjeldske aristokrati. — Østlandets sær- 
egne forhold. — Aristokratiets mangel paa politiske interesser. — Fælles 
raadsmede i Kjebenhavn 1398. — Det norske rigsraads forhold til ledelsen 
af de ndehlandske anliggender. — Dronning Margrete ved raadsmedet i 
Oslo 1401. — Unionelt raadsmade i Helsingborg 1401. — Kong Eriks 
reise til Norge i 1405. — Tvivlsommeraadsmøder i 1409 og 1410. —Raa- 
dets tairighed. — Hi. Ame Sigurdssøn træder efter 1398 tilbage fra sin 
stilling som kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. — Rigsseglet 
bringes udenfor landet. — Ingen centralstyrelse inden rigets grænser. — 
Uorden i administrationen. — Dronning Margrete den egentlige regent. — 
Hendes officieile forhold til kong Eriks styrelse af Norge. — Droniiii^ 
Margretes død 1412. — Kong Erik følger i hendes fodspor. — Biskop 
Jakob optræder som kansler. — Seglet overdrages til biskop Jon af Oslo. 

— Den danske kansler besegler norske breve. — Et eget norsk kancelli 
bliver overflødigt. — Det norske segl bringes hyppig ndenfor riget — 
Kongen paaberaaber si^ undertiden rigsraadets medvirkning. — Baadsmø- 
der 1420 og 1421. ^ Korske rigsraader i Kjøbenhavn 1428. — Raadsmede 
paa Akershus Mai 1,425. — Unionelt raadsmade i Kjøbenhavn 1425. — 
Raadsmøde i Bergen 1426. — Forhandlinger med England 1431 og 1432. 

— Det norske raads medlemmer under urolighedeme i Sverige 1434 og 
1435. — Raadsmødet i Søderkøping 1436. — Udkast til en ny nnionsakt 

— Agmund Signrdssøns opstaod. — Sigurd Jonssøn bliver drottsete i 1439 
og stilles tillige med raadet i spidsen for landsstyrelsen. — Raadsmade i 
Oslo 1440. — Møder i Lødøse og Kalmar 1441. — Møde i Lødøse 1442. 

— Kristofer af Bayern vælges til. Norges konge og krones i Oslo. 

Gjennem hele det fjortende aarhuudrede var den samme 
udvikling, som allerede tidligere var begyndt, bleven fortsat 
uden afbrydelse, og det norske aristokrati var stadig svundet 
sammen. Af de store ætter var der ved aarhundredets slut- 
ning kun faa tilbage. Den høibyrdigste af dem alle, Giske- 



267 

Bjarkøætten uddøde i 1355, da hr. Erling Vidkuuiissøn afgik 
ved døden, kun faa aar efter sin eneste søn, hr. Bjarne; dens 
store eiendomme gik dermed over til andre ætter. Giske med 
tiDiggende gods kom i Hafthorssønnemes hænder, der nu stode 
som de første jordegodseiere i landet, navnlig eftprat de ogsaa 
havde arvet Hestbøætten, der uddøde mod aarhundredets slutning ; 
denne havde da forinden arvet den gamle æt paa Tolga. Men 
jo snevrere denne kreds blev, desto mere steg ogsaa dens for- 
nemhed; de gjenlevende ætter arvede ikke alene de uddøendes 
jordegods, men fik ogsaa derved et tillæg i høibyrdighed. Med- 
lemmerne af rigets første ætter vare de eneste, som bleve tagne 
til rigsforstandere. I det ydre hævede de sig ikke alene op 
over sine omgivelser ved sine rigdomme, men fik ogsaa fra 
kongedømmets side udtrykkélig anerkjendelse af sin ophøiede 
stilling. Hr. Sigurd Hafthorssøn kaldes i offentlige brevskaber 
» kongens frænde«, og hans broder hr. Jon fører, ligesom ogsaa 
hr. Agmund Finnssøn, titel af baro regni Norvegiæ. Gjennem 
de forskjellige ætters uddøen samledes der tilsidst et umaadeligt 
gO(Js paa de faa gjenlevendes hænder. 

Aristokratiets sammensviiiden var fremdeles en følge af åe 
samme forhold, som allerede i de foregaaende aarhundreder havde 
vist sine virkninger. Jo snevrere den høiadelige kreds blev, 
desto mere maatte imidlertid dens formindskelse blive synlig; 
i samme forhold skilte den sig ogsaa stedse mere ud fra sine 
omgivelser. Disse kunde paa sin side ikke heller holde sig 
oppe, idet de samme krav maatte gjøre sig gjældende mellem 
dem. Fordringer ne til en standsmæssig optræden bleve stedse 
større, og dermed fulgte som en uafviselig nødvendighed, at 
mange smaaætter trykkedes ned. Hos disse kan man ikke 
tænke paa nogen almindelig uddøen, saaledes som ved de første 
ætter. De forsvandt kun i mængden. Medens det i 1309 
endnu lod sig forudsætte, at det norske aristokrati kunde frem- 
vise 270 riddere og væbnere (s. 115), var man i 1371, da der 
flknlde stilles borgen ved fredsslutningen med kong Albrecht, 
indskrænkét til et tal af 60 saadanne. Det er rim(4igt, at der 
i Norge paa den tid ikke fandtes mange flere medlemmer af 
disse klasser. Som forklaringsgrund til denne paafaldende hur- 
tige sammensmeltning kunde der bl. a. tænkes paa den opryd- 
ning, som den sorte død gjorde inden aristokratiets rækker. 
At denne ogsaa forsaavidt har havt sine virkninger,' kan ikke 
negtes. Man maa dog heller ikke overdrive disse. Af den 
egentlige høiadels voksne medlemmer er . maaske hr. Ivar BiOva 



268 

den eneste, om hvem det med nogenlunde sikkerhed kan antar 
ges, at han er bortreven af den sorte død. Større virknii^i 
kan denne pest have havt ved at forrykke arveforholdene inden 
de ringere ætter, ligesom den i det hele tåget kan have havt 
meget store økonomiske virkninger for det hele samfund, og 
saaledes ogsaa for aristokratiet. Den store nedgang i tallet af 
saadanne ætter, som bliver synlig i 1371, skriver sig maasko 
for en del netop fra disse virkninger af den sorte død, der 
saaledes i sine falger kan faa en vis lighed med borgerkrigene. 
Den bragte ogsaa meget jordegods i kirkens besiddelse. 

Imidlertid var der ogsaa fremdeles gjennom det hele fjor* 
tende aarhundrede en del ætter, som uden at høre til den 
snevrpste høiadel dog indtoge en saavidt firemtrædepde plads i 
samfundet, at deres medlemmer kunde komme ind i rigsraadet. 
Af disse holdt enkelte sig ogsaa i den følgende tid som aner- 
kjendte adelige familier. Tilsammen med høiadelen maa disse 
betragtes som en stedse mere udviklet og a&luttet stand. Uagtet 
der endnu ind i det femtende aarhundrede tales om haandgangne 
mænd, var dog bevidstheden om det dermed forbundne tjene- 
steforhold til kongen paa den tid efter al rimelighed saa uklar, 
at den i virkeligheden k^n betragtes som tabt. Dermed maa 
ogsaa de adelige privilegiers arvelighed være anerkjendt, og 
samtidig viser der sig ogsaa spor til, at landbøndeme paa ade- 
lens gods begyndte at betragtes som en egen klasse, ial£ald i 
de dele af landet, som laa nærmest Sverige og Danmark.^ 
AUigevel blev den saaledes begyndte standsudvikling i Norge 
gjennem den hele middelalder aldrig helt afsluttet. Kjøbstæder 
og landalmue blev ikke trukket med ind deri, og man kora i 
grunden aldrig ud over begyndelsen. 

Udviklingen af en saadan standsforskjel kom imidlertid, 
selv om den altid blev mangelfuld, i ethvert tilfælde aristo- 
kratiet tilgode paa en tid, da de ydre forhold i en ganske 8^^ 
lig grad stillede sig gunstig for dettes bestræbelser efter at opnaa 
politisk magt. Lige fra Haakon V.s død havde det saa godt 
som uafbrudt havt alle ydre betingelser for at blire det her- 
skende i staten. Udviklingen i denne retning havde været saa 



^ Dipl. Nor v., II, uo. 488. Brev af dronning Margrete, I4de Ju. 
1385i: Vilium ver ok at fymasmdir landhoor verde niotande ah ftt 
friælses ok allra fiæira naadha sæm varer ok varra handgcmgnå 
manfiæ pienarer hqfua ok niotandæ ero j vaarom lenam ok ifinr 
vældi. 



269 

1)estemt, at aristokratiet tiltrods for sin indre svaghed dog var 
stillet frem paa den ferste plads inden samfundet. Rigsraadet 
Tar traadt ind i 'stedet for de tidligere offentlige institutioner. 
Som repræsentant for aristokrati og hierarki var det ved konge- 
dømmets side kommet i besiddelse af al politisk magt, og om 
det end fremdeles kunde hænde, at man gav de af konge og 
raad fettede beslutninger en videre bekræftelse ved at lade dem 
lovtage til thinge, var dette kun en rent udvortes form. 

De verdslige raadsherrer vare aristokratiets kjerne. Dette 
rar hurtig blevet en følge af de forandringer, som Haakon V 
foretog med raadet. Forsaavidt havde disse bevirket noget 
ganske andet, end hvad kongen dermed synes at have tilsigtet^ 
og den mulighed, som i 1308 var aabnet aristokratiet for en 
ny udvikling, var saaledes bleven til virkelighed. Baadsher- 
reme havde traadt ind i de gamle baroners plads. Kongedøm- 
met havde maattet vige for dem, dels paa grund af poli- 
tiske forhold, der stillede sig ugunstig for dette, dels paa grund 
af dets indehaveres svage personlighed. Den gang, som udvik- 
lingen havde tåget efter 1319, viser, at Haakon V.s foranstalt- 
ninger ingenlunde ubetinget vare til skade for aristokratiet. 
Ligesaa lidt var centralisationens gjennomførelse i og for sig 
imod dettes interesser. Det afgjørende var) at aristokratiet 
manglede livskraft, at det ikke kunde faa den tilstrækkelige 
tilførsel af nye elementer, og at overhovedet Norges naturlige 
forhold med nødvendighed maatte hemme dets vækst. Saasnart 
det mødte en kraftig repræsentant for kongedømmet, tydede 
alt paa, at det samme skuespil vilde gjentage sig som i Haa- 
kon V.s dage, kun at modstanden nu vilde være meget svagere, 
uagtet saavel tidsaanden som de ydre forhold gjennem lange 
tider havde virket til at styrke og sikre de høiere samfunds- 
klasser i deres besiddelse af magten. Der gik gjennem tiden 
en dobbelt strømning. Den ene hævede aristokrati og raad i 
veiret; den anden trykkede dem ned, og denne sidste blev i 
længden den stærkeste. 

Hvad der i høi grad vilde have støttet raadet, var, om den 
lavere adel i større antal havde kunnet træde frem i det of- 
fentlige liv og skabe en udvidet repræsentation for hele denne 
klasse. Antydninger til noget saadant vare ganske vist forekomne, 
bl. a. i 1323. Men længere kom man i grunden ikke. Det 
norske aristokrati var ikke talrigt nok til at kunne opretholde 
en større repræsentation ved siden af raadet, uagtet det synes, 
som om der føltes trang til en saadan. Noget nyt var her i 



270 

færd med at arbeide sig frem ; men det fonnaaede ikke at 
komme rigtig til gjennembrud, og uagtet det ikke manglede 
paa tilløb, fik Norge aldrig en fast, mere fyldig repræsentatioB 
for en enkelt stand eller for det hele standsvia oxganiserede 
samfund. Gjennem hele den tid, der var hengaaet fra Haakon 
V.s død og til Kalmarunionens afslutning, havde de ydre for- 
hold ogsaa i denne henseende stillet sig saa gunstig» som det 
vel var muligt, og naAr aristokratiet ikke. kunde benytte dette 
anderledes, end det gjorde, naar dets tilbagegang i antal af 
medlemmer og indre styrke alligevel fortsattes, da viser dette, 
at der maa have været afgjørende hindringer, som stillede sig 
i veien for en saadan udvikling. I 1319 var monarkiet veget 
tilbage for aristokratiet. Efter 1332 havde det gjenoptaget 
kampen; men dets egen svaghed forhindrede det. fra at føre 
denne til seier og stille kongedømmet i den stUling, hvori det 
skulde staa efter Haakon V.s system. Efter 1355 havde for- 
holdene fremdeles vaeret mindre gode for kongedømnaet. Dertil 
kom ogsaa den omstændighed, at dette i Haakon VI synes at 
have havt en repræsentant, der viste sig personlig imødekom- 
mende mod raadet og af egen fri vilje indrømmede dette en 
betydelig indflydelse, der ogsaa strakte sig til rigets daglige 
administration. Saa havde man Olafs og Margretes regjering, 
hvorunder det ogsaa var nødvendigt at overlade raadet den 
egentlige landsstyrelse. 

Denne anvendelse af rigsraadets medlemmer i den daglige 
administration, som i den anden halvdel af det 14de aarhun- 
drede blev stedse mere almindelig, maa efter al sandsynlighed 
have medført udviklingen af en forskjel indep raadet, mellem 
dem, som deri toge del, og dem, som ikke bleve benyttede paa 
denne maade. Medens nogle medlemmer af rigsraadet saaledes 
hyppig deltoge i dets forhandlinger og saavel mødte i de regel- 
mæssige raads-sammenkomster, som udenfor disse bistode kongen 
med administrationen, kunde andre maaske blot i sjeldne til- 
fælde have anseet det nødvendigt at være tilstede. Man kan 
saaledes ogsaa nu tale om et større og et mindre raad, skjønt 
i en ganske anden betydning end før 1308. Dette begrundede 
heller ingen ydre forskjel i raadsherremes stilling. Begge mod- 
togé kongens udnævnelse og aflagde rimeligvis sin ed til ham. 
Hvis de ikke lige hyppig anvendtes, da kom det af tilfældige 
grunde. Der udviklede sig ikke af de mest benyttede raads- 
herrer et forøget antal af rigsembedsmænd. Af disse neiedes 
man med to, en drottsete og en kansler, dog saaledes at det kun 



271 

sjelden indtraf, at der samtidig var en indehaver af begge em- 
beder. J>et er fra 1-319, man kan betragte drottsete og kansler 
som rigsembedsmænd. Først da greb drottseten ind i styrelsen, 
medens kansleren fik en mere uafhængig stilling. Dog vedbley 
denne altid at staa i et nærmer^ forhold til kongen. 

For øvrigt er det ikke mnligt at angive mere bestemte 
regler for raadets.sammenssetning. Af de geistlige medlemmer 
vare erkebiskopen og samtlige under ham staaende biskoper i 
Norge og dets bilande til enhver tid selvskrevne. Dette maa 
ogsaa have gjældt kapelmagisteren, hvorimod det kan være tvivl- 
somt, om Mariakirkens provst havde en lignende ret, naar han 
ikke tillige var kansler. For de øvrige geistlige, som navnlig ef- 
ter denne tid optoges i raadet, gaves ialfald ingen eaadan. Af 
verdslige medlemmer træffes nu fehirder og hirdsiyrere, altsaa de 
høieste embedsmæn^; saaledes er det rimeligt, at man til disse 
stillinger kun har tåget mænd, som allerede vare komne ind i 
raadet. Navnlig maa dette have gjældt en mand som hr. Jon 
Bjamessøn, der i hertnginde Ingebjørgs tid som -kongens fe- 
hirde i Noig6« synes at have indtaget en overordnet stilling 
over de andre fehirder. At ogsaa sysselmænd kunde være xaads- 
herrer, viser ikke, at hele denne klasse var berettiget til at 
træde ind i raadet; hvad lagmændene angaar, da kunde det neppe 
heller være regel, at disse skulde have sæde i raadet. At visse 
embedsmænd skulde være raadsherrer, stemmer vistnok mindre 
med de middelalderske forudsætninger, end at raadets medlemmer 
vare de nærmeste til at erholde saadanne embeder. Ved udde- 
lingen af fordelagtige sysler til raadets medlemmer kunde disse 
opnaa gode indtægter og faa erstatning for de ofte betydelige 
udgifter, som raadsværdigheden medførte. ^ At mænd, som ikke 
tilhørte raadet, skulde have adgang til dets møder efter særlig 
tilkaldelse, lader sig ikke benegte. Men som regel maa man 
dog gaa ud fra, at der paa raadsmødeme kun indfandt sig saa- 
danne mænd, som havde modtaget kongens udnævnelse og havde 
aflagt ham sin ed. Biskoperne havde som regel rang foran de 
øvrige ; dog kunde det hænde, at drottseten gik foran selve erke- 
bispen. De andre geistlige medlemmers rang var mere ube- 
stemt. Forøvrigt stode ridderne over væbnerne. Oftest var 
inden disse klasser ancienneteten afgjørende, skjønt ikke altid. 
Med det svenske og norske raads sammenblanding fulgte en 



^ Fra 1453 haves et exempel paa, at en rigsraad opgav alle sysler: men 
dog" blev staaende i raadet. Dipl. Nor v., VI, no. 545. 



272 

tilsyareiide af begge rigers aristokrati. Det er i denne hemeénde 
et karakteristisk trsek, at den norske liøiadel, forsfutvidt den mod- 
tog nogen forøgelse ndenfor sin egen' treds, hellere søgte denne 
mellem svenske familier end méllem landets egen laVeré adel 
Den vermelandske ridder hr; Jon Marteinssøn Mer séaledesind- 
giftet i Hafthorssminemes æt, og derVed Tblér' senei^ehané sen, 
hr. Signrd Jenssen, arving til Giske og det af andre gamle 
ætter opsamlede gods. Heibyrdigheden forplantedes nu som før 
lige godt gjennem kognatisk som gjennent agnatisk slsegtskab. 
I hr. Sigurds haand samledes i det femtende aarhundrede det 
mestÆJ af det jordegods, som tidligere havde dannet den norden- 
og vesteni^eldske høiadels økonomiske ' grundlag. 

Dette maa ogsaa have havt sine virkninger med hensyn til 
den stilling, som disse landsdele i det hele indtoge. Paa samme 
tid, som de trykkedes under det hanseatiske handelsaag, forrin- 
gedes gjennem aristokratiets indsvinden deres tidligerie politiske 
indfly deise. I det femtende aarhundrede var der paa den kant 
foruden Qiskeætten kun to virkelige storætter, nemlig Eememe 
og Losneætten, medens Pinnengodset ogsaa tilfaldt Giskeættens 
arvtagere. Rømerne vare maaske en ny æt, der muligens 
skyldte personlig yndest hos kong Magnus og dronning Blanche 
sin opkomst, idet de derved fik hr. Audun Hugleikssøns gods.^ 
Med dette forenede de ved giftermaal det gamle Stovreimsgods. 
Efter mandslinjens uddeen traadte en anden slægt, der kom 
fra Sverige, ind i deres sted og forenede Rømergodset med 
Austraat. Ætter som Galtung, Smør o. lign. vare mindre be- 
tydelige ved siden af disse. Maaske vare de alle dels agnatiske 
dels kognatiske etterkommere af gamle slægter. 

Østlandet var øiensynlig noget heldigere stillet. Her var 
der dog mere plads, og her forekommer virkelig flere ætter, 
som maa regnes til den høiere adel, uagtet de neppe i sit jor- 
degod8'8 størrelse kunde staa ved siden af de vesteni5®'<^8ke, og 
neppe heller i alle tilfælde vare jævnbyrdige med de der hjem- 
mehørende storætter. Paa Østlandet var det ogsaa lettere for 
den lavere adel at holde sig, og saavidt man nu tør dømme 
derom, synes det, som om man her ikke var sig bevidst en 
saadan skarp forskjel som den, der herskede paa Vestlandet. 
I den følgende tid ser man ogsaa, at udviklingen her tildels 
var en anden. Medens i de vestlige og nordlige kystegne det 
hele aristokrati tilsidst løb sammen i et par ætter, og jorde- 



^ Smlgn. ovenfor, s. 234. Dipl. Norv., I, no. '630. 



273 

godset paa deu m^^ide bragtes over til eiere, som maaske ikke 
en gi(og satte si^x fod i landet, vedblev der paa Østlandet at 
beståa en ad^l, som endog modtog ny forøgelse og boldt siglige 
ned i det 16de og 17de aarbundrede. Udviklingen var ber 
ikke. saa foldstsandig aflbrudt, som i egnene langs kysten, og 
om øg^aa de ætter, som i den følgende tid kom i veiret paa 
Østlandet og naaede en vis blomstring, ikke vare særdeles be- 
tydelige, saa maa det dog erkjendes, at man her bavde ganske 
andre forhold end i det vesten- og norden^eldske. Men heller 
ikke de €rstlandsk,e ætter kunde i længden opretholde et norsk 
aristokrati. Dertil vare de hverken tilstrækkelig talrige, ei 
heller i besiddelse af saa stort jordegods, at de kunde hævde 
sin plads i samfundet. 

Af megen betydning for aristokratiets stilling og for dets 
evne til at holde sig oppe under de forøgede fordringer, som 
tiden stillede, var ogsaa kongemes lange fravær fra landet. 
Dette viste dog først rigtig sine virkninger efter 1400. Alle- 
rede længe før denne tid havde man imidlertid mærket føl- 
geme af, at landet havde umyndige konger, forsaavidt riddernes 
antal var svundet betydelig ind. Uagtet der af og til, f. ex. 
ved kroningen i Kalmar 1397, paa én gang sloges et større 
antal riddere, vare dog disse i det hele i aftagende. Med de 
ydre udmærkelser maatte ogsaa lysten til at tragte efter disse 
tabe sig. Det &atallige aristokrati fæstede især sine interesser 
ved det nærliggende og gik op i det materielle. Haakon Jons-* 
san og Haakon Sigurdssøn, der efter hr. Agmund Finnssøns død 
vare Norges høibyrdigste mænd, synes at have været godslige og 
medgjørlige personer udei^ politisk interesse og alene optagne af 
sine forretninger som store godseiere. Det samme har rimeligvis 
ogsaa været tilfældet med de fleste af deres samtidige. Alene denne 
interesseløshed kan forklare den lethed, hvormed det senere lyk- 
kedes at forlægge regjeringen udenfor landet. Derigjennom blev 
den politiske slaphed endmere forøget. Saalænge aristokrati og 
raad havde med en konge at gjøre, der enten var svag eller med- 
gjørlig, eller som ogsaa af de ydre omstændigheder blev tvun- 
gen til at vise sig imødekommende, mærkedes dette ikke saa 
let. Saa meget skarpere maatte overgangen vise sig, da der i 
regjeringens spidse kom en overlegen personlighed, som dron- 
ning Margrete, og hun følte sig. sikker i sin sag. Umiddelbart 
efker en periode, hvori rigsraadet syntes at have opnaaet en 
meget betydelig indflydelse, følger der saaledes en anden, hvori 
det viser sig, at det ikke formaaede at hævde denne, og at 

Tnffrar Nielsen: Bet norske rigsraad. IS 



274 

dets indre styrke var gaaet f ilbage i en overordentlig gmd, me- 
dens dets ydre magt tilsyneladende var bleven jævnt udvidet. 
XJagtet grundene til dette forfald ligge langt tilbage, var det 
dog først med Kalmarunionen, det traadte rigtig tydelig frem. 
Forsaavidt indleder denne en ny periode i rigsraadets historie. 

Allerede fiar 1397 havde dronning Margrete begyndt at 
afholde møder af alle tre rigers raad under ét. Efter mødet i 
Kalmar afholdtes det første møde af denne art i Kjøbenhavn 
i August 1398. Der indfandt sig der sytten norske raadsher- 
rer, eller, som de kaldes, »rigets raadgivere og mændc, nemlig 
erkebiskop Vinalde, biskdpeme Olaf af Stavanger og Eystein 
af Oslo, provsten ved Apostelkirken, hr. Ambjøm Sunulfsrøn, 
provsten ved Mariakirken, hr. Ame Sigurdssøn, ridderne hr. 
Graute Erikssøn, hr. Alf Haraldssøn, hr. Agmund Bolt og hr. 
Eindride Erlendssøn, væbneme Otte Rømer, Haakon Sigurds- 
søn, Halvard Alfssøn, Olaf Peterssøn, Gunnar Kane, Eiliv 
Torgautssøn, Sigurd Humlowe og Sigurd Unessøn. 

Der kjendes to aktstykker, som ere udstedte paa dette 
raadsmøde, hvoraf det ene er en liden retterbod om arvefor- 
hold i Nordland,^ udstedt i dronningens navn og uden nær- 
mere omtale af rigsraadets medvirkning. Det andet aktstykke 
fra dette møde er en bekræftelse paa alle de friheder, som vare 
tilstaaede de tydske handelsstæder i Norge. Denne siges at 
være udstedt med dronning Margretes og kongens kjære, troe 
norske raadgiveres raad og er beseglet af kongen og de oven- 
for nævnte sytten raadsherrer. ^ Bagefter er den ogsaa bleven 
bekræftet af dronningen under hendes segl i et særligt doku- 
ment. * Ved denne leilighed har altsaa det norske raad optraadt 
for sig selv. Paa samme maade gav ogsaa det svenske og det 
danske rigsraad særskilt sit samtykke til en bekræftelse af 
Hansestædernes privilegier i de to andre riger. Derimod op- 
traadte de tre rigers raad som en enhed under de forhandlinger, 
der til samme tid førtes med den tydske høimester Konrad 
von Jungingen. Den med ham afsluttede overenskomst er be- 
seglet af 46 raadsherrer, hvorimellem forekommer 6 norske: 
biskoperne Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, de to prov- 
ster, samt hr. Eindride Erlendssøn og Sigurd Unessøn. * Hvorfor 

' Paus, Forordninger, 8.234. 

' Ltibecks urkundenbuch, IV, s. 770 flg., hvor der leveres en om- 
hyggelig beskrivelse af samtlige segl. 

» Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 645 flg. Dipl. Norv., 
V, no. 382, 383. 

^ Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 648 flg. 



276 

netop disøe deired øre medtagne og ikke tillige andre af det 
noT8ke raad, kan &ke opljses. 

Det Tilde yæret i orerensstemmelse med den aand, hyoii 
rigemes forening var indgaaet og ledet, saafremt en lignende 
fremigangsmaade var bleven anvendt ved alle forhandlinger med 
fremmede magter. Men dette lod sig ikke altid overkolde, selv 
om der Tar lagt an derpaa. Om vinterai Tar det f. ex. ikke 
let at &a tilkaldt det norske rigsraad, og i almindelighed lagde 
de store afstande her betydelige hindringer i veien. Saaledes 
tindes der traktater, som meget nær angaa Norge, men som ere 
afslnttede, uden at norske raadsherrer have været nærværende. 
Dette gjælder f. ex. den traktat, som i 1399 blev a&luttet med 
Bofitock og Wismar, og som alene er beseglet af medlemmer 
af det danske rigsraad.^ De forskjellige traktater, hvorved 
kong Albrecht i 1405 opgav sine krav til GotUand o. s. v., 
nævne kun danske rigsraader;' men her var der heller intet 
særligt behov for at tilkalde norske.' Mærkeligt er det at finde 
to medlemmer af det norske rigsraad mellem kong Briks for- 
lovere ved den stilstand paa fem aar, som han i 1411 afslnttede 
med Holstein,^ — nemlig ridderne hr. Eindride Erlendssøn. 
og hr. Gyrd Gyrdssen. 

Men ikke alle det norske rigsraads møder ere i denne 
tid afholdte udenfor rigets grænser.^ Naar dronning Margrete 
selv besøgte landet, hvilket dog ikke hyppig hændte, synes der 



^ Huitfeldt, Dronning Margreteo. s. v., s« 158flg. Sahm,Hi8t. 
af Danmark, XIV, s. 474 flg. 

* Huitfeldt, anf. st., s. 176—178. G. Q. Styf fe. Bidrag till Skand. 
hist, II, B. 133. F. H. Jahn, Danmarks historie under uni- 
on sko ng er ne, s 530 flg. I den med høimesteren i 1407 afslnttede 
traktat om Gottland tales der gjentagne gauge om alle tre rigers 
raad, hvilket imidlertid for det norske rigsraads vedkommende alene 
kan have været en ren formsag. A. Fryxell, Handlingar rtf rande 
Sveriges historia. I, s. 61 flg. Smlgn. Huitfeldt, anf st. 
s. 273: til kongens haand oe alle hans tre rigers raad. 

' Huitfeldt, anf. st. s. 209. 

* Naar Huitfeldt (anf. st. s. 161) beretter ved aar 1400, at »da leffde 
vdi Norge disse effterskreffne raad och gode mendt, nemlig biskopeme 
Aslak Bolt af Bergen, Jon af Oslo, Ambjøm af Hamar og Thomas 
af Orknøeme, hr. Svale Jonssøn, hr. Guthorm Bengtssøn, hr. Narve 
Jakobssøn og hr. Haakon Signrdssøn, da maa han have fundet disse 
nævnte i et diplom, hvori de forekomme sammen. I et af haandskrif- 
terne til Absalon Pederssøns Norges beskrivelse (N. Nicolay- 
sen, Norske magasin, I, s. 136 flg.) forekommer omtrent den 
samme notits; i andre haandskrifter flndes derhos navnene hr. Bin- 

18» 



276 

at have været afholdt et raadamede, hvor anliggender vedkom- 
mende Norge hav& fundet sin a%|ørdse. Et safetdant er øten- 
synlig afholdt i Oslo i Marts og April 1401, hvo!r dronningen 
selv var nærværende, — maaske ogsaa kong Erik. Af rigsraa- 
der, som paa samme tid vare tilstede i Oslo, kjendes Mariakir- 
kens provst, hr. Ame Sigurdssøn, ridderne hr. Jon Darre, hr. 
Gryrd Gyrdssøn, hr. Jakob Fastalfssøn, hr. Alf Haraldssen 
og hr. Grante Erikssøn, og maaske Tideke Yistenaker, om 
hvem det dog ikke sikkert vides, at han paa denne tid har 
faaet sæde i raadet. Der sees her at være forhandlet om rets- 
sager i dronningens nærværelse. Hvad der har bragt hende 
til Norge paa den tid, maa ellers rimeligvis have været den 
revision af alle sysler og forleninger, som hun i disse aar synes 
at have foretaget.^ I slutningen af August s. a. var dør igjen 
et almindeligt møde i Helsingborg af alle tre rigers raad, hvor 
der fra det norske navnlig mødte geistlige. Erkebiskop Vinalde 
indfandt sig der, ledsaget laf alle sine norske og islandske lyd- 
biskoper. Derhos nævnes provsteme i Bergen og Oslo, hr. 
Gaute Erikssøn, hr. Alf Haraldssøn, hr. Agmund Bolt, hr. J"on 
Darre, hr. Eindride Erlendssøn og hr Q-yrd Gyrdssøn. Disse 
optraadte sammen med det danske og det svenske raad og gave 
sit samtykke til kong Eriks bekræftelse af dronningens store 
gave af jordegods til danske og svenske kirker og klostre. * 

Efter dette synes der at være hengaaet flere aar, inden 
der i Norge er afholdt noget raadsmøde i kongens eller dron- 
ningens nærværelse. Først om høsten 1404 erfares det, at kon- 
gen stod i begreb med paa ny at reise til Norge.' For denne 
reise blev der af dronningen udstedt en vidløftig instruktion 
for den unge konge som veiledning for hans hele forhold, 
der er et af de mærkeligste aktstykker, som nu kjendes fra 
vor senere middelalder.* At der under kong Eriks besag i 
Norge skulde afholdes et større raadsmøde, synes at fremgaa 
af instruktionen. En i kong Eriks navn 8de Marts 1405 paa 



ånde Erlendssen, hr Henrik Benkestok, hr. Jon Darre. Naar alle 
disse forekomme sammen, maa der vistnok en eller anden gang være 
afholdt et almindeligt raadsmøde, hvor de vare tilstede. 
^ Dipl. Norv., I, no. 575; II, no 566, 567. ' 

* Nye danske magasin, V, s. 1 — ^8. 

* Brev fra dronning Margrete af Ilte Novbr. 1404: vortmer tætet dat 
vnse sone varet nw to Norghweghen vnde wi to Denmarcken. Styf fe. 
Bidrag till Skandinaviens historia, II, 132. 

* Nye danske magasin, VI, s. 247—264. 



277 

Akerdms under sekretet ttddtedt bekræfteke paa et ældre 
frel«ebrev omtaler ogsaa raadets medvirkning. ^ I Juni s. a^ 
tneffes riddefen hn Bindride Erlendssen og Simon Tkor- 
geinmøn, begge rigsmads^^edlemmer, i Oslo.* Af et ^plom, 
der er ndstedt i Timsberg ^den Mai 1406 af hr. Bindride og 
Tideke Yistetiaker, sees ogsaa, at kongen og hr. Jon Darre 
Si Hans a^n 1406 vare paa Tunsbeighus/ hvorhen han ogsaa 
skulde reise efter inistruktionen. 

Noget besiøg efter dette af kongen eller dronningen i Norge 
kjendes ikke fra de aar, hvori den sidste fremdeles ledede rigets 
styrelse. Kong Erik vefidte selv om sommeren tilbage til Dan- 
mark, hvor han i det felgende aar ægtede den engelske prin- 
sesse Ptiilippa. Ved denne leilighed have formodentlig ogsaa 
nørske rigsraader V6Kre<i • tilstede mellem dem, der ind&ndt sig 
til bryliuppet og de dermed forbundne festligheder, uden at dog* 
noget siUrørt vides herom. For øvrigt er der intet til hinder 
for at antage, at der i denne tid i Danmark kan være holdt 
flere unionelle raadsmøder, hrorved ogsaa nogle repressentanter 
for det norske raad f^emmødte.^ Imidlertid tie alle kilder 
om en lignende deltagdse fra det norske rig^^aads side i flere 
aar, uden at der dog af denne taushed lader sig udlede noget 
bevis for, at det aldeles ikke enten inden eller udenfor landet 
skulde have vødrøl i virksomhed. Naar der saaledes i August 
140& sees at have været flere rigsraader tilstede i Bergen (foru- 
den biskop Jakob og provst Ambjøm, hr. Otte Bømer, hr. Alf 
Haraldssøn, fehird^i PeOer Olafssøn, Svale Kømer og G-unnar 
Kane), ^ da har det maaske været i anledning af et raadsmøde. 
Da dronning Margrete i 1410 var i Oslo, ^ har formodøntlig 
ogsaa raadet v^ret samlet der. 

At der ikke skulde være af holdt meder af det nor^e rigs- 
mad inden landete egne grænser oftere, etid naår kongen eller 
dronningen der vare tilstede, er ikke rimeligt. Men de spar- 
somme kilder tilstede ikke, åt man kan daime sig nogen fore- 
stilling om det omfang, hvori det har udøvet selvstændig myndig- 
hed, og om maaden, hvorpaa dette skede. Rigsraadet synes ikke 
at have havt ganske faa. medlemmer. I 1398 var der 17 med- 



' Bipl. Norv., II, BO. 688. 
» Dipl. Norv., IV, no. 7M. 

* Dipl. Norv.* VI, bo. 3*?. 

* Sddgn. dTenfor, s. 976. , 

» Dipl. Norv., I, no. 621. 

* Annales Islandici, pag. 384. 



278 

lemmer samlet; af de faa oplysninger, som haves fra den 
følgende tid, vides iat&ld, at der maa have siddet endnu flere 
i Tsadet. ^ I den ovenfor omtaUe instroktion nævnes ogsaa 
flere fohiemme mænd, der tidligere fovekomme som medlemmer 
af rigsraadet. Efter det særlige hensyn, som deri tåges til hr. 
Eindride Erlendssøn, synes denne at have været den mest indfly- 
delsesrige mand inden raadet. Foruden ham nævnes af oldre 
raadsherrer hr. Agmund Bolt, hr. Alf fiaraldssen, hr. Jon 
Darre, hr. Otte Rømer, hr. Jakob Fastulfissøn, hr. Gante Eriks- 
søn og rimeligvis ogsaa Øerleik Aasulfssøn. 

Men om der saaledes fremdeles har været et temmelig tal- 
rigt rigsraad, og om ogsaa dette jævnlig kan have havt sine 
sammenkomster, maatte dog dets virksomhed blive stærkt lam- 
met ved det forhold, hvori dronning Margrete stillede sig selv 
og kong Erik tU dets medlemmer. Under de tidligere regje- 
ringer havde det været regel at give den indenlandske styrelse 
et fast midtpunkt i raadet, som i det øiemed i drottsetens eller 
kanslerens person erholdt en formand eller ialfald forretnings- 
fører. Nogen norsk drottsete blev ikke nu udnævnt. Det synes 
endog, som om hr. Ame Sigurdssøn ^ter 1898 er traadt tilbage 
som kansler, idet han i de faa aar, hvori han endnu levede, 
kun omtales i sin egenskab af provst ved Mariakirken og med 
denne titeL* Han var død inden de første maaneder af 1405, 
og hans eftermand, »hæderlig mand og velbaaren herre, Jens 
Klemetssønc, nævnes om høsten 1406. ' Men h^l^ ikke denne 
omtales nogensinde paa en saadan maadei, at han kan have 
været kansler. 

Dronningen havde i denne henseende sat sig udover alle 
hensyn. Da der ingen kansler var, synes hun at have tåget 
det særlige norske rigssegl til sig og kdet det blive ndenfor 
landet, uden at bekymre sig om de store ulemper, som en 
saadan fremgangsmaade maatte medlørre, navnlig for retsviesenei 
Da kong Erik i 1405 kom til Noiige, var dette ei af de pnnk- 



^ Bipl. Nory., III, no. 550 opregner 6 mænd, hvoraf den første (hr. 
Gyrd Gyrdssøn) og den sidste (Simon Thorgeirssøn) maa ansees for 
sikre raadsherrer. Maaske kan det da ogsaa antages, at dette har 
været tilfældet med dem, der opregnes nisUeni disse, Otte Mikkelttorp, 
Jon Jonssøn, Einar Ormssøn og Nikolas Qadbraiidssen. 

* Dipl. Nory., II, no. 570; IV, no. 724. Begge brey» ere te 1408. 
Han omtales i 1396 som kenczeler des righes czu Norwegkin* Hanse- 
recesse, IV, s. 453. 

» Dipl. Norv., IV, no. 746, 754. 



279 

ter, hvorpaa dFonuingen især havde sin opmærksomhed hen- 
vendt. Hun synes at hare ventet indsigelser fra raadets side, 
men vilde ikke lade dette have nogen indflydelse paa valget 
af en ny kansler. Hun havde da kastet sit blik paa en 
mnd, «,m i Iwodes aine var fortrinlig skikket til at beklæde 
dette embede, og som ogsaa tidligere havde ndført denne art 
forretninger.^ Han var for øvrigt ikke engang geistlig, 
men foged eller lensherre, saaledes at hans udnævnelse vilde 
været aldeles stridende mod den ældre anordning. Maaske er 
denne plan ikke bleven udført; i ethvert fald ,er der ikke ho- 
varet noget brev, der er beseglet af en saadan verdslig kansler, 
og der forekommer heller ikke nogen norsk kansler i den £efl- 
gende tid, saalænge dronning Margrete var i live. Hvis imid- 
lertid det norske rigssegl overhovedet har været betroet til 
nogen mand i Norge i denne tid, maa det rimeligvis nær- 
mest have været biskop Jakob Knutssøn af Oslo, en danskfefdt 
mand, der synes at have besiddet dronningens særdeles yndest 
og senere var kansler.^ I hans hænder var seglet at betragte 
omtrent, som om det havde været hos dronningen selv. At 
hon lagde megen vsegt paa at have en paalidelig seglbevarer, 
fremgaar bl. a. af hendes i instruktionen indeholdte forbud mod, 
at kong Erik, om han ogsaa blev opfordret dertil, ikke maatte 
indlade sig paa- at udstede noget landsvist-brev under sit sekret, 
men skyde sig ind under det paaskud, at disse alene kunde 
besegles med thet jndgle, som (her i righet plæyer at wæræ. 

Naar dronningen paa denne maade dels beholdt seglet i 
sit eget værge, dels alene vilde betro det til en mand, paa hvem 
hun troede at kunne stole fuldstændig, gjorde hun det umuligt 
at ordne, en nogenlunde selvstændig styrelse af landet under 
hendes fravær, saaledes som man tidligere havde havt. For 
at sikre sine egne planer ofrede hun landets tarv, ialfald i de 
aar, sonEi ligge ^. mellem 139B og 1405. Idet man savnede en 
virksom centralstyrelse inden landet, og kongen og dronningen 
heller ikke synes at have tsget sig med nogen omhu af regje- 
ringens anliggender, maatte administrationen gaa i stykker, og 



^ Nye danske magasin, Yl, a. 258 flg. Maaske var det den a. 257 
omtalte Tideke. hvem dronningen agtede at give seglet i forvaring. 
Af de nu bevarede breve fra kong Erik lader der aig neppe for tiden 
tilveiebringe paalidelige oplyaninger om, hvor aeglet hardværet fira 
1405—1412. Be aynea alle at være beae^lede med aekretet. 

* Om dronning Margretea aekret og aigillum ad catésas se Nye danske 
magaain, VI, a. 257, note 9. 



280 

uagtet man her kun kjender Kdet til enkdthédeme, sjmes det 
dog, 80m om den af R. Keyser ^ udtalte s^nge dom éyer kong 
Eriks eneregjering, at det da stod daarlig til thed- landsstyrelisen 
i Norge, ogsaa med rette kan udstrækkes til dronmiig Hargretes 
tid. Rigsraadet synes paa sin side ikke at hare ansti^ngt sig 
for at erholde noget tilbage af den magf, som det paa denne 
raaade havde tabt. For den første kraftige indskridén fra konge<- 
døTTimets side tråk det sig tilbage, som om det følte de sam- 
fundsklassers svaghed, som det reptæsenterede, og det uagtbt 
kongedømmets repræsentanter befandt sig flemt fira landet og-' i 
grunden ikke selv kunde benytte den magt, som de med lethed 
fravristede rigsraadet. I deto nsérmest forudgaaende tid havde 
konge og raad tilsamm(-n udøvet den myndighed. som oprinde- 
lig ved centralisationens gjéttnemførelse var Itigt i kongedøm- 
mets hænder. Undei* forudséetning af, at dettes repræsentanter 
nu stødte rigsraadet tilside, har det imidlertid ikke derigjennem 
kunnet virke til at udvikle centraliaationen, idet denne snarere 
maa være bleven svækket end irtyrket ved en politik, der trængte 
den eneste centrale myndighed, som fandtes inden riget; stedse mere 
tilbage. En tilstand, som den, der synes at maatte have været 
den eneste rimelige følge af dronniiig Margretes étyrelse, ktmdé 
aldrig blive til fordel for det nationale kongedømme, om den end 
ved at svække riget paa en maadé kunde være til fordel for hiii 
tids unionelle centralstyrelse. I modsætning hertil havde rigte* 
raadet nu været nærmest til at hævde den nationale centralisa- 
tion, men det viste sig ude af stand dertil. Begivenhedemes 
gang godtgjorde saaledes, at Norge ikke hatde formaaet at give 
de institutioner den folde udvikling, som paa grundlag af den 
nyere tingenes orden havde skullet hævde dets nationale selv- 
stændighed ved siden af Danmark og Sverige. Men idet rigs^ 
raadet fandt sig i dronning Margretes tilje, kunne dets enkelte 
medlemmer, ialfald de første af disse, have havt pe¥sonlig:e fbr- 
dele af den slaphed, som maatte gjétmemtrænge styrelsen. 
Disse kunne haVe opveiet saavel den reVision af sysler og for- 
leninger, som den reduktion, der fandt sted i disse aar, og som 
utvivlsomt maa have været rettede imod aristokratiet. 

Dronning Margrete var fremdeles, saalifeAge hun tevede» 

den egentlige regent. Sotri saadan kaldtes hun i et brev fca 

1394, mødens kong Erik endriu var umyndig, rikisens stiornare 

j Noreghe, og dette var i virkeligheden ogsa^ hendes stilling 



^ Den norske kirkes historie, lE, s. IS6; 



281 

efter 1897 og i^jfterdt kong Erik var erklæret myndig.* Bem 
maade, hrbrpaa den ovhnfor omtalte instruktion er affattet, 
viser tihtrækkeKg, at han ikke havde megen firihed H stjn^elsen. 
Imidlertid ndstedtes dog de fleste kongebréve i kans navn. 
Af saadanne Icjendes imidlertid knn et lidet antal. I dem 
nævnes ikke rigsraadet, uden i et enkelt tilfælde,' ligesom de 
oftest ere udstedte udenfor Norges grænser paa tider, da der 
neppe var samlet noget* fsUes raadsmøde fra alle tre riger. 
Ogsaa paa denne maade gjorde dronning» Margrete sit for at 
indskrænke raadets mjmdighed. Da kong Erik fra Kalmar 8de 
September 1400 meddelte almuen i Sandjords syssel, at han 
havde overdraget dette til biskop Jakob, som ved den anled- 
ning kaldes »hæderlig herre, aandelig ftider og vor hulde raad- 
giverc, paaberaabte han sig dronningens ^samtykke og raad<, 
og brevet blev »til mere stadfæstelsec beseglet af dem begge. ' 
Da kongen 27de Juni 1404 fra Vadstena skrev til sine » fogeder 
og ombudsmænd og alle Nordmænd, som bygge og bo i Ber- 
gene, om, at Rostock og Wismar havde faaet sine gamle fri- 
heder tilbage, var dette alene i hans eget navn og under hans 
\mionelle sekret.* Da Jæmteland i 1402 blev pantsat til erke- 
biskopen af Upsala, synes dette at være skeet i dronningens navn 
og maaske endog under medvirkning af det svenske raad.^ Da 
kong Erik 15de April 1412 fra Lund gav et lensbrev paa en 
del af kronens gt>ds paa Hjaltland, var dette ogsaa uden at 
nævne rigsraadet eller dronningen. • 

Da Margrete døde om høsten 1412, tabte det af hende 
grundede og opretholdte unionelle kongedømme sin ledende 
aand. Navnlig i Norge havde hendes mægtige personlighed 
virket knugende paa selvstændigheden, der inden aristokratiet 



* Smlgfii.f. ex. Anuales Islandici, pag. 3W, ogBipl. Norv., I, no. 
690: kvorefter droaniiigenveéBit beg^g^ paa Baabus i Mai 1409paatalte 
kronens ret til Oante-Tolga i BylyJke* Om tiieii, naar kwg Svik 
blev erklæret mjndig, se R. Key8er,Den norske kirkes historie, 
n, 8. 447 og C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens histo- 
ria, II, pag. LVI. 1 1390 ndnævnte dronningen, i 1415 kongen en 
liMstyrer paa Island. Ann. Island., pag. 844, 992. 

• Smlgn. oyenfor, b. 277.. 

* ]>ipL Norv., II, no. 565. Hér tales om kongens saa vel som om 
dronningens inaigli. 

* Dipl. Norv., V, ho. 436. 

• Dipl. Norv., VI, no. 357. 

• Dipl. Norv., n, no. 638. nostro 9mb Htreio prceéentibtiå appensft. 



282 

Og raadet ikke havde nogen tihTareBde kraftig repræsentaai 
Saa meget lettere var det derfor ogsaa faldt dronuingen at sikre 
sig indflydelse g}emiem geistligheden, mod hvilken hun altid 
var meget imødekommende, og hvori hun ogaaa forstod at skaffe 
sine yndlinge fordelagtige og høie stillinger. Som selvstsandig 
regent forsagte kong Erik at følge i Margretes fodspor. Hans 
styrelse af Norge viser ogsaa dette; men han kunde ikke ud- 
vikle den samme kraft, som sin adoptivmoder, og man ser saa- 
ledes snart igjen, at^der kommer mere liv i det norske rigsraail, 
skjønt dette rigtignok ikke derfor kan siges at have gjenvundet 
sin tidligere indflydelse» 

Kong Erik vogtede 9ig saaledes vel for at lade seglet 
komme i en iadiødt Nordmands hænder. Han betroede dette 
først til biskop Jakob af Oslo, der sees at have havt det i 1416, ^ 
og da han var død, blev. det overdraget til hans efter&lger, den 
danskfødte Jens eller Jon. Mep i disses forvaring blev det 
norske rigssegl i virkeligheden neppe andet, end hvad det tid- 
ligere særegne sigillum ad cavsas havde vær^t. Det benyttedes 
vistnok i regelen kun til at besegle landsvist-breve. Saaledes 
blev ogsaa nu den norske kanslers stilling en tilsvarende af 
den, som i Danmark indtoges af ^retterthingskanalerenc eller, 
som han senere hen almindelig kaldtes, rigens kansler (jusH- 
tiarius). Da han i Danmark altid var en verdslig mand, er 
det nok muligt, at dronning Mai^ete, da hun vilde overgive 
det norske segl til en verdslig embedsmand, ogsaa for dette 
riges vedkommende har næret den plan at indføre en lignende 
ordning. Uagtet nu ialfald kong Erik tog en geistlig mand til 
kansler, synes det dog, som om han ikke har villet indrømme 
denne andet end en' ganske indskrænket myndighed, medens han 
for øvrigt anvendte sin danske kansler ogsaa ved norske anlig- 
gender. Denne betragtedes altsaa som kongens egen kansler, 
der med ham var fælles for begge riger. I 1421 og 1431 har 
saaledes den danske kansler, Johannes Petri, erkedegn i Ros- 
kilde, været tilkaldt ved behandlingen af norske regjeringssider. ' 
At kongen ordnede sig paa denne raaade, var fra hans stand- 



^ R. Keysert Den -norske kirkes ki&torie, II, s. 456: laadsTist- 
brev, ndstedt paa Teige. 

*DipL.Norv., IL no. 663^ l\, no. 850. Qm den nævnte danske 
«kongens kanslere, der dede 1434, seDansk historisk tidsskrift, 
I, 8. 282, noten, og Huitfeldt, anf. st., s. 515 De af ham besovgede 
norske breve ere beseglede med sekretet. Maaske har storseglet vnret 
overdraget til den saakaldte >øverste kanslere, hvem kong Erik paa 



383 

punkt noksaa natnrligt. Men det bley alligevel et betydeUgt ind- 
greb i Norges rettigheder og rar heller ikke paakaldt af nød- 
yendigheden, uagtet det nok kunde have sine ranskelighedør 
at trteffe en ordning, hvorefter kongen altid kunde hare hæ sig 
en 8»regen norsk seglbevarer foruden den kansler, som altid 
maatte blive hjemme i landet. Med denne kong Eriks deling 
af kansler-embedet * indlededes dettes overgang til den mere 
beskedne stilling, som det tilsidst kom til at indtage. 

Den saaledes foretagne d^ing af kanslerens forretninger med- 
førte imidlertid ikke en gang den fordel, at man for eftertiden 
stadig beholdt et retssegl i landet. Biskop Jon opholdt sig 
nemlig i de følgende aar baade længe og ofbe i Daninark, hvor- 
hen han tog seglet med sig. Allerede i Pebnrar 1422 fore- 
kommer et exempel paa, at biskop Jon som kongens kansler i 
Helsingborg har beseglet et af kong Erik udstedt landsvist-brev.^ 
Lignende breve, der ere ndfiterdigede og beseglede af denne 
kansler under hans ophold i Danmark, haves fra September 
1424 og Januar 1428, medens han i December 1426 og Marts 
1434 har u<ktedt landsvist-breve i Oslo. * Ogsaa senere hen var 
han meget udenfor rigets grænser og træffes saaledes i 1430, 
1431, 14S3 og 1434 i Danmark og 1435 i Stockholm. > Ved 
de to sidste anledninger var han rigtignok sammen med andre 
medlemmer af raadet. I det hele tåget maatte dog hans hyp- 
pige fravær med&re mange ulemperjfor retspleien. Nogen større 
forandring kan i det hele ikke mærkes efter dronningens død, 
hverken for dennes eller for administrationens vedkommende; der 
var den samme uregelmøøssighed, og nu som før afgjordes rask 
væk norske regjerings-anliggender langt udenfor rigets grænser, 
og aden at rigsraadet hørtes; Dette gjælder f. ex. forieningeme 
med Hjaltland og Orknøeme i aarene 1418 — 1423 og det i 1481 



samme maade kan have stræbt at gjøre til en for alle riger fælles 
embedsmand. Er dette tilfældet, bliver det saa meget mere forklar 
ligt, at man i 1486 i ndkastet til en nnionsakt optog en bestemmelse 
om, at kongen skålde have en >øverste kansler i hvert rige*. Om 
kong Eriks segl se Illustreret ^yhedsblad for 1869, no. 17. 

* Dipl. Korv., I, no. 678. 

* Dipl. Norv., I, no. 698, 744; m, no. 686, 692. Det sidste af disse 
breve er indseglet >om secUfuum hiawærande*. > 

* Dipl. Korv.; n, no. 731; III, no. 720; IV, no. 855; VII, no. 387. 
HanseTecesse,2. abtheiL,I, s. 50, 270, 400 flg.og40B. Huitfeldt, 
anf. st., s. 475. Den. af sidstnævnte forf. s. 280 omtalte kongens 
kansler, Jens Jakobssøn, maa være en anden; navnet er neppe heller 
rigtigt. Smign. Dansk hist. tidsskrift, I, s. 281 flg. 



284 

(noiiro sub secretq) udfitedte Tæmbrev for biakopen. aå Stayaii- 
ger. ^ Dog bares der ogsaft enkelte vidiie^byrd om, at kongen 
▼ed fl^re leiligheder har benyttet raadets medvirkning. 

I April 1415 udstodte «aaledas kong SJrik (noatro $ub se^ 
oréto) fra Hebingboi^g en be&ling til almuen i Viken om at 
udgive fald udfareleding, hvori han fomdssBtter, at han i de to 
andre riger havde havt raadetø samtykke til at gjere lignende 
paalæg. ^ Nogen bestemt slutning lader sig dog ikke heraf ud- 
lede (nn, at kongen ogsaa har henvendt sig til det norske rigs- 
raad i samme anledning; men efter brevets ndtryk er det dog 
ikke umuligt. Da kcMigen i samme maaned bekreftede de b^^ 
genske haandverkeres privilegier, synes han ikke at have paa- 
beraabt ^ig rigsraadet/ heller ikke i 1414 ved bekneftolsen af 
de engelske kjebmænds rettigheder i Bergen. I afslutningen af 
traktaten med Polen af 1419/ der foregik i Ejabenhavn, ddltog 
ialfald et geistligt og maaske et verdsligt medlem af det norske 
raad, Apostelkirkens provst og br. Timme Timmessøn ; muligvis 
kan ogsaa lensherren paa Baahus, Hans Erepeliu, bettagtesaom 
norsk raadsherre. Massen af de fremmedte rigisraader var ved 
denne leilighed danske. I September 1420 hur der maaske 
været samlet en del mødlenuner af raadet i. Bergen, ved hvil- 
ken leilighed der fra Haalogalands indbyggere blev overleveret 
et bønskrift.^ Det er stilet til kongen og heder ham hjttlpe 
dem i deres nød, med raad af sit viso raåhe, I 1431 blev der 
afholdt et mere fnldtalligt norsk raadsmøde, skjent ogsaa denne 
gang i Danmark, hvor rigsraademe samledes hos kongen i Kje- 
benhavn. Herfra udgav han en retterbod om regler ftnr dem, 
der i Norge vilde seile i kjøbfærd. ^ Denne retterbod er ogsaa 
mærkelig derved, at den er udstedt under nye fonner, idet dør nu 
paa brevet angivea, hvem der har foredn^t sagen eller givetordr^ 



» Di pl. Nor v.. U, no. 647, 657, 670, 676; IV, no. 850. Ved den is- 
landske hyldmg af 1419 (II,, no. 651) nmynes heller ikke li^nadet. 

' Dipl. NorT., IX, no. 224. Brevet er ogøaa niærkeli^, forsaavidt 
kongen deri paaberaaber sig overenskoBisten i Kalmar af 1897. 

' N. Nicolaysen, Norske magasin, L 568 flg. 3egge de aidste 
breve ere ndatedte i Helsingborg. 

^ Hnitfeldt, Erik af Fornem o. a. v., s. 291 flg* Lange (i de 
haandøkrevne Norges aarbøger) vil henløre denne traktat til 1418. 

^ Dipl. Norv., I, no. 670. Smlgn. II, no. 809, s. 589 nedent, hvor 
ndtrykkene kunne henlede til et netop afholdt raadsmøde, helst i 
Bergen. 

* Dipl. Norv., II, no. 6^: fM$tro iub aeereto præsemtibua a^pifiusQ. 



285 

til y^kommende brevs ndstedelse fm kaBcelliet. Denne gai^ 
Tar det den før omtalte danske kansler, der gav be&Iingen; 
breret siges at være ndfærdiget: tid jussum domini Johannis 
Peki. I 1431 optfaadte han igjen, men denne gang ved siden 
af en anden dansk mand, idet breret er udstedt: cuirdacumem 
BenecHcH Pogwif^ Joh: Pe. cancd. Idet norske kongebmve 
paa denne maade ere blevne ndfierdigede gjennem det danske 
kancelli, kan det rære tvivlsomt, om der oyerliovedet i Norge 
har bestaaet noget kancelli Tilværelsen af et saadant forud- 
satte i det mindste nogenlnnde regelma^ge besøg af kongen; 
naar han aldrig kom, og endog de løbende forretninger kunde 
afgjeres ndenfor landet, blev det i gmnden overAødigt, idet der 
til landsvist-brevene neppe behøvedes mere end en enkelt skriver. 
Imidlertid vedblev det norske rigsraad ogsaa fremdeles 
at være i virksomhed, uagtet kongen ved sin anvendelse af den 
danske kander og danske rigsraader havde begyndt at indfare 
en praxis, der i længden kunde lede til en betydelig formind- 
skelse af dets myndighed. I 142S var der i Kjøbenhavn samlet 
flere norske rigsraader, som der deltoge i afslutningen af en traktat 
raed de vendiske stæder af 15de Juni. Disse vaie de tre bi- 
skoper, Jens af Oslo, Ambjøm af Hamar og Thomas af Orkn- 
øerne, samt ridderen hr. Timme Jenssen ; i September s. a. 
var hr. Eindride Srlendssøn i Danmark, sammen med biskop 
Jens,^ inaaske til et særligt norsk raadsmøde. I 1425 har der 
maaske været norske raadsherrer tilstede, da dronning Philippa 
i Vadstena udstedte nogle bestemmelser om handel o. s. v. i 
og ved Bergen.^ Derimod maa det ansees som sikkert, at der 
i Mai s. a. holdtes et raadsmøde paa Akershus, hvor der blev 
udstedt en retterbod om Tydskemes handel. I denne, som ér 
udstedt i kongens navn, omtales efter gammel sædvane »konge 
og raadc. Kongen selv har neppe været tilstede. Under hans 
fravær paa pilegrimsreisen til det hellige land maa styrelsen 
være besørget dels af dronningen,* dels af raadet. I 1426 af- 
holdtes et raadsmøde i Bergen, hvorved erkebiskop Aslak, 
biskop Jon, biskop Ambjøm af Hamar, biskop Thomas af 
Orknøeme, hr. Eindride Erlendssøn, Svale Jenssen, Hamikt 



* Huitfeldt, anf. st., 8. 331. Dipl. Norv., I, no. 691. 
' Fans, forordninger, s. 236 flg. 

^ Huitfeldt, anf. st., s. 402. N. Nicola jsen, Norske magasin, 
I, 569. Grønlands historiske mindesmærker, III, s. 159. 

* Smlgn. Dipl. Nory., I, no 696, 697. 



286 

HenriksBøn, Olaf Haakoassan, Guthorm Bengtasan (^ Nanre 
Jakobssøn vare tilstede for at afslutte en traktat med Skoir 
land, hvorom der forkandledes med de fra den skotske konge 
sendte fuldms^ige. ^ I denne anledning havde de norske raads- 
herrer faaet Mdmagt til at optræde med al den myndigked, som 
kongen sely vilde have kavt, kyis han haipde vsevet tilstede. Ved 
en saadan anledning skulde egentlig det kongelige storsegl anven- 
des. Dette er saaledes nu maaske bragt op til Noi^e i biskop Jons 
forvaring, og han kaldes derfor nu domim regis et regni Norvegiæ 
cancdlafius, Naar erkebiskop Aslak, biskop Ambjøm af Hamar 
og biskop Thomas af Orknøeme i Juni 1427 vare paa Lolland, 
hvor den sidste af dem til kongen udstedte sit gjenbrev paa 
Orknøeme, ^ der besegledes af de to andre, maa dette have 
været i deres egenskab af medlemmer af rigsraadet^ I AugOBt 
1430 synes der at have været holdt et raadsmøde i Nykjøbing 
paa Fakter i anledning af freden med Wismar, Sostock og 
Stralsund, men uden at det kan sees, oxn der ved denne leilig- 
hed har været medlemmer af det norske raad tilstede.' 

I 1431 var der berammet et norsk raadsmøde i Kjøben- 
havn i anledning af de forhandlinger 'med England, som da 
vare indledede ved et fra den engelske konge a&endt gesandt- 
skab, men hvorom kongen ikke vilde træffe nogen endelig be- 
slutning, forinden det norske rigsraad var kommet tilstede. 
Af dettes medlemmer indfandt der sig imidlertid kun tre, og 
disse oplyste, at nogle af de øvrige vare fangne paa veien til 
Danmark af engelske skibe. De fangne vare biskop Audun 
og hr. Bindride Erlendssøn. Men uagtet kongen £ra først af 
havde henholdt sig til sine norske raadgivere og tilsyneladende 
liagt stor vægt paa, at de vare tilstede ved forhandlingeme^tog 
han tilsidst ikke synderligt hensyn til dem, idet de afsluttende 
forhandlinger om høsten 1432 førtes af otte rigsraader med 
fuldmagt fra kongens side, af hvilke der kun var én norsk, bi- 
skop Ame Klemetssøn af Bergen.^ 

I 1433 holdtes der om høsten et møde af rigsraadet i Oslo, 
hvorhen det var sammenkaldt »efter kongens bud og brevt. 
Der var da for det indstevnet en retssag mellem Oslo bymsBnd 



* Dipl. Norv., VIII, no. 276; smlgn. II, no. 689. 
' Huitfeldt, anf. At., s. 423 flg. 

8 Huitfeldt, anf. st., s. 453 flg. 

* Dipl. Norv., yi, no. 446, 446. Huitfeldt, anf. st, 8. 48B, m 
flg. Storseglet er formodentlig ved denne leilighed hængt under af 
biskopen af Boskilde, som kongens øverste kansler. 



287 

og Mamkirirond kanniker, som raadet skulde aldere paa kon- 
gens vegne. Dette overdrog paakjendelsen til to lagmænd, 
Sigurd Sjo&rssan i Tunsberg og Nikolas Aslakss^n i Hamar, 
samt væbneme Hamikt Henrikssøn, Kolbjørn Oerst, Henrik 
Skakt og Thure Karlssøn, ^ bvilke fire sidste rimeligvis alle 
vare medlemmer af raadet, hvori Hamikt Henrikssøn allerede 
1426 havde plads, medens de øvrige senere nævnes som dets 
medlemmer. Derimod kan det være tvivlsomt, hvorvidt det 
samme har været tilfældet med lagmændene, som maaske sna- 
rest kun have været medtagne for den enkelte leilighed. 

I 1434 holdtes der om sommeren et ftelles raadsmøde, som 
begyndte i Vordingborg, hvor de forsamlede vare tilstede 6te 
og 20de Juli, og hvor der førtes forhandlinger om fred med 
Hansestædeme. Derfra var det k6ngens hensigt at ferlægge 
inødet til Kjøbenhavn og der fortsætte forhandlingerlie over 
andre gjenstande vedkommende rigeme. ' Imidlertid synes det, 
som om de svenske raadsherrer umiddelbart efter afslutningen 
af forhandlingeme i Vordingborg ere vendte tilbage til Sverige, 
hvor ial&ld -to af dem, der i Juli vare paa Sjæland, i midten af 
August forekomme paa et større raadsmøde i Vadstena. Deri- 
mod vare de norske raadsherrer endnu i de sidste dage af denne 
maaned forsamlede i Kjøbenhavn, hvorfra de 27de August sendte 
sine svenske kolleger en opfordring til at underkaste sig kon- 
gen. Man finder der erkebiskop Aslak Bolt, biskopeme Jon af 
Oslo, Audun af Stavanger, Peter af Hamar og Olaf af Bergen, 
hvilke samtlige med vished vides at have været nærværende 
under forhandlingeme i Vordingborg, • ridderen hr. Eindride Er- 
lendssøn og væbneme Olaf Haakonssøn , Svale Jonssøn, Sigurd 
Jonssøn, Guthorm BengtiBSøn, Hamikt Henrikssøn, Erlend Ein- 
dridessøn og Haakon Bolt, — altsaa i det hele fem geistlige 
og otte verdslige herrer. * Ved den nye Orknejarls belening; som 
foregik 10de August, vare de saihme medlemmer af det norske 
raad tilstede, med undtagelse af Svale Jonssøn.* Kongeu 



» Dipl. Norv., m, no. 721. 

• Dipl. Norv., V, no. 643. Huitfeldt, anf. st., s. 510. 

' Dipl. Norv., I, no. 745, 746; IV, no. 855. Smlgnt erkebiskopens 
brev af 27de Augast 1434, hvori han lover, at hans efterkommere, 
hvis de ikke holdt den da indstiftede tjeneste, skulde staa kongen^ 
rigeng raad, biskoper og prælater i Norge til rette. Nye danske 
magasin. I, s. 39. Dipl. Norv., II, no. 717. 

* Dipl. Norv.. V, no. 646. 

^ Huitfeldt, anf. st., s. 519. 



288 

havde saalede» ved denne lailighji^d indr^mmet ri^nuidøtadgaiig 
til at have indflydeløe yed uddelingen af forleiVDgcr. 

Under <le forl^andlinger, aom i 1434 og 1435 JbmtUedigedos 
re^d {l^gelbrefcts reisni^^g i Sveri^g^, rmvvyaa oftnre det noiake 
raad cg dets enkelte n^edleiamer. De J3tc4e paa Ipongena aide, 
slsjønt det nok kan v®re, ^ d^ fra begyndelsen af tiUige have 
nsoret den plan at benytte den forlegenbed, hyori han b^Midt 
sig, til at opnaa indrømmelser. Norsk(> rigsraader vare i denne 
anledning hyppig i Sverigp, hvor man til fi^fskjeUige tider i do 
nævnte aar træffer biskoperne.Jon af Oslo og Olaf af Bergen, 
Apostelkirkens provat, hr. Thorleif, hr. Eindride Erlend^aefn, Olaf 
Haakonssøn^ Sigurd Jons^øn, Kolbjørn Gerst dg maaske Timme 
Timmessøn, ^. hvis stilling som medlem af det norske raad dog 
i det hele kan v^re noget tvivlsom. Disæ norske rigsraader 
have da feerdets frem og tilbage i&elleni Norge og Sverige; 
formodentlig har der ogsaa i Norge været af holdt et eller ftere 
møder af raadets medlemmer for at overlse^e om, hvad der 
skulde gjøres, uden at der dog nu kjendes noget nærynere hertil. 
Yed de forhandlinger, som om sommeren 1435 førtes med .Hanae- 
stsDdeme i Vordingborg, synes ingen andre norske raadsherrer 
at have væi;et tilstede end biskop Jon.^ Ved det i Kalmar 
om sommeren 1436 afholdte møde af det danske og det svenske 
raad siges udtrykkelig, at der endnu den Iste August ikke var 
fremmødt nogen repræsentant for det norske,^ medens der ial- 
fald synes at have -ind&Lndet sig to saadanne ved det møde, 
som i slutningen af September s. a. holdtes i Søderkøping. 

Efter hvad der nu er oplyst, dels af L. Daae,^ dels af 
G. von der Ropp,.* der omtrent samtidig, men uafhængig af 
hinanden, have behandlet disse begivenheder, maa det ansees 
som sikkert, ialfald som høist sandsjmligt, at det bekjendte akt- 
stykke, der indeholder et udkast til en fornyelse af den i 1397 



* Dipl. Norv., II, no. 721. Hadorph, Två gambla rijmkrOni- 
kor, tillæg, s. 84—99. Huitfeldt, anf. st., s. 545. 

* Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 400 flg. 

' Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 552. Granden til, at ingen med- 
lemmer af det norske raad mødte i Kalmar, kan have været den. 
at der maaske omtrent samtidig har vsoret et møde i Bergen. Smign. 
Dipl. Norv., I, no. 756, 767. 

* Historisk tidsskrift» IV, s. 70. 

^ Zur deutsch-|skandinayischen geschichta im XV. jahrhun- 
dert, s. 43. Smlgn. note 3 ovenfor. 



289 

indgaaede union/ netop er affattet under denne sammenkomst 
i Søderkøping, hvor altsaa erkebiskop Aslak og hr. Eindride 
Erlendssøn have mødt for det norske raad og med to syenske og 
to danske raadsherrer underhondlet om unienens fornyelse paa et 
mere bestemt grundlag. Saafremt der umiddelbart forud er bleven 
afholdt et særlig norsk raadsmøde i Beinen, hvilket ikke er usand- 
synligt, er denne sag rimeligvis paa forhaand bleven drøftet der. ^ 
Betydningen af den i Søderkøping vedtagne overenskomst lig- 
ger hovedsagelig i de oplysninger; som den meddeler om de af 
de forsamlede rigsraader paaklagede misligheder ved kong 
Eriks styrelse, hvilke man nu stræbte at afhjælpe. Her ved- 
komme disse 08 kun, forsaavidt de angik rigsraadet. 

I denne henseende var det nye udkast til en overenskomst 
mellem rigeme ganske aiiderledes klart end udkastet fra 1397. 
Man havde nu erfaring og ben3rttede, hvad derved var vundet. 
Den sammensmeltning af de tre rigers særskilte raad og den 
dermed følgende undladelse af at give Sverige og Norge deres 
.særlige rigsembedsmænd, som havde karakteriséret dronning 
Margretes og hendes efterfølgers styrelse, var ikke stemmende 
med de krav, der fra de nævnte to riger kunde stilles til en 
god ordning af lovgivning, administration og retspleie. Tillige 
var det et indgreb i den myndighed, som rigemes raad nu 
kunde anse sig for berettigede til at udøve. Følgelig maatte 
det, naar repræsentanter fra alle tre raad toge unions-forholdene 
under- overveielse, blive et af deres vigtigste formaal at afv^ærge 
en gjentagelse af kong Eriks tidligere regjeringspraxis. 

Udkastet bestemmer saaledes, at kongen i hvert rige skulde 
efter rigsraadets raad udnævne en drottsete, der skulde have 
den øverste dømmende myndighed, ialfald naar kongen selv var 



^ Hadorph, Två gambla rijmkrOnikor, till., s. 117 flg. Aarsbe- 
retninger frådet kgl. danske geheimearkiv, U, s. 31 flg. At 
der ikke i Kalmar kan være afgjort noget om denne sag, synes klart, 
naar man sammenholder den ovenfor omtalte beretning om, at der 
late Aug. ikke var noget medlem af det norske raad tilstede i denne 
by, med hvad L. Daae (anf. st.) har anført. Af dette åremgaar 
nemlig, at erkebiskop Aslak ikke heller kan være kommen til Kalmar 
«enere i denne maaned. Ellers konde det jo antages, at unionens 
fornyelse var vedtagen efter Iste August. Allerede Jahn, Dan- 
marks historie under unionskongerne, s. 167^ har her det 
rette. Smlgn. R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 
506, 514. 0. Gr. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, 
II, s. CVin, holder paa Kalmar. 

^ Smlgn ovenfor, s. 288, note 3. 

YnffTar Nielsen : Det norske rigsraad. 19 



290 

• 

fraværende, en marsk til at forestaa krigsvæsenet, en liofmester 
til at forestaa kongens gaard, en øverste kansler, der skulde 
forvare rigets indsegl, og en gaardskansler. Kongen skolde 
opholde sig fire maaneder af aaret i hvert rige og da altid led- 
sages af to rigsraader fra hvert af de andre. Hvis disse be- 
stemmelser vare traadte i kraft, vilde man altsaa paa én gang 
have faaet regjerings-kommissioner for hvert rige under kongens 
fravær og • et samlet organ for unionen. Udkastet indeholder 
tillige udførlige regler for kongevalg. Dette var efter udkastet 
af 1397 i almindelighed overdraget til »rigemes raadgivere og 
inænd«, og senere havde man forudsat, at en fremtidig konge 
skulde vælges >af mestedelen af rigpmes raad af disse fomævnt^ 
tre riger «. ^ Nu gaves der mere bestemte regler. Valget skulde 
efter disse overdrages til firti mænd fra hvert rige, hvilke for 
Noi^es vedkommende vare erkebiskopen, to bisper, drottseten og 
marsken, Mariakirkens provst, seks lagmænd, tolv riddere, fire 
raadmænd og tolv odelsbønder. - Her trængte altsaa tanken paa 
en repræsentation efter stænder sig igjen frem, men uden at 
blive til virkelighed. I denne henseende delte den skjæbne 
med det hele udkast, der under de følgende uroligheder blev 
lagt aldeles til side. 

1 1436 havde den i Sverige herskende gjæring forplantet 
sig til Norge, hvor de misfornøiede fandt en leder i Agmund 
Sigurdssøn Bolt. Til ham sluttede sig forskjellige personer af 
den lavere østlandske adel og almue i den største del af Oslo 
biskopsdømme. * Reisningen var væsentlig rettet mod kongen og 
de af ham indsatte fremmede fogder; men forsaavidt rigsraadets 
medlemmer som sysselmænd neppe heller havde holdt sig frie 
for niisbrug af sin myndighed til fordel for sine egne interesser, 
gjaldt reisningen ogsaa dem. Derved kom ligsraadet til at staa 
afgjort paa den anden side, og om en almen national bevægelse 
blev der ikke tale. 23de Juni 1436 sluttedes paa Jarlsø en 
overenskomst mellem oprørerne og en del medlemmer af rigs- 
raadet, hr. Eindride Erlendssøn, Olaf Haakonssøn, Sigurd Jons- 
søn,. Erlend Eindridessøn, Mathias Jakobssøn og Simon Bjerns- 
søn, samt befalingsmanden paa Akershus, hr. Svarte Jens, der 
egentlig var medlem af det svenske raad, men nu optraadte som 
norsk rigsraad.^ Efterat der om høsten atter var kommet nyt 



^ Huitfeldt, anf. st., s. 312. 

' Smlgn. L. Daae i Historisk tidsskrift, lY, s. 81. 

» Dipl. Nor v., III, no. 733. 



291 

liv i bevægelsen, blev der igjen i den følgende vinter holdt en 
sammenkomst i Oslo, hvorhen imidlertid erkebiskop Aslak var 
kommen fra Sverige. Her aftlnttedes der en ny overenskomst, 
hvorom der af almnens fremmødte ndsendinge ndstedtes et do- 
kument, som er dateret 18de Februar 1437.* Af rigsraadets 
medlemmer vare ved samme leilighed nærværende erkebiskopen, 
biskop Andun af Stavanger, hr. Svarte Jens, lagmanden i Oslo, 
Simon Bjømssøn, provsten ved Apostelkirken i Bergen, hr. Thor- 
leif Olafssøn, hr. Eindride Erlendssøn, Erlend Eindridessøn, 
Mathias Jakobssøn og Kolbjørn Gbrst, samt Henrik Skakt, Bengt 
Hamiktssøn, Thorgaut Bengtssøn og Erik Sæmundssøn, der maaske 
endnu ikke vare optagne i raadet, og fem lagmænd. Idet Ag- 
mund Sigurdssøn nu gik ind paa at sværge kongen ny lydighed, 
maatte rigsraadet paa sin side love at gjøre denne forestillinger om 
forskjellige-ting, som Agmund og hans tilhængere ønskede rettet. 
Disse vare imidlertid af en saadan. beskaffenhed, at det maatte 
stemme med rigsraadets egne ønsker at bringe dem frem. 
Dertil hørte fordringen om, at der altid maatte være en drott- 
sete i riget, og at rigsseglet atter maatte komme tilbage, saa 
at rigets indbyggere ikke derfor skulde blive nødte til at reise 
udenfor landet, naar de skulde søge landsvist. 

Det løfte; som rigsraadet havde givet om* at det skulde 
tilraade kongen at udnævne en drottsete, er rimeligvis straks 
bleven opfyldt. Men kongen var ikke ligesaa hurtig til at op- 
fylde Nordmændenes ønske, hvilket først skede i 1439, formo- 
dentlig efter gjentagne paamindelser. Rigsraadet havde fore- 
slaaet kongen i^e af hans »raad og gode mænd i Norge c, mel- 
lem hvilke han skulde vælge en drottsete, og sendte til ham 
Mathias Jakobssøn og Kolbjørn G>erst med lagmændene Simon 
Bjømssøn i Oslo og Nils Alfssøn paa Hedemarken, der ogsaa 
omtales som kongens »raad og gode mænd af Norge «. Efter 
samraad med dem valgte derpaa kong Erik Sigurd Jonssøn til 
drottsete. De to andre, som vare foreslaaede, vare Olaf Haa- 
konssøn og Erlend Eindridessøn. Den nye drottsete skidde 
med fold kongelig myndighed holde alle rigets indbyggere ved 
lov og ret, hvor han i kongens fraværelse blev tilsagt, samt 
styrke kongens og kronens ret. Derfor skulde han da være 
kongens og »rigsens fuldmægtig drottsete over alt Norge i alle 



* Di pl. Norv., n, no. 727. En foradgaaende overenskomst af Decbr. 
1436 (Yl, no. 465) er indseglet af tolv >rigens mændc, uden at det 
dog kan sees, hvem disse ere af de deri opregnede personer. 

19» 



292 

de stykker og raagt, som en drottsete l>ør at havec, med magt 
til at kræve r^nskab af alle kongens fogder og oppebære den 
kongelige rente og rettighed over alt Norge. Derimod paa- 
lagde kongen erkebiskop, biskoper, prælater, klerker, riddere, 
sveude, kjøbstedsmænd og ganske menige almue, som bygge og 
bo i Norge, at de skulde være drottseten hørige og lydige i 
alle maader. Udnævnelsen foregik paa Visborg og under kon- 
gens sekret.^ Hvorvidt det særlige norske rigssegl allerede i 
1437 eller kort efter er bragt til Norge, vides ikke, men det 
er dog rimeligt, da der i 1440 atter forekommer en indfødt 
norsk kansler, nemlig Mariakirkens provst, Andres Mus.^ Lands- 
styrelsen fik ved udnævnelsen af en drottsete og en kansler et 
hidtil længe savnet midtpunkt inden selve riget. Dette maatte 
paa mange maader føles som en lettelse ovenpaa den forudgaa- 
(mde uordnede tilstand. Uagtet Sigurd Joussan nærmest skulde 
repræsentere kongen, synes han dog altid tillige at være op- 
traadt paa raadets vegne. Saaledes ser det ud, som om han har 
handlet i fællesskab med sine kolleger, da han i Januar 1441 
forlenede Baahus slot og len til Kolbjørn Gerst.^ Drottsete og 
raad udøvede den kongelige dommer-myndighed. Under madet i 
( )8lo 1440 nedsatte de saaledes en kommission af seks rigsraader, 
to andn» væbn^re og fire lagmænd til att afgjøre en retstvist.^ 
I 1440 luodtog ogsaa drottseten og raadet under det samme møde 
klager fra Bergens norske indbyggere; Sigurd Jonssøn besvarede 
disse paa egne og raadets vegne, og brevet besegledes foruden 
af ham ogsaa af to raadsherrer med deres private segl. Da der 
ikke kjendes andre skrivelser fra drottseten, kan det ikke af- 
gjøres, hvorvidt han kunde benytte storseglet, eller om et saadant 
overhovedet fandtes paa denne tid, særskilt for Norge. Rime- 
ligvis har man dog kun havt det tidligere rigssegl. 

^ Jahn, Unionshistorie, s. 616 flg. 

* Jahn, Uuionshistorie, s. 518. Andres Mns har neppe levet længe 
efter dette. I et brev af 21de Januar 1441 ndstedt paa Baahus næVnes 
en Simon Bjømssøn som provst ved Mariakirken. Dipl. Norv., II, 
no. 743. Men det kan dog tænkes, at brevskriveren her har tåget 
feil og nævnt Simon Bjømssøn for Sigurd Bjømssøn, AposteUdrkens 
provst, der lOde Febr. var paa Baahus. Jahn, anf. st., s. 520. Nav- 
net Simon Bjømssøn forekommer længere nede i samme brev. Si^^nrd 
Bjømssøn kaldes ogsaa paa et andet sted urigtig provst ved Maria 
kirken. Hadorph, anf. st., s. 143. 

^ Dii>l. Norv., II, no. 743. 

* X. Xicolaysen, Norske magasin, I, s. 49—54. 

* Dipl. Norv., IV, no. 878. 



293 

Det norske rigsraad optraadte ogsaa i den nærmest paa- 
følgende tid som staaende paa kong Eriks side og afviste i 
det længste alle de opfordringer, som det modtog til at gjøre 
fælles sag med de andre riger imod kongen. Under disse nsikre 
forhold holdtes jævnlig lange raadsmøder Saaledes var den 
største del af rigsraadet i Juli og August 1440 samlet i Oslo, 
hvor følgende vides at have været tilstede: erkebiskop Aslak, 
biskopeme Jon af Oslo, Peter af Hamar, Olaf af Bergen, 
Grotskalk af Hole og Gregorius af Grønland, Apostelkirkens 
provst, Sigurd Bjømssøn, den nye drottsete og kansler, Olaf 
Haakonssøn, Jon Ummereise, Erlend Eindridessøn, Kolbjørn 
Gerst, Narve Jakobssøn, Mathias Jakobssøn, Thorgaut Bengtssøn, 
Bengt Hamiktssøn, Simon Bjømssøn, Guthonn Eyvindssøn 
og Henrik Skakt, der selv kalde sig regnt Normgiæ consiliarii 
eller righesens radh i Norighe. Men ved siden af dem optræ- 
der der tillige en del væbnere, som gaa under navn af righe- 
sens thujmistemæn i Noreghe. Disse ere foruden den oven- 
nævnte Henrik Skakt, som under denne sammenkomst maaskf^ 
kan være bleven optagen i rigsraadet, Erik Sæmundssøn, Ture 
Karlssøn, Thrond Benkestok, Engelbrekt Staffenssøn, Hafthor 
Nilssøn, Jon Eilivssen, Bengt Sigurdssøn, Truls Olafssøn, Erik 
Olafssøn, Simon Molteke, Nils Mus, Guthorm Paalssøn, Sam- 
son Philippussøn, Jeritslaf Karteke, Nils Aslessøn, Jon Bengts- 
søn, Haakon Hoskuldssøti, Klemet Gudbrandssen, Lage Peters- 
søn og Nils (Helge) i Tveten. ^ 

I disse personer maa man nærmest se en vepræsentation 
af den norske adel, og sammenkomsten i Oslo blivr^r saaledes 
noget mere end et sædvanligt raadsmøde. De mødende tilhørto 
sandsynligvis for den største del de østlandske smaaætter; dog 
vare ogsaa nogle fra andre landsdele, derimellem Samson Phi- 
lippussøn, der synes at have tilhørt en sidelinje af Losneætten.^ 
Der udstedtes af de forsamlede to breve til kong Erik ; det ene 
er kun beseglet af rigsraadet, medens maasko samtlige have 
hængt sine segl under det andet. Dog er dette ikke ganske 
sikkert. Rimeligvis har i den nærmest paafølgf^de tid en 
del af rigsraadet været samlet hos Sigurd Jenssen. Mellem 
disse var dog ikke erkebiskopen, som snart reiste tilbage over 
Dovre^eld og Opdal. ^ I November var Sigurd Jonssøn i 

^ Jahn, Unions historie, s. 517 flg. Originalenie til de i det føl- 
gende omtalte breve findes i arkivet i Stettin. 
' Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 74 flg. 
» Dipl. Nory., HI, no. 760. 



294 

Oslo, hyor han var sammen med Sigurd Bjømssøn og Kol- 
bjørn G^rst, som vendte tilbage fra en uheldig gesandtskabs- 
reise til Danmark. Disse opfordréde da i forening biskop Au- 
dun af Stavanger til at komme til et m^e i Lødøse, ^ hvorhen 
det norske raad var indbudt af det svenske til at indfinde sig. 
I de første dage af Januar 1441 vare ogsaa en del norske raads- 
herrer samlede i Sarpsboig, formodentlig for derfra at reise vi- 
dere til Sverige, * og noget senere vare de samme paa Baahus, ' 
nemlig foruden drottseten Sigurd Bjømssøn, Kolbjørn Gerst, 
Mathias Jakobssøn og Henrik Skakt. Et brev, som de der&a 
tilskreve kongen, var beseglet af dem paa deres øvrige, ikke 
tilstedeværende embedsbrødres vegne (ex pcurte ceterorum non 
præsentium). Disse mødte ogsaa i Lødøse som ^rigsens sen- 
debud af Norge « og forhandlede med de der fremmødte svenske 
rigsraader.* 

Et nyt møde holdtes ved St. Hans tid i Kalmar, hvor det 
norske rigsraad repræsenteredes af Erlend Eindridessøn, Sigurd 
Bjømssøn, Kolbjørn Gerst, Mathias Jakobssøn, Henrik Skakt, 
Simon Bjømssøn, Bengt Harniktssøn og Erik Bjømssøn,^ som 
'rigsens sendebud af Norge «. De afsluttede der med de frem- 
mødte svenske herrer en overenskomst om en ny forening mel- 
lem begge riger, under forudsætning af begge raads samtykke, 
hvorom der fra hver side senere skulde udstedes et dokument. 
Af disse skulde det norske besegles med » erkebiskopen af 
Throndhjems og flere biskopers, drottsetens og alle andre rigsens 
raadgivere i Norges hængende indsegh.® 

Efterat ogsaa Sverige om høsten 1441 endelig havde slut- 
tet sig til den i Danmark antagne konge, Kristofer af Bayem, 
havde det norske rigsraad saagodtsom intet andet valg end at 
følge efter. Kristofer selv synes næsten allerede at have be- 
tragtet sig som norsk konge, idet det endog siges, at han ind- 
bød repræsentanter for rigets almue til et møde, som nu blev be- 
stemt at skulle holdes i Lødøse om sommeren 1442, og hvor de 
tre. rigers raad skulde møde. Dette maa dog være gaaet gjennem 
raadet, med drottseten som mellemmand; ialfald var det ham. 



^ B. Keyser, Den norsk- kirkes historie, II, s. 628. 

* Jahn, Unionshistorie, i. 519. 

^ JahA, Unionshistorie, s. 520. Dipl. Norv., II, no. 743. 
■* Dipl. Norv;, m, no. 764. 

* Denne var i 1440 ikke medlem af rigsraadet. Dipl. Norv., IV| 
no. 878. 

* Hadorph, anf st., s. 148. 



295 

som opnæTnte de mænd, der skulde møde paa almuens vegne. ^ 
Der indfandt sig i det hele seks og treti navngivne repræ- 
sentanter fra forskjellige norske bygder, ^ samt derhos,* «om det 
synes, et betydeligt antal, som ikke nævnes. Almuens deltagelse 
i kongevalget var en ren formalitet; det var rigsraadet, i hvis 
hænder a^jørelsen laa, og dette sluttede sig i sit valg til, hvad 
der allerede var vedtaget i de to andre riger. Kristofer af 
Bayern blev Norges konge og indfandt sig kort efter i Oslo, 
hvor han kronedes. Rimeligvis have de fleste medlemmer af 
rigsraadet været nærværende derved. » 



* Dipl. Norv,, V, no. 711. 

« Dipl. Norv., Ill, no. 771. 

' De geistlige og verdslige herrer, som opregnes hos Huitfeldt, 
anf. st., 8. 655, have maaske hængt sine segl onder et eller andet 
dokument, der er udfærdiget ved denne anledning. Smlgn. N. Ni- 
colaysen, Norske magasin, I, s. 137, og Dipl. Norv., I, no. 783. 



Raadets sidste magtperiode, 1442 — 1450. 



Bigsraadet faar ingen formand i en ny drottsete. — Gunnar Holk 
8om kansler. — AdministratiTe former under Kristofer af Bayern. — 
Rigsraadet tager kun sjelden umiddelbar del i de lebende forretninger, 
men har alligeyel stor indflydelse. — Aslak Bolt, br. Olaf Nilssøn, hr. 
Sigurd Jonssøn og hr. Erik Sæmundsson. — Smaaættemes medlemmer i 
rigsraadet. — Der holdes hyppige raadsmeder. ' — Rigsraader i Bergen 
1442. — B,etterlK>den af 15de August 1443. — B.aadsmøder i Bergen og 
Kjøbenhavn 1444. — Forskjellige anskuelser inden raadet med hensyn til 
den optræden, man skidde feige ligeoverfor Tydskeme i Bergen. — Raads- 
mødet i Kjøbenhavn 1445 og de der udstedte privilegier og retterbeder. — 
Haadet i Bergen 1446. — Forholdene i 1447. — Kong Eristofers død. — 
Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. — Partier inden raadet. — Mødetpaa 
Baahus. — Kristjem af Oldenburg vælges i Oslo til Norges konge. — 
Karl Knutssøns valg. — Oplandsk bondeadel. — Karl Knutssøns styrelse 
i Norge. — Kristjem I.s kroning. — Overenskomsten i Bergen 1450. 

Med kongevalget ophørte Sigurd Jonssøn at være drottsete. 
Efter denne tid nævnes han kun som ridder, hvilken værdig- 
hed han formodentlig har opnaaet ved kroningen i 1442, lige- 
som Erlend Eindridessøn o. fl., der fra nu af fare titelen herre» 
Brigsraadet havde saaledes i den nærmest følgende tid ingen 
formand, hvorimpd det i Gunnar Holk, der rimeligvis umid- 
delbart havde efterfulgt Andres Mus som provst ved Mariakir- 
ken og kansler, dog havde en fast rigsembedsmand, der tildels 
besørgede de løbende forretninger. Saaledes har han fra 1442 
af udstedt landsvist-breve fra forskjellige steder i Norge, hvor 
han tildels synes at have reist om for at besørge denne del af 
sine forretninger. De fleste ere dog rimeligvis udstedte i Oslo.^ 



^ Dipl. Norv., II, no. 776; III, no. 789; X, no. 177. Vedde to første 
af disse breve mangler seglet; ved det sidste (af 27de Oktober 1442) 
hænger der endnn et stykke. Men saavidt det kan sees, er dette 
kong Eriks norske rigssegl, der er bleven benyttet i 1398 og senere 
rimeligvis indtil videre har maattet gjøre tjeneste. Smlgn. ovenfor, 
8. 282 flg., note 2 og 8. 292. 



297 

Imidlertid synes ikke kanslerens myndighed at have strakt sig^ 
meget langt, og hans stilling har vistnok mere lignet den, som 
rigens kansler indtog i Danmark, end hans formænds. De 
unionelle forhold fremtvang med nedvendighed en deling af 
kanslerens embede, idet der paa den ene side stilledes det krav^ 
at der altid skulde væro en kansler inden landet med frtldmagt 
til at give landsvist i kongens navn, og paa den anden side 
kongens stadige fravær gjorde det umuligt for kansleren tillige 
at være i dennes nærhed. Den i 1436 fremsatte fordring, 
at hvert rige skulde have to kanslere, kom imidlertid aldrig 
til udførelse for Norges vedkommende, og saaledes maatte de 
fleste af de forretninger, som tidligere havde paahvilet den ene 
kansler, man da havde, gaa over paa det kancelli, der hyppigst 
var hos kongen.. Dette var det danske, medens der maaske 
ikke en gang har existeret noget norsk kancelli, hvis første 
forudsætning var ophørt, da kongen som regel opholdt sig uden- 
for landet. Det segl, som var betroet den norske kansler, blev 
altsaa fremdeles, om d^t end ikke udtrykkelig var betegnet 
som saadant, dog i virkeligheden kun et sigillum ad causas. . 
Kong Kristofers fleste breve ere udstedte under hans se- 
kret, som var fælles for alle tre riger; ^ ved de faa breve, som 
han har ladet udgaa fra Norge, er dette maaske hængt under 
af Gunnar Holk, uagiet der ikke nævnes noget derom. Som 
oftest kan han dog ikk(^ være anvendt. Man har saaledes be- 
kræftelser af ældre privilegier, kundgjørelser, gavebreve og værn- 
breve, der ore udstedte paa denne maade. Et værnbrev er 
ogsaa udstedt under storseglet, der ligeledes i denne konges tid 
synes at have været fælles for alle tre riger. ^ Dette segl kald- 
tes nu officielt »majestæts-8eglet«, en bensévnelse, som for evrigt 
allerede forekommer en enkelt gang, under den foregaaende re- 
gjering.® Vedkommende brev er udstedt under kongens ophold 
i Oslo ved kroningen I den ved beseglin gen anvendte formel : 
^«€6 sigillo nostræ majestatis, qvo ufimur pro præsenti, kan der 
maaske ligge en undskyldning for, at kongen ikke. an vendte et 
særligt norsk storsegl ; imidlertid synes han ikke senere at have 



^ Sn afbildning deraf i Sveriges historia från åldsta tid till 
våra dagar, II, s. 266. Smstds. s. 265 en afbildning af denne 
konges store majestætsrsegl. 

« Dipl. Norv., I, no. 782, 790; III, no. 794; IV, no. 901; VI, no- 
490; VII, no. 426. 

» Huitfeldt, anf. st., s. 330. 



298 

fiBskaffet sig et saadant, og det danske storsegl vedblev for 
eftertiden i hans styrelse at anvendes som nnionskongens 
majestætssegl. Ogsaa fortsattes fremdeles med den under Erik 
ftf Pomern indfarte sædvane, at lade norske sager foredrage 
■eller expedere af danske rigsraader. ^ Naar et norsk kongebrev 
«r udstedt under majestætss^let paa en tid, da den norske 
kansler var hos kongen i Danmark, er det alligevel neppe rime- 
ligt, at han har kunnet benytte det, da det var i den danske 
Icanslers værge. 

At der i Norge har været nogen fast centralstyrelse ved 
fliden af den administration, der udgik umiddelbart fra kongen, 
er under disse forhold ikke rimeligt. Hvis der havde været en 
saadan, maatte der paa en eller anden maade været spor af 
dens virksomhed. Saaledes var den daglige styrelse unddi%igen 
rigsraadets umiddelbare medvirkning. Alligevel maa dette under 
kong Kristofer siges at have øvet en meget betydelig indfly- 
delse og at have bestemt hans holdning i alle politiske spergs- 
maal vedkommende Norges egne forhold. Rigsraadet viser sig 
nu pludselig i besiddelse af en raagt, som det ikke havde havt 
siden Haakon YLs dage. Tilsyneladende staar det nu igjen 
fuldt af kraft og liv og synes at optræde med megen bestemt- 
lied. B^venhedemes gang viser imidlertid, at det nu som 
før mere var den regjerende konges ettergi venhed, som dette 
skyldtes, end deres egen kraft. Kong Kristofers regjering var 
i det hele en tid for den aristokratiske og separatistiske reaktion 
i de nordiske riger. * Norge fulgte i denne henseende med de 
tvende andre lande, og idet det unionelle kongedømme paa denne 
maade svækkedes, tilfaldt ogsaa her ved begivenhedemes magt 
den mest fremtrædende plads aristokrati og raad. Men efter 
kongens død ophørte dette. med en forbausende hurtighed. 

Nogen virkelig overlegen personlighed synes der ikke at 
have været mellem rigsraadets medlemmer i denne tid. De 
mest fremtrædende ere erkebiskop Aslak og hr. Olaf Nilssan. 
Af dem synes den første at have været en ivrig, virksom og 
energisk personlighed; men han har tillige altid lempet sigefter 
forholdene og har maaske ofte været paavirket af en trykkende 
følelse af sit lands politiske afmagt. I befalingsmanden paa 



* Dipl. Norv., IV, no. 901: DomintM proprie præsente domino Ot- 
tone Nicolai. 

* Smlgn. L. Daae, Eristjern den ferstes norske historie, 
1448—1458, 8. 3. 



299 

Beiigens kongsgaard, br. Olaf Nilssøn, besad . rigsnuidet en fra 
erkebispen vidt forskjellig personlighed, en fribytter-natur, der 
minder om hr. Alf Erlingssøn, dristig og paagaaende, men uden 
evne til at bedømme landets styrke. Hans herkomst og slægt ere 
ubekjendte; maaske er han kommen i reiret gjenem kongens per- 
sonlige gunst og har paa den maade faaet sin norske horedgaard, 
Gaute-Tolga, der under dronning Margrete var inddragen af kronen. 
Baadets fornemste medlem var hr. Sigurd Jenssen, tillige ogsaa 
dets starste godseier, men, som det synes, uden politisk ærgjerrig- 
hed, mest optagen af sine private interesser. Derimod var hr. Erik 
Sæmundssøn, der maaske først under Kristofers regjering kom ind 
i raadet, en mere kraftig personlighed af hr. Olafe art; ogsaa 
hans herkomst og slægt er ubekjendt, da den efterretning, som 
findes paa et enkelt sted, at han skulde yasre en Krukow, neppe 
er paalidelig. Af denne familie, som kom ind i det 15de aar- 
hundrede, var der et medlem i raadet, væbneren Hans Krukow. 
Fot øvrigt var rigsraadet paa denne tid mest sammensat af 
norske medlemmer. Hartvig Krummedike, der allerede var op- 
tagen deri, spillede under kong Kristofer ingen fremtrædende 
rolle. De norske smaaætter vare forholdsvis talrig repræsen- 
terede. Af raadets medlemmer var der vistnok kun faa, som 
udmærkede sig ved større eiendomme af jordegods. Dette maatte 
paa en tid som det femtende aarhundrede i høi grad svække 
dets stilling ved siden af de to andre rigers raad. Men under 
kong Kristofer traadte dette misforhold ikke frem i dagen ; det 
skjultes imder den øieblikkelige indflydelse, som rigsraadet havde 
opnaaet. Der holdtes jævnlig raadsmøder, snart i Norge, snart 
i Danmark. Hovedgjenstanden for forhandlingeme paa disse 
var forholdet til Tydskeme i Bergen. 

Allerede i ]L440 var der indløbet klager til drottsete og 
raad under disses møde i Oslo, og det var da stillet i udsigt, 
at rigsraadet om sommeren 1441 vilde holde en sammenkomst 
i Bergen. Paa grund af de politiske forhold kunde denne ikke 
komme istand. Efter mødet i Lødøse og den nye konges kro- 
ning i 1442 kom imidlertid i September erkebiskop Aslak til 
Bergen, hvor han optraadte sammen med tre andre der hjem- 
mehørende medlemmer af raadet, biskop Olaf, provst Alf Thor- 
gardssøn (magister capellarum regalium regni Norvegiæ) og hr. 
Olaf Nilssøn. Rimeligvis have de her især beskjæftiget sig med 
overlægninger om, hvad der var at gjøre med hensyn til Tydskerne.^ 



^ N. Nicolaysen, Norske mjagasin, I, s. 569. 



300 

Der haves ogsaa en af dem udstedt tilladelse for en del engel- 
ske kjøbmænd til at drive handel paa Bergen. ^ 

I 1443 maa der rimeligvis være afholdt et raadsmøde, hvor 
der atter ér forhandlet om forholdene i Bergen. Som resultatet 
af dette mødes raadslagninger tør man vistnok med god grand 
anse den retterbod, som kongen 15de August s. a. udstedte i 
Kjøbenhavn under sit sekret. ^ I denne omtales rigtignok ikke 
rigsraadets medvirkning. Men den er i fiildstændig overens- 
stemmelse med den politik, som senere fulgtes af dette, og den 
kan saaledes betegnes som en indledning til de forsøg, der i 
den følgende tid gjordes paa at tvinge saavel medlemmeme af 
kontoret som de tydske haandverkere i Bergen ind imder den 
norske lovgivning og samfundsorden. B^tterboden er ligefirem 
rettet imod Tydskernes organisation 'i Bergen som kommtmer 
inden kommunen ; at gjennemføre den blev en særlig opgave 
for hr. Olaf Nilssøn, ved hvis side Bergens biskop og kapel- 
magisteren naturlig kom til at staa. 

Om høsten 1444 samledes atter flere af raadets medlem- 
mer i Bergen, erkebiskop Aslak, biskop Audun af Stavanger, 
biskop Olaf af Bergen, kapelmagisteren, hr. Alf Thorgardssen, 
erkedegnen i Nidaros, Svein Erikssøn, ridderne hr. Nikolas 
Kane og hr. Johan Molteke, samt væbnerne Guthorm Eyvinds- 
søn, Peter Nilssøn, Samson Philippussøn, Thrond Benkestok 
og Hans Krukow, hvorimod hr. Olaf Nilssøn selv synes at 
have været fraværende, ialfald i en del af den tid, hvori mødet 
vårede. Rigsraadet modtog her en skrivelse fra raadet i Lynn 
og besvarede denne. Efter kongens bud indgav det derhos et 
forslag til at ordne Tydskernes forhold, som formodentlig helt 
blev indtaget i den vidløftige retterbod, som kongen dereffcer 
4de December 1444 udgav under majestætsseglet. ^ Kong Kri- 
stofer var den gang i Kjøbenhavn, hvor flere af det norske 
rigsraads medlemmer indfandt sig hos ham. Disse forhandlede 
ogsaa om retspleiens . mindre gode tilstand i Norge, og resultatet 
deraf blev en under sekretet 10de December 1444 udstedt 
kundgjørelse om, at en del- medlemmer af raadet og lagmanden 
i Stavanger skulde bereise Nidaros, Bergens og Stavanger bi- 
skopsdømmer for der paa kongens vegne at sidde retterthing.^ 



» Dipl. Norv., VII, no. 418. 

^ Paus, Forordninger, s. 238 flg. 

» Dipl. Norv., VII, no. 423, 424. 

* Dipl. Norv., Vm, no. 324. 

* Dipl. Norv., I, no. 790. 



301 

Mellem dem, til hvem det saaledes oyerdroges at udøve kongens 
dømmende myndighed og tillige for ham at træfPe foranstalt- 
ninger vedkommende rigets forsvar tilses og tillands, var hr. 
Olaf Nilssøn den første. Han skulde repræsentere kongeh per- 
sonlig. De øvrige vare biskop Audun af Stavanger, hr. Gun- 
nar Holk, der for øvrigt kun kaldes provst ved Mariakirken, 
erkedegnen. Svein, hr. Narve Jakobssøn og væbneme G-uthorm 
Eyvindssøn og Hans Krukow. I kundgjørelsen siges, at beslut- 
ningen var fattet med de bedste mænds raad, og der omtales 
de gode mænd, som nu vare eller havde været hos kongen i 
Kjøbenhavn. Maaske have disse tildels været de samme, som 
deri nævnes. Hovedgjenstanden for medets forhandlinger var 
dog nu som før forholdet til Tydskeme i Bergen. Her synes 
sagen allerede at være afgjort under det forudgaaende møde i 
denne by, hvor raadet havde sluttet sig til de fordringer, hr. 
Olaf allerede i 1443 havde opstillet lige overfor Tydskeme i 
de 24 -punkter og artikler*, som han da havde ladet bekjendt- 
gjøre. Disse skulle ogsaa hagefter være indtagne i retterboden 
af 1444. 

Under raadets sammenkomst i Bergen havde der for øvrigt 
gjort sig meget forskjellige opfatninger gjældende af, hvad der 
burde gjøres med hensyn til Tydskerne. Om de der førte for- 
handlinger haves der en i sin art aldeles enestaaende beretning i 
ot skrift fra det 16de aarhundredes anden halvdel, den saakaldte 
> Bergens fundats«. ^ Uagtet der ikke kan opiyses noget om de 
kilder, hvoraf vedkommende forfatter har øst, er der neppe grund 
til at betvivle hans paalidelighed i det væsentlige. Efter denne 
beretning skulde det ene parti af raadet have havt sin første 
talsmand i erkebiskop Aslak Bolt, det andet i hr. Nikolas Kane. 
Erkebiskopen holdt paa, »at det var godt, at de Tydske bleve 
Wntersiddendes her i Bergen for tvende aarsagers skyld, — den 
første aarsag, at dersom det skede, da turde ingen kloster, kirke 
heller borgerne i Bergen sig befrygte for nogen uforvarendes 
krig eller feide, som nu nogen tid lang storligen er skeet. Den 
anden aarsag er, at dersom dette skede, da var det en god ting 
for alt land ; thi at da kunde de Nordfarere, Finmarksfarere og 
alle omliggendes øer, Island og andre øer, have deres kjøb- 



^ N. Nicolay sen, Norske magasin, I, s. 639. En anden hoved- 
kilde for disse begivenheder er det tydske klageskrift, der er trykt 
med indledning i Kristiania videnskabs-seiskabs forhandlin- 
ger for 1877, no. 8. 



302 

mandskab, og hvilken kjøbstad, som da alligevel kan blive ved 
magt, da stande han sit eventyr, og hver borger at sege sin 
næring og kjøbmandskab herefter, hvor hannem behager c. Deri- 
mod indvendte hr. Nikolas Kane, »at det var ikke godt, men 
at man det anderledes skulde forhandle end at tilstede udlændske 
saadan indgang med den vinterssede; thi det havde været m^et 
bedre og raadeligere, at man havde bygget en borg heller be- 
fæstning, som kunde staa imod de Tydske, om de agtede sig 
saa igjen at komme, s6m de tilforn haver været*, — hvorhos 
han endvidere mente, »at det ikke var raadeligt, at de tilstedte, 
at gammel skik og privilegier bliver rykte, men heller konfir- 
meret og Ptadfæstet«. De af ham udtalte anskuelser vare de 
samme, som hyldedes af hr. Olaf Nilssøn, og dette parti gik 
ogsaa af med seiren. Rigsraadet støttede nu den politik, som 
gik ud paa at drive Tydskeme tilbage i den retsUge stilling, 
som de havde opnaaet ved de privilegier, der vare dem tilstaaede 
i det 13de og 14de aarhundrede. Paa grundlag heraf vilde 
man altsaa fra norsk side ikke anerkjende kontoret som noget 
eget samfund i staten og endnu mindre tillade, at de tydske 
haandverkere i Bergen dannede et saadant. 

I eftersommeren 1445 var en større del af det norske rigs- 
raad forsamlet i Kjøbenhavn i anledning af kongens bryllup. 
Her kom forholdene i Bergen atter under behandling. Under 
25de September bekræftede kongen med sit norske raads sam- 
tykke Hansestædemes gamle friheder i Norge. ^ Dette pri- 
vilegium er udstedt under kongens sekret: som de tilstedevæ- 
rende medlemmer af det norske rigsraad, der deltoge i dets be- 
segling, nævnes biskop Jon af Oslo, hr. Gunnar Holk, der 
heller ikke nu omtales som kansler, hr. Sigurd Jonssøn, hr. 
Kolbjørn Gerst, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Erik Sæmundssen, 
hr. Henrik Skakt, hr. Hartvig Krummedike og væbneme Hans 
Krukow og Guthorm Eyvindssøn. Tydskeme i Bergen fandt 
sig imidlertid lidet hjulpne hermed, og uagtet ordlyden i det 
nye kongebrev skulde være til deres fordel, betragtede de det 
dog som et ubeleiligt tillæg til retterboden af 1444, »det store 
majestæts-brev«, som den kaldtes i deres klager. Dette var 



* Dipl. Norv., VII, no. 427, Det privilegium, som kongen med raa- 
dets samtykke a9de Ang. 1445 (N. Nicolaysen, Norske maga- 
sin, I, s. 571) skal have tilstaaet de tydske skomagere, er ialfald af 
tvivlsom ægthed. Smlgn. Kristiania videnskabs-selskabs for- 
handlinger for 1877, no. 8, s. 20. flg., og for 1878, no. 11, s. 2. 



308 

ogsaa ganske rigtigt, foFsaavidt kongen og raadet en maaneA 
senere udstedte et andet brev under sekretet til Bergens ind* 
byrøere, hvori det udtrykkelig forklaredes, at der ikke var til* 
staaet Tydskeme mere, end hvad der virkelig havde hjemmel 
i den norske lovgivning, og at de Tydskere, som kom til Norge^ 
skulde være underkastede dennes bestemmelser.^ Fremtiden 
skulde nu vise, hvorvidt rigsraadet var istand til at føre sin. 
politik seierrig igjennem. 

I begyndelsen af sommeren 1446 var en del af raadet» 
inedlemmer samlet i BerglE^n. Der nævnes saaledes foruden hr. 
Olaf Nilssøn biskop Jon af Færøeme, kapelmagisteren, hr. Er^ 
lend £indrides8øn, hr. Hartvig Krummedike og hr. Erik -Sæ* 
mundssøn. Med disse ved sin side forsøgte hr. Olaf at op- 
tåge kampen og lod retterboden af 1444 med de senere breve^ 
oplæse til thinge. Længere ud paa sommeren kom erkebisko- 
pen til Bergen, tillige med erkedegnen i Nidaros, ligesom bi- 
skop Olaf nu var tilstede, medens Færøbispen synes at være 
reist Af de verdslige raadsherrer kom ogsaa hr. Olafs broder,, 
lir. Peder Nilssøn. Disse bleve en stund udover høsten i Ber- 
gen og fortsatte forhandlingerne med Tydskeme, idet de dog 
med bestemthed fastholdt retterboden af 1444 som det eneste 
^undlag. iiigsraadet lovede imidlertid, at der i det følgende 
aar, 1447, ved St. Hans dags* tid skulde holdes en ny sam- 
menkomst af dets medlemmer, hvortil kongen enten selv skulde 
indfinde sig eller ialfald give dem fiildmagt til at ordne alt 
paa hans vegne. Der skulde tvistepunkteme faa sin afgjørelse- 
Til dette møde opfordredes ogsaa Orknejarlen til at komme og 
deltage i behandlingen af de særdeles landsvigtige sager (negotia 
fdicein statum regni nostri concernentia tune movenda et eocpe- 
dienda). Det til denne afsendte brev er udstedt af erkebisko- 
pen og tillige beseglet af biskop Olaf, provst Alf, hr. Olaf 
Nilssøn, hr. Erlend Eindridessøn og hr. Erik Sæmundssøn, som 
derved optræde paa de øvrige rigsraaders vegne.* 

Om det saaledes berammede møde virkelig er bleven af- 



^ Naar der i Kristiania videnskabs-selskftbs forhandlinger 
for 1877, no. 8, s. '4 er ndtait tvivl om, hvorvidt det andet af de i det 
tydske klageskrift af 1447 omtalte tillse^ til retterboden af 1444 for 
tiden kj endtes, da er dette nrigtigt. Det kan ikke være noget andet 
end det her omliandlede kongebrev, der først er trykt hos Hnitf eld , 
Kong Kristofer, 676 flg., og siden hos Paus, anf. st., s. 265. 

'' Dipl. Norv., Vn, no. 432. 



304 

Koldt, vides ikke, skjønt dette maa ansees rimeligt. Maaske er 
det holdt i Kjebenhavn, hvor hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn 
Oerst, hr. Mathias Jakobssøn og maaske Hans Krukow vare i 
Juli maaned. * Kongen er imidlertid ikke kommen til Norge. 
Derimod vides det, at han 22de Oktober s. a. i Heiligenhafen 
bekræffcede de rostockske kjøbmænds privilegier i Oslo, Tuns- 
Kerg og Viken, men uden at paaberaabe sig sit norske raads 
samtykke. ^ Rimeligvis have de forsamlede rigsraader ogsaa ved 
^enne leilighed fortsat med den samme politik, som tidligere, 
og spændingen med kontorets medlemmer er derved kun bleven 
forøget. I den følgende tid bleve disse forhandlinger skudte 
tilside, da andre, mere paatrængende spørgsmaal kom paa bane. 
Kong Kristofer af Bayern døde tJte Januar 1448, og dermed 
Tar atter spørgsmaalet om thronfølgen og rigernes forening 
bragt frem. For Norges vedkommende blev rigsraadet den 
myndighed, som overtog rigets styrelse, og i dets spidse traadte 
atter hr. Sigurd Jonssøn, denne gang med titel af *rigens for- 
Btander« eller »faldmægtig høvedsmand over alt Norges rige«, 
vistnok nærmest fordi der ingen konge var, som kunde gjøre 
liani til drottsete. 

Rigsraadet var under thronledigheden udøveren af den 
fulde kongelige myndighed, og enhver udøvelse af denne maa 
saaledes ogsaa være foregaaet ^eunem det. I et landsvist-brev, 
som kansleren udstedte i Oslo 26de Juni 1448 i sit eget navn, 
jsiger han, at » velbyrdig mand hr. Sigurd Jonssøn, ridder, ri- 
gens forstander, og alt rigens raad i Norge «: havde gi vet ham 
fuldmagt til paa kronens vegne at afgjøre alle wandro^s maall 
Det er derhos' beseglet af de to rigsraader, hr. Olaf Haakons- 
>søn og hr. Hartvig Krummedike. ^ 

Men denne tilstand var dog kun midlertidig. Norge maatte 
være forberedt paa at tåge sit parti mellem de af de tvende 
øvrige riger valgte konger. For at overlægge om rigets stil- 
ling mødtes rigsraadet i Oslo, hvor ogsaa erkebiskop Aslak 
indfandt sig efter i forveien at have ladet den norden^eldske 
almue spørge om dens ønsker med hensyn til kongevalget og 
faaet til svar, at den enten vilde have hr. Sigurd Jonssøn eller 
ogsaa faa kong Erik tilbage. Hr. Sigurd tragtede dog ikke selv 
efter kronen, og for øvrigt stillede omstændighedeme sig saaledes, 



» Dipl. Norv., IL no. 774. 
» Dipl. Norv., VII, no. 435. 
' Dipl. Norv., I, no. 806. 



305 

at man kun havde valget mellem et af to, at slutte sig til den 
af Svenskerne valgte konge, Karl Knutssøn, eller til den danske, 
Kristjem af Oldenburg. 

For begge dele hævede der sig stemmer inden raadet. I spid- 
sen for den svenske konges tilhængere stod selve erkebiskop 
Aslak, til hvem erkedegnen i Nidaros, hr. Svein Erikssøn, naturlig 
sluttede sig. Af de verdslige raadsherrer stode bl. a. hr. Olaf 
Nilssøn ^ og hr. Erik Sæmundssøn paa samme side. Hiøvdingerne 
for det modsatte parti, der vilde have den danske konge paa 
Norges throne, vare den gamle biskop Jon af Oslo og hr. Hart- 
vig Krummedike, og til dem har inaaske ogsaa hr. Sigurd 
Jonssøn sluttet sig. Det synes, som om de ikke have havt 
mange tilhængere; men de opveiede denne mangel ved sin be- 
stemte optræden og sin hensynsløshed. Rimeligvis er den største 
del af de fremmødte raadsherrer forbleven i de østlige lands- 
dele hele den følgende vinter. Aslak Bolt var ialfald i Oslo 
21 Marts 1449. « 

I begyndelsen udfoldede det parti, der ønskede at slutte 
sig sammen med Sverige, den største virksomhed. Allerede i 
1448 havde de tilbudt Karl Knutssøn thronen,* og paa Baahus 
indgik hr. Olaf Nilssøn, hr. Erik Sæmundssøn, Svein Eriks- 
søn, Erik Bjørnssøn, Peder Nilssøn, Hans Krukow og Einar 
Fluga, » Norges riges raad og mænd«, den 26de Februar 1449 
en overenskomst pOm, at kong Karl Knutssøn ogsaa skulde 
komme paa Norges throne.* I virkeligheden blev dog det 
danske parti for denne gang det seirende. Paa et raadsmøde 
1 Oslo lykkedes det i Juni 1449 biskop Jon og hr. Hartvig 
Krummedike, der havde været i Danmark, at sætte Kristjems 
valg igjennom. Selv erkebiskopen gik ind herpaa. Foruden 
ham og de to nævnte raadsherrer opholdt sig den gang i Oslo 
rigsforstanderen, hr. Sigurd Jonssøn, Apostelkirkens provst, tr. 
Alf Thorgardssøn, erkepresten i Oslo, Sigurd Bjørnssøn, ridderne 
hr. Olaf Haakonssøn, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn 



* Han synes allerede i Februar 1448 at have været i Yiken. Di pl, 
Norv., X, no. 194. 

» Dipl. Norv., n, 783. 

' L. Daae^ Kristjern I.s norske historie, s. 22. 

* L. Daae har (anf. st., s. 24) ytret tvivl, om alle disse kunde kaldes 
medlemmer af rigsraadet. Dette maa nærmest gjælde Erik Bjørnssøn 
og £inar Fluga, især den sidste ; dog er der intet, som taler imod, 
at de begge kunne have siddet i raadet. Erik Bjørnssøn var rigsraad 
3die JuU 1449. Dipl. Norv., III, no. 806. 

Yngvar Nielsen: Det norske rigsraad. 20 



306 

Gerst, hr. Mathias Jakobssøn og væbneren Simon Bjørnssøn, 
hvilke alle kaldes »rigens raad i Norge*. Uagtet allerede den 
omstændighed, at rigsraadet havde sendt to mænd, som biskop 
Jon og hr. Hartvig, paa sine vegne til Danmark, maa tyde 
paa, at det danskeindede parti havde overvægten mellem de i 
Oslo forsamlede raadsherrer, til hvilke netop erkebiskopen hørte, 
er det dog muligt, at der ialfald er nogen sandhed i de paastande, 
der have været fremsatte om, at Kristjems valg skyldtes de trop- 
per, han havde sendt op til Oslo. At man før dette frygtede 
for et dansk angreb, fremgaar af det opraab, som hr. Erik Sæ- 
mundssøn, der var befalingsmand paa Tunsberghus, allerede 
19de Mai udstedte til almuen paa Agder. Men saafremt der 
er kommet en dansk styrke saa langt op, kan denne neppe 
have været meget stor. Derimod er det ikke umuligt, at der 
har været flere danske tropper tilstede, da rigsraadet straks 
efter indfandt sig hos den nyvalgte konge i Marstrand.^ 

Ved dette møde nævnes som tilstedeværende følgende kri- 
gens raad i Norge*, erkebiskop Aslak, biskop Jon, hr. Sigurd 
Jonssøn, der efter kongens afreise kaldes krigens forstander i min 
naadige herres, kong Kristjems, fraværelse*, provsteme Alf og 
Gunnar, erkepresten Sigurd Bjørnssøn, ridderne hr. Kolbjøru 
Gerst, hr. Olaf Nilssøn, der ikke havde været med i Oslo, og hvis 
nærværelse saaledes nu bliver end mere paafaldende, hr. Hartvig 
Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, samt væbnerne Erik Bjørns- 
søn, Hans Krukow, Simon Bjørnssøn og Engelbrekt Staffens- 
søn. Alle disse nævnes i indledningen til et af rigsraadet ud- 
stedt brev af 3die Juli, hvorimod dette kun er beseglet af bi-: 
skop Jon, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Hartvig 
Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, Simon Bjørnssøn og En- 
gelbrekt Stafifenssøn. Maaske have saaledes i virkeligheden kun 
disse været tilstede i Marstrand. Rigsraadet var herved den 
myndighed, paa hvis afgjørelse der lagdes vægt Imidlertid 
synes der dog ogsaa at være foregaaet en slags hylding eller 
vedtagelse af valget fra almuens side. Hvor der paa denne 
maade skede en henvendelse til folket, var det nu i formen altid, 
som om dette var forsamlet standsvis. Betydningen heraf var 



* L. Daae (anf. st., s. 27 flg.) er den føi-ste, som har vakt tvivl om 
paalideligheden af, hvad der før berettedes om den danske hær i Oslo. 
Hvad denne forf. har anført om øiemedet med kongens rustninger, 
er vistnok aldeles rigtigt. AUigevel udelukker ikke dette muligheden 
af, at nogle tropper ogsaa kunne være sendte til Oslo. 






307 

dog i alle tilfælde kun en ringe, saavel ved Kristjerns valg, 
som ved det, der straks efter foretoges af hans medbeiler, Karl 
Knutssøn. 

Denne kom i Oktober til Norge, hvor han valgtes paa 
Hedemarken, drog saa til Nidaros, hvor han i domkirken kro- 
nedes af Aslak Bolt, og vendte atter tilbage til Sverige. I det 
søndenfjeldske synes han at have udnævnt hr. Erik Sæmunds- 
8øn til rigsforstander ; ialfald optraadte denne senere i en saa- 
dan egenskab. ^ Men med undtagelse af ham, erkebiskopen, 
biskop Gunnar af Hamar og maaske de to brødre, hr. Herman 
og hr. Johan Molteke, som i forveien havde været mpget virk- 
somme for hans valg, synes kong Karl under sit ophold i 
Norge kun at have været omgiven af ganske faa medlem- 
mer af det norske raad. Rimeligvis har han dog selv sørget for 
at afhjælpe denne mangel ved at udnævne nye raadsherrer. 
Naar man senere har villet fremstille Karl som den, der » havde 
fortrinet af et folkeligt valg«, og at dette igjen var følgen af 
en formelig »folkereisning«, da er det kun en misforstaaelse. ^ 
Kristjf^rn var, hvor meget hans valg end kan være bevirket 
ved intriger og ydre tryk, dog den, der var tågen til konge under 
de mest lovlige former. Han var ialfald valgt af rigsraadf-ts 
flertal, og om ogsaa dett^ kan have været imod dets vilje, havde 
hans modstander dog ikke bagefter kunnet samle et større antal 
omkring sig. Folkevalget var kun en form ; at Karls omgi- 
velser havde været mere omhyggelige med at iagttage denne, 
kan ikke støtte gyldigheden af hans kongedømme. Ingf^n af 
parterne havde iagt tåget, hvad den gamle norske lovgivning 
foreskrev om en ny konges valg. 

Rigsraadet havde paa sin side vist sig ude af stand til at 
oprKholde nogen selvstændig politik. Dansk og svensk indfly- 
dcls'^ kjæmpede om herredømmet over dets medlemmer, og den 
bf^stenithed, hvormed det ganske nylig havde optraadt imod 
Tydskerne, synt^^s sporløst forsvunden. Raadets holdning af- 
gjorde landets skjæbne. Udenfor dette fandtes ingen norsk in- 
stitution, der kunde optræde som repræsentant for land og folk 
og paa et skjæbnesvangprt tidspunkt vare^tage deres vigtigste 
interesser. Der er denne gang ikke spor af noget møde, som 
det i 1440, hvor ogsaa medlemmer af aristokratiet udenfor rigs- 
raadet indfandt sig. I. det sted optraadte nu de medlemmer af 



^ Dipl. Norv., X, no. 201. 
"* R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 543 flg. 

20* 



308 

den lavere adel, der toge del i disse forhandlinger, mellem al- 
muen, paa samme maade, som allerede havde været tUfældet under 
Agmund Sigurdssøns opstand. Paa Romerike optræder ialfald 
en saadan mand mellem almuen/ og blandt dem, der paa Oplan- 
dene og i Thrøndelagen sluttede sig til kong Karl, var der flere 
lignende, som maatte regnes til bondeadelen. Paal Ivarssen 
(Gjesling) og Steinar Bratt fra Vaage hørte saaledes til disse. 
En Holte Q-unnarssøn, der optraadte med dem, tilhørte en hird- 
mandsæt fra det 14de aarhundrede. * Andre havde maaske 
blandet sig endnu mere mellem sine omgivelser, som Thorstein 
Thoressøn £t2l Søndre Gudbrandsdalen.* Hundrede aar tidli- 
gere vilde de samme personer være optraadte som kongens 
haandgangne mænd. Nu synes den afgjørende ovprgang at 
være endelig foregaaet, hvorefter de og deres ætter havde faaot 
sin plads som de første mellem almuen og ikke som de sidste 
mellem aristokratiet. 

Karl Knutssøns kongedømme kunde hos saadanne mænd 
ikke finde megen støtte. Det faldt ogsaa hurtig, uden at han 
endnu havde kunnet befatte sig synderlig med norske regjerings- 
anliggender. Ligesom hr. Erik Sæmundssøn var hans repræ- 
sentant i det søndenfjeldske, saaledes havde han nordenfjelds 
overdraget styrelsen til erkebiskopen og de to riddere hr. As- 
lak Thuressøn Baat og hr. Einar Fluga, der formodentlig begge 
vare medlemmer af hans raad. Aslak Bolt døde snart after; 
hr. Erik Sæmundssøn synes at være bleven dræbt af hr. Hart- 
vig Krummedike, * og de to andre riddere kunde ikke opret- 
holde sin magt i det norden^eldske. Af kongebreve, som Karl 
Knutssøn har ladet udgaa under sit ophold i Norge, kj endes 
nu kun et under »indseglet€ udfærdiget væmbrev for Nidaros 
"domkirke.** I dette omtales ingen kansler, heller ikke paabe- 
raabes nogen medvirkning fra rigsraadets side. Formodentlig har 
der ikke været tid til at faa hverken kansler eller noget norsk 
rigssegl. Dog havde kongen ialfald senere et unionelt sekret.* 

^ L. Daae, anf. st., s. 44. 

' L. Daae, anf. st., s. 41, note 1. 

» Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 767; II, no. 761, 821, 829; m, no. 772, 
maaske ogsaa III, no. 600, 691, 797. Den mand af dette navn, der 
i 1458 kaldes dekn (V, no. 816), er maaske den samme; et saadant 
tilnavn var paa den tid ikke sjeldent. II, no. 819. Hadorph, anf. 
st., s. 162. 

* L. Daae, anf. st., s. 72. 
•Dipl. Norv., V, no. 762. 

• Sveriges historia från ftldsta tid till våra dagar, II, s. 279. 



309 

Rimeligvis har hele . hans norske administration været meget 
uordnet. 

Om sommeren 1450 kom kong Kristjem med en flaade til 
Nidaros, hvor han kronedes til konge med stor glans. I for- 
veien havde i Halmstad det svenske rigsraad opgivet Karls for- 
dringer paa Norgis. Kristjern omgaves under dette ophold af 
24 norske rigsraader, nemlig de fem biskoper, Marcellus af 
Skaalholt, Jon . af Oslo, Gunnar af Stavanger, Heming af Fær- 
øerne og Mathias af Hole, abbed Olaf i Halsnø, provsterne Al^ 
i Bergen og Gunnar Holk i Oslo, erkepresten Sigurd Bjømssøn 
i Oslo, samt ridderne hr. Sigurd Jonssøn, hr. Olaf Haakonssøn, 
hr. Olaf Nilssøn, hr. Erlend Eindridessøn, hr. Hartvig Krum- 
medike, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Kolbjørn Gerst,. hr. Simon 
Bjømssøn, hr. Erik Bjørassøn, hr. Guthorm Eyvindssøn, hr. 
Hans Krukow, hr. Gaute Kane, hr. Peder Nilssøn og hr. Hen- 
rik Jonssøn, samt væbneren Engelbrekt StaflFenssøn (consiliarii 
et consilium regnt Norvegiæ facientes).^ Af disse ledsagede de 
fleste kongen til Bergen, hvor desuden ogsaa stedets egen biskop, 
Thorleif, og hr. Gaute Kane vare tilstede. Her afsluttedes 
29de August 1450 den bekjendte forening mellem Norge og 
Danmark. ^ 



^ Dipl. Norv., Vin, no. 342. 
' Dipl. Norv., VIII, no. 345. 



Raadet under kong Kristjern den første, 

1450— 1481. 



Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1449 og 1450 — Det arrelige 
kongedømmes ophør giver raadet nye betingelser for at kunne ndvide sin 
ma^t. — Karl Knutssøns haandfæstning. — Kristjern Is haandfæstning. 

— Der mangler bestemmelser om rigets daglige styrelse. — Hr. Sigurd 
Jonssøn og br. Hartvig Krummedlke. — Kigsraadets forhold til Rtyrelsen 
under kongens ophold i Norge 1450. — Kansleren. — Raadet 1451 og 
1 152. — Kongens besøg i Norge 1453. — Fiildstændigt omslag i den poli- 
tik, som tidligere havde været fulgt mod Tydskerne i Bergen. — Raadet 
savner adgang til at kontrollere kongen. — Forandringer inden aristokra- 
tiet paa grund af storættemes uddøen. — Det indgiftede aristokrati faar 
overtaget inden raadet. — Geistligheden svækkt s, ved at dens høieste 
stillinger overdrages mænd, som ikke ere indfedte. — Erkebiskopen bliver 
raadets formand. — Raadet deles i det søndenfjeldske og det nordenfleld- 
ske raad. — Kongen paa Akershus i Decem ber 1453. — Hr. Ivar Vi- 
kingssøn bliver norsk kansler. — Konghelles privilegier- af 1453. — Dan- 
ske rigsraader medvirkende ved Norges styrelse. — Raadsmøde paa Elfs- 
borg 1455. — Unionelt raadsmøde i Skara 1458. — Raadets indflydelse 
formindskes. — Raadet som rigets øverste domstol. — Den udvalgte konge 
Hans i Oslo 1473—1474. — Kristjern I i Oslo 1468 og 1478. — Haand- 
fæstningen orertrædes paa forskjellige maader. — Raadets deltagelse i 
forhandlinger med fremmede magter. — Raadet paa de unionelle møder. 

— Kristjern I.s regjering har stor betydning "for den følgende udvikling. — 
Grænserne mellem det norske og danske rigsraad udviskes efterhaanden. — 
Rigsraadets medlemmer forståa ikke sin stilling. — Det norske aristokrati 
savner den nødvendige uddannelse for det offentlige liv. — Raadets klager 
over Kristjern I.s slette styrelse. 

Ved de to kroninger, der fulgte efter hinanden i kortere 
tid end tre fjerdingaar, maa saa godt som alle de Nordmænd, 
der kunde gjøre sig haab om at opnaa ridder- værdigheden, have 
faaet den. I November 1449 var der af Karl Knutssøn slaaet 



311 

femten riddere, i August 1450 af kong Kristjern to og tyve, 
af hvilke ialfald flertallet maa have været norske. Saaledes 
vare næsten alle raadets verdslige medlemmer blevne riddere; 
i Nidaros mødte der blandt 'dem kun en eneste væbner. Men 
denne mængde af nyslagne riddere gav ikke raadet og aristo- 
kratiet nogen forøget styrke, ligesaa lidt som det store antal, 
der nævnes af norske raadsherrer, kan være noget vidnesbyrd 
om, at raadet netop nu skulde have gjort nogen større anstræn- 
gelse for at samle alle sine kræfter. Heller ikke synes det, 
som om Kristjern I har arbeidet paa at skaffe sig forøget ind- 
flydelse i raadet ved at udnævne nye medlemmer, paa hvem 
han følte sig sikker. Af de raadsherrer, som mødte frem i 
Nidaros og Bergen, havde de fleste allerede længe havt denne 
stilling. Udenfor deres kreds var der overhovedet neppe mange, 
som kunde optages i raadet. Hr. G-aute Kane, der synes at 
være kommen derind ved kong Kristjems kroning, var en af 
de faa Nordmænd, som paa denne tid vare knyttede til hoffet. 
Han skal lige fra 1442 have været hofeinde hos kong Kristofer 
og har nu rimeligvis boet paa Kanestrøm. 

I ydre glans stod imidlertid dette raad af riddere meget høit. 
Det var rigets »raad og parliament«, der skulde have afgjørel- 
sen af kongevalget i sin haand, efterat riget var gaaet over fra 
arverige til valgrige. For den almindelige bevidsthed var det 
rigtignok ikke klart, at forholdet i denne henseende havde un- 
dergaaet nogen forandring, imod hvad det før havde været, og 
rigsraadet selv tog ogsaa hensyn hertil. Saaledes blev der 
Iste August 1450 af de i Nidaros i anledning af kroningen 
forsamlede medlemmer af raadet udstedt en længere erklæ- 
ring om, at de havde valgt den nye konge efter rigets love og 
gamle sædvaner; det anførtes tillige, at han efter kong Erik var 
den nærmeste til riget, saaledes at det fik udseende af, at arve- 
retten dog havde været det afgjørende. ^ Som det, der nu havde 
valgretten, ikke alene i tilfælde af kongeættens uddøen, men 
overhovedet ved enhver thronledighed, havde rigsraadet atter 
faaet en ny anledning til paa kongedømmets bekostning at 



* Di pl. Norv., Vni, no. 342. Naar det norske rigsraad, parHamen- 
turn regni NorvegicBj gjentagne gange paaberaabes i Kristjern I.s skri- 
velser til paven o. a., der ere trykte i stette bind af Script, rer. 
Danic, da har dette neppe nogen synderlig betydning. Smlgn. 
L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 102, hvor disse 
breves karakter er omtalt. 



312 

befeste og udvide sin magt. I 1449 var der for første gang — 
saavidt nu bekjendt — af en norsk konge udstedt en haandfæst- 
ning. Der var til kronens overdragelse saavel til Karl Knuts- 
søn som til Kristjem I knyttet betingelser ; disse vare opstillede 
af raadet og skulde for en væsentlig del tjene til at sikre dets 
interesser. Det arvelige kongedømmes ophør aabnede saaledes 
rigsraadet en adgang til magtudvidelse, som det tidligere ikke 
havde kunnet faa. Det norske raad havde derved ogsaa den 
fordel at kunne støtte sig til en lignende bestræbelse hos sine 
danske og svenske kolleger. Disse kunde ikke en gang selv 
antages at ville tilstede det norske raad at vise sig altfor med- 
gjørligt imod en ny konge. Ved haandfæstningeme skulde tillige 
rigsraadet blive den kontrollerende myndighed i «iget. ^ Saaledes 
syntes igjen alle betingelser at forene sig for at gi ve det mag- 
ten i hænde, og naar dette ikke lod sig gjøre, er det kun et 
nyt bevis for, at dets ydre glans ikke var ledsaget af nogen 
tilsvarende indre udvikling af kraft. 

Karl Knutssøns haandfæstning af 20de November 1449^ 
begynder med at love, at han vilde holde^ Norges lov mod alt 
landsfolket, hvorpaa den bekræfter kirkens og geistlighedens 
gamle friheder i overensstemmelse med de tidligere compositiones 
og retterbøder. Deri ligger et vidnesbyrd om, at kirkens pri- 
mas, erkebiskop Aslak Bolt, i særlig grad har forstaaet at varetage 
de interesser, over hvilke han var kaldet til at vaage. Men Aslak 
Bolt varetog tillige raadets sag. Kongen forpligtede sig nemlig 
til ikke at overlade »rigsens ren ter <? til nogen udlænding, ikke 
at gi ve saadanne len eller optage dem i raadet og ikke uden 
raadets samtykke og vilje indlade sig i nogen krig. Heller 
ikke skulde han undtagen i nødstilfælde foretage eller »fuld- 
komme« noget ærinde, som vedkom Norges krone, uden med rigs- 
raadets raad, samtykke og stadfæstelse, ligesom han overhovedet 
ikke maatte overlade indenlandske og udenlandske mænd slot 
eller fæste i riget uden efter rigsraadets raad. Naar kongen 
kom ind i riget, forpligtede han sig til for fremtiden at styre 
sin gaard med embedsmænd, nemlig hofmester, kansler, kjøge- 
mester, fodermarsk o. s. v. og dertil kun tåge indfødte Nord- 
mænd efter rigsraadets raad. Heller ikke skulde han paalægge 
indbyggeme ulovlige skatter, gjæsteri eller andre tyngsler, med- 
mindre det var nødvendigt, og selv i dette tilfælde kun med de 



* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, 1,8.230,236. 

• Dipl. Norv., VI, no. 531. 



313 

hos liam tilstedeværende raadsheirers. raad, samtykke og vilje» 

Efter kongens død skulde » Norges rige og indbyggere« have 

sit frie kaar at kaare den til konge, med hvem de fandt, at 

riget bedst kunde være tilfreds, medmindre han efterlod en 

ægte søn, som dertil kunde være skikket. Saafremt rigsraadet 

fandt det nyttigt, vilde kongen efter dets raad have et fadebur 

i Norge, og derhos skulde han mindst hvert tredie aar besøge 

Norge for. rigets og dets indbyggeres kjæremaals og ærinders 

skyld. De anordninger, som han da traf med raadets raad om 

slet, land eller len, de skuld.e staa ved magt, indtil han atter 

kom tilbage til riget, medmindre nogen af dem, der havde 

^rigsens rente,, slot eller len«, i mellemtiden enten afgik ved 

døden eller forbrød sig mod konge og rige. Kongen forpligtede 

sig derhos til ikke at kalde rigsraadet til Sverige paa egen for^ 

tæring, medmindre der var stor nødvendighed tilstede og det 

dreiede sig om spørgsmaal, der vare af stor vigtighed for begge 

riger, og naar hans »raad og gode mænd« af Norge kom til 

ham i Sverige, da skulde han hurtigst^ mulig give dem svar, 

foråt de ikke for lang^tøvens skyld skulde paadrage sig store 

omkostninger. Da denne haandfæstning blot beholdt gyldighed 

i en ganske kort tid, har den nu kun interesse som et vidnesbyrd 

om den opfatning af kongens og raadets gjensidige stilling, der 

gjorde sig gjældende hos erkebiskop Aslak og de »raad og gode 

mænd af Sverige «, der ledsagede kongen. Alt beregnedes paa, 

at kongen alene skulde kunne udøve sin myndighed, naar han 

var inden riget. Blot i det yderste nødsfald maatte han kalde 

det norske raad til Sverige. Rimeligvis maa det have været 

tanken, at hofmesteren, som man nu, ligesom ^1436, kaldte 

raadets første medlem, tillige med kansleren og nogle andre 

medlemmer af raadet under kongens fravær skulde besørge 

den daglige styrelse. Formodentlig har det været kong Karls 

tanke senere hen at udnævne en hofraester, hvortil han 

maaske nærmest har tænkt paa hr. Erik Sæmundssøn. Men 

foreløbig blev der i denne henseende ikke trujffet nogen fast 

ordning. Videre kom det heller ikke med Karl Knutssøns 

styrelse, der saaledes ligesom hans haandfæstning ikke kan have 

nogen større betydning. 

I sine hovedtræk var denne haandfæstning overensstem- 
mende nied den, som kong Kristjem allerede under 2den Juli 
s. a. havde udstedt i Marstraud. ^ Denne bekræftede dog kun 



^ Huitfeldt, Kristjem den første, s. 9 flg. 



314 

tirkens friheder i mere alraindelige udtryk ; bestemmeUenie om, 
at kronens len eller slotte ikke maatte overlades til udlændinge 
uden med rigsraadets samtykke og heller ikke optage saadanne 
i raadet, forekomme allerede deri, dog med det let forklarlige 
forbehold, at denne regel ikke skulde gjælde de udlændinge, 
som »nu inden ere eller med giftermaal kunde herefter ind- 
komme i riget«. Efter dette var altsaa hr. Hartvig Krurame- 
dike sikret i sin tidligere plads i raadet. Kongen skulde ikke . 
uden raadets samtykke kunne begynde nogen krig og heller 
ikke afgjøre nogen »mærkelige« ærinder, der vedkom Norges 
krone, »uden med meste delen af rigsens raads fuldbyrd og til- 
ladelse«. Kun i yderste nødstilfælde skulde han pantsætte eller 
afhænde rigets slotte, len eller renter, og da kun med rigsraa- 
dets samtykke. Naar han kom i riget, skulde han styre sin 
gaard med embedsmænd, der vare indfødte Nordmænd, efter 
rigsraadets raad. Ulovlige skatter maatte ikke lægges paa rigets 
indbyggere »uden med rigsens raads fuldbyrd og vilje «, som 
til den tid vare nærværende hos kongen, og som loven tilstedte 
ham. Efter kongens død skulde riget, hvis han ikke efterlod 
børn, have sit frie kaar, »thi det er nu og blive skal et frit 
kaarerige, eftersom loven udviser«. Men denne bestemmelse 
blev i grunden gjort betydningsløs allerede i 1450, da det ved 
overenskomsten i Bergen sloges fast, at kongevalget skulde 
foregaa under ét for Danmark og Norge. Ved denne blev 
ogsaa bestemt, at det ene rige ikke skulde kunne begynde krig 
»uden med det andet rigsens raads fuldbyrd og samtykke og 
vilje «. De af kong Kristofer udstedte breve paa slot, len, rente, 
privilegier eller friheder skulde efter haandfæstningen holdes i 
fuld magt, eftersom de lød. Saafremt der var udgivet nogle 
breve, »som Ijude paa pant at løse for nogen summa pendinge 
efter nogen mands livstid«, skulde de blive døde og magtesløse. 
Kongen skulde holde en særskilt dretsel for Norge, saafremt 
det var beleiligt efter rigets i^ads raad. Hvert tredie aar skulde 
han »forfaldeløs« selv besøge riget, og de beslutninger, som han 
da der vilde tåge om slot, land eller len, de skulde staa ved 
magt, indtil han næste gang kom til riget, medmindre nogen 
af dem, som indehavde slot, len eller rente, afgik ved døden i 
mellemtiden eller forbrød sig mod kongen. Tilsidst forpligtede 
kongen sig til, at han ikke skulde kalde det norske rigsraad 
til Danmark »til møde eller dage«, und tågen naar der paakom 
»saadant anfald«, hvorpaa der for begge riger laa stor magt, og 
naar det saaledes blev nødvendigt, at han maatte kalde sit 



315 

»raad eller gode mæiid« til sig, da skulde han i ethvert fald 
hurtigst muligt skaffe dem afgjørelse. Poruden af kongen selv 
var haandfæstningen beseglet af de tilstedeværende ^rigsens 
raad af Danmark <. Haandfæstningens bestemmelser vare i det 
hele tåget baade efter aanden og ordlyden i dette aktstykke 
afgjort til rigsraadets fordel. Imidlertid led de i flere punkter 
af en mangel paa klarhed, der kunde aabne adgang for omgaa- 
eiser og overtrædelser. 

Navnlig gjælder dette alt, hvad der vedkom den daglige 
styrelse under kongens fravær. At lade alle administrative 
forretninger hvile, naar kongen ikke var tilstede, lod sig ikke 
gjøre. Men haandfæstningen gav ingen regler for ordningen af en 
fast regjering og for omraadet af den myndighed, som kunde 
tilstaaes denne. At det ogsaa har været meningen, at der til 
alle tider skulde være en fast centralstyrelse i Norge, er rime- 
ligt. Da Kristjem i 1449 forlod landet, udnævnte han hr. 
Sigurd Jonssøn til » Norges riges høvedsmand* i sit fravær; 
denne var i September s. a. i Oslo, hvor han var sammen med 
mindst tre andre rigsraader, som maaske have staaet ved hans 
side. ^ Rimeligvis har dog denne rigsforstanders myndighed 
blot skullet gjælde for det søndenfjeldske, idet kongen tillige 
havde overdraget erkebiskopen en lignende, og da vistnok nær- 
mest for det nordenfjeldske.* 

Ved erkebiskopens frafald og paafølgende død maatte hans 
stilling ophøre. Under kongens besøg i Norge 1450 omtales 
hr. Sigurd kun som ridder; men i slutningen af 1452 nævnes 
han igjen som » Norges riges høvedsmand* i kongens fravær.^ 
Kort efter maa han være død. I det følgende aar forekom- 
mer en ny høi embedsmand inden raadet med titel af hof- 
mester (magister curiæ), og denne er ir. Hartvig Krum- 
medike.* Men den stilling, han indtog, kan ikke have været 
den samme som den, hr. Sigurd havde havt; medens denne 
i kongens nærværelse kun kaldes ridder, derimod ikke hans 
høvedsmand over riget, er det netop i kongens egen nærvæ- 
relse, hr. Hartvig kaldes hofmester. Heller ikke fører han 
senere denne titel, men kaldes kun ridder og høvedsmand paa 
Akershus, og det kan endog være uvist, om han har havt den 



^ Dipl. Norv., III, no. 808. 

»Dipl. Norv., m, no. 806. 

» Dipl. Norv., V, uo. 779. 

* Dipl. Norv., III, no. 824; VI, no. 645. 



316 

lige til sit fald i 1457, uagtet han i dette aar kaldes drott 
sete. ^' Maaske kan han -som »høyedsniand< have indtaget en 
overordnet stilling over det søndenj^eldske, ligesom muligvis 
det norden^eldske ridderen hr. Henrik Jenssen, der var høveds 
mand paa Throndhjems kongsgaard. ^ 

Under sit ophold i Norge 1450 foretog kongen flere regje 
rings-handlinger, der vedkom rigets indre forhold. ' I • det 
Bergen udstedte værnbrev for skomageme i Vaagsbunden for 
ndsættes ingen medvirkning fra rigsraadets side, * hvilket deri 
mod er tilfældet med det kongebrev, som var udstedt i Nidaros 
om Opdals privilegier. Her siges udtrykkelig, at hele detno^ 
ske raad gav sit samtykke, og i henhold hertil var brevet ud- 
stedt ad rélationem domini Petri Nicolai et Henrici Jensson 
militis. * Et værnbrev for biskop . Gunnar af Stavanger er ud- 
færdiget fra kancelliet effcer kongens egne ordre, men efter 
Gunnar Holks raad. Det samme siges ogsaa i Lyseklosters 
nye privilegier. Da kongen fra Skersund stadfæstede bisko- 
pens ældre rettigheder over Stavanger by, nævnesi den paa- 
tegnede expeditions-bemærkning ikke mindre end fem raads- 
herrer, hr. Sigurd Jenssen, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Erik Bjørns- 
sen, hr. Guthorm Eyvindssen og hr. Gaute Kane. Disse synes 
at have fulgt kongen som en slags raadskomité, indtil han 
fuldstændig forled landet.^ 

Da Gunnar Holk, hvor han nævnes i disse breve, ikke 
fører sin kanslertitel, kan det maaske antages, at han ikke har 
havt med beseglingen af disse at gjøre. De ere alle udstedte 
under sekretet,^ der formodentlig har været i kongens eget 
værge, medens majestæts-seglet er forblevet i Danmark hos 

* Dipl. Norv., III, no. 840. 

« Smlgn. Dipl. Norv., V, no. 785, 792, 818; VU, no. 455. Smlgn. 
nedenfor, s. 318, note 6, og s. 328. 

® Dipl. Norv., I, no. 812. N. Nicolaysen, Norske magasin, I. 
s. 573. I førstnævnte verk I, no. 813 omtales, at kongen havde for- 
lenet Bergens domkapitel med Hardanger, men uden at noget nær- 
mere oplyses om maaden, hvorpaa dette skede. Smstds. VI, no. 535 
et lensbrev, der er udstedt nden raadets medvirkning og rimeligvis 
maa henføres til denne tid. Smstds. VIII, no. 344 et mærkeligt brev, 
en af danske raadsherrer i 1450 afsagt dom mellem kongen og nogle 
engelske kjøbmænd. 

* Dipl. Norv., II, no.^788. 

^ Dipl. Norv., IV, no'. 921, 924; VI, no. 534, 535. 

* Sekretet findes afbildet paa den ene planche til Dipl. Christ. L 
Et andet i Sveriges hist. från åldsta tid till våra dagar, 
II, s. 320; paa s. 319 en afbildning "af majestæts-seglet. 



317 

den danske kansler. En del af kancelliets personale er sand- 
synligfvis fulgt med kongen fra Danmark, hvorimod der neppe 
nu kan være tale om noget eget norsk kancelli. Kansleren 
var ikke andet end den øverste leder af retspleien, og det nor- 
ske rigssegi, der skulde opbevares af ham, var i virkeligheden . 
kun et sigillum ad cat^sas. Den danske kansler var ogsaa for 
Norge kongens virkelige kansler. Et helt nyt træk i forretnings- 
ordenen paa denne tid er anvendelsen af notarier ved offentlige 
brevskaber. ^ Netop under besøget i 1450 var kongen ledsaget 
af et par saadanne, der have udfærdiget flere offentlige doku- 
menter. Naar kongen i sit første aar seeB at have tåget meget 
hensyn til det norske rigsraad, har dette maaske nærmest været 
foranlediget af de tilstedeværende medlemmer af det danske. 
Under opholdet i Bergen optraadte rigsraadet, da det afsluttede 
den nye forening med Danmark, endog som den eneste insti- 
tution, der repræsenterede Norge. Kongen, der var fælles for 
begge riger, kunde ikke gjøre dette; det hele skede kun med 
hans samtykke. « 

Derimod har rigsraadet noget senere repræsenteret kongen. 
Denne kunde eller vUde ikke selv modtage den sædvanlige 
hylding paa en rundreise, men lod dette tildels éke ved med- 
lemmer af rigsraadet. Saaledes aflagde Hedemarkens almue sin 
hyldingsed i Oslo til biskop Jon, hr. Hartvig Krummedike, 
hr. Simon Bjømssøn og erkepresten, hr. Sigurd Bjømssøn.* 
Efter det korte oprør i Thrøndelageii i 1453 optræder ogsjwt 
der en del af rigsraadets medlemmer, som bragte landskabet til 
orden, erkebiskopen, hr. Henrik Kalteisen, biskop Thorleif af 
Bergen, biskop Jon af Pærøeme, provsten, hr. Alf Thorgardssøn, 
hr. Olaf Nilssøn, hr. Peder Nilssøn og hr. Hans Krukow.* 

Da kongen i 1450 havde forladt Norge, skulde det vise 
sig, hvor vidt raadet under hans fravær kunde udstrække sin 
myndighed, og hvorledes den daglige styrelse skulde foregjwt. 
Kildeme ere imidlertid ogsaa her af den beskaffenhed, at de 
ikke give nærmere oplysninger herom. I April 1451 vare fem 
rigsraader hos kongen i Kjøbenhavn, nemlig hr. Sigurd Jons- 
søn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Simon Bjømssøn, provsten, hr. 
Gunnar Holk, og erkepresten, hr. Sigurd Bjømssøn. Med deres 
raad stadfæstede kongen de rostockske kjøbmænds ældre privi- 



^ L. Daae, Kris tjern I.s norske historie, s. 65, note 1. 
• Dipl. Norv., m, no. 812. 
» Dipl. Norv., VIII, no. 350. 



318 

legier i Oslo og Tønsberg.^ Saafremt den beretning medfører 
sandhed, hvorefter » menige Norges raadc i dette aar skulde 
have protesteret imod Karl Knutssøns kroning i 1449, er dette 
maaske ogsaa skeet ved samme leilighed.^ Rimeligvis er det 
dog kun en forveksling med, hvad der allerede var gjort i 
Nidaros 1450. 

I 1452 høres overhovedet intet om raadets virksomhed. 
Da den nyndnævnte erkebiskop, Henrik Kalteisen, i August 
paa veien til Nidaros kom over Kjøbenhavn, aflagde han der 
for kongen sin ed som raadsherre.* Men det blev senere ud- 
trykkelig oplyst, at intet medlem af det norske rigsraad havde 
været nærværende ved denne leilighed. * Da kongen mod aarets 
slutning sendte Eggert Prille til Baahus, var dette efter over- 
læg med danske rigsraader. * Hans sendelse var imidlertid mere 
foranlediget af hensyn til Danmark end til Norge. 

I 1453 kora kongen atter til Norge, hvorhen han nærmest 
var kaldt af hensynet til de forviklinger, som fremdeles holdt 
sig i Bergen mellem hr. Olaf Nilssøn og koptoret. Rigsraadet 
var samtidig med kongens besøg samlet i Bergen. Af dets 
geistlige medlemmer nævnes ved denne leilighed som tilstede- 
værende biskop Thorleif i Beinen, biskop Gunnar i Hamar, 
biskop Mathias i Skaalholt og den udvalgte biskop i Stavanger, 
Sigurd. Af de verdslige forekomme hr. Hartvig Krumme- 
dike, hr. Olaf Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Peder Nils- 
søn, hr. Henrik Jenssøn, hr. Magnus Gren, væbneren Herlag Pe- 
derssøn, samt rimeligvis hr. Hans Krukow. Tilsammen optraadte 
disse som regiæ majestatis locum tenentes, episcopi, prælati, ha- 
roneSj nohiles et milites ac militares et utrvusque status consilium 
et parliamentum regni Norvegiæ facientes. ^ Ved siden af de 
norske rigsraader vare derhos enkelte danske tilstede i Bergen 



^ Dipl. Norv., III, no. 815: nostro sub secreto. 

' Huitfeldt, Kristjern den første, s. 32. 

' Nye danske magasin, VI, s, 50: han kauer och sworet oss radh. 
Videre siger kongen, at H. K. havde svoret at overholde alle de artikler, 
som wy meth wort radh mv nerwerendis betracte kunne nyttelig^ 
at tvære. ^ 

* Dipl. Norv., ni, no. 824. 

» Dipl. Norv., Vni, n. 348. 

«Dipl. Norv., III, no. 824; VI, no. 545. Maaske er der her ved ud- 
trykket reg. maj. loe. tenentes tænkt paa de to tilstedeværende herrer, 
Hartvig Krummedike og. Henrik Jenssøn. Smlgn. ovenfor, s. 81<>- 
At opfatte det som gjældende det hele raad, er neppe rigtigt. 



3-10 

og toge del i de der førte forhandlinger, uagtet disse, saavidt 
vides, udelukkpnde angik norske anliggender. Saaledes tog 
kongen dem endog paa raad i en sag, som stadfæstelsen af hr. 
Hans Krukows gave af alt sit gods til Munkeliv, med det dertil 
knyttede tilsagn om at overlade klosteret det af ham indehavte 
Sandfjord len paa ti aar efter hans død. Det derom udstedte 
brev er foruden af kongen og de fleste ovenfor nævnte norske 
raadsherrer ogsaa beseglet af tre danske, derimellom hofmesteren, 
hr. Nils Erikssøn, og det har endog derved været denne sidste, 
som foredrog sagen for kongen. ^ Ogsaa forhandlingerne med 
de misfomøiede Tydskere ved kontoret førtes af kongen med 
begge rigers raad. ^ Herved kunde han dog, uagtet striden nær- 
mest var fremkaldt ved rent lokale forhold, ialfald med et skin 
af grund skyde sig under, at sagen i sin videre udvikling, for- 
saavidt den kunde fremkalde et brud med Hansestæderne, 
maatte betragtes som unionel. Paa dette møde blev den poli- 
tik, som i kong Kristofers dage havde fundet ivrige forkjæm- 
pere inden rigsrag^^jiet, fuldstændig opgiven. Lige fra sin regje- 
rings-tiltrædelse af havde den nye konge vist sig venlig og 
imødekommende mod Tydskerne, saavel i Bergen, som i de 
østlandske byer, uden at raadet havde kunnet hindre ham deri. 
I 1453 nøiedes han ikke med at bekræfte privilegier, men fore^ 
tog det endnu mere bestemte skridt at fjerne Tydskernes værste 
fiende fra den stilling, hvori han kunde gjøre dem mest skade. 
Hr. Olaf Nilssøn maatte træde tilhage som befalingsmand paa 
Bergens kongsgaard, hvor den af de tydske kjøbmænd velseede 
sveiiske ridder hr. Magnus Gren kom i hans sted, — et syn- 
Hgt tegn paa den forandring, der var foregaaet efter 1448. 
Nu var det det danske og de i Norge indgiftede medlemmer 
af det norske rigsraad, som havde indflydelsen, og fra deres 
side, var der ikke grund til at vente nogen virksom indgriben 
til fordel for en politik, som med alle dens svagheder og med 
alle de misligheder, der kunne have klæbet ved hr. Olaf Nils- 
søns forsøg paa at gjennomføre den, dog hos efterslægten vil 
kunne gjøre regning paa sympathier, som et af de sidste vid- 
nesbyrd fra middelalderen om kraft og selvfølelse hos Norges 
første mænd. Hvad der senere skede, var i overensstemmelse 
med kongens optræden i Bergen 1453. Da hr. Olaf paa egen 



* Di pl. Norv., VI, no. 645. Brevet er ogsaa inærkeligt, forsaavidt 

det taler om wortnede og landboer under Munkeliv. 
» Dipl. Norv., VII, no. 460, s. 448. 



320 

haand fortsatte sin hensynsløse optræden mod de tydske kjøb- 
mænd og tilsidst ved sin egen uforsigtighed faldt som et offer 
for deres hævn, var dette ikke kongen imod. Efter den tid 
var der for ham liden eller ingen grund til at fiygte nogen 
modstand fra norsk side mod den politik, han vedblev at folge 
i sit forhold til Hanseaterne. 

Naar kongen personlig kom til Norge for at gjøre en fo^ 
andring med et' af de vigtigste len, da var dette i overensstem- 
melse med hans løfter i haandfæstningen. For øvrigt viste 
han sig kun lidet omhyggelig for at overholde denne, og raadet 
manglede paa sin side alle midler til at øve den ved haandføstnin- 
gen forudsatte kontrol. Maaske havde han allerede i 1450 over- 
traadt haandfæstningen ved at pantsætte et len uden at spørge rigs- 
raadet. ^ Udnævnelsen af en hofinester, der ikke var indfødt, var 
ogsaa et brud paa denne, og det samme gjaldt den hyppige anven- 
delse af danske rigsraader ved behandlingen af rent norske an- 
liggender, selv naar kongen var samlet med det norske raads 
medlemmer. Mellem disse fandtes der efter hr. Sigurd Jonssøns 
død og Losneættens udgaaen paa mandssiden, der indtraf om- 
trent samtidig, i grunden ikke mere inden raadet nogen repræ- 
sentant for de store, indfødte ætter, der i løbet af aarhundreder 
havde opsamlet landets jordegods. Som deres arvtagere frem- 
stode mænd af indvandrede ætter, der efter denne tid bleve de 
første medlemmer af det norske aristokrati. Af det vesten- og 
norden^eldske jordegods kom i den anden halvdel af det fem- 
tende aarhundrede den største del i nye eieres hænder, medens 
der samtidig paa Østlandet dannedes et nyt stort komplei af 
jordegods i familien Krummedikes besiddelse, dels ved arv, dels 
ved kjøb og maaske tildels ved andre midler, men i ethvert 
tilfælde til fortrængsel for de indfødte norske ætter. Forsaavidt 
arvtagerne tilhørte ætter, der allerede i nogen tid havde levet 
i landet, kunde denne forandring blot være mindre følelig; men 
dette var kun for en del tilfældet. Nu traadte ogsaa nye mænd, 
ikke alene nye ætter frem, og mellem dem fandtes netop de 
mest indflydelsesrige og de virksomste af dø mænd, der i 
den følgende tid vare Norges første godseiere og medlemmer af 
rigets raad. 

Fra nu af begynder det »indgiftedec aristokratis tid. 
Ved Kristjem I.s haandfæstning havde dette faaet en udtryk- 
kelig anerkjendelse af sin stilling som jævngod med de ind- 



* Dipl. Norv., VI, no. 535. Smlgn» ovenfor, g. 816, note 3. 



321 

fødtes og ret til at optages i rigsraadet. Medens de ætter, som 
før yare komne ind i landet, i regelen efter nogen tids forløb 
vare gaaede op i det øvrige aristokrati, blev dette nu ikke 
mere tilfældet. Fra aarhundredets midte danne de indgiftede 
en egen klasse, der kun gjennem økonomiske interesser, men 
ikke ved ædlere baand var knyttet til landet. Ved deres 
side kunde de hendøende rester af det indfødte aristokrati ikke 
længe holde sig. I dette forfald reves ogsaa de indvandrede 
ætter med, som ved tidligere giftermaal vare optagne i aristo- 
kratiets rækker; saaledes uddøde snart den æt, som man har 
kaldt de yngre Rømere. Denne fik til arving en norsk æt, 
som det dog kun lykkedes at holde sig i et slægtled. Tallet 
af høibyrdige slægter yar nu blevet såa lidet, at de enkeltes 
uddøen blev overordentlig følelig, i en endnu høiere grad end 
før. Som politisk stand var det norske aristokrati nu i virke- 
ligheden at betragte som næsten aldeles opløst, medens dets 
medlemmer fremdeles enkeltvis som jordegodseiere i stor maa- 
lestok kunde repræsentere betydelige økonomiske interesser og 
som saadaune ogsaa undertiden tynge i den politiske vægtskaal. 
Men samtidig med, at aristokrati og raad paa denne maade 
vare blevne end mere svækkede, fuldendtes begges udvikling 
som en i det ydre afsluttet stand. ^ 

Q-eistligheden delte i visse henseender skjæbne med aristo- 
kratiet. De hendøende store ætter kunde ikke bringe den nogen 
støtte, og uagtet det norske aristokrati ogsaa i det femtende 
aarhundrede havde sine repræsentanter inden den høiere geist- 
lighed, var det neppe almindeligt, at denne hentede sine nye 
medlemmer ad den vei. Allerede i det fjortende aarhundrede 
havde érkestolen været beklædt af mænd, . der ikke vare ind- 
fødte, og i det femtende fortsattes efter en større maalestok 
med denne fremgangsmaade, der baade svækkede den norske 
kirke og rigsraadet ved at afskjære dette tilgangen af dygtige 
geistlige medlemmer. Naar det i den følgende tid undertiden 
kan synes, som ora det i rigsraadet netop er de sidste, som 
have spillet den virksomste og mest indflydelsesrige rolle, da 
er dette kun en følge af mangelen paa indfødte verdslige med- 
lemmer af nogen betydning. .Erkebiskopen, der altid i rang 



^ Det er netop paa denne tid, at raadets medlemmer begynde at føre 
titel af rigsraad. Smlgn. Dipl. Iforv., I, no. 853; II, no. 743, lOU; 
VI, no. .535, 545; VIII, no. 236. Det sidste brev er dog falsk. Fot 
kaldtes de kun en enkelt gang > kongens raadgiverec Smlgn. s. 243. 

YngT9ir Nielsen: Det norske rig8raa4. 21 



322 

liayde ræret raadets første medlem, nden derfor at kunne kisd- 
des dets formand, kom efter 1450 stedse mere til at indtage en 
saadan stilling. Men da der i hans nærhed kun boede et min- 
dre antal af raadsherrer, lammede dette igjen raadets indflydelse. 
Tillige fremskyndedes herved dettes deling i to korporationer, 
hyer med en yis selvstændighed, raadet sendenQelds og raadet 
nordenQelds. Allerede red aarhimdredets midte var denne be- 
gyndt at vise sig mere tydelig og fik inden kort tid sin 
fuldendelse. 

Jo mere den nye konge fierlte sig sikker i magtens besid- 
delse, desto mindre hensyn tog han til raadet. Under sit ophold 
i Bergen 1453 gav han dog efter for dettes ønsker i striden om 
erkestolens besættelse.^ Derfra ledsagedes han til Østlandet 
af flere raadsherrer og yar i December paa Akershus. Her 
sees ogsaa biskopeme Gunnar af Hamar og Gunnar Holk af 
Oslo, den nye provst yed Mariakirken i Oslo, hr.^Ivar Vikings- 
sen og hr. Hartvig Krummedike at have været tilstede. Men 
disse optraadte ogsaa nu sammen med danske raadsherrer og 
synes endog at være betragtede som en enhed med disse, som 
»kongens ærlige raad af Danmark og Norge*. Hr. Ivar Vikings- 
søn, der rimeligvis netop ved dette kongens besøg er bleven 
betroet rigsseglet efter Gunnar Holks ophøielse til biskop, nær- 
nes under de da førte forhandlinger ikke med titel af kansler, 
hvorimod den lundske kannik, hr. Jens Klaussøn, der ogsaa 
var tilstede, omtales som kongens kansler. Formodentlig er 
der under kongens ophold paa Akershus afgjort flere regjerings- 
sager. Der kjendes imidlertid nu kun to der udstedte konge- 
breve. Det ene omhandler et under kongens og rigsraademes 
mægling afsluttet forlig mellem hr. Hartvig Krummedike og 
biskop Gunnar af Hamar. Det andet er en bekræftelse af de 
rostockske kjøbmænds privilegier i handelen paa Oslo og Tuns- 
berg, hvorved dog ikke rigsraadets medvirkning omttJes.' Det 
sidste spor af kongens regjerings- virksomhed under dette hans 
ophold i Norge er fra aarets sidste dag, da han paa Baahus 
bekræftede Konghelles privilegier. Ved denne leilighed vides 



^ Di pl. Norv., in, no. 824. Ogsaa i det til almnen i Thrøndelag«& 
lOde Oktober 1453 udstedte kongebrev paaberaabes raadets samtykke 
ved de til kirken gjorte indremmelser. Skandin. Iiteratar-sel8k.s 
skr. XVI, 8. 161 flg. 

* Dipl. Norv., Vni, no. 351: Domimis rex proprie in pleno consUio. 
Smstds no. 352 biskopens erklæring om forliget. 

• Dipl. Norv., m, no. 885. 



828 

kim hr. Hartvig Krammedike at have været tilstede.^ Af de 
øvrige norske raadsherrer have neppe mange falgt kongen videre 
end til Oslo. 

Fra den nærmest følgende tid haves der kun faa efterret* 
nin^er om raadet. saavelsom om den maade, hvorpan den dag^ 
lige styrelse var indrottet. Fra 1454 kjendes et af den nye 
kansler udstedt landsvist^brev.' I det hele viste det sig nu 
snart, at kongen ikke længer tog meget hensyn til det nor- 
ske raad eller bekymrede sig om landets styrelse. Forskjellige 
kongebreve ere i denne tid udstedte udenfor rigets grænser, ved- 
kommende norske anliggender, dels under majestæts-seglet, dels 
under sekretet, ved hvilke det norske raad ikke nævnes som medvir- 
kende. Derimod findes exempler paa, at der ved uddeling af norske 
forleninger er benyttet danske rigsraaders mellemkomst. ' Lige-? 
ledes have danske rigsraader paa andre maader deltaget i be« 
handlingen af norske spergsmaal, bl. a. ved tilstaaelsen af pri- 
vilegier for de tydske kjøbmænd.^ Kongen har dog ogsaa 
i 1455, da han var paa Elfsborg og formodentlig ogsaa paa Baar 
hus, havt en sammenkomst med det norske raad, hvorunder 
han lod dette give sit samtykke til nogle nye breve til fordel 
for de tydske kjøbmænd. Her indfandt sig den udvalgte erke- 
biskop Olaf, de tre biskoper, Thorleif af Bergen, Marcellus af 
Skaalholt og Gunnar af Oslo, hr. Ivar Vikingssen, hr. Olaf 
Nilssen, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn Gerst, hr. 
Henrik Jenssen, hr. Peder Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn, 
hr. Erik Bjernssen, En elbrekt Staffenssøn og Herlag Peters- 
søn. Med deres samtykke — ligesom med det danske raads 
— udstedtes her en for begge riger fælles forordning.* Fra 
dette samme møde haves ogsaa en bekræftelse af Marstrands 
privilegier af 2den Juli 1455,® hvorved kongen rimeligvis maa 

^ Dipl. Norv., VI, no. 547. 
« Dipl. Norv., VIII, no. 3od. 

* Dipl Norv., II, no. 808: Domintts rex proprie et ad instanciam 
domini Akonis Axelaon. 

* Dipl. Norv., VII, no. 460: DomintM rex per se [prceaentibus] 
ilhisfri domino duce Slesvicenai et domino Nicolao Erici militi; VII; 
no. 451: Dominvs rex per se præsentibm dominis Nicolao Erici 
magistro curie Eggardo Frille et Timmone Nicolai militibus. 

• Detmar ved Grautoff, II, s. 178. Nor, tidsskr. for videnskab 
og literatnr, 111,3, s. 54. Skandin. literatnrselsk.s skrifter, 
XVI, 8. 56, note 1 og 172 flg. Paus, Forordninger, s. 270. 
Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 61 flg- 

• Dipl. Norv., V, no. 793. I disse privilegier tales om >haandgangne 
mændc. Smlgn. IV, no. 928; VII, no. 444. 



S24 

have indhentet det norske raads samtykke. lalfald forudsættes, 
at de skulde gjælde, indtil han fandt det nyttigt at forandre 
dem »med raad og samtykke af alt rigsens raad i Norgec. 
Dette er dog kun en undtagelse. Af den række privilegier, 
der af denne konge fra 1452 af ere givne de nederlandske 
stæder, tales der kun i et om raadet; men dette maa efter den 
hele samraenhæng være det danske.^ Bremens privilegier af 1455 
og Rostocks af 1456* ere ogsaa udstedte under medvirkning af 
danske rigsraader. Hvor privilegierne gjaldt hegge riger, kunde 
dette være mindre paafaldende; hvor de alene gjaldt Norge, var 
det et aabenbart brud paa de forudsætninger, hvorunder forenin- 
gen var indgaaet. Kongen var for øvrigt i disse aar mest opta- 
gen af forholdet til Sverige. Efter at han ogsaa var bloven 
konge i dette land, blev det hans første opgave at sikre sin ældste 
søn thronfølgen saavel der, som i Norge, i hvilket øiemed han 
allerede i Oktober 1457* tilsagde, et møde af begge rigers 
raad til Skara i Vestergøtland i de første dageaf det følgende 
aar. Ved dette indfandt ogsaa kongen sig. 

Fra norsk side mødte i Skara biskoperne Gunnar i Hamar, 
Gunnar i Oslo og Sigurd i Stavanger, den ud valgte erkebiskop 
Olaf, hr. Ivar Vikingssøn, erkedegnen i Nidaros, Svein Eriks- 
søn, erkedegnen i Bergen, Pinnboge Nilssøn, ridderne hr. Kol- 
bjørn Gerst, hr. Jon Smør, hr. Henrik Jonssøn, hr. Alf Knuts- 
søn , hr. Thorgaut Bengtssøn, hr. Jon Peterssøn, hr. Henning 
Augustin, hr. Aslak Thoressøn, hr. Ragnvald Nilssøn og hr. 
Einar Fluga, væbnerne Herlag Peterssøn og Eugelbrekt Ste- 
fanssøn og de fire lagmænd, Jens i Bergen, Haavard i Oslo, 
Erik i Stavanger og Aslak i Viken, der alle tilsammen kaldes 
» Norges riges raad«. Under forudsætning af, at ogsaa lagmæn- 
dene have hørt dertil, har altsaa dette talt tre og tyve med- 
lemmer, syv geistlige og seksten verdslige. Fraregnet lagmæn- 
dene bliver tallet kun nitten, hvoraf tolv verdslige herrer. 
Disse vare, som det siges, komne sammen med kong Kristjern 
>for nogen mærkelig Norges riges ærindes skyld «. For at ikke 
efter kong Kristjerns død nogen paa samme maade som Karl 
Knutssøn skulde trænge sig til Norges krone, vare de nu komne 
overens om, at de skulde tåge kongens gjenlevende ældste søn til 
hans efterfølger, og hvis denne da ved faderens død ikke var fuld- 



* Dipl. Norv., V, no. 777, 778, 781, 788, 817. 869. 

* Dipl. Norv., III, no. 832; V, no. 791. 
Dipl. Norv., V, no. 809. 



325 

myndig, skulde de bistaa dén eller de af Norges iudfødte mænd, 
som konpen satte til at være formyndere for ham i forening 
med dronning Dorothea. * Ved denne leilighed kunde det med 
mere grund end ellers paaberaabes, at man handlede efter den 
gamle norske lovgivning. Men det frie valg, som i 1449 og 
1450 var sikret rigsraadet, var aldeles opgivet, og det norske 
rigsraad havde kun gjort efter, hvad det danske havde gjort foran. 
Rigsraadets geistlige medlemmer vare formodentlig paavir- 
kede af den imødekommen, som kongen under det samme møde 
viste dem ved at stadfæste den gamle sættargjerd.* Mod de 
verdslige viste kongen sig ogsaa ettergivende og sikrede sig 
deres velvilje ved at lade sin tidligere tilhænger og støtte, hr. 
Hartvig Krumraedike, falde. Mellem de i 1458 nævnte rigs- 
raader ere de fleste enten aldeles nye eller havde før kun været 
medlemmer af Karl Knutssøns raad, ikke af Kristjems raad. 
I dette maa de være komne ind som en følge af de nærmest for- 
udgaaende begivenheder og have saa der mødt sin gamle fiende, 
hr. Hartvig, med hvem flere af de nye medlemmer havde meget 
udestaaende. • Saaledes faldt han rimeligvis som et offer for 
forsoningen mellem kong Kristjem og hans gamle modstanderø. 
Ved optagelsen af kong Karls parti i raadet vandt dette kun 
lidet i national henseende, idet disse nye medlemmer enten 
tilhørte mindre fremtrædende ætter, eller først nylig vare 
indgiftede i landet. Til de sidste hørte hr. Alf .Knutssøn, eier 
af Giske, Finnen m. m., der nu for første gang nævnes som 
medlem af raadet, hvor han siden længe blev siddende. Hr. 
Hartvig Krummedike mistede ved denne leilighed alle sine for- 
leninger, og om han end ikke formelig udstødtes af raadet, 
synes det dog, som om han for længere tid har trukket sig ud 
af dette.* At kongen nu overhovedet optraadte forekommende 
imod det norske rigsraad, viste sig ogsaa deraf, at han hørte 
dette ved de bestemmelser om Rostockernes handel paa Oslo, 
som bleve udstedte under opholdet i Skara og skulde gjælde, indtil 
kongen selv kom til Norge.* 



* Dipl. Norv., III, no. 843. 
« Dipl. Norv., IV, no. 941 

* Dipl. Norv.,' II, no. 828. Smlgn. L. Daae, Eristjern I.s norske 
historie, s.. 147 flg. Smstds. s. 143 flg. om den orden, hvori rigs- 
raaderne nævnes ved dette møde. — Naar hr. Hartvig Krummedike 
endnu i Mai 1457 kaldes drottsete, er dette maaske en misforstaa- 
else. Dipl. Norv.» IH, no. 840. 

^ Dipl. Norv., Yl, no. 556: ad relationem episcopi Asloensis. 



326 

Ved mødet i Skara var indflydelsen inden raadet fra de 
indgiftede dansk-tydske medlemmer bragt over til de no^^^ og 
indgiftede svenske. Men den betydning, som rigsraadet sel? 
syntes at have faaet, var kun en rent forbigaaende. Da kon- 
gen havde opnaaet, hvad han ønskede, bekymrede han sig ikke 
synderlig om det norske raad. I den følgende del af hans re- 
gjering spiller dette kun en lidet betydelig rolle. Forretnings- 
ordenen blev atter den samme, som den havde været i de 
nærmest foregaaende aar. Paa kongens vegne besørgede kans- 
leren, hr. Ivar Vikingssøn, nu som før udstedelsen af landsvist- 
breve. ^ I hans forfald nævnes flere gange kanniker ved Maria- 
kirken som vicekanslere. * 

Raadet havde nu sin væsentligste betydning som rigets øve^ 
ste domstol, som udøveren af kongens dømmende myndighed. 
I denne henseende maatte unionen medføre en udvidelse af dets 
magt, da en saadan institution ikke kunde savnes inden riget. 
Det ansaaes derved som nødvendigt, at mindst tre af dets med- 
lemmer deltoge i dommen.^ Ved siden af raadets egne med- 
lemmer vare i regelen en eller flere lagmænd tilkaldte, som 
ogsaa vare med at afsige dommen. Saadanne dombreve haves 
fra 1465 1471, 1472, 1478, ligesom nogle af raadets medlem- 
mer i 1461 synes at have havt et lignende hverv. * Foruden 
erkebiskopen og biskopeme nævnes i disse breve hr. Ivar Vi- 
kingssøn, Svein Erikssøn, hr. Erik fijørnssøn, nu maaske raa- 
dets ældste medlem, hr. Jon Smør, hr. Alf Knutssøn, hr. Gaute 
Kane, hr. Ragnvald Nilsson, hr. Henrik Jenssøn, hr. Einar Flaga 
og hr. Svein Galde. Maaske vare ogsaa de to væbnere Thrond 
Benkestok og Reidulf Stigssøn medlemmer af raadet. 

Af og til, skjønt neppe ofibe, er der ogsaa afholdt større sam- 
menkomster af det hele raad, ved hvilke kongen dog kun sjel- 
den selv var nærværende. I 1468 og 1478 var han saaledes i 
Oslo, hvor han med sit raad har udstedt nogle bekræftelser af 
byens privilegier. * I vinteren 1473 — 1474 sendte han sin sot, 
den udvalgte kong Hans, til Oslo, hvor det søndeni^eldske raad 

» Dipl. Norv., II, no. 889, 892, 900; Vni, no. 353. 

• Dipl. Norv., I, no. 893 (hr. Gadbrand Rolfssen vicekansler) , III, 
no. 852 (hr. Feter Magnussøn), 917 (hr. Gudbrand Rolfssen). 

» Dipl. Norv., II, no. 878. 

* Dipl. Norv., I, no. 853 (mellem de her nævnte lagrettesmænd en 
væbner), 870; II, no. 878, 886. 907; V, no. 834. 

•Pans, Forordninger, s. 271—273. I 1478 var erkebiskopen, tre 
bisper, kansleren og fem af de ovenfor nævnte riddere tilstede. Dipl* 
Norv., II, no. 907. 



827 

hayde en sammenkomst ved Kyndelsmesse 1474. Faa denne 
stadfæstede kong Hans Oslos privilegier med raadets samtykke.^ 
Ved samme leilighed paadømtes ogsaa en retssag af ham og 
raadet.^ IJagtet der ialfald efter 1458 neppe gaves nogen fast 
eentralstyrelse inden landet, synes dog medlemmeme af raadet 
paa de steder, hvor flere boede sammen, undertiden at have 
været betragtede som en slags regjering. Saaledes synes en 
skrivelse fra raadet i nogle frisiske stæder af 1466 at være af- 
fattet under forudsætning af, at det senden^eldske rigsraad har 
havt en saadan stilling. ' I 1476 udgik der en skrivelse til den 
engelske konge fra de bergenske raadsherrer, biskopen, kapel- 
magisteren og hr. Jon Smør, tillige med abbed Paul i Munke- 
liv, hvilken sidste dog ikke var medlem af raadet. ^ Rimeligvis 
har dog dette været i henhold til en særlig fuldmagt fra kongen. 
Eong Eristjem selv kom efter 1455 neppe mere^ end to 
gange til Norge, ved de ovenfor omtalte raadsmeder i Oslo 
1468 og 1478. ^ I det sidste aar stillede han derhos i udsigt, at 
enten han selv eller ogsaa hans merckdike sendebod i 1479 vilde 
komme til Bergen for der at ordne de mange sager, som trængte 
til a^jarelse og havde ophobet sig. ^ Men der vides intet nær- 
mere om, hvorledes det gik hermed. Under disse kongens beseg 
i Norge er der afgjort norske regjerings-anliggender under med- 
virkning fra raadets side. ^ Men for øvrigt lod dette sig kun 
vanskelig gjøre, og den maade, hvorpaa kongen overtraadte 
haandfæstningens bud om, at han hvert tredie aar skulde besøge 
Norge, drog saaledes ogsaa andre overtrædelser efter sig. For- 



* IHpl. Norv., I, no. 906: datum . . . ic consensu et conailio una- 
nimi regni consiliariorum pronunc ibidem congregatorum nostrique 
secreti munimine roboratum. 

* Di pl. Norv., III, no! 903. Ogsaa 1478 har han givet Bostockeme 
et fribrev. III, no. 924. Smlgn. s. 328, note 2. 

» Dipl. Norv., III, no. 876. 

* Dipl. Norv., VII, no. 481. Smlgn. R. Keyser, Den norske 
kirkes hist., II, s. 568, hvor for ovrigt abbeden ogsaa omtales som 
rigsraad. I brevet er det kun de tre ferstnævnte, som føre denne titel. 

* Under dette besøg. har kongen ogsaa ombord paa sit skib i OsloQ or- 
den ndstedt et væmbrev for eieren af Sandbo i Vaage ad relationem 
domini Karoliy epiacopi Hamarenais^ Dipl. Norv., III, no. 923. 

* Dipl. Norv., VI, no. 588. I et kongebrev af 1478 omtales et raads- 
møde i Bergen, formodentlig i 1477. Nor, III, 3, s. 64. 

^ I et brev fra 1472 tales om en ældre retterbod, der med samtykke af 
raadet var stadfestet af kongen; maaske har dette været ved hans 
kroning. Dipl. Norv., II, no. 886. 



328 

eningen af 1449 og 1450 var indgaaet under den forudsætning, 
at Norge skulde bevare sin administrative selvstændighed. Men 
der VM" hverken truffet foranstaltninger til at sikre denne gjen- 
nem en fast centralstyrelse, eller sørget for, at der altid hos 
kongen kunde være tilstede medlemmer af det norske raad.* 
Saaledes maatte den hele regjering og administration atter gaa 
i stykker. Haandfæstningens bud om, at Norge skulde have 
sin egen finansstyrelse, lod sig efter dette ikke opretholde. 
Hver lensherre stod i virkeligheden umiddelbart under kongen. 
Forsaavidt han samlede administrationen af større landsdele i 
en overordnet lensherres haand, bidrog dette ikke til at forøge 
raadets magt. ^ At opretholde nogen virksom kontrol med den 
maade, hvorpaa kongen bortgav lenene, og saaledes hævde haand- 
fæstningens bud i dette punkt, lod sig heller ikke i længden 
gjøre for rigsraadet. Kongen ledede for det meste styrelsen 
paa egen haand. Uden at spørge rigsraadet har han pantsat 
len, udstedt væmbreve, givet de norske byer og fremmede kjøb- 
mænd privilegier og bekræftet ældre gaver af krongods. Tildels 
har han derved handlet lige imod, hvad der fprud var besluttet 
af raadet; en enkelt gang har han ved disse regjerings-handlinger 
tilkaldt medlemmer af det danske raad. ^ I hvilken grad kon- 
gen tilsidesatte hensynet til sine norske raadgivere, viser sig 
deraf, at han i 1471 har givet en stadfæstelse af et ældre brev 
til fordel for de tydske stæder form af en kundgjørelse, der 
bl. a. er stilet til raadets medlemmer.* Kun i et enkelt punkt 
er der grund til at tro, at kongen har holdt sig haandfæstningen 
effcerrettelig, nemlig ved paalæg af nye skatter og afgifter. 
Hertil har han formodentlig som oftest indhentet raadets sam- 
tykke; dette har ialfald ikke efter hans død klaget over, at det 



^ Smlgn. ovenfor, s. 805 flg. Efter 1455 synes hr. Magnas Gren at 
have indtaget en saadan stilling i hele det nordenQeldske. Skan- 
dinaviske literatnr-8?lskabs skrifter, XVI, s. 1^1 flg. 
Smlgn. L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 96. Naar 
hr. Kolbjørn Gerst en enkelt gang, i 1459, kalder sig »hevedsmand 
paa Tunsberghus i min herre kongens fraværelse*, har dette maaske 
ogsaa hensyn til en saadan, ham overdragen udvidet myndighed. 
Dipl. Norv., II, no. 830. 

' Dipl. Norv., I, no. 883, 888; III, no. 865, 886, 906, 918, 924 (ud- 
stedt i Kjøbenhavn af dei^ udvalgte konge); VII, no. 468. Nor, III, 
8, 8. 61. Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 71 flg. 

* Dipl. Norv., VII, no. 471. I 1469 havde de tydske stceder klaget 
for konge og raad. Nor, XII, dj s. 59 flg. 



329 

i denne henseende er blevet tilsidesat. ^ I kong Kristjems sty- 
relse af Island synes der aldrig at være tale om raadet.' 

Under disse forhold var det ikke at vente, at det norske 
raad kunde have nogen større indfiydelse paa forhandlinger med 
fremmede magter. En enkelt gang nævnes dog dets medlemmer 
ved saadanne. I 1462 vare hr. Hartvig Krummedike og iir. 
Erik Bjømssøn tilstede i Kjøbenhavn under forhandlingeme 
med de tydske stæder, og i 1465 forekommer hr. Ivar Vikings- 
sen mellem dem, som afsluttede en traktat med England^ og 
fører ved denne leilighed titel af kansler.' Da kongen i 1468 
pantsatte Orkn- og Shetlandsøeme, paaberaabte han sig det 
norske raads samtykke; uagtet der har været reist tvivl imod 
paalideligheden heraf, er det dog rimeligt, at det forholder sig 
saar Under sit besøg i Oslo samme sommer kan kongen have 
forhandlet med raadet om denne sag, og nogle af dets medlem- 
mer kunne ogsaa have fulgt ham til Danmark og der deltaget 
i de afsluttende forhandlinger.* Mellem dem har rimeligvis 
hr. Ivar Vikingssøn været, da han i det hele tåget blev meget 
anvendt, maaske fordi han har været en mand, der ved sin 
dygtighed har hævet sig op over sine omgivelser. Da han paa 
denne maade maatte være meget paa reiser udenfor landet, 
ligger deri en forklaringsgrund til, at vicekanslerens embede nu 
atter er bleven besat. 

Under de forhandlinger med Sverige, som optoge den senere 
del af Kristjem 1.8 regjering, optræde oftere medlemmer af 
det norske raad sammen med det danske paa de større unionelle 
sammenkomster. De nævnes saaledes ved mødeme i Jønkø- 
ping 1466, i Kalmar 1471, 1473, 1474 og 1476 og i Rønneby 
1476. Ved alle disse leiligheder var hr. Ivar Vikingssøn til- 
stede, som oftest ledsaget af to eller flere af de øvrige rigsraa- 
der. Af dem nævnes biskop Hans Teiste af Bergen (1476), 
biskop Gunnar Holk af Oslo (1473), hr. Magnus Gren (1471), 
hr. Erik Bjømssøn (1471 og 1473), hr. Henrik Jenssøn (1474 
og 1476), hr. Kolbjørn Gerst (1466), hr. Bo Fleming (1466), 



^ Hadorph, anf. st., tillæg, s. 805 flg. Smlgn. T. H. Aschehoug, 
anf. st, I, s. 314 flg. 

' Finni Johannæi Hist. ecclesiast. IsL, II, 232—242. 

■ Dipl. Christierni primi, pag. 166. Nor. III, 3, s. 57. 

* Dipl. Christierni primi, pag. 206. Smlgn. Huitfeldt, Eri- 
stjern I, s. 172, og C. F. Allen, De tre nordiske rigers hi- 
storie, II, s. 524 flg« 



330 

hr. Alf Knutssøn (1471 og. 1476) og hr. Jon Smør (1476).^ 
Ved andre anledninger, som ved de unionelle forhandlinger i 
Halmstad 1468 og i Kalmar 1472, optraadte derimod det dan- 
ske rigsmad alene baade paa Danmarks og Norges vegne. ^ 
Men ogsaa naar det norske rigsraad yar repræsenteret ved disse 
møder, yiser det sig, at dets medlemmer betragtedes som en 
enhed med det danske raad, og at det siunme var tilfældet med 
de to riger, Danmark og Norge, lige over for Sverige. 

I denne henseende maa Kristjem I.s regjering have havt 
en stor betydning for den følgende udvikling. Ved overens- 
komsten i Bergen 1450 var der netop i hans tid lagt et nyt 
gmiidlag for foreningen, og i den følgende tid maatte kongens 
hele 8t3rrel8esmaade tjene til at bringe rigeme mere sammen i 
politisk og administrativ henseende. Hvorvidt han herved har 
været sig en foestræbelse i denne retning Mdt ad bevidst, kan 
være tvivlsomt. Men selve udviklingens gang er aldeles tydelig- 
Dronning Margrete havde i sin tid . arbeidet paa at danne et 
unionelt raad af de tre særskilte rigsraad, og denne politik blev 
i hendes tredie efkerfølgers tid med held gjentagen for de to af 
rigemes vedkommende. G-rænseme mellem det norske og det 
danske raad udviskedes efterhaanden, hvormed ogsaa fulgte en 
begyndende sammensmeltning mellem begge rigers administra- 
tion, navnlig derved, at kongen henvendte sig til det danske 
raad i sager, som udelukkende vedkom Norge. Ved siden deraf 
gaves der ogsaa en enkelt gang bestemmelser under ét for 
begge lande med samtykke af begges rigsraad. ^ Efterhaanden 
begyndte man at vænne sig til at betragte denne sammensmelt- 
ning som noget, der var i sin orden. Paa de tider, hvor ogsaa 
Sverige var med i nnionen, synes den norske almue endog at 
have anseet alle tre rigers raad som en enhed, og kongen selv 
bidrog til at støtte denne op&tning.^ 

Saafremt det norske rigsraads medlemmer havde havt en 
rigtig forestilling om betydningen af disse forhold og derhos været 



^ Dipl. Christierni primi, pag. 175, 285, 312, 827, 329; DipL 

Norv., III, no. 893; Hadorph, III, anf. st., tillæg, s. 300. 
' Dipl. Christierni primi, pag. 199, 259. 

* Skandin. literatur-selskabs skr., .XYI, s. 172 flg. Smgln. 
ovenfor, s. 323. 

* En bonde fra Ringerike klagede i 1450 for konunghen oeh rigsens 
radh aff Danmark och Sverighe och Norighe» Dipl. Norv., I, no 
853. I bekræftelsen af sættargjerden taler kongen om sit ærlight 
raad lasrdhe ock leckthe af alle iij ryckenæ* Smstds. lY, no. 941- 



831 

istand til at gjøre sig gjældende i det unionelle raad, der saa- 
ledes efterhaanden voksede frem, vilde den nu begyndte udvik- 
ling ingenlunde ubetinget have været til Norges skade. Men 
rigsraadet besad i deniie henseende ikke de fornødne betingelser. 
Eun om et ganske ringe antal af den tids raadsherrer kan det 
antages, at de have havt den uddannelse, som krævedes af deres 
stilling. Deres syn var snevert, og de gjorde kun lidet for at 
holde sig i høide med sine standsfæller i de to andre lande. Norge 
selv bød i det femtende aarhundrede ingen adgang til at er- 
holde endog blot en tarvelig uddannelse for det offentlige liv, 
og udenfor de geistlige har det vist været en stor sjeldenhed, 
at en raadsherre havde foretaget en udenlandsk studiereise. 
Selv til unionskongens hof søgte kun sjelden de unge norske 
adelsmænd.^ De holdt sig helst hjemme i stilhed, optagne af 
sine private interesser, over hvilke de tabte sansen for de større, 
saaledes at de bleve ude af stand til at optræde paa en kraftig 
roaade, hvor det gjaldt om at opfylde sine pligter mod sine 
standsfæller og sit land. De lange og hyppige reiser, som bleve 
nødvendige for det norske raads medlemmer, naar de skulde 
deltage i de fælles raadsmøder, gjorde disse endnu byrdefuldere for 
dem end de indenlandske. De klagede derover og saa sig helst fri- 
tagne for at møde. Følgen deraf blev den, at sageme afgjordes 
uden deres medvirkning. Ude af stand til at foretage noget 
kraftigt skridt til at bevare sin egen indflydelse, nøiedes raadet 
med at indgive klager over kongens styrelse. Saadanne vides 
bl. a. at være førte over hans slette mynt og over, at der for- 
tes forhandlinger med Hansestædeme udenfor riget.* Men 
noget udby tte bragte aldrig disse klager, til hvilke kongen intet 
hensyn tog. Haandfæstningens bestemmelser bleve kun sjelden 
opfyldte. Skylden herfor hviler ikke alene paa kongen. For 
en stor del var den ogsaa rigsraadets, der manglede evne og 
midler til en virksom kontrol og ikke kunde paase, at de i 
1449 givne løfter bleve overholdte. 



' Smlgn. ovenfor, s. 301. Ogsaa hr. Alf Enutssøn havde været konge- 
lig »hofsinde«. Om en norsk adelsmand, der var kammeijnnker hos 
kongen, men alligevel omtales som »denne fattige Norbagge«, se 
Huitfeldt, Kong Hans, b. 202. 

■ Hadorph, anf. st., tillæg, s. 806. Nor, III, 2, s. 66. Smlgn. T. H. 
Aschehoug, anf. st., I, s. 336. 



Raadet under kongerne Hans og Kristjern II, 

1481—1823. 



Kigsraadet overtager styrelsen. — Eaadstnøde i Bergen 1481. — For- 
handlinger med Sverige. — Eaadsmøde i Oslo 1482. — Det norske rigs- 
raads klageskrift. — Hr. Jon Smør som rigsforstander. — Beleiringen af 
Baahns. — Kong Hans vælges af det norske rigsraad. — Haandfæstningen 
fælies for Danmark og Norge. — Haandfæstningens bestemmelser om 
rigsraadets myndighed. — Kongens besøg i Norge sommeren 1483. — Han 
begynder med at styre landet efter sin haandfæstning. — Rimeligvis er 
der i 1483 ndnævnt to centralstyrelser for Norge. — Raadsmøder i 1485, 1486 
og 1489. — Kongens ældste søn, Kristjern, hyldes som thronfølger. — 
Raadsmøder i 1490, 1491 og 1492. —Raadet i 1495, 1498 og 1499. — Kong 
Hans misfomøiet med rigsraadet i 1501 og 1502. — Det nord^n^eldske 
raad 1506. — Raadet nu væsentlig indskrænket til at være den øverste 
domstol. — Raadets indflydelse paa administrationen kun ringe. — Thron- 
følgeren stilles i 1506 i spidsen for Norges styrelse. — Han anvender i 
1507 og 1508 raadets medvirkning. — Senere synes denne at være aldeles 
ophørt. — Kong Kristjern benytter fremmede som sine raadgivere. — 
Kong Hansas død. — Det norske raads klageskrift. — Fælies haandfæst 
ning for begge riger i 1513. — Raadsmøde ved kongens kroning i Oslo 
1514. — Raadsmøde i Kjøbenhavn 1515. — Raadets virksomhed synes at 
være aldeles ophørt. — Kristjern II.s kansler. — Hr. Nils Henrikssøn 
som hofmester. — Rigsraadet som domstol. 

Efter Kristjern den førstes død, 29de Mai 1481, optraadte 
rigsraadet paa samme maade, som i 1448, som selvskrevet til 
at overtage regjeringen, indtil der var valgt en ny konge. Ifølge 
overenskomsten i Skara af 1458 skulde rigtignok Kristjerns 
ældste søn, Hans, allerede da været at betragte som valgt til 
hans efterfølger. Men gjennem de indrømmelser, som faderen 
senere havde maattet gjøte det svenske rigsraad, kunde dette 
valg med grund ansees som tilbagekaldt, saaledes at rigsraademe 



333 

Igjen maatte være berettigede til at vælge konge. Dermed 
fulgte ogsaa, at rigsraadet blev rigets styrer under det nu fore- 
staaende interregnum. Som dettes formand optraadte foreløbig 
erkebiskop Gaute af Nidaros. Ingen var nærmere dertil end 
han. Baadet samledes £9rst i Bergen, hvor i August og Sep- 
tember 1481 erkebiskopen, biskopeme af Bergen, Hamar, Stav- 
anger og Hole, hr. Jon Smør, befalingsmand paa Bergens kongs- 
gaard, hr. Alf Knutssøn, Jon Bjømssøn, Otte Matssøn, Thorleif 
Bjørnssøn og Guthorm Tjeld udtrykkelig nævnes som raadsherrer. 

De forsamlede medlemmer af raadet optraadte med fuld 
kongelig myndighed. Under 25de August udnævnte de saaledes 
Thorleif Bjørnssøn til hirdstyrer paa Island. Rigsraadet paabe- 
raabte sig derved, at den afdøde konge havde lovet at styre 
riget med indenlandske og indfødte mænd og ikke overdrage 
land eller len til udlændinge, hvilket de nu efter sit privilegium 
og landets frihed agtede fuldkommelig at holde. Af denne 
grund vare dets medlemmer blevne enige om, at Thorleif Bjørns- 
søn paa Norges krones vegne skulde have Island i tre aar, fra 
hans ankomst der til landet at regne, mod aarlig forfaldsløst at 
lade udbetale 900 lette gylden i Bergen til »Norges forstandere, 
hvorhos han skulde være > Norges krone og hendes forstandere 
tro og huld. ^ Det maa saaledes allerede paa denne tid have 
været rigsraadets tanke at indrette sig med muligheden af en 
længere thronledighed for øie og derfor at vælge sig en >rigs- 
forstanderc, i lighed med hvad der allerede længe forud var 
skeet i Sverige. Men dot er dog neppe rimeligt, at der alle- 
rede i Bergen er foretaget noget saadant valg. 

Under det samme møde benyttede ogsaa rigsraadet anled- 
ningen til at protestere mod de friheder, som Kristjern den 
første i sin tid uden at indhente dets samtykke havde tilstaaet 
Hamburgerne, samt maaske ogsaa borgerne i enkelte andre tydske 
stæder, med hensyn til at drive handel umiddelbart paa Island. 
Det tilskrev i denne anledning rnadet i Liibeck med underretning 
om, at denne ret fra nu af maatte være ophævet, medens Ber- 
gen atter, ligesom fra gammel tid, skulde være stapelstad for 
den islandske handel.^ Rigsraadets medlemmer have rimelige 
ris i den følgende tid for det meste været samlede. Men da 
Bergen under de daværende politiske forhold ikke var det hel- 



* Dipl. Norv., V, no. 915. 

* Dipl. Norv.) Ul, no. 931. Smlgn. Huitfeldt, Kong Hans, s. 9. 
Nor, in, 3, 8. 68. 



834 

digste samlingssted, bleye dets forfaandlinger snart forlagte til 
Østlandet. I Bergen har man saaledes neppe, tåget nogen en- 
delig beslutning. Men det synes dog, som om man allerede 
der har bestemt sig for at aabne underhandlinger med Sveriges 
rigsraad og rigsforstander. lalfald blev om høsten 1481 eB 
af de i Bergen fremmødte raadsherrer, Guthorm Tjeld, sendt 
til Sverige. Omtrent samtidig sendte kong Hans, der allerede 
havde antaget titel af Norges arvekonge, nogle sendebud til. 
Norge, hvilke rimeligvis have trufEet raadet paa Østlandet.^ 

I de første dage af 1482 var rigsraadet samlet i Oslo. 
Her mødte biskopeme Gunnar af Oslo, Hans af Bergen og 
Karl af Hamar, abbed Paal i Hovedøen, kansleren, hr. Ivar 
Vikingssøn, hr. £rik Bjømssøn, hr. Alf Knutssøn, hr. Bo 
Fleming, hr. Gttute Kane, hr. Svein Gtdde, hr. Einar Fluga, 
Jon Bjømssøn, Anders von Bergen, Otte Matssøn, Mogens 
Pederssøn og Guthorm Tjeld, — alle tilsammen kaldte >Nor- 
ges riges raadc. Paa dette møde blev der bl. a. afgjort en 
retssag om Manvik gaard og gods, der paadømtes af seks raads- 
herrer og to lagmænd.' Hovedøieroedet med sammenkomsten 
var dog af rent politisk natur. Der indfandt sig to sendebud 
fra det svenske rigsraad, og med disse afsluttedes der Iste. Fe- 
bruar en foreløbig, » kjærlig og venlig bebindelse mellem disse 
to riger, Norge og Sverige c, hvorefter de begge skulde bistås 
hinanden til opretholdelsen af sin » falde frihed, ret og velmagt^. 
Navnlig skulde da dette vise sig deri, at det ene riges raad 
ikke skulde indlade sig paa noget kongevalg uden i fællesskab 
med det andet, og at ethvert forbund, som sluttedes af det ene 
rige, ogsaa skulde gjælde det andet. ^ 

Samtidig skreve ogsaa de tre biskoper, hr. Erik Bjømssøn, 
hr. Alf Knutssøn, hr. Gaute Kane og hr. Svein Galle, et brev 
til det svenske rigsraad, hvori de opregnede alle de klagemaaL 
de havde imod den afdøde konges styrelse. Tildels angik disse 
saadanne ting, som at Orknøeme og Shetlandsøeme vare pant- 
satte, og at afgiften af Suderøeme ikke betaltes. Men ved siden 
deraf førtes ogsaa klage over den maade, hvorpaa kong Kri- 
stjern ved sine besættelser af de forskjellige lens- og slotsbe- 
falingsmænds-poster ligefrem havde krænket de løfter, som han 



» C. G. Styffe, Bidrag till Skaudinaviens historia, IV, s. 86. 

* Dipl. Norv., I, no. 932. 

* Hadorph, anf. st., tillæg s. 302 flg. 

* Hadorph, anf. st., tillæg s. 804 flg. 



3S6 

hayde giret i sin haand&Bstning. Saaledes klagedes der over 
hans forhold mod Island og liandelen paa denne ø, og at Baa* 
hus, Skidasyesel, Midtsysøel o. s. v. dels yare forlenede til uden* 
landske mænd, dels pantsatte, — endvidere over de mange 
reiser, som rigsraadets medlemmer paa egen bekostning havde 
maattet gjøre udenfor landet, ' hvorunder Russer og hedninger 
havde gjort indfald i Norge og derved til&iet riget stor skade. 
Kongens egne folk havde i Norges frie havne og forvand grebet 
personer, som havde rigsraadets leide, uden at det siden havde 
været muligt at faa ret derover. De gjentagne klager over det 
blodige opleb i Bergen 1455 havde heller aldrig ledet til noget; 
mange skadelige privilegier vare ovenikjøbet tilstaaede udlæn- 
dinge. Kongen havde ført mange krige og derved kaldt »Nor- 
ges gode mænd« til tjeneste uden rigsraadets samtykke, » Nor- 
ges rige til stor skade og fordærvelse«; han havde bragt rigets 
indtægter udenfor landet, saaledes at intet deraf anvendtes til 
dettes nytte. Kronens kirker og len vare overdragne til uden* 
landske mænd, medens >gode klerke, som ere fødte af riddere 
og 8 vende i Norge «, maatte » miste og ombærec. Rigsraadets 
begjæringer om at faa myntere i landet vare aldrig blevne op- 
fyldte. I sommeren 1481 havde ogsaa »den unge herres c 
(kong Hansas) tjenere været under den norske kyst og der røvei 
fra Oslos borgere og flere andre, »€rf hvilket liden god vilje 
affødes kane Derhos havde Kristjem uden at spørge rigsraa- 
det nylig pantsat en stor del af riget til >den unge fyrstindec, 
som de nu igjen vilde have under Norges krone. 

I sin henvendelse til det svenske rigsraad havde det norske 
foreslaaet, at det møde, som paatænktes afholdt i Kalmar, heller 
burde finde sted i Lødøse. Derved bragtes der en usikkerhed 
og uklarhed ind i forhandlingeme, der maaske endog fik 
en afgjørende indflydelse paa disses uheldige udfald. Sagen 
er senere bleven fremstillet paa forskjellige maader. Men i 
ethvert fald maa det ansees for sikkert, at de norske rigsraader 
ikke viste sig sin stilling voksne. 

I Juni 1482 var hr. Jon Smør i Beinen, hvor da ogsaa 
en afdeling af rigsraadet synes at have været i virksomhed.^ 
E^ort efter maa han imidlertid være reist til Østlandet, hvor 
han traf sammen med de fleste af raadets øvrige medlemmer, 
som da synes at have været paa veien til Lødøse, hvor der 
imidlertid ikke var holdt noget møde. 25de Juli vare saaledes 



* Dipl. Norv., V, no. 918. 



336 

erkebiskopen og biskopeme af Oslo, Bergen, Hamar og Stav- 
anger samlede paa Jarlsø ved Tunsberg, ^ og Iste August 
blev der ogsaa fra samme sted afsendt en forklaringsskri- 
velse om grunden til, at det norske rigsraad ikke havde givet 
møde i Kalmar. Denne er undertegnet af følgende cansUiarii 
regni Norvegiæ: erkebiskop Gaute, biskop Hans af Bergen, 
biskop Eiliv af Stavanger, hr. Jon Smør, hr. Graute Kane, hr. 
Svein Galle, Anders von Bergen og Peter Karlssøn. * 

Ved mødet i Kalmar havde Svenskerne vist sig virkelig 
tilbøielige til at tåge sig af det norske rigsraads sag, og medet 
blev udsat for i stedet at afholdes i Kjøbenhavn 24de August, 
som det sagdes af hensyn til, at Nordmændene ikke havde ind- 
fundet sig. Samtidig var der i Norge sendebud fra det danske 
rigsraad, men uden at der blev truflfet nogen endelig og bin- 
dende aftale. Ogsaa fra det svenske rigsraad havde der ind- 
fundet sig udsendinge, som kunde bringe tilbagé en meddelelse 
ora, hvad der var foregaaet under forhandlingeme med de dan- 
ske sendebud, undertegnet af biskopeme Hans af Bergen og 
Eiliv af Stavanger samt væbneren Otte Matssøn som regni 
Norvegiæ consiliarii,^ 

Til mødet i Kjøbenhavn kom ingen norske rigsraader, da 
de kun ventede sig ringe » forbedring c deraf. I stedet greb man 
til mere energiske forholdsregler for ialfald at tiltvinge sigen 
forandring i et af de punkter, hvorover der var ført klage, ved 
at besætte Baahus, som fremdeles var i en dansk befalingsmands 
hænder. Samtidig besluttede ogsaa raadet at udnævne en verds- 
lig rigsforstander, og valget faldt paa hr. Jon Smør, rigsraadets 
ældste ridder, som fra nu af fører titel af »Norges riges fo^ 
standere (regni Norvegiæ gubernator). Som saadan ledede han 
ogsaa beleiringen af Baahus. I leiren for denne borg samledes til- 
lige erkebiskop Gaute, biskop Hans af Bergen, biskop Eiliv af 
Stavanger, hr. Erik Bjørnssøn, hr. Alf Knutssøn og hr. Svein 
Galde, Jon Bjørnssøn, Otte Matssøn, Peter Karlssøn og Guthorra 
Tjeld tilstede, senere hen ogsaa Anders von Bergen. Derimod 
er hr. Ivar Vikingssøn maaske bleven tilbagS i Oslo* og har 
muligvis ikke engang senere indfundet sig i leiren. Herfra 
fortsattes de tidligere indledede forhandlinger med det svenske 
raad. I sine skrivelser udtalte de norske rigsraader sig om den 

1 Dipl. Norv., II, no, 921. 

' Hadorph, anf. st., tillæg, s. 306 flg. 

• Hadorphj anf. st., tillæg, s. 309 flg. 

* Dipl. Norv., V, no. 919. 



337 

uret, der var gjort deres land, ved at kongen havde overdraget 
Baahns til en dansk befalingsmand, hvilket tillige indeholdt en 
fare for Sveriges sikkerhed. Raadets uvilje mod unionen frem- 
gik ogsaa af disse dets skrivelser. Det sagdes i dem, at der 
var megen fare i den tidligere bestemmelse om, at de tre riger 
til evig tid skulde være forenede under én konge, hvilket de 
aldeles ikke kunde finde at være til nogen nytte, da det til 
denne tid ikke havde havt nogen god fremgang og det i frem- 
tiden yderligere maatte være at befrygte, »at det maatte komme 
da til mere skade og større usamdrægtighed*.^ 

For at følge en saadan politik som den, det norske rigs- 
raad nu havde forsøgt, var det en nødvendig forudsætning, at 
det fik hjælp fra Sverige. Men da der netop paa denne tid 
foregik et afgjort omslag i det svenske raads holdning, maatte 
alt haab i denne henseende snart opgives. Det svenske rigs- 
raad havde selv vist sig villigt til at underhandle med det 
danske, og det kunde da ikke opmuntre de norske raadsherrer 
til at fortsætte paa den vei, hvorpaa de nu vare slaaede ind. 
I overensstemmelse med den saaledes forandrede situation 
opfordrede det ogsaa sine kolleger i Norge til at tiæfife en 
overenskomst med de danske sendebud og derved faa det ord- 
net saaledes, atj enten] en norsk befalingsmand straks kunde 
blive indsat paa Baahus eller ialfald den danske indtil videre 
ikke befatte sig noget med lenet. ^ Med dette svar var sagen 
for Norges vedkommende egentlig at betragte som afgjort, og 
rigets tilslutning til den i Danmark valgte nye konge den eneste 
udvei, som stod det aaben. Da kong Hans omtrent samtidig 
sendte fire medlemmer af det danske raad til Baahus, * blev der 
ogsaa med dem truffet en aftale om, at det norske raad i Ja- 
nuar 1483 skulde indfinde sig til et unionélt møde i Halmstad 
og der forhandle om Hansas antagelse til konge. 

Mødet i Halmstad afholdtes til fastsat tid. Poruden erke- 
biskop Graute og hr. Jon Smør mødte fra norsk side bi- 
skoperne Hans af Bergen og Karl af Hamar, hr. Bo Fleming, 
hr. Gaute Kane, hr. Svein Galde, Anders von Bergen og Otte 
Matssøn. Mødets egentlige hensigt blev ikke opnaaet; der blev 
atter berammet et nyt møde, som skulde holdes i Kalmar, 
hvorom der ogsaa udstedtes et dokument, som bl. a. besegledes 



^ Hadorph, anf. st, tHlæg, s. 310 flg. 
» Dipl. Norv., III, no. 939. 
» Dipl. Norv., VI, no. 590. 
Yn^rrar Nielsen: Det norske rigsraad. 22 



388 

af erkebiskop Gaute og hr. Jon Smør. ^ Sammen med erke- 
biskopen af Lund og den danske rigshofmester betegnedes de 
her som DoLCue et Norvegue regnorum eonsUiarii, Men mødet 
bragte dog for Danmarks og Norges yedkommende det resultat, 
at de fra disse riger fremmødte raadsherrer enedes om at an- 
tage kong Hans og forelagde ham en haandfisestning, som han 
paa sin side antog Iste Februar.* Denne var fælles for begge 
riger. Dog optraadte hvert rigsraad nu for sig. 

Haandfaestningen paalagde kongen at styre sine r^;er med 
gode indfødte me^nd af og i hvert af dem, ikke optage udlæn- 
dinge i raadet og ikke drage dettes medlemmer nogen van- 
byrding over hovedet, samt i det hele ikke udnævne eller 
afeætte nogen befalingsmand over len eller slotte »uden med de 
3^perste og bedste rigens raads raad i den landsende, som slot- 
tene beliggendes ere«, hvilke da igjen skulde være ansvarlige for 
rigets ^menige raad«. Kongen maatte ikke uden at indheute 
rigsraadets samtykke pantsætte eller afhænde nogen del af 
rigeme og heller ikke formindske kronens eiendomme eller 
indtægter. Baad, ridderskab og gode mænd, geistlige og verds- 
lige, skulde kongen holde ved deres værdighed. Til at paalsegge 
almue og kjøbstæder nogen landskat maatte han indhente sam- 
tykke af rigsraadet, biskoper, prælater og ridderskab »og noger 
almuens samtykke efter loven «. Til at udstede »farbudc i et 
af rigeme eller til at ophæve <^t saadant skulde paa samme 
maade udkræves » meste delen det riges raad«. Med rigsraa- 
dets raad skulde ligeledes kongen beskikke gode mænd af sit 
raad, » helst de ret viseste og klogeste«. til at holde retterthing 
over alle rigerne, med faldmagt til at dømme om alt, der til- 
hørte kronen, kirken og ridderskabet. Til at begynde krig 
«41er til at trække. fremmede tropper ind i rigerne udkrævedes 
ogsaa samtykke af vedkommende riges raad. I intet af rigemes 
raad maatte optages andre end » rigens ædlinge, indfødte mænd, 
af riddere og 8vende«, hvilket ogsaa blot maatte ske med rigs- 
raadets raad og efter at de havde aflagt sin ed. I ethvert rige 
skulde dets »dret8el og breve « opbevares paa et bestemt sted 
(for Norges vedkommende paa Bergens kongsgaard), hvor de 
skulde være under opsigt af to geistlige og to verdslige rigs- 
raader, af hvilke kainmermesteren skulde være den ene. Disse 



^ Hadorph, Två gambla rijmkronikor, tillæg, s. 814 flg. 
*^ Aarsberetninger fra det kgl. danske geheimearkiv, IL s. 
46—56. 



339 

skulde da én gang om aaret gjare kongen og vedkommende 
riges raad regnskab. Kongen forpligtedes til ikke at bringe 
rigets klenodier, breve eller rente ud af noget rige, men at 
lade alt, som blev tilovers, efterat de nødvendige udgifter vare 
bestridte, nedlægge i vedkommende riges dretsel, »og ingensteds 
ud&res uden efter mene rigsens raads ractdc. Naar kongen var 
bleveu »annammet« i Sverige, skulde han afvekslf>nde være et 
aar i hvert rige ; saafremt hans nærværelse i det ^ne paa grund 
»af mæ^elige behov « skulde blive længere eller h3rppigere, 
maatte dette kun ske med vt^dkommende rigsraads raad. Naar 
han reiste fra det ene rige til det andet, skulde han modtages 
ved grænsen af nogle medlemmer af dets raad, embedsmænd 
og hofsinder og atter igjen af dem ledsages til grænsen. Alle 
slotslove i Danmark og Norge skulde kongen modtage af hvert 
riges raads hænder, til hvilke de igjen ved hans død skulde 
iintvordes. Under kongens fravær skulde der i hvert rige til- 
sættes et udvalg af fire rigsraader, som skulde skikke alle lov 
og ret, »dog dermed ingen dragen fra sit herredsthing, lands- 
thing eller rigens kanslere Ved St Olafs dags tid skulde 
iiarlig et møde holdes, afvekslende i Kongsbakke, Lødøse og 
Konghelle, hvorved tre rigsraader, en biskop og to af ridder- 
skabet, fra hvert rige skulde komme sammen for at forhandle 
og afgjøre alle anliggender, der kunde fremkalde nogen uenig- 
hed mellem rigerne. Foruden disse almindelige bestemmelser 
var der i haandfæstningen ogsaa indtaget enkelte, der udeluk- 
kende angik Norge. I dem maa man se resultatet af de for- 
handlinger, som om høsten 1482 vare førte mellem de norske 
raadsherrer og de danske udsendinge. 

Kongen forpligtede sig nu bl. a. til at lade den norske 
krone faa tilbage, hvad den under hans forgjængere, fornemlig 
under hans fader, havde tabt af land, slotte, stæder, renter eller 
hvad andet være kunde, »med det allerførste efter rigens raadc 
£fter rigsraadets raa(} tillod han, at der i Norge skulde .^^laaes 
mynt, jævngod med danske penge, deriblandt i Nidaros efter 
domkirkens privilegier. Hvert andet aar skulde rigsraadet 
samles for at overveie rigets ærinder. afvekslende i Oslo og 
Beinen, hvor de skulde afgjøre alle forekommende sager, hvad 
kongen bagetter ubrødelig vildf* holde. Til at indkalde disse 
møder skulde erkebiskopen have » befaling*. 

I virkeligheden vare dog ikke udsigteme meget lovende 
for den fortsatte oprotholdelso af Norges selvstændighed i den 
paa ny indgaaede union. Alkm^de den maade, hvorpaa Norge 

22* 



^ 



340 

var bragt i den stilling, at det ikke havde andet valg end at 
slutte sig til Danmark, viser rigets politiske afmagt. Haand- 
fæstningen selv giver ogsaa vink om, hvor liden evne rigs- 
raadets medlemmer besad til at opfatte sin egen og rigets 
stilling. 

Haandfæstningen var efter sin ordlyd særdeles gunstig for 
det norske rigsraad. Det samme gjælder ogsaa de tillæg, den 
senere hen, i løbet af den paafølgende sommer, erholdt ved den 
reees, som blev vedtagen paa et møde med det svenske raad i 
Kalmar, hvor Danmark og Norge under ét vare repræsenterede 
alene ved medlemmer af det første riges raad. ^ Til yderligere 
sikkerhed havde i Halmstad begge rigers raad paataget sig en 
gjensidig garanti for den nøiagtige overholdelse af haandfæst- 
ningen. Hvis denne havde faaet varig gyldighed, maatte den 
navnlig være bleven til fordel for det norske raad. Ved haand- 
fæstningens redaktion var d^r med omhu sørget for at indtage 
bestemmelser om alt, som under den foregaaende styrelse havde 
vakt det norske raads misfornøielse. Den gjensidige ligeberet- 
tigelse mellem rigerne var opretholdt paa papiret. Til samme 
tid var der i haandfæstningen ved bestemmelsen om, at der i 
kongens fravær skulde nedsættes en fast raadskommission af 
fire medlemmer, sørget for at skafiFe riget sikkerhed for en om- 
hyggelig ledelse af retsvæsenet. Hvis de bestemmelser i den 
kalmarske reces, hvoretter denne kommission i Sverige tiUige 
skulde befatte sig med den øvrige styrelse og navnlig have ret 
til at sammenkalde raadet, ogsaa kunde finde anvendelse paa 
Norge, havde man deri grundlaget for en selvstændig centralsty- 
relse inden rigets græuser.^ Bestemmelsen om, at der i hvert 
rige skulde være en indfødt hofmester og kansler, traadte der- 
ved supplerende til. Der var ogsaa paa andre maader sørget 
for at sikre retspleiens regelmæssige gang. Hertil synes der 
saaledes nærmest at være sigtet ved bestemmelsen om, at rigs- 
raadet skulde samles hvet andet aar. Haandfæstningens bestem- 
melse om, at kongen ved enkelte anledninger kunde nøies raed 
at indhente de nærmeste raadsherrers samtykke, kunde synes 
at være fordelagtig for en hurtig forretnings-orden under raa- 
dets kontrol. I virkeligheden indeholdt den dog store farer 
ved at bidrage til end mere at fastslaa raadets splittelse og 



* Huitfeldt, Kong Hans, s. 57—42. 

' Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 336 flg« 



341 

saaledes at svække dette. ^ For øvrigt vare de besteminelsery 
ved hvilke haandfæstningen tilsikrede hvert rigsraad adgang til 
at kontrollere finans-styrelsen o. s. v., forholdsvis tydelige. 

Den nævnte bestemmelse om, at rigsraadet skulde have 
møder hvert andet aar, er bleven opfattet som et bevis paa den 
ringe politiske sans eller interesse, som paa denne tid fandtes 
hos Norges aristokrati.^ Saafremt meningen dermed havde 
været at forhindre, at raadet skulde komme oftere sammen, 
vilde en saadan dom have været berettiget. Men da haand- 
fæstningen paa andre steder ligefrem synes at forudsætte en 
mindre afbrudt virksomhed fra raadets side, ligesom det ogsaa 
er sikkert, at der oftere er holdt raadsmøder med kortere mel- 
lemrum end to aar, kan der ikke gjøres en saadan ind ven ding 
mod denne bestemmelse, eller i det hele tåget mod haandfæst- 
ningen efter dens ordlyd. I virkeligheden har den rimeligvis 
netop været given for at hindre kongen i at indkalde raadet 
tdtfor sjelden. Hvis man fra norsk side havde havt kraft og 
evne til at opretholde haandfæstningens bud, vilde den kunne 
have grundlagt en ny udvikling. Men netop denne evne mang- 
lede nu end niere end før. Ovenpaa den kraftanstrængelse, 
rigsraadet havde vist i 1481 og 1482, synes der at være fulgt 
en gjennemgaaende slappelse. 

Allerede om sommeren 1483 indfandt den nye konge sig 
personlig i Norge, hvor han kronedes i Nidaros. Under dette 
ophold har han rimeligvis den hele tid været ledsaget af flere 
rigsraader, og navnlig kan det antages, at der i Oslo og Nidaros 
har været et større antal samlet hos ham. ^ Fra begge steder 
haves der kougebreve, i hvilke raadets samtykke paaberaabes. 
Dette er saaledes tilfældet i den almindelige retterbod, som er 
udstedt i Oslo, og i den bekræftelse af Opdølernes privilegier. 



^ Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st., I, s. 240 fl^. 

* C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, IV, s. LX. 

^ Hos Arild Huitfeldt, Kong Hans, s 36, opregnes en del »herre- 
mænd og adel*, som »paa den tid« skulde være >udi Norge berøm- 
mede og navnkundige*, nemlig bisperne i Oslo, Bergen og Hamar, 
Mariakii t^ens provst, og 12 riddere ogvæbnere. Smlgn. N. Nicolay- 
sen, Norske magasin, I, s. 140. Maaske ere disse navne hentede 
fra et eller andet dokument, der er udstedt ved kroningen, og kunne 
saaledes angive raadets medlemmer paa den tid. De ere hr Erik 
Bjømssøn, hr. Alf Knutssøn, hr. Bo Fleming, hr. Gaute Kane, hr. 
Svein Galde, hr. Olaf Ottessøn, hr. Hans Krukow, hr. Einar Fluga, 
hr. Otte Matssøn, Jon Bjømssøn, Mogens Pederssøn og Guthorm 
T^eld. Smlgn. ovenfor, s. 275, note 4. 



342 

som er ndstedt i Nidaros. Ogsaa kongens bekreftelse af Nidaros 
.domkapitels privilegier er udstedt i raadsherremes nærværelse. 
Af de medlemmer af rigsraadet, som vare tilstede i Nidaros, 
nævnes hr. Alf Knutssen. * Paa tilbagereisen fra kroningen 
lagde kongen veien over Gudbrandsdalen, hvor han frå Tofte 
kongsgaard udstedte en bekræftelse af Bergens ældre privilegier 
og fra Steig bekræftede Sandbos ret til fiskevandet i Heimda- 
len.' I disse nævnes ikke raadet; men det er dog riraeligt, at 
der ogsaa derved har været nogle af dets medlemmer tilstede, 
saaledes som det var tilfældet med de øvrige breve, som ere 
udstedte under dette kongens ophold i Norge. I disse paabe- 
raabes heller ikke raadets samtykke; men de ere altid forsynede 
med paategning om, at de ere udfærdigede under medvirkning 
af en eller flere rigsraader. • Da saaledes kongen 6te August 
var paa Hamar, bekræftede han der Haakon VI.s retterhod for 
Østerdalen af 1358 i nærværelse af hr. Ivar Vikiugssøn; da 
han den attende i samme maaned var i Tunsberg og der gav 
de rostockske kjøbmænd de samme rettigheder til at handle i 
denne by, som de før havde havt i Oslo, var dette ligel^des i 
nærværelse af biskop Karl af Hamar og en dansk biskop, og 
endelig var han, da han 8de September i Konghelle gav nye 
privilegier for denne by, omgiven af flere norske raadsherrer. 
Disse havde saaledes fulgt ham under hans hele ophold i lan- 
det, hvor han altsaa til en begyndelse synes at have ført sty- 
relsen efter haandfæstningens bud. Ved alle de nævnte konge- 
breve er beseglingen skeet med sekretet, der rimeligvis er 
hængt under af et underordnet medlem af kancelliet, der havde 
fulgt kongen fra Danmark. Efter den hidtil udviklede praxis 
kunde dette ikke være paafaldende; af større betydning kunde 
det blive, at kongen allerede nu var begyndt at blande dan- 
ske raadsmedlemmer ind i den norske styrelse. 

• Paus, Gamle norske forordninger, s. 273—277. Dipl. Norv., 
I, no. 932: ad relacionem domini Aliteri Kanuti militis; VI, no. 
692: dominns rex per se jn presentia consiliarinrum. — Samtlige breve 
fra dette kongens beseg ere udstedte under sekretet. 

• Paus, Forordninger, s. 275 flg. Dipl. Norv., III, no. 943. Idet 
første af disse breve (hos Paus) maa dateringen være urigtig. Naar 
kongen 1 Aug. var paa Steig, kan han ikke have været 2 Aug. paa 
Tofte. Et kongebrev for Island, hvori raadet ikke nævnes, udstedt paa 
Støren, i Finni Johannæi Hist. eccl. IsL, II, pag. 248 seqv. 

• Dipl. Norv., VI, no. 593: ad relacionem domini Ywarj WiHngi; 
no. 594 : ad relacionem ipsorum dominorum Karoli Hamarensis ei 
Nicolai Gloh Vibergensis ecclesiarum episcoporum ; no. 595: domwuB 
rex per se jn presencia consiliariorum. 



348 

Da kongen forlod Norge, kan han neppe have nndladt at 
træffe foranstaltninger til at opfylde haandfæstningens bestem- 
melser med hensyn til rigets styrelse under hans jfravær. Imid- 
lertid vides der ikke noget sikkert herom. En særegen norsk 
hofmester eller drottsete kan ialfald neppe være bleven udnævnt, 
og raadet fik i den følgende tid ingen anden formand end erke- 
biskopen. ^ Da han gjennom sin stilling var knyttet til en 
fjernere landsdel og blot paa kortere besøg knnde komme til 
de kanter af landet, hvor nu det politiske tyngdepunkt atter 
var henlagt, blev dette en væsentlig hindring for dannelsen af 
en fast styrelse i selve landet. Alligevel synes det, som om 
der virkelig har været gjort skridt til at istandbringe en saa- 
dan, som dog nærmest havde med retspleien at gjøre. I det 
følgendo vil det vise sig, at der enkelte gange omtales et min- 
dre antal af raadsherrer, som samvirkende ved afgjørelsen af 
administrative og juridiske spørgsmaal, paa en saadan maade, 
at det ialfald kan antages, at de ere den i haandfæstningen 
forudsatte faste kommission af rigsraadet. Dog har grænsen 
raellem denne og det øvrige raad neppe været synderlig skarp. 
Tillige synes det, som om man ikke har ladet sig nøie med en 
enkelt kommission, men havt to, en for det sønden:§eldske i 
(^slo, en for det norden^eldske i Bergen. Som medlemmer af 
den første vare biskopen af Oslo, Mariakirkens provst og befa- 
lingsmanden paa Akershus selvskrevne, i den anden Bergens 
biskop,* kapelmagisteren og befalingsmanden paa Bergenhus. 
Saaledes gjorde ogsaa her den i raadet indtraadte splittelse i 
to hoveddele sig gjældende. Af hvad der nu vides om raadets 
virksomhed i den følgende tid, sees, at dette ialfald maa have 
havt regelmæssige sammenkomster. 

I September 1485 vare erkebiskopen, biskopen af Bergen 
og hr. Alf Knutssøn samlede i Bergen, hvor de forligte en 
sag angaaende et arveskifte. ' I Juli 1486 holdtes der igjen en 
sammenkomst i Bergen, hvor kongen ogsaa indfandt sig. Hans 
nærværelse gav rimeligvis anledning til, at mange mennesker 



* Den bisp er øffuerst i Norgis raad, huad hand gi4r, følger de andre 
^fft^, skal kongen have skrevet i 1512. Huitfeldt, Kong Hans, 
8. 288. 

* Naar biskopen i Bergen i 1503 paa kongens vegne forbød at tappe øl 
i Stavanger aden borgernes tilladelse, har dette maaske været i egen- 
skab af den faldmagt, han har faaet som medlem af denne kommission. 
Dipl. Norv., I, no. 1009. 

* Dipl. Norv., I, no* 945. 



344 

strømmede sammen. Baadsmødeme maa til alle tider have været 
betragtede som en bekvem leilighed til at afgjøre allehaande 
private anliggender, saaledes at alle, der havde saadanne forret- 
ninger, kom sammel^ der som til et andet stevne. Især maatte 
dette blive tilfsBldet, naar kongen var tilstede.* Af raadets 
medlemmer vides kun erkebiskop Gaute og ridderen hr. Kils 
Henrikssan at have været tilstede; ogsaa havde lagmanden i 
Throndhjem, Erik Amvidssøn, indfundet sig.* Om de paa mødet 
forte forhandlinger vides kun, at erkebispen overdrog kongen 
patronatsretten til Tromsø kirke, at kongen bekræftede de tyd- 
ske skomageres privilegier, og at han gav en foreløbig bekræf- 
telse af de tydske kjøbmænds privilegier.^ Derved omtaloj^ 
ikke raadets medvirkning. Saafremt der kan fæstes lid til en 
beretning hos Arild Huitfeldt, skal det paa dette møde væro 
kommet til en forsoning mellem kongen og erkebiskopen samt 
»de norske stænder«, som havde røbet tilbøielighed til at slutte 
sig til kongens modstandere i Sverige.* 

Fra 1487 og 1488 kjendes ingen antydninger af, at rigsraadet 
har været i virksorahed. I et klageskrift, der blev indgivet 
ved en om vaaren 1487 i Liibeck afboldt Hansedag, forudsæt- 
tes raadet staaende ved kongens side, da der noget tidligere 
var gjort indvendinger mod Tydskernes umiddelbare handel paa 
Island.^ I. kildemes taushed ligger for øvrige iiigen grund til 
at tro, at raadet ikke skulde have været samlet i noget af 
disse aar. Om høsten 1489 var erkebiskop Gaute i Bergen, 
hvor han sammen med stedets biskop og provst samt de to 
riddere, hr. Alf Knutssøu og hr. Odd Matssøn udgav en anord- 
ning om de tydske kjøbmænd. Rimeligvis have disse ved den 
leilighed optraadt som regjerings-kommission for det norden- og 
vestenfjeldske. Erkebiskopen har ogsaa ved samm^ leilighed 
optraadt som dommer, dels med de nævnte herrer dels med 
andre, som dog ikke alle vare medlemmer af raadet.* Imellem 
dem var Bergens lagmand og væbneren Didrik Pining. 



* Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 949. Annal. Island., pag. 384. 

* Dipl. Norv., I, no. 949. 950. I det sidste omtales udtrykkelig 
kongen som nærværende i Bergen. 

* Dipl. Norv., I, no. 950; VI, no. 601: ad mandatum domini reffi» 
proprium* Pau8, Forordninger, s. 277. 

* Huitfeldt, Kong Hans, s. 72. Smlgn. Jahn, Unionshistorie, 
8. 355 og note 3. 

* Dipl. Norv., V, no. 932. 

•Dipl. Norv., 1, no. 963. Smlgn. V, no. 952 og VIH, no. 



345 

I 1489 var der allerede tidligere, i slutningen af Juli, af- 
holdt et norsk raadsmøde i Kjøbenhavn, hvor erkebiskop Gaute, 
bifikopeme Hans af Bergen, Eiliv af Stavanger og Herman af 
Hamar, den udvalgte biskop Herlag i Oslo, provsterne Kristjem 
Pederssøn i Bergen og Jon Paalssøn i Oslo, hr. Alf Knutssøn, 
hr. Bo Fleming, hr. Otte Matssøn, hr.. Anders von Bergen, br. 
Henrik Krummedike og hr. Nils Henrikssøn, Jon Bjørnssøn 
og Arild Kane, vare tilstede som » Norges riges raad«. Flere 
af disse medlemmer vare nye. Den mest fremtrædende af dem 
var Henrik Krummedike, der i den følgende tid spillede eu 
vigtig rolle i Norges historie. Af ældre medlemmer savnes hr. 
Jon Smør og hr. Einar Fluga, der begge vare druknede i 1483. 

Øiemedet med rigsraadets sammenkomst i 1489 var at 
vælge kongens søn, den senere konge Kristjern II, til thron« 
følger. Baadet maatte i den anledning udtrykkelig fastsætte, 
at de forskjellige bestemmelser i de sidste haandfæstninger, som- 
vare til hinder for et saadant valgs gyldighed, ikke skulde have 
Tiogen indfiydelse derpaa. Man gjorde saaledes atter det samme,, 
som i. den foregaaende konges regjeringstid, og bandt sig paa 
ny til en thronfølger, uagtet man i 1481 og 1482 netop havde 
villet opretholde rigsraadets frie valg. Som en følge deraf blev 
det nu ogsaa i strid med bestemmelserne i den sidste haand- 
fæstning vedtaget, at alle slotslove i Norge efter kongens søn 
skulde holdes til hans søns «troer haand«, ikke til rigsraadets. 
Raadsherrerne optraadte ved denne leilighed paa sine egne >og 
mene prælaters, klerkeris, ridderes og riddersraændsraænds, bor- 
germest€^res, raadmænds, kjøbstædmænds, bønders og mene al- 
niues vegne i Norges rige«. .Til yderligere vidnesbyrd blev 
ogsaa det om valget udfærdigede brev beseglet med » flere 
ypperste prælaters, klerkeris, ridderes og riddersmændsmænds 
indsegl«, nemlig abbedeme Thore i Dragsmark, Paal i Hovedøen 
og Gyrd i Lyse, ridderne hr. Knut og hr. Odd Alfssønner, 
væbnerne Anund Jenssøn, Lasse Mus, Didrik Pining, Oluf 
fi^gge» Amund Thorsteinssøn paa Samsal, Guthorm Tjeld, Hen- 
rik Pris, Laurits Klaussøn, Anders Amundssøn og Laurits i 
Dyngø, samt otte lagmænd.^ Af disse ere to, abbed Paal og 
væbneren Guthorm Tjeld, tidligere nævnte som medlemmer af 
rigsraadet, medens de ved denne leilighed ikke synes at have 
hørt til dette. De nævnte mænd maa betragtes som en videre 
repræsentation for rigets geistlighed og aristokrati. Mellem dem 



^ Dipl. Norv., II, no. 955. Haitfeldt, Kong Hans. s. 91 flg. 



346 

foi^ekommer to unge mænd of en i høiadelen indgiftet dægi, 
der allerede havde opnaaet ridderrærdigheden, men endnu neppe 
feoLet plads i raadet. De fleste af dem ere imidlertid medlem- 
mer af de smaa østlandske adelsætter. 

I Martd 1490 vare biskopeme af Oslo og Hamar, Mariaki^ 
kens provst og hr. Bo • Fleming samt en lagmand samlede i 
Oslo for at afgjøre en retssag. I Oktober s. a. fik de to sidst- 
nævnte kongens foldmagt til at modtage sikkerfaed af de rostockske 
kjøbmænd. ^ I August s. a. holdt Åpostelkirkens provst, hr. 
Otte Matssøn og Arild Kane et møde i Bergen med byens 
lagmand og raadmænd for at bilægge en strid mellem kontoret 
og de hollandske kjøbmænd. ' I Deeember 1490 vare atter flere 
af raadets medlemmer, nemlig biskop Herlag i Oslo, Mariakirkens 
ppovst og » Norges riges kanslere, hr. Jon Paalssøn, hr. Bo Fle- 
ming, hr. Henrik Krummedike og hr. Anders von Bergen, samt 
tre lagmænd samlede i Oslo. Disse udstedte en fornyelse af de 
ældre lovbud om bøndemes udenrigske handel m. m., som dog kun 
synes at være tænkt som gjældende for det søndenQeldske. 
Udstedeme omtale sig selv som forsamlede »for rigsens og alles 
vores mærkelige ærinde«, og antyde, at de, som maatte ønske 
nogen forandring i de nye lovbud, maatte møde »for os, rigsens 
raad her i Oslo eller andensteds, hvor vi ere forsamledec.* 

I 1491 var kong Hans igjen personlig i Norge, hvor han 
i Oslo vaf samlet med fl^e af raadets medlemmer. I denne 
by gav han biskopeme Herlag af Oslo og Herman af Hamar, 
provsten Jon Paalssøn, hr. Bo Fleming og hr. Anders von 
Bergen, samt nogle lagmeend fuldmagt til at paakjende de rets- 
sager, som i det søndenJ^^Ws^^ indbragtes for dem, til sædvan- 
lig tid i Oslo.* Kongfen selv var, som det bed sig, paa grund 
af nogle »mærkelige ærinde« nødsaget til at begive sig ud af 
laudet. Af en noget senere stevning sees, at tiden for sammen- 
komsten var midfaste 1492,* hvilket ogsaa stemrmer med, hvad 
der ellers vides om tiden for de fleste af raadets møder. Rime- 
ligvis har der forinden denne tid været afholdt et møde af 



* Dipl. Norv., I, no. 965, 969 

* Willlebrandt, Hansische chroiiik, III, s. 79 Dipl. Norv.. 
Yl, no. 610. I September 1490 var hr. Nils Henrikssøn i BergtiA. 

^ Dipl. Norv., II, no. »63. Huitfeldt, Kong Hans, s. 93 flg. 

^ Af dis8e nævnes biskop Herlag, br. Jon, hr. Bo Fleming og hr- 
Anders von Bergen som nærværende i Oslo Palmesøndag 1491. Dan- 
ske magasin, tredie række, II, s. 18. 

* Dipl. Norv., Vm, no. 431, 489. 



347 

rigsraadpt i Bergen, siden der om høsten 1491 i denne by et 
ndstedt et brer til kongen af de der » forsamlede Norges riges 
raadsherrer*,* som klagede over den usikre tilstand, der frem- 
kaldtes ved feiden mellem hr. Olaf Nilssøns børn og de tydské 
stæder. Rimeligvis har det kun været medlemmer af det nor- 
den^eldske raad, som her vare komne sammen. 

Efter 1491 høres der i hele den tilbageværende del af 
kong Hansas regjering kun lidet om rigsraadets møder. I Marts 

1495 træffes biskop Herlag i Oslo, Mariakirkens provst og hr. 
Knut og hr. Odd Alfssønner, der nu rimeligvis begge vare med- 
lemmer af raadet, samlede i Oslo tillige med en lagmand for 
at paadømme en sag, — rimeligvis som medlemmer af den 
faste rigsraads-kommission for det sønden^eldske. * Om høsten 

1496 tales ogsaa om en stevning af rigsraadet til at møde i 
Oslo.' Fra slutningen af 1498 haves ogsaa en i sin art ene- 
staaende etterretning om, at kongen har sendt hr. Henrik Krum- 
medike og den senere biskop i Fyen, Jens Anderssøn Belde- 
nak, som da var » skriver « i kancelliet, til Norge, hvor der i 
Konghelle holdtes en forsamling af » erkebiskopen og alle andre 
biskoper og prælater, desligeste riddere, riddt^rskabet og alle 
gode mænd og en stor part af almuen over al Norges rige*. 
Der sad da hr. Henrik og hans ledsager med rigsens raad og 
skikkede lov og ret i alle de sager, som kom for dem. Hr. 
Henrik Krummedike maa, hvis beretningen er rigtig, derved 
have repræsenteret kongens person, medens hans ledsager riine- 
ligvis kun har været ham medgiven som skriver og kon- 
cipist. Paa dette retterthing paadømtes sagerne mod dem, 
der havde dræbt lensherren paa Søndmøre, Arild Kane, og 
fogden Lasse Skjold.* I Marts 1499 vare biskoperne af 
Oslo og Hamar og Mariakirkens provst igjen samlede i Oslo 
med to lagmænd for at dømme i en retssag; de underkj endte 



*Dipl. Nor v, VI, no. 611: nostro sub secreto. Her kan dog vel 
neppe tænke? paa noget særeget sekret for raadet. 

* Dipl. Nor v , II, no. 981. Sagen havde allerede før været inde for 
rigsraadet; i brevet paaberaabes et ældre rigms radz b^eff och orskordh 
og et rigensradz semiwhreff. Smlgn. III, no. 996. 

* Dipl. Norv., II, no. 991. 

* C. Paludau-Mfiller. Jens Andersen Beldenafe, s. 138 flg. 
Danske magasin, tredie række, II, s. 29 flg. Efter disse kilder 
kan kongen ikke have være ttilstede. Dette synes dog tvivlsomt, da der 
haves to breve, som paa samme tid, December 1498, ere udstedte paa 
Baahus i kongens navn. Dipl. Norv., V, no. 982. Willebrandt, 
Hansische chronik, III, s. 83 flg. 



348 

derved ogsaa en dom, som den ene af partemo tidligere havdft 
vlaglig wonden af det nordenfjeldske raad. * Ved denne leilig- 
hed vare ogsaa høvedsmanden paa Bergenhus, hr. Otte Matssøn, 
og hevedsmandpn paa Tunsberghns, Peder Gris, tilstede og af- 
sagde med de foran nævnte en dom mellem hr. Henrik Krum- 
medike og Laurits Nilssøn.^ I Juni 1499 fik ogsaa biskop 
Herman af Hamar, hr. Knut Alfssøn og to lagmænd kongeos 
fuldmagt til at paakjende en arvesag, hvilket ogsaa skede i 
August 8. a. i Oslo. For hr. Knut ra ødte da kansleren.^ 

I 1501 og 1502 omtaler kongen i sine breve til hr. Hen- 
rik Krummedike, at han havde sendt skrivelser til det norske 
raad. Kongen var øiensynlig misfomøiet med dets holdning 
under hr. Knut Alfssøns oprør, men kunde dog ikke bebreide 
det andet, end at det forholdt sig passivt. Kongen vilde, at 
raadet og lagmændene sønden- og nordenfjelds skulde afsige 
dom over hr. Knut, og skrev ligeledes til raadet og kjøbstæ- 
deme i begge landsdele om at skaffe ham folk til at bekjæmpe 
denne.* Det vides dog, at biskopen af Bergen, kapel magisteren 
og nogle andre medlemmer af rigsraadet i 1501 sendte on skri- 
velse til indbyggerne paa Moss, hvori de opfordrede disse til ikkn 
at indlade sig med hr. Knut. ^ At det netop var det norden- 
fjeldske raad, som synes at være optraadt ved denne leilighed, 
bliver noget paafaldende. I den dom, som efter hr. Knut Alfs- 
søns død blev afsagt for at rense hr. Henrik Krummedike, 
omtales, at den dræbte havde faaet leide af » Norges og Dan- 
marks raad, som her tilstede var«. ^ I 1506 var der til det 
nordenfjeldske rigsraad indkommet klager over den omsiggri- 
bend(3 drikfældighed og andre laster, hvorfor der efter paalæ/r 
af erkebiskopen og hr. Nils Henrikssøn paa Prostathinget blev 
givet en del bestemmelser herom af lagmanden og 24 mænd.' 

* Dipl. Norv., I, no. 998. 

« Danske magasin, tredie række. II, s. 30 flg. 

• Danske magasin, tredie række, II, s. 31—33. Dipl. Narv., IX, 
no. 439. Smstds. VIH, no. 446, i et brev af 22de Decbr. 1499, om- 
tales en ældre dom af »rigens raad i Osloc. Smstds. III, no. 1011. 
i et brev af Iste Juni 1499, omtales et forlig, som var istandbragt af 

■ 

erkebiskopen «med lagmanden og flere rigens raad i Norge*. 

* Dipl. Norv., Vin, no. 455 — 460. Om hr. Knuts gods, som af rigs- 
raadet blev dømt onder kronen, smlgn. I, no. 1019, og Huitfeldt, 
Kong Hans, s. 212. 

^ H. Behrmann, Kong Kristjern den andens historie, L 
forUlen, s. LXVH. 

• Dipl. Norv., V, no. 900. 
^ Dipl. Norv., I, no. 1018. 



349 

Raadets hovedbeskjæftigelse i denne tid var som landets 
øverste domstol. En saadan kunde ikke savnes ind< 11 rigt»ts 
grænser, og det blev derfor (»n naturlig følge af forholdene, at 
rigsraadet freradel<»s raaatte udeve kongens dømmende myndighed, 
dels samlet, naar df^t havde sine regelmæssige' møder, dels gjen- 
nem et mindre tal af dets medlemmer. Sandsynligvis har der 
endnu været adgang til fra rigsraadets domstol at indanke sin 
sag for kongen. Navnlig kunde dette ligge nær, naar det kun 
var det søndenfjeldske eller nordenfjeldske raad, som havde 
afsagt den dom, der paaklagedes ; men det kunde dog ligesaa vel 
fike fra det sainlede raad, ligtignok som regel blot, naar kongen 
var i landet selv. Det sidste synes imidlertid ikke altid atvære 
ble ven overholdt*. Hvorledes i denfie henseende forholdet stil- 
lede sig mellem de domme, der afsagdes af rigsraadet, af dettes 
faste kommissioner eller paa de af kongen i henhold til haand* 
fæstningen (§ 18) anordnede retterthing, lader sig ikke sikkert 
afgjøre. Maaske kunne de sidste have været betragtede som 
repræsenterende Jtongens øverste dommermyndighed uden appel. 
Dog kan ogsaa dette være tvivlsomt. * At der har været nogen 
forskjel mellem de anførte domstole, synes dog rimeligt * Hel- 
ler ikke lader det sig med sikkerhed afgjøre, i hvilke tilfælde 
raadet kunde samles efter indkaldelse af erkebiskopen, og naar 
det behøvede kongens fuldmagt, samt hvorvidt der i denne hen- 
seende har været gjort nogen forskjel paa dets domme.* Hvor 
raadet optraadte som dømmende, var det, ligesom tidligere (s. 
326), den regelmæssige fremgangsmaade at. tilkalde en eller 
flere lagmænd. Dette blev efterhaanden saa almindeligt, at 
disse ogsaa medtoges, hvor raadet afgjorde spørgsmaal vedkom- 
mende rigets lovgivning, uden at de dog af den grund alle 
kunne betragtes som virkelige medlemmer af raadet. 

Landvist blev nu som tilforn meddelt af kansleren, hvis 
eneste forretning dette var udenfor deltagelsen i de sædvanlige 
raadsmøder. I hele kong Hansas tid var embedet forenet med 



* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 221 flg. 
« Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st., I, s. 222. 

^ Smlgn. hvad der s. 347 flg. er meddelt om, at det søndenfjeldske raad 
underkjendte en dom, der var afsagt af det nordenQeldske, og samme 
side, note 2. 

* Smlgn. T. H. Aschehoug, anf. st.. I, s. 220; Danske magasin, 
tredie række, II, s. 18. — Di pl. Norv., II, no. 1017, et af kans- 
leren 15de Marts 1502 i Oslo » efter rigens raads raad, samtykke og 
fuldmægtige befaling paa Norges riges vegne* udstedt landsvist- 
brev sjnes at antyde, at raadet er optraadt ganske selvstændig. 



360 

Mariakirkens prorsti. Hr. Ivar Vikingssøn, der endnn i 1482 
beklaedte denne dobbelte stilling og 7do Marts 1485 frandeles 
var prov8t, maa senere i Uibet af dette aar være traadt tilbage 
og forekommer i 1490 som forhenværende provst. ^ Allerede i 
Oktober 1485 omtales hans eftermand, hr. Jon Paalssøn, som 
provst ved Mariakirken og er sandsynligvis samtidig bleven 
kansler, med hvilken titel han senere hyppig forekommer gjen- 
nom hele kong Hansas r^eringstid. Som kansler har han 
adstedt et betydeligt antal landsvist-breve. ^ Enkelte gange 
ere saadanne ndstedte ved vicekansleren Thorkel Jonssøn.^ 

Udenfor retsvæsenet var raadets indflydelse, navnlig i den 
senere del af kong Hansas regjering, kun ubetydelig. Kongen 
sees at have foretaget de mest forskjellige regjerings-handlinger 
uden at indhente dets samtykke. Bl. a. har han paa denne 
maade forbigaaet raadet ved uddeling af privilegier til frem- 
mede kjøbmænd, saaledes i 1487 og 1489 for Bx>stockeme, i 
1490 og 1498 for Amsterdams kjøbmænd.^ '^or øvrigt har 
kongen uden at omtale raadet udfærdiget væmbreve, adelsbreve, 
lensbreve og forskjellige breve, der vedkonune administrative 
spørgsmaal af blandet art, enten under sit sekret eller under 
signetet, et segl, der nu begyndte at anvendes ved expeditionen 
af mindre vigtige løbende forretninger.^ Sekretet var nu det 
egentlige administrative hoveds^l. Uagtet det ved haandfæst- 
Ilingen var forudsat, at Norge skulde have sin særlige finans- 



» Dipl. Norv., V, no. 919, 927, 949. Suilgu. C O. A. Lange, Do 

norske klostres historie, anden ndg., s. 899. 
« Dipl. Norv., I, no. 962, 999, 1000, 1010, 1016, 1017, 1025, 1084 

(i den ndvalgte konges navn) ; II, 1017 (smlgn. s. 349, note 4\ 1032; 

V, no. 970; X, no. 303 (i den udvalgte konges navn). 

* Dipl. Norv., II, no. 935; IV, no. 1001. 

* Dipl. Norv.*, VI, no. 602, 609, 626.Lange8, tidsskrift, I,s. 283%. 

* Fin ni Johann æi Historia eccl. I sl., vol II, pag. 249. seqv. 
Dipl. Norv., I, no. 1015; II, no. 1011; III, no. 1011; IV, no. 1042: 
V, no. 982, 993, 996; VIII, no. 450; IX, no 430, 444; X, no. 283, 
Saalænge dronning Dorothea levede, havde hun styrelsen af Jæmte- 
land, der hørte til hendes morgengave; et forleningshrev for dette 
landskab (ndstedt ad proprium mandatum serenissime domine regine 
er i 1495 gi vet i hendes navn, med ansvar for lensherren for hende 
kong Hans og Norjres raad. Smstds. II, no. 984. Brevet uo. 1011 
i del III synes — efter kongens titel — at være skrevet under forad- 
sætning af, at Jæmteland var svensk. Smlgn. Saml. t. n. f spr 
og hist., I, s. 42 flg. Smstds., s. 43 flg. privilegier for Jæmtoland. 
af kongen, udstedte 1498, i hvilke raadet ikke nævnes. — Smlgii- s- 
355, note 2. 



351 

styrelse inden landet, blev dette ikke tilfældet. Afgifteme og 
andre indtægter af de norske len ble ve indbetalte i Kjøbeubavn, 
hvor ogsaa kongen udstedte sine kvitteringer for deres modta- 
gelse. ^ Kun sjelden er det paa kongebrevene angivet, hvem 
der har været nærværende ved deres expedition. I 1498 nævnes 
den danske hoftnester, i 1499 ridderen hr. Albert Jepsen, 
i Juli 1500 hr. Henrik Krummedike og i Juli 1505 hr. 
Jon Paalssøn, som altsaa da har været i Kjebenhavn. ^ For 
øvrigt mærkes der ikke meget til det danske rigsraads indgri- 
ben i Norges styrelse. Denne har saaledes nærmest været ledet 
af kongen personlig og besørget gjennem hans kancelli. Imid- 
lertid haves der ogsaa en enkelt antydning til, at kongen 
har draget rent norske sager ind for det danske rigsraad, sel\ 
i tilftelde, hvori det norske rigsraad ellers skulde erkjendes for 
at være den eneste kompetente myudighed. ^ Endelig maa 
hertil føies, at kongen rimeligvis har paalagt skatter uden dertil 
at have indhentet rigsraadets samtykke.^ 

I 1506 fik Norge en centralstyrelse inden landets egne 
grænser, og det ovenikjøbet med en temmelig udstrakt myndig- 
hed, idet kong Hans da indsatte sin ældste søn, den udvalgte 
konge, Kristjern II, som «fuldmægtig herre over Norges rige, 
ligervis og udi alle maade, som hans kongelige naade selver 
førstelig tilstede vore*.* Efter denne tid ere rimeligvis de 
fleste norske regjerings-handlinger foret^^e i hans navn. Saa- 
ledes haves der et væmbrev og et landsvist-brev, * i hvilke der 
ikke var nogen anledning til at dratale raadets medvirkning. 
Umiddelbart efter sin ankomst til landet bekræftede kong Kri- 
stjern 3die Januar 1507, da han endnu var paa Baahus, staden 
Konghelles privilegier.' Han foretog dette uden at indhente 
raadets samtykke; sandsynligvis var der heller ingen andre af 
dets medlemmer tilstede end befalingsmanden paa Baahus. 

Først ved sin ankomst til Akershus traf Kristjern sanunen 



* Dipl. Nor v., II. no. 989, 1002. Kongen har ogsaa disponeret over 
krongodset. Smstds. I, no 1015, 1019. Smlgn. ovenfor, s. 828. 

* Dipl. Norv, III, no. 1011; IV, no. 1042; VI, no. 626; IX, no. 444. 
'** Dipl. Norv., X, no. 805: en stevning til at møde for raadet i 

Kjøbenhavn. 

* Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret. I, s. 316. 

* H. F. Jahn, Unionshistorie, s. 584. C. P. Allen, De tre 
nordiske riger s historie. I, s. 436, 674. 

* Dipl. Norv., III, no. 1039; X, no. 308. 
' Dipl. Norv., VI, no. 645. 



352 

raod flere af det norske raad. Forholdet mellem ham og dette 
hlev Rtraks .spændt. Det var for at sikre Norge imod forsøg 
fra svensk side paa at bevæge det mod Danmark fiendtlige 
parti til en reisning, at thronføVgeren var sendt op til landet, 
-og med dette for eie indrettede han sin hele optræden efter, 
hv:id forholdene krævede. Han begyndte med at indsætte nye 
beialingsmænd paa Baahus og Akershus. Paa den sidste borg 
maatte hr. Knut Knutssøn Baat, der rimeligvis allerede i nogen 
tid havde havt sæde i raadet, vige pladsen for en dansk adels- 
laand, Jørgen Vestenie. Paa Oslo bispt^stol var allerede i for- 
veien en dansk mand, Anders Mus, i 1506 trængt ind i stedet 
for Thorkel Jonssøn, som derefter havde tåget sin tilflugt til 
Sverige. Den bestt^mthed, hvormed kongen saaledes gik frem, 
har formodentlig bragt hans modstandere inden raadet til at 
betænke sig. Som saadanne nævnes biskop Karl af Hamar, 
hr. Nils Henrikssøn, Olaf Ottessøn, hr. Knut Knutssøn og Olaf 
Galde, medens kansleren regnedes for (^n paalidelig tilhæn- 
ger af kong Hans og hans søn. ^ I Marts 1507 deltog ial- 
fald biskop Karl i en større forsamling i Oslo, hvor der af- 
gaves en kjendelse om, hvad de burde lide, som satte sig op 
imod kongen.* Af dem, som mødte ved denne leilighed, var 
•der kun faa sikre medlemmer af raadet: foruden biskop 
Karl den nye biskop af Oslo og hr. Jon Paalssøn. Derhos 
nævnes bl. a. Jørgen Vestenie og høvedsmanden paa Tunsberg- 
hus, Kristjern Bagge. Den udvalgte konges egen kansler, 
Erik Valkendorf, nævnes ikke ved denne leilighed; han blev 
imidlertid, skjønt fremdeles provst i Roskilde, optagen i raadet, 
og om at overdrage hr. Jon Paalssøn andet end det til et 
sigillum ad causas indskrænkede rigssegl var der fremdeles 
tiltrods for hans troskab ikke tale. Erik .Valkendorf var -kon- 
gens kansler* og som saadan formand for det egentlige kancelli, 
der nu igjen maa være indrettet i landet. Kansler-embedets 
deling var dermed endelig fastslaaet. Erik Valkendorf blev 
for øvrigt ikke længe i denne stilling, idet han i 1510 blev 
erkebiskop i Nidaros og dermed raadets iørste medlem.* 



^ C. F. Allen, anf. st., L s. 450, 676. Handlingar rOrand* 

Skandinaviens historia, XX, s. 126. 
* H. F. Jahn, Unionshistorie, s. 584. 
' Som den udvalgte konges kansler har han rimeligvis under dette op- 

hold i Norge benyttet det segl, som er af bildet i Sveriges hist. 

från ftldsta tid till våra dagar, II, s. 426. 



353 

I September 1507 var den udvalgte konge i Bergen, hvor 
ialfald en del af rigsraadet da var samlet, derimellem alle nor- 
ske bisper, undtagen biskop Karl af Hamar. ^ Her behandledes 
navnlig sager vedkommende den tydske koloni i Bergen, og 
saavel kjøbmændene ved kontoret som haandverkeme erholdt 
med raadets samtykke forskjellige privilegier. Samtidig blev 
der ogsaa af kongen med samtykke af rigsraadet og BRrgens 
borgere udstedt et fribrev for Amsterdams kjøbmænd.^ Efterat 
Kristjem var vendt tilbage til Østlandet, synes han der i de 
ferste maaneder af 1508 at have været omgiven af en del af 
raadets medlemmer. Saaledes tilbagekaldte han under 7de 
Januar de fribreve, som £bt vare givne Rostocks kjobmænd, og 
gav tillige Oslos borgere nye privilegier, med rigens raads raad 
og samtykke. Som nærværende ved denne leilighed nævnes 
Ånders Mus, hr. Jon Paalssøn, [befalingsmændene paa Tuns- 
berghus og Akershus, Kristjem Bagge og Mathias Søfrenssøn, 
Oslo lagmand, »med mange flere gode mænd, som da tilstede 
varec, uden at dog disse omtales som medlemmer af raadet. ' 
I de første dage af den paafølgende April maaned holdtes der 
i biskopsgaarden i Oslo »ei almindeligt mødec, hvorved ogsaa 
den udvalgte konge var tilstede, og hvor der udstedtes en vi- 
disse af et ældre brev om kongehusets arveret til Norges krone. 
Mellem de tilstedeværende omtales udtrykkelig hr. Jon Paals- 
søD, Erik Valkendorf, abbeden i Hovedøen, hr. Klaus og hr. 
Knut Knutssøn som Norgis rygens radh. Mellem de øvrige 
forekommer høvedsmanden paa Tunsberghus, nogle lagmænd og 
borgermesterne fra de fleste sønden^eldske kjøbstæder.^ Mødet 
har saaledes været et slags stænder-repræsentation for det søn- 
den^eldske. 

Hermed synes alle spor at tabe sig af raadets virksomhed ved 
siden af den udvalgte konge. I den retterbod, som han udstedte for 
Bergen under sit næste ophold i denne by, ved St. Hanstid 1509, 
nævnes raadet ikke.^ Fra den følgende tid kjendes i det hele 
kun faa offentlige aktstykker, og ingen af disse synes, efter 

^ Lange, De norske klostres historie, anden ndg., s. 320 flg. 

Smlgn. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 646. 
" Dipl. Norv., VI, no. 647: Dotninus res proprie; VII, no. 527: 

Dominm re» per 8'e in præaentia domini Andres Mwss episcopi Oa- 

loensis. Smlgn. H. Behrmann, Kong Kristjern den andens 

historie, I, fortale, s. LXVlII. 

• Dipl. Norv., in, no. 1040. 

* Dipl. Norv., in, no. 1043. 

^ Fans, Forordninger, s. 281 flg. Behrmann, anf. st. 

Ynrrar Nielsen : Det nonke rigsraad. 28 



354 

liyad der nu kjendes til dem, at antyde nogen yirksomhed fra 
raadets side eller give noget vink om, at den udvalgte konge 
har tiktaaet dette nogen indflydelse. ^ Orenpaa det i 1508 
udbrudte, men atter hnrtig dæmpede bondeoprør i det østlige 
Norge kom han rimel^vis i en fiendtlig stilling til de fleste af 
raadets ind&dte medlemmer ved den haaide behandling, hvorfor 
biskop Karl af Hamar blev ndsat. Allerede før denne tid var 
han begyndt med at overdrage de vigtigste forleninger til frem- 
mede, der neppe en gang havde den adkomst at være indgif- 
tede i landet, og som af den grand heller ikke skulde have 
ret til at tåge sæde i rigsraadet. Skjønt det neppe kan anta- 
ges, at kongen ligefrem har optaget mænd som Jørgen Vestenie 
o. a. i det norske raad, saa har han dog i sin styrelse baade 
anvendt disse og andre mænd, om hvem det endog tildels kan an- 
tåges, at de ikke vare adelsmænd. Under den i landet herskende 
gjæring har han rimeligvis følt sig langt mere sikker paa dem 
end paa de norske raadsherrer, og saaledes trængtes disse stedse 
mere tilbage. Den centralstyrelse, som Norge havde iaaet, idet 
den udvalgte thron&lger havde tåget fast ophold i selve landet, 
blev paa den maade ikke til nogen fordel for raadet og for 
landets selvstændighed , men har rimeligvis netop virket i 
den modsatte retning. For raadets stilling var det altid afgjø- 
rende, at det bragtes i nær berørelse med en kraftig repraBsen- 
tant for kongedømmet. Rimeligvis er efter 1508 den hele sty- 
relse bleven ledet af kongen personlig gjenném hans kancelli. 
Da Erik Valkendorf paa kongens forestillinger var bleven erke- 
biskop, var der heller ikke inden raadet nogen mand, der kunde 
modsætte sig den maade, hvorpaa kongen trængte raadet tilside. 
Om den nye erkebiskops forhold til Norge for øvrigt kan der 
siges meget godt. Til fordel for raadets selvstændighed var 
hans ansættelse imidlertid ikke, ligesom i det hele tåget ikke 
den forøgede indflydelse, som kongen i de senere aar havde 



* H. Behrmann, Kris tjern 11.8 historie,!, s. lxix viser, at kongen 
var paa Akershus 20de Marts 1608, i Skien i Oktoher s. a., hvor hftn 
bekræftede denne bys privilegier, paa Akershns 21 Okt9ber 1510, i 
Ejøbenhavn 8de Ang. 1511, hvor han gav kjøbmændene fra fioom 
fiihed til at handle paa Bergen. 8ile Septbr. 1512 var han paa Aken- 
hns, hvor han med raadet afsagde en dom. I de sidste dage af sanune 
aar var han paa Vardben? slot, hvorfra han gav indbyggeme i Mn- 
marken tilladelse til at kjebe levnetsmidler hos bendeme i Noige. 
hvor de vilde. I Decbr. 1507 var Erik Valkendorf i Oslo. Finni 
Johannæi Hist. eccl. *Isl., II, pag. 250. Mai 1510 var kongen 
paa Akershns. Saml. til n. f. spr. og hist., I, a. 44 flg. 



355 

fSEiaet paa bispestolenes besættelse, hvorved disse bleve afhængige 
af kongemagten. 

Haandfæstningen af 1483 var saaledes under kong Hansas og 
hans søns styrelse bleven overtraadt paa mange maader. Kon- 
gen regjerede Norge i virkeligheden nden kontrol. Thi medens 
der før havde været en tilbøielighed til at lade det danske raad 
ogsaa faa indflydelse paa Norges administration, skede dette 
kun gjelden under kong Hans, hvis styrelse i denne henseende 
kan betragtes som forbilledet for senere -konger, der gik ud fra, 
at Norge var kongehusets arverige, og helst vilde betragte sig 
som dettes uansvarlige styrer. Netop under Kristjems ophold 
i Norge var arvespørgsmaalet fremme. Kongen kunde der støtte 
sig til det hele folks uklare opfatning i dette punkt, der gik 
ud fra, at ingen forandring var skeet. For -rigsraadet maatte 
dette medføre en betydelig magtforringelse, saafremt det kunde 
lykkes kongehuset at faa sin vilje frem. At dette ikke skede 
ved kong Hansas død, var dog ikke det norske, men meget mere 
det danske rigsraads skyld. 

Da kong Hans døde i begyndelsen af 1513, var Kristjem 
n i Danmark, hvorhen han kort forud havde begivet sig 
fra Norge. For Norges vedkommende synes dødsfaldet ikke at 
have medført nogen forandring i styrelsen, der nu som før gik 
i Kristjems navn. ^ Imidlertid var der allerede i 1512 beram- 
met et møde af alle tre rigers raad, tolv medlemmer fra hvert, 
til Kjøbonhavn ved St Hans tid i det følgende aar. * Gjen- 
standen for dette mødes forhandlinger blev dog ikke en fornyelse 
af unionen med Sverige, men kongevalget for Danmark og 
Norge. Paa det norske raads vegne mødte erkebiskop Erik 
Valkendorf, biskoperne af Oslo, Bergen og Hamar, ^ samt hr. 
Nils Henrikssøn og hr. Knut Knutssøn. I lighed med det 
meget talrig forsamlede danske raad indgave disse et klageskrift 
over de irøst^ som fandtes i Norges rige. 

Saaledes beklagede de sig nu bl. a. over, at kongen farto 

* Di pl. Norv., IX, no. 475, brev af 19de Juni 1513, hvorved den 
ndvalgte konge stadfæster en norsk abbed : ad mandatum principis 
proprium, 

» Huitfeldt, Kong Hans, s. 298. Ved det unionelle møde i Kal- 
mar 1505, hvor det danske og norske raad optraadte som en enhed, 
var det norske repræsenteret ved erkebiskop Gaute, den udvalgte bi- 
skop Karl af Hamar, kansleren, hr. Nils Henrikssøn [og hr. Henrik 
Krummedike]. Smstds. s. 215. -I den der udstedte bekræftelse af 
Throndhjems privilegier (Miinch. saml. 19) nævnes ikke raadet. 

» Smlgn. Dipl. Norv., IV, no. 1003. 

23* 



356 

titel af »rGt arving til Norge«, uagtet riget efter 1387 maatte 
betragtes som valgrige. Videre anholdt de om, at lenene maatte 
betroes rigsraademe og andre ind&dte mænd, og i forbindelse 
dermed, at kongen for eftertiden vilde ophere med at sætte 
dem >nogen vanbyrdige over hovedet*, — at raadet sønden^elda 
maatte faa fuldmagt til at afgjøre alle retssager i kongens fravær, 
og at ingen maatte stevnes uden riget, medmindre raadet selv 
skjød den sag ind for kongen, — at ingen skat maatte lægges 
paa almuen uden raadets samtykke, — at kirkens prælater 
maatte beholde sin frie valgret, — at der ikke uden raadets 
samtykke maatte tilstaaes fremmede kjøbmænd privilegier, — 
at ingen udlændinge maatte annammes i raadet uden samtykke 
af dettes øvrige medlemmer, — at ingen maatte faa adelig fri- 
hed uden raadete samtykke, eller »uden han forh verver det 
udi marken*, — og at alle slotslove i landet efter kongens iøå 
skulde holdes til raadets haand. ^ 

Raadets klageskrift giver nærmere oplysninger om den 
maade, hvorpaa Norges styrelse var ledet i de sidste aar. At 
deraf maatte opstaa misfornøielse, er let forklarligt; men alli- 
gevel vilde denne neppe være kommen til orde, hvis det norske 
raad ikke netop under de daværende forhold havde kunnet 
gjøre regning paa at finde støtte hos det danske. I ethvert 
tilfælde er det paafaldende, at mænd som Erik Valkendorf og 
Anders Mus vare med at indgive et andragende af denne art. 
Rimeligvis maa det antages, at de deri fremsatte punkter 
ere vedtagne forinden afreisen fra Norge, hvor der fremdeles 
mellem raadets verdslige medlemmer kan have ulmet megen 
uvilje over kongernes fremfærd. Lige fra mødet i Skara 1458 
havde flertallet af disse rimeligvis bestandig været mere tilbaieligt 
til at hælde mod Sverige og følge en blandet national og svensk- 
venlig politik. Efterat hr. Henrik Krummedike i 1503 havde 
forladt Norge og derefter tog mindre del i raadets forhandlinger, 
havde det modsatte parti egentlig ikke havt nogen fører mellem 
de verdslige raadsherrer. Kong Kristjerns optrædén havde heller 
ikke været skikket til at forsone hans modstandere inden raadet, 
der nu benyttede leiligheden til at træde frem. Videre end 
til klager kom man imidlertid ikke denne gang. 

Dette fremgaar allerede af det meget forbeholdne svar, 
som kongen gav paa raadets klageskrift.* Spørgsmaalet om 



* Dipl. Norv., IX, no. 476. 

* Dipl. Norv., IX, no. 477. 



357 

titelen henskjød han til det danske raads afgjørelse; for ørrigt 
udbad han sig nærmere forklaring eller erklærede, at han vilde 
udstrække de rettigheder, som raadet havde fordret for sig og 
den indfadte norske adel, til at gjælde Danmarks og Norges 
adel og raad. Derved blev det i formen bejaende svar i vir- 
keligheden for de fleste pnnkters vedkommende et fnldstændigt 
afslag. Om det norske raad havde kunnet støtte sig til det 
danske, da det fremsatte sine klager, kunde kongen nu paa sin 
side gjøre det samme. At begge rigers sammenblanding ogsaa 
for eftertiden skulde fortsættes, viste sig endnu tydeligere, da 
kongens haandfæstning udfærdigedes under ét for Danmark og 
Norge, 22de Juli 1513. ^ 

Haandfæstningens fleste bestemmelser ere nærmest giyne 
med danske forhold for øie, saaledes at det ofÉie kan være tvivl- 
somt, om de overhovedet have gjældt Norge. I andre nævnes 
derimod dette land udtrykkelig. Kongen tilsikrede saaledes 
bl. a. det norske raad, at slotslovene i Norge efter hans død 
skulde holdes til erkebispens og raadets haand, og at begge 
rigers raad og indbyggere da skulde have ret til at vælge 
konge. Til løftet om ikke at optage udlændinge i rigens raad 
eller betro slotte til saadanne eller uadelige knyttedes det ind- 
skrænkende tillæg: >Dog i Norges rige skikkes efter tidens 
leilighed«. Deirmod lovede kongen at indhente raadets og nogle 
af alrauens samtykke til alle skatter. I almindelighed tilsikredes 
kirken dens ældre friheder, ligesom kongen lovede ikke at ind- 
blande rigeme i krig uden menige rigens raads samtykke, heller 
ikke at udstede noget forbud uden dette eller meddele adelig 
frihed. Norge er ved haandfæstningen helt igjennem betragtet 
som et annex til Danmark. A f raadets fordringer vare kun 
faa ligefrem opfyldte; for øvrigt havde kongen lovet at træffe 
en ordning, naar han selv kom til Norge for at krones. Om 
at skaffe riget en særegen finansstyrelse, havde der overhovedet 
ikke været tale. Fra norsk side var dette krav nu for bestan- 
dig opgivet. Paa samme maade savnedes nu en bestemmelse 
om, at kongen skulde indhente raadets samtykke ved udnæv- 
nelse af nye raadsherrer og ved uddeling af forleninger. Raa- 
dets indflydelse var øiensynlig mindre end nogensinde før, og 
naar kongen i sit svar paa dets klager havde udtalt, >at adelen 
udi Norge er fast uddøet«, da var dette en sandhed, der ikke 



^ Aaraberetninger fr^. det kgl. danske geheimearkiv, II, 8. 
56 flg. Di pl. Norv., IX, no. 478. 



358 

kunde bestrides. Til at' kanne modsætte sig den danske adels 
indtrængen var der efter det skede kan ringe adsigt for Nor- 
ges raad og aristokrati. I granden var det fastslaaet, at de for 
finemtiden skålde adgjere en enhed med Danmarks. 

Under raadets sammenkomst i Kjebenhavn forhandWes der 
ogsaa om Hansestædemes priyilegier i Norge. Disse fomyedes 
med det norske raads samtykke. ^ I 1514 kom den nye konge 
selv til Oslo for at krones og havde da en sammenkomst med 
sit norske raad. Med dette har ban her adstedt forskjellige 
forordninger, bekræftet forskjellige ældre privilegier eller ret- 
terbøder og a&agte domme.' Ved siden deraf har han dog 
ogsaa foretaget lignende regjerings-handlinger aden at paaberaabe 
sig raadets samtykke. * * Under medet førtes ogf^aa forhandlinger 
med de tydske stæder, hvorved nævnes erkf^bispen, bispeme i 
Oslo, flamar og Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Kristjem 
Pederssen, hr. Nils Hénrikssen og hr. Henrik Krammedike, 
som na havde fulgt kongen til Norge og der optraadte som 
medlem af raadet: * Han deltog ogsaa senere hen i et norsk 
raadsmøde, som holdtes i Kjøbenhavn samtidig med kongens 
bryllap i Aagast 1515, og hvor kongen udgav en forordning om 
handelen paa Island; ved dette vare ogsaa erkebispen, tre bisko- 
per og hr. Nils Hénrikssen tilstede.* ' 

Efter denne tid vides intet om regelmæssige raadsmødpr. 
Forsaavidt kongens reformatoriske virksomhed paa lovgivningens 
omraade vedkom Norge, synps han derved aldeles at have sat 
raadet til side, saaledes som ved den store forordning af 29de 
September 1521. ^ De tre sammenkomster af det norske raad 



* Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 84 flg. Nor, 111,3, 
8. 82. C. F. Allen, anf. st., II, s. 82. Dipl. Norv., VI, no 656 

• Dipl. Nor v., I, no. 1041: ex commissione reverendissimi patris 
domini Erici archiepiscopi Nidrænsis, 1043. 

» Dipl. Norv,, II, no. 1045: III, no. 1060, V, no. 1017; VL no. 
668. Paus, 8. 281 flg. Saml. t n. f. spr. og hist, I, s. 45. 
Mtinch. saml 19. Smlgn. D. N., I, no. 1042 og C. F. Allen, anf. 
st., II, 8. 157 flg. Om kongen ved denne leilighed har fortsat sine 
forhandlinger med raadet fra 1513, vides ikke. Noget varigt resultat 
kanne de dog ikke i noget tilfælde have bragt. 

* Dipl. Norv., VII, no. 5B7, a. 522. Smstda. IX, no. 480 ansagninger 
om at faa forleninger, der rimeligvis ere indgivne ved kroningen. 
A f det danske raad ledsagede ogsaa biskopen i Viborg kong Kristjem. 
Nor, III, 3, s. 84. 

» Dipl. Norv., VI, no. 659 Smlgn. no. 687. 

• CF. Allen, anf. st., III, 2, 8. 81 flg. og 438 flg. Heller ikke ved 



359 

i 1513, 1514 og 1515 havde alle hayt en ydre foranledning, og 
da i den følgende tid ingen saadan indtraf, synes raadet heller 
ikke at være bleven samlet. Den hele institution synes at 
være aldeles opløst, ligesom aristokratiets sidste rester. Af 
verdslige medlemmer talte raadet nu kun ganske faa, foniden 
hofmesteren neppe andre end hr. Knut Knutssøn, hr. Olaf 
Galde og hr. Gaute Gtdde, maaske ogsaa Hans Krukow.^ Af 
disse blev Knut inden kort tid henrettet som forræder mod 
kongen, medens de geistlige for en del Vare danske, som kon- 
gen havde skaffet ind paa rigets bispestole. Selv disse vare 
ofte udsatte for falgeme af kongens og hans omgivelsers luner. 
Til at afhjælpe de forskjellige brøst^ over hvilke der i 1513 
var klaget fra raadets side, blev egentlig intet gjort. Navnlig 
vedblev kongen at overdrage de vigtigste len til mænd, som 
ikke vare indfødte, tildels endog ikke engang adelige. Idet 
rigets styrelse nu faktisk alene foregik gjennom disse, blev raa- 
det stedse mere overflødigt. Kun forsaavidt enkelte af dets 
medlemmer kunde optræde ved siden af de kongelige befalings- 
mænd og i fællesskab med disse, var der for dem adgang til 
at bevare nogen indflydelse. Men selv denne var neppe stor.* 
I 1519 overdrog kongen Hans Mule, der kort efter blev biskop 
i Oslo og høvedsmand paa Akershus, fuld kongelig myndighed 
over hele Norge.* Dette 8tatholderskab maatte, forsaavidt det 
virkelig fik varig betydning, end mere indskrænke laadets magt. 
Ved Kristjern den andens thronbestigelse synes den gamle 
norske kansler hr. Jon Paalssøn enten at have trukket sig til- 
hage eller at være død. Hans efterfølger blev Hans Olafssøn, 
en mand, der alene synes at have skyldt kongens personlige 
gunst denne ophøielse. Fra karakterens side kunde der mod 
ham gjøres vægtige indvendinger. Omkring 1520 blev denne 
igjen etterfulgt af Mathias Hvoruf. Fra dem begge haves lands- 
vist-breve i kongens navn. * Under Kristjerns regjering forekom- 



det af dronning Elisabeth onder kongens fravær (1521) udstedte pri- 
vileginm for Bergen forudsættes raadets medvirkning. Pans, For- 
ordninger, 8.283%. 
» Dipl. Norv, n, no. 1046, 1055. 

• Dipl. Norv., II, no. 1046; III, no. 1072, hvor kongens skriver i 
1515 pantsætter et len i kongens navn, medens hofmesteren optræder 
mellem vidnerne. 

• C. F. Allen, anf. st., III, 2, s. 90 og 439. 

• Dipl. Norv., II, no. 1067; III, no. 1070; V, no. 1022; VII, no. 555. 
Indtil 1513 synes Kristjern II altid at have benyttet det segl, hvoraf 



360 

mer der igjen en hofinefltør i Noige; men der liar til denne 
titel neppe været knyttet nogen særlige forretninger. Denne 
hofmeflter, den anden og sidste, som vort fiedreland har hayt, 
var lir. Nils Henrikssen, der rimeligvis har fiiaet den, da han 
i 1515 med Erik Valkendorf deltog i det geeandtskab, der hen- 
tede kongens bmd £ra Nederlandene.^ Han {ører denne titel 
ved raadsmadet i samme aar. At han ikke dermed kan have 
forenet nogen overordnet myndighed, viser sig af Hans Mules 
udnævneke i 1519. 

£nd(^ randets dømmende virksomhed synes i denne tid at 
vsere nær ved at gaa i staa, forsaavidt der ikke hares uoget om 
domme, der ere a£sagte paa en mere talrig forsamling af rigs- 
raademe. Derimod vedbleve de mindre afdelinger af raadet i 
forbindelse med lagmændene og kongens befalingsmænd at af- 
sige domme.' Maaske have de hertil havt kongelig fuldmagt 
af kongen for hvert enkelt tilfælde.' Her var der ligesom i 
administrationen en stor splittelse. Alt blev lagt under kongen 
umiddelbart, uden at der nogensinde findes en antydning af, 
at rigsraadet har kunnet gjere modstand eller endog blot frem- 
sætte krav paa at faa en særegen norsk styrelse med sæde inden 
landet.^ Hvor der er tale om rigsraadet, er det neppe nogen- 
sinde alene det norske; enten er det Danmarks alene, ^ endskjønt 
heller ikke dette under Kristjem II kan have havt nogen 
betydelig indflydelse paa norske anliggender, ^ eller ogsaa begge 



en afbildning findes i den illustrerede Sveriges historia, II, s. 
426, og som ogsaa anvendtes ved beseglingen af hans haandfaestning. 
I rigsarkivet findes fra hans regjeringstid intet andet kongesegl. De^ 
imod er der paa Sandbo i Vaage (efter meddelelse af hr. arki?- 
faldmægtig H. J. Huitfeldt) et fra dette forskjelligt segl, som hau 
benyttede i Oslo 1514. Af denne konges egentlige norske rigssegl, 
der var i kanslerens værge, hayes i rigsarkivet intet exemplar. 
Kongen benyttede nn ofte sit signet. 
^ L. Daae, i Histor. tidsskr., I, s. 237 fig. 

* Dipl. Norv., III, no. 1C^9. 

' Dipl. Norv., II, no. 1055, en ansogning om, at kongen vil giye 
erkebispen, biskopeme af Bergen og Stavanger, hr. Nils Hennkssøn, 
de nordenQeldske lagmænd, biskopeme af Oslo og Hamar, Mariakir- 
kens proYst, hr. Knat Knutsson, hr. Gaute Galde og de søndenQeldske 
lagmand fuldmagt til at paadømme en sag. 

* Skatter ere rimeligvis i denne tid altid paalagte nden at indhente 
raadets samtykke, hvorimod der vistnok oftere for et syns skyld er 
forhandlet derom med almneu. Dette skede ialfald i det vestenQeldske. 

* R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 642 flg. 

* Det yar for det danske raad, hr. Knnt Knutsson blev anklaget; da 



361 

rigers raad, der er optraadt i fællesskab. Norske konge-, 
breve ere dog nu, ligesom tidligere, blevne expederede ved 
danske raadsherrer; ^ men for øvrigt var det en nødvendig følge 
af den politik, som kongen fulgte med hensyn til det d^iske 
raad, at han ikke afveg fra den praxis, der med Norges sty- 
relse havde udviklet sig under hans faders regjering. I dette 
land vare forholdene i alle henseender mere gunstige end i 
Danmark for et regjerings-system som det, Kristjem II fulgte. 



dette frifandt ham, lod kongen ham dog henrette. 0. F. Allen, anf. 
st., in, 1, s. 26 flg. 
* Dipl. Norv. III, no. 1074, 1075. -Man har ogsaa breve, som ere 
exspederede ad rdationem Sigbritte in præsentia domini regis, Nor, 
in, 3, s. 88. 



Raadets sidste aar, 1823—1336. 



Hr. Nils Henrikssen og hr. Olaf Galde gjøre et mislykket forseg paa 
at overtage rigets styrelse efter Kristjem n.s flugt i 1523. — Frederik 
I begynder at uderye regjerings-myndighed i Norge og bliver faktisk herre 
over landet. — Biskopen af Hamar forhandler i Kjebenhayn paa raadets 
vegne om haandfæstningen. — Raadsmøde i Bergen i August og September 
1524. — Hr. Vincentius Lnnge og Erik Ugerup i raadet. — Kongen» 
norske haandfæstning. — Kongens nddeling af de norske len. — Stathol- 
derskab i det norden- og det søndenfjeldske. — Raadets sammenkomster. 

— Kongens myndighed indskrænkes. — Hr. Vincentius Lunges modstan- 
dere i det danske raad. — Hr. Olaf Galde afsættes. — Hr. Vincentius 
maa overlade Bergenhus til hr. Esge Bilde. — Styrelsen atter lagt i 
kongens haand. — Raadet træder mere tilbage. — Hertug Kristjems 
besøg i Oslo 1529. — Overenskomsten i Bergen af 1450 fornyes. — Hr. 
Henrik Krummedike. — Ansøgning fra lagmænd og adel. — Lovgivningen 
under kong Frederik I. — Raadets sammensætning. — Raadsmøde i Oslo 
1631. — Norske raadsherrer i Danmark 1531. — Norges og rigsraadets 
fuldstændige afmagt. — Kristjem II i Norge 1581 — 1532. — Overenskom- 
sten i Throndhjem 1532. — Frederik I dør. — Rigsmødet paa Bod 1533. 

— Erkebispen vakler. — Det søndenfjeldske raad erkjender Kristjem HI. 

— Mordsceneme i Throndhjem 3die Januar 1636, — Raadets opløsning. — 
Slutnings-bemærkninger. 

Da Kristjem II i 1513 havde forladt sine riger, vare de 
to af Norges tre vigtigste borge. Akershus og Bergenhus, i 
hændeme paa hans tilhængere, Jørgen Hanssen og biskop Hans 
Mule, af hvilke den {øvste endog i en skrivelse fra kongen af 
1523 kaldes hans statholder i Norge, ^ medens riget for øvrigt 
var aldeles herreløst. Rigsraadet var saaledes den eneste myn- 



* Dipl. Norv., X, no. 826. 



863 

dighed, der kunde overtage stjrrelsen. Da der for øieblikket 
ikke fandtes nogen erkebiskop i landet, blev hr. Nils Henriks- 
søn som rigets hofmester den nærmeste til at optrsade som 
raadets formand. Han skal ogsaa have havt en sammenkomst 
med hr, Olaf Galde og »nogle andre c af raadet, paa hvilken 
han selv udnævntes til statholder over det norden^eldske og 
hr. Olaf over det sønden^eldske. Men det lykkedes dem ikke 
at komme i besiddelse af Bergenhus og Akershus. ^ Hofinesteren 
selv afgik samme høst ved døden, og i det hele stillede omstæn- 
dighedeme sig hindrende i veien for at opretholde den sidste 
haandfæstnings bud om, at rigets slotte skulde holdes til raa- 
dets haand. Der var såaledes paa forhaand endnu mindre ud- 
sigt til, at det skulde lykkes at istandbringe en national reis- 
ning, der i fremtiden kunde sikre rigets selvstændighed. 

Fra dansk side var man under dette ikke ledig, men ar- 
beidede straks paa at sikre foreningens bevarelse. Frederik den 
faFrste opfordrede det søndenfjeldske raad til at tåge ham til 
Norges konge; efter at være koinmen i besiddelse af Baahus, 
lod han sig hylde paa Hisingen og paalagde lensherren paa 
Baahus at holde dette slot til » Danmarks og Norges riges raads 
haand og ingen anden «. I Hans Mules nye lensbrev paå Akers- 
hus, gjaldt hans forpligtelse i dette punkt kun Danmarks rigs- 
raad.* Såaledes havde den danske konge altsaa udøvet myn- 
dighed som Norges regent uden at være erkjendt som saadan 
af andre raadsherrer end Hans Mule, biskop Magnus af Hamar, 
hr. Olaf og hr. Gaute Galde, hvilke tre sidste om høsten lo2& 
havde fundet det mest hensigtsmæssigt at indsende sine hyl- 
dingsbreve. ^ Kong Frederik sees ogsaa i 1523 at have udøvet 
andre regjerings-handlinger for Norge paa egen haand. Såale- 
des har han i August 1523 udstedt et væmbrev, hvorved rig- 
tiguok hr. Henrik Krummedike, der fremdeles paa en maade 



* Dipl. Norv., I, no. 1067; V, no. 1039. 

' Dipl. Norv., II, no. 1073—1075. C. F. Allen, De tre nordiske 
riger s historie, IV, 1, s. 197. I disse tilfælde har altsaa kongen 
nden videre anseet sig berettiget til at raade over lenene. I Jam 
1524 var han imidlertid af en noget anden mening, idet han nok til- 
stod erkebiskopen (det efter hr. Nils Henrikssen ledige?) Throndhjems 
len, men deriraod udtrykkelig gjorde opmærksom paa, at de len, som 
denne for øvrigt havde anholdt om at faa, ikke kunde uddeles, forin- 
den raadet havde været samlet i Bergen. Dipl. Norv., VII, no. 583. 

• C. P. Allen, anf. st., IV, 1, s. 202. 



364 

maatte ansees som me<}lein af det norske raad, var rélator} 
Denne sendtes ogsaa samtidig til Norge med en meget vidtstrakt 
fiildmagt for paa kongens vegne at ordne forholdene i det søn- 
§eldske,* medens Vincentius Lunge sendtes til Bergen for i det 
norden^eldske at besørge et lignende hverv. Han kpm mod 
aarets slutning i besiddelse af Bergens kongsgaard, hjulpen dertil 
af biskopeme Hoskold iaf Stavanger og Olaf af Bergen, som 
altsaa nu ligeledes erkjendte kong Frederik som Norges herre.' 
Dermed fulgte ogsaa overbestyrf^lsen af den hele »landsende« 
fra Lindesnæs til Vardøhus. * Frederik I var saaledes ved ad- 
gangen af . 1523 faktisk herre over hele Norge. Den følgende 
sommer ordnedes styrelsen af det nordenfjeldske saaledes, at 
foruden hr. Vincentius ogsaa den nye erkebiskop Olaf Engel- 
brechtssøn, biskop Hoskold af Stavanger og biskop Olaf af 
Bergen under kongens fravær tilsammen skulde være stathol- 
dere i Norge nordenfor Lindesnæs med fuld kongelig myndig- 
hed. * Rimeligvis er denne forandring foretaget af hensyn til 
erkebispen, som efter flere gange at være anmodet af kongen 
om at komme til ham paa hjemreisen fra Rom og forhandle 
»udi raadsvis*, om vaaren 1524 havde en sammenkomst med 
kongen i Flensborg,® hvor han maa have anerkjendt den nye 
tingenes orden. 

Ved kongens danske kroning i Juni 1524 indfandt biskop 
Magnus af Hamar sig som udsending for det norske rigsraad. 
Rimeligvis har han inden sin afreise fra Norge havt en sam- 
menkomst med erkebiskopen og andre af raadets medlemmer 
og med dem forhandlet ora den nye konges haandfæstning; 
maaske er sagen endog pro forma bleven forelagt en del andre 
adelsmænd, Hamars indbyggere og repræsentanter for den op- 
landske almue. Da biskop Magnus 14de Juni 1524 hyldede 
kong Frederik, var det nemlig paa disses og raadets vegne; 



* Dipl. Norv., m, no. 686. 

' Danske magasin, tredie række, II, s. 250 flg. Han kaldes i et 
til ham stilet brev af 19de Novbr. 1523 > Norges riges forstander søb- 
denfjeldsc. Dipl. Nor v., VIII, no. 516. 

• Smign. Dipl. Norv., X, no. 418. 

*Dipl. Norv., V, no. 1039. I et kongebrev af 30te Marts 1524 
kaldes han kongens statholder i Norge norden Lindesnæs. Dipl. 
Norv., VII, no. 579. 

* Dipl. Norv., VII, no. 580. 

• Dipl. Norv., Vn, no. 677, 579; VIII, no. 522. Erkebispen kom til 
Nidaros dlte Mai 1524. Scriptores rernm Danic. VI, s. 617. 



365 

ligesaa nævnes de i kongens svar paa det bam forf^lagte 
udkast tU en haandfæstning. ^ Da biskopen vendte tilbage, 
medbragte han bl. a. fra kongen anmodning til det norske raad 
om at bevilge ham en almindelig skat. I en anden skrivelse, 
som samtidig afgik fra det danske til det norske rigsraad, frem- 
stilles sagen deriraod, som ora det allerede havde bevilget skat- 
ten for begge riger, og det norske kun skulde paase dens ind- 
drivelse og nedsendelse til Danmark.* 

Efter sin hjemkomst drog biskop Magnus lige til Bergen, 
hvor ogsaa de flf^ste medlemmer af rigsraadet indfandt sig og 
vare samlede en del af August og September 1524. Der næv- 
nes her som tilstedeværende erkebiskopen, de fire øvrige norske 
bisper og biskopen af Hole, samt hr. Vincentius Lunge, hr» 
Olaf (xalde, hr. Gaute Galde, Kr. Joakim Gris, Erik Ugerup, Olaf 
Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow, ialt otte verdslige 
medlemmer, af hvilke de fleste synes at være ny tilkomne. 
Hr. Vincentius og Erik Ugerup vare danske mænd, der før aldrig 
havde været i Norge; men de havde rimeligvis begge kort i 
forveien ægtet hver sin datter af hr. Nils Henrikssøn og derpaa 
som >indgiftede« tåget sæde i raadet. ' Af de øvrige vides med 
vished kun de to Galder at have tilhørt raadet under Kristjem 
II. Hr. Joakim Gris var en Nordmand, uden at der vides 
noget nærmere om hans slægtsforhold. * De tre sidste vare 
ogsaa indfødte mænd, men tilhørte ikke engang nogen sidegren 
af de gamle storætter. Med optagelsen af de nye medlemmer 
maa det denne gang være gaaet høist uregelmæssig til.^ Saa- 
længe kongen endnu ikke var kronet og hyldet og håns haand- 
faBstning ikke vedtagen, skulde han ikke have kunnet udnævne 
nogen raadsherre. Paa den anden side kunde neppe heller 
raadet paa egen haand indlade sig paa at optage saadanne. 
Hr. Joakim Gris og Erik Erikssøn nævnes allerede i Juni 
1524 paa en maade, der antyder, at de da tilhørte det sønden- 



* Dipl. Norv., VII, no. 584. Smlgn. X, no. 418. C. F. Allen, 
anf. st, IV, 2, s. 229. 8a5. 

* Dipl. Norv., VII, no. 587, 688. 

' Om tiden for deres giftermaai smlgn. L. Daae i Historisk tids- 
skrift, III, 8. 242, 244. 
^ Samlinger til det norske folks historie, IV, s. 118. 

* De fire norske medlemmer kunne allerede i Kristjem U.s sidste aar 
være komne ind i raadet. Hvorvidt den gang ogsaa ridderen hr. 
Karl Knntssøn, hr. Kmit Alfssøns søn, der faldt under Stockholms 
beleiring, har tilhert det norske raad, er vistnok heist usikkert. 



366 

^eldske raad,^ medens hr. Vinoentius og Erik Ugerup først 
optræde som raadsherrer i Bergen. Men der høres intet om^ 
hvorledes dermed er gaaet til.' 

Paa mødet i • Bergen afgjordes rimeligvis mange sager. 
Saaledes maa der her være forhandlet om den fremtidige be- 
sættelse af alle rigets len, hvorved man navnlig vilde have 
opretholdt aftalen fra 1523 om, at hr. Olaf Galde skulde have 
Akershus slot og len, medens hr. Yinoentius allerede var traadt 
i sin afdøde svigerfaders sted som høvedsmand paa Bergenhus. 
Om det i 1523 passerede blev der udstedt en erklæring. Man 
imødekom ogsaa kongens ønsker ved at bevilge den af ham 
forlangte »landehjælp«. Ligeledes afgjordes retssager. Derhos 
sendte man Kristjem II sin opsigelse af huldskab og troskab. ^ 
Fremdeles beskjæftigede raadet sig her med undersegelser om 
det store opløb i Bergen 1523, hvorom der var indgivet klager 
til det danske raad, som dette igjen havde henvist til det 
norske.^ Forhandlingemes vigtigste gjenstand var dog den 
haandfæstning, som skulde forelægges den nye konge til anta- 
gelse, og hvorom der allerede under biskop Magnus^s ophold i 
Danmark var opnaaet en foreløbig aftale. I den form, hvori 
den endelig blev vedtagen, nedsendtes den med hr. Vincentius 
Lunge til Danmark, hvor den antoges af kong Frederik paa 
ttiberhus 24de November 1524.* Biskopeme af Bergen og 
Hole samt hr. Joakim Gris deltoge ikke i beseglingen og nævnes 
heller ikke i haandfæstningen , hvorimod kansleren, Mathias 
Hvoruf, skjønt han ikke omtales i denne, har hængt sit segl 
derundoT. ^ Det egentlige kongiavalg foregik 23de August. ^ 
Af haaudfæstningens bestemmelser have følgende betydning 
for rigsraadets forhold til kongen og statsstyrelsen i almindelighed. 

Kongen maatte ikke uden raadets samtykke lægge adeligt 
gods under sig eller kronen; — ingen adelsmand skulde for- 
}>ryde sit gods under kronen, medmindre han førte avindskjold 



1 Dipl. Norv., VII, no. 584. 

' I en kilde heder det endog, at hr. Vincentins paa egen haand skal 

have optaget > mange <, deribl. Erik Ugerup i raadet. Gustaf I.s 

registratur, V, s. 216. 

• Dipl. Norv., I, no. 1067, 1068; VH, no. 69.1, 593; IX, no. 532. 
Om opsigelsen sendtes ogsaa meddelelse til Gustav I. VIII, no. 526. 

• Dipl. Norv., VI, no. 695, 696, 697. Smstds. no. 698 en anden klage 
fra Norge for det danske raad, rimeligvis fra høsten 1523. 

» Dipl. Norv., VII, no. 594. 

• Af Dipl. Norv., VII, no. 600, s. 618, sees, at de sendenQeldske 
raadsherrer beseglede haandfæstningen i Januar 1525 i Oslo. 

' Dipl. No.rv., IX, no. 534. 



867 

mod riget, eller han bier dømt af raadet at have det forbrudt; 
— hyis kongen havde tiltale til noget medlem af raadet i en 
sag, der angik ære, liv eller gods, da skulde dette alene kunne 
ske for raadets domstol; — hvis nogen harde noget at sige 
paa kongen, da skulde derom dømmes af rigens raad; — kon- 
gen maatte ikke begynde nogen krig eller drage fremmede 
tropper ind i riget, »uden stor mærkelig magt. paa ligger og vi 
ikke kunde forsamle Norges riges raad for landsens leiligheds 
skyld«; — ingen udlændinge maatte faa nye privilegier eller 
stadfæstelse af ældre uden raadets samtykke; — intet af rigets 
len maatte pantsættes eller »bortbebreves« til nogen udenlandsk 
mand, med mindre » riget saadant anfald finge, det nød og be- 
hov gjøres «, i hvilket tilfælde kongen med raadets samtykke 
maatte give len til dem, som havde gjort ham eller kronen 
tjeneste »og dertil nyttelige og duelige ere«; — kongen skulde 
af rigsraadet annamme alle slotslove, hvilke efker hans død 
igjen skulde holdes til erkebiskopens og rigsraadets haand; — 
kongen erkjendte rigsraadets ret til at vælge hans efterfølger, 
saaledes at han ikke maatte anmode det eller rigets indbyggere- 
om i hans levende live at vælge hans søn eller en anden, 
>xiden vi kunde have det i deres minde« ; — ingen skulde for 
eftertiden optages i raadet uden de, som kongen vilde » annamme « 
med rigsraadets samtykke, og disse skulde da »sværge den ed, 
som tilhørere; — ingen landskat maatte paalægges almue eller 
kjøbstæder uden raadets samtykke; — konge og raad skulde 
hjælpe enhver, som trængtes fra sin ret ; — ingen af raadets 
medlemmer maatte stevnes udenfor riget, medmindre de træt- 
tende parter selv enedes derom eUer nogen fandt, at der ikke 
var skeet ham ret af det norske raad; — hvady. »frihed« der 
var kommet fra kronen, skulde igjen gives tilbage til denne, dog 
efter raadets dom; — intet provsti eller lagdømme skulde be- 
sættes med andre end indfødte uden efter raadets raad, vilje og 
samtykke norden- eller søndenfjelds ; — naar raadet skulde ind- 
kaldes til > herredag «, da skulde dette forkyndes raedlemmeme 
et helt eller et halvt aar i forveien ; — kongen skulde lade sig 
krone i Throndhjera » eller andensteds inden riget «, hvor det 
syntes ham og raadet bedst og bekvemmest; — ingen maatte 
ophøies i adelig stand uden raadets samtykke, medmindre han 
optraadte »saa ærlige paa marken, at han er det værd*. Til- 
si dst heder det, at hvis kongen ikke holdt denne »reces«, som 
han nu havde besvoret og atter vilde sværge at overholdr aaar 
han lod sig krone- og hvis han da ikke vilde lade sig undervise 



368 

af rigsraadet, da skulde rigets indbyggere være løste fira huld- 
skab, mandskab, ed eller tro tjeneste, ja de skulde endog »Yære 
forpligt Ted deres ære det at afværge*. Den sidste bestemmelse 
fandtes allerede i de to foregaaende haandSsBstninger; men for- 
saavidt den deri var udtalt under ét for begge riger, kunde 
den far ikke have den tilsyneladende store betydning, som den 
maatte faa, naar den blev given for Norge alene. 

En saadan magtfylde^ som den, der ved haandfæstningen 
af 1524 var tilstaaet det norske rigsraad, havde dette endnu 
aldrig været i besiddelse af. Næsten paa alle omraader skulde 
kongen ved den være bleven bunden til at høre raadet, og han 
kunde efter dens ord saagodtsom intet foretage uden dettes 
samtykke. Det hele var opnaaet uden nogen vanskelighed, idet 
man fira norsk side kun havde stillet sine fordringer, og derpaa 
disse vare indrømmede af kongen. For ham og hans omgi- 
velser i det danske rigsraad kunde det ikke være ubek^endt, at 
der fandtes et uhyre misforhold mellem Norges riges og dets 
raads evne til at hævde sin egen selvstændighed og den myn- 
dighed, som nu blev tilstaaet rigsraadet. Dette havde paa sin 
side intet vederlag havt at byde kongen for, hvad han saaledes 
tilstod. Norge var allerede i hans besiddelse, inden der var 
gjort noget for at udarbeide en haandfæstning. Saaledes maa 
grunden til de betydelige indrøtnmelser^ som kongen paa denne 
maade gjorde, søges i andre forhold. Til de fordringer, som 
gjennem biskop Magnus fremkom fra det nationale eller det 
svensksindede parti inden raadet, om det overhovedet nu er 
berettiget at bruge en saadan benævnelse, er der neppe tåget 
meget hensyn. Den eneste af raadets norskfødte medlemmer, 
som ved denne leilighed kan have øvet nogen virksom indfly- 
delse, var erkebiskopen, og forsaavidt haandfæstningen i en 
større udstrækning tilsikrede den norske kirke vigtige friheder, 
kan dette være resultatet af hans forhandlinger med kongen 
under sammenkomsten i Flensborg. Men for øvrigt var kirken 
og hierarkiet paa denne tid at betragte som sprængt, uden alt 
sammenhold, ovenpaa de slag, Kristjem II havde ført imod 
dem ved at indtrænge sine tilhængere, tildels yderst uværdige 
personer, paa biskopstolene, og hvad den havde tabt, blev aldrig 
gjenvundet. Aristokratiet, der var i en lignende eller endnu 
mere vidtkomraen opløsnings^tilstand, formaaede her intet. Der 
var i hele riget kun en eneste verdslig raadsherre, der havde 
indfiydelse hos kongen, nemlig den netop ^ iiågiftede hr. Vin- 
oentius Lunge. Uagtet han ikke firemtrædér i de forud for mødet 



369 

i Bergeu førte forhandlinger om haandfæstningen, saavidt disse 
nu kjendes, maa det dog være ham, hvem det skyldes, at denne 
blev til fordel for Norges selvstændighed under raadets styrelse. 
Af de to mænd, som kongen i 1523 havde sendt til Norge 
med overordentlig fuldmagt, og til hvis raad han paa denne 
tid fornemlig maa have lyttet, hvor han skulde afgjøre norske 
anliggender, maa hr. Vincentius for øieblikket have havt den 
største indflydelse. Selv optraadte han, der først nylig var 
kommen til landet, som den ivrigste Nordmand; han talte skarpt 
mod alle » fremmede* og paastod, at han havde brudt med alt, 
som bandt ham til hans gamle fædreland. Han var i virkelig- 
heden, ogsaa knyttet nær til Norge, hvor han stod som raadets 
mægtigste og indflydelsesrigeste mand, indgiftet i landets rigeste 
æt. Men denne sin stilling opfattede han anderledes end nogen 
af de mænd; som før havde vandret den samme vei for at til- 
fredsstille sin ærgjerrighed og sin lyst efter magt. Som den, 
der i fremtiden var selvskreven til at være det norske rigsraads 
leder, vilde han ogsaa sikre det en stor indflydelse. Haand- 
fæstningen var given med dettes og hans egne interesser for øie, 
og mod det samme formaal blev ogsaa hans følgende virksom- 
hed rettet. Hr. Vincentius Lunge vilde opretholde forbindelsen 
med Danmark, i hvilken han altid var henvist til at søge sin 
støtte; men han holdt paa, at der skulde tilstaaes Norge og dets 
rigsraad en stor selvstændighed, for saa selv at være den, som 
styrede det hele laud. I visse henseender bliver hans optræden 
saaledes ^t forbillede for den rolle, som Hannibal Sehested 
spillede i Norge noget over hundrede aar længere nede i tiden. 
Ved hr. Vincentius opnaaedes nu, hvad en national reisning 
aldrig havde kunnet bringe. 

Under hr. Vincentius Lunges ophold i Danmark om høsten 
1524 viste det sig imidlertid, at han til trofls for sine gode 
forbindelser ikke altid kunde opveie den Indflydelse, som hans 
modstandere i det danske og holsteinske yaad med hr. Henrik- 
Krummedike og hr. Otte Holgerssøn Rosenkrans i spidsen lagde 
i vægtskaalen imod ham. Den første af disse stod især paa en 
spændt fod med hr. Vincentius og det norske raad, som netop 
paa samme tid havde udstødt ham af sin midte, anklaget ham for 
kongen og endog sendt ham et feidebrev. ^ Hr. Vincentius 
kunde ikke drive igjennem, at hr. Olaf Gralde i overensstem- 



1 Dipl. Norv., Vn, no. 596, 607, 608, 612; IX, no. 639. Smlgn. 

Allen, anf. st., IV, 2, s. 245. 
Tngyar Nielsen: Det norske rigsraad. 24 



370 

meise med rigsraadets ønske skulde fiaa Akershus slot og len, 
medens kongen i spørgsmaalet om de øvrige len synes at have 
fiilgt dets forslag.^ 

Efter rigsraadets sammenkomst og haandfæstningens ved- 
tagelse af kongen skulde der kunne træffes en endelig ordning 
af forholdene. Efter den store myndighed, som var tillagt 
rigsraadet, maatte der nu, hvis denne overhovedet skulde faa 
nogen betydning, indrettes en centralstyrelse i landet selv. Uden 
on saadan vilde det hele straks have vist sig rent illusorisk. 
For det nordenfjeldske var hr. Vincentius allerede om hesten 

1523 af kongen udnævnt til statholder. Men denne stilling 
synes dog kun at have været midlertidig. * Det samme har 
rimeligvis ogsaa været tilfældet med det kollegiale statholderskab, 
som var anordnet om sommeren 1524, idet der ikke senere 
høres tale om nogen overordnet myndighed, der var tilstaaet 
de to biskoper. Deri mod synes der samme aars høst at være 
truffet en ny bestemmelse, hvorefter erkebispen og hr. Vincen- 
tius i fællesskab fik sig overdraget det hverv at føre rigssty- 
relsen i det norden^eldske. I en skrivelse, som hr. Vincentius 
under sit ophold i Danmark sendte hr. Olaf Galde, kalder han 
sig kongens statholder norden^elds i Norge, derimod ikke i en 
til erkebiskopen.^ Det er dog rimeligt, at statholder- titelen 
denne gang ikke har været hr. Vincentius og erkebispen ud- 
trykkelig • overdragen. * Den sidste synes heller aldrig at have 
ført den. For det sønden^eldske er der i alle tilfælde ikke i 

1524 udnævnt nogen statholder. Men her optraadte hr. Vin- 
centius paa egon haand, da han i Januar 1525 kom til Oslo. 
Imod kongens eget bud, men efter raadets ønske indsatte han 
hr. Olaf, ikke den af kongen udnævnte hr. Graute Galde, til høveds- 
mand paa Akershus. Hr. Olaf optraadte fra nu af som stat- 
holder over det søndenQeldske, og kongen fandt sig bagetter 
i, hvad der var skeet. ^ Ålt dette var hr. Vincentius^s verk. 
Da han personlig traf sammen med raadets søndenfjeldske med- 
lemmer, beklagede han selv, hvor lidet disse duede til at hævde 
de beslutninger, som de i Bergen havde været med at fatte.* 



' Di pl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 582 om provstiet i Bergen. 

* Hr. Vincentius omtaler i et brev til erkebiskopen (Dipl. Norv., II. 
no. (K)l, s. 622) denne sin myndighed paa en saadan maade. 

» Dipl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 620, 621, 631. 

* Gustaf I.s registratur, V, s. 215. 

'^ C. P. Allen, De tre nord. rigers historie, IV, 2, s. 257. 

* Dipl. Norv., VII, no. 600. Hvilke medlemmer af raadet der har 



371 

Efter den af hr. Vincentius trufne ordning var nu den 
daglige styrelse lagt i hænderne paa medlemmer af det norske 
raad, noget, som ikke paa længe havde været tilfældet. Den 
nye styrelse havde en udstrakt myndighed, men led tillige 
under den mangel, at dens tre medlemmer boede paa forskjel^ 
lige, vidt fra hinanden fjernede steder. De to, som oftest traf 
sammen, vare erkebiskopen og hr. Vincentius, idet den første 
hvert aar skulde reise til Bergen og der sammen med den ber- 
genske biskop og høvedsmanden paa kongsgaarden udøve rigs- 
raadets diømmende myndighed.^ For øvrigt vare de i regelen 
henviste til at føre forhandlingeme med hinanden skriftlig; 
men som oftest have de dog rimeligvis hver handlet paa egen 
haiind. Statholdeme stode i rang over de øvrige verdslige med- 
lemmer og kansleren;* erkebispen betragtedes som den fornem- 
ste i det hele raad og var dettes formand. Til ham har saa- 
ledes den nye biskop i Oslo, Hans Reff, aflagt sin ed som 
raadsherre i Throndhjom 9de Marts 1525,* og i 1527 udsendte 
han paa kongens vegne krigsskibe for at holde søen ren for 
fribyttere.* Hr. Olaf Galde har som statholder i det sønden- 
fjeldske an såt en myntmester i Oslo og gi vet regler for mynt- 
iiingen i denne by; hertil har han dog rimeligvis havt særlig 
bemyndigelse fra kongen. Ligesaa har han paa kongens vegne 
udstedt væmbreve og leidebreve.^ Allerede om høsten 1523 
havde hr. Vincentius paa egen haand udnævnt en lagmand 
paa Stegen ; men denne er kort efter bleven afløst af en ny, idet 
hr. Vincentius i April 1526 kundgjorde, at raadet havde ansat 
Hans Bagge i den samme stilling.® Skatteme synes at være 

været tilstede kan ikke med bestemthed afgjøres. Det brev, hvori 
raadet stillede borgen for hr. Olaf Galde, (VIII, no. 529), er udstedt 
i følgendes navn: erkebiskopen, bispeme af Stavanger. Hamar og 
Bergen, kansleren, hr. Vincentius, hr. Gaute Galde, Erik Ugerup, 
Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow. Men kun biskopen af 
Hamars segl er paatrykt Maaskehave kun kansleren, brødrene Galde, 
hr. Vincentius, Erik Ugerup og Erik Erikssøn virkelig været tilstede. 
^ Nye danske magasin, VI, s. 321 flg. — Ved vigtigere anledninger 
synes kongen at have sendt en af sin sekretærer til dot norske raads 
medlemmer. D. N., VII, no. 614, 648. 

* Samlinger til det norske folks sprog og hist, I, s. 486 flg. 
« Dipl. Norv., I, no. 1070. 

* Dipl. Norv., I, no. 1072. Raadets arkiv maa have været hos erke- 
bispen. 

* Dipl. Norv , II, no. 1081, KKi; IX, no. 560. 

«Dipl. Norv., VII, no. 601, 621. Den kgl. stadtæstelse Norske 
rigj^registranter, I, s. 10. 

24* 



372 

opkrævede af stathold^rnø og derefter nedsendte til kongen. 
Ligesaa opkræ vedes afgifterne af de mindre nordenfjeldske løn 
gjennem hr. Vincentius.^ En regelmæssig raadssammen- 
komst er maasike, ialfald søndenfjelds, bleven afholdt i de første 
raaaneder af hvert aar. Saaledes vare i Februar 1526 bisko- 
perne af Hamar og Oslo, hr. Olaf Galde, kansleren, abbed Hans 
i Hovedøen, hr. Gaute Galde, Erik Dgerup og Erik ErikssøD 
samlede i Oslo.* Hvor raadet optraadte dømmende, nøiedes 
man nu ofte med en eller to medlemmer.' Paa mødet i Malmø 
1524, hvor der bl. a. forhandledes med Sverige om Viken, var 
det norske raad ikke repræsenteret og deltog saaledes ikke i de 
der fattede beslutninger. 

Den store rayndighed, som udøvedes af erkebiskopen og 
de to norske statholdere, var alene opnaaet ved en tilsva- 
rende indskrænkning af kongens. Saaledes har hans raadig- 
hed over forleninger nu neppe bestaaet uden i navnet. Dette 
var formodentlig ogsaa tilfældet med hans raadighed over de 
kongelige kapeller krongodset. * Myntregalet synes at være fuld- 
stændig opgivet af kongen og overdraget statholdere og bisko- 
per. * Derimod har kongen, som det synes uden i forveien at 
have indhentet raadets samtykke, bekræftet privilegier for de 
tydske kjøbmænd i Norge og for enkelte kjøbstæder, dog under 
forbehold af, at dette kun skulde gjælde indtil hans kroning.^ 
TJagtet denne ved haandfæstningen var stillet i sikker udsigt, 
kom den dog aldrig istand, hovedsagelig fordi hr. Vincentius 
paa alle maader arbeidede paa at hindre dens afholdelse. Han 
støttedes heri af det norske raad mod det danske.'' 

En ordning af de norske forhold, som den, der var istand- 

^ Norske rigsregistranter, I, s. 9. Smlgn. Dipl. Norv., VII, 
no. 668, 675. 

* Saml. til det norske folks spr. og hist., I, s. 485 flg. Smlgn. 
491 %. 

^ Dipl. Norv., VIII, no. 556, 566. En hentydning til raadets døm- 
mende virksomhed i Meddel, fra det n. rigsark., I, s. 206. 1525 
har der maaske været et alm. raadsmaade. D. N., VII, no. 611, og 
i 1527 et nordenfjeldsk. Gustaf Is reg., V, s. 217 flg. 

* Norske rigsregistr., I, s. 1—10. Dipl. Norv., VII, no. 615, 
616. I 1525 havde dog kongen saa megen indflydelse, at han fik 
raadet til at anerkjende hans ndnævnelse af en dansk mand til abbed 
i Hovedøens kloster. Lange, Klos erhistorie, 2 udgave, s. 420. 

* Norske rigsregistr., I, s. 10. 

« Dipl. Norv., V, no. 1042; VI, no. 698. Norske rigsregistr., 

I, s. 6. Willebrandt, Hansische chronik, III, s. 88. 
' Smlgn. bl. a. Dipl. Norv., VII, no. 650, 652, 657. 



373 

bragt af hr. Vincentius Lunge, kunde ikke have udsigt til at 
blive langvarig. Dertil stred den i altfor høi grad mod kongens 
og det danske rigsraads interesser. De norske magthavere 
svækkede selv sin stilling ved indbyrdes uenigbed og ved at 
indblande sig i de indre svenske forhold, idet de modtoge Dal- 
junkeren og Peder kansler, da disse flygtede fra Sverige. Til- 
lige udæskede de altfor stærkt hr. Henrik Krummedike ved at 
forholde ham hans len og eiendomme i Norge. Lidt efter lidt 
forøgedes den indflydelse, som hr. Vincentius's modstandere 
havde hos kongen. I 1527 gik^ denne endog saavidt, at han 
fratog hr. Olaf Galde befalingen over Akershus og hans stat- 
holderskab, hvori det sønden^eldske raad maatte finde sig.* 
Samtidig overdroges saavel Akershus som Baahus til to nye 
lensherrer, der vare danskfødte, og da de ikke vare indgiftede, 
heller ikke skulde have ret til at sidde i raadet. Dermed var 
ikke alene haandfæstningen brudt; der var tillige gjort et 
bétydeligt indgreb i den magt, hvoraf medlemmeme af det 
norske raad hidtil havde været i besiddelse. Hr. Vincentius, 
der vel forstod betydningen heraf og vidste, at raden snart ogsaa 
maatte komme til ham, havde i begyndelsen den tanke at ville 
modsætte sig lignende forsøg med væbnet haand. Men han opgav 
dette, formodentlig fordi han ikke har stolet paa sin egen og 
landets modstandsevne. Fra 1529 blev hr. Eske Bilde, hr. 
Henrik Krumm edikes svigersøn, befalingsmand paa Bergen- 
hus, og dermed var den tidligere ordning endelig opgiven. Hr. 
Vincentius beholdt rigtignok sin plads i raadet og fik endog til 
erstatning for sine tabte forleninger nye, store besiddelser i 
jordegods, men han kunde ikke længer kjdde sig statholder* 
og havde ingen kollega, der i det søndenfjeldske arbeidede for 
de samme formaal. Erkebiskopens stilling var heller ikke gan- 
ske sikker, den undergravedes ligesom det hele hierarkis magt, 
og i stedet for at kunne værne om sin stilling som raadets for- 
raand maatte han stræbe at redde, hvad reddes kunde, for kirken. 



^ Di pl. Norv., IX, no. 589. Biskop Hans RefF, kansleren, hr. Gaute 
Galde og Erik Erikssøn vare tilstede ved overdragelsen af Akershus 
til den nye lensherre, som i tilfælde af kongens død forpligtedes til 
at holde slottet til rigsraadets haand. 

' Ved en enkelt leilighed kaldes hr. Eske Bilde «kongens statholder 
norden^eldsc Dipl. Norv., VIII, no. 707, s. 747. 1630 fik han 
og erkebispen kongens faldmagt til i hans fravær at forsvare det 
nordeniPj^ldske VU, no. 673. 



374 

Hierarkiets almindelige opløsuing viste sig bl. a. deri, at bispesto- 
lenes besættelse nu betragtedes som hørende under konge og raad.^ 

Idet saaledes kong Frederik og det danske rigsraad be- 
røvede de norske statholdere deres myndighed og dermed atter 
ophævede den styrelse, riget i nogle aar havde havt inden sine 
egne. grænser, maatte forholdene blive de samme, som de før 
havde været. Styrelsen lagdes atter umiddelbart over i kongens 
haand. Der var ialfald søndenQelds ikke nogen mellemmand 
mellem ham og lensherreme, ^ Den tidligere ordning havde havt 
sine mangler; den havde været noget usædvanligt, og egent- 
lig ikke tidligere havt noget tilsvarende. Men alligevel maatte 
dog den nye tilstand føles som et tilbageskridt. Thi selv om det 
samlede raad ikke i den tid havde udfoldet nogen virksomhed 
af betydning, havde dog styrelsen været ledet ved mænd, der 
enten vare indfødte eller knyttede til landet ved stærke baand. 

Ovenpaa den i aarene 1527 — 1529 indtraadte reaktion 
kunde det ikke ventes, at det samlede raad eller nogen af dets 
tvende hovedafdelinger kunde beholde nogen større indflydelse 
paa landsstyrelsen. Dets virksomhed har fra nu af rimeligvis 
næsten udelukkende været indskrænket til at udøve den øverstt^ 
dømmende myndighed i riget. Mathias Hvoruf har formodent- 
lig nu som før udstedt alle landsvist-breve. Forsaavidt kongen 
ved norske regjerings-anliggender ansaa det nødvendigt at tago 
nogen paa raad, var dette fra nu af som oftest hans danske og 
holsteinske raadgivere.* 

Frederik I kom heller ikke efter disse forandringer til 
landet. Derimod sendte han i 1529 sin søn, hertug Ejistjern, 
til Oslo, ledsaget af fire medlemmer af det danske raad, 
biskop Styge Krumpen, hr. Henrik Krummedike, hr. Otte 
Krumpen og Knud Gyldenstjerne, som den unge fyrstes raad- 
givere og med fuldmagt til at deltage i raadsmødet. Disse op- 
holdt sig fra Juli til September i Oslo. Som øiemedet for 
deres sendelse angi ves i den derom udstedte instruktion, * at de 
skulde afgjøre retssager mellem rigsraaderne og andre, sammen 



* Smlgn. bl. a. Dipl. Norv., VII, no. 717, 718-7^722. 

' Det var nu kongen, som udstedte værnbreve. Dipl. Norv.. IV, 

no. 1090. I det nordenfjeldske var dog hr. Eske maaske en overleus- 

herre. VII, no. 678. Smlgn. s. 373, note 2. 
» Allerede fra 1525 af havde han henvendt sig til disse i spørgsmaal, 

der vedkom Norges indre forhold, Nye danske magasin, V, s. 218. 

291,301. Smlgn. T.H. Aschehoug, Norges offentl. ret, 1,8. 339. 

* Dipl. Norv., IX, no. 596. Smlgn. VH, no» 664 flg. 



375 

med det norske raad hjælpe enhver til sin ret, der kom for 
dem, undersøge forholdene med de norske len og forhandle med 
de norske rigsraader om bekræftelsen af de ældre traktater 
mellem rigeme, samt meddele dem, at kongen og det danske 
raad havde aabnet underhandlinger med Sverige om at faa Vi- 
ken tilbage. En lignende paa længere tid beregnet myndighed, 
som den, der i 1506 var overdragen Kristjem II, fik hertugen 
ikke, uagtet det var tilraadet hans fader at gjøre ham til stat- 
holder i Norge. ^ Da han ikke var valgt til thronfølger, vilde 
imidlertid en saadan udnævnelse altid være noget uformelig. 

Af det norske raads medlemmer indfandt der sig ikke 
mange i Oslo, Erkebiskopen vilde aldeles ikke komme og ind- 
tog endog en holdning, der vakte hertugens mistanke;^ af de 
øvrige biskoper nævnes kun Hans Reff og dennes anden for- 
mand, Anders Mus, der fremdeles havde beholdt sin plads i raadet- 
Foruden dem vides blot kansleren, hr. Vincentius, hr. Nils Lykke, 
hr. Olaf Galde, hr. Gaute Galde og Erik Erikssøn at have været 
tilstede.^ Det skal have været hensigten at faa det norske 
rigsraad til at erkjende hertugen for arveberettiget til Norge i 
men hertil var dog ikke dette villigt.* Derimod blev der af 
de tilstedeværende rigsraader fra begge lande udstedt en be- 
kræftet gjenpart af overenskomsten i Bergen af 1450, som et 
tegn paa, at denne fremdeles var i kraft. ^ Hertugen lod sig 
imidlertid under sit hele ophold i Norge kalde »med Guds naade 
ret arving til Norge* , en titel, som endog tillægges ham i den af 
de forsamlede medlemmer af » Danmarks og Norges rigsraad « ud- 
stedte erklæring om hans forhold i Norge. ® At hertugen virke- 
lig har udøvet kongelig myndighed, synes at fremgaa af det 
privilegium, han gav adelsmanden Jon Nilssøn Skak. ^ Blandt 
de under dette møde afgjorte retssager var ogsaa en, hvori hr. 
Vincentius var part. Dommen gik ham imod.* Mellem dom- 
merne var ogsaa hr. Henrik Krummedike, hans gamle fiende, 

* C. F. Allen, De tre nord. riger s hist., V, s. 258. 
« Dipl. Norv., III, no. 599. 

8 Di pl. Norv., VIII, no. 607; IX, no. H37. Om hr. Olaf Galde 
mente kongen nn, das dar nicht vhill zu holen ist. VIII, no. 601, 
s. 6b8. 

* Huitfeldt, Frederik den første, s. 181. Efter denne kilde 
udgik mod.stauden fra erkebiskop Olaf. 

» Huitfeldt, anf. st., s. 184 flg. 

« Huitfeldt, anf. st., a. 182 flg. Dipl. Norv., VIII, no. 607. 

^ Dipl. Norv., VIII, no. 605. 

* Dipl. Norv., IX, no, 637, 



376 

• 

der nu ved hertugens side var den mest raadende i landet og 
havde faaet sine forleninger tilbage, uden at det dog kan sees, 
hvorvidt han tillige er bleven betragtet som norsk raadsherre. 
Hvor forandret stillingen i det hele var, viste sig ogsaa deraf, 
at han nærmede sig erkebiskopen, som derimod var i aabent fiend- 
skab med hr. Vincentius. Ved mødet blev ogsaa indgivet et an- 
dragende fra adel og lagmænd, som bl. a. begjærede, at der ikke 
maatte paalægges nogen skat, medmindre det var overveiet >af 
de herrer og gode mænd, som Norges riges leilighed vide«. * 

Om ordningen af rigets styrelse i de sidste aar af Frederik 
I.s regjering haves ikke mange oplysninger. Ligesom tidligere 
har kongen disponeret over forleninger og krongods,^ og som 
oftest uden derom at høre det norske raad. Et enkelt lensbrev 
er dog udstedt in præsentia consiUariorum regnorum Dadæ et 
Norvegiæ hie existentium^ af hvilke maaske hr. Vincentius 
har været den eneste norske raadsherre.^ Lovgivnings- virksom- 
heden synes i hele kong Frederiks tid at være næsten stanset. 
En forordning om Bergens privilegier fra 1528 og en fra 1531 
bm al muen paa Tjømøs ret til at drive handel ere her aldeles 
enestaaende. I den første nævnes ikke raadet ; men der er dog 
— efter andre samme dag udstedte breve — grund til at an- 
tage, at baade danske og norske raadsherrer ere hørte, af de 
sidste ialfald hr. Vincentius. Den anden forordning siges ud- 
trykkelig at være udfærdiget de commissione dominorum con- 
siUariorum Daciæ et Norvegiæ, paa en tid, da flere af de sidste 
virkelig vare i Danmark. En befaling om at indskrænke Rostoc- 
kernes handel i Oslo og Tønsberg er derimod kun udstedt ad 
mandatum regis majestatis proprium,^ Flertallet af de norske 
breve, som i denne tid ere udfærdigede gjennem kancelliet, og 
hvilke næsten udelukkende angaa forleninger, ere alene udstedte 
efter befaling af kongen. Ved siden af ham nævnes dog flere 
danske raadsherrer, ja selv andre Danske, der ikke hørte til raa- 
det; i 1530 forekommer ogsaa hr. Vincentius paa samme maade.* 

Raadets sammensætning har i disse aar undergaaet flere 



* Dipl. Norv., VIII, no. 698. 

' Dipl. Norv., I, no. 1077. Norske rigsregistranter, I, s. 14—42. 

* Norske rigsregistranter, I, s. 15. 

* Dipl. Norv., V, no. 1055; VI, no. 710. Norske rigsregistran- 
ter, I, s. 25. Forbudet mod udiændinges handel nordenfor Bergnu 
(1532) er udstedt uden at nævne det norske rigsraad. Dipl. Norv., 
VII, no. 699, 700. 

* Norske rigsregistranter, I, s. 14—42. 



377 

forandringer. Hr.' Joakim Gris og Olaf Ba^e nævnes ikke 
efter 1524, medens Erik Erikssøn endnu omtales som raade- 
herre i 1532. Hr. Olaf Galde overlevede ikko længe sin af- 
sættelse. Efter 1526 nævnes den nye, danskfødte abbed i Hoved- 
øen, Hans Anderssøn som medlem af raadet, i hvilket ogsaa 
flere af hans formænd havde havt sæde. ^ Derhoa fik raadet 
Benere tre verdslige danske medlemmer i hr. Eske Bilde, hr, 
Nils -Lykke og br. Klaus Bilde. Men naar dette er skeet, kan 
ikke sees. Hr. Nils var, som indgiftet, berettiget til at tåge 
sæde i raadet, hvorimod de to Bilder ikke havde en saadan 
adkdmst. De ere maaske først meget sent blevne optagne i 
raadet, dog inden September 1533.* Derimod synes ikke hr. 
Mogens Gyldenstjerne paa Akershus at have været optagen i 
raadet. ° Erik Hack, der i 1536 synes at omtales som raads- 
herre, kjendes ikke ellers.* Som kansler og provst ved Maria- 
kirken blev Mathias Hvoruf staaende indtil hesten 1532, da 
han efteifulgtes af den danske adelsmand Morten Krabbe. ' 
Hvor raadet i denne tid skriver til kongen, undertegner det 
sig hans (kapellaner og tro tjenere*. Ved kapellanerne maa 
forstaaes samtlige geistlige medlemmer. 

At der af hensyn til retspleien har været afholdt regel- 
mæssige raadsmøder saavel sønden- som nordenfjelds, kan neppe 
betvivles. Dog kjendes kun lidet dertil. I Marta 1531 vare Hans 
RefF, kansleren, abbed Hans og Erik Erikssøn samlede i Oslo. 
De behandlede der med Oslo lagmand en retssag, som allerede 
var afgjort under raadsmødet i 152&, Parteme afvistes, indtil de 
kunde fremføre sine bevisligheder for »alt Norges riges raad*.* 
Til den paafelgende sommer var det norske raad tilsagt at 
indfinde sig i Kjøbenbavn og dor forhandle sammen med det 
danske. Kongen havde ogsaa indkaldt repræsentanter for 1 
stæder og almue. ' Disse mødtc dog ikke, hvorimod om 

' Lnnge, De uorske kloBtres historie, anden ndg., b. 430. S 
til norske folks sp r. og hist,, I, s. 485 flg. Smlgn. s. 372,ii 

• Dipl. Norv., IV, no 1101. Paiudan-Mtiller, Aktstykke 
gravens feide, II, do. 4S. 1 1534 klagede hr. EUus Bilde 
raadets faatallighed. Dipl. Norv., VIII, no. 722. 

' Dipl. Norv., IX, no. 637. 

• Paludan-Muller. Aktstykker til greveus feide, II, no. 

' Skjent ikke kronet konge, benyttede Frederik I baade sekrc 
eignet. Af denne sort har bap imidlertid havt flere, større og mi 
, I rigsarkivet hayea afcryk af 6 forskjellige af disse signeter 

• Dipl. Norv., I, no, 1079. 

' Norske Tlgsregietranter, I, a. 28. Gt norsk raadsmøde, soi 



378 

meren 1531 biskoperne af Oslo og Stavanger, kansleren, hr. 
Vincentius, hr. Nils Lykke, hr. Eske Bilde og Erik Ugerup 
vare i Danmark. Her have de norske raadsherrer sammen med 
de danske været nærværende ved udfærdigelsen åf den ovenfor 
(s. 376) omtalte forordning for Tjømø almue og deltaget i fore- 
løbige forhandlinger om de spørgsmaal, som egentlig havde 
foranlediget mødets indkaldelse. ^ Da dette imidlertid blev 
udsat til i September, fik biskopen af Oslo og kansleren fuld- 
mcigt til at optræde paa det samlede norske raads vegne, foråt 
de andre kunde reise hjem.* Af den instruktion, som kongen 
har udstedt for de tre mænd, der skulde repræsentere ham paa 
mødet i Kjøbenhavn, sees, at han ønskede en fornyelse af den 
ældre forening, en af sine sønners valg til thronfølger, og et 
gjensidigt løfte om, at begge riger vilde understøtte hinanden i 
tilfælde af angreb fra den landflygtige konge. Nordmændene 
opfordredes ogsaa til at angive alle sit lands merkelige brøster, 
foråt begge rigers raad kunde raade bod derpaa. For øvrigt 
blev ogsaa det andet møde udsat. ^ 

Efter 1529 frembød Norge et sørgeligt skue. Aldrig før 
havde dets raad været i den grad splittet og afmægtigt. Efter 
sin sammensætning frembød det nu kun en daarlig støtte for 
de nationale eller svenskvenlige bestræbelser, der efter 1458 
altid havde kunnet gjøre regning paa sympathier inden dets 
midte. I 1524 havde disse maattet tjene hr. Vincentius; efter 
de sidste begivenheder havde kongen og det danske raad faaet 
overtaget inden det norske rigsraad. Bevidstheden om det umu- 
lige i af følge en selvstændig politik var dog endnu ikke gaaet 
helt op for de norske medlemmer. Men under trykket af 
forholdene blev deres holdning vaklende og ubestemt; deres 
svaghed drev dem til at søge en støtte i list, uden at dog dette 
gjorde dem stærkere. De sidste forsøg paa at hævde Norges 
politiske selvstændighed have saaledes ingen tiltalende karakter. 
De ledende mænds mangel paa bestemthed, ordholdenhed og 
mod er derved det mest fremtrædende. 

Med Kristjem II.s ankomst til Norge om høsten 1531 be- 

berammet til Sommeren 1530, synes aldrig at være bleven afholdt. 

Historisk tidsskrift, III, s. 298. Heller ikke et dansk-norsk. 

Dipl. Nor v., VII, no. 670. Decbr. 1529 var Erik Ugenip med hr. 

Nils Lykke i Bergen. Saml. til n. f. spr. og hist., I, s. 57 Hg. 
^ Dipl. Norv., VIII, no. 650. Smlgn. VII. no. 684, 686, 687. 
« Dipl. Norv., VIII, no. 649. • 
» Dipl. Norv., VII, no. 688, 689. 



379 

gyndte der et fuldstæudigt anarki. Han fandt tilslutning hos 
raadets norske medlemmer og enkelte af de danske, skjønt for 
disses vedkommende dog maaske tildels ikke med deres frie 
vilje. I November samledes det søndenfjeldske raad i Oslo, 
hvorfra der i hele raadets navn sendtes opsigelsesbreve til kong 
Frederik og det danske rigsraad. ^ Af geistlige raadsherrer 
mødte biskoperne af Hamar og Oslo, den gamle Ander Mus^ 
Hovedøens abbed og kansleren. Ligeledes maa hr. Gaute Galde, 
Erik Ugerup og Erik Erikssøn have været tilstede. Senere 
kom ogsaa erkebispen til Oslo, hvor han med de øvrige herrer 
hyldede kong Kristjern og tilsagde ham, at raadet senere paa 
et almindeligt rigsmøde vil erkjende hans søns arveret.^ Det 
søndenfjeldske raad bevilgede ogsaa kongen en landehjælp. '^ 

Efter den uheldige udgang af Kristjern II.s tog saa det 
truende ud for det norske raads fortsatte bestaaen. Imidlertid 
var hr. Vincentius Lunge en af dem, til hvem det først over- 
droges at tilveiebringe orden. En fuldstændig opløsning af det 
norske rigsraad stemte ikke med hans politik. Sammen med 
hr. Nils Lykke havde hau en sammenkomst med hr. Eske 
Bilde i Bergen, hvor der holdtes møde med almuen, som gav 
sit samtykke til en skat, og hvor tillige af de øvrige rigsraader 
Hans Krukow indfandt sig,* De reiste derfra til Throndhjem 
og afsluttede der en foreløbig overenskomst med erkebispen. 
I den paafølgende høst holdtes et raadsmøde i Throndhjem, 
hvor erkebispen, biskoperne af Hamar og Oslo tillige med An- 
ders Mus, hr, Vincentius, hr. Gaute Galde, hr. Nils Lykke, 
Erik Ugerup og Erik Erikssøn vare tilstede. Paa dette møde 
forhandledes med kongen og det danske raads sendebud, hr- 
Truid Ulfstand og hr. Klaus Bilde. Det norske raad maattf» 
indgaa paa, hvad der fordredes. Alle tilsagn, som vare givne 
kong Kristjern, maatte tilbagekaldes. og foreningen med Dan- 
mark fomyedes, idet man dog herom forbeholdt sig nærmere for- 
handlinger paa en almindelig sammenkomst af begge riger?^ 



^ A. Heise, Kristjern den anden i Norge, s. 27. Huitfeldt, 
anf. st., s. 272 flg. R. Keyser, Den norske kirkes historie, 
n, s. 721 flg. Ved denne leilighed anvendtes rigsseglet. Ellers har 
Kristjern denne gang i Norge benyttet et stort Mgnetum. 

* A. Heise, anf. st., s. 28 flg. Dipl. -Norv., VIII, no. 670. Kal 
kar, Aktst. til Danmarks historie i reformationstide n 
s. 66 flg. 

^ Smlgn. A. Heise, amf. st., s. 27. 

* Paludan-Miiller, Grevens feide, II, s. 28. Dipl. Norv., IX, 
no. 703. 



380 

Taad.* Men det gnindlag, hyorpaa foreningen var bygget, blev 
ikke derved sikrere og mere bestemt, end det før havde været. 
Der var ikke sagt, hvad det var, roan fornyede, enten overens- 
komsten af 1450 eller haandfæstningen af 1524, og den forvir- 
ring, som tidligere herskede i landets statsretslige forhold, er 
derved, om mnligt, kun bleven forøget. At overenskomsten af 
1532 og den frihed, som derved tilstedes Norges raad, kun 
havde liden virkelig betydning, viste sig af den forpligtelse, som 
biskop Hans Beff allerede havde maattet indgaa i Atigust. til 
at antage den konge, som det danske raad valgte ved næste 
thronledighed. Til mødet i Throndhjem var han ogsaa ud- 
sendt af dette. I December maatte ogsaa biskop Magnus af 
Hamar indgaa paa en lignende forpligtelse. ^ Raadet havde kun 
faaet tilgivelse og lov til fremdeles at beståa under forudsætning 
af, at det uden modstand fulgte det danske raad. 

Frederik I overlevede kun i nogle faa maaneder den hel- 
dige afslutning af urolighedeme i Norge. Ved hans død i 
April 1533 blev alt igjen kastet over i det uvisse. Erkebiskopen 
optraadte nu i Norge som raadets formand og som den, der paa 
dettes vegne ledede styrelsen under thronledigheden. Saaledes 
er der i hans og raadets navn udstedt landsvist-breve, * og han 
betragtedes som den, der havde den afgjerende stemme ved 
uddeling af forleninger o. lign. * Det danske rigsraad ønskede 
(3n fælles optræden fra begge riger ved kongevalget og paabe- 
i*aabte sig de bestaaende overenskomster. Det gjorde tillige 
paastand paa at have en stemme med ved ordningen af Norges 
indre anliggender^ og havde i de danske befalingsmænd paa 
Baahus, Akershus og Bergenhus en god støtte for sin indfly- 
delse. Efter det danske raads opfordring indkaldte erkebiskop 
Olaf et almindeligt rigsmøde til Bod i August 1533. Her 
mødte temmelig mange af raadets medlemmer, erkebispen, bi- 
skopeme af Stavanger, Hamar og Oslo, hr. Vincentius, hr. 
Eske Bilde, hr. Nils Lykke, hr. Klaus Bilde, Erik Ugerup og 



* Dipl. Norv.,IX, no. 728, 729. Norske rigsregistranter, s. 39. 
« Dipl. Norv., IX, 706, 730. 

» Dipl. Norv., I, no. 1083. 

* Paludan-Mtiller, Grevens feide, II, s. 43 flg., 46, note. Dipl. 
Norv., VII, no. 718. — Tyge Krabbe mente i 1533, at efter Eske 
Bilde vilde raadet kun betro Bergenhus til en i riget bosat mand. 
Danske saml., II, 2, s. 352. 

* Paludan-Miiller, Grevens feide, II, s. 46, ' 



. 381 

Hans Krukow. * Derimod har neppe alniuens rupræeentatioii 
været inpget talrig. * Der er paa dette rigsmøde forhandlet om 
mange anliggender, vedkommende Norges forhold og de punk- 
ter, hvori rigets selvatiendighed og raadets myndighed var til- 
sidesat. Med hensyn til rigets fremtid vedtoges, at der ikke 
skulde boldes noget eget norsk kongevalg, men at rigsraadet 
skulde samles med det danske for at veelge konge ved St. 
Hanstid 1534, og at landet indtil da skulde styres af raadet, 
dog saaledes at de daværende befalingsmænd over lenene skulde 
beholde disse. De fattede beslutninger kundgjordes senere af 
erkebiskopen og raadet. " 

Paa Bod var stemningen for en fortsat forening med Dan- 
mark, men paa et grundlag, som nærmest evarede til det, 
der var fonidsat i den sidate haandftestning. Efter medets 
sammensætning var ogsaa dette at vente. Dog bave neppe 
alle været enige deri. Erkebispen bavde andre tanker, og hr. 
Eske Bilde sees netop paa den samme tid at bave betragtet 
det danake raad som sin egentlige overordnede, som den myn- 
dighed, hvilken ban var ansvarlig for Bei^enhus. Da de fattede 
beslutninger skulde optyldes i 1534, gjorde erkebiskopen vanske- 
ligheder. Han kora med hr. Nils Lykke og Hans Krukow til 
Beinen, men undslog aig der for at drage til det fælles danske 
og norske raadsmøde. Men han kunde ikke beslutte sig til 
noget bestemt skridt. Med de to andre lod ban hr. Eake Bilde 
drage med fuldmagt til Danmark og medgav ham en instruk- 
tion for de øvrige norske rigsraader, som medte der. Ja, han 
gik endog saavidt, at b^an bemyndigede to navngivne medlem- 
mer af det danske raad til sammen med dem at optræde paa 
Norges vegne.* Medet i Kjebeobavn kom imidlertid ikke iatand, 
og man var saaledes lige langt fra en endelig ordning. Under 
denne balve tilstand arbeidedea fra be^e de stridende partier 
i Danmark paa at vinde Norge. Erkebiskopen vilde helst have 
afgjerelsen udsat, medens de aenden^eldske rigsraader en art 
lode aig overtale til at slutte sig til hertug Kristjern (III.s) 
parti, der nu havde det danske raad paa sin side. ^ 

I Februar 1535 var det søndenfjeldske raad samlet i i 
formodentlig for efter gammel sædvane at paakjende retsai 

' Dipl. Norv.. IV, no. 1101. 

' Paludan-Mulier, Grevens feide. II, s. 47 flg., 50. 

' Finni Johnnnæi Hist. eccleH. Isl., II. pug. 2m. 

' Paludftn-Milller, Aktst, til grevens feide, U, no. IS, U 

' Palndan-Mailer. GreveuB feide, K, a. 56. 



382 

og rimeligvis har der her hele den følgende vaar og sommer 
som oftest været samlet flere af dets medlemmer. Ogsaa hr. 
Vincentius ind&ndt sig i Oslo og blev der længe. Efterhaanden 
nærmede de sig til heitugens side og hyldede ham tilsidst i 
Mai 1535 som Norges konge, ^ medens de paa samme tid nd- 
talte sin misfomøielse med den maade, hvorpaa erkebiskopen i 
1534 havde betroet Norges sag i danske rigsraaders hænder og 
i det hele havde tilsidesat hensynet til sine kolleger i raadet. 
Erkebiskopen paa sin side var mere vaklende; det viste sig 
snart, at det raads- og rigsmøde, han vilde have afholdt i Thrond- 
hjem om sommeren 1535, ikke kunde komme istand, og han 
erkjendte tilsidst ogsaa hertug Kristjem som konge.* Denne 
var straks begyndt at udøve sin nye myndighed.* Efter hvad 
der var passeret paa Bod og i Oslo maa det antages, at man ialfald 
har tænkt sig den nye tilslutning paa grundlag af Norges selv- 
stændighed i alle indre anliggender. Det søndenfjeldske raad 
tænkte saaledes i September paa at foreslaa kongen indtil vi- 
dere at antage sin faders haandfæstning. ^ 

Mod slutningen af aaret indftindt biskopeme af Oslo og 
Hamar, hr. Vincentius Lunge, hvem de søndenfjeldske raads- 
lierrer netop agtede at foreslaa for den nye konge til rigshof- 
mester, * hr. Eske Bilde Og hr. Klaus Bilde sig i Throndhjem 
for at forhandle med erkebispen om en endelig ordning. Her 
imderhandledes om Kristjem III.s anerkjendelse og om en land- 
skat; men intet kom til afslutning, da erkebispen lod sig hen- 
rive til at fængsle hr. Vincentius, som myrdedes tillige med hr. 
Nils Lykke, der allerede før var fængslet, og at sætte de øvrige 
fremmødte herrer i fængsel paa Tuterøen. Efter denne for- 
tvivlede handling var det norske rigsraad at betragte som sprr^ngt; 
raadsherrernes fængsling og blodscenen i Throndhjem 3die Ja- 
nuar 1536 vare et statskup, hvis følger blove skjæbnesvangre. 



^ Paludan-Miiller, Aktst. t. gr. feide, II, no. 30, 32,37,40—42, 49. 

^ Palndan-Miiller, Aktst. til gr. feide, II, no. 44 Erkebiskopen 
benyttede den forlegenhed, hvori hr. Nils Lykke netop paa denne tid 
var kommen gjenneni sit forhold til sin afdøde kones søster, til fordel 
for sine interesser. Paludan-Miiller. Grevens feide, II, 
3. 58 flg. I August 1535 blev Nils L3'kkes sag paademt af rigsraa- 
det i Oslo (Hans Reff, kansleren, hr. Gaute Galde), hvorved hr. Vin- 
centius optraadte som anklager. Smstds. II, s. 73 flg". Digl. Norv., 
VII, no. 718. 

^ Norske rigsregistranter, I, s 43 flg. 

* Miinch. saml., 19 i rigsarkivet, 

* Dipl. Norv., VIII, no. 732. 



383 

De fengslede herrer slåp løs efter nogle inaaneders forløb 
mod at love at ville holde sine slotte o. s. v. til erkebispens 
og raadets haand. Men der kom ikke nu mere liv i raadet. 
Hr. Klaus Bilde meldte sig snart helt ud af dette; med den 
katholske lære var de geistlige medlemmers magt allerede helt 
undergravet. Erkebiskopen selv forlod i 1537 landet efter endnu 
i nogen tid at have fortsat sin vaklende politik, og de øvrige 
biskoper maatte vige sin plads som kirkens fyrster. Om noget 
samlet rigsraad er der ikke længere tale. De enkelte medlem- 
mer af raadet aflagde hver • for sig sin hylding til den nye 
konge.^ Dog forudsættes det endnu i December 1636 som be- 
staaende, ^ og selv Klaus Bilde synes i det følgende aar ikke 
at have betragtet det som opløst. * Nogen formelig opløsning er 
heller ikke foregaaet. Men idet den nye konge ikke tog de 
fea tilbageværende medlemmer i ed, var den dog foi^egaaet i 
virkeligheden ; der kj endes intet exempel paa, at nogen af disse 
senere har ladet sig kalde rigsraad. Mod Kristjem III kunde 
landet ingen modstand gjøre. Til en fornyelse af dets raad 
kunde denne ikke have megen lyst, og efterat han ved sin 
haandfæstning havde indgaaet paa at bringe Norge i et pro- 
vinsielt forhold til Danmark, kunde der aldeles ikke blive tale 
herom. Rigsraadets rolle var saaledes endelig udspillet. 

Dettes bortgang kunde for samtiden ikke være meget iøi- 
nefiildende. I lange tider havde det kun havt ringe betydning, 
og den indflydelse, som paa papiret var det tilsikret ved de 
forskjellige haandfæstninger, havde i regelen kun været et skin. 
Folket var vant til at se sig styret af Danmarks konge og raad. 
De forretninger, som hidtil havde været besørgede af Norges 
rigsraad, gik lige godt efter dettes ophør. Kansleren vedblev 
at udstede laudsvist-breve under rigsseglet. De dømmende- 
herredage holdtes med visse mellemrum, og for øvrigt havde 
man i overlagthingene en fast overdomstol. Der var intet hul 
efter det forsvundne rigsraad, som forlængst havde overlevet 
sig selv. Ved begivenhederne i 1536 og 1537 mistede Norge 
ingen selvstændig centralstyrelse. Administrationen var alt i 
forveien opløst efter de forskjellige len; i denne henseende 
foregik der ingen forandring. Styrelsen laa nu som før umid« 
delbart under kongen, som udøvede sin magt dels med dels 



^ Paludan-Miiller, Aktst., II, no. 120, 121, 122, 124, 125, 130. 

'^ Dipl. Norv., II, no. 1120. 

* Paludan-Miiller, Aktst. til ^revens feide, II, no. 136. 



384 

uden medvirkning fra sine danske raadgiveres side. Ovenpaa 
al den uro, som havde ledsaget de sidste forviklinger, maatte 
det føles som en velgjerning, at der indfertes en ordnet tilstand. 

Mellem de mænd, der under disse begivenheder havde ind- 
flydelde hos den nye konge, var der enkelte, som vilde have 
de gamle statsretslige forker bevarede, derimellem ogsaa rigs- 
raadet. Hvis denne mening var bleven den seirende, vilde det 
imidlertid have været en meget vanskelig sag at skaffe raadet 
medlemmer. Hierarkiet var sprængt og høiadelen tilintetgjort. 
Smaaætteme alene kunde ikke danne et rigsraad. Selv de 
»indgiftede« vare nu næsten forsvundne. Hverken Erik Uge- 
rup eller Jens Bjelke vare skikkede til at lede det norske raad. 
En virkelig storættet norsk adelsmand, indfødt eller indgiftet, 
fandtes ikke mere. De fleste danske* og svenske adelsslægter, 
der havde faaet jordegods i Norge, ansaa det ikke længere for 
umagen værd at bo i landet. De havde desuden sine vigtigste 
besiddelser paa andre steder og vedbleve med sine interesser 
at være knyttede til disse, hvor de fortærede indtægteme af sine 
norske godser. 

Aristokrati og raad havde fulgt rigets dalen. Dettes kraft 
var brudt, og det kunde ikke længer hævde sin plads ved siden 
af de to naboriger. De forhold, der havde foranlediget dette, 
de økonomiske omvæltninger, som vort fædreland havde under- 
gaaet fra borgerkrigene indtil reformationen, ere endnu ikke 
belyste. Men deres virkninger ligge klart for dagen. Dog var 
ogsaa her et svagt fremskridt begyndt, I det femtende og 
sekstende aarhundrede lagdes grundvolden for et nyt opsviug 
af landets næringsveie. Den nationale bevidsthed, som efter 
1500 kunde synes rent forsvunden, undergik en lutrende for- 
yngelse, og allerede i det syttende aarhundrede kunde Nord- 
mændene igjen betragte sig som et folk. Riget fik atter sine 
særegne institutioner, og der skabtes nye samfunds-klasser, som 
bleve bærere af den følgende historiske udvikling. Rigsraadets 
opløsning staar her som den sidste afslutning af den gamle tid ; 
en ny tid var alt i frembrud, og denne blev lysere og glæde- 
ligere for vort fædreland end de aarhundreder, hvori rigsraadet 
havde skullet støtte dettes synkende selvstændighed. 



é^. ^, j^f V^ 



cx 



////4' 



/